Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida

Transkript

1 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2007

2 Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Klasseundervisning i Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida

3 DANIDAS NGO SAMARBEJDE 2007 Danida Udenrigsministeriet Maj 2008

4 1. Indledning Grundlaget for NGO-bistanden Gennemførelse af Civilsamfundsstrategien Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand NGO-bistanden i NGO ernes andel af dansk bistand Fordelingen af bistanden på hovedområder Udbetalinger i 2007 til de enkelte organisationer NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Kapacitetsanalyser og projektvurderinger NGO ernes udviklingsaktiviteter Rammeaftaler Enkeltprojektbevillinger Miniprogrammer Humanitær bistand Katastrofebevillingen Det Internationale Humanitære Beredskab Nærområdeindsatser Bilag Bilag 1: NGO-Bistanden i 2007 fordelt på organisationer Bilag 2: Tilsagn over NGO-rammen til udviklingsprojekter, 2007 Bilag 3: Humanitær bistand gennem NGO er i 2007 fordelt på organisationer Bilag 4: NGO'ernes bilaterale projektbistand i 2007 fordelt på lande. Bilag 5: Rammeorganisationernes forbrug i 2007 og plantal for rammeaftaler 2008 Bilag 6: Projekter bevilget over hiv/aids NGO-puljen

5 1. Indledning Denne redegørelse omfatter primært Udenrigsministeriets bilaterale NGO-bistand på udviklingsområdet for kalenderåret 2007, men berører også humanitær bistand gennem de danske hjælpeorganisationer. NGO ernes andel af midler, der stammer fra andre bevillinger end NGO-bevillingen og den humanitære bevilling, herunder bl.a. midler fra Det Arabiske Initiativ, Naboskabsprogrammet, rekvirerede opgaver samt midler til aktiviteter, der finansieres over Oplysningsbevillingen, er ikke omfattet af redegørelsen. 1

6 2. Grundlaget for NGO-bistanden Strategien for Danmarks udviklingspolitik Partnerskab 2000, udstikker det overordnede grundlag for både den bilaterale udviklingsbistand og den humanitære bistand, der kanaliseres gennem de danske NGO er Gennemførelse af Civilsamfundsstrategien Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejde med de danske NGO er (Civilsamfundsstrategien) har været retningsgivende for den danske bistand på området siden Civilsamfundsstrategien bygger på principper om fattigdomsorienteret, bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Der lægges vægt på de lokale civilsamfundsorganisationer som repræsentanter for deres medlemmer frem for administratorer af udenlandske bistandsmidler. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer er derfor nøgleord, men det kan også styrke en lokal NGO s troværdighed og folkelige forankring at arbejde konkret med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller hiv/aids, ligesom gennemførelse af serviceydelser kan fremme mulighederne for at arbejde målrettet med fortalervirksomhed. Støtte til civilsamfundet kanaliseres både gennem de danske NGO er, og indgår i den bilaterale og multilaterale bistand. Blandt de komparative fordele ved at kanalisere bistanden gennem de danske NGO er kan nævnes deres fokus på fattigdomsbekæmpelse samt deres tætte samarbejde og partnerskab med en række engagerede organisationer i udviklingslandene. De danske NGO er har endvidere gennem deres folkelige forankring i Danmark en vigtig rolle at spille med hensyn til at udbrede kendskabet til udviklingslandene og betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. Rigsrevisionen offentliggjorde den 28. marts 2007 sin beretning til Statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. Overordnet gav beretningen en positiv vurdering af NGObistanden. Beretningen pegede samtidig på en række områder, man fandt kunne styrkes, herunder især at NGO-bistanden i højere grad burde inddrages i ministeriets mål- og resultatstyring, ligesom effekterne af NGO-bistanden i højere grad burdes måles i forhold til de overordnede mål for dansk udviklingsbistand. I forbindelse med offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning besluttede udviklingsministeren, at tiden var inde til en opdatering af Civilsamfundsstrategien. Hensigten var at bringe strategien på omgangshøjde med de senere års udvikling samt bidrage til at understrege, at strategien ikke alene dækker 2

7 den bistand, der kanaliseres gennem de danske NGO er, men også vedrører den bilaterale statslige bistand. Opdateringen forholder sig bl.a. til de seneste års internationale bistandsmålsætninger, herunder 2015 målene og Paris-deklarationen om harmonisering i bistandssamarbejdet. Dertil kommer behovet for at uddybe strategien i forhold til de særlige vilkår, der gælder i skrøbelige situationer og stater med særligt svage civilsamfund samt behovet for mere fleksible støtteformer og arbejdet med at dokumentere resultaterne af bistanden. I forhold til støtteformer arbejdes der på at finde modeller, der i højere grad giver mulighed for, at større organisationer uden en rammeaftale vil kunne arbejde med afsæt i en programtilgang frem for isolerede enkeltprojekter, og dermed skabe større sammenhæng i deres arbejde. Det var hensigten, at denne proces skulle afsluttes med et NGO-træf i november måned Træffet måtte på grund af folketingsvalget imidlertid udsættes til januar Der gennemførtes i sidste halvdel af 2007 en omfattende konsultationsproces med de danske NGO er og andre relevante aktører. Den opdaterede Civilsamfundsstrategi forventes at blive offentliggjort i midten af Som led i opfølgningen på Rigsrevisionens anbefalinger iværksatte Udenrigsministeriet i slutningen af 2007 en kortlægning af de danske NGO ers nuværende monitorerings- og evalueringspraksis. Kortlægningen er iværksat med aktiv inddragelse af og bidrag fra NGO erne og vil munde ud i en samlet rapport, der skal danne grundlag for efterfølgende konsultationer med organisationerne bl.a. om, hvordan man bedst sikrer en tværgående tematisk erfaringsopsamling i Udenrigsministeriet. Rapporten forventes at foreligge i foråret Der blev i 2007 gennemført en undersøgelse af erfaringerne med allianceprogrammer. Rapporten fra undersøgelsen vurderede overordnet, at det fortsat ville være både relevant, ønskeligt og af strategisk vigtighed at understøtte mulighederne for, at NGO erne kunne samarbejde omkring støtten til civilsamfund i udviklingslandene. Undersøgelsen anbefaler en fortsættelse og strategisk videreudvikling af alliancekonceptet, understøttet af en række justeringer i det administrative regelsæt, der skal sikre en mere fleksibel tilgang og mindre omkostningstung administration af støttemidlerne. Rapportens anbefalinger har været drøftet med de danske organisationer som led i opdateringen af Civilsamfundsstrategien, og en yderligere afgrænsning af konceptet vil indgå i formuleringen af de fremtidige støtteformer. 3

