hvad den prøver at undgå...,~

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvad den prøver at undgå...,~"

Transkript

1 8 Paradoks' Fredag 30. oktober 2009 Dagbladet Information Isektic &,% 'I' ~... æu.a Skolen skaber, hvad den prøver at undgå...,~. Intervi~w.lntegrationen slår fejl, når man iskolen vil tvinge børn ind ien præfabrikeret forestilling om danskhed skab! af middelklassens normer. Imødet med danskheden som noget indforstået og kulturelt betinget, bliver det klart for de tosprogede børn, at de ikke er danske og ikke kan blive det, mener den bogaktuelle antropolog Laura Gilliam., '.0 " 0 o,... o.'. 0.0 o., af Andreas Relster»Muslimske børnkan ikke være danske.«det svar fik Laura GilIiam, da hun i arbejdet med sinbogde.umulige bømogdetordentlige men neske spurgte tosprogedebørnpåsøndersko len i København, om de følte sig danske. Her observerede hun i syv måneder elever og læ rere for at blive klogere på. hvilke se1vforstå eiser minoritetsbørn far i skolen. Konklusio nen er, at de ikke ser sig som en del affælles skabet. men som i opposition. Hun nævner et eksempel fra et frikvarter i 6. klasse, hvor Enrico og Hamid spiller Twister mod Casper og Rasmus. Merdzan kom mer ind:»jah, det er araberne mod dansker nel,«udbryderhan. Gilliamspøger,hvemhan holder med.»perkerne selvfølgelig, de skal vinde overdanskerne,de sorte skal vinde,«si ger han og jubler, da Casper vælter. Hvorfor det er blevet sådan, hænger ifølge Gilliam sammen med de dannelsesidealer, lærerne har. Lærerne ser i stor stil deres ar bejde som at civilisere og k-ultivere børnene ud fra danske middelklasseværdier. En ind. _ g~ng-t{i-iær..,riebbet-som-langtfra-en1.y,1!,-.1f hvor tipt titilio-ptp. ; l,i"tf'lrip.n "'1r."_h-j-p h,,... ;~.._..;>.. ",,~, _. ~. _. _.~_ - - -,,-- ~-.'"'~'- --'_ ==---

2 nolaer mea. )H~erKerneSelV!ølgellg, de skal vinde over danskerne, de sorteskalvinde,«siger han ogjubler, da Casper vælter. Hvorfordet er blevet sådan, hænger ifølge Gilliam sammen med de danne1sesidealer, lærerne har. Lærerne ser i stor stil deres arbejde som at civilisere og kultivere børnene ud fra danske middelklasseværdier. En indgang tillær~rjobbetsom langt fra er ny;. men hvor det tidligere i historien skabte barrierer for arbejderklassebørn, skaber det nu barrierer for andre kategorier afbørn. ~)Hvordet her før blev set som en social konflikt, ses det nu som en kulturel konflikt. Det er sådan set samme ballade, den har bare fået etnyt navn,«siger Laura Gilliam. Det ændrer dog ikke på effekten over for de elever, der ikke kan matche idealerne. De reagerer negativt overfor skolen, fordi de hele tiden får fortalt, at de er forkerte. Hører de det længe nok, sker der ifølge Gilliam det, at børnene vender normen på hovedet og be~ gynderat dyrke det, skolen ikke vil have.»de tendenser, skolenprøver at bekæmpe, er den nheldigvis med ti! både at understøtte og forstærke. Det særlige lige nu er så, at det primært sker med etniske minoritetsclrenge j der skaber en selvforståelse om det at være indvandrer og muslim og at være mod danskerne,«siger Laura GiIliam. Det erifølge GiJliam ikkeen særlig arabisk eller musljposk kultur, der her gør siggældende, selvonlhogle politikereerforelskede i det argument-man ser således samme form for modkultur over for skolen blandt ikke-muslimske drengegrupperi andre samfund. Det handler ifølge Gi!liam ikke om knltur, men om denposition, drengene har i samfundet generelt og i skolesystemet mere specifikt. DeterifølgeGilliam marginaliseringsadfærd og ikke kultureladfærd, dererpåspi!. En pointe der bliver understreget af, at man ikke har set samme adfærd hos de første flygtninge og indvandrere, der giki de danske skoler.»oppositionen er skabt over tid i en ond cirkel mellem børn og lærere og er nu blevet en kulturel form. som bestemmer, hvordan man skal væresom 'indvandrerdreng', «siger Laura Gilliam. Lang vej hjem Når først modkulturenerskabt, erden meget svær at ændre, for de unge drenge bliver skubbet ud af gruppen, hvis de tilpasser sig skolens krav, ogfordi de skaber deres selvforståelse ud fra omverdenens forståelse afdem. Klasse. Det handler ikke om kultur, men om position i samfundet som man tidligere såde.t arbejderbørn, siger laura Gilliam. Foto: Kristine- Kiilerkh rere ord eller freminedord-. Man må for alt i verden ikke blive en såkaldt 'pr.emieperker'..»inden for marginaliserede drengegtupper modarbejder man derfor ofte hinandens sociale mobilitet, fordi fæ~esskabet er bygget op -Omkrmg at være ikke-dansk, ikke-integreret, ikke-skoleinteresseret. Så dem, der faktisk ønsker en uddannelse, skal gå en svær balancegang mellem at klare sig godt, samtidig med at være en del afetfællesskab,hvbr det ikke eraccepteret,«siger hun. Alle de.ne~anismerer selv- Det er ikke den danske nationalitet der definerer d d I.' k et or ento.ge mennes e, der kan ogas være andre bud. Det er derfor direkte kontraproduktivt når. ' politikere ønsker at. fastholde, at, vilever ien monokultur.. ~.,,_ Latlra <J:~~harn»De betegnersig selv som perkere og ~pejler sig i det portræt, de får via skole og medier og vender det til en styrke. Når f.eks. en lo-årig ser krig og terror begået af muslimer i ~ så koblet' han det med egq.