Dansk på vej til arbejde
|
|
- Bertram Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk på vej til arbejde Tillægsevaluering juni 2006 Tove Rasmussen Videncenter for Tosprogethed og Interkulturalitet, uc2, CVU København og Nordsjælland, Titangade 11, 2200 København N
2 Indledning... 2 Organisatoriske rammer... 3 Lærerkompetencer... 4 Voksenpædagogisk tilgang... 4 Generelle anbefalinger... 5 Uddannelsesmodellen... 6 Konklusion og specifikke anbefalinger... 7 Om organisatoriske rammer... 7 Om lærerkompetencer... 8 Om voksenpædagogisk tilgang
3 Indledning Denne evaluering er et tillæg til den eksterne evaluering af projekt Dansk på vej til arbejde. 1 Projekt Dansk på vej til arbejde er i forhold til den oprindelige tidsramme forlænget med et ekstra kursistforløb, hvor den udviklede uddannelsesmodel skulle afprøves. Projektets gennemførelse og den eksterne evaluering har genereret en viden om, at modellen forudsætter noget særligt hvad angår organisatoriske rammer, lærerkompetencer og voksenpædagogisk tilgang for at kunne gennemføres med det ønskede resultat om at få deltagerne videre i arbejde eller uddannelse. Det er derfor aftalt mellem projektleder og evaluator, at tillægsevalueringen skal fokusere på de forudsætninger, der ifølge projektlederen og de fire lærere på det sidste forløb skal være til stede på ovenstående områder, for at modellen kan fungere uanset hvor uddannelsen institutionelt er forankret. Evalueringen er baseret på et individuelt interview med projektleder og et fokusgruppeinterview med de fire lærere. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en spørgeguide med de grundlæggende spørgsmål: Ad. Organisatoriske rammer: - Hvad karakteriserer de eksisterende organisatoriske rammer? - Hvad karakteriserer de ideelle organisatoriske rammer? Ad. Lærerkompetencer: - Hvad karakteriserer de eksisterende lærerkompetencer? - Hvad karakteriserer de ideelle lærerkompetencer? Ad. Voksenpædagogisk tilgang: - Hvad karakteriserer den eksisterende voksenpædagogiske tilgang? - Hvad karakteriserer den ideelle voksenpædagogiske tilgang? I det følgende skitseres, hvordan projektets proces mod udviklingen af en uddannelsesmodel tager sig ud med en ekstern evaluators øjne. Denne skitsering konkluderes i generelle anbefalinger for tilsvarende udviklingsprojekter. 1 Charlotte Bie og Lene Timm, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, uc2, CVU København & Nordsjælland, dec
4 Afslutningsvis skitseres modellens krav til organisatoriske rammer, lærerkompetencer og voksenpædagogisk tilgang og der gives specifikke anbefalinger til implementering af uddannelsesmodellen i daglig praksis. Organisatoriske rammer - Hvad karakteriserer de eksisterende organisatoriske rammer? - Hvad karakteriserer de ideelle organisatoriske rammer? Projektet er et samarbejde mellem tre forskellige institutioner 2, fysisk placeret på den ene institution, Sprogcenter Nordsjælland, som desuden varetager projektledelsen samt sekretærfunktionen. Organisatorisk er projektet etableret med en styregruppe med repræsentanter for AF, 3F, Frederiksborg Amt, Hillerød Kommune samt projektleder en projektleder, der referer til Sprogcenter Nordsjællands ledelse, dvs. souschef og forstander, som har det overordnede ansvar for projektet, en samarbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de tre institutioner samt en lærergruppe (to lærere fra VUC, en fra Furesøens Uddannelsecenter og en fra Sprogcenter Nordsjælland). Organiseringen er naturligt ændret i takt med, at projektet har udviklet sig. Der er undervejs formuleret beskrivelser af arbejdsfunktioner for projektleder, sekretær, vejleder, undervisere og styregruppe, men de enkelte dele af organisationen lader sig ikke umiddelbart tegne ind i et organisationsdiagram med helt klare og absolut utvetydige kommando- og kommunikationsveje. Styregruppen har været styrende i samarbejde med Sprogcenter Nordsjællands ledelse (primært souschef) og projektlederen. Projektlederen har haft ansvaret for det daglige samarbejde i lærergruppen, sammensat af medarbejdere fra de tre institutioner, og har desuden formidlet viden fra styregruppen videre til samarbejdsgruppen. Samarbejdsgruppen har hermed haft en rådgivende funktion for projektlederen, blandt andet på koblingen mellem det overordnede, tværinstitutionelle samarbejde og det helt konkret samarbejde i lærergruppen omkring den daglige undervisning. Der er ikke i medarbejdergruppen opstået et fælles billede og en fælles forståelse af de eksisterende organisatoriske rammer, hvilket formentlig kan tilskrives: - at projektets udviklingsproces har nødvendiggjort en løbende ændring i organiseringen - at der har været flere udskiftninger i lærergruppen undervejs - at samarbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter med uens kompetenceniveau 3 - at fokus i medarbejdergruppen naturligt har ligget på den daglige tilrettelæggelse af undervisningen og ikke på det organisatoriske. 