Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed
|
|
- Benjamin Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013
2 Program En præsentation af forskningsprogrammet forskningsfokus, teoriudvikling og to modeller Analyse af en konstellation af skrifthændelser fra hf Skrivning i timerne: den lærerfaglige skriftkulturer og de mulige selvheder, der tilbydes kursisterne Vores hjemmeside Krogh og Hobel: Årets bedste opgave : en analyse af en elevtekst i dens kontekst kan downloades fra hjemmesiden Peter Hobel, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
3 PRÆSENTATION AF ET FORSKNINGSPROGRAM Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
4 Writing to learn, learning to write Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund Pilotstudie med fokus på elever i 9. klasse Projekt finansieret af Det frie forskningsråd tværfaglig forskergruppe med 10 forskere fra 3 universiteter - international resursegruppe (årlige møder) - fokus på de fire gymnasiale uddannelser - longitudinale studier af elever gennem hele forløb (et læringsbiografisk perspektiv) - fagstudier (hvordan tackles udfordringerne i fag og uddannelse/skole?) Vi privilegerer kursistvinklen i studierne desuden fagstudier Målet er at undersøge, hvordan kursister - lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag - og udvikler skrivekompetence og skriveridentitet gennem deres gymnasiale forløb Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
5 Forskningsspørgsmål Udgangspunktet: Det nye skriftsamfund (hverdagsliv, arbejdsliv, uddannelse skriftliggøres i hidtil uset grad) Diskursiv vending i fagdidaktikken (fag og undervisning ses som diskursive, semiotiske medierende fænomener, og læring knyttes til kursisternes produktive aktiviteter) Forskningsspørgsmål: hvordan forstås og realiseres skoleskrivning i undervisningens praksis? Hvilken skriveridentitet udvikler eleverne? Hvad er fagenes didaktik og faglighedsforståelse? Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
6 Design og datagenerering Længdestudier (9. klasse til 3.g) i elevperspektiv Længdestudier med kortere tidsramme og fokus på enkelte fag (fx mine studier på HF) Tematiske studier i et fagperspektiv (fx fagligt samspil og grupperne på hf) Datatyper: - klasserumsobservation (observationsskema/feltkommentar) - skriveordrer, kursisttekster, lærerrespons, kursistinterviews Delte data på elektronisk platform Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
7 Teoretisk ramme Den sociokulturelle tradition i new literacy studies Vi analyserer skrivning - som en social handling - fra et tekstperspektiv - og fra et fagdidaktisk perspektiv Literacy: Mastery of a secondary Discourse in a given context Vi ser skrivning som en socialt situeret praksis - literacy formes af og former det sociale - skrivning og skriveindlæring er situeret (fx:kursisten tilegner sig skrivekompetence med sin selvbiografiske baggrund i skolen som institution, i faget som diskursfællesskab og i klasserummet som sted) Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
8 En triadisk grundform for forståelse af fagdidaktik Referentialitet/ semantisk indhold Ekspressivitet/ attitude Ytringi-genre: Adressivitet/ ytringen formes af, hvem den er henvendt til 8 Juni 2009
9 MODEL TIL ANALYSE AF SKRIVEHÆNDELSER 9 Juni 2009
10 og i longitudinalt perspektiv 10 Juni 2009
11 Analysemodel for konstellationer Analyseenhed Anskuet som tekst Anskuet som diskurs Anskuet som social handling Skriveordre Elevtekst Lærerkommentar Elevinterview Identitetsaspekter Diskursivt selv Forfatterselv Selvbiografisk selv 11 4/2/2013 Ellen Krogh
12 En konstellation af skrifthændelser SYNOPSIS I KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
13 Samspilsdiskursen og skriftlighedsdiskursen i læreplanen for Kultur- og samfundsfagsgruppen Hvorfor samspil? Kunne arbejde metodisk med faglig viden Epistemisk og praktisk viden (er-viden, bør-viden) Arbejde med fællesfaglige problemstillinger og anvende faglig viden i forhold til epokale nøgleproblemer (fællesfaglig medborgerskabsdiskurs) Hvad er skrivningens funktion? Formidle faglig viden Beherske synopsisgenre Forholdet mellem skriftlighed og faglighed (?) Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
14 Skriveordren til emnet Danskhed (og mulige selvheder) Tekst Diskurs Social handling Genre, skrivehandlinger, leksikalsk kohæsion Hvilken stemme skal høres? Faglig genre og fagligt funderet tilgang ( fagsprog ) Forhold til teksterne Hvilket forfatterselv? Øve /prøvetræning Rituel grundfunktion Hvilken social handling? Følgende punkter skal øves og vil have fokus i lærernes kommentarer til synopsen: Formulering af en tværfaglig problemformulering med udgangspunkt i prøvematerialet Inddragelse og brug af prøvematerialet Besvarelse af problemformuleringen i en kort konklusion Udarbejdelse af oversigt over anvendt materiale Anvendelse af præcist fagsprog Anvendelse af citater
15 Problemformulering: Mettes synopsis (problemformulering) Hvad er sammenhængskraften i DK? Problemstillinger: Hvad forstår man ved sammenhængskraft? Hvilken påvirkning har Grundtvig og Kirkegaard haft på dansk kultur? Hvilken rolle har Estrup haft for det danske demokrati? Hvordan er det danske Demokratis opbygning? Peter Hobel, IFPR/SDU
16 Mettes konklusion Konklusion: Sammenhængskraften, det som binder et folk sammen som en nation, er et flydende begreb der hele tiden er under udvikling. Det kommer til udtryk ved at se på de forskellige generationer og deres mening om hvad der binder danskerne sammen. Tidligere var sammenhængskraften i Danmark domineret af de fælles kulturelle elementer bl.a. religion, historie og traditioner. Udviklingen har ført til at det er den politiske nationalitet er dominerende nu. Tilliden til det danske system og tilliden blandt borgerne er noget der binder os sammen i dag, hvor den kulturelle nationalitet træder i baggrunden. Idet at sammenhængskraften ændre sig er det svært at spå om hvor den er på vej hen, men globaliseringens indflydelse vil være meget synlig Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
