Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Transkript

1 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

2 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 2013 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008 og Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 2004, 2008 og Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Til slut Side 3

4 Indledning N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste talsæt fra Danmarks Statistik (2011), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som sognet kan bruge at blive klogere på sin befolkning. I sogneprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat i Tallene fra 2011 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er medtaget de nyeste tal herfor ( ) fra Danmarks Statistik. Desuden indeholder sogneprofilen også sognets talsæt for ene 1996, 2000, 2004 samt 2008, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 15. Vi håber, I f glæde af profilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2011 Simon Peters Sogn Danmark Procent I Simon Peters Sogn bor der personer. Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at sognet har en stor gruppe af børn og unge i alderen 0-19 sammenlignet med landsgennemsnittet. Andelen af børn fra 0-4 ligger pænt over landsgennemsnittet, andelen af 5-9 ige ligger en smule over, og andelene af ige ligger væsentligt over landstallene. Samlet set er der personer mellem 0-19 i Simon Peters Sogn. Sognet har også et stort overskud af unge voksne i alderen Der er markant overskud af ige, pænt overskud af ige og andelen af ige ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Det er almindeligt for områder med gode uddannelsesmuligheder, at andelen af unge voksne er større end gennemsnitligt og det skyldes, at de unge voksne trækker mod byerne i forbindelse med deres uddannelse. Der er i alt personer mellem i sognet. Andelene af voksne mellem ligger under landsgennemsnittet, mens der er et gennemsnitligt niveau af ige. Andelen af ige ligger væsentligt under landsgennemsnittet, og sognet har dermed en voksengruppe noget mindre en gennemsnitligt. Den samlede voksengruppe udgør i alt personer. Sognet har et stort underskud af ældre i alderen 60-69, et lille underskud af ige og andelen af over 75 ige ligger på niveau med landsgennemsnittet. I alt er der personer i sognets ældregruppe. Side 5

6 Dette giver et samlet billede af et ungt sogn, der domineres af en meget stor gruppe børn, unge og unge voksne op til 29, en voksengruppe lidt mindre end gennemsnitligt og med få ige samt en relativt lille ældregruppe. (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. Siden 1996 har Simon Peters Sogn haft en befolkningstilvækst på 517 personer svarende til en stigning på 7,2 %. I børnegruppen op til 19 har der været en del udsving i perioden, og samlet set er der sket en stigning på 243 personer siden 1996 svarende til 13,3 %. Det beror på et mindre fald i antallet af 0-4 ige, et stort set uforandret antal af 5-9 ige og store stigninger i antallet af ige. Børnegruppen udgør i dag samlet set 27,1 % af befolkningen, og i 1996 var det 25,6 %. Børnegruppen er således steget såvel i antal som andel siden I 1996 var der personer mellem i sognet. I 2011 er antallet personer, og der har dermed været en lille tilbagegang på 21 personer i gruppen af unge voksne, svarende til et fald på 1,3 %. Der er tale om en stigning i antallet af ige, men nedgange i antallet af ige. I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 22,1 % af den samlede befolkning, og i 2011 udgør de 20,3 %. Der er altså sket en lille nedgang i såvel antal som i andel af unge voksne i Simon Peters Sogn siden Ser man på den voksne befolkning mellem 35-59, har perioden også budt på en del udsving, men overordnet set har der været fremgang i samtlige aldersgrupper. Der er blevet en smule flere ige i perioden, mens der har været relativt stor fremgang i antallet af ige. Også antallet af ige er steget lidt. I 1996 var der personer i disse aldersgrupper, og i 2011 er der personer. Der har samlet set været en tilvækst på 447 personer svarende til 21,9 %. I 2011 udgør voksengruppen 32,4 % af befolkningen, og i 1996 var det 28,5 %. Der har således været en stor fremgang såvel i antal som andel siden Sognets ældregruppe er blevet noget mindre siden 1996 og dette skyldes fald i samtlige aldersgrupper fra 60 og opefter. I 1996 var der personer i aldersgrupperne 60- Side 7