2 Sprogcenter Nordsjælland, VUC Nordsjælland og Furesøens Uddannelsescenter (Rørmosegaard I/S). Desuden har Frederiksborg Amts FVU-konsulent deltaget i projektet. 3 Samarbejdsgruppen har bestået af en ledelsesrepræsentant fra Furesøens Uddannelsescenter, projektlederen fra Sprogcenter Nordsjælland og først en ledelsesrepræsentant siden en FVU-konsulent fra VUC. 3
5 Medarbejdergruppen kan ikke umiddelbart give et præcist og fælles bud på, hvorledes de ideelle organisatoriske rammer ville være, men der er en fælles opfattelse af, at det ville være gunstigt, hvis rammerne blev forenklet og samarbejdsrelationerne i medarbejdergruppen kom mere i fokus, for eksempel ved: - Flere hold afviklet parallelt, så lærerne i en periode kunne have alle deres timer i projektet - En reduceret lærergruppe (tre eller to - lærere i stedet for fire) - Kun to overordnede samarbejdspartnere - Mere fokus på indholdsmæssig tilrettelæggelse og mindre fokus på skemateknisk tilrettelæggelse - Mulighed for dobbeltlærerdækning i en del timer som oprindelig planlagt. Lærerkompetencer - Hvad karakteriserer de eksisterende lærerkompetencer? - Hvad karakteriserer de ideelle lærerkompetencer? Lærergruppen er sammensat af lærere med hver deres faglige ballast, hver deres ekspertviden og desuden repræsenterende tre institutioner med hver sin profil. Der er ikke gennem projektet opstået et fælles billede og en fælles opfattelse i gruppen af, hvordan viften af eksisterende lærerkompetencer er karakteriseret, og hvordan bredden i de samlede kompetencer bedst udnyttes i forhold til uddannelsesmodellens mål. Følgelig er der heller ikke opstået nogen enighed om, hvordan sammensætningen af lærerkompetencer ideelt set skulle være. Set med en ekstern evaluators øjne har lærergruppen i dette sidste forløb haft den ideelle sammensætning, hvis man entydigt ser på behovet for ekspertviden på forskellige delområder. Men i udviklingen af en uddannelsesmodel, hvor én af de bærende idéer er, at de enkelte elementer i modellen ikke skal afvikles parallelt, men derimod indgå i tæt indholdsmæssig sammenhæng, er der ikke kun behov for, at lærerne således kan supplere hinanden fagligt. Der er derudover behov for kompetencer til at se nye muligheder i eget fagfelt, at kunne eksperimentere med tilrettelæggelse af egen undervisning i tæt samarbejde med kolleger og at se udviklingsprocessen som en proces mod et fælles tredje. Disse kompetencer inden for projektudvikling og tværfaglighed synes ikke at have været stærke nok i medarbejdergruppen som helhed til at kunne overvinde de udfordringer, som det tværfaglige aspekt i projektet har affødt. Voksenpædagogisk tilgang - Hvad karakteriserer den eksisterende voksenpædagogiske tilgang? - Hvad karakteriserer den ideelle voksenpædagogiske tilgang? 4
6 Lærergruppens samlede kompetence(r) udmøntes blandt andet i den enkelte lærers tilgang til kursisterne og til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og desuden i summen af lærernes tilgang til såvel kursister som undervisning. På baggrund af de gennemførte interviews med henholdsvis projektleder og lærergruppe vurderes det, at der er grundlæggende forskelle mellem de fire læreres individuelle tilgang, og at der ikke gennem projektet er opnået en fælles, voksenpædagogisk tilgang. Summen af lærernes tilgang til kursister og undervisning karakteriseres dermed af større uensartethed, end det er hensigtsmæssigt i en uddannelsesmodel, hvor de enkelte elementer tænkes integreret i hinanden og i en fælles referenceramme. Af økonomiske årsager har det været nødvendigt at begrænse forbruget af dobbeltlærerlektioner til et absolut minimum. Det vurderes, at omfattende brug af dobbeltlærerlektioner ville have styrket såvel udnyttelsen af lærerkompetencer som udviklingen af en fælles voksenpædagogisk tilgang i overensstemmelse med uddannelsesmodellens grundidé. Gennem fælles tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen får de mere teoretiske diskussioner om voksenpædagogik en konkretisering, som øger udbyttet af diskussionerne og sikrer en udmøntning i daglig praksis, hvilket igen giver et mere frugtbart grundlag for diskussionerne. Generelle anbefalinger På baggrund af ovenstående skitsering af, hvordan organisatoriske rammer, lærerkompetencer og voksenpædagogisk tilgang har påvirket projektets proces mod udviklingen af en uddannelsesmodel, kan der gives følgende generelle anbefalinger til tilsvarende udviklingsprojekter: Lad undervisningen varetage af et begrænset antal lærere, som dermed kan have langt den overvejende del af deres aktiviteter, forpligtelser og engagement på projektet. 