VÆR KREATIV ELLER DØ. 1. December Af Astrid Kilt

Transkript

1 1. December 2010 VÆR KREATIV ELLER DØ - Af Astrid Kilt Tør du gøre ting, der er anderledes? Tør du falde uden for normen? Tør du være den, de andre ser underligt efter? Tør du tage risikoen for, at det, du skaber, bliver kritiseret, fordi det falder udenfor, hvad der forventes? Tør du skrive en artikel, der ikke har de normale 3 bud, 4 løsninger eller 5 råd, og som ikke overholder de akademiske regler for artikelskrivning, som man lærte på universitetet? Jeg tør jeg tør forsøge at være kreativ! Jeg tør slå et slag for, at vi skal turde være mere kreative, at vores ledere skal turde være kreative og lede os til mere kreativitet. Good afternoon - this is your Captain speaking: Welcome on board this small aircraft. We will take you up in the blue air, over known landscapes to look at it with new, fresh and creative eyes. On today s menu card we have different perspectives on how creativity and leadership go hand in hand. Hope you ll have a nice trip. Mens jeg venter på take off, åbner jeg den medbragte avis og ser på side 5, at statsminister Lars Løkke Rasmussen igen er i vælten, og ser, at de har trykt hans tale ved Folketingets åbning 5. oktober 2010: Oven på den globale krise er der heldigvis ved at spire en ny erkendelse frem. En erkendelse, som skaber nyt håb og optimisme. En ny erkendelse, der hviler på gamle dyder. Orden i økonomien. Tæring efter næring. Personligt ansvar. Ja, de gamle dyder - det er dem, vi har med os i vores generationers arv, og som ligger tungt i rygmarven og giver sindsro og tryghed og fortæller vores mavefornemmelse, at der er fred og igen fare. Dog indfinder sig en følelse af kedsomhed, gentagelse og inaktivitet, og det slår mig, at kreativiteten mangler som en uundgåelig faktor for nyskabelse, innovation og en fremtid i uendelig forandring.vi må ikke glemme kreativiteten i vores higen efter at komme ud af den ofte omtalte globale finanskrise. Vi må ikke blive for stive i betrækket, og

2 VÆR KREATIV ELLER DØ 1. December 2010 en Ordnung muss sein -mentalitet må ikke være den mest fremherskende. Jeg kan mærke uroen brede sig i hele kroppen, og pludselig genkalder jeg ord fra min gamle lærdom: I krisetider har mennesket en naturlig trang til at kontrollere og styre for at sikre overlevelse. Men er det den mest optimale overlevelse? Er det overlevelse i det hele taget? Burde vi ikke have is i maven til at tænke andre, nye kreative løsninger end gamle dyder for at komme ud af finanskrisen? Er det virkelig sandt, at vi skal overleve på at reproducere fortidens idealer på trods af, vi lever i en forandret verden? Vi er nu kommet i luften, og piloten kalder over højttaleren: If you look to your right, you will see Christiansborg Castle. It is the headquarter of decisions in Denmark, it is the Danish Parliament and the power center of the Danish State Jeg kigger ud ad vinduet og får ganske rigtigt øje på Christiansborg, Rådhuspladsen og centrum af København og registrerer, at set fra oven er det en lille by. Blikket falder tilbage til avisen. Lars Løkke Rasmussen fortsætter var en naturlov. Men det var det ikke. Det var noget, vi skabte selv. Ligesom vi selv skal skabe de kommende års fremskridt. Jeg kan næsten høre ham sige disse ord, og der breder sig en frygtelig nysgerrighed: Hvordan skal vi skabe de kommende års fremskridt? Hvad er det, vi skal kunne for at skabe fremskridt? Hvad skal vi kunne for at være konkurrencedygtige med verdens lande og ikke mindst et Asien i rekordhøj vækst? Hvad skal vi gøre for ikke at ende med at blive opkøbt af Kina? I min søgen efter svar fortsætter jeg med at læse, men bliver slemt skuffet, da jeg et par linjer længere nede får lovning på, at regeringen til foråret vil fremlægge en 2020-plan, der afstikker kursen for de kommende år. Der er pludselig lang tid til foråret. Indtil da kan jeg kun gætte og håbe på, at landets ledere på borgen har fundet på geniale, unikke og måske kreative løsninger, der skal sikre de kommende års fremskridt. Mine tanker bliver forstyrret af piloten: Ladies and gentlemen, we have a perfect blue sky today and it s my pleasure to show you Louisiana from above, a museum of modern art, a place surrounded by creativity. 2 i sin tale: I årtier var vi vant til, at det gik fremad og opad. Naturligvis var der også tilbageslag. Men hovedindtrykket var fremskridt. Det var, som om fremskridt Men hvad er kreativitet? Er det den samme kreativitet, piloten og jeg taler om? Kan et sted virkelig være omgivet af kreativitet? Center for Kreativitet i Danmark definerer begrebet således: Kreativitet er menneskets evne til at skabe noget, der er nyt og brugbart i den sammenhæng, som det optræder i, og som på en eller anden måde hæver niveauet inden for det felt, som der arbejdes i. Altså er kreativitet ikke blot at skabe noget nyt, det er en evne til at skabe noget nyt og brugbart, der samtidig gør tingene bedre, end de var før. Med de ord er jeg overbevidst om uden at have