8 75+, og i 2011 er antallet faldet til personer svarende til et fald på 153 personer eller 9,0 %. Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 23,8 % af befolkningen i sognet og i 2011 er andelen faldet til 20,2 %. Der er således tale om en nedgang i såvel antal som andel siden De vigtigste tendenser: Mindre befolkningstilvækst (+7,2 %) med en del udsving i befolkningens aldersmæssige sammensætning Stigning i antallet af børn og unge op til 19 (+13,3 %) udgjort af fald i antallet af 0-9 ige og stigning i antallet af ige Lille fald i antallet af unge voksne (-1,3 %) udgjort af en pæn stigning i antallet af ige, men fald i antallet af ige Stor fremgang i antallet af voksne (+21,9 %) især blandt de ige Fald i antallet af ige (-9 %) (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% 70% Indbyggere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark er der i ,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere. I Simon Peters Sogn er 27,4 % af befolkningen indvandrere og 12,1 % er efterkommere af indvandrere. Der er dermed en markant højere andel af personer af udenlandsk oprindelse i Simon Peters Sogn end gennemsnitligt på landsplan. I alt er der personer af udenlandsk oprindelse i sognet. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 15-59, og efterkommerne findes især i aldersgrupperne Samlet set har der over de sidste 15 været en stor stigning i antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere i Simon Peters Sogn på personer svarende til en stigning på 356 %. Sognet kom dog fra et relativt lavt udgangspunkt på 664 personer. I 1996 udgjorde indvandrere og efterkommere af indvandrere 9,3 % af befolkningen og i 2011 er andelen steget til 39,5 % af befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. Fordelingen kan være anderledes i Simon Peters Sogn. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangenes størrelse 2011 Simon Peters Sogn Danmark 8 7 Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen 0-15 i Simon Peters Sogn. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, har sognet en relativt jævn børnegruppe. Der er overskud af 0-2 ige, 7-8 ige og 14 ige, underskud af 3-6 ige, 9 ige og 15 ige, mens andelene af ige ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Man bør dog være opmærksom på, at der i en relativt lille børnegruppe ikke skal så mange børn til, før det giver ændringer i den relative fordeling. For eksempel skulle der blot være 12 flere 3 ige i sognet, for at andelen af 3 ige ville være på niveau med landstallet. (Tabel 3) Side 10

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 2004 i Simon Peters Sogn. Det fremg, at der har været nedgang i antallet af børn i 13 ud af 16 mulige gange. De største fald er sket i gangene 3-7 og 15. Sognet havde i 2004 en børnegruppe med en lille overvægt af børn under 8, men i dag er børnegruppen mere jævn med et lille underskud af 3-6 ige. Samlet set er der blevet 227 børn færre i sognet siden (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 2011 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2011 Øvrige husstande 8% Enlige (-49) uden børn 18% Par med børn 17% Par (+50) uden børn 14% Enlige (+50) uden børn 28% Par (-49) uden børn 5% Enlige med børn 10% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber, par med myndige hjemmeboende børn. Side 12

13 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Simon Peters Sogn sig, hvad ang husstandstyper, betydeligt fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Simon Peters Sogn er 44 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er væsentligt flere singlehusstande/enlige i sognet end gennemsnitligt på landsplan. Det skal bemærkes, at kun 36 % af sognets boliger er enfamiliesboliger, og boligmassen har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (+50) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 5 % mere end landsgennemsnittet. Herefter følger Enlige (-49) uden børn med 18 % af husstandene, hvilket er 3 % mere end på landsplan. Trediestørste husstandstype er Par med børn med 17 % af husstandene, hvilket er 5 % færre end gennemsnitligt. Børnefamilierne udgør 27 % af husstandene, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 28 %. I Simon Peters Sogn er der dog 4 % flere enlige med børn end på landsplan. Den samlede andel af husstande med personer over 50 er på 42 %, hvilket er 2 % færre end på landsplan, men i fordelingen er noget anderledes, idet der er 7 % færre par (+50) end gennemsnitligt og dermed betydeligt flere enlige (+50) end på landsplan. Sognet har 23 % husstande med personer under 49 mod 21 % på landsplan. Her gælder det også, at der er flere enlige end par. Simon Peters Sogn har desuden 8 % husstande i kategorien Øvrige husstande mod 7 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i sognet er på 2,07, og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med et klart overskud af singlehusstande, mange husstande (+50), relativt mange børnefamilier og en lidt større andel af husstande (-49) end gennemsnitligt. (Tabel 4) Side 13

