Affaldsforbrændingsanlæg

Transkript

1 Affaldsforbrændingsanlæg Grønt Regnskab 2009

2 Basisoplysninger Savsvinget Hørsholm Tlf , Fax CVR nr.: P-nr. : Nordforbrænding er ejet af fem kommuner - Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, og Rudersdal. Affaldsforbrændingsanlæg og fjernvarmecentral er beliggende på adressen: Kærvej 1, 2970 Hørsholm. Tilsynsmyndighed: Statens Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde. Branchebetegnelse: Drift af affaldsbehandlingsanlæg. Listepunkt: K : Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignede affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i) (s). Hovedaktiviteter: Drift af kraft- og varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg og gasfyret varmeproducerende anlæg. Væsentlige biaktiviteter: Afsætning af strøm og fjernvarme. Miljøgodkendelser: Spildevandstilladelse af 30. april 1985 og af 11. april Uforurenet drænvand og afledning fra tag- og overfladevand kan ledes til Usserød Å. Samlet miljøgodkendelse for Nordforbrænding af 2. marts 2004 med efterfølgende ændringer af flere vilkår og tilladelser (jævnfør oversigt over gældende vilkår af 2. februar 2006). Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 2 og 4 af 1. december Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 1 og 4 og mellem ovnlinie 3 og 4 af 19. april Ændring af vilkår 37 vedr. NO x og CO samt vilkår 56 vedr. O 2 af 27. april Miljøgodkendelse af DeNO x -anlæg, herunder ammoniakvandstank på af 26. oktober Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourceforhold: Nordforbrændings væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af vand, el, gas og hjælpestoffer til driften af forbrændingsanlægget. De væsentligste miljøforhold er ligeledes tilknyttet forbrændingsanlægget, hvor der udledes røggas og produceres forskellige typer af restprodukter. Ved rensning af røggassen fremkommer spildevand, der renses og ledes til offentlig spildevandskloak. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr af 13. december Side 2 af 20

3 Indhold Side 4 Side 5 Side 6 Side 9 Side 10 Sidste side Indledning Resumé Ledelsens redegørelse Medarbejdere og arbejdsmiljø Data om miljøforhold - Forbrændingsegnet affald - Tilført energi, vand og hjælpestoffer - Produktion - Restprodukter - Slagge - Spildevand - Udledninger til luften Tilsynsmyndighedens udtalelse Side 3 af 20

4 Indledning Der blev i 2009 brændt ton affald, som blev omdannet til el og fjernvarme samt restprodukter. Driften af kraftvarmelinien har henover sommeren været væsentlig påvirket af, at turbinen har været til reparation i Tyskland pga. skade. Der er derfor produceret mindre energi - specielt el - i sommerhalvåret. For at udnytte energien i affaldet bedst muligt arbejdes der løbende på udbygning af fjernvarmen. I 2008 indgik Nordforbrænding aftale med Rudersdal Kommune om at levere fjernvarme til Birkerød og Holte. I marts 2009 blev der åbnet for den første ledning til varmecentralen på Biskop Svanes Vej i udkanten af Birkerød, og derfra er ledningsforbindelsen i 2009 ført videre til DTU/Holte Fjernvarme for levering af affaldsbaseret fjernvarme til sommerforsyning af fjernvarmeområderne i Holte, Nærum, Skodsborg og omkring DTU i Lyngby. I 2009 blev endvidere udarbejdet forslag til udbygningsplan for affaldsbaseret fjernvarme i Humlebæk. Energi produceret på affald fortrænger energi produceret med fossile brændsler og bidrager således til CO 2 reduktion. Affald, der brændes, består hovedsageligt af organisk materiale som papir, træ, pap, madrester osv. Derfor regnes forbrænding af affald som stort set CO 2 neutral, idet planterne har opsuget kulstof eller kuldioxid CO 2 under deres vækst, og det er denne CO 2 der frigives igen ved affaldsforbrændingen. Når affaldet brændes, er det vigtigt, at energien i affaldet udnyttes til at fortrænge fossile brændsler som kul, olie og gas. Herved reduceres samfundets bidrag til udledning af CO 2, som bidrager til den globale opvarmning. Der spares fossile brændsler ved, at affaldsforbrændingsanlæggene producerer el og varme. Den på affald producerede varme fra Nordforbrænding svarer i et normalt år til opvarmningen af ca parcelhuse og den producerede el til forbruget i ca parcelhuse om året. Nordforbrænding og interessentkommunerne har i 2009 etableret Nordforbrændings Klimapanel med henblik på at samarbejde om klimainitiativer herunder varmeplanlægning i kommunerne og hos Nordforbrænding. Hørsholm, marts 2010 Morten Slotved Formand Tonny Juul Jensen Adm. Direktør Side 4 af 20

