Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Transkript

1 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.)

2

3 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor praktiserende læger fra 21 klinikker har deltaget. Projektet har haft 2 formål. For det første at sætte det fokus på ældre patienter i almen praksis, som foreskrives af DSAMs ældrevejledning. For det andet at pilotteste mulighederne for bedre udnyttelse af Dansk almenmedicinsk kvalitetsenheds (DAK E) faciliteter i en audit og kvalitetsudviklingsform, der bygger på APO s metode og erfaringer. Projektet har styrket samarbejdet mellem APO og DAK E, hvilket fremtidige audits kommer til at profitere af. Mange af de nyudviklede procedurer kunne vi dog ikke nå at bruge i nærværende projekt. Derfor fremstår projektet meget lig tidligere APO audits. Hovedparten af auditdeltagerne og deres personale deltog i et halvdags kursusprogram d. 25. marts omtrent midtvejs i registreringsperioden. Da hver patient kun blev registreret 1 gang i projektet, har det dog modsat andre audits ikke været et ønske at måle ændring før og efter denne kursusdag. Variationen mellem de deltagene læger/klinikkers antal af registrerede patienter og udskrivning af medicin ses i grafer, hvor deltagerne kan identificere sig selv ud fra kursusnummer. Kan et APO projekt uden videre gennemføres med datafangst? Da APO og DAK E i fællesskab skulle udvikle en pop up, var det tydeligt, at de to institutioner havde forskelligt udgangspunkt. DAK E var fokuseret på avanceret beslutningsstøtte og integration, mens APO var fokuseret på simpel aktivitetsregistrering. Det første møde endte med flere spørgsmål end svar. Senere blev der enighed om, at struktureret og ikke for omfattende registrering og analyse kan noget andet end avanceret beslutningsstøtte og at det var det, der var brug for i aktuelle projekt. Der blev derfor udarbejdet en ret simpel pop up, der selv om den relativt hyppigt blev aktiveret, ikke forsinkede lægen væsentligt i sit daglige arbejde. I aktuelle projekt kunne man kun deltage via datafangst, i andre nylige projekter har lægen kunnet vælge mellem papirregistrering og datafangst. I et projekt fra 2014 om luftvejsinfektioner var registreringsmetoden valgfri. Det viste sig at ca. 40% af de medvirkende læger valgte papirudgaven og 60 % valgte den elektroniske udgave. Når der skal foretages aktivitetsregistrering i almen praksis, er det afgørende at det opleves som intuitivt og hurtigt at afvikle registrering i den enkelte praksis. Praktiserende læger arbejder forskelligt og foretrækker forskellige metoder til registrering og benytter sig fortsat i høj grad af muligheden for at anvende registreringsskemaer på papir. Det er dog sandsynligt, at al registrering i løbet af få år udelukkende vil kunne foregå elektronisk. Projektgruppen Projektet er gennemført i et samarbejde mellem APO, DAK E og Region Syddanmark med støtte af KEUmidler i Region Syddanmark og midler fra Praktiserende Lægers Udviklingsfond. Projektgruppen bestod af sygeplejerske Betina Eskesen, praktiserende læger Pia Therkildsen, Jesper Lykkegaard, Henrik Rasmussen, Lars Poulsen og Anders Munck. Lægemiddelkonsulent Merete Willemoes bidrog til kurset med statistikker fra den regionale lægemiddeldatabase. Susanne Berntsen og Nina Døssing varetog sekretariatsfunktionen i samarbejde med Betina Eskesen. 3