14 Husstandsindkomster i Danmark 2011 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2011 Høj indkomst 7% Høj mellemindkomst 14% Lav indkomst 33% Mellemindkomst 18% Lav mellemindkomst 28% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Simon Peters Sogn, ser man, at der er en stor overvægt af husstande i de to laveste indtægtsgrupper og betydeligt færre husstande i de to højeste indtægtsgrupper. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en noget lavere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i Simon Peters Sogn i forhold til landsgennemsnittet, er det således også forventeligt, at sognets andel af husstande med lavere indkomster er større end landsgennemsnittet. Side 14

15 Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr. og dermed markant lavere den tilsvarende i Danmark, som er på kr. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2011-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 15

16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i sognet Antal personer Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 2011 er 11,2 %. I Simon Peters Sogn er flyttehyppigheden på 13,6 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 7.. Sognet har således en meget mobil befolkning, hvilket bl.a. kan forklares med den store gruppe af unge og unge voksne. De unge flytter ofte meget, og i Simon Peters Sogn er flyttehyppigheden blandt de unge under 30 på 20 %. På landsplan er tallet 19,1 %. De unge udgør da også 62 % af samtlige til- og fraflyttere i sognet. I sognet er der et lille fødselsoverskud, men en del færre tilflyttere end fraflyttere betyder trods lidt flere indvandrede end udvandrede, at er der er en befolkningsafgang i 2011 på 34 personer, svarende til -0,4 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til sognet, og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Simon Peters Sogn i 2011 fået nye indbyggere svarende til 16 % af befolkningen. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Simon Peters Sogn er der i alt personer i natbefolkningen personer eller 62 % af disse pendler ud af sognet hver dag for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om hele personer, svarende til 297 % af natbefolkningen. Det betyder, at dagbefolkningen er på i alt personer, og dermed svarer til 321 % af natbefolkningen. Med andre ord; Sognets befolkning i dagtimerne mere end 3 gange så stor som i aften- og nattetimerne. Der findes ingen oplysninger om, hvor sognets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne, og de er derfor trukket ud af beregningen af sognets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der kun med sikkerhed er 693 personer fra natbefolkningen tilbage i Simon Peters Sogn i dagtimerne, svarende til 7,3 % af dagbefolkningen. Det vil sige, at sognet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning (dem over 15!), hvoraf en forsvindende lille andel muligvis har en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet. (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling i sognet 2011 Nat befolkning Dag befolkning Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirkso Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Simon Peters Sogn er beskæftiget. Der er nogen forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med 36 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport med 31 % og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 23 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder i sognet er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde Handel og transport med 30 % af de beskæftigede. Herefter følger Offentlig adm., undervisning mm. med 19 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 15 % af de beskæftigede og Erhvervsservice med 10 % af de beskæftigede. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm. mm. den største gruppe for både nat- og dagbefolkningen, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale og statslige service-områder. (Tabel 7) Arbejdsstyrke og uddannelse Side 18

19 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Simon Peters Sogn Danmark ,9 4,0 5,3 32,8 3,1 47,1 36,3 8,0 31,3 8,5 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Som det ses af diagrammet ovenfor, ligger Simon Peters Sogn langt under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I sognet tilhører blot 47,1 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 8,5 %, som er under uddannelse, hvilket er en del over andelen på landsplan. Sognet har tydeligt underskud af selvstændige samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, mens andelen af øvrige lønmodtagere ligger på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af arbejdsløse på 3,1 % er noget højere end landsgennemsnittets 2,1 %. I sognet er der væsentligt flere, som er permanent udenfor arbejdsmarkedet end de 29 % på landsplan. Hele 36,3 % af indbyggerne over 15 i Simon Peters Sogn st permanent udenfor arbejdsmarkedet. Blandt disse er 31,3 % pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.). I Danmark udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 2011 Simon Peters Sogn Danmark 50 47,2 45 Procent af befolkningen over ,3 26,8 3,0 6,5 3,3 0 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Simon Peters Sogn er dette også tilfældet, og niveauet ligger endda markant højere end landsgennemsnittet. Hele 47,2 % af indbyggerne over 15 har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. Næstmest udbredte uddannelse i sognet er erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af personer, der har en gymnasial uddannelse, ligger lidt lavere end landsgennemsnittet. I forhold til de videregående uddannelser har Simon Peters Sogn underskud af indbyggere med hhv. korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Man må altså sige, at uddannelsesniveauet i sognet ligger betydeligt lavere en gennemsnitligt. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader; læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog. Side 20

