"at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv"

Transkript

1 Dette bidrag til Danmarks Riges Grundlov har bl.a. som formål "at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv" Grundlovsbidraget har følgende mål: 1) Fuld beskæftigelse (arbejde til alle i ønsket omfang) 2) Social balance (økonomisk tryghed for alle) 3) Lige værdighed (ophævelse af skel mellem A-, B- og C-hold) Endvidere har forslaget som forudsætning i udgangspunktet at være budgetneutralt, d.v.s. at de nævnte tre målsætninger alene nås gennem forenkling, fordeling og frisætning. Altså indenfor rammerne af det nuværende skattestop. Side 1 af 1

2 Resumé og begrundelse Nærværende forslag til ny grundlovsbestemmelser har som formål at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv, og at videreudvikle den danske velfærdsmodel, kendetegnet ved en sund balance mellem solidaritet og liberalisme. Målet er fuld beskæftigelse (arbejde til alle i ønsket omfang), social balance (økonomisk tryghed for alle) og lige værdighed (ophævelse af forskel mellem A-, B- og C-hold). Midlet er: en grundlovssikret ret til en ubetinget grundindkomst et fuldt markedsbaseret arbejdsmarked (tryghed via et solidarisk system) (frihed via et liberalt system) Det solidariske system består af en ubetinget grundindkomst 1 til alle, der finansieres ved en gradvis afvikling af de fleste nuværende overførselsindkomster og indkomstskattefradrag. Det liberale system består i en gradvist indført fri løndannelse på arbejdsmarkedet for hermed at kunne skabe fuld beskæftigelse, d.v.s. afskaffe al ufrivillig arbejdsløshed. Resultatet vil være, at ingen bliver overflødige på arbejdsmarkedet, og dermed kan føle sig tilsidesat og miste sit menneskeværd. Vores forslag er derfor baseret på den holdning, at Alle danskere har en værdi for Danmark Foranstående og vedhæftede kan betragtes som begrundelse for, at netop vores bidrag bør indarbejdes i en ny grundlov (1). Hvad angår (2) Monarkiet, Folketinget og regeringen, går vi ind for, at bevare monarkiet, og at Kronprins Frederiks førstefødte skal være tronarving, uanset køn. Endvidere mener vi, at Dronning Margrethe via en ny grundlov bør sikres mulighed for helt eller delvis at lade sig pensionere og overlade tronen til Kronprins Frederik, når de i fællesskab måtte finde tiden inde. Hvad angår (3) Friheds- og Menneskerettigheder mener vi, at vores forslag om en ubetinget basisindkomst, kombineret med en mere fri løndannelse på arbejdsmarkedet, i praksis vil give alle adgang til beskæftigelse i ønsket omfang. Den fri løndannelse sikrer, at udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet kan mødes, og et arbejdsforhold opstå. Og den ubetingede basisindkomst sikrer, at vi undgår amerikanske tilstande af working poor. Se nærmere beskrivelse i det følgende. Hvad angår (4) Forholdet til omverdenen, går vi ind for Danmarks fortsatte deltagelse i samarbejdet indenfor Norden, EU, Nato og FN, herunder at Danmark, som FN-medlem, bidrager til fredsbevarende og konfliktløsende opgaver under ledelse af FN s sikkerhedsråd. Den gradvise gennemførelse af en ubetinget basisindkomst bør endvidere inddrages i alle Danmarks internationale relationer: Vores gode erfaringer med via den ubetingede grundindkomst og fri løndannelse at kunne opnå fuld beskæftigelse uden working poorness, bør selvsagt stilles til rådighed for den øvrige verden. 1 Vi har valgt at benytte ordet ubetinget grundindkomst eller basisindkomst, fremfor den mere udbredte betegnelse, borgerløn, som vi mener er sprogligt misvisende, fordi en løn i normal sprogbrug er en arbejdsindkomst, og dermed netop ikke ubetinget. Vores konkurrencebidrag er ikke desto mindre inspireret af Oprør fra Midten af Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen (Gyldendal, 1978), hvormed borgerlønstanken første gang introduceres i en bredere dansk offentlighed. Side 2 af 2