8 2.2. Udmøntning af strategien for Danmarks humanitære bistand Både Partnerskab 2000 og Strategi for Danmarks humanitære bistand (januar 2002) tildeler de danske NGO er en central rolle på det humanitære område. NGO erne har således gennem årene opnået status som vigtige og kompetente partnere for Udenrigsministeriet i gennemførelsen af den humanitære bistand. Der er udviklet et tillidsforhold, som gør det muligt at stille midler til rådighed for iværksættelse af humanitære indsatser med endog meget kort varsel. Den overordnede målsætning for den humanitære bistand, der kanaliseres gennem private danske hjælpeorganisationer, er at imødekomme nødlidende menneskers grundlæggende og akutte behov for hjælp og beskyttelse. Det er vigtigt at kunne bidrage med såvel hurtig nødhjælp ved akutte katastrofer som rehabiliteringsindsatser i længerevarende kriser, herunder særligt i forhold til flygtninge og internt fordrevne og i form af nærområdeindsatser. Hertil kommer indsatser for humanitær minerydning. Der lægges i dialogen med organisationerne vægt på, at den humanitære bistand i videst muligt omfang forankres lokalt og bidrager til stabilitet, respekt for menneskerettigheder og demokratiske processer i modtagerlandet. Organisationerne gennemfører alt efter situationen indsatserne selv, i samarbejde med lokale partnere, gennem internationale partnere eller netværk eller i samarbejde med statslige danske institutioner. Når bistanden kanaliseres gennem en international partner, forventes de danske organisationer at være aktivt involveret i at kvalitetssikre og overvåge gennemførelsen af projekterne og vurdere deres effekt. Udenrigsministeriet har derfor tæt faglig dialog med organisationerne om valgte strategier og tekniske løsninger. I samarbejdet med de danske humanitære organisationer lægges endvidere vægt på et veldokumenteret grundlag for bedømmelse af organisationernes kapacitet til at udføre de påtænkte opgaver. For de større organisationers vedkommende er dialogen formaliseret i årsforhandlinger og deltagelse i Den Humanitære Kontaktgruppe, der er det centrale organ for overordnet planlægning og koordination af danske humanitære indsatser. Betingelserne for at gennemføre internationalt humanitært arbejde er i stadig forandring og står overfor en række store udfordringer. Fra dansk side er det afgørende at være rustet til at tage disse udfordringer op, samt at fastsætte mål for Danmarks bidrag til fremme af humanitære principper og hjælp til mennesker i akutte eller længerevarende nødsituationer. Med henblik herpå, er det besluttet at revidere Strategi for Danmarks Humanitære Bistand fra En revideret strategi forventes at foreligge i foråret

9 3. NGO-bistanden i 2007 Nærværende afsnit giver sammen med de til beretningen knyttede bilag et samlet billede af NGObistanden i 2007, for så vidt angår størrelse, fordeling på organisationer samt geografisk og sektormæssig fordeling. Herudover indeholder afsnittet en oversigt over hvilke undersøgelser, der er gennemført af NGO-bistanden i løbet af året NGO ernes andel af dansk bistand De midler, der på finansloven stilles til rådighed for NGO erne til udviklingsprojekter, anvendes primært til program- og projektstøtte, udsendt projektpersonale og projektrelateret oplysning i Danmark. Den humanitære bevilling finansierer både den bistand, der kanaliseres gennem danske NGO er og relevante FN-organisationer samt direkte statslige aktiviteter som f.eks. udsendelse af personel over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB) og indsatser gennemført af Beredskabsstyrelsen og det danske forsvar. I 2007 udgjorde de samlede udgifter til NGO'ernes udviklingsaktiviteter i alt 932,4 mio. kr., hvilket svarede til 10,4 pct. af den samlede bilaterale udviklingsbistand og 6,7 pct. af den samlede danske bistand. Udgifterne til humanitær bistand gennem NGO'erne beløb sig til 407,1 mio. kr., svarende til 36 pct. af den samlede humanitære bistand og 2,9 pct. af den samlede danske bistand Fordelingen af bistanden på hovedområder Som det fremgår af tabel 1, er fordelingen mellem de forskellige hovedområder under NGObevillingen i 2007 nogenlunde den samme som i Der er dog sket et fald i udbetalinger til enkeltprojekter (andre samarbejdsformer med NGO er), hvilket bl.a. skyldes, at flere ansøgninger nu behandles af Projektrådgivningen end tidligere, samt at der i 2006 var et ekstraordinært stort forbrug på et stort antal bevillinger tiltrådt i Tabel 1 viser endvidere en mindre stigning i de samlede udbetalinger til humanitære indsatser. Stigningen skyldes primært en stigning i udbetalinger til nærområdeindsatser i forhold til

10 Tabel 1. Fordelingen af udbetalinger over NGO-bistanden på hovedområder (mio. kr.) Forbrug i mio. kr. Udviklingsaktiviteter Rammeaftaler 510,4 519,1 Andre samarbejdsformer med NGO er 394,8 324,8 Miniprogrammer 61,2 88,5 I alt 966,4 932,4 Humanitære indsatser Ekstraordinære humanitære bidrag 297,2 275,3 Internationalt Humanitært Beredskab 33,2 37,0 Bistand til nærområdeindsatser 69,0 94,8 I alt 399,4 407,1 NGO-bistanden i alt 1.365, , Udbetalinger i 2007 til de enkelte organisationer Fordelingen af udbetalinger til henholdsvis udviklingsaktiviteter og humanitære aktiviteter for de organisationer, der modtog flest midler (mere end 20 mio. kr.) over NGO-bistanden, fremgår af tabel 2. For hver af rammeorganisationerne er udbetalingerne til de forskellige aktiviteter beskrevet nærmere nedenfor under afsnit 4.1. Tabel 2. Fordeling af udbetalinger på større organisationer i 2007 (tusinde kr.) Organisation Udviklingsaktiviteter Humanitære aktiviteter I alt Folkekirkens Nødhjælp MS - Mellemfolkeligt Samvirke Dansk Røde Kors IBIS Dansk Flygtningehjælp Red Barnet Projektrådgivningen ADRA Danmark CARE Danmark Ulandssekretariatet F - Fagligt Fælles Forbund Læger Uden Grænser Caritas Danmark Danish De-mining Group Danske NGO'er over 20 mio. kr Samlet støtte gennem danske NGO'er