3 3 VÆR KREATIV ELLER DØ 1. December 2010 spurgt piloten, at det er den samme kreativitet, vi taler om, for med mit spinkle kendskab til Louisiana er stedet omgivet af en atmosfære, en natur og frihed til at tænke nyt og være kreativ. Med tankerne om Louisiana og denne definition er det indlysende for mig, at kreativitet er en nødvendighed for det fremskridt, vores statsminister taler om, da kreativiteten hæver niveauet. For niveauet skal vel hæves, for at vi bliver bedre, for at vi skaber fremskridt, skal det ikke? De gamle dyder popper op i hovedet igen vi skaber jo ikke noget nyt og bedre ved at reproducere det, vi tidligere har gjort! Vi hæver jo ikke niveauet og desuden har jeg svært ved at få øje på en atmosfære, en natur og frihed til at tænke nyt og være kreativ i vores statsministers ord. Blikket falder ud ad vinduet i flyveren, og med synet på verden under os flyver tankerne af sted og ramler ind i forrige lørdag. Ind i et middagsselskab, hvor snakken gik livligt hen over bordet med alverdens emner lige fra ledelsesteorier til madopskrifter og endte på et meget omdiskuteret emne: folkeskolen. Alle har gået i skole, og dermed har stort set alle også en mening at byde ind med. Min bordherre, der til daglig arbejder som marketingchef på et forlag, var meget opslugt af emnet og slog om sig i fyndige sætninger om skoleledere og lærere, der havde besøgt asiatiske skoler og rystede var vendt hjem efter at have mødt et skolesystem, der var linet in uden nogen form for slinger i valsen. Skoleuniform, lærerautoriteter, skoledage til kl og skolestart fra 3-årsalderen. Kinesiske skoler for 3-4-årige børn, som sad stille i samme stilling på gulvet i ens tøj og lyttede eller sagde sætninger i kor. Hele skolesystemet var gennemsyret af en generel holdning om, at de var meget heldige at få lov at gå i skole. De hjemvendte danske skolefolk var rystede over indlæringshastigheden, at børnene kunne så meget i så tidlig en alder. De var rystede over, hvordan vi nogensinde skulle kunne hamle op med det, og begyndte at brokke sig over, at hvis vi herhjemme bare var lidt mere taknemmelige over at gå i skole og ikke så det som en sur pligt, havde vi måske en chance. Min bordherre talte helt klart de hjemvendte skolefolks sag, og måske syntes han i virkeligheden, at det var mere frygteligt, end de selv gjorde. Og med sine marketingsøjne var han meget forundret over, hvordan vi i Danmark med vores skolesystem nogensinde skulle kunne være i stand til at konkurrere med asiaterne og klare os som nation. Jeg prøvede med rolig stemmeføring og på jysk manér at hive tempoet ud af samtalen, der efterhånden havde taget fart, og beroligende sige: Ahhrr, så galt er det vel heller ikke? Så kan vi noget andet, end de kan! Men mine ord havde lige den modsatte effekt, og jeg oplevede til min forbavselse, at han med endnu mere fart, iver og engagement fortsatte: Jamen, hvad er det, vi kan? Jeg kan ikke få øje på det! Det er kejserens nye klæder om igen! Vi går og bilder os noget ind, som ikke er! I sidste ende handler det vel om viden om man ved noget, eller om man ikke ved noget! Jeg prøvede, så hurtigt jeg kunne trods min langsomme, nordjyske udtryksmåde, at komme ud over mine forstenede forbavselse og fremføre et eller andet, hvilket endte med en forkølet mumlen og ikke et givende svar til en samtale mellem voksne mennesker. Heldigvis for mig blev jeg reddet af den californiske servitrice, der kom ind og fortalte om hovedretten. Men oplevelsen og mødet med marketingchefen havde alligevel sat sine spor. Går vi virkelig bare og bilder os ind, at vi kan noget, som andre ikke kan? Er det en strategi for at holde håbet oppe som lille nation mod de store

