Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad kronik juli 1926 Nykøbing i Odsherred (Af Hansen Hauervig)

Transkript

1 Nykøbing i Odsherred (Af Hansen Hauervig) Odsherred en af Sjællands skønneste Egne, engang som hele Sjælland begroet med Skove, nu rig paa sjældne, historiske Minder fra den fjerne Oldtid, gemmende de ca. 600 runde Kæmpehøje, der sandsynligvis stammer fra Broncealderen, der sluttede i Norden Aar 400 f. Chr. Isefjorden, som Saxo nævner i sin 11. Bog, og første Gang nævner ved Kongevalget, ved Ysora Aar 1076 efter Kong Svend Estridsøns Død, anden Gang Aar 1104, da Kong Niels blev valgt til Konge. Aar 1170 laa Biskop Absalon med en stor Flaade her, hvor det lykkedes ham at narre den norske Jarl Erling Skakke med dennes Flaade ind i Fjorden, og efter at have givet Størstedelen af den fjendtlige Flaade Hjemlov, fulgte Bisp Absalon Jarlen til Kong Valdemar den Store for at slutte Forlig i Venderkrigen. Fra Køkkenmøddingstiden eller Ærtebøllekulturen, som den kaldes efter en af de store Bopladser i Form af Skaldynger, alt muligt Affald, fra Maaltiderne, Flint, Benredskaber, Lerkarskaale m. m., kender man langs Isefjorden henimod 40 Dynger fra denne Periode, og de betydeligste findes ved Ringholm bl. a. Ved Rørvig fandt Kongevalget Sted, Ysora, som det kaldtes, Iseøerne, fordi Nakkeland var adskilt fra Odsherred, ligeledes Ringholm Store og Ringholm lille, der nu tjener til Havneplads, disse var Øerne i Isefjorden. Ved Ysora laa sikkert en Købing eller Handelsplads, som sikkert da Kongevalget ophørte der flyttedes længere Nord paa, og som saaledes blev en Ny-Købing, der da har bestaaet siden. Om Isefjorden har Valdemar Rørdam skrevet et Digt, hvori bl. a. Igaar en Havn, et Hav i dag saadan er Fjordens Vaner. Rolf Krake og hans Skjoldungs-Lag Som Vetemans-Sø-Haner fik lært at fire og staa til at se sig for og fejre; og Foket gør, hvad Fjorden vil som da den bar til Lejre. Og her ved Issefjorden i denne skønne Egn i dette sagnrige Hered ligger Nykøbing. I gamle Diplomer fra de ældste Tider nævnes Byen stedse Nykøpingh, og betegnes som en af Sjællands ældste Købstæder, endog før Roskilde. Bynavnet forudsætter her ligesom i Jylland og paa Falster, at der før denne har været en ældre Købing, paa andet Sted eller i Nærheden deraf. Efter gamle skrifter at dømme har Nørrefjerding sandsynligvis været Pladsen for Byens første Anlæg. Senere udvidedes Byen mod Nord, derefter ned mod Fjorden, saa mere vestlig igen, ind i Landet, da Landhandelen blev af vigtigere Betydning for Byens Vel, end Fiskeriet ved Nordstrand i sin Tid var. I Valdemars Jordebog findes anført, st der af hver Skude, hvormed der fiskedes, skulde svares Wen Tønde Sild og 12 Penning til Bispen i Roskilde, og til samme svarer Nykøpingh 10 Læster Malt aarlig, hvilket tyder paa, at Byen da var rig paa Skove. Nykøbing Kirke, der er den eneste Oldtidslevning, Byen har bevaret, bekræfter tildels Byens Alder, idet Sanct Anna Kirke, som den kaldtes i de katolske Tider, betegnes som en senromansk Kirke fra det 12. Aarhundrede. I Nykøbing Rørvig Præstebog for Anno 1761, skriver en af Præsterne: Nyekisbing med Tilnavn i Ods-Herret til forskiæl paa andre Stæder af samme Navn, er en liden Kiøbstad ved indløbet af Isefjorden beliggende, skal være en af de ældste Kiøbstæder i Siælland, og har i fordums Tid været en god Handelstad. Den har endnu Kiøbstads-Rettighder, Seilads og god Havn.