~drengestreger.sådan er vi, sådan er jeg, l~r logikken,«siger Laura Gilliam. Det smitter også af på~proget; man taler bevidst'perkerdansk' sadl_en måde atvise 50 lidaritetoverforfællesskahet.deterikkekun et spørgsmål om, at man har svært ved at tale dansk, men derbliver setned på, hvad børnene betegner som 'integrerede ord' -lidt svæsagt en udfordring for lærerne, fordi deres job, hvor idealistisk og velmenende de ender, jo er at bedømme eleverne ud fra en klart de [meret læreplan. Problemet ligger også i tilgangen til eleverne. Lærerne har ifølge Gilliam en tendens til at glemme vigtigheden af den helt banale medmenneskelige anerkendelse i arbejdet.»drengenes grundindstillirig er, at 'danskerne' ikke kan lide' dem, og det har en enorm positiv effekt, når den forestilling blive brudt, hvilket nogle gange sker ved noget som banalt, at en lærer f.eks. kalder derri for nogle 'søde drenge'. De lærere, der i stedet for at skabe ~e1vopfyldende profetier om negativ adfærd, viserti!tro og har positive forventninger, kan når1gtiglangt,«siger Gi! liam. Man skaber ganske enkelt andre børn, når man mød~r demmed anerkendelse ogtiltro, end med skepsis og mistillid.»dethandlerom,atviikke skal fortælle eleverne implicit,at den danske nationalitet er det, der definerer det 'ordentlige,menneske', men at der også kan være andre bud, der indehol,.ler værdi og brugbar viden. Det er derfor direkte kontraproduktivt, nårpolitikere ønskeratfastholde, at vi lever i en monokultur,«siger Laura Gil1~-, am. Det er især drengene, der bliver klemt og tager 'perkeridentiteten'påsig, menspigerne klarer sig langt bedre. Pigernes succes i forhold ti!drengenehængerfor Gilliamsammen med tre ting. For det første er deres normer som piger mere i harmoni med, det skole~ forlanger, og for det andet er deres strategiofte atbehandle skolen ogdet sociale som to afskilte rum.»pigerne forstår atskiftekoder. De h3! en i klassen, men sammen med gruppen kan de slå over og tale perkerdansk, selvom de godt kan tale standarddansk. Hos drengene er der ikke den accept af, at man godt må gøre sig umage i skolen,«siger Laura Gilliam. Samtidig bliver pigerne ifølge Gilliam mødt anderledes' aflærerne, der ofte møder dem med en oplevelse af, at de erundertrykte og har brug for hjælp. Laura Gilliam: De umulige børn og det ordentlige menneske. 479 s., 398 kr. Århus Universitetsforlag.

3 j In;.;" ~Lc'.IC veu Ul;: K!~LeL1,VI( lldve ell ~d.udilurunlllg. LU;-UU:~JljJ ~>cilll \.i1\.viivlj.,,, 3. december borgmestre: Giv folkeskolen mere AF 34 BORGMESTRE Folkeskolen trives ikke i en byge af test og snævre rammer. Christiansborgpolitikeme skal sætte de overordnede mål, men ikke blande sig i den lokale skole. Regeringen har for ensidigt [3.gligt folms - folkeft<olen har brug for 1ilere kreativitet. (roniken er signeretaf 34 borgmestre og (ommunernes Landsforening - se efter Krolikens slutning. HVEM SIGER, at 3. klasse-elever ikke erde allermest opfindsomme, når det handler om at udvildeskøreideer til enforhindringsbane, der skalloklæ flere børnefamilier i skoven? Hvem siger, at 8. klasse-eleverikke lige præcis er dem, der har fantasi til at klæde en fabrikant på, der drømmer om at producere et køkl,en, som også unge gider hænge ud i? Hvem siger, at en litterær karakteristik ikke kan skabes ilegoklodser? At en projektopgave i 9.k1asse ikke kan være et maleri? Eller at et forsøg i kemi ikke kan handle omatgå ind i laboratoriet dagefter dag i en hel uge og bare undre sig? Og måske ende med at udtænke et miljørigtigt retursystem for konservesdåser? Eksemplerne er halet lige ud afdet eksperimenterende værksted, adskillige folkeskoler allerede er i dag. Og som flere folkeskoler dagligt lader sig inspirere af. Vi tror; at fremtidens folkeskole bliver helt anderledes bred, eksperimenterende, kteativog sjov. En skole, der åbner mod samfundet. Samarbejder med samfundet. Og udvilder sig i samldang med samfundet, sådan som folkeskolens formålsparagraf allerede kræver det: at skolen forbereder eleverne til at deltage og tage medansvar i 'samfundet. Men det bliver ikke sådan, hvis der er et ensidigt fokus på det faglige. For samfundet er ikke en statisk størrelse. Den virkelighed, de unge på et tidspunkt