5 Resumé Nedenfor vises i Tabel 1. en række nøgletal for aktiviteterne på affaldsforbrændingsanlægget. Uddybende talmateriale og forklaringer findes i afsnittet Data om miljøforhold for forbrændingsanlæg og gasfyrede kedler fra side 10 og frem. Tabel 1. Nøgletal Tilført Enhed Total mængde brændt affald ton Biomasseaffald (delmængde af total mængde) ton Kreosotbehandlet træ (delmængde af total mængde) ton Produceret El produceret ved affaldsforbrænding MWh Varme produceret ved affaldsforbrænding MWh Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,6 2,5 2,5 2,5 2,4 Varme produceret i fjernvarmecentralen (ved naturgas) MWh Naturgas brugt i fjernvarmecentralen m Fraført Diverse farligt affald fra hele anlægget* kg Jern og metalskrot fra affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton Slagge fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton Restprodukter fraført affaldsforbrændingen ** ton Spildevand (ovn 1-4) m * Primært spildolie til genanvendelse. ** Samlet mængde flyveaske, gips og slam. I figur 1. ses, hvor meget affald Nordforbrænding har brændt de seneste 5 år. Affaldet kommer primært fra interessentkommunerne (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, og Rudersdal). Figur 1. Affald brændt Affald brændt på Nordforbrænding tons Side 5 af 20

6 Ledelsens redegørelse I 2009 er den brændte mængde affald lidt mindre end i Fra medio maj til oktober har turbinen været til reparation i Tyskland grundet et havari medio maj. Når turbinen er ude af drift produceres mere fjernvarme, men i det omfang varmen ikke kan afsættes på grund af lavt varmeaftag eller andre varmeproducenter, må kapaciteten på forbrændingsanlægget reduceres. Da turbinen har været ude af drift, har der været en halvering i el-salget i forhold til året før. Der ses en svag stigning i varmesalget, som dels skyldes vejret og dels nogle flere forbrugere. Neddeleren har været til reparation i en periode. På møde med Miljøcenter Roskilde i august 2009 fremlagde Nordforbrænding en handlingsplan for fjernvarmelinierne (ovn 1-3) med henblik på en mere stabil drift specielt vedrørende neutralisering af syre (saltsyre HCl og svovldioxid SO 2 ) i røgen. Effektiviteten af røggasrensningen afhænger bl.a. af forholdet mellem klor og svovl, samt fugtindholdet i røgen. Derfor tilsættes vand til reaktoren. I stedet for vandværksvand, tilsættes nu en delstrøm af anlægs 4 spildevand (som indeholder klorider) til afbalancering af det til tider høje svovlindhold. Ombygningen er foretaget af leverandøren Alstom på ovn 3 i 2009, og ovn 1 og 2 er ombygget primo I efteråret 2007 blev der installeret SNCR (Selective Non-Catalytic Reduktion) på de tre varmtvandsovne (ovnlinie 1-3) for at rense for NO x (kvælstofilter). I slutningen af 2007 og fra starten af 2008 blev der doseret ammoniakvand ind i røggassen for at opfange kvælstofilterne. Systemet har generelt fungeret fint. Til gengæld har ammoniakken givet problemer med belægninger. For ovnlinie 4 er der i 2008 installeret et nyt sendesystem for brugt absorbent til forbrændingskammeret. Restproduktet fra posefilteret sendes via snegle til det nye sendesystem, som derefter blæser det ind i ovnlinie 4 s forbrændingskammer. I 2009 er systemet yderligere optimeret. Flyveasken fra røggasrensningen eksporteres til Norge. Her anvendes det til neutralisering af syreholdigt affald før deponering. Transporten foregår med tankbiler til Horsens, hvor det omlastes til skibstransport. Der er i 2009 fortsat arbejdet på planlægning og myndighedstilladelser for en fornyelse af kapaciteten med en ny ovnlinie. Nordforbrænding har således ansøgt Hørsholm Kommune om dispensation fra åbeskyttelseslinien med henblik på fornyelse af forbrændingskapaciteten. Der blev i juli 2008 fremsendt ansøgning om godkendelse af affaldsgrundlaget for fornyelse af affaldskapaciteten til Energistyrelsen og i 2009 besvaret spørgsmål angående dette. I 2009 har Nordforbrænding rettet henvendelse til Miljøcenter Roskilde med henblik på miljøgodkendelse til at have mulighed for i særlige situationer at anvende flis som brændselssupplement på ovnlinie 1-3, for at begrænse brugen af naturgas, når varmebehovet er stort om vinteren. Det planlægges først at foretage de nødvendige forsøg med indkøring /ombygning /justering af ovnlinierne til fyring med flis gennem længere perioder. Miljøcenter Roskilde behandler derfor pt. en ansøgning om miljøgodkendelse af tidsbegrænset Side 6 af 20

