- jopa Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: Oplevelsesøkonomi

Transkript

1 - jopa Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: Oplevelsesøkonomi Notatet beskriver med udgangspunkt i Erhvervs- og byggestyrelsens undersøgelse af oplevelsesøkonomien 10 centrale konklusioner for videreudvikling af området. Fremtidens behov for kompetencer og nye uddannelser indenfor området og et konkret politisk initiativ til styrkelse af oplevelsesøkonomien i Danmark - skabelsen af 4 oplevelseszoner beskrives. Endelig beskrives, de erfaringer ARTLAB har med projektet Kunstnere i virksomheder. _ I dag indgår oplevelser som et vigtigt element i mange danske virksomheders forretningsudvikling, og der er kommet stigende fokus på betydningen af kreativitet og oplevelser som kilde til vækst, innovation og jobskabelse i samfundet. Erhvervs- og byggestyrelsen har i 2008 udgivet en rapport Vækst via oplevelser, der analyserer oplevelseserhvervene i Danmark, og hvordan det øvrige erhvervsliv kan anvende oplevelser til at skabe innovation og vækst. Rapporten analyserer også de kreative kompetencers bidrag til udviklingen i oplevelsesøkonomien. Det skal understreges, at analysen er udarbejdet før den økonomiske krise satte ind, og det er givet at oplevelseserhvervene ikke er gået fri af krisen, spørgsmålet er hvordan udviklingen bliver, når udviklingen igen vender. Dette notat tager udgangspunkt i og beskriver de 10 centrale konklusioner, som denne rapport præsenterer, og som har til hensigt at give grundlag for fremtidens arbejde med at styrke Danmarks position indenfor oplevelsesøkonomien. I forlængelse af denne analyse fremhæves fremtidens behov for kompetencer og eventuelle nye uddannelser indenfor oplevelsesøkonomi. Denne del tager udgangspunkt i den arbejdsgruppe, som Undervisningsministeriet i 2006 nedsatte for at få belyst fremtidens videregående uddannelser i oplevelsessektoren. En række parter herunder bl.a. DI, HORESTA, Dansk Handel og Service, LO og FTF samt en række ministerier og ledelsesforeningen indenfor uddannelsesområdet deltog i dette arbejde. Notat Side 1

2 Vækst via oplevelser Definitioner af oplevelsesøkonomi Der er givet mange forskellige definitioner på oplevelsesøkonomi. Professor Jon Sundbo, RUC understreger at diskussionen om oplevelser og oplevelsesøkonomi er et sammenløb af fire forskellige diskurser. Det drejer sig om følgende felter: Kunst og kultur, som indeholder diskussionen om hvordan man skaber oplevelser (design) og hvad teknologien betyder? Stedmæssig erhvervsudvikling. Hvordan kan lokalområder, regioner og lande få en erhvervsmæssig udvikling, når meget industri og serviceproduktion forsvinder? Er oplevelsesøkonomien her en mulighed? Erhvervsøkonomisk. Hvordan skaber virksomheder større overskud ved at levere oplevelser? Hvordan kan man markedsføre produkter og serviceydelser gennem oplevelser? Civilsamfundet. Hvorledes vil oplevelsesøkonomien påvirke folks adfærd, fritid, kulturforbrug og andre adfærdsformer? Og vil oplevelsessamfundet skabe nye sociale stratificeringsmønstre? Rapportens konklusion 1 definition af oplevelsesøkonomi Erhvervs- og byggestyrelsens rapport definerer ud fra et erhvervsøkonomisk udgangspunkt oplevelsesøkonomi som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi. Rapporten introducerer en model som viser virksomhederne i oplevelsesøkonomien. Den inderste ring 1 indeholder 9 kreative erhverv Arkitektur, Reklame, Musik, Film og video, Indholdsproduktion, Radio og TV, Bøger og presse, Kunst og Kunsthåndværk og Design. Ring 2 er oplevelseserhvervene, hvis produkter i sig selv er en oplevelse Forlystelsesparker, events m.m., Sport og fritid, Overnatninger og turistbureauer og Gastronomi og natteliv. Den tredje ring indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt. Det er en central pointe i analysen, at oplevelsesøkonomien ikke er begrænset til særlige brancher i ring 1 og 2, men at en væsentlig del af potentialet i oplevelsesøkonomien findes i de dele af erhvervslivet, der ikke normalt betragtes som en del af oplevelsesøkonomien. (Modellen er illustreret på næste side) Notat Side 2