møder, kræver ildæ bare faglige færdigheder, men omstillingsparathed og 'V; skal lære, så længe vi lever'. Hvis fremtidens arbejdsmarked vil gå fra projekt til projekt, bliver vi nødt til hele tiden og med åbent sind at lade os udfordre i samarbejde med nye mennesker. Vi skal lære at være udadvendte, charmerende, energiske og selvsikre, når vi præsenterernye ideer og synsvinkler. Siden år2001 hardendanske regering øget andelen af prøver og test for at sikre, at landet ikke sejler agrerud i den globale konkurrence. Men er satsningen på det faglige ikke så cementere~ atvi nu har råd til udvide tænkning~ni retning afen mere favnende og udviklende folkeskole? En folkeskole, der ild,e er for traditionelt faglig, men som udstyrer barnet og den unge med de kompetencer, som ti~ den kræver? Det mener vi. Og vi sætter hermed fremtidens folkeskole til diskussion. I ET FORMALISERETsamarbejde har 34 kommuner og KL igennem tre år under titlen Partnerskab om folkeskolen drøftet', hvordan morgendagens folkeskole lamne se ud. Vi er blevet enige om, at eleverne skal have et godt fagligt udbytte af undervisningen. Men vi er ogs~ enige om at karakterisere nytænkningen i en folkeskole, der ræklcerind i fremtiden, med ordene kreativitet, innovation, problem~ løsning og samarbejdsevne. l en folkeskole, der rækker ind i fremtiden, vil vi udvilde elever, der er stærke i de grundlæggende traditionelle færdigheder, men vi vil også klæde dem på til at tænke innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger sammen. Furdi samfundet har brug for begge dele. Ansvaret for at udmønte den lovgivning, der vedrages på Christiansborg, lig. ger i kommunerne. Som skoleejere erdetetkommunalpolitiskansvar Er satsningen at styre folkeskolen. Christians "på det faglige borgpolitikeme ikke så cemenskal sætte de overteret, at vi nu ordnede mål,men har råd til de skal ikke blande at udvide tænk sig i den lokale sko-. ningen i retning le. Vi vil videre end detfagfokus, regeaf en mere ringen de Senere favnende og år har haft på den udviklende danske folkeskole. folkeskole? Vi 'herude' vil have mere luft Luft til at sætte børnene i spil med henblik på en fremtid, derkræver lige så megetafden enkeltes personlighed som afpersonens fagkundskaber. Vi er klar over, at vi har ansvaret for, at eleverne rent bogligt kan, hvad de på papiret skal kunne efter hvert ldassetrin. Derfor er relevante test på sin plads. Men det er vores erkendelse, ke trives i enbyge aftesl mer. Vi synes, folkeskolen ~ tere. Vi har lyst til atinv, len i samfundet. Vi har l bejde med erhvervslive dagligt efterlyser en m, teret og fleksibel folkes på at udvikle undeivisr nemføre projekrer, der nytænkende, det sprud det vilde ogdet følsom det, der ligger ud over< faglige. Kunne vi i samme m' den ekslduderende fod for en inlduderende sk mere være vundet. Spe er himmelråbende dy' børn. Formange affoll træld<es ud afderes no tet tyder på, at de blive afdet. Vi er bange for, at de tværtilf1od. Vi må og si dervisningsfonner, 501 udbytte al så de kan b. deres klassekammeral del affællesskabet, de. det, og de skal øve indl tror, at den kreative og folkeskole ikke minds børn bredere. Måske e at få ideer end ~jj at st,

4 mber 2009 stre:giv foll<esl<olen mere luft.1t3. klasse-elever ikke er de_ kræver ild<e bare faglige færdigheder, Jen folkeskole, der ræld<er ind i fremti det ervores erkendelse, at folkeskolen ik elev bedre til at udtryld<e sig i fotografier indsomme, når det handler men omstillingsparathed og Vi skal lære, den, vil vi udvikle elever, der erstærke i ke trives i en byge aftest ogsnævre ram- eller til at bygge en model end tilatregne skøre ideer til en forhin så længe vi lever',hvis fremtidens ar de grundlæggende traditionelle færdig mer. ' opgaven ud på papir?vi breder viften af erskal lokke flere børnefa bejdsmarked vil gå fra projekt til projekt, heder, men vi vil også klæde dem på til at Vi synes, folkeskolen skal eksperimen mulige succeser ud, kombinerer med dif :n? bliver vi nødt til hele tiden og med åbent tænke innovativt, indgå isociale relatio tere.vi har lyst til at involvere folkesko ferentieret undervisning og insisterer på,, at 8. klasse-elever ikke lige sind at lade os udfordre i samarbejde nerog skabe kreative løsninger sammen. len i samfundet. Vi har lyst til at samar atfremskridt uanset fagligt udgangs, der har fantasi til at klæde med nye mennesker. VI skal lære at være Fordi samfundet har brugfor begge dele. bejde med erhvervslivetogforskerne, der punkter lige megetværd. å, der drømmer om at pro udadvendte, charmerende, energiske og Ansvaret for at udmønte den lovgiv dagligt efterlyser en mere fremtidsorien Den danske folkeskole skal være tryg at ken, som