4 Registreringen Projektet fik tilmeldt 21 klinikker. I enkelte klinikker var det ikke alle læger, der registrerede. Foruden læger registrerede også andet personale i varierende omfang. Registreringen startede d. 20. januar 2014 og forløbe i 15 uger frem til d. 2. maj. I denne periode havde deltagerne tilmeldt en pop up funktion i deres IT journalsystem. Hver gang der blev taget regning for en konsultation (ydelseskode 0101) hos en patient, der fylder 75 år eller mere i år 2014, kom der et pop up spørgeskema frem på skærmen (se figur side 7). Dog kun 1 gang for hver patient i hele perioden. Regninger for årskontrol, sygebesøg etc. udløste ikke en pop up. Dette fravalg blev gjort bl.a. for at undgå, at der kom flere pop upper samtidig og for at opnå, at patienten var til stede, når pop up en kom frem. De sygeste patienter, som kun kunne behandles via sygebesøg var således ikke med i undersøgelsen. Rapportens indhold Der blev i alt registreret 2238 patienter svarende til et gennemsnit på 107 patienter pr. praksis. Der var meget stor variation i klinikkernes antal af registrerede patienter (se figur side 7). Da nogle klinikker registrerede meget få patienter er dette meget væsentligt at holde sig for øje i fortolkningen af den variation, der optræder i graferne over klinikkernes udskrivning af medicin. Fokus for projektet var faktorer af formodet betydning for ældre patienters skrøbelighed. Faktorerne omhandler boform, støtte fra ægtefælle, brug af hjemmepleje, duelighed af sanser, faldepisoder, demens, ensomhed, subjektivt helbred, samt diagnoser og medicin. Hvad angår diagnoser har vi udvalgt de kroniske diagnoser diabetes, hjertesygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Data vedrørende disse diagnoser blev trukket fra Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD) for hver patient ud fra de diagnosekoder, som anvendes i DAK Es kvalitetsrapporter. Patienternes medicinske behandling er ligeledes udtrukket fra DAMD. Der er udvalgt non steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID) og anxiolytica, herunder sovemidler, da brug af disse lægemidler jf. DSAMs vejledning frarådes hos ældre. Desuden er medicin mod depression og demens medtaget, da brug af disse lægemidler skønnes at indikere større sårbarhed. Det understreges, at nærværende rapport ikke er en epidemiologisk undersøgelse. Da deltagerne har forskelligt patientgrundlag og har registret i forskellig grad og med deltagelse af et varierende antal registrerende personer med forskellig faglig baggrund, kan projektet på ingen retfærdig måde bruges til at sammenligne deltagerne. Desuden kan undersøgelsen ikke bruges til at give et generelt overblik over ældre patienter i almen praksis, da patienterne i høj grad er selektivt udvalgt. Rapporten giver en beskrivelse af en udvalgt del af danske ældre, der har haft mindst en konsultation med den praktiserende læge i løbet af en veldefineret periode. Mange konstruktive spekulationer kan komme ud af rapportens tal og grafer, og vi håber, at resultaterne danner grobund for frugtbare diskussioner i og omkring almen praksis. 4