3 En grundlovssikret ubetinget grundindkomst vejen til et socialliberalt ligevægtssamfund med fuld beskæftigelse, social balance og lige værdighed? I de sidste seks måneder har Danmark mistet arbejdspladser, svarende til et dagligt tab på 200 jobs, viser tal fra Danmarks Statistik, omtalt i Politiken den 20. februar i år 2. Det betyder, at vi som samfund bliver fattigere, fordi dagpengene til disse ny arbejdsløse, må finansieres over skatterne eller via besparelser på andre områder. Kan man forestille sig en udvikling, der vil kunne sikre disse nye (og alle øvrige) ledige et menneskeværdigt liv incl. beskæftigelse i ønsket omfang? En udvikling, der samtidig vil kunne gøre vores samfund rigere, d.v.s. indebære øget frihed og tryghed for alle, ikke blot økonomisk? Vores nuværende velfærdsmodel lider af to skavanker: 1) Arbejdsmarkedet fungerer ikke som et marked, hvor udbud og efterspørgsel kan mødes, fordi den solidariske lønpolitik forhindrer beskæftigelse af de mennesker, hvis arbejdsmarkedsmæssige værdi ikke overstiger mindstelønnen. 2) Overførselsindkomsterne udgør som hovedregel et alternativ og ikke et supplement til en erhvervsindkomst, og derfor er det for mange ledige en næsten umulig opgave at tage arbejde uden at gå markant ned i levestandard. Disse to skavanker indebærer med stigende tydelighed, at danskerne opdeles i et A-hold (fuldtidsansatte på overenskomstmæssig løn), et B-hold (ledige/deltidsansatte i AF-systemet) og et C-hold (ledige/aktiverede i bistandssystemet og førtidspensionister). Den stigende udgift til aktivering og overførselsindkomst til B- og C-holdet, betinger et øget skatte-, indkomst- og dermed arbejdspres på A-holdet. Dette medfører øget nedslidning og udbrændthed på A-holdet, hvorved flere glider ned på B-holdet og C-holdet. Herved øges skatte-, indkomst- og arbejdspresset på A-holdet, hvormed den negative spiral fortsætter... Perspektivet af denne udvikling er stress og dalende livskvalitet for alle. På grund af for meget eller for lidt arbejde. Spørgsmålet er, om det er muligt at bryde denne negative spiral? Så alle kunne få adgang til både arbejde og fritid, og dermed øget livskvalitet? 2 Se evt.: Side 3 af 3

4 Hvis vi fjerner mindstelønnen og det sociale sikkerhedsnet vil vi kunne opnå fuld beskæftigelse efter den amerikanske model, kaldet working poor, fordi indkomstspredningen herved bliver så stor, at de dårligste lønnede ikke vil kunne arbejde sig ud af deres fattigdom. Modellen giver ganske vist fuld beskæftigelse, men social ubalance. Derfor har denne model meget få, om nogen, tilhængere i Danmark. Men kunne den solidariske lønpolitik, d.v.s. mindstelønnen evt. erstattes af en skattefinansieret mindsteløn, der ikke, som de nuværende overførselsindkomster, træder i stedet for en arbejdsindkomst, men som udgør en ubetinget grundindkomst, der valgfrit vil kunne suppleres med en arbejdsindkomst, der (på et frit arbejdsmarked) vil være opnåelig for alle? Således at vi på én gang vil kunne opnå fuld beskæftigelse, social balance og ophævelse af skellene mellem A-, B- og C-hold? Det er denne tanke, som vi har forsøgt at belyse. Vi forestiller os her en slags nationalt kompromis mellem Overdanmark og Underdanmark. Overdanmark opnår et frit arbejdsmarked, hvor der vil være mulighed for en mere individuel løndannelse og et mindre skattetryk (i kraft af øget bekæftigelse), og tillige en økonomisk grundtryghed via den ubetingede grundindkomst. Underdanmark opnår adgang til arbejdsmarkedet, ligeværdighed og en økonomisk grundtryghed via den ubetingede grundindkomst. Og hele Danmark opnår, med en genforening af A-, B-, og C-hold, en øget ligeværdighed, et stærkere fællesskab og dermed en øget national sammenhængskraft. Det svære for Underdanmark vil selvsagt være at opgive mindstelønnen på arbejdsmarkedet uden en troværdig og pålidelig solidarisk erstatning, i form af en ubetinget grundindkomst, der ikke vil kunne udhules af skiftende politiske flertal, efter at man har sagt farvel til den solidariske lønpolitik. Derfor tror vi, at det vil kunne bane vejen for et nationalt kompromis, hvis den ny, skattefinansierede grundindkomst skrives ind i Danmarks Riges Grundlov, på en sådan måde, at Underdanmark vil kunne støtte ret herpå. Det vil i givet fald ikke være nogen let opgave. I så henseende regner vi det for en (ikke blot borgerlig) dyd, at sætte tæring efter næring. Vi må derfor indrette en grundlovsgaranteret grundindkomst således, at vi ikke risikerer at komme til at uddele flere penge, end vi har fået ind. Grundindkomsten må altså variere efter vores fælles, nationale indkomst/rigdom. Men hvorledes kan vi da definere et objektivt mål for vores nationale rigdom, på basis af hvilket den grundlovssikrede grundindkomst vil kunne beregnes? Side 4 af 4