7 forsøgsdrift på ovnlinie 1-3 med flis som brændsel. Begrundelse for væsentlighed De informationer, som præsenteres i Grønt Regnskab, er valgt, fordi de bedst illustrerer, hvad det betyder for det omgivende miljø at drive et forbrændingsanlæg. Det vil sige, at både input (i form af forbrændingsegnet affald) og output (i form af energi, røggas, støj, affald og spildevand) er beskrevet. Miljøpolitik mål og resultater Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå- og hjælpestoffer, samt ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. Miljøkrav til leverandører Nordforbrænding stiller krav til leverandører af affald, at de overholder modtagereglerne for korrekt sortering af affald. Dette følges op med løbende visuel kontrol. Nordforbrænding sikrer, at specielt affaldsmaterialer restprodukter fra røggasrensningen, slagger og andet farligt affald behandles i overensstemmelse med miljølovens bestemmelser. Nordforbrænding er desuden medejer af de to største aftagere af restprodukter for at sikre en miljørigtig afsætning i samarbejde med andre forbrændingsanlæg. Inddragelse af medarbejderne Alle medarbejdere er sikret indflydelse på deres arbejdsplads gennem henholdsvis et samarbejdsudvalg og et sikkerhedsudvalg. Derudover holdes medarbejderne orienteret ved jævnlige morgenmøder, hvor ledelsen præsenterer status for anlæggets drift. En række medarbejdere er involveret i indsamling og registrering af miljødata til den løbende egenkontrol og de obligatoriske indberetninger til myndighederne. Det er vigtigt for Nordforbrændings miljøpræstation, at alle medarbejdere er velinformerede og veluddannede. Arbejdsmiljømæssige risici ved forurenende stoffer, støv og støj Der henvises til afsnittet Medarbejdere og arbejdsmiljø. Ensartede miljøkrav I forbindelse med, at de statslige miljøcentre har overtaget miljøgodkendelser og tilsyn med forbrændingsanlæg, er der kommet fokus på de forskelligheder, der indtil nu har været i de amtslige miljøgodkendelser. Miljøcentrene har udtrykt ønske om at ensrette disse, hvilket Renosam og Affalddanmark bifalder, og er i dialog med myndighederne om. Egenkontrol/vilkårsovertrædelser En lang række parametre i røggassen kontrolleres og moniteres løbende af avanceret måleudstyr. Der har været problemer med overskridelser af de kontinuerte målinger døgnmiddelværdier og ½ times middelværdier, og Miljøcenter Roskilde har i den forbindelse i 2008 indskærpet, at vilkår 37 skal overholdes. Nordforbrænding sendte efterfølgende handlingsplan til Miljøcenter Roskilde. Denne handlingsplan er der fulgt op på i I 2009 har der, som resumeret i tabel 17, været overskridelser af emissionsgrænseværdier for døgnmiddelværdier og/eller halvtimes middelværdier for alle ovne på parametrene: HCl, SO 2, CO, NOx, og TOC, samt for ovn 1 på HF. Overskridelser af SO 2 - grænseværdien for Nordforbrændings ovne 1-3 er fortsat et problem, og står for de fleste overskridelser af emissionskravene. Som beskrevet ovenfor har leverandøren opsat et nyt doseringssystem på ovn 3. Systemet har dog været under indkørsel i 2009, og det har betydet overskridelser på HCl og SO 2. CO overskridelserne skyldes vådt dagrenovation, og operatørerne er informeret om at blande affaldet bedre for at undgå dette. På ovnlinie 4 har der været overskridelser på NOx, hvorfor Nordforbrænding i efter- Side 7 af 20

8 året 2009 har kontaktet leverandøren af De-NOx anlægget for at få optimeret anlægget. Ligeledes har Nordforbrænding konstateret en forhøjet efterforbrændingstemperatur, der kan have en uønsket indflydelse på NOx værdierne. Nordforbrænding har derfor igangsat en undersøgelse af SRO programmet, med henblik på at afklare, hvorfor denne temperatur er steget. For at sikre at ventilerne til ammoniakindblæsningen fungerer optimalt bliver der i starten af 2010 opsat buffertanke på trykluftsystemet. I 2009 er der ved præstationskontrol målt overskridelser af grænseværdien for Ammoniak 2 gange på på ovnlinie 1 og 3 gange på ovnlinie 3. Der mangler at blive udført en præstationskontrol for amoniak på ovn 1 og to præstationskontroller for ammoniak på ovn 4. Der arbejdes med at få anvendt driftsmålingerne af ammoniak til at give kontrolrummet bedre styringsmuligheder mht. NH 3. Endvidere har der været en enkelt overskridelse på en præstationsmåling på støv, da der var en lille flænge i posefiltret, hvorefter posefiltrets pose blev skiftet. Tilsynsmyndigheden har i april 2009 givet en indskærpelse af vilkår 58 vedrørende præstationskontrol, idet der som nævnt i det grønne regnskab 2008 manglede at blive gennemført nogle af de foreskrevne præstationsmålinger i I 2009 er lavet de 2 præstationsmålinger pr ovn som foreskrevet, og de manglende målinger fra 2008 er indhentet. Endelig har der enkelte gange været problemer med at nå at fremsende månedsrapporter i løbet af 14 dage, hvorfor Miljøcentret har indskærpet, at vilkår 66 overholdes, således at månedsrapporterne indsendes inden den 15. i hver måned. Hørsholm Kommune har været på tilsyn langs Usserød Å, og har efterfølgende sendt en indskærpelse. Baggrunden er, at der ved et tilsyn i åen blev konstateret rådden lugt og hvidlige aflejringer i nærheden af udløbet fra Nordforbrænding. Nordforbrændings olieudskiller blev efterfølgende kontrolleret uden at vise noget. Da der kun er tale om drænvand og overfladevand fra Nordforbrænding, bør det overvejes om der er andre kilder til dette forhold, ligesom Nordforbrænding fortsat vil holde kontrol med olie- og benzinudskilleren og analysere vandet inden udløb. Støj-, støv- og lugtforhold I miljøgodkendelsen er der vilkår om støj og lugtgrænser, og tilsynsmyndigheden kan kræve udført målinger. Dette er ikke sket i Der er arbejdet med støjdæmpning i Køleren ved neddeleren er støjdæmpet (idet den nu er vandkølet, hvor den tidligere var luftafkølet med en ventilator på taget). Kompressoren i fjernvarmen er dæmpet. Støj fra den gamle slaggekælder ved ovn 1-3 er reduceret ved optimering af porte og automatisk portlukning. Rørindføringer til skorsten er dæmpet, og der er sket dæmpning af bl.a. friskluftindtag til fjernvarmebygning og til/fra ovnhal 4. Der er monteret plader for støjdæmpning i de nederste vinduesfag i fjernvarmen og i ovnhal 1-3. Der er monteret jalousier i ventilationsåbninger i den gamle ovnhal. Endvidere er udført vejledende støjmålinger ved kølere over vandbehandling, med henblik på montering af yderligere støjvæg. For så vidt angår støvmålinger henvises til Tabel 14. Klager Nordforbrænding er i løbende dialog med naboerne om bl.a. støjforhold. Der har ikke været klager over Nordforbrændings kraftvarmeværk i Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskaber Der er ikke afvigelser i forhold til forrige grønne regnskaber. Side 8 af 20