17 Respons til Mette (fra historielæreren) Respons Mettes kommentar til responsen Peters komementar God kort problemformulering. Ja, men det ville være dejligt, hvis alle var enige med det. Altså, jeg kan godt selv lide, at jeg er ret kort og konkret, altså, fordi så kan man ikke, så kan man svare på det, og det er fint, og så kan man lave noget mere, hvis det... Forstår og accepterer, fordi hun kan genkende sig selv i lærerens respons. Mette siger noget om, hvordan hun selv ser på en god problemformulering Forhandler, at en problemformulering, der positionerer Mette som en kursist, der skal overhøres, er anerkendelsesværdig. Konsensus om, hvad det vil sige, brydes delvist i næste respons Peter Hobel, IFPR/SDU
18 Respons til Mette (fra historielæreren) Respons Det er ikke klart hvordan pkt. 2-3 [i problemstillingerne, min anm.] levere viden til at svare på problemformuleringen Mette Peter Så mener han jo nok alligevel, at problemformuleringen heller ikke er god nok. Så han mener nok det samme som (samfundsfagslæreren) Ja, men jeg tror bare, det er, fordi at jeg tænker, at så længe man har svaret på problemformuleringen, så er det jo fint, og hvis man får mere information ind jeg kan godt se, at det måske ikke har så meget at gøre med det, men hvis man svarer på det igennem de to andre problemstillinger, så er det jo okay, at der lige er lidt andet med. Men det er nok, fordi de gerne vil have alle problemstillingerne har noget med problemformuleringen af gøre. Mette bliver usikker på, hvilke krav lærerne stiller til en problemformulering. Afviser kritikken, fordi hun mener, at det altid må være relevant at levere viden (fra teksterne). At vise, at man har læst Peter Hobel, IFPR/SDU
19 Skriveordre Elevtekst Lærerrespons Godkendt (med kritik men ikke kritik ad videnslagring) Elevinterview Opsummering (KUL) Synopsis med PF efter læreplanens model Skrivehandlinger: PF og fremlægg. Semantiske kæder Kausal kobling Godkender struktur Frustreret forhold til genrens form Fagligt problem Fagtermer Faglig genre Afgiver autoritet Genreusikker? Læreruenighed om faglig realisering af PF og konklusion Frustreret forhold til genrens faglige realisering Eksamenstræning Overhøre i materialesaml Adresser lærerne. Vil vise, at hun har læst. Strategisk skriver Vil anvende skrivning til lagring af viden i strategisk sammenhæng Peter Hobel, IFPR/SDU
20 SKRIVNING I TIMERNE Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
21 ET FUND - opsummering af forrige afsnit En synopsis i Kultur- og samfundsfagsgruppen om Danskhed Diskursivt jeg: Anvender skrivehandlingerne Fremlægge og Instruks. Positionerer sig med stemme, der mimer grundbog og udleverede tekster. Leksikalsk kohæsion og kausal konnektion Forfatterselv: Positionerer sig asymmetrisk i forhold til kompendietekster og afgiver autoritet til dem. Det er teksternes stemme, vi hører Selvbiografisk selv: Adresserer ureflekteret lærerne. Vil vise, at de har læst. Strategisk orienteret relation til lærerne Kursisterne undersøger ikke. Deres konklusion er en Fremlæggelse af hovedpointerne i en af de udleverede tekster Lærerrespons: Synopsen er anerkendelsesværdig 21
22 INFORMERING Jeg undrer mig over, hvorfor kursisterne skriver sådan, når læreplanen og lærerne forventer undersøgelse og debat Der må ligger noget dybere i den lærerfaglige skriftkultur, de lærerfaglige skriftpraktikker og den lokale skolefaglige skriftkultur: hvad kommer det an på, når man skriver Inspireret af Randi Solheim m.fl. registrerede jeg lærernes skriveordrer ved skrivning i timerne. Jeg spurgte til, hvilke typer der var, og hvordan de positionerede kursisterne/hvilke mulige selvheder som skriver de tilbød/hvilke identifikationer de tilbød 22
23 KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN (skriveordrer, skrivehandlinger og mulige selvheder i timerne) DEN FAGLIGE SKRIFTKULTUR I TIMERNE hvis stemme hører vi? -understøtter det indledende kursusforløb det efterfølgende projekt? KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN Taksonomisk organiserede kortsvarstekster (IRE-sekvenser) Hvilken slags ondskab findes? Hvorfor er den danske velfærdsmodel et problem i en globaliseret verden? Skrivehandlingstræning Fokus på træning af problemformulering Perspektiverende og kommunikative tekster Kan der begås statskup i Danmark i dag? Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU
24 DOBBELT GENREFORVENTNING? Vi taler om en dobbelt genreforventning. Kursisterne forventes dels at skrive for at dokumentere at de behersker den faglige diskurs med dens genrenormer/opgavegenrer og dvs. at de lever op til det faglige diskursfællesskabs bedømmelseskriterier (strategisk handlen, overhøring, respons på ordre udstedt i magtforhold i skolen som social kontekst) dels at skrive for at undersøge en sag og argumentere for en løsning på et problem (kommunikativ handlen, dialog og debat, magtfri kommunikation i en proxy-udgave af civilsamfundet) Men sker begge dele? 24
25 ET AFSLUTTENDE CITAT Ja, det er vel for at forstå og også huske, hvad underviserne lægger vægt på og synes er vigtigt (jeg skriver for at) huske (det faglige stof) bedre for at forbedrede mig til eksamen. Ja, men jeg synes i kulturfag, der er det jo relevant, fordi jeg har fået en meget større viden om, hvordan tingene har været, og hvordan de måske altså, det er nu, og så kan jeg jo følge med i, hvordan det så bliver, og hvordan det er, og at jeg selv bedre kan fatte, hvad der står i aviserne igen, eller hvad de siger i radioen eller tv eller sådan noget, og så at jeg måske også er i stand til at kunne snakke om det med mine venner. Mette, HF-kursist, medforfatter til synopsen fra slide 3 25
KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?
KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen
Læs mereSkriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel
Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel MIT DEL-PROJEKT I WLLW Eksemplet i dette paper er fra Kultur-
Læs mereKURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu
KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT 17-11-2011 Peter Hobel -IFPR-SDU
Læs mereEt elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs mereSkriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie
Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,
Læs mereSkiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium
Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska
Læs mereHvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?
Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober
Læs mereNår lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel
Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer
Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed
Læs mereFAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER
Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereWorkshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.
Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser
Læs mere«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst
«Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst 137 «Årets bedste opgave»: en analyse af en elevtekst i dens kontekst I artiklen undersøges en elevtekst i dens kontekst. Den analysetilgang
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereFaglighed og skriftlighed Fund og perspektiver
Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Syddansk Universitet 21. januar 2015 Ellen Krogh Professor, leder af projekt Faglighed og skriftlighed Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever
Læs mereKulturorienteret og tekstorienteret etnografi
Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens
Læs mereFaglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster
Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim 8.-10. maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet
Læs mereKulturfag(sdidaktik)? Nikolaj Frydensbjerg Elf
Kulturfag(sdidaktik)? Nikolaj Frydensbjerg Elf Oversigt over oplæg / paper Del 1 tilbyder en videnssociologisk oversigt over forskningen i kulturfagsdidaktik med afsæt i fremmedsprogsdidaktikken og med
Læs mereSynopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010
Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSkriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013
Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser
Læs mereSKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION. Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010
SKRIFTLIGHED, SAMSPIL OG PROGRESSION Peter Hobel - IFPR Gymnasiedage 2010 FØRST ET PAR CENTRALE BEGREBER Genrer: trinvist opbyggede, målorienterede processer i sproget. Bindeled mellem sprog og samfund.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereTeknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende
Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereTværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium
Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereFører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk
Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereI samfundsfag læser eleverne for livet
I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereModul Kommunikation og ledelse, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereHvad er et eksamensprojekt?
EP EksamensProjekt Hvad er et eksamensprojekt? Det består af to fag efter eget valg Du skal skrive en synopsis til mundtlig eksamen Synopsen kan udarbejdes i grupper, men eksamen er individuel Tidsplan
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereElevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereNye prøveformer i psykologi. Psykologilærerforeningen 2006
Nye prøveformer i psykologi Faglige mål centrale i undervisning og eksamen Eleven prøves/vurderes i forhold til de faglige mål i alle prøveformer Arbejdet i klassen skal træne en gradvis beherskelse af
Læs mereAfrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG
Afrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG Projektets overordnede mål: Projektet har haft til formål at tænke en stilladssering i arbejdet med større skriftlig opgaver i samarbejde med en aftager
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereFællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng. Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium) Hvad skal I høre om 1. Byggesten i arbejdet med skriftlighed:
Læs mereTechnucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.
Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereSkrivekulturer i niende klasse
Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015
Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:
Læs mereBent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS
Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereNy fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3
Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDen skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX
Den skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX 3.2.2011 Tværfaglig skrivning Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer htx, juni
Læs mereFleksibel planlægning
Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mere