5 Konklusion Undersøgelsen bekræfter, at en betydelig andel af 75 årige, der kontakter dansk almen praksis, har et eller flere tegn på skrøbelighed, og at hyppigheden af disse tegn stiger kraftigt efter denne alder. Det synes således relevant at fastholde 75 år som en grænse for, hvornår skrøbelighed bør mistænkes. Alligevel bor mere end 90% i eget hjem og mere end 60% føler sig raske ligesom mere end 60% hverken har fået registreret KOL, diabetes eller hjertesygdom og knap 90% ikke er faldet inden for 1 år. Undersøgelsen bekræfter endvidere, at mænd oftere end kvinder har en rask ægtefælle. Formodentlig er det bl.a. derfor, at mændene føler sig mindre ensomme, sjældnere bor i ældrebolig eller plejehjem og bruger mindre hjemmehjælp. Omkring 20% af patienterne har fået mindst én recept på anxiolytica i løbet af det seneste år før undersøgelsen. Dette tal er højt i betragtning af, at særligt ældre frarådes brug af disse lægemidler. Forbruget er højere hos kvinder. Det stiger med alderen. Patienter, der har fået anxiolytica, føler sig mere ensomme og mindre raske. De falder oftere og har oftere KOL. Der ser ud til at være en stor variation i de deltagende praksis brug af anxiolytica til ældre. Hvad angår medicin er der også et højt forbrug af antidepressivae. Forbavsende er dette tættere koreleret til faldepisoder end brug af anxiolytica. Mange ældre i undersøgelsen har fået recept på NSAID selvom også dette stof frarådes til ældre. Dog er forbruget mindre hos diabetikere og hjertepatienter, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjer. Hyppigheden af demens på 6,7% er høj. Til sammenligning fik 2,4% af alle patienterne medicin mod demens. Mellem de deltagende praksis svinger andelen af patienter, der har fået en recept på demensmedicin dog fra en til syv procent med en bred variation, der kunne tyde på, at indikation for demensmedicin vurderes forskelligt. Demens er hyppigere ved høj alder og flere kroniske sygdomme. Ovenstående konklusioner er baseret på de grafer og tabeller der vises på de følgende sider. Som anført er der tale om et udpluk af ældre i valgfrit tilmeldte praksis, og der er ikke lavet komplekse statistiske beregninger på de indsamlede data. Derfor giver rapporten ikke svar på eventuelle årsagssammenhænge og resultaterne bør kun med forsigtighed generaliseres til hele den danske befolkning. Evaluering Der er udarbejdet en særskilt evalueringsrapport om projektet. Denne kan rekvireres hos APO eller ses på vores hjemmeside danmark.dk. På projektgruppens vegne Jesper Lykkegaard, Henrik Rasmussen og Anders Munck 5

6 6

7 Nedenfor ses den simple pop-up samt en figur med antallet af registreringer pr. ydernummer. 7

8 SAMLET RESULTAT HELE PERIODEN (3 MÅNEDER) Alle reg. Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent Køn Mand ,7% 0 0,0% ,0% Kvinde ,3% ,0% 0 0,0% I alt ,0% ,0% ,0% Eget hjem ,4% ,1% ,4% Bolig status Ældrebolig 93 4,2% 69 5,6% 24 2,4% Plejehjem 70 3,1% 48 3,9% 22 2,2% Ikke spurgt 6 0,3% 6 0,5% 0 0,0% I alt ,0% ,0% ,0% Alene ,1% ,7% ,8% Rask ægtefælle ,9% ,8% ,6% Samliv Plejekrævende ægtefælle 121 5,4% 68 5,5% 53 5,3% Anden familie 18 0,8% 14 1,1% 4 0,4% Ikke spurgt 19 0,8% 10 0,8% 9 0,9% I alt ,0% ,0% ,0% Pt. føler sig ensom ,5% ,1% 74 7,4% Omsorg Pt. føler sig rask ,4% ,8% ,6% Pt. modtager hjemmepleje ,9% ,5% ,3% Ingen af førnævnte ,3% ,3% ,6% I alt ,2% ,7% ,9% Stærkt nedsat syn 94 4,2% 58 4,7% 36 3,6% Stærkt nedsat hørelse 162 7,2% 74 6,0% 88 8,8% Helbred Faldepisoder det seneste år ,3% ,4% 98 9,8% Pt. har demens 149 6,7% 78 6,3% 71 7,1% Ingen af førnævnte ,4% ,4% ,4% I alt ,7% ,8% ,7% Diabetes ,0% ,9% ,7% KOL 182 8,1% 89 7,2% 93 9,3% Kronisk Hjerte ,0% 102 8,2% ,4% sygdom Ingen af førnævnte ,8% ,6% ,1% Uoplyst 24 1,1% 13 1,1% 11 1,1% I alt ,1% ,0% ,6% Anxiolytica ,0% ,7% ,9% Nsaid ,7% ,0% ,5% Medicin Demens medicin 52 2,3% 27 2,2% 25 2,5% Antidep medicin ,5% ,4% ,8% Ingen af førnævnte ,6% ,2% ,1% Uoplyst 24 1,1% 13 1,1% 11 1,1% I alt ,2% ,6% ,9% 8