4 Lad diskussioner om voksenpædagogik være en prioriteret del af udviklingsprojektet. Afsæt økonomi til dobbeltlærerfunktion i væsentligt omfang. Vælg lærere ikke kun efter faglighed, men også efter evne og lyst til at arbejde tværfagligt og projektorienteret. 5 Lad udviklingen af det interne, tværfaglige samarbejde få tid og rum: Lad selve etableringen af teamet være et væsentligt element i udviklingsprojektet og giv teamsparring med fokus netop på udfordringerne i det tværfaglige samarbejde. Definér udviklingsprojektet som et fælles udviklingsprojekt med det erklærede formål at udvikle en model, der efterfølgende skal kunne implementeres som samarbejdsmodel i de forskellige institutioner. Opsummerende viser erfaringerne fra projekt Dansk på vej til arbejde, at udvikling af en uddannelsesmodel, som supplerer de eksisterende tilbud for at imødekomme grup- 4 Eventuelle faglige huller i undervisningsplanen kan med fordel varetages af gæstelærere. 5 - do. - 5
7 pens særlige, sproglige behov i forhold til det danske arbejdsmarked 6 kræver et tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde. Samtidig giver netop det tværfaglige og det tværinstitutionelle aspekt særlige udfordringer, som med fordel kan tænkes ind i projektets rammer fra begyndelsen både i forhold til økonomi, fokusområder, delmål mv. Uddannelsesmodellen De overordnede mål i projekt Dansk på vej til arbejde er: At få deltagerne i støttet eller ustøttet arbejde, at etablere et tværinstitutionelt samarbejde som supplement til det eksisterende FVU dansk trin 1 særligt tilrettelagt for indvandrere/flygtninge og hermed at udvikle en uddannelsesmodel som supplerer de eksisterende tilbud for at imødekomme gruppens særlige sproglige behov i forhold til det danske arbejdsmarked. 7 Udviklingen af uddannelsesmodellen kan dermed ses som projektets overordnede mål, idet denne indebærer etableringen af det tværinstitutionelle samarbejde og bibringer redskabet til at opfylde det beskæftigelsesrettede mål. Som uddannelsesmodellen er beskrevet ved udviklingsprojektets afslutning, er det en model, hvor elementerne andetsprogsundervisning, FVU og praktik integreres gennem tematiseret undervisning og deltagerens arbejdsliv. Forskellen er, at sproget bliver aktiveret i forhold til en konkret referenceramme, hvilket giver den enkelte deltager et højere udbytte i form af større sproglig indsigt og kunnen samt større almen viden. Baggrunden for udviklingen af modellen er blandt andet, at der stilles i dag langt højere krav til læse-, stave- og skrivefærdigheder end tidligere, hvilket gør det sværere for flygtninge og indvandrere at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Politisk er der fokus på, at borgere med anden etnisk baggrund skal den kortest mulige vej ud på arbejdsmarkedet, kombineret med en tro på, at sproget læres bedst på arbejdspladsen. 8 Desuden viser erfaringer både fra Nordsjælland og fra resten af landet, at de eksisterende tilbud om henholdsvis Danskuddannelse og FVU-undervisning kun delvist supplerer hinanden og dermed kun delvist dækker behovet. Uddannelsesmodellens hypotese er, at FVU ikke i sig selv bibringer den etniske borger tilstrækkeligt sprog, begrebsforståelse, almenviden eller sproglig praksis til at klare sig på det danske arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet. Men når elementerne andetsprogsundervisning og praktik integreres med FVU, vil det etablere en undervisning, der udvider lærings- og anvendelsesrum for deltagerne, så han/hun får øget funktionelt udbytte af både undervisning og praktik/arbejde. 9 Som det fremgår af tidligere afsnit har udviklingen af uddannelsesmodellen været en proces præget af udfordringer hvilket har givet væsentlige erfaringer - ikke blot i forhold til selve uddannelsesmodellen og dens udmøntning i daglig praksis, men også i forhold til den lærings- og udviklingsproces, som er forudsætningen for, at en sådan model overhovedet kan udvikles og tage form. Projektet er med andre ord af naturlige årsager ikke nået helt så langt som oprindelig forventet. Udviklingsmodellen har taget form i løbet af dette sidste forløb, men er kun delvist afprøvet. En egentlig afprøvning 6 Ét af projektets overordnede mål ifølge projektbeskrivelsen. 7 Jf. projektbeskrivelsen i ansøgningen til EU's Socialfond. 8 Den kursiverede tekst i dette afsnit er citater fra notat med beskrivelse af uddannelsesmodellen udarbejdet af projektlederen 29. maj do. - 6