3 På denne måde anvender rapporten en meget bred ramme for hvad oplevelsesøkonomiområdet er, hvilket selvfølgelig giver sig udtryk i de nationaløkonomiske tal, som rapporten senere når frem til. Fælles for oplevelser er, at de stimulerer forbrugerens følelser og sanser. De skal bevæge, underholde og overraske. De tillægges på den måde en særlig værdi, som øger produkter og serviceydelsers markedsværdi. Eller sagt på en anden måde. Det skal lykkes producenten at engagere brugeren i oplevelsen. Den globale velstand og nye forretningsmetoder bl.a. brugen af IKT har drevet oplevelsesøkonomien frem. Sammen med forbrugernes ændrede forbrugsmønstre, hvor en større del af indkomsten bruges på produkter, som indeholder oplevelser, danner de rammen for udviklingen i oplevelsesøkonomien. Dette fører frem til rapportens konklusion 2 at efterspørgslen på oplevelser og den globale handel med oplevelsesprodukter stiger. Og at oplevelser i de senere år er blevet et konkurrenceparameter på linie med fx kvalitet. Konklusion 3 Oplevelseserhvervene i Danmark bidrager med fire gange så meget til hele økonomien, som landbrug, gartneri og skovbrug På trods af den brede analyseramme for hvad oplevelseserhvervene udgør i Danmark, er det overraskende at rapporten når frem til følgende nationaløkonomiske tal: Oplevelseserhvervene udgør i alt 10,4 pct. af værditilvæksten eller i alt 87 mia. kr. i Oplevelseserhvervene eksporterede i 2006 for 27 mia. kr. eller 4 procent af den samlede eksport. (Erhvervene er Notat Side 3

4 mindre eksporttunge). Oplevelseserhvervene beskæftigede personer eller 10 % af den samlede beskæftigelse i Produktiviteten målt som værditilvækst pr. beskæftiget var i oplevelseserhvervene lidt højere end i hele økonomien. Dertil skal lægges at oplevelseserhvervene er internationale væksterhverv, men at udviklingen i værditilvæksten i Danmark fra 1999 til 2003 har været markant langsommere end i andre EU-lande. Spredningen mellem de enkelte oplevelseserhverv er dog betydelig i Danmark. Over økonomien som helhed ligger områder som indholdsproduktion (udvikling af standardsoftware, udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand etc.), arkitektur, radio og tv og design, medens det omvendte er tilfældet inden for gastronomi, sport og fritid, forlystelsesparker, events samt reklame. Konklusion 4 Oplevelseserhvervene i Danmark står stærkt internationalt men konkurrenterne haler ind Når man skal sammenligne Danmark med andre landes præstationer i oplevelsesøkonomien, er problemet, at man kun internationalt kan sammenligne erhvervene indenfor ring 1. Her er resultatet, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor de kreative erhverv fylder mest i forhold til landenes samlede økonomi. Danmark ligger på en tredjeplads i Europa m.h.t. hvad de kreative erhverv udgør i forhold til BNP (3,1 pct.) kun overgået af Frankrig og Norge. Men de danske kreative erhverv voksede langsommere end i andre europæiske lande i perioden 1999 til Internationale analyser viser samtidig, at væksten i de kreative erhverv i de andre europæiske lande er høj, og derfor haler flere lande ind på Danmark. Konklusion 5 De danske oplevelseserhverv er mere innovative end både industri- og servicesektorerne Der er tre konklusioner i rapporten om erhvervenes innovative dele: Oplevelseserhvervene er samlet set mere innovative end de øvrige erhverv. 70 pct. af oplevelseserhvervene oplyser at de er enten produkt- eller procesinnovative, mod kun 40 pct. af de øvrige erhverv. Analysen viser, at der er signifikant positiv sammenhæng mellem innovation og udviklingen i omsætningen. Oplevelsesvirksomhederne innoverer i højere grad i samarbejde med andre virksomheder end virksomheder fra det øvrige erhvervsliv. Notat Side 4