9 Medarbejdere og arbejdsmiljø Nordforbrændings Sikkerhedsudvalg (SiU) arbejder med sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for både forbrændingsanlægget, genbrugspladserne og Toelt Losseplads. Alle arbejdssteder er repræsenteret i SiU, og der ønskes en ensartet fokus på alle Nordforbrændings medarbejdere og arbejdsforhold. Nordforbrænding tilbyder årligt medarbejdere en gratis helbredsundersøgelse foretaget af BST. Ligeledes tilbydes influenzavaccination. Sikkerhed I 2009 er løbende fortaget opdatering af stoffer og materialer, og der findes leverandørbrugsanvisninger, som er tilgængelige for alle på nettet og i papirform. Arbejdsskader I Tabel 2. nedenfor ses antallet af arbejdsskader, og hvor meget fravær skaderne har forårsaget. Alle arbejdsskader diskuteres i sikkerhedsudvalget, og så vidt det er muligt, søges de undgået i fremtiden. Sugetræksblæser til reparation I 2009 er der udarbejdet Arbejdsplads Vurdering for alle arbejdspladser i samarbejde med personalet og med BST. Endvidere afholdes der medarbejdersamtaler, hvor mere konkrete uddannelsesplaner kan aftales. Tabel 2. Arbejdsskader Arbejdsskader Skader med læge/tandlægebehandling: uden fravær dages fravær dages fravær mere end 14 dages fravær I alt Side 9 af 20

10 Data om miljøforhold for affaldsforbrændingsanlæg og gasfyrede kedler I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Det er data om disse flow, der præsenteres i de efterfølgende tabeller Endvidere vises udledninger fra fjernvarmens naturgasfyrede spidsbelastningskedler i tabel Røggasser Støj Brændbart affald Energi Vand Hjælpestoffer Produktion af energi Restprodukter Slagger Spildevand Fakta Nordforbrænding har 4 selvstændige ovnlinier. Ovnlinie 1-3 er identiske og har en samlet kapacitet på 9 tons affald/time og tør røggasrensning med posefilter og rensning for dioxin. Herfra produceres fjernvarme. Ovnlinie 4 producerer både fjernvarme og elektricitet og kan brænde 10 tons/time. Røggasrensningen er et to trins vådt anlæg med et efterstillet dioxinfilter. Der renses desuden for NO x på alle 4 ovnlinier. Den producerede fjernvarme afsættes til Nordforbrænding Fjernvarme (der dækker Hørsholm, Kokkedal og Birkerød) og Nivå Fjernvarme, samt Vattenfall s transmissionsledning til Helsingør og Hornbæk. Elektriciteten afsættes til DONG. Læsetips Emissioner måles som oftest i koncentrationsenheder som mg/liter for spildevand eller mg/nm 3 for udledning til luft eller mg/kg for indhold af f.eks. tungmetaller i slagge. For bedre at kunne sammenligne mellem årene er de forskellige data også opgjort pr. ton brændt affald, der hvor det er relevant. Det er for hver tabel muligt at se, hvor vidt tallene er målte, beregnede eller anslåede. Side 10 af 20