2 I den 19den Aars Krig, som endte Anno 1308, skal denne Bye af Kong Erich Præstehader i Norge være afbrændt, og saa anden Tiid lidt samme Skiæbne af de Engelske. Byens Alder var endnu bekiendt, saavel af dens gamle Privilegier udgivne af Kong Hans, og Kong Friederich den 2den høilovlig Ihukommelse, som og af denne gamle Kirkens Indsiegel, som bestaar af: En halv Maane med Fem Stierner, med denne Indscription: Sigellum Cuclesia Ny-Køpigensis in Otte-Harrith. Dog mener man at vide, at Kong Christoffer bekræftede Byens Privilegier som Købstad Anno 1443, og Nykøbing har da maaske mange Aar forud været Købstad. Privilegierne bekræftes af Kong Kristian den 2den Anno 1510 og siden bekræftes dette af højlovlige Konger. Anno 1290 blev Nykøbing med flere Steder afbrændt og udplyndret af Marsk Stiigs fredløse Anhang, og Anno 1370 er Byen med adskilligt andet Jordgods i Odsherred pantsat til Roskilde Bispestol for 8000 m Sølv, som dog blev indbetalt af salig Dronning Margrethe, der dermed indløste Byen og Godset igen. Hvor denne Dronning erhvervede Jord, blev de gamle, stolte Borge nedbrudte, og endnu i vore Dage findes fremdragne og fredede Ruiner af en Borggaard fra denne Dronnings Tid i Asnæs. Den ulykkelige Svenskekrig Anno var for Nykøbing By skæbnesvanger. Hvad de gode Borgere i denne Tid var udsat for, den personlige Lidelse, den grænseløse Nød, kan ikke beskrives i nøgne Tal og Ord. Den Refsnæspræst skrev i sin Kirkebog: Anno 1660 den 7 Juny løste Jehova os af det svenske Aag. Herren være lovet! I Odsherreds eneste Købstad var der undr Krigen et stadigt Rykind, først af danske og derefter svenske Propper, de sidste krævede ind eller tog selv. Fra Nykøbing gjorde de Strejftog over Herredet, dr i en Tid var besat med en Trediedel af den svenske Armé. Et Vers fra den Tid bekræfter de skrækkelige Tilstande, hvori de arme Folk i Herredet befandt sig: Huer Mand och Quinde udplyndret er och iages ud som Hunde, udskattes ilde, ja des-vær slaar, pines alle Stunde. Dag og Nat drog de brutale Svenskere ud af Byen, for at inddrive Skatter og Tvangsleverancer med et brølende: Pengene eller Livet, og Luften var rød af brændende Gaarde og Huse, end ikke Kirkerne skaanede man, derom er dog intet anført i Nykøbing Præstebog; men den Højby-Præst skrev i sin Kirkebog derom: Bestiaalen af de svenske. 2 Lysestager, en gammel Klocke, en Sølvkalk og Disk, et slidt Alterklæde, en Alterdug, 2 Haandklæder, som bruges ved Fonten, en Messehagel, en Messesærk, og en Klocke i Taarnet. Og i Asnæs Kirkeregnskab for Odsherred læser man: Anno lod Fienden Kirken miste sin Rettighed. Med Høsten var det slet bevendt for Landboerne, idet man vedst indser dette ved at læse derom fra Højby, hvor en Gaardmand meddeler: Har maattet ruske Kornet op, for det blev saa sildigt saaet og gav saa godt som intet. Haver mange smaa Børn, og intet til dem.