også unge gider selvsikre, nårvi præsenterer nye ideer og ning, der vedtages påchristiansborg,lig teretogfleksibel folkeskole. Vi har mod gå i, men måske er det ikke nødvendigt, synsvinkler. ger i kommuner påat udvikle undervisningen oggen, atvi, der gik i folkeskolen for 40 eller ba,aten litterær karakteristik Siden år 2001 har den danske regering " ne. Som skoleejere nemføre projekter, der appellerertil det re 10 år siden, i den grad oplevergensyes i legoklodser? At en pro øgetandelen afprøver ogtest for atsikre, er det et kommu nytænkende, det sprudlende, det nyttige, nets glæde på gangene. Det er kommu. klasse ikke kan være et at landet ikke sejler agterud i den globale nalpolidskansvar detvilde ogdet følsomme. Og alt det an nernes ansvar, at der både sker en fysisk t et forsøg i kemi ild,e kan konkurrence. Men er satsningen på det Er satsningen at styre folkesko det, derliggerud over det stringentfag ogmental forandringaffolkeskolen. At gå ind i laboratoriet dag ef faglige ikke så cementeret, at vi nu har på det faglige len. Christians faglige. der gennemføres nye, modige priorite l uge og bare undre sig? Og råd til udvide tænlmingen i retning afen borgpolitikerne Kunne vi i samme mundfuld ændre ringer i takt med tiden. Det ansvar tager ikke så cemened at udtænke et miljørig mere favnende og udviklende folkesko skal sætre de over den ekskluderende folkeskole til fordel vi 34 borgmestre på os. Ogvi er sikre på, Em for konservesdåser? le? En folkeskole, der ikke er for traditio teret, at vi nu ordnede mål, men for en inlduderende skole, ville endnu at de Øvrige kommuner bald<er os op. ue erhaletlige udafdet eks nelt faglig, men som udstyrer barnetog harrådtil de skai ikke blande mere være vundet. Specialundervisning ldeværksted, adskillige fol den unge med de kompetencer, som ti at udvide tænk sig i den lokale sko er himmelråbende dyr og hjælperfor få ELEVER, lærere, skoleledere, skolefor ningen iretning -ede er i dag. Og som flere den kræver? Det mener vi. Ogvi sætter le. Vi vil videre end børn. For mange affolkeskolens elever valtninger, forældre og kommunalpoliti 19ligt ladersig inspirere af. hermed fremtidens folkeskole til diskus det fagfokus, rege trækkes ud afderes normale Idasse, og in kere har været involveret i det konkrete af en mere ~tidens folkeskole bliver sion. ringen de senere tet tyder på, at de bliver mere livsduelige samarbejde Partnerskab om folkeskolen, es bred, eksperimenteren~ favnende og år har haft på den afdet. som KL inviteredetil i2007. Det fælles sjov. En skole, der åbner I ET FORMALiSERETsamarbejdehar34 udviklende danske folkeskole. Vi er bange for, at det måske snarere er overordnede mål var, at eleverne under let. Samarbejder med sam kommuner og Kr. igennem tre år under folkeskole? Vi 'herude' vil have tværtimod. Vi må og skal finde nye un vejs gennem de tre år, partnerskabet vavikler sigi samklang med titlen Partnerskab om folkeskolen drøf mere luft. Luft til at dervisningsformer, som disse børn får rede, fik et øget udbytte afundervisrlindan som folkes!<o!ens for tet, hvordan morgendagens folkeskole sætte børnene i spil med henblik på en udbytte af, så de kan blive sammen med gen. Sammen forpligtede vi os til il<l<e baallerede kræver det: at sko kunne se ud Vi er blevet enige om, at ele fremtid, der kræver lige så meget afden deres Idassekammerater. De skal være en re at definere og implementere et -eleverne til at deltage og verne skal have et godt fagligt udbytte af enkeltes personlighed som afpersonens del affællesskabet, de skal drage nytte af bredere folms på undervisningen i de loar i samfundet. undervisningen. Men vi er også enige om fagkuj;ldskaber. det, ogdeskal øve indflydelse på det. Vi kale forvaltninger ogskoler, men også til rer ikke sådan, hvis der er et atkarakterisere nytænkningen i en folke Vi er Idar over, at vi har ansvaret for, at tror, at den kreative og samarbejdende at dokumentere det. Det harvi gjort ved på det faglige. Forsamfun skole, der rækker indi fremtiden, med eleverne rent bogligt kan, hvad de på pa folkeskole il<l<e mindst udfordrer disse hjælp afstatusanalysen. :tatiskstørrelse. Den virke ordene kreativitet, innovation, problem piret skal kunne efter hvert klassetrin. børn bredere. Måske eren elev bedre til Vi gennemførte statusanalysen i 2007 e på et tidspunkt møder, løsning ogsamarbejdsevne. Derfor errelevante test påsin plads. Men at fa ideer end til at stave? Måske er en og igen i Statusanalysen måler ele