11 Forbrændingsegnet affald Tabel 3: Tilført brændbart affald opgjort efter erhvervsmæssig kilde Erhvervsmæssig kilde Enhed Husholdninger ton Institutioner, handel og kontor ton Byggeri og anlægsvirksomhed ton Renseanlæg ton Container- og omlastestationer ton Fremstillingsvirksomheder ton Oparbejdningsanlæg ton Komposterings- og biogasanlæg ton Deponeringsanlæg ton I alt fra opland (tons) ton Til andre anlæg eller mellemdepot* ton Leveret fra andre anlæg * ton Hentet fra mellemlager** ton Brændt på ovnlinie 1-3 ton Brændt på ovnlinie 4 ton I alt brændt (tons) ton * Hovedstadsregionens affaldsselskaber modtager og leverer affald affaldsselskaberne imellem i forbindelse med f.eks. reparation af ovne og strejker..stigningen i registrerede fraførte mængder siden midt 2008 skyldes husholdningsaffald fra Birkerød, som nu er en del af Rudersdal Kommune under Nordforbrænding, men i en overgangsperiode fortsat brændes på Vestforbrænding. ** Der er i perioder også brug for midlertidig mellemlagring af forbrændingsegnet affald, hvorefter det hentes og brændes på et mere passende tidspunkt. Alle værdier er målte. Tilført energi, vand og hjælpestoffer Tabel 4: Tilført ovnlinie 1-3 Ovnlinie 1-3 Enhed El-forbrug* MWh El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,17 0,14 0,13 0,15 0,18 Vandforbrug** m Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,33 0,30 0,24 0,34 0,32 Hjælpestoffer Hydratkalk til røggasrensning ton Sorbacal SP (erstatter hydratkalk) ton Stålkugler til kedelrensning *** ton * Inklusiv elforbruget til fjernvarmecentral, silobygning m. kran, neddeler og transportbånd. ** Inklusiv vandforbruget til fjernvarmecentralen. *** Stålkugler anvendes ikke længere Alle forbrug er målte. Side 11 af 20

12 Tabel 5: Tilført ovnlinie 4 Ovnlinie 4 Enhed El-forbrug* MWh El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,091 0,098 0,104 0,109 0,104 Vandforbrug** m Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,32 0,37 0,35 0,35 0,32 Kedelvand m Gasforbrug Naturgas forbrugt ved bl.a. ved opstaret/nedlukning af ovn m Naturgasforbrug pr. ton affald m 3 /ton 2,61 3,76 1,76 2,86 2,90 Hjælpestoffer NH 3 (til kedelvandsbehandling) liter Til røggasrensningen: Kalksten til absorber *** ton Wulfrasorp ton Aktivt kul (erstatter Wulfrasorp) ton ,2 Ammoniakvand (24 %) ton Til spildevandsbehandling: Natriumlud **** ton TMT 15 (fældningsmiddel) ton Metalsorb (erstatter TMT) ton Jernklorid ton Polymer kg Kalksten /kalkfiller ton * Inklusiv elforbruget til rensning af spildevand og ny neddeler. ** Bruges til køling af slagger og scrubbersystemet (vask af røggas). Keddelvandet er nu også til denox. *** Inklusive til vandbehandling **** For at forbedre renseffekten er ph sat op ved et forhøjet forbrug af lud. Alle forbrug er målte. Tabel 6: Tilført fælles ovnlinie 1-4 Fælles for ovnlinie 1-4 Enhed Hjælpestoffer Hydraulikolie, smøreolie mv. liter Smørefedt kg Truckgas til intern transport kg Alle forbrug er målte. Tabel 7: Tilført fjernvarme og vandbehandling Fjernvarmecentral og vandbehandling Enhed Naturgas m Naturgas pr. produceret varme m 3 /MWh Kedelstensvæske (Hydrox) liter Salttabletter ton Alle forbrug er målte. Side 12 af 20

13 Produktion Tabel 8: Energiproduktion Produktion Enhed Varmeproduktion, affaldsforbrænding MWh Varmeproduktion pr. brændt ton affald MWh/ton 2,23 2,25 2,14 2,15 2,19 Varmeproduktion pr. driftstime MWh/time 11,4 12,2 10,3 9,6 8,0 Elproduktion, affaldsforbrænding MWh Elproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 0,54 0,42 0,51 0,51 0,25 Elproduktion pr. drifttime MWh/time 6,0 4,5 5,7 5,5 2,8 Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,6 2,5 2,5 2,5 2,4 Varmeproduktion, fjernvarmecentral MWh Varmesalg MWh Graddage* % af normalår (= graddage) % * Graddage opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut og fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning på baggrund af klimaet. Værdier under 100 % betyder, at året har været varmere end et normalt år. Alle værdier er målte. Figur 2: Energiproduktion og salg MWh Varmeproduktion Elproduktion/salg Varmesalg Side 13 af 20