11 Der henvises i øvrigt til bilag 1, der opregner samtlige organisationer, som i 2007 modtog bidrag fra NGO-bevillingen og den humanitære bevilling. Det bemærkes, at der ud over de større organisationer ydes bidrag til en lang række organisationer, som gennemfører et eller ganske få udviklingsprojekter. Der henvises også til bilag 2, der opregner bevillinger tiltrådt i 2007 til udviklingsaktiviteter, og til bilag 3, der opregner udbetalte bidrag til humanitære aktiviteter fordelt på involverede NGO er NGO-bistandens geografiske og sektormæssige fordeling Som det fremgår af bilag 4, var NGO ernes udviklingsaktiviteter i 2007 fordelt på ca. 75 lande, hvilket er på linje med sidste år. For udviklingsaktiviteterne gjaldt i øvrigt: At den største andel gik til Afrika med 475,1 mio. kr., hvilket svarer til 51 pct. af NGO ernes samlede udviklingsaktiviteter, og dermed er helt på linje med 2006, hvor NGO-bistanden til Afrika ligeledes udgjorde 51 pct. Den samlede bilaterale bistand til Afrika udgjorde til sammenligning ca. 61 pct. af Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand i At Asien modtog i alt 212,1 mio. kr. svarende til 23 pct. af NGO ernes udviklingsaktiviteter. Den bilaterale bistand til Asien udgjorde 26 pct. af Udenrigsministeriets samlede bilaterale bistand i At udgifterne til NGO ernes udviklingsaktiviteter i Latinamerika udgjorde 15 pct. af NGO ernes samlede udviklingsaktiviteter, medens den samlede bilaterale bistand udgjorde 7 pct. At NGO erne fortsat opererer inden for en bred vifte af sektorer som f.eks. støtte til de produktive sektorer og til uddannelse, sundhed og anden social infrastruktur. At NGO ernes rapportering på tværgående hensyn og hiv/aids viser, at fremme af køns og ligestillingsaspekter og menneskerettigheder er endog meget fremtrædende aspekter på tværs af de enkelte sektorer. Hvorimod miljø og hiv/aids i højere grad ligger på linje med niveauet for den samlede danske bistand. Den humanitære bistand fordelte sig på ca. 27 lande og udviste i øvrigt: At den største andel af bistanden i lighed med 2006 blev anvendt i Afrika, der modtog i alt 232 mio. kr. svarende til 57 pct. af den samlede humanitære bistand, der blev kanaliseret gennem NGO erne. Midlerne blev især anvendt i Sudan (Darfur), men også Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og Liberia modtog betydelige bidrag. 7

12 At der blev anvendt 115,4 mio. kr. i Asien svarende til 28 pct. af den samlede humanitære bistand, der i 2007 blev kanaliseret gennem NGO erne. Bidrag til NGO ernes aktiviteter Afghanistan, Irak og Burma udgjorde de største poster. At der blev udbetalt 37 mio. kr. til udsendelse af nødhjælpspersonel gennem danske hjælpeorganisationer. 3.5 Kapacitetsanalyser og projektvurderinger Der foretages med mellemrum kapacitets- og forundersøgelser af NGO er, der er i færd med at udbygge projektporteføljen og styrke deres organisation. Derudover overvejes sådanne undersøgelser altid i forbindelse med teknisk komplicerede og/eller større projektansøgninger. Ca. hver tredje år gennemføres kapacitetsundersøgelser med tematisk fokus af rammeorganisationerne. De forskellige gennemgange og analyser foretages som udgangspunkt af eksterne konsulenter. Herudover gennemfører Udenrigsministeriet projektbesøg, oftest i tilknytning til ovennævnte projektgennemgange eller kapacitetsundersøgelser. I 2007 gennemførtes følgende undersøgelser på NGO-området: Forundersøgelse af Danmarks Jægerforbunds ansøgning om tilskud til Lokalbaseret vildtforvaltning med støtte fra civilsamfundet i Malawi, fase 2. Forundersøgelse af ansøgning fra Foreningen af Polio-, Trafik-, og Ulykkesramte om støtte til Styrkelse af handicappede børn og unges rettigheder i Filippinerne og forbedring af deres livsvilkår, fase 2. Forundersøgelse af ansøgning fra Dansk Blindesamfund (i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og Dansk Handicapforbund) om støtte til Styrkelse af handicapbevægelsen i Ghana gennem fortalervirksomhed og organisationsopbygning. Forundersøgelse af Ulandssekretariatets ansøgning om støtte til Lokal social dialog på arbejdspladser i Østafrika. Forundersøgelse af Ulandssekretariatets ansøgning om støtte til Anstændige arbejdsvilkår i det sydlige Afrika. Forundersøgelse af Ulandssekretariatets ansøgning om støtte til Fremme af anstændigt arbejde, fattigdomsbekæmpelse og god regeringsførelse i fagforeninger i Filippinerne. 8

13 Review af Missions Øst humanitære indsats Sundheds- og infrastrukturprojekt i det nordøstlige Afghanistan samt forundersøgelse af ansøgning om støtte til Udvikling af nærdemokratiet i det nordøstlige Afghanistan med henblik på at forbedre levevilkår og et stabilt samfund. Forundersøgelse af Danmissions/Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings ansøgning om støtte til Sundhedsprojekt i samarbejde med Evangelical Lutheran Church of Tanzania Tematisk review af Red Barnet med særligt fokus på fortalervirksomhed. Tematisk review af Ulandsorganisaitonen IBIS med særligt fokus på uddannelse. 9

14 4. NGO ernes udviklingsaktiviteter Der lægges vægt på, at NGO ernes udviklingsaktiviteter når ud til særligt marginaliserede og fattige befolkningsgrupper, og at de støtter civilsamfundets evne til at indgå i en aktiv og kritisk dialog med de nationale myndigheder. Vigtige indsatsområder er støtte til organisering og kapacitetsopbygning, fremme af organisationernes evne til at gennemføre fortalervirksomhed og lobbyarbejde, samt deltagelse i netværk med ligesindede organisationer. Der føres en løbende dialog med de danske organisationer om principperne for støtte til udviklingsprojekter i henhold til Civilsamfundsstrategien. Der ligger fortsat en udfordring i at sikre, at aktiviteterne udformes, således at de bedst muligt bidrager til at organisere, mobilisere og engagere et folkeligt engagement i udviklingslandene og gøre civilsamfundsorganisationerne til legitime og troværdige repræsentanter for deres medlemmer Rammeaftaler Med rammeaftalerne sigtes der på at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i organisationernes planlægning, større fleksibilitet i projektgennemførelsen og mindre ressourcekrævende administration i Udenrigsministeriet. Rammeaftalerne hviler på kapacitetsanalyser af de pågældende organisationer, hvor der særligt er fokus på deres overordnede strategier, administrative kapacitet og folkelige forankring, samt en række støttekriterier for arbejdet, herunder landevalg, målgrupper, effekt og bæredygtighed. Bevillingerne til rammeorganisationerne har direkte hjemmel i Finansloven. Udenrigsministeriet har indgået rammeaftaler med seks organisationer: Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Ulandsorganisationen IBIS, CARE Danmark og Red Barnet. Der henvises til oversigten i bilag 5 over rammeorganisationernes forbrug i 2007 og plantal for rammeaftalerne i Specifikation af rammeorganisationernes humanitære aktiviteter findes i bilag 3. Der afholdes årsforhandlinger med rammeorganisationerne i januar/februar baseret på den finansielle ramme i den pågældende Finanslov og indikative budgetoverslag for de efterfølgende tre år. I lige år omfatter forhandlingerne en drøftelse af organisationernes strategier og prioriteter for rammesamarbejdet såvel som det programrelaterede oplysningsarbejde og den folkelige forankring af bistandsarbejdet i Danmark samt den administrative forvaltning af rammemidlerne. Målet med forhandlingerne er at nå til enighed om nye målsætninger eller justeringer af eksisterende mål ud fra en vurdering af organisationens konkrete arbejde såvel som af den strategiske og organisatoriske udvikling. I ulige år fokuseres 10