5 borgmestre: Giv folkeskolen mere luft vernes faglighed i form afresultater afafgangsprøver i de traditionelle fag ogi projektopgaven. Men statusanalysen undersøger også, hvordan det står til med de fire kompetencer kreativitet, innova~ tion, problemløsning og samarbejde. Eleverne er f.eks. blevet spurgt, i hvilken grad de er enige i disse sætninger: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på Jeg er god til atfå mange ideer Sammen med andre jegkan lide at løse problemer,jegikke har mødt før Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever. HVOR GODE er eleverne i det hele taget til atkombinere faglig viden med deres kompetencerinden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde? Faglighed og de fiæ kompetencer erfkke modsætninger; men tværtimod hinandens absolutte forudsætninger. Derfor vil vi understøtte folkeskolen i atarbejde med metoder og undeivisningsfonner, der udvider og kombineær frem for at indsnævre og adskille. FORATNÅMALET medat øge elevernes udbytte afu ndervisningen har Partnerskab om folkeskolen arbejdet med tre indsatsområder: ledelse, evaluetingskultur og faglighed i at skabe en inkluderendeskole. Men alt tyder på, at vi-for virkelig at rykke iforhold til at nå flere elever ogudruste alle til atlrunne begå sig uden for folkeskolens mure -skal eksperimentere med nye undervisningsformer, inspire. retafverden uden for skolen. Etfjerde indsatsområde må således indlysendeforstår vi nu - være 'ændring af undervis~ ningen'. Den forståelse vil forhåbentlig opmuntrede mange lærere, der føler sig spændt fast, fordi de ikke synes, de kan nå elever på så forskellige faglige niveauer, som vi oplever i dagens folkeskoleidasse. Selvom Emma oglukas ikke længere er hunderædde for atblive hørt, og katederet er bragt på niveau med klassen, er alle elever nemlig endnu ikke i samme gradmed. At nye typer elevericræver nye undervisningsfonner, bør i princippet ikkeundre. Dagens folkeskole huser en gruppe Unge, opmærksomhedsvante individualister, der har medindflydelse derhjemme, men som skolen - ud over at ruste fagligt -også skal stimulere til atfungere i etfællesskab. Ikke alene for 'samfundets SkYld', men også afhensyn til den daglige undervisning. Ai erfaring viser, at børn, der har vennerog erglade for atgå i skole, lærer bedst Det er f.eks. dokumenteret atde læser bedre. Vi tror, at kravet om kampe tencer inden for lcreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde vil udfordre for meget klasseundervisning Og for snæver 'stillesiddende' fagtænkning. Vi vil fremme en kultur, hvor kreative le dere og lærere kan bryde igennem med nye, skabende, inlduderende undervis~ ningsformer; der når eleverne på elever nes præmisser. Detvil vi hjælpe dem med. For det er heltnødvendigt for, at alle elever får etgodt udbytte afderes skolegang. Et udbytte, der rækkerind i fremtiden. HELDIGVIS ER UDVIKLINGEN som sagtallerede i gang på mange skoler landet over.ildæ mindst stimuleretafpartnerskabsprojektets fremhævelse afde fire kompetencer. F.eks. modtog en afpartnersl<abets skoler-vildbjergskole i Herning Kommune- i år Undervisningsmi. nisteriets Pionerpris, der tildeles lærere med mod på at gå nye veje i undervisningen. s.ldasse blevinviteret ind i en24 timers camp på skolen. Hvad eleverne ikke vidste, var, at de nu skulle smides ud på dybtvand med denbagtanke atdemonstrere for dem, at alle mennesker kan udvikle gode ideer. Også de elever, dertror, at ideer er noget, andre er født med. Ideudvikling er bare en muskel, derskal trænes, lyder påstanden i Vildbjerg. Fire virksomheder fra området- en glarmester, en metalvirksomhed, Handelsbanken ogkvik Køkkener-satte eleverne gruppevis i gang med at brainstor me på konktete opgaver. Hvordan kan et køkken, som unge har lyst til at opholde sigi, se ud? Hvad skal enbank, som unge har lyst til at samarbejde med, kunne? Hvorfor ikke bruge etactivboard med adgangtil net ogskype som spisebord, spurgte de unge, som kender bordet fra skolen. Og hvorfor ikke skabe et køleskab afenergirigtigtglas- herhari en model, foreslog en anden gruppe glannesteren. Virksomhederne blev eftereget udsagn særdeles inspirerede. Og børnene stolte afat blive set som en ressource af tbe real world. FeldborgSkole, ligeledes i Herning Kommune, harkastetsigud i et ~t' samarbejde med Skov- ognaturstyreisen Midtjylland, der efterlyste børnenes ideer til, hvordan man kan etablere en udfordringsbane. En bane, som3. klasse børnene skulle bygge i model, oghvis mål eratfriste endnu flere børnefamilier tiiatgå i skoven. Vinderprojektet modellerede en labyrint anlagt omkring en høj ldit i landskabet medvilde forhindringer, der sætter la pulsen op. Vi 'herude' vil Det er sådan, have mere luft. kreative lærere ar bejder. F.eks. skal Luft til at sætte projektopgaven i børnene ispil 9. klasse ikke kun med henblik på løses Skriftligt. en fremtid, der Gentofte Skole har kræver lige så brudt gamle tradi tioner, og lærerne