5 Vi er her nået frem til to modeller: 1) Vi kan indføje i grundloven, at f.eks. 50 pct. af alle offentlige indtægter anvendes til en Grundlovssikret Ubetinget Grundindkomst (GUG) Hermed vil den samlede grundindkomstpulje relativt let kunne beregnes og kontrolleres, og vi sikrer, at vores fælles tæring (grundindkomst) står i forhold til vores fælles næring (offentlige indtægter). Hvis distributionen af den samlede grundindkomstpulje samtidig henlægges til en særskilt instans, f.eks. kaldet Fonden for Dansk Grundindkomst, vil det formentlig også virke tillidskabende, set i forhold til Underdanmarks forudsatte afkald på den nuværende mindsteløn. Ulempen kan være, at Folketinget hermed får indskrænket sit råderum til at kunne disponere og prioritere de offentlige udgifter i øvrigt, fordi denne model fryser relationen mellem grundindkomstpuljen og den øvrige udgiftspulje i forholdet 1:1. På den anden side er det vel netop tanken, at Grundloven skal sikre borgernes rettigheder, og dermed lægge et begrænsende spor for den øvrige (finans-)lovgivning? 2) Vi kan indføje i grundloven, at f.eks. 1/3 af vores samlede indkomst anvendes til en Grundlovssikret Ubetinget Grundindkomst (GUG) Denne model sikrer også, at vores fælles tæring (grundindkomst) står i forhold til vores fælles næring (samlede indkomst), men det kan være en pædagogisk svaghed, at vores samlede indkomst kan opgøres på så mange måder (BNP, skattepligtig indkomst m.fl.), hvilket vil kunne gøre det svært at gennemskue for menigmand. Til gengæld sikres Folketinget et øget råderum, idet Folketinget da selv vil kunne beslutte, hvor meget mere end den grundlovsbestemte grundindkomstpulje, man vil opkræve via skatter og afgifter, d.v.s. til finansiering af de øvrige offentlige udgifter. Også i denne model vil det sikkert kunne være tillidskabende at henlægge distributionen til Fonden for Dansk Grundindkomst. Indførelsen af en grundlovssikret ubetinget grundindkomst, vil efter vores opfattelse forudsætte en lang overgangsperiode, f.eks. 20 år, hvori vi foreslår grundindkomstpuljen opbygget gennem en gradvis reduktion af de nuværende overførselsindkomster og indkomstskattefradrag. Altså i udgangspunktet budgetneutral. De to ovennævnte modeller vil derfor udgøre sigtepunkter, som der i løbet af overgangsperioden kan arbejdes frem imod, jf. nedenstående sammenfatning. 3 Dansk Grundindkomst Alle indbyggere med bopæl i Danmark og dansk indfødsret modtager månedligt en ubetinget grundindkomst, der varierer efter landets rigdom, og hver alders indtjeningsevne og udgiftsbehov, jf. nedenfor. Stk. 2. Den nærmere budgettering og udmåling varetages af bestyrelsen for Fonden for Dansk Grundindkomst, der sammensættes således, at alle aldersgrupper, geografiske områder, køn, erhvervsgrupper og politiske partier er repræsenteret. 3 Sammenfatningen er tænkt som et muligt forlæg for udarbejdelse af forslag til en ny grundlovstekst. Side 5 af 5