14 Restprodukter Tabel 9 Restprodukter Enhed * Ovnlinie 4, gips/slam** ton Ovnlinie 1-4, total restprodukt*** ton Samlet mængde restprodukt pr. ton brændt affald ton/ton 0,031 0,026 0,026 0,030 0,028 * Fra 2006 bortskaffes gips og slam sammen, mens flyveasken (= restprodukt) opsamles i en restproduktsilo og bortskaffes for sig. Tidligere blev gipsen håndteret for sig og slam og flyveaske sammen. ** Gipsen blev deponeret på Skibstrup Affaldscenter frem til efteråret Herefter deponeres den i Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold. *** Restproduktet fra alle fire ovnlinier blev deponeret i Tyskland hos NDH E, Nordhäuser Strasse, Bleicherode, frem til der opstod problemer med Miljøstyrelsens godkendelse af eksporten. Herefter bliver restproduktet deponeret i Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold. Dansk Restprodukt Håndtering (DRH) står for afsætningen, herunder eksporten. Alle mængder er målte. Slagger Tabel 10 Slagge Slagger Enhed * Samlet mængde slagge ton pr. ton brændt affald ton/ton 0,159 0,178 0,180 0,194 0,213 * Slaggen håndteres af AFATEK og er fra år 2007 tilført Kalvebod Slaggesorteringsplads. Alle mængder er målte. Tabel 11 Slaggeanalyser Grænseværdi Parameter Enhed * 2008* 2009* Kategori 1 Kategori 2-3 Faststof: Arsen mg/kg TS >20 Cadmium mg/kg TS 2,5 2,9 3, ,5 >0,5 Krom mg/kg TS >500 Kobber mg/kg TS , >500 Nikkel mg/kg TS >30 Bly mg/kg TS >40 Zink mg/kg TS >500 TOC g/kg TS <30 <30 Eluat: ph 10,5 10,9 10,7 10,9 11,0 - - Ledningsevne ms/m Klorid mg/liter Sulfat mg/liter Calcium mg/liter Natrium mg/liter Arsen mg/liter 0,0024 0,0053 0,0041 0,0070 0, , ,008 Cadmium mg/liter 0,0003 0,0003 0,0004 0,0011 0, , ,002 Krom (total) mg/liter 0,0242 0,0605 0,096 0,0973 0, ,01 0-0,01 Kobber mg/liter 0,46 0,30 0,53 0,6600 0, , ,045 Nikkel mg/liter 0,004 0,0023 0,0035 0,0052 0, ,1 0-0,1 Bly mg/liter 0,0018 0,0036 0,0016 0,0051 0, ,01 0-0,01 Zink mg/liter 0,0096 0,0284 0,0107 0,0327 0, ,01 0-0,01 Side 14 af 20

15 * Slaggen er analyseret ved udtagelse af stikprøver i 3 forskellige bunker. Resultatet er herefter beregnet som en gennemsnitsværdi. Slaggen analyseres, sorteres og genanvendes bl.a. til bundsikring ved vejbygning, hvorved der spares råstoffer. Spildevand Tabel 12 spildevand - udledt Udledning til offentligt kloaksystem Enhed Spildevand, ovnlinie 1-3* m pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,051 0,048 0,041 0,069 0,071 Spildevand, ovnlinie 4** m pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,051 0,073 0,062 0,066 0,044 * Spildevandet stammer fra blødgøringsanlægget. Mængden er skønnet. ** Spildevandet stammer fra røggasrensningen og overløb fra kedlen. Mængden er målt. Tabel 13 spildevand - analyser Spildevandsanalyse* Enhed *** 2008*** 2009*** Grænseværdi**** Sølv µg/l 5,4 6,0 6,0 4,6 2,8 250 Cadmium µg/l 2,8 1,9 0,8 0,9 0,9 3 Krom µg/l 18, ,8 7,1 300 Kobber µg/l 7,8 10, ,5 27,3 500 Kviksølv µg/l 0,9 1,0 0,5 0,9 0,9 3 Nikkel µg/l 8,3 6,6 5 3,8 13,5 250 Bly µg/l 13,1 16,7 8,7 10,0 17,3 100 Zink µg/l ,2 269, Spildevandsanalyse** Enhed *** 2008*** 2009*** Sølv kg/år 0,022 0,037 0,035 0,028 0,013 Cadmium kg/år 0,011 0,012 0,005 0,006 0,004 Krom kg/år 0,074 0,012 0,012 0,024 0,031 Kobber kg/år 0,032 0,068 0,058 0,065 0,121 Kviksølv kg/år 0,004 0,006 0,003 0,006 0,004 Nikkel kg/år 0,034 0,041 0,029 0,024 0,060 Bly kg/år 0,054 0,103 0,050 0,062 0,077 Zink kg/år 0,532 2,385 0,823 0,744 1,191 * Analysen udføres på spildevandet fra ovnlinie 4. ** Beregnet på baggrund af analyseresultatet ovenfor. *** Resultatet er et gennemsnit af 2 målinger i 2007, 4 i 2008 og 7 i 2009 **** Grænseværdierne findes i udledningstilladelsen fra Hørsholm Kommune af 11. april Side 15 af 20