meget af den har modtaget både enkeltes per noveller, malerier sonlighed som og videoindslag af personens som løsning på nyfagkundskaber. lige projektopgaver. Under selwalgte temaersom 'Anderledeshed' og 'Menneskelighed' skabte elever f.eks. et maleri afbørnesoldater.mens en anden skæven novelle om forskellenpå mennesker i den jyske landsby Hundelevog påistedgade i København. En tredje gruppe arbejdede medgensplejsning ogspillede deres interview med forskere frem for at refeære dem på skrift. Et voksende antal opgaverpå Gentofte Skole bliveri dag løstalternativt, og både elever,lærere og forældre på skolen er enige om, at elevernes motivation og gennemslagsktaft i både' gatorisk fremførelse er sti ligt. Men hvad med fagligh. ativiteten fra fagligheden imod, hævder lærerne. DI tværtimod eleverne til at når de skal omsætte fagli get brugbart. En fkke ube gevinst er, at humøret au atstige,nårundervisninl ter. )}Jeg synes, jeg lærer n ved bare at sidde stille ik udbryder en dreng begej fra Vildbjegcamp 09 (Yot Nye initiativer riu-reg Partnerskab om folkeske tet'l folkeskolen lykkes a kommunerne i etsamar skoleledere, læreæ ogsk insisterer på at analysen dervisningen. En unden ekskluderer, meri bygge styrlcesider og fremmer Måleter en skole, hvor a ret lærer på etutal afmå Ikommunerne er vih handle. Vi vil gerne sam folkeskole, der rækker il BorgmesterOve E. Dalsgc Kommune, borgmester Iv. Brønderslev Kommune, b KjærgaardJensen, Egeda mesteranders G. Christei Kommune, borgmesterr Kommune, borgmester O borgkommune, borgme: Furesø Kommune, borgn Gentofte Kommune, bol)

6 ~r, at børn, der har ven lr at gå i skole, lærer s. dokumenteret, at de ar, at kravet om kampekreativitet, innovation, og samarbejde vil udforsseundelvisning 9g for lende' fagtæ~ng.vi ltur, hvor kreative len bryde igennem med kluderende undervisnåreleverne på elever,t vil vi hjælpe dem It nødvendigt fur, at ai It udbytte afderes skolen.niere luft KR' DAl Fir~a:ri~de'P~.rå~\~ 5:!?r isningsformer, inspire legang. Et udbytte, der rækl<er ind i frem samarbejde med Skov- og NaturstyreIsen en for skolen. Etljerde tiden. I Midtjylland, der efterlyste børnenes ide I må således indlysendere 'ændringafundervisståelse vil forhåbentlig ange lærere, der føler sig i de ikke synes, de kan mkellige faglige niveaur i dagens folkeskoleklas,a og Lukas ikke længere for at blive hørt, og kate 11 niveau med klassen: er ig endnu ikke i samme 'typer elever kræver nye >rmer, bør iprindppet ikkole huser en gruppe unlhedsvante individuali :!indflydelse derhjemme, 1-ud Gver at ruste fagligt liere til at tungere i et fælne for'samfundets skyld', syn til den daglige un er til, hvordan man kan etablere en ud- HELDIGVIS ER UDVIKLINGEN somsagt al fordringsbane. En bane, som3.ldasselerede igangpå mange skolerlandet I børneneskulle bygge i model, oghvis over. Ikke mindst stimuleret afpartner mål eratftiste endnuflere børnetamilier skabsprojektets fremhævelse afde fire til atgå i skoven. Vinderprojektetmodelkompetencer. F.eks. modtogenafpart lerede en labyrintanlagtomkringen høj nerskabets skoler - Vildbjerg Skole i Her klit i landskabet ning Kommune - i år Undervisningsmi- med vilde forhin " nisteriets Pionerpris l der tildeles lærere dringer, der sætter med modpåatgå nye veje i undelvisnin pulsen op. gen. 8. klasse blev inviteret ind i en 24 ti Vi 'herude' vil Det er sådan, mers camp på skolen. Hvad eleverne ikke "have mere luft. kreative lærere arvidste, var, atde nu skulle smides ud på bejder. F.eks. skal i Luft til at sætte dybtvand med den bagtanke at demon projektopgaveni strere for dem, at alle mennesker kan ud børnene ispil 9. klasse ikke kun vikle gode ideer. Også de elever, der tror, med henblik på løses skriftligt at ideer,er noget, andre erfødt med. en fremtid, der Gentofte Skole har Ideudviklingerbare enmuskel, der skal kræver lige så brudtgamle tradi meget af den Fire virksomheder fra området - en glarmester, en metalvirksomhed, Han enkeltes per noveller, malerier delsbanken ogkvik Køkkener - satte ele sonlighed som ogvideoindslag verne gruppevis i gang med at brainstor af personens som løsningpå nyme på konkrete opgaver. Hvordan kan et fagkundskaber lige projektopga, trænes, lyder påstanden i Vildbjerg. tioner, og lærerne har modtaget både køkken, som unge har lyst til at opholde Ver. Under selwalgsig l, se ud? Hvad skal en bank, som unge te temaer som 'Anderledeshed' og'men~ har lyst til at samarbejde med, kunne? neskeligljed' skabte elever f.eks. et maleri Hvorfor ikke bruge etactivboard med ad afbømesoldater. Mens en anden skreven gang til net og Skype som spisebord, novelle om forskellen på mennesker i spurgte de unge, som kender bordet fra den jyske landsby Hundelev og på Istedskolen. Og hvorfor ikke skabe et køleskab gade i København. En tredje gruppe arafenergirigtigtglas - her har Ienmodel, bejdede med gensplejsningog spillede foreslog enanden gruppeglarmesteren. deres interviewmed forskere frem for at Virksomhederne blev efter eget ud- reterere dem på skrift. 