5 Konklusion 6 virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der får stort input fra oplevelseserhvervene (Ring 3), er mere innovative Her refererer rapporten til en engelsk undersøgelse, som viser, at virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der samarbejder mest med de kreative erhverv er mere innovative. For eks. er de virksomheder, der har et højt input fra kreative erhverv, 12 procentpoint mere produktinnovative end de øvrige virksomheder. Konklusion 7 Oplevelser er den vigtigste drivkraft for nye forretningsområder og radikal innovation i hele erhvervslivet og det har betydning for det økonomiske resultat To undersøgelser fra Erhverv- og Byggestyrelsen foretaget blandt over 1100 virksomheder viser, at oplevelser er den vigtigste drivkraft i udviklingen af nye forretningsområder og for en radikal innovation i hele erhvervslivet vigtigere end globalisering og klimaforandringer. Undersøgelserne viser også, at næsten 75 pct. af virksomhederne anvender oplevelser i mindst et led af deres værdikæde, lidt over 40 pct. anvender oplevelser i tre eller flere led af deres værdikæde, og at i jo flere led i værdikæden man anvender oplevelser, jo større økonomisk effekt i form af øget omsætning har det haft ifølge virksomhederne selv. I analysen bruges 5 forskellige værdikædeled, hvor virksomheder kan anvende oplevelser som værdiskaber. De 5 værdikædeled er følgende: Produktet er i sig selv en oplevelse. For nogle virksomheder er deres primære produkt/service en oplevelse i sig selv. (film, design og kunst) og leverandørerne er ofte de virksomheder, som i rapporten har betegnelsen oplevelsesvirksomheder. Oplevelser integreret i produktet. Her forstås oplevelser bygget ind i produktet/serviceydelsen i form af fx design eller æstetik i emballagen. Oplevelser i HR, organisation og ledelse. Virksomheder kan anvende oplevelser intern i organisationen. Oplevelser kan bruges til at understøtte strategiprocesser, ideudvikling, medarbejderudvikling, teambuilding etc. Oplevelser i salg og markedsføring. Det kan fx foregå via storytelling, event i forbindelse med produktlancering, konkurrencer etc. Oplevelser som tillægsydelser. Oplevelser kan anvendes som tillægsydelser til virksomhedens kerneprodukt. Fx i form af kundeklubber og netværk, interaktive hjemmesider, eksklusive tilbud til kunder, oplevelsesparker i tilknytning til virksomheden etc. Notat Side 5

6 Der anvendes oplevelser indenfor alle brancher. Men der er en tendens til, at handel, hotelog restaurationsbranchen og finansbranchen i højere grad anvender oplevelser i flere af de nævnte led i værdikæden end de øvrige brancher. Og at virksomheder med mere end 50 ansatte i højere grad anvender oplevelser i markedsføringen, organisationsudviklingen og som tillægsydelse. Konklusion 8 tre ud af fire virksomheder vurderer, at oplevelser også i fremtiden vil få betydning for virksomhedens profilering og udvikling Rapporten viser, at ca. 75 pct. af virksomhederne forventer, at de i de kommende 3-5 år vil bruge oplevelser til profilering og udvikling af virksomheden, dens produkter og serviceydelser. Oplevelser vurderes af disse til også i fremtiden at få stor betydning for konkurrenceevnen og evnen til at produktdifferentiere til en højere pris på de globale markeder. Konklusion 9 Der er forskelle i de regionale styrker indenfor oplevelsesøkonomien Rapporten refererer til undersøgelser, der viser at hver region har sine styrker. De fem danske regioner har forskellige beskæftigelseskoncentrationer inden for oplevelseserhvervene. Samlet set er det region Hovedstaden, der har den højeste koncentration af beskæftigede inden for oplevelseserhvervene. Beskæftigelsen i Hovedstaden er stærkt repræsenteret i 11 ud af de 13 oplevelseserhverv. I Midtjylland er beskæftigelsen stærkest repræsenteret indenfor arkitektur, bøger og presse, radio og TV samt forlystelsesparker, besøgsmål og events. I Nordjylland er den stærkest repræsenteret indenfor reklame, gastronomi og natteliv samt overnatninger og turistbureauer. I Syddanmark er det sport og fritid samt overnatninger og turistbureauer, der er stærkest repræsenteret. Konklusion 10 De virksomheder, der har en høj værditilvækst, har flere kreativt uddannede og flere kreative jobfunktioner Til sidst kommer rapporten ind på de kreative kompetencer, idet udgangspunktet for analysen er målingen af kreativitet ud fra uddannelsesretninger og jobfunktioner. Analysen af kreative kompetencer viser, at der i 2005 var mere end beskæftigede i kreative jobfunktioner i Danmark fx designere, reklamefolk, skuespillere, kunstnere etc. Antallet er vokset med 5 pct. siden 2001, hvilket er væsentligt mere end for beskæftigelsen i hele økonomien, der i samme periode voksede med under 1 pct. De beskæftigede i kreative jobfunktioner har mange forskellige uddannelser. Kun en tredjedel af de beskæftigede i kreative jobfunktioner har således en decideret kreativ uddannelse bag Notat Side 6