21 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 2011 Simon Peters Sogn Danmark Procentandel af befolkningen > Sammenligner man andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger befolkningen i Falslev-Vindblæs Sogn langt under landsgennemsnittet i samtlige aldersgrupper op til 59 og lidt under blandt de over 60 ige. Det lave folkekirkemedlemsskab er mest markant blandt børn og unge. Forklaringen på det meget lave medlemskab i Simon Peters Sogn skal til dels findes i det faktum, at næsten 40 % af befolkningen er af anden herkomst end dansk. Det kan oplyses, at folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af dansk herkomst ligger en smule højere end niveauet på landsplan. Den gennemsnitlige medlemsprocent for den samlede befolkning i Simon Peters Sogn er på 55,9 %, mens tallet på landsplan er 80,4 %. Medlemsprocenten blandt børn og unge ligger som nævnt markant lavere end landsgennemsnittet, og man kan altså sige, at det ikke længere er skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Simon Peters Sogn. Sognets samlede andel af medlemmer er faldet fra 84,9 % i 1996, altså et fald på 29 % over en periode på 15 fra 1996 til Det giver et gennemsnitligt ligt fald på 1,93 %, hvilket er markant højere end de 0,5 procent, som man som en tommelfingerregel regner med at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Det store fald i folkekirkemedlemsskabet hænger dog godt sammen med befolkningsudviklingen med markant flere udlændinge i sognet de seneste 15. Den nyeste måling fra Kirkeministeriet pr viser, at medlemsprocenten Simon Peters Sogn i dag er på 54,3 %. Der er altså sket et yderligere fald på 1,6 % siden (Tabel 1) Side 21

22 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i sognet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet siden 1996 fordelt på aldersgrupper. På landsplan har de 0-4-ige i 2011 den laveste medlemsandel af alle med 67,7 %, og er kontinuerligt faldende. I Simon Peters Sogn er medlemskabet blandt de 0-4 ige også faldet meget i perioden (-38,7 %), og er i 2011 på blot 33,2 %, hvilket er sognets laveste medlemsprocent blandt samtlige aldersgrupper. Der er dog ikke sket yderligere fald i denne aldersgruppe siden I alle aldersgrupper op til 60 har folkekirkemedlemskabet været kraftigt nedadgående siden 1996 med store fald i de fleste måle. Blandt de ige har der været mindre fald i medlemsskabet i hvert måle, mens folkekirkemedlemsskabet stort set er stabilt blandt sognets ældste indbyggere, de over 75 ige. Højeste medlemsprocent findes blandt sognets ældste indbyggere, hvilket er helt almindeligt. (Tabel 1) Side 22

23 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2011 Simon Peters Sogn Danmark 100 Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor stor andel af Simon Peters Sogns indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 2011 sammenlignet med niveauet på landsplan. Det skal bemærkes, at i mange af aldersgrupperne er få eller ingen personer repræsenteret! Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at en lavere andel end gennemsnitligt af indbyggerne med udenlandsk baggrund kommer fra kulturer, der gør medlemskab af folkekirken naturligt, og/eller er blevet giftet ind i danske familier, der er medlemmer af folkekirken og har valgt at følge dette medlemskab. Samlet set er kun 3,4 % af alle udlændinge i sognet medlem af folkekirken. I Danmark som helhed er det 11 %. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23

24 Til slut Hermed videregives analysen af tallene. Vi håber, at analysen giver jer inspiration og vil være til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Frederiksberg d. 28. maj 2013 Sille M. Fusager Side 24