3 Saaledes lød de tunge Klager, der ingen Bistand fik, og ikke mindst følte Nykøbing den tunge Svøbe, idet der i Byen var stadig Indkvartering fra 17. Novembris 1657 til 18. January Anno 1661, og derover findes et Regnskab for Nyekiøbing i Odtzherridt. Belangende Indquartering, Contributioner, Brandchatter, Extra ordinary Uddgifter endvidere præsuur udi Suenskens Tiid, er paserit. Saa velsom huis Induartering byen hafuer holdet aff Kongl. Maytz woris allernaadigste Herris och Kongis Eegne Folch med des widere tilstand. Allerede den 19. Februar 1658 ankom til Nykøbing af Kgl. Maysts af Sverriges Folch. 7 høje Officerer med deres Folch og 20 Heste, og derefter fulgte stadig Omskiftning af disse Tropper, der ikke skaanede Borgerne for Udplyndring og Overfald, hvorom der berettes: Item som bem.te Cecretarius udprent aff en Borger Christen Hansen har i Byen: 84 Rixdr. Den 13. Marts Anno 1658 ankom Oberst Knust med Regimentsstab, Officerer, Heste och Folch her til Nykøbing og forblev her til 11. April s. A., hvorom skrives: Bekom imidlertid deris tractamend och Forpleyning her aff Byen. Obersten bekom i de 4 Uger paa Spansk Win a. Uge 28 Rixdr. dr er: 112 Rixdr. Giffuet desuden aff Hans quarter 20 Rixdr. Och desforuden aff penge Monetlig af huer quarter som hand selff ville dennom paalegge o.s.v. Efter det seneste Indfald i August 1658 viser Regnskabet følgende: Udgiffuet til Kongen af Sverrig som følger: Udi Brandchat her af Byen, i Penge Sølff Schoe (Sko), Korn, Kaabber och Tinn, giffuet 600 Rixdr. Indquartering 32 Rixdr. Giffuet forte Maior Lucton paa Graff (Grev) Tottis Vegne for 4 Maneders Indquartering, Nemblig for Septembris til Decembris in 1658 for huer Maaned 450 Rixdr. Er 1800 Rixdr. Og dette udgør alene 4106 Richsdr., mange Penge de Gang, og desforuden for den i Forvejen udpinte By, og endda laa der 2 Regimenter indkvarteret efter det føromtalte Regnskabs Opgørelse fra 28. December 1658 til 1. Maj 1659, en knugende haard Byrde for den. Om de svenske Troppers Haardhændethed læses disse vemodige Linier: Foruden huis Svensken di ock fattige folch haffuer hemmeligt och Offentlig frastollet, berøffuit och med gewalt fratagit, huorved Byen næsten er bleffuen øde. Desforuden paalagde och Plagit Obersten Borgerskabet i det hand loed opbrende deres Fiskerbaade, saa och Een deres Skuder, der den ikke kunde bliffue færdig at sejle med efter lang Arbejd, Borgerskabet der med var besverget foruden Redskab och andet de forderfuit. Og de havde nu lidt saa meget, de stakkels Borgere i Nykøbing, at de i en Skrivelse til Regeringen, anbelangende Byen, bønligt beder om at maatte blive forskaanet for Indquartering af Wor Kongis Eegen Folch! Fremstilligen i denne Skrivelse slutter saaledes: alt dette saaaledes udi en Hast af os Underskrevne Borgm. Och Raad i Nyekiøbing i Oddsherrit, om denne woris fattige Byes tilstand och Elendighed er forfattid och saa udi Sandhed befindis. Actum form. Nyekiøbing i Odtzherridt den 13 January Anno Ove Glud. Anders Nielsen. (underskreven) (egen handt) Peder Rasmussen. (egen Handt) Hvorvidt denne Skrivelse fik Indflydelse vides ikke; men man kan forstaa, at det tog Aar for Nykøbing at rette sig efter denne delvis røveriske Udplyndring. Der bliver Stilstand i Byen. Erhvervene er lammede, og Menigmand maa begynde forfra igen.