4 4 VÆR KREATIV ELLER DØ 1. December 2010 verdensmagter? Narrer vi os selv? Der blev helt stille i min tanker, og blikket faldt igen ned i avisen, ned i Lars Løkke Rasmussens tale: En af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste. Vi skal have tårnhøje ambitioner. Derfor har regeringen sat syv markante mål for fremtidens folkeskole. Syv mål, som skal sikre, at de elever, der her i sommer er begyndt i skolen, er i top fem i verden, når de går ud af skolen. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af anden klasse. Det, eleverne nu kan i niende klasse, skal de fremover kunne i ottende klasse. [.] Et centralt element bliver at styrke skolestarten. Vi vil give de yngste en skoledag fra 8 til 14. En seks timers skoledag. [.] Den seks timers skoledag skal være fundamentet for en ny og bedre folkeskole. Hvor eleverne får en stærk faglig ballast. Okay, vi skal kunne mere hurtigere og gå mere i skole, begge faktorer, der går i retning af det asiatiske skolesystem, som de berejste skolefolk havde oplevet. Men en holdningsændring om, at pligt bliver til jeg er heldig kan jeg ikke spore i hans ord. Jeg er sikker på, at de elever, der synes, at det er en pligt at gå i skole, føler sig enormt heldige ved at få at vide, at de skal lære hurtigere og gå mere i skole, eller? To andre mål, Lars Løkke fremhæver i talen, er, at undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane, og at elever, forældre og skolebestyrelser i højere grad skal være med til at udvikle folkeskolen. To mål, som for mig er modstridende. Hvis undervisningen skal baseres på viden og ikke vane, skal hele skolesystemet baseres på viden og ikke vane. Hvorfor skal elever, forældre og skolebestyrelser, som også er forældre, så have mere indflydelse? Jo, det er klart, det er deres skole, men de har jo kun vane at øve indflydelse med. De har de gamle dyder, de ved, hvad der virkede, da de gik i skole, og så, ja nu reproducerer vi igen! Vores skolesystem, vores nu sidder 24 elever og kigger på læreren, der står oppe ved tavlen/smartboardet. Han er jo oldgammel tja, ca. 100 år. Og det er den asiatiske jo faktisk også måske endda endnu ældre. Jeg sukker tænk nu nyt, tænk nu anderledes! Haaaallo, verden har forandret sig. Både statsministeren, min bordherre og det asiatiske skolesystem taler ud fra en opfattelse af, at vi skal vide mere viden er magt. Ja, men vi lever nu engang i en tid, hvor teknologien har gjort, at vidensmængden er eksploderet i en fart, således at den viden, vi lige har tillært os, allerede er forældet. Som lærer kan man ikke længere være et omvandrende, altvidende orakel, der skal konkurrere med internettet, som eleverne har nemmere ved at komme til end at få tid hos læreren, hvor der er 24 i kø. Nej, læreren og hele skolesystemet har fået en ny rolle, og det er da også på tide! Vi skal lære elever at lære, så de er de bedste i verden til at lære, måske også de hurtigste til at lære. De skal lære med kritisk sind ikke bare hvad som helst, men kunne prioritere og vurdere. Dette er de nye gamle dyder. Med den hastighed, som viden ændrer sig, kan vi ikke og skal vi ikke spå om, hvad fremtiden byder, for vi ved det reelt ikke. Fra et barns skolestart og til det går ud af universitetet, er der gået ca. 20 år, og i 2030 kan vores forestillinger om fremtiden have ændret sig 100 gange. Vi ved ikke, hvad fremtiden byder. Alligevel tror vi, vi gør det, og sætter vores børn i skole i håb om, at de skal blive til noget. I virkeligheden - som skolesystemet er bygget op i dag - udsætter vi dem for fare for at miste kreativiteten, miste evnen til at skabe noget, der er nyt og brugbart i den sammenhæng, som det optræder i,