7 sig. Og det er kun en tiendedel af de kreativt uddannede, der er beskæftiget i en kreativ jobfunktion. Den bedste fjerdedel af de danske virksomheder målt på værditilvækst pr. beskæftiget har en højere andel af såvel kreativt uddannede ansat og en højere andel af kreative jobfunktioner. Denne undersøgelse af de kreative kompetencer fører naturligt over i det arbejde der foregik i Undervisningsministeriet i I foråret 2006 nedsatte Bertil Haarder en række arbejdsgrupper, der fik til opgave at komme med anbefalinger til udvikling af fremtidens videregående uddannelser. En af grupperne fik til opgave at sætte fokus på uddannelser målrettet oplevelsesøkonomien, dvs. uddannelser der kan bidrage til at understøtte den fortsatte vækst i oplevelsesøkonomien, som er beskrevet tidligere i notatet. Undervisningsministeriet arbejdsgruppe om fremtidens videregående uddannelser i oplevelsessektoren Arbejdsgruppen tog udgangspunkt i diverse undersøgelser fx i en rapport bestilt hos Rambøll med titlen Fremtidens videregående uddannelser i oplevelsesøkonomien og det overordnede synspunkt, at oplevelsesøkonomiens potentiale ligger i mødet mellem forskellige discipliner, kompetencer og brancheområder fx kreativitet, kultur, teknik og forretning. Arbejdsgruppen kortlagde eksisterende videregående uddannelser af relevans for oplevelsesøkonomien og en række virksomheders efterspørgsel efter kompetencer. Analysen påpeger, at der eksisterer en række uddannelser på området (især lange videregående uddannelser), men at der er behov for at systematisere, styrke og udvikle uddannelsesudbuddet på en række områder. Analysen viser også, at der er problemer med at finde kvalificeret og tilstrækkeligt mange kvalificerede medarbejdere inden for oplevelseserhvervene, samt at der er grobund for en betydelig professionalisering på området, fx behovet for en opkvalificering af de mange autodidakte og ufaglærte i oplevelseserhvervene. På baggrund af Rambølls aftageranalyse og andre undersøgelser pegede arbejdsgruppen på, at der er et grundlæggende behov for en flerhed og kombination af kompetencer inden for oplevelsesøkonomien. Det er derfor ikke muligt at udpege en kernefaglighed, der er designet til at løfte oplevelsesøkonomien fremover. Kompetencebehovet indenfor sektoren er derimod kendetegnet ved at være flerfaglig i sit udgangspunkt, og at det netop er koblingen mellem forskellige kernefagligheder fx indholdsproduktion, teknik, forretning, kulturforståelse, kommunikation, og discipliner som psykologi, sociologi og antropologi at potentialet er størst. Notat Side 7