15 primært på administration og gennemførelse af det programrelaterede arbejde, hvilket muliggør en mere konkret, dybdegående diskussion af de enkelte programmer. Danske NGO ers deltagelse i internationale alliancer Red Barnet, Danmark, er medlem af den internationale Red Barnet Alliance, der består af 28 nationale Red Barnet organisationer. I de senere år er samarbejdet blandt alliancens medlemmer øget betydeligt. Det gælder bl.a. på fortalerområdet. Det er indlysende, at Red Barnet Alliancen med en tilstedeværelse i 110 lande, kan tale for forandringer for børn med en langt stærkere stemme, end de individuelle medlemmer kan. I 2006 lancerede Red Barnet Alliancen sin første fælles globale kampagne (Rewrite the Future), der fokuserer på adgangen til uddannelse for børn i krigsramte og skrøbelige lande. Kampagnen har taget afsæt i en global analyse af donorernes støtte til uddannelse. Analysen viser blandt andet, at uddannelse er en af de sektorer inden for humanitær bistand, der modtager færrest midler, idet kun 1,1 pct. af den globale humanitære bistand går til uddannelse. Det har været muligt at gennemføre en global kampagne, fordi Red Barnet Alliancen er repræsenteret i mange lande. Samtidig har initiativet forudsat, at alliancens deltagende medlemmer har haft kapacitet til at indgå nøje i planlægning og koordinering. Endvidere gennemføres løbende stikprøvekontrol af rammeorganisationernes forvaltning både for så vidt angår finansielle aspekter som mere generelle administrative spørgsmål. Generelt vurderes organisationernes forvaltning at være solid. Stikprøvekontrollerne har givet anledning til en konstruktiv dialog, der har medført administrative stramninger hos flere organisationer. Med finanslovsforliget for 2006 indførtes et krav om egenfinansiering for rammeorganisationerne. Egenfinansieringen lå i 2006 på 5 pct. af forbruget til program- og projektaktiviteter under rammebevillingen stigende til 10 pct. fra og med Samtidig med kravet om egenfinansiering fik rammeorganisationerne tilladelse til at gennemføre landsdækkende husstandsindsamlinger. Alle seks organisationer gennemførte landsindsamlinger i Ud over landsindsamlingerne har organisationerne en vifte af muligheder (arv, gaver, kollekter, indtægter fra genbrugsbutikker m.v.) for at samle ind til dækning af egetbidraget. Alle seks organisationer forventes at opfylde egenfinansieringskravet for

16 Nedenfor følger en kort gennemgang af de enkelte rammeorganisationer: Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke (MS) blev som en af de ældste udviklingsorganisationer i Danmark oprettet i 1944 og har siden 1974 været en medlemsforening. I 1993 formuleredes den nuværende målsætning med programmet MS i Syd (MSiS), der fokuserer på et tæt samarbejde med lokale partnerorganisationer med henblik på kapacitetsopbygning og på at opnå lige muligheder for bedre levevilkår for alle. Udsendelse af udviklingsarbejdere har til formål at støtte etablering og konsolidering af partnerskaber. I januar 2007 blev den endelige strategi for omlægningen af MS indsatsområder vedtaget. Ifølge denne er det overordnede fokus for alle landeprogrammer udvikling af demokrati. I overensstemmelse hermed skal mere end 50 pct. af alle aktiviteter i hvert land findes inden for opbygning og styrkelse af lokalt demokrati. Mindst 30 pct. af de resterende aktiviteter skal findes inden for maksimalt to af følgende fire hovedområder: 1) anti-korruption, 2) konfliktforebyggelse og -løsning, 3) rettigheder/adgang til jord samt 4) fremme af fair trade. Inden for de sidste 20 pct. kan hvert landeprogram definere innovative aktiviteter relateret til MS demokratifokus. Rammeaftalen med Udenrigsministeriet omfatter syv lande og et regionalprogram i Mellemamerika. MS har landekontorer i Nepal, Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda, Zambia og Zimbabwe. I disse lande samarbejder MS med i alt ca. 230 lokale partnerorganisationer. Dertil kommer et træningscenter i Tanzania, som uddanner danske udviklingsarbejdere og tilbyder kurser for organisationer især i det østlige og sydlige Afrika. Udsendelse af udviklingsarbejdere er fortsat et centralt element i MS udviklingsarbejde, om end der de senere år har været et væsentligt fald i antallet af udsendte - fra 216 årsværk i 1998 til 120 årsværk i MS søger at øge antallet af udviklingsarbejdere rekrutteret i Syd. Således blev der i 2007 fra donorlandene udsendt 115 udviklingsarbejdere på langtidskontrakter og 5 på korttidskontrakter. De tilsvarende tal for udviklingsarbejdere fra udviklingslandene var henholdsvis 18 og 15 i MS har de senere år bestræbt sig på at hverve medlemmer og brede sin folkelige forankring ud både med henblik på at profilere organisationen i offentligheden og at opnå et bredere finansieringsgrundlag. Bl.a. har initiativet Global Contact, som MS selv finansierer, vakt stor interesse. Gennem ordningen udsendes både unge mennesker og seniorer i kortere tid til udviklingslande. Ved udgangen af 2007 havde MS omkring individuelle og 67 kollektive medlemmer. 12