5 VÆR KREATIV ELLER DØ 1. December 2010 og som på en eller anden måde hæver niveauet inden for det felt, som der arbejdes i. En evne, som jeg vil påstå bliver den vigtigste af alle i fremtiden. Picasso har engang udtalt, at vi alle er født kunstnere, men kunsten i dag er at bevare kreativiteten, inden opdragelse og uddannelse driver den bort. Vi bliver opdraget til og uddannet i at gøre tingene på en bestemt måde, og ja det kan da føles rart så er vi fri for at tænke selv. Men på et tidspunkt har det sat sig fast på rygraden, og så gør vi, som vi gør ud fra vane og en overbevisning om, at den adfærd, det produkt osv. er det forventede. Vi glemmer at tænke anderledes, vi glemmer at tænke tværfagligt og tænke ud af boksen. Vores opdragelse og uddannelse bygger mure op og isolerer emner. Jeg læser matematik på universitet. Med den sætning har man allerede en forventning, en forestilling om, hvem dette menneske er. Vi skal bryde de forestillinger og forventninger, de mure mellem fag og faggrupper, og i stedet skabe kreativitetsrum. Hele vores skolesystem skal som grundfilosofi være gennemsyret af at støtte op om, vække lyst til og udvikle evnen til at skabe noget nyt og brugbart, der hæver niveauet. We are now on our way back and are preparing to land in about 10 minutes, so please fasten your seatbelt. But before landing we are taking a turn over Carlsberg and Frederiksberg Castle as you will see on your right. fortæller ham om mine tanker om kreativitet, hvortil han svarer: Ja, vær kreativ eller dø! Arrhh, sagde jeg, det er nu ikke så hårdt ment. Men til min forbavselse må jeg bryde en af de mure ned, som min uddannelse og opdragelse har givet mig om, at militæret er regelret og på kanten til indoktrinering, og høre på, hvordan denne militærmand mener, at kreativitet kan lede til overlevelse. Han fortæller spændende historier om, hvordan man gennem historien har ført krig, og hvordan de kreative løsninger har sejret, lige fra den trojanske hest til hvordan man har udviklet våben op gennem tiden. Krig er faktisk lig med kreativitet; man har de midler, man har, og så handler det om at få det optimale ud af dem, mere end andre formår, konstaterer han smilende, mens jeg ud ad vinduet kan se, at vi nærmer os jorden. 5 Min sidemand læner sig hen over mig for at kigge ud, hvorefter han siger: Det må du undskylde, men jeg har engang gået på skolen, altså Frederiksberg slot, da jeg læste til officer. Jeg nikker interesseret, og en dialog er begyndt. Han spørger ind til min avisartikel, som jeg efterhånden har siddet over et stykke tid, og jeg

6 VÆR KREATIV ELLER DØ 1. December 2010 Stille i sindet slår det mig, at havde jeg bare mødt denne militærmand før mit møde med marketingchefen, så havde jeg kunnet svare ham klart og præcist, at kreativitet er det, vi kan og er bedre til end asiaterne. De er gode til at producere, reproducere og kopiere. Vi er gode til at tænke nyt, gode til at bruge den viden, vi har, og sætte den sammen på en ny og brugbar måde, så vi hæver niveauet. Det skal vi holde ved, og den evne skal vi fremelske. Så jeg håber, at landets ledere til foråret vil præsentere en 2020-plan, der ikke svæver med en slidt propelmotor over de gamle dyder, men lander målrettet i ambitionen om at skabe rum for kreativiteten! Kreativiteten er ikke kejserens nye klæder, det er den nøgne sandhed! 6