4 Aar 1740 fandtes der 90 Familier i Byen, boende i 87 Huse og Gaarde, udgørende i alt 350 Indvaanere. I Midten af det 18. Aarhundrede slog de gode Borgere sig paa Brændevinsbrænderi, og det er af Interesse i Kirkebogen over fødte og døbte Børn i Nykøbing paa denne Tid at se Forældrenes Stilling. Der findes ikke et Erhverv, uden Brændevinsbrænderiet drives som Bierhverv, der staar t. Eks.: Charles Hansen, Skomager og Brændevinsbrænder. Ja tilsidst nøjedes Præsterne med at skrive t. Eks: Hjulmand og Br.; dette betegnede, at næsten alle brændte denne eftertragtede Drik. Paa samme Tidspunkt blev det Borgerne i Landet forbudt at tilvirke Brændevin, men Forbudet mødte stor Modstand og syntes endog at opildne til yderligere Brændevinsbrænderiers Opkomst. Selv Skoleholdere og Degne var Brændevinsbrændere, og Skoleholder Royan i Sonnerup solgte endog Øl og Brændevin. Et Brev, dateret Rentekammeret den 19. Juny 1756, viser følgende: Siden det her til Kammeret er bleven indberettet, at udi Aasherret omkring Nyekøbing, ved de af Comsumptionsforpagterne udi Nyekøbing med tiltagende Rettens Betjentere holdende Inquisitioner skal være befunden et temmelig Antal Brænde-vins-Hatter, med videre, endskønt der endnu skal være en u-trolig Mangde hos Bønderne tilbage. Saa maatte det behage Hr. Stiftsbefalingsmand at lade foranstalte at de Brændevinredskaber, som endnu hos Bønderne i Asdsherred maatte findes straxen worder casaeret, samt Bønderne under Vilkaarlig Straf alvorligen at tilholde. Men det var ikke saa lige til at standse Bønderne i dette Bierhverv; der skulde mere til end Rettens Betientere, og i et Deliquetbrev læser man: - ved et ved Nyekiøbing-Bye-Tings-Ret i Aadsherret erhvervet og hertil Kammeret indkomne Tingsvidne er bevist: skal Byemændene i Siddinge og Højby Byer i Aadsherret have rottet sig sammen i stor Mængde bevebnede med Jern-Høe-Tyve og andet deslige voldeligt Gevæhr, sadt sig imod Inquisitionen, tillucket og tilsluttet Porter og Laager, raabt, bandet og skældet Inquirenterne, saa at de med Livs-Fare har maattet begive sig fra bemeldte 2de Byer. Mange Aar efter denne Skrivelses Tilblivelse brændte Borgerne og Bønderne endnu Brændevin trods de strengeste Forbud derimod. Den 19. November 1767, behagede det Hans Mayestæt ved Bevilling at tillade Hr. Hans Holm udi Høiby under Aadsherrit, at indrette og holde en Kro, med Vilkaar, at de falholdende Drikkevahre tages udi nærmeste Kiøbstad (her Nykøbing) og at der af bemeldte Kro aarlig svares 5 Rdl. Afgift til den kongelige Kasse. At denne Kros Oprettelse har faaet Indflydelse paa en eventuel mindre Brændevinsbrænding, maa man betvivle. Anno 1743 til 1785 rasede der paa hele Sjælland en ondartet Kvægsyge, maaske Mund- og Klovsyge?, og som et Bevis for, hvor stærkt denne Smitsot greb om sog, meddeles her Uddrag af et Brev fra daværende Ejer af Anneberggaard Hr. Commerceraad Peder Schwane, der skriver: Der er Død paa Kongens Gods i Aads-Herret fra den 22. Decb. Til den 29. Deb. Anno I alt 151 Høveder og Kalve, i én Uge, deri 33 i Klint, saaledes at der intet mere Qvæg findes i denne Bye. Dette har jo sikkert ogsaa haft Indflydelse paa Nykøbing By, der paa denne Tid levede af Landhandelen, med sine ca. 500 Indbyggere. I Aarene fra 1780 til 1796 havde Byen 3 Skibe, og i samme Tidsrum anlagdes en ikke ubetydelig Tobaksfabrik; men denne blev ei længe ved Magt, hvad dette skyldes vides ikke, men interessant er det at læse, hvad den daværende Præst skriver til Bispen, angaaende Indbyggernes Dyrkning af deres Jorder, allerede den 14. July Anno 1756, hvilket beviser, at der før i Tiden har været forsøgt med Tobaksavl i Byen. Præsten skriver: Men Siden en Deel af Byens Indvaanere i nogle Aar i deres bedste Korn-Jorder haver plandtet Tobak har de ingen Tiende af Sommer-Jorder villet svare -.Hvorved jeg fattige Mand har i disse Aaringer fundet mærkelige Tab i min Levnets Midler.