17 Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har som mål at hjælpe og være fortaler for undertrykte, oversete og svage befolkningsgrupper i den fattige del af verden og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Dette gøres gennem humanitær bistand, langsigtet udviklingsarbejde og fortalervirksomhed. FKN arbejder både multilateralt - især gennem Det lutherske Verdensforbund, Verdenskirkerådet og ACT (Action by Churches Together) - og i bilateralt samarbejde med lokale kirker, kirkeråd og folkelige organisationer. FKNs arbejde er baseret på en integreret rettighedsbaseret tilgang ud fra et kristent værdigrundlag. Fortalervirksomhed prioriteres højt og indgår ligeledes som et tværgående element i FKNs arbejde. Bekæmpelse af hiv/aids søges inkorporeret hvor muligt i såvel den langsigtede som den humanitære bistand. Der er i løbet af de senere år sket en geografisk fokusering af udviklingsindsatserne, og rammebevillingen anvendes nu altovervejende til indsatser i tolv fokuslande (Etiopien, Uganda, Malawi, Zambia, Sudan, Indien, Cambodja, Guatemala, Honduras, Kirgistan, Kazakhstan og Israel/Palæstina). Organisationen har samtidig gennemgået en omfattende decentralisering og er nu repræsenteret i alle fokuslande, bortset fra Israel/Palæstina. FKN har ingen egentlige medlemmer, men et stort antal økonomiske bidragydere samt solid opbakning fra omkring genbrugsmedarbejdere, tidligere udsendte og voluntører, indsamlingsledere, ungdomsorganisationer og kirkelige organisationer, og et stadig stigende antal unge frivillige. Der er etableret et nyt koncept særligt rettet mod unge mennesker, som kan tegne et såkaldt klubmedlemskab. Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors (DRK) overordnede formål er at forebygge og lindre menneskelig lidelse ved at forbedre situationen for de mest sårbare befolkningsgrupper på en sådan måde, at disse sættes i stand til selv at forbedre deres situation. Organisationen baserer sit internationale arbejde på en overordnet strategi, der omfatter såvel langsigtet udviklingsbistand som nødhjælp. Strategien definerer fokus for DRK internationale arbejde på fire kerneområder: fremme af Røde Kors bevægelsens grundlæggende principper og værdier, katastrofeberedskab, katastrofeforebyggelse og lokalforankret sundhedsarbejde, herunder hiv/aids bekæmpelse og forebyggelse og omsorg for aidssyge og forældreløse børn. Centralt i de kernekompetencer, som er defineret i forhold til strategiens nøgleområder, er kapacitetsopbygning af nationale Røde Kors selskaber. 13

18 Programmerne under rammeaftalen blev i 2007 gennemført i ti samarbejdslande i Afrika og fire lande i Asien samt i De Palæstinensiske Selvstyreområder, hvortil kommer humanitære indsatser i en lang række lande. Udover arbejdet med strategiske retningslinjer for kerneområderne har DRK påbegyndt udarbejdelse af regionale strategier. Der forligger indtil videre strategier for Vest- og Centralafrika, Sydlige Afrika og Sydasien. Strategierne omfatter DRK samlede engagement med regionerne og vil blive revideret blandt andet under hensyntagen til resultatet af den partnerskabsproces, som DRK har påbegyndt i 2007 i samarbejde med en række nationale selskaber i udviklingslandene og partnerselskaber i donorlandene samt Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne selskaber (IFRC) med henblik på erfaringsopsamling og videreudvikling af nye partnerskabsmodeller med aktører både i og uden for bevægelsen. På baggrund af et review af organisationens decentraliseringsstruktur gennemført i 2006 har DRK i begyndelsen af 2007 iværksat en decentraliseringsproces med ny ledelsesstruktur og med regionale enheder i hovedkvarteret som støttefunktion for de seks regionskontorer i Amman, Dakar, Kampala, Harare, New Delhi og Bangkok, der har fået tilført øget beslutningskompetence. DRK havde ved udgangen af medlemmer. Ulandsorganisationen IBIS IBIS har som overordnet mål at styrke og fremme civilsamfundene i udviklingslandene. Dette sker gennem fire fokusområder: 1) uddannelse, 2) hiv/aids, 3) folkelig deltagelse i lokal regeringsførelse samt 4) aktiviteter, der adresserer globale strukturelle årsager til fattigdom. Under rammeaftalen gennemfører IBIS aktiviteter indenfor to eller flere af fokusområderne i 12 lande fordelt på fem regioner: Mozambique, Vestafrika (Ghana og Sierra Leone) det sydlige Afrika (Angola, Namibia, Sydafrika) Mellemamerika (Nicaragua, Guatemala, Honduras) samt Sydamerika (Bolivia samt oprindelige folk i Ecuador og Peru). IBIS har henset til landenes voksende BNI per indbygger - besluttet at udfase aktiviteterne i Namibia, Sydafrika og Angola over de kommende år Sideløbende med udviklingsarbejdet gennemføres humanitære indsatser i Liberia og Sudan. I 2007 gennemførtes på Udenrigsministeriets foranledning et tematisk review med uddannelse som hovedtema. Generelt vurderedes IBIS arbejde meget positivt. Review et anbefalede blandt andet en fortsat fokusering af målgrupperne i uddannelsesarbejdet og en styrkelse af partnerskabselementet. 14

19 Indsatserne for at fremme uddannelsesområdet har gennem de senere år udviklet sig til en nøgleaktivitet i IBIS arbejde. I 2007 rettede 28 pct. af rammebevillingen sig således mod uddannelse. Organisationens oplysningsarbejde i Danmark har de senere år ikke mindst været anført af IBIS deltagelse i den globale kampagne Hele Verden i Skole, der gennemføres i mere end 100 lande. Interessen for kampagnen er vokset hvert år, og i 2007 deltog ca danske skolebørn aktivt i læsekampagnen i Danmark. De senere år har IBIS bl.a. på Udenrigsministeriets foranledning arbejdet målrettet med at hverve medlemmer og brede sin folkelige forankring ud. Indsatsen har båret frugt, og organisationen havde ved udgangen af 2007 i alt medlemmer. CARE Danmark CARE Danmark (CDK) har som overordnet mål at medvirke til at forbedre levevilkårene for fattige mennesker i landområderne og styrke deres muligheder for at øve indflydelse på egne livsbetingelser, herunder at udvikle, iværksætte og gennemføre projekter, der forbedrer levevilkårene og sikrer varig balance mellem befolkning, udvikling og miljø, i samarbejde med den lokale befolkning, myndigheder og nationale og lokale organisationer. CDK fastholder et klart tematisk fokus på landbrug og naturressourceforvaltning. Aktiviteterne under rammeaftalen gennemføres i seks kernelande: Ghana, Niger, Uganda, Nepal, Vietnam og Mozambique. Den primære målgruppe er den fattige og marginaliserede del af landbefolkningen med særlig vægt på kvinder og etniske minoriteter. Den sekundære målgruppe er civilsamfundsorganisationer, som arbejder på at forbedre de fattiges levevilkår. CDK har gennem sit tematiske og geografiske fokus oparbejdet et solidt fagligt fundament inden for naturressourceforvaltning. CDK har arbejdet på at omstille praksis fra selv at gennemføre projekter, ofte karakteriseret ved serviceydelser i samarbejde med lokale regeringsinstitutioner, til i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategiens målsætninger at arbejde med kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer og fortalervirksomhed. Ved udgangen af 2007 var styrkelsen af civilsamfund og samarbejdet med partnerorganisationer det gennemgående træk i alle landeprogrammer, der kendetegnes ved et antal komponenter, hvor der fokuseres på fortalervirksomhed i lokalsamfundet, og hvor kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer indgår som et centralt element. Nye aktiviteter retter sig stadig mere mod de underliggende årsager til fattigdom frem for at imødekomme mere umiddelbare behov. 15