9 SAMLET RESULTAT HELE PERIODEN 1. og 2. registrering Alle 1. reg. Alle 2. reg. Antal Procent Antal Procent Køn Mand ,7% ,6% Kvinde ,3% ,4% I alt ,0% ,0% Eget hjem ,7% ,3% Bolig status Ældrebolig 45 4,0% 48 4,4% Plejehjem 48 4,2% 22 2,0% Ikke spurgt 2 0,2% 4 0,4% I alt ,0% ,0% Alene ,8% ,4% Rask ægtefælle ,3% ,5% Samliv Plejekrævende ægtefælle 60 5,3% 61 5,5% Anden familie 8 0,7% 10 0,9% Ikke spurgt 11 1,0% 8 0,7% I alt ,0% ,0% Pt. føler sig ensom ,3% 96 8,7% Omsorg Pt. føler sig rask ,9% ,0% Pt. modtager hjemmepleje ,1% ,7% Ingen af førnævnte ,7% ,0% I alt ,9% ,5% Stærkt nedsat syn 43 3,8% 51 4,6% Stærkt nedsat hørelse 84 7,4% 78 7,1% Helbred Faldepisoder det seneste år ,2% ,3% Pt. har demens 78 6,9% 71 6,5% Ingen af førnævnte ,2% ,5% I alt ,5% ,0% Diabetes ,8% ,3% KOL 94 8,3% 88 8,0% Kronisk Hjerte ,2% 96 8,7% sygdom Ingen af førnævnte ,3% ,4% Uoplyst 19 1,7% 5 0,5% I alt ,3% ,8% Anxiolytica ,8% ,1% Nsaid ,1% ,4% Medicin Demens medicin 27 2,4% 25 2,3% Antidep. medicin ,0% ,8% Ingen af førnævnte ,7% ,5% Uoplyst 19 1,7% 5 0,5% I alt ,7% ,5% 9

10 Mere end 90% af alle de registrerede patienter bor i eget hjem relativt flest mænd. 10

11 Frekvensen af patienter, der har behov for plejehjem/ældrebolig stiger forventeligt med alderen, men alligevel drejer det sig kun om godt 20% af de 90+-årige i dette materiale. Tilstedeværelsen af kronisk sygdom synes ikke at have den store indflydelse på boligforhold. 11

12 Ca. 50% af de registrerede er enlige - hos kvinderne drejer det sig om 2/3 hos mændene 1/3. 12

13 Fraktionen af enlige stiger fra 37% hos de årige til 84% hos de 90+ årige. 13

14 Godt 10% af de registrere patienter følte sig ensomme. 62% følte sig raske relativt flest mænd. 14

15 Fraktionen af patienter, der modtager hjemmepleje stiger fra 9% hos de årige til 54% hos de 90+ årige. Relativt flest KOL-patienter føler sig ensomme og mindre raske end de øvrige patienter. 15

16 4% af de registrerede har stærkt nedsat syn, 7% har stærkt nedsat hørelse, 11% har haft faldepisoder og 7% er demente. Der afsløres kun mindre kønsforskelle. 16

17 For alle de anførte helbredsforhold ses en stigende frekvens med alder, men selv hos de 90+årige har mere en 50% ingen af disse almindelige helbredsproblemer. 17

18 Knapt 20% af de registrerede får anxiolytica, 15% NSAID, 2% demensmedicin og 16% antidepressiva. Mht. anxiolytica og antidepressiva medicineres kvinderne hyppigere end mændene. 18

19 Der er relativt lille variation vedr. medicin både i forhold til alder og kronisk sygdom. 19

20 Knapt halvdelen af de patienter, der får anxiolytica føler sig raske, medens dette gælder for næsten 2/3 af de, der ikke får denne medicin. Der er ikke væsentlig flere faldepisoder hos patienter, der får anxiolytica end hos de, der ikke får. 20

21 Kun 47 % af de patienter, der får antidepressiv medicin føler sig raske mod 2/3 hos de, der ikke får denne medicin. Der er en klar overhyppighed af faldepisoder hos patienter, der får antidepressiv medicin. 21