'sagn særdeles inspirerede. Og børnene Etvoksende antal opgaver på Gentofte, stolte afat blive set som en ressource af Skole bliver i dag løst alternativt, og både the realworld. Feldborg Skole, ligeledes i, elever, lærere ogforældre påskolen er I Herning Kommune, har kastet sig ud i et l enige om, at elevernes motivation og gennemslagskraft i både proces ogobligatoriskfremførelse er steget betragteligt. Men hvad med fagligheden? Tager kreativiteten fra fagligheden? Nej - tværtimod, hævder lærerne. Det stimulerer tværtimod eleverne til at søge nyviden, når de skal oms(ette fagligljeden til noget brugbart En ikke ubetydelig tillægsgevinst er, at humøret automatisk synes at stige, når undervisningsformerne skifter.»jeg synes, jeg lærer meget mere end ved bare at sidde stille i klassen og Iytte«, udbryder en dreng begejstret i envideo fra Vlidbjegcamp 09 (YouTube) Nye initiativer rkl-regi vil følge op på Partnerskab om folkeskolen, bl.a. projektet 'l folkeskolen lykkes alle børn', hvor kollliilirnemei etsamarbejde mellem skoleledere, lærere og skoleforvaltninger insistererpå atanalysere og udvikle undervisningen. En undeivisning, der ikke ekskluderer, men bygger på alle elevers styrkesider og fremmer deres selwærd. Målet erenskole, hvoralle børnmotiveret lærerpå et utal afmåder. Ikommunerne er vi heltklartil at handle. Vi vil gerne samarbejde om en folkeskole, derrækker ind i fremtiden. Borgmester Ove E. Dalsgaard, Ballel1lp Kommune, borgmestermikael Klitgaard, Brønderslev Kommune, borgmestersvend KjærgaardJensen, EgedalKommune, borgmesteranders G. Christensen, Favrskav Kommune, borgmesterrene Thekær, Faxe Kommune, borgmesterolavaaen, Fredens borgkommune, borgmesterjesper Bach, Furesø Kommune, borgmesterhans Toft. Gentofte Kommune, borgmesterhans Barlach, Greve Kommune, borgmesterkaj Pedersen, Guldborgsund Kommune, borgmesterjørn Juel Nielsen, Hedensted Kommune, borgmester PerTærsbøl, Helsingør Kommune, borgmesterlars Kral1lp, Herning Kommune, borgmesterfinn Olesen, Hjørring Kommune, borgmesterarne Lægaard,Holstebro Kommune, borgmesterjan TI-øjborg, Horsens Kommune, borgmester Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune, borgmester PerBødkerAndersen, Kolding Knmmune, borgmester Marie Stærke, Køge Kommune, borgmester ErikFiyvholm,LemvigKommune, borgmesterrolfaagaard-svendsen, Lyngby-Taarbæk Kommune, borgmester Hans Christian Maal1lp,Mariagerjjord Kommune, borgmesterhenningjensen, Næstved Kommune, borgmesterjan Boye, Odense Kommune, borgmesterpoul Lindor!'{ieIsen,Roskilde Kommune, borgmester ErikFabrin, R1ldersdal Kommune, borgmesterjens ErikJørgensen,Silkeborg Kommune, borgmester Lis mbler, Slagelse Kommune, borgmester Ivan Hansen, Sorø Kommune, borgmester Martin Menild, Struer Kommune, borgmesterjan Prokopek Hansen, SønderborgKommune,.borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune, borgmester 1. LeifSI<ov, Vej/e Kommune, borgmester Hen ril(holmer, Vordingborg KOmmune. ~ Har du kommentarer til Kroniken - gå ind påpolitiken.dk/kroniker

7 Samtale hjælper el<si '.;~~;:'2~J~'~:~f,~~::~~~~~~~~:~f!~"'J$i Børn, der går amok, går i sort og slår og råber, er svære at rumme både i skolen og hjemme. Men det hjælper at lytte og samarbejde med børnene. Man kan skælde ud, straffe og belønne i årevis, uden at det nyt ~.~ ter. Børn med ADHD og andre udviklingsforstyrrelser fylder stadig mere i folkeskolen. Der sidder i gennemsnit mindst et eksplosivt barn i hver skoleidasse, foruden de mange, der henvises til specialundervisning. "J{}RRf'f SAIETZ På Nyborg Heldagssko le, en specialskole for.,cl'1,)i(~jige og stærkt udadreagerende børn,!larde fundet en metode, hvor deikke ajene løser og forebygger mange konflikter i hverdagen - de træner også børnene j 5elV at blive bedre til at styre deres temperament og dæmpe den indre uro. }}Meget af det, vi laver her, kunne også bruges i folkeskolen«, siger Nyborg Heldagsskoles ledertorben Juel Sørensen. lni kunne i hvert fald som minimum haivere antallet afbørn, derikke kan rnmmes i skolen, hvis vi havde tid til at tale med de udadreagerende børnn, vurderer han. I de sidste fem år har han arbejdet med })samarbejdsbaseret problemløsmngn, som er en metode udvildet af den amerikanske psykolog og professor ved Harvard MedicaI School Ross W Greene. Hele skolens personale har været på kursus i metoden, som indtil videre kun er lidt kendt i Danmark. Men i Nyborg oplever