6 Stk. 3. Fondens bestyrelse beslutter løbende, hvorledes udbetalingen af Dansk Grundindkomst bør vægtes i forhold til modtagernes alder, men Fondens bestyrelse kan ikke beslutte at inddrage andre fordelingskriterier end alder. Stk. 4. Fondens bestyrelse kan under særlige omstændigheder 4 efter aftale med folketingets finansudvalg beslutte at udbetale mere eller mindre, end den har fået indbetalt, d.v.s. optage lån eller foretage opsparing. Stk. 5. Fonden udgiver løbende prognoser for grundindkomsts-niveauet, der fastlægges kvartalsvis, f.eks. således at Fondens indtægter i kvartal 1 danner grundlag for udbetalingen i kvartal 3. Stk. 6. Fonden for Dansk Grundindkomst opbygges ved, at alle nuværende overførselsindkomster 5 og indkomstskattefradrag årligt reduceres med 5 pct. og det herved indvundne provenu overføres til Fonden for Dansk Grundindkomst. Stk. 7. Folketinget og Fonden for Dansk Grundindkomst aftaler i løbet af den 20-årige overgangsperiode en overgangsordning, hvad angår Fondens andel i alle offentlige skatte- og afgiftsindtægter, således at denne efter 20 år udgør halvdelen. 6 Den gradvise overgang fra betinget overførselsindkomst til ubetinget grundindkomst vil, måske vigtigst af alt, indebære, at vi alle får mulighed for, både at yde og at nyde. De nuværende A-, B- og C-hold vil med andre ord gradvist smelte sammen, hvormed alle opnår en ligeværdighed som samfundsborgere, og ingen underlægges andres bedømmelse, vurdering, visitering, diagnostisering, rubricering, aktivering etc. med heraf følgende klient- og umyndiggørelse. Hvis Fonden for Dansk Grundindkomst beslutter, at lade grundindkomsten variere efter alder, vil man måske kunne forestille sig følgende niveauer: 0-3 år: Høj (erstatter børnecheck og barsels- og forældreorlov) 3-25 år: Mellemhøj (erstatter børnecheck og SU) år: Lav (den arbejdsdygtige alder, hvor basisindkomsten kun forventes at være på et beskedent niveau, idet denne aldersgruppe forudsættes en relativt høj arbejdsdeltagelse, så den herved vil kunne finansiere grundindkomsten for de øvrige aldersgrupper) år: Mellemhøj (erstatter efterløn, gradvis nedtrapning fra arbejdsmarkedet) 65 år og derover: Høj (erstatter folkepension; skal kunne dække et værdigt otium) Hermed vil vi gerne stille vores foranstående konkurrencebidrag til rådighed som et element i Danmarks Riges ny Grundlov, der efter vores opfattelse vil kunne sikre fuld beskæftigelse, social balance og lige værdighed i Danmark. Hvormed de nye (og alle andre) ledige gradvist vil få bedre vilkår for fornyet beskæftigelse og øget indkomst, og alle nuværende beskæftigede til gengæld vil kunne få mere fritid. Realiseret i socialliberalt ligevægtssamfund med øget frihed og tryghed. 4 Hermed tænkes på økonomisk overophedning eller optræk til recession. 5 Det forudsættes, at den nuværende sociallovgivning tilpasses, således at den opsamler og tager hånd om behov, f.eks. hjælpemidler til handicappede, der ikke imødekommes med en ubetinget grundindkomst. 6 Denne formulering af stk. 7 tager udgangspunkt i model 1. Side 6 af 6