22 Variationsdiagrammerne på denne og de følgende sider skal tages med forbehold, da de baseres på et beskedent datamateriale. Specielt hos de praksis, der har få registreringer, kan resultaterne være misvisende. 22

23 23

24 Antal forskellige ATC koder pr. patient pr. ydernummer. 24

25 SAMLET RESULTAT FORDELT PÅ KRONISKE SYGDOMMER Alle Diabetes KOL Antal Procent Antal Procent Antal Procent Køn Mand ,7% ,1% 93 51,1% Kvinde ,3% ,9% 89 48,9% I alt ,0% ,0% ,0% Eget hjem ,4% ,9% ,9% Bolig status Ældrebolig 93 4,2% 17 4,7% 9 4,9% Plejehjem 70 3,1% 5 1,4% 4 2,2% Ikke spurgt 6 0,3% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,0% ,0% ,0% Alene ,1% ,3% 94 51,6% Rask ægtefælle ,9% ,2% 73 40,1% Samliv Plejekrævende ægtefælle 121 5,4% 19 5,3% 11 6,0% Anden familie 18 0,8% 4 1,1% 3 1,6% Ikke spurgt 19 0,8% 4 1,1% 1 0,5% I alt ,0% ,0% ,0% Pt. føler sig ensom ,5% 35 9,7% 32 17,6% Omsorg Pt. føler sig rask ,4% ,2% 95 52,2% Pt. modtager hjemmepleje ,9% 76 21,2% 42 23,1% Ingen af førnævnte ,3% 81 22,6% 42 23,1% I alt ,2% ,6% ,9% Stærkt nedsat syn 94 4,2% 21 5,8% 4 2,2% Stærkt nedsat hørelse 162 7,2% 34 9,5% 10 5,5% Helbred Faldepisoder det seneste år ,3% 54 15,0% 19 10,4% Pt. har demens 149 6,7% 19 5,3% 9 4,9% Ingen af førnævnte ,4% ,8% ,2% I alt ,7% ,5% ,3% Diabetes ,0% ,0% 25 13,7% KOL 182 8,1% 25 7,0% ,0% Kronisk Hjerte ,0% 49 13,6% 24 13,2% sygdom Ingen af førnævnte ,8% 0 0,0% 0 0,0% Uoplyst 24 1,1% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,1% ,6% ,9% Anxiolytica ,0% 57 15,9% 43 23,6% Nsaid ,7% 50 13,9% 28 15,4% Medicin Demens medicin 52 2,3% 5 1,4% 3 1,6% Antidep medicin ,5% 53 14,8% 31 17,0% Ingen af førnævnte ,6% ,6% ,0% Uoplyst 24 1,1% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,2% ,5% ,7% 25

26 SAMLET RESULTAT FORDELT PÅ KRONISKE SYGDOMMER Hjerte Mere end en kron. Ingen Antal Procent Antal Procent Antal Procent Køn Mand ,5% 60 71,4% ,6% Kvinde ,5% 24 28,6% ,4% I alt ,0% ,0% ,0% Eget hjem ,4% 79 94,0% ,7% Bolig status Ældrebolig 12 4,9% 3 3,6% 58 3,8% Plejehjem 13 5,3% 2 2,4% 48 3,2% Ikke spurgt 1 0,4% 0 0,0% 5 0,3% I alt ,0% ,0% ,0% Alene ,0% 38 45,2% ,9% Rask ægtefælle ,5% 41 48,8% ,3% Samliv Plejekrævende ægtefælle 12 4,9% 3 3,6% 80 5,3% Anden familie 1 0,4% 1 1,2% 12 0,8% Ikke spurgt 3 1,2% 1 1,2% 12 0,8% I alt ,0% ,0% ,0% Pt. føler sig ensom 27 11,0% 12 14,3% 148 9,7% Omsorg Pt. føler sig rask ,5% 38 45,2% ,7% Pt. modtager hjemmepleje 62 25,2% 22 26,2% ,3% Ingen af førnævnte 56 22,8% 22 26,2% ,8% I alt ,4% ,9% ,5% Stærkt nedsat syn 14 5,7% 6 7,1% 57 3,8% Stærkt nedsat hørelse 27 11,0% 7 8,3% 95 6,3% Helbred Faldepisoder det seneste år 34 13,8% 10 11,9% 149 9,8% Pt. har demens 15 6,1% 6 7,1% 110 7,2% Ingen af førnævnte ,2% 66 78,6% ,6% I alt ,8% ,1% ,7% Diabetes 49 19,9% 67 79,8% 0 0,0% KOL 24 9,8% 42 50,0% 0 0,0% Kronisk Hjerte ,0% 66 78,6% 0 0,0% sygdom Ingen af førnævnte 0 0,0% 0 0,0% ,0% Uoplyst 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,7% ,3% ,0% Anxiolytica 54 22,0% 16 19,0% ,0% Nsaid 36 14,6% 11 13,1% ,0% Medicin Demens medicin 4 1,6% 1 1,2% 41 2,7% Antidep medicin 52 21,1% 15 17,9% ,9% Ingen af førnævnte ,3% 48 57,1% ,9% Uoplyst 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,6% ,3% ,6% 26