16 Udledninger til luften Tabel 14 Udledt gennem skorstenen - kontinuerte målinger Enhed 2005* Røggas (ovnlinie 1-4) Nm 3 x pr. ton brændt affald Nm 3 x10 3 /ton 6,0 5,8 7,0 7,7 8,7 Saltsyre (HCl)** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,037 0,034 0,034 0,041 0,024 pr. Nm 3 røggas mg/nm Støv** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,008 0,006 0,005 0,005 0,010 pr. Nm 3 røggas mg/nm Svovldioxid (SO2)** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,063 0,051 0,053 0,186 0,147 pr. Nm 3 røggas mg/nm Nitrogenoxider (NOx) ovn 1-3 kg pr. ton brændt affald kg/ton 2,2 1,2 2,0 1,1 0,7 pr. Nm 3 røggas mg/nm Nitrogenoxider (NOx) ovn 4 kg pr. ton brændt affald kg/ton 2,6 1,0 1,1 1,1 0,9 pr. Nm 3 røggas mg/nm Kulilte (CO)** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,049 0,030 0,038 0,061 0,079 pr. Nm 3 røggas mg/nm TOC** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,001 0,001 0,002 0,002 0,002 pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 0,13 0,18 0,26 0,25 0,22 * Analyseprogrammet er ændret, så det følger bestemmelserne i miljøgodkendelsen af 2. marts ** Fra og med 2005 er resultaterne beregnet ud fra kontinuerte målinger, ikke punktmålinger som tidligere. Det bemærkes, at måleværdier er baseret på halvtimes middelværdier. De viste koncentrationsværdier er beregnede gennemsnits koncentrationer (årsmiddel). *** I 2008 er mængden af emissioner beregnet på alle driftstimer ganget med flow ganget med den målte emission pr time, dvs. den summerede mængde i kilo vil være lidt højere end reelt, da der er flere emissioner under affaldsforbrænding end under gas og flis. Side 16 af 20

17 Tabel 15 Dioxin og PAH Udledt gennem Grænseværdi skorstenen Enhed Dioxin (ovnlinie 1-3)* g 0,010 0,002 0,013 0,227 0, pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 0,0046 0,0124 0,0312 0,0006 0,0038 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton Dioxin (ovnlinie 4)* g 0,0402 0,0093 0,0125 0,0034 0, pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 0,090 0,018 0,022 0,006 0,012 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton PAH ** g 0,89 0,01 1,42 0,05 0,001 - pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 2 0,021 2,5 0,765 1, pr. ton brændt affald ng/ton * Resultatet er et gennemsnit af årets målinger. 1 ng = 1 nanogram = 0, g ** I forbindelse med tilladelsen til medforbrænding af kreosotbehandlet træ i 2003, blev der fastsat et vilkår om måling af PAH (Polyaromatiske Hydrocarboner) tjærestoffer for ovnlinie 4. Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,1 <0,3 <0,2 1 Cadmium +thallium mg/nm 3 0, ,0018 <0,002 <0,002 <0,0025 <0,003 <0,003 <0,003 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,029 0,0018 0,0011 0,009 0,0026 0,0012 0, ,0013 0,05 Antimon +arsen +bly+ krom +kobolt+ kobber + mangan+nikkel +vanadium mg/nm 3 0,015 0,0058 0,0042 0,015 0,11 0,020 0,011 0,049 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,032 0,0036 0,0063 0,0026 0, ,0011 0,0014 0, ,1 Partikler/støv 2009 ***) mg/nm 3 <0,1 <0,1 10 Tabel 16 Præstationsmålinger *) Præstationsmålinger Ovn 1 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008** 2009 (1) 2009 (2) Grænseværdi Præstationsmålinger Ovn 2 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008 (2) 2009 (1) 2009 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 0,23 <0,2 <0,3 <0,2 <0,2 <0,1 <0,3 1 Cadmium +thallium mg/nm 3 <0,0005 0,002 <0,002 <0,003 <0,003 <0,004 0,0029 0,0024 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,017 <0,0008 <0,006 0,0013 <0,001 0,001 <0,0008 0, ,05 Antimon +arsen +bly+ krom +kobolt +kobber+ mangan+nikkel +vanadium mg/nm 3 0,014 0,0093 0,028 0,0041 0,021 0,0089 0,13 0,012 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,0085 0,0071 0,087 0,078 0, ,0014 0,0099 0,0027 0,1 Partikler/støv 2009 ***) mg/nm ,1 10 Side 17 af 20