8 Arbejdsgruppen pegede derfor på 5 centrale kompetencer i kommende uddannelser på området: Kompetencer indenfor service og værtskab Markeds- og forretningsmæssige kompetencer Kreative og innovative kompetencer Teknisk-faglige kompetencer Organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer Endelig vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for et markant uddannelsesmæssigt løft målrettet oplevelsesøkonomien, og at dette løft særligt skal ske indenfor de professions- og praksisrettede videregående uddannelser. (akademi- og professionsbacheloruddannelser). På det mere overordnede niveau opfordrer arbejdsgruppen til en samlet koordination af uddannelsesinitiativer. Det gælder både et stærkere samarbejde mellem ministerier - Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet med henblik på at koordinere, samtænke og udvikle uddannelser inden for oplevelsesøkonomien, og et tværgående samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Også i forhold til efter- og videreuddannelse vurderer arbejdsgruppen, at det er nødvendigt med en betydelig indsats. Mange medarbejdere i oplevelseserhvervene har behov for en opkvalificering for at kunne bidrage til den professionalisering af området, som aftageranalysen peger på. På baggrund af alt dette blev der bl.a. foreslået etableret: En professionsbacheloruddannelse i oplevelsesøkonomi/oplevelsesdesign Selvstændige overbygningsuddannelser på MVU-niveau, der bygger ovenpå relevante KVU-uddannelser. Uddannelserne vurderes også at have relevans for kreativt uddannede i Kulturministeriets regi. En ny diplomuddannelse i oplevelsesøkonomi Flere fagmoduler i oplevelsesøkonomi indenfor VVU-uddannelserne Regeringens initiativ med dannelse af 4 oplevelseszoner Regeringen har sammen med S, DF, RV og SF i 2009 afsat midler til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Et af initiativerne er skabelsen af 4 nye erhvervsrettede op- Notat Side 8

9 levelseszoner. Disse zoner skal styrke vilkårene for vækst inden for oplevelseserhverv, hvor Danmark har særlige kreative kompetencer eller erhvervsmæssige potentialer. De 4 oplevelseszoner er mode, computerspil, madkultur og musik. En oplevelseszone er et netværk, hvor organisationer, institutioner og virksomheder går sammen om at skabe vækst, innovation og videndeling i oplevelseserhvervene i Danmark. En oplevelseszone er ikke et geografisk defineret område. Kost- og Ernæringsforbundet (madzonen) og Dansk Musikerforbund (musikzonen) indgår i zonerne. De danske oplevelseserhverv har en række fælles udfordringer, hvor nogle kan nævnes: De fleste virksomheder er små, de mangler ofte international erfaring, de strategiske netværk, de forretningsmæssige kompetencer og den specielle rådgivning og uddannelse, der er nødvendige for at konkurrere på det globale marked. Oplevelseszonerne skal her styrke vilkårene for vækst i oplevelseserhvervene. Formålet med fx Musikzonen er at gøre Danmark til et af Europas førende lande, når det gælder skabelse, fremførelse, og anvendelse af musik. Ønsket er at skabe vækst og innovation, for både de der bruger musik og de, der skaber den. Det gælder både i elektroniske medier og digitale medier, via kommunikationsredskaber, live ved koncerter og events samt som en del af produkter og services i et større antal brancher. Fælles for de 4 oplevelseszoner er at de skal gennemføre en række aktiviteter, hvor fokus er på at identificere de største potentialer for vækst. Her kan bl.a. nævnes: Ledelse, projektstyring og kommunikation, systematisk videndeling, kortlægning af nye markeder, netbaseret platform, udvikling af uddannelseskoncept, forretningsudvikling, brancheopbygning, talentudvikling, innovation etc. Hver zone har over de næste tre år fået bevilget et tilskud på lidt under 10 mio. kr. Derudover medfinansieres aktiviteterne med minimum 50 pct.. ARTLAB Dansk Musiker Forbund Kunstnere i virksomheder Endelig tages de erfaringer op, som ARTLAB under Dansk Musiker Forbund i de sidste 10 år har indhøstet i projektet Kunstnere i virksomheder. ARTLAB har siden 2001 arbejdet for at konkretisere en kvalitetsudvikling af kunstnere i virksomheder i et samspil mellem kunstnere og åbne, innovationsparate virksomheder. Over 200 professionelle kunstnere er specialuddannet til området og projektet har haft berøring med flere tusinde virksomhedsansatte i private og offentlige virksomheder. Samarbejdet har været interessant for virksomhederne, fordi det har vist sig at kunstnerne kan levere processer og Notat Side 9