27 SAMLET RESULTAT FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER år år år 90+ år Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Køn Mand ,5% ,7% ,4% 52 35,6% Kvinde ,5% ,3% ,6% 94 64,4% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Eget hjem ,4% ,8% ,0% ,2% Bolig Ældrebolig 21 1,9% 30 4,7% 31 8,5% 11 7,5% status Plejehjem 14 1,3% 20 3,1% 20 5,5% 15 10,3% Ikke spurgt 4 0,4% 2 0,3% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Alene ,4% ,8% ,4% ,6% Rask ægtefælle ,8% ,0% 88 24,2% 19 13,0% Samliv Plejekrævende ægtefælle 64 5,9% 40 6,3% 13 3,6% 4 2,7% Anden familie 5 0,5% 9 1,4% 3 0,8% 1 0,7% Ikke spurgt 16 1,5% 3 0,5% 0 0,0% 0 0,0% I alt ,0% ,0% ,0% ,0% Pt. føler sig ensom 80 7,4% 66 10,4% 56 15,4% 32 21,9% Omsorg Pt. føler sig rask ,4% ,8% ,5% 75 51,4% Pt. modtager hjemmepleje 99 9,1% ,1% ,2% 79 54,1% Ingen af førnævnte ,0% ,3% 65 17,9% 18 12,3% I alt ,9% ,6% ,0% ,7% Stærkt nedsat syn 22 2,0% 22 3,5% 31 8,5% 18 12,3% Stærkt nedsat hørelse 53 4,9% 39 6,1% 38 10,4% 31 21,2% Helbred Faldepisoder det seneste år 87 8,0% 74 11,7% 62 17,0% 25 17,1% Pt. har demens 40 3,7% 51 8,0% 38 10,4% 19 13,0% Ingen af førnævnte ,4% ,3% ,9% 82 56,2% I alt ,9% ,6% ,4% ,9% Diabetes ,6% ,9% 47 12,9% 19 13,0% KOL 98 9,0% 56 8,8% 24 6,6% 4 2,7% Kronisk Hjerte ,4% 67 10,6% 42 11,5% 13 8,9% sygdom Ingen af førnævnte ,1% ,6% ,2% ,0% Uoplyst 9 0,8% 8 1,3% 2 0,5% 0 0,0% I alt ,0% ,1% ,7% ,7% Anxiolytica ,4% ,5% 78 21,4% 34 23,3% Nsaid ,9% 91 14,3% 53 14,6% 13 8,9% Medicin Demens medicin 17 1,6% 19 3,0% 11 3,0% 5 3,4% Antidep medicin ,7% ,7% 60 16,5% 26 17,8% Ingen af førnævnte ,3% ,9% ,4% 83 56,8% Uoplyst 9 0,8% 8 1,3% 2 0,5% 0 0,0% I alt ,7% ,8% ,5% ,3% 27

28

29

30