8 af modellen kan først ske efterfølgende, og modellens bæredygtighed kan på det foreliggende vurderes positivt, men dette kan endnu ikke egentlig dokumenteres. Konklusion og specifikke anbefalinger Konklusionen på denne tillægsevaluering er som følge af ovenstående baseret dels på erfaringsopsamlingen fra projektet, som den blev formuleret af projektleder og lærere i interviewene, dels på evaluators generelle forforståelse af og kendskab til området og til de særlige problemstillinger i FVU-tilbuddet til flygtninge og indvandrere som affødes af, at FVU i sin oprindelige form er tænkt som et tilbud til modermålstalende danskere. 10 For at modellen kan fungere i daglig praksis, dvs. som et etableret tilbud, stiller det ifølge projektets erfaringer visse krav til organisatoriske rammer, lærerkompetencer og voksenpædagogisk tilgang: Om organisatoriske rammer Det tværinstitutionelle samarbejde omkring projektet og den måde, hvorpå dette er udmøntet i de organisatoriske rammer, har sikret, at de forskellige institutioners specialviden er inddraget i projektudviklingen, og at denne således har fået det bredest mulige fundament. På den anden side har de organisatoriske rammer ikke kunnet understøtte det tværfaglige samarbejde og udviklingsarbejde i lærergruppen i tilstrækkeligt omfang. Lærernes tilhørsforhold i tre forskellige institutioner har antagelig vanskeliggjort det interne, tværfaglige samarbejde og dermed forsinket udviklingen af uddannelsesmodellen. Det må derfor anbefales, at de organisatoriske rammer forenkles i overensstemmelse med medarbejdernes forslag om: - En reduceret lærergruppe - Kun to overordnede samarbejdspartnere. Det er evaluators vurdering, at en videreudvikling af det tværfaglige aspekt i modellen og dermed en udmøntning af modellen i konkrete undervisningsforløb fordrer en større éntydighed omkring ansvar og beslutningskompetence mellem projektleder og henholdsvis medarbejdere fra samme institution og medarbejdere fra anden samarbejdsinstitution. Det anbefales derfor, at modellen formelt forankres i én institution, og at 10 Jf. blandt andet følgende citater fra rapporten Forberedende Voksenundervisning, Danmarks Evalueringsinstitut 2005: VUC Nordsjælland skriver bl.a. at fagbeskrivelsernes mål, bortset fra det særligt tilrettelagte forløb på trin 1, er mere eller mindre uegnede for gruppen af tosprogede. Baggrunden herfor er bl.a. at fagmålene ikke lægger op til at undervise ud fra de problemer som de tosprogede har Hertil kommer at forståelsen af dansk kultur og samfundsforhold er vigtig for at lære dansk. (s. 25) Evalueringsgruppen anbefaler at man fra centralt hold sikrer at der både er et målrettet tilbud til de tosprogede med tilstrækkelige sproglige og kulturelle forudsætninger til at starte på FVU og til dem med behov for FVU, men som ikke har disse forudsætninger. (s.97) I forlængelse heraf bemærker rapporten fra Trepartsudvalget Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet (Bind 1 februar 2006): FVU omfatter ikke fag, som er særligt målrettet mod gruppen af tosprogede. FVU-læsning er undervisning i læsning, stavning og skrivning og fordrer dermed som udgangspunkt et godt talt dansk FVU-læsning trin 1 kan tilrettelægges særligt for tosprogede deltagere, men mål og indhold er de samme som ved en ordinær tilrettelæggelse. (s.144) Rapporten peger ligeledes på behovet for brobygning: Som udbygning af de grundlæggende danskuddannelser efter lov om danskuddannelse og brobygning til fortsættelse i AMU, AVU eller FVU kunne det således overvejes at etablere et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud (s.148) 7