10 produkter, der motiverer, engagerer og stimulerer virksomhedens egen kreativitet og udviklingskraft. Andre virksomheder sætter pris på konkret kommunikationstræning, på ledelsesworkshops, på de produkter, som kunstnerne tilfører en æstetisk dimension og på de oplevelser, som stimulerer virksomhedens egen læring og udvikling. Det er vigtigt at understrege, at udgangspunktet for projektet har været, at man ikke kan regne med en overnight sensation. Der skal udvikles og stimuleres i mange parallelle retninger, kunsterne skal både ville og kunne arbejde i feltet, virksomheder skal efterspørge ydelser, de endnu ikke kender til, og uddannelsesmetoderne til at skabe og sikre gode koncepter, processer og konstruktive dialoger mellem kunstner og virksomhed skal skabes. Følgende kan opsamles i relation til projektet Kunstnere i virksomheder : Udbredelsen af feltet står og falder med, om der er tilstrækkelige med kompetente kunstnere, der kan levere på et højt kvalitativt niveau. Kunstnerne skal være dygtige. De skal have deres kunstneriske metoder og deres egen identitet på plads for at kunne overføre deres metoder til andre felter. Kunsterne skal kunne forstå virksomhedernes udfordringer, dagsorden og succeskriterier. De skal kunne udvikle og designe og tilrettelægge koncepter til virksomhedens særlige behov. De skal hvis de arbejder som selvstændige konsulenter -, kunne indgå i en dialog om, hvad udfordringerne for virksomheden handler om, de skal kunne forklare deres ydelser, kunne forhandle og prisfastsætte og klare de administrative rutiner, der følger med at sælge til en virksomhed. Endelig skal det understreges, at evnen til at arbejde professionelt med virksomheder ikke kommer af sig selv. Kunsterne skal have uddannelse og aktiv support til at forstå, skabe dialog, udvikle, sælge og interagere med virksomhederne med basis i deres kunstneriske kompetencer. Afsluttende bemærkninger Det skal bemærkes, at på kompetenceområdet er den foreslåede professionsbacheloruddannelse i oplevelsesøkonomi endnu kun er i støbeskeen. Inden for professionsbacheloruddannelserne har der i flere år været udbudt en uddannelse i Karakteranimation og en i Leisure management. Notat Side 10

11 Indenfor VEU-systemet udbydes der en diplomuddannelse i Leisure management og en ny VVU i oplevelsesøkonomi. Begge har dog i 2009 haft et meget lille optag. FTF har tidligere i forbindelse med sin ny vækst- og erhvervspolitik markant givet udtryk for, at fx nye efteruddannelser i oplevelsesøkonomi er noget af det, der skal sætte skub i dansk oplevelsesøkonomi. Det er blevet påpeget, at fx de kreative og kunstneriske faggrupper fremover skal have mulighed for at efteruddanne sig indenfor områder, der normalt hører til de merkantile og forretningsmæssige brancher. Efteruddannelse til fx skuespillere, IT-folk, musikere og tv-filmmedarbejdere vil i høj grad være noget af det, der for alvor vil sætte gang i oplevelseserhvervene. Efteruddannelserne skal være henvendt til dem der har lyst til at arbejde med kunsten og det kreative på et mere forretningsmæssigt plan, og de kreative faggrupper skal her kunne erhverve sig nogle strategiske, ledelsesmæssige og kommercielle kompetencer i løbet af deres efteruddannelse. Ud over det er der selvfølgelig behov for at unge mennesker kan søge en grunduddannelse indenfor det erhvervsrettede videregående uddannelsessystem indenfor oplevelsesøkonomi, som sætter fokus på nogle af de forskellige kernefagligheder, som fx Erhvervs- og Byggestyrelsens forskellige analyser har vist kan videreudvikle de danske oplevelseserhverv. Endelig kan skabelsen af de 4 oplevelseszoner indenfor mode, mad, computerspil og musik være et redskab til at skabe dialog mellem producentforeninger, oplevelsesvirksomheder, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kreative grupper, uddannelsesinstitutioner, turismeorganisationer etc. og være en fælles platform for branchen og på den baggrund styrke vilkårene for vækst og innovation indenfor de nævnte brancher. Notat Side 11