20 I de senere år har CDK optrappet arbejdet med køn og ligestilling, og i løbet af 2007 blev der færdiggjort retningslinjer for ligestilling som tværgående emne i landeprogrammerne. Yderligere arbejder CDK på at integrere hiv/aids som tværgående hensyn i programplanlægningen. Ved udgangen af 2007 havde CDK medlemmer. Red Barnet Red Barnets (RB) arbejde tager sit udgangspunkt i Børnekonventionen og programmeres på basis af princippet om børns rettigheder. Det overordnende formål er at forbedre børns levevilkår og opbygge samfund, der anerkender og respekterer børns rettigheder. RBs arbejde er baseret på en rettighedsbaseret tilgang. Den internationale strategi omfatter såvel den langsigtede udviklingsbistand som humanitær bistand og har uddannelse, beskyttelse og hiv/aids som fokusområder. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning prioriteres højt og indgår som et tværgående element i RBs arbejde. Geografisk er aktiviteterne under rammeaftalen koncentreret om programlandene Bangladesh, Etiopien/Somaliland, Sierra Leone og Uganda. Indtil 2010 anvendes der endvidere rammemidler til at støtte aktiviteter på uddannelsesområdet i Angola. RB er medlem af Red Barnet Alliancen, der har nationale organisationer i 28 lande og aktiviteter i over 100 lande. Samarbejdet i Alliancen får større og større betydning, og RB har deltaget aktivt i udarbejdelsen af Alliancens strategier, der har fire fokusområder: 1) den globale uddannelseskampagne for børn berørt af væbnede konfliker, Rewrite the Future, 2) udvikling af stærkere nationale RB organisationer, 3) opbygning af fælles kontorer i lande, hvor flere RB organisationer er aktive, og 4) samarbejde i katastrofesituationer. I 2007 blev der gennemført et tematisk review af Red Barnet med fortalervirksomhed som hovedtema. RBs fortalervirksomhed vurderedes generelt meget positivt. Reviewets anbefalinger vedrørte bl.a. udarbejdelse af en vision og en plan for RBs deltagelse i arbejdet i Alliancen samt decentralisering af projektadministrationen til landekontorerne. Ved udgangen af 2007 havde Red Barnet medlemmer Enkeltprojektbevillinger Styrelsen for Internationalt Udviklingsarbejde tager stilling til ansøgninger om enkeltprojekter to gange årligt (ansøgningsfrist i februar og september). Styrelsen spiller således en central og direkte rolle i for- 16

21 hold til bevillingerne. Uden for de to årlige ansøgningsrunder behandler Styrelsen endvidere en række andre former for enkeltprojektbevillinger, herunder ansøgninger vedrørende innovative hiv/aids projekter og forelæggelser af større enkeltprojekter, der har været genstand for forundersøgelser fra Udenrigsministeriets side. Bæredygtig anvendelse af naturressourcer Dansk Ornitologisk Forening gennemfører et naturressourceforvaltningsprojekt på øen Sumba i det sydøstlige Indonesien. I dag er mindre end 8 pct. af øen - der er kvart så stor som Danmark og tidligere helt skovklædt dækket af skov. I 1999 blev de to største skovområder udpeget til nationalparker af de indonesiske myndigheder. I og omkring nationalparkerne ligger 46 landsbyer med tilsammen ca indbyggere. Skovene forsyner lokalbefolkningen med en række råvarer og tjener desuden til at beskytte og tilbageholde grundvandsressourcerne, der er vigtig for hele øens vandforsyning. Projektet støtter dannelsen af lokale brugergrupper, som kollektivt involveres i grænsemarkering af nationalparkerne, registrering af landbrugsjord samt bestemmelse af helligdomme og ejendomskrav. Et zonesystem er blevet udarbejdet, og giver f.eks. beboerne tilladelse til at indsamler råvarer i dele af parken, mens der ikke er adgang overhovedet i andre dele af parken. Nogle steder har landsbyerne måtte give jord tilbage til nationalparkerne, og andre steder har landsbyerne fået jord af myndighederne. Dette er en meget vanskelig proces, som ikke kan gennemføres uden en tæt dialog mellem lokalbefolkningen og de offentlige myndigheder. Enkeltprojekter I 2007 tiltrådte Styrelsen i forbindelse med ansøgningsrunderne støtte til i alt 24 projekter med et samlet budget på 188 mio. kr., hvilket svarer til, at godt halvdelen af de modtagne projektansøgninger blev godkendt. Nedenstående tabel viser antallet af ansøgninger modtaget til ansøgningsrunderne de seneste 10 år. 17

22 Tabel 3. Rundeansøgninger Antal ansøgningetrådte Antal til- an- modtaget søgninger Antal ansøgninger henvist til forundersøgelse Samlet budget for tiltrådte ansøgninger (i mio. kr.) Den nedadgående tendens i antallet af modtagne ansøgninger afspejler, at flere ansøgninger nu sendes til Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen. I foråret 2005 tiltrådte Finansudvalget, at Minipuljens bevillingsloft per projekt blev hævet fra en til tre millioner kr. Som nævnt nedenfor under pkt. 4.3 modtog Projektrådgivningen i 2007 i alt 142 ansøgninger mod 102 i Opgørelsen i bilag 2 omfatter samtlige afgivne tilsagn til NGO ernes udviklingsaktiviteter i Der er i bilaget en forskydning i forhold til ovenstående tabel, da Folketingets Finansudvalg som hovedregel først tager stilling til efterårsrunden i begyndelsen af det efterfølgende år. Bilaget omfatter ud over rundebevillingerne og enkeltprojekter bevilget efter forundersøgelse også bevillinger fra hiv/aids puljen, allianceprogrammer og netværk. Disse støtteformer beskrives nærmere nedenfor. Hiv/aids pulje Som led i at styrke den danske hiv/aids indsats i udviklingslandene har der på Finansloven siden 2005 været afsat 25 mio. kr. årligt til nye, innovative hiv/aids indsatser gennem danske NGO er den såkaldte hiv/aids pulje. Der blev i 2007 modtaget syv ansøgninger til puljen, hvoraf fire blev godkendt med en samlet bevilling på 23,7 mio. kr. Der er siden puljens start i alt modtaget 41 ansøgninger, hvoraf 16 er blevet godkendt med en samlet bevilling på 71,9 mio. kr. De godkendte bevillinger fremgår af bilag 6. 18