9 eventuel manglende faglig ekspertise tilføres ved et frikøb af en medarbejder fra én anden institution. Om lærerkompetencer Videreudvikling af uddannelsesmodellen og konkret udmøntning af dens visioner om en gensidig integrering af andetsprogsundervisning, FVU og praktik fordrer, at de involverede lærere evner at se nye muligheder i eget fagfelt, at kunne eksperimentere med tilrettelæggelse af egen undervisning i tæt samarbejde med kolleger og at se processen som en proces mod et fælles tredje. For at understøtte dette mest muligt, anbefales det, at lærergruppen i et vist omfang har fælles, faglig ballast, fx ved at en lærer både er uddannet underviser i dansk som andetsprog og FVU-lærer, at en anden både er uddannet underviser i dansk som andetsprog og vejleder el. lign. Desuden er der fortsat behov for fokus på udviklingen af det tværfaglige samarbejde og herunder en fælles forståelse i medarbejdergruppen om, hvordan de med hver deres kompetencer kan supplere hinanden og dermed i fællesskab tilbyde kursisterne det bedst mulige tilbud. Ekstern teamsparring kan i denne forbindelse være en god støtte til teamets eget udviklingsarbejde. Om voksenpædagogisk tilgang Forenklede organisatoriske rammer, som i højere grad understøtter videreudviklingen af det tværfaglige samarbejde og udnyttelsen af lærerkompetencerne, vil i sig selv give et gunstigere fundament for videreudvikling af en fælles, voksenpædagogisk tilgang til kursisterne og undervisningen i overensstemmelse med uddannelsesmodellens mål. Det skal også understreges her, at uddannelsesmodellen ved at tage form har skabt forudsætningen og grundlaget for, at den kan udmøntes i praksis. Der er med andre ord solide resultater fra projektet at bygge videre på. Modellen forudsætter, at (der etableres) en undervisning, der udvider lærings- og anvendelsesrum for deltagerne at undervisningen tager udgangspunkt i de sproghandlinger, borgeren møder i arbejdslivet at den konkrete sproghandling hun/han lærer i klasserummet skal umiddelbart kunne omsættes til praksis..og at både i andetsprogsundervisning, FVU-læsning og FVU-matematik tages der udgangspunkt i de samme tekster 11. For at dette kan realiseres, må der i lærergruppen opstilles fælles mål og delmål og hertil fælles handleplaner på et så konkret niveau, at handleplanerne kan udmøntes rent praktisk i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Hertil kræves ikke kun fælles forberedelse, men også mulighed for at gennemføre og afprøve undervisning i fællesskab. Gennem fælles tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen får de mere teoretiske diskussioner om voksenpædagogik en konkretisering, som sikrer en udmøntning i daglig praksis, hvilket igen giver drøftelserne et mere frugtbart grundlag. Og først da kan uddannelsesmodellen opfylde sit overordnede mål om at bibringe kursisterne de nødvendige forudsætninger for at få egentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. 11 Den kursiverede tekst i dette afsnit er citater fra notat med beskrivelse af uddannelsesmodellen udarbejdet af projektlederen 29. maj
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for
Læs mereEvaluering af Dansk på vej til arbejde
Evaluering af Dansk på vej til arbejde - et projekt gennemført af Sprogcenter Nordsjælland i samarbejde med Rørmosegård I/S, VUC Nordsjælland og FVU konsulenten i Frederiksborg Amt med støtte fra EU's
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereCirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr
Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 017-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereNøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland
Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning
Læs mereFor en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2
Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning
NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereNotat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle
Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereBaggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup
Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereStrategi for Vestegnen HF & VUC
1 Strategi for Vestegnen HF & VUC 2015-2018 Strategien er vedtaget i bestyrelsen den 17. juni 2015. Strategien er resultatet af en grundig dialog mellem medarbejdere, kursistråd og bestyrelse. Tegningen
Læs mereEt forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Læs mereAlmen efteruddannelse - Til din virksomhed
Almen efteruddannelse - Til din virksomhed Opdateret september 2019 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereAktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.
26. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet Performance Management Vi gør en forskel i Roskilde Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Formålet
Læs mereAlmen efteruddannelse - Til din virksomhed
Almen efteruddannelse - Til din virksomhed Opdateret september 2018 Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at finde frem til undervisningsforløb. I dette katalog kan du få overblik
Læs merearbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Projektbeskrivelse Interventionsprojekt i MED-strukturen i en udvalgt kommune Emne: Psykisk arbejdsmiljø Titel (Forslag) Fra vision til praksis arbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereTosprogede inden for almen og grundlæggende VEU
Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Viden om og erfaringer med uddannelse og undervisning af tosprogede inden for FVU, avu og AMU VEU-konferencen d. 12. december 2013 Knud Dal, Centerchef AMU
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereAt formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden
At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?
Læs mereEvaluering af projektet Lige muligheder
Evaluering af projektet Lige muligheder for alle Evaluering af projektet Lige muligheder for alle 2009 Evaluering af projektet Lige muligheder for alle 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereSAMARBEJDS- ORGANISATION BILAG 3
Til Sygehuspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 3 Dato Juni 2014 Bilag 3 er i sin helhed et mindstekrav. SAMARBEJDS- ORGANISATION BILAG 3 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Samarbejdsmodel
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereSamarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereKompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereAVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi.
AVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi. Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereDet danske uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt
Læs mereKommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune
Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereAMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere
AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereIT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen
IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt
Læs mereHvordan servicerer VEU-center Østjylland?
Hvordan servicerer VEU-center Østjylland? Dorthe Jensen, VEU-center Østjylland 14. september 2017 Indhold i indlæg VEU-center Østjyllands tilbud til virksomheder med IGU-elever Undervisningsindhold i Integrationsgrunduddannelsen
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereMen det løser ikke det grundlæggende problem, som den enkelte medarbejder i kommunen udsættes for.
Borger Projektbeskrivelse 21. september 2016 Samspil om den gode borgermodtagelse Baggrund for projektet Mødet mellem borgeren og kommunen kan i flere situationer være konfliktfyldt, fordi borgeren kan
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereDorthe Jensen Lundqvist, rektor. Dorthe Jensen Lundqvist, april 2019
Dorthe Jensen Lundqvist, rektor SITUATIONEN LIGE NU UDDANNELSER FORBEREDENDE OG GYMNASIALE TILBUD FAKTA OM VUC ROSKILDE Nu Fra august 2019 o Roskilde, Greve og Køge o Hf, AVU, FVU, OBU o 1.250 årskursister
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereFastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager
Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens
Læs mereStyrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører
AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereTilsynsgruppen holdt efterfølgende et individuelt evaluerings- og dialogmøde med underviserne. Den pædagogiske del af tilsynet er.
Tilsynsgruppen holdt efterfølgende et individuelt evaluerings- og dialogmøde med underviserne. Tilsynsgruppen holdt desuden et møde på 2 timer På mødet drøftedes observationer fra undervisningen. Tilsynsgruppen
Læs mereResultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby
Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereb. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder
Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis
Læs mereProjektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster
Projektbeskrivelse, følgeforskningsprojekt: Læsevejledernes rolle i samarbejde med faglærerne om undervisning i fagenes sprog og tekster A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereTUP 2012 Fra Plan til Udvikling
VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else
Læs mereAttraktive arbejdspladser
NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mere