18 Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,02 <0,2 <0,1 <0,2 <0,2 <0,1 <0,3 1 Cadmium + thallium mg/nm 3 <0,003 0,0019 <0,003 <0,003 0,0074 0,0017 <0,002 <0,002 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,0076 0,028 0,001 <0,0008 0,014 0,0010 <0,0008 0,0027 0,05 Antimon +arsen+bly+ krom +kobolt +kobber+ mangan+nikkel +vanadium mg/nm 3 0,017 0,0031 0,082 0,0093 0,32 0,49 0,0063 0,0032 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,019 0,0043 0,011 0,0023 0, ,016 0,0024 0,0064 0,1 Partikler/støv 2009 ***) mg/nm 3 0,37 < 0,1 10 Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,1 <0,1 <0,2 <0,2 <0,2 <0,1 <0,1 1 Cadmium +thallium mg/nm 3 <0,0003 0,0015 <0,002 <0,002 <0,002 0,00029 <0,002 0,0011 0,05 Præstationsmålinger Ovn 3 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008** 2009 (1) 2009 (2) Grænseværdi Præstationsmålinger Ovn 4 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008** 2009 (1) 2009 (2) Grænseværdi Kviksølv mg/nm 3 0, ,0055 0,0036 0,0034 0,0012 0,0015 0,0023 0,0036 0,05 Antimon+arsen+bly +krom+kobolt +kobber+ mangan+nikkel +vanadium mg/nm 3 0,0041 0,0100 0,0064 0,0170 0,006 0,024 0,0077 0,0190 0,5 PAH (Poly - aromatiske hydrocarboner) ng/nm 3-0,021 2,5-0,93 0,6 0,19 0, Dioxin ng/nm 3 0,025 0,011 0,013 0,031 0,0057 0,043 0,013 0,01 0,1 Partikler/støv 2009 ***) mg/nm 3 0,54 1,8 10 *) Præstationsmålingerne er fra målinger gennemført i 2009 følgende Force målerapporter: , , , , , , , , , **) Da der manglede at blive gennemført nogle af miljømålingerne i 2008, er disse efterfølgende udført og værdierne af disse målinger er indsat i tabellen i søjle 2008 som måling 2 vedr. ovn 1,3 og 4. Det vedrører Force målerapporterne: , , ***) Partikler/Støv måles også ved præstationsmålingerne og værdierne er indsat for Første runde præstationsmåling 2009 for ovn 2, viste en overskridelse af emissionsgrænseværdien for partikler. Unormal drift Tabel 17 antal overskridelser Antal døgnmiddel overskridelser: Kontinuerte målinger - Døgnmiddelværdi Enhed Ovn 1 døgn* Ovn 2 døgn* Ovn 3 døgn* Ovn 4 døgn* Side 18 af 20

19 * Antallet af døgn, hvor middelværdien over døgnet overskrider grænseværdien jf. Miljøgodkendelsen. Forklaring på overskridelserne kan ses under afsnittet Ledelsens redegørelse. Antal døgn er beregnet ud fra Referencelaboratoriets Rapport nr. 39. Antal ½ times overskridelser jfr. 60 timers reglen: Kontinuerte målinger - Halvtimesmiddelværdi Enhed Ovn 1 timer* 9,5 7 27,5 24 Ovn 2 timer* 22,5 22,5 23,5 47,5 Ovn 3 timer* 12, ,5 Ovn 4 timer* 0 3, ,5 *Antallet af driftstimer, hvor middelværdien over en periode på en halv time overskrider grænseværdien (kolonne A) jf. Miljøgodkendelsen for en eller flere parametre. Det er tilladt at have op til 60 timers overskridelser pr. ovn pr. år. Antal ½ times overskridelser af kolonne A værdier: Kontinuerte målinger - Halvtimesværdier Enhed* Ovn 1 timer Ovn 2 timer Ovn 3 timer 179,5 230 Ovn 4 timer 67,5 78 * Samlet antal overskridelser af kolonne A-værdier (Halvtimes middelværdi). Overskridelsen er antal gange, men opgjort i timer, da hver gang tælles som ½ time. Der er således ikke korrigeret for samtidige overskridelser af flere parametre, som ovenfor. Udledninger fra naturgasfyrede spidsbelastningskedler Tabel 18 Fjernvarmecentralen på Nordforbrænding, Kærvej Parameter Enhed Grænseværdi CO (målt) mg/m 3 <2 <2 2,1 2,8 75 CO (beregnet) kg/år <8,8 <3, NO x (regnet som NO 2 ) mg/m NO x (beregnet) kg/år Tabel 19 Opnæsgård Varmecentral Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 4 <2 <2 3,24 - NO x mg/m <2 - NO x - emission g/sek 0,32 0,08 0,036 0,26 <2 Tabel 20 Nivå Fjernvarmecentral, kedel 1 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) <3 7 <2 <2 - NO x (regnet som NO 2 ) mg/m NO x (beregnet) mg/m 3 0,2 0,144 0,09 0,08 0,125 (B-værdi) Side 19 af 20

20 Tabel 21 Nivå Fjernvarmecentral, kedel 2 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) 3,1 <3 <2 <2 - NO x (regnet som NO 2 ) mg/m NO x (beregnet) mg/m 3 0,2 0,144 0,09 0,08 0,125 (B-værdi) Tabel 22 Dr. Neergaardsvej, Kedel 1 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) 2,1 <2 ej målt 1,7 - NO x (regnet som NO 2 ) mg/m ej målt 77 65/500* NO x (beregnet) mg/m 3 0,03 0,02 ej målt 0,03 0,125 (B-værdi) Tabel 23 Dr. Neergaardsvej, Kedel 2 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) <2 <2 ej målt < 1 - NO x (regnet som NO 2 ) mg/m ej målt /500* NO x (beregnet) mg/m 3 0,03 0,02 ej målt 0,03 0,125 (B-værdi) * I vejledning 65 mg/m 3, men i den oprindelige godkendelse 500 mg/m 3. Nordforbrænding er i dialog med kommunen om NOx emissionen. Endnu et travlt år i fjernvarmen med udbygning af nettet og nye tilslutninger. Side 20 af 20

21

22