23 Erfaringerne fra gennemførelse af de innovative tiltag bliver løbende rapporteret og analyseret med henblik på at indgå i det videre arbejde med hiv/aids bekæmpelse, bl.a. i samarbejde med det danske hiv/aids NGO-netværk, Aidsnet. Organisationer med puljemidler indsender sammen med den årlige statusrapportering en rapport om indvundne erfaringer med fokus på de innovative elementer. På denne baggrund afholder Udenrigsministeriet hvert år i samarbejde med Aidsnet en workshop med det formål at udveksle erfaringer om og diskutere nyskabende elementer i udvalgte projekter. Innovativt hiv/aids projekt Siden oktober 2007 har ADRA Danmark gennemført et innovativt hiv/aids projekt i det vestlige Rwanda. Projektets primære målgruppe er mænd i uniform (militær, politi, civilgarden, fængselsbetjente), for hvem hiv-prævalensen er ca. fem gange højere end den nationale prævalens. Selvom målgruppen består af flere grupper er årsagerne bag den forhøjede smitterisiko de samme, da de ofte lever i lukkede samfund domineret af maskuline værdier og med et økonomisk råderum og social status, der blandt andet muliggør mange partnere. Dermed udgør denne gruppe en særlig stor risiko for både deres familier og for lokalsamfundet i tilknytning til deres arbejdspladser. Som noget nyt anvender projektet SMS-beskeder i kommunikationen med målgruppen, ligesom man har støttet etableringen af en national politi-militær-hustruforening i Kigali. Derudover benytter projektet sig af undervisning, anti-aids-klubber, radioudsendelser, frivillig rådgivning og testning og post-test støttegrupper. Hertil kommer en særudgave af det nationale militærmagasin om emnet. Det er i Rwanda nyt at målrette disse aktiviteter til mænd, hvis forskellige erhverv er præget af en række fælles træk og betingelser. Fordi der er tale om en ny tilgang omfatter projektet en forskningskomponent, der skal dokumentere og give indsigt i seksuel adfærd og hvordan kønsroller, maskulinitet, normer og værdier påvirker spredningen af hiv/aids. Resultaterne vil blive præsenteret på konferencer både i Rwanda og Danmark i efteråret De hidtidige, meget foreløbige erfaringer gør det ikke muligt at drage entydige konklusioner om NGOpuljens fornyelseskraft, men de bestyrker forventningen om, at der opnås værdifulde erfaringer med strategier og metoder i aids-arbejdet, som vil kunne gavne fremtidige indsatser - såvel i dansk sammenhæng som i de pågældende lande. 19

24 Allianceprogrammer Med vedtagelse af Civilsamfundsstrategien i oktober 2000 blev der skabt mulighed for, at flere danske NGO er kunne søge om støtte til fælles programmer (alliancer). Det er en forudsætning, at organisationerne supplerer hinanden på baggrund af deres forskellige kernekompetencer med det formål, at der kan gennemføres en mere sammenhængende indsats indenfor et område. Der blev i 2007 bevilget støtte til et allianceprogram. I alt er der siden 2002 bevilget tilskud til 12 allianceprogrammer. Faglige netværk Med vedtagelsen af Civilsamfundsstrategien blev der ligeledes åbnet mulighed for, at danske NGO er kunne søge om støtte til faglige netværk. En tværgående undersøgelse af netværkene i 2005/2006 konkluderede overordnet, at støtten til de faglige netværk havde været en frugtbar og omkostningseffektiv måde at understøtte læringsprocesser og faglig udvikling i og mellem de danske NGO er. På baggrund af den gennemførte revision bevilgede Styrelsen i december 2006 en pulje på 28 mio. kr. over tre år til fremtidig finansiering af længerevarende netværk, ligesom Udenrigsministeriet udarbejdede et revideret sæt principper for støtte til faglige NGO-netværk. I 2007 modtog Udenrigsministeriet ansøgning om støtte til fortsættelse af Kaffenetværket og NGO- Uddannelsesnetværket. Begge disse netværk blev efter høring af NGO erne (NGO Forum) indstillet og egentlige ansøgninger blev indsendt efterfølgende. Der er frem til udgangen af 2007 bevilget støtte til syv forskellige netværk: Børne- og ungdomsnetværk (to bevillinger) Oprindelige folk, køn og naturressourceforvaltning netværk Hiv/aids netværk (to bevillinger) Uddannelsesnetværk Kaffenetværk Kønsnetværk (to bevillinger) Tematisk Forum (to bevillinger) Støtten til længerevarende netværk administreres af Udenrigsministeriet, mens enkeltstående netværksaktiviteter administreres af Projektrådgivningen med midler fra Minipuljen. 20

25 Styrket fattigdomsorientering gennem faglige netværk Kaffeklubben opstod blandt en række danske organisationer i 2003 og har eksisteret som fagligt netværk med støtte fra Udenrigsministeriet siden Kaffeklubben har som formål at fremme bæredygtig landbrugsudvikling, herunder kaffeproduktion, forretningsudvikling og bæredygtig handel. Kaffedyrkernes sociale rettigheder og de miljømæssige sider af kaffeproduktionen spiller en vigtige rolle, idet forbedring af levevilkårerne for småproducenter hænger direkte sammen med deres muligheder for at opnå bedre (mere retfærdige) priser for deres produkter. Strategien er dels at hæve kvaliteten og priserne og dels at hjælpe producenterne med at erobre en stærkere plads i værdikæden fra jord til bord. Som led i Kaffeklubbens arbejde organiseres forskellige arrangementer for Kaffeklubbens medlemsorganisationer, danske kaffegrossister og risterier, foreninger og private medlemmer samt udenlandske producenter af fair-trade kaffe. Et eksempel herpå er afholdelsen af et ugelangt seminar i Nicaragua. Seminaret havde to formål. Dels ønskede man at øge de danske deltageres forståelse for kaffeproducenternes arbejdsvilkår, og dels ønskede man at etablere direkte, kommercielle bånd mellem producenter og importører for at undgå mellemhandlerleddet. Seminaret har sammen med andre af netværkets initiativer bidraget til at gøre de mellemamerikanske kaffeproducenter mere opmærksomme på de krav til volumen og kvalitet, der stilles af de danske grossister. Desuden er der indledt forskellige undersøgelser af hvordan danske kaffegrossister kan medvirke til at fremme produktionen af fair trade kaffe i den mellemamerikanske region, blandt andet gennem videns og teknologioverførsel. Målet er, at denne støtte skal munde ud i øget eksport til det danske marked, og Kaffeklubbens medlemmer og interessenter følger derfor undersøgelserne nøje. 4.3 Miniprogrammer Udenrigsministeriet yder støtte til en række forskellige mindre programmer, som retter sig mod et bredt spektrum af små og mellemstore organisationer, der gennemfører udviklingsaktiviteter. Programmerne, som beskrives nedenfor, administrerer fleksible ordninger, der alle yder støtte til mindre projektaktiviteter, og som samtidig på forskellig vis bidrager til det folkelige engagement i udviklingsarbejdet. Miniprogrammerne har med virkning fra 1. januar 2007 haft direkte hjemmel på Finansloven og gennemføres på basis af årlige tilsagn. I konceptet indgår rapportering og tilsynsbesøg på samme måde som ved aftalerne med rammeorganisationerne. 21