5 Ogsaa der omgik Bønderne Loven som ved Brændevinsbrænderiet. Kanske har der ingen Lov været, der forbyder disse at saae andet end Korn-Sæd i Sommer-Jorderne. I Begyndelsen af det Herrens Aar 1800 hjemsøgtes Byen af indtrufne Ildsvaader, saaledes at Ildebrande har hærget Byen i næsten historisk Grad, hvorfor der jo ikke findes andre Levninger fra Oldtiden end Kirken, der saa stor og stenfast den Dag i Dag skuer ud over den lille By, hvor Ilden gennem Aarhundreder stadig fortærede de Huse og Gaarde, der byggedes, og rejste sig som i en Kamp for at holde paa sine Købstadsrettigheder trods Slid og stridsom Kamp for de Slægter, dr fødtes og døde. Første Gang, der nævnes om Ildebrand i Nykøbing, er Anno I 19 Aar Krigen, der endte Anno 1308, Og paa anden Tiid af de Engelske. Disse tre Gange har Byen været fuldstændig afbrændt. Saa kommer Svenskekrigen, hvor enkelte Huse og Gaarde blev Bytte for Luerne fra de svenske Soldaters Fakler. Derefter Anno 1758 den 31. Januar om Aftenen, hvorom de daværende Præst i sin Dagbog. paa denne Tid ca Indbyggere. Et halvt Hundrede Aar derefter 2100 Indbyggere, Aar 1916 da det store Sindssygehospital var bygget 2621 Indbyggere, Hospitalet iberegnet, og Aar Stadig fremad i Vækst gaar det med Nykøbing By, saavel i Antal af huse, som Indbyggere, og naar den lille By om 17 Aar kan fejre sin 500 Aars Fødselsdag som Købstad, paa Trods af dens Købstadsrettigheder sikkert er meget ældre, tør man vel nok spaa dens Indbyggertal til op mod de Dette er i korte Træk Byens Data, senere skal jeg forsøge at give mere Indblik i Byens Historie, og vil da begynde med Nykøbing Kirke, hvad der vides om denne anselige Levning fra Oldtidens Dage. Johansen Hauervig. Den 31/ om Aftenen, opstod i Nyekiøbing en ulykkelig Ildebrand, hvorved 10 Gaarde blev lagt i Aske. Og da Byens Indvaanere kun udgør ca. 450, kan man forstaa, at præsten skriver dette Ord Ulykkelig med Henblik paa Byens Skæbne. Endelig i Begyndelsen af det Aar 1800 som før nævnt. Men dette bidrog til, at Hovedgaden Adelgade blev smukt opbygget og fik god Brolægning, skønt der kun fandtes 600 Indbyggere. Støt og rolig følger man nu fra nævnte Aar Byens Opvækst. Anno 1831 er Indbyggertallet 1000, boende i 155 Gaarde og Huse. I alt ca. 200 Familier. Byen havde i sin Tid et Jernstøberi, der sikkert havde lanf Eksistens. Af Interesse er det at læse paa Solbænken under de buede støbte Jernvinduer i Egebjærg Kirke: Pedersen og Røssel. Nykøbing de daværende Ejere af Jernstøberiet, der laa paa Vesterbro overfor den store Købmandsgaard, nuværende Ejere Carl Jensen og Søn. Byen havde