26 Udenrigsministeriet har indgået miniprogramaftaler med fem organisationer: Projektrådgivningen om konsulentordning og Minipulje; paraplyorganisationerne De Samvirkende Invalideorganisationer (pr ændret til Danske Handicaporganisationer), Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling om ordninger, der kan søges af deres respektive medlemmer; samt Mellemfolkeligt Samvirke om administration af renoverings- og forsendelsesbevillingerne. Der er ikke for indeværende planer om indgåelse af nye miniprogramaftaler. Projektrådgivningen Projektrådgivningen (PR) er en sammenslutning af små og mellemstore NGO er i Danmark, som siden juni 1996 har modtaget støtte til en konsulentordning fra Udenrigsministeriet. Formålet med konsulentordningen har været at styrke de små og mellemstore organisationers kapacitet og højne kvaliteten af deres arbejde inden for civilsamfundsstrategien samt at styrke folkelig deltagelse i og samarbejde om NGO-bistanden. PR havde ved dannelsen i 1995 knap 40 medlemsorganisationer, men var i 2007 vokset til 209 medlemsorganisationer. PR gennemførte i 2007 blandt andet 60 arrangementer med 944 deltagere (weekendkurser, fyraftensmøder, dagseminarer, workshops). Der blev gennemført i alt 431 rådgivninger samt udsendt 15 nyhedsbreve. Der blev endvidere ydet støtte til udvikling og konsolidering af 5-6 faglige netværk, samt gennemført 3 særlige erfaringsudvekslingsworkshops om minipuljeprojekter. Desuden yder PR en særlig indsats med henblik på at støtte frivilligorganisationer af flygtninge- og indvandrergrupper, der ønsker at arbejde med udviklingsaktiviteter. PR har ca. 20 medlemsgrupper inden for denne kategori. Det vil blive tilstræbt, at der årligt godkendes mindst 1-2 projektansøgninger fra flygtninge/indvandrergrupper. PR har siden 2002 været ansvarlig for forvaltningen af Puljen til mindre indsatser den såkaldte Minipulje. Minipuljen giver mindre og uerfarne danske NGO er mulighed for at deltage i udviklingssamarbejdet og giver alle mindre og mellemstore NGO er chance for at afprøve f.eks. nye samarbejdspartner og mindre indsatser udenfor tidligere kompetenceområder. Der er intet krav om medlemskab af Projektrådgivningen for at kunne modtage støtte fra Minipuljen. I 2007 blev der gennemført fire ansøgningsrunder med i alt 142 ansøgninger. Af disse blev 54 ansøgninger godkendt med et samlet budget på 57,1 mio. kr. Der er en markant stigning i såvel antallet af ansøgninger (fra 76 i 2005) som i bevillingernes størrelse (fra gennemsnitlig 0,64 mio. kr. i 2005 til 1,06 22

27 mio. kr. i 2007). Dette er en forventet følge af, at Minipuljens loft i 2005 blev hævet fra 1 mio. kr. til 3 mio. kr. Siden denne beslutning er der behandlet 68 ansøgninger over 1 mio., kr., hvoraf 27 foreløbig er godkendt. 38 pct. af ansøgningerne i 2007 blev godkendt, hvilket er et fald i forhold til 2006, hvor 42 pct. blev godkendt. Faldet skyldes hovedsageligt, at andelen af mindre erfarne/nye ansøgere i samme periode er steget. Et mål for Minipuljen er at skabe bedre muligheder for de mindre erfarne organisationer. Af de i alt 226 godkendte projektansøgninger siden 2002 er 93 (41 pct.) fra mindre erfarne organisationer. Ser man isoleret på ansøgninger i 2007, har der ud af de 142 ansøgninger været 47 fra mindre erfarne. Af de 54 godkendte ansøgninger var 17 fra mindre erfarne, svarende til ca. 33 pct. Dette skal ses i forhold til, at PR har som mål, at 25 pct. af godkendte ansøgninger skal være fra mindre erfarne organisationer. Miniprogramaftaler med paraplyorganisationerne Udenrigsministeriet har miniprogramaftaler med de tre paraplyorganisationer Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Danske Handicaporganisationer. Under aftalerne kan de tre organisationer uden forudgående anmodning til Udenrigsministeriet bevilge op til kr. til støtte af mindre projektindsatser gennemført af medlemsorganisationer samt finansiere udsendelse/udveksling af udviklingsarbejdere og ungdomsledere. En fælles ekstern gennemgang af de tre miniprogrammer i 2005 konkluderede, at programmerne har en særegen værdi som finansieringskanal for midler til mindre projektindsatser udført af paraplyorganisationernes medlemsorganisationer og derfor bør videreføres. Der blev i 2006 udarbejdet fælles principper for støtte og fælles administrative retningslinjer. DMR-U blev etableret i 1986 og har i dag 27 kirkelige medlemsorganisationer. DMR-U repræsenterer de fleste væsentlige kirkelige samfund og retninger i Danmark. Medlemsorganisationerne er i dag involveret i projektarbejde i ca. 40 udviklingslande i samarbejde med omkring 100 samarbejdspartnere. DMR-U koncentrerer miniprogrammet indenfor sektorerne sundhed, uddannelse og styrkelse af civilsamfundet/lokalsamfundet i de lande, som DMR-Us medlemsorganisationer er involverede i sammen med lokale partnere. DH blev etableret i 1934 og har 32 medlemsorganisationer, der repræsenterer ca mennesker med handicap og deres pårørende i Danmark og en bred kontaktflade til det danske samfund. DHs 23