heldagsskolen en voksende interesse, også fra de lokale folkeskoler, som leverer og modtager elever fra specialskolen.»ajle står i kø for at få mere viden om det hen!, siger Torben Juel Sørensen. En mental supertanker På Lystrup Skole, som er en ganske almindelig folkeskole uden for Arhus, kender man alt til problemerne med udfordrende børn, siger viceskoleinspektør og pædagogisk leder Morten Fjord. Han beo gyndte for et par måneder siden på eget initiativ at arbejde med»samarbejdsbaseret problemjøsning«(, og nu har hele skolens personale været på kursus i metoden. ndet eren mental supertanker, vi er ved at vende hos personale og medarbejdere«, siger han. llpå papiret lyder det simpelt nok, at vi skal tale med børnene og lytte til dem. Men i vores travle hverdag, når folk står i pressede situationer, handler man ofte på rygraden - man skal hurti', d, vi Hj Kc ge hc hå sal er hi' me ska ell, tua ke? der der, tua! F, van~ Bømopfører sig ordentligt, hvis de l<an På Nyborg Heldagsskole går de vanskeligste eleve!~ som ustandselig eksploderer både hjemme og i deres tidligere skoler. Men samarbejde og dialog lærer dem at tøjle deres hidsighed. tjljrrit S/tIETZ Selv om vi l«?mmer midt i et frikvarter, høres der kun en dæmpet mumlen af stemmer og skramlen fra madkasser, der pakkes ud. ))Det erikke helttil attro, atvi herhar de værste: børn i hele kommunen, vel?({, siger forben juel Sørensen, som er skolele- Selvom de ydre rammer var på plads, med kun fem elever i hver klasse, masser af personale og struktur på hverdagen, varder konstantkø afelever, som lærerne ild<e magtede, foran hans kontor. nvi måtte meget ofte bruge JYsisk magtanvendelse, hvor vi holdt en elevfast-det kunne ske flere gange om dagen«, fortællerden erfarne skoleleder. Trods mange års arbejde med specialpædagogik følte han, at skolen var ved at køre helt galt, med elever, der blev stadig vanskeligere, personale, der sled sig selv op og masserafuro og ballade. Nærmest ved et tilfælde faldt han over den amenkanske psykolog Ross W. Greenes metode for at arbejde med»eksplosive børn«, dvs. børn med en række af de diagnoser, som i disse år uddeles med rund hånd: ADHD, autisme, OCD, Toureltes og andre udvildingsforstyrre)ser. Et gennemgående fælles træk hos alle børnene er, at de er overdrevent følsom me over for sanseindtryk og har svært ved

8 ~plosive børn Vo L. 6.we-c O~ m leverer colen. viden om sen.,kealmin 15, kender ldfordren :ør og pæ- Han oe 'n på eget bejdsbaser hele skols i meto ~r, vi erved edarbejde ~r det simørnene og p hverdag, mer, hanclil skal hur tigst muligt skabe ro og orden og genvinde kontrol, og så tyer man til at sætte sin vilje igennem«, siger han. Hjælper også forældre Konsulent og tidligere gymnasielærer Inw ge Brink Nielsen har de seneste tre år holdt kurser for skoler og forældre om at håndtere de eksplosive børn ved hjælp af samarbejdsbaseret problemløsning. Hun er en ud af to certificerede trænere herhjemme, som tilsammen har haft op mod3.000 personerpå kurser.»metoden går ud på, at du som voksen skal finde ud af, hvad det her barns specielle vanskeligheder er. Hvilke typiske situationer udløser barnets værste øjeblikke? Og dernæst sætte en træning i~ang, der giver børnene nogle af de færdigheder, de mangler, for at kunne håndtere situationeme({, fortæller hun. Forældre og plejeforældre til meget vanskelige børn har stor glæde af metdden, siger Inge Brink Nielsen. Mange familier har været tæt på at blive revet i stykker af et voldsomt og ustyrligt barn, som kan være så skræmmende i sine raserianfald, at restenaffamilien går rundtpå listesko i evig frygt for at udløse ragnarok. En øjenåbner Gennem dialogmetoden oplever børne ne for første gang, at de voksne virkelig lytter, anerkender og tager deres vanskeligheder alvorligt. Næste skridt hliveratfå børnene til selv at komme på banen og hjælpe med at finde på ideer til, hvordan problemet kan løses. Morten Fjord fra Lystrup Skole betegner metoden 50m en øjenåbner, efter at skolen i årevis har skældt ud, fonnanet og,sendt elever uden for døren igen og igen, uden at det hjælper. )}Bømene bliver stolte, vokser, føler sig hørt og set i deres behov. Deter noget hejt Vi kunne halve re antallet af børn, der ikke kanrurnrnesi skolen Torben Juel Sørensen, skoleleder nyt. Nogle af de børn hænger i en gråzone til at skulle videre til et andet tilbud. Hvis vi ø med denne meto de kan hjælpe flere til at hlive i den nonnale skole, så er det en utrolig sejr«. Samarbejdsbase ret prohlemløs ningerikke entryllefor.mel, understreger Inge Brink Niel sen. Det tager tid, tålmodighed og hårdt arbejde at lære både børn og voksne atlø se gamle konflikter på en nymåde.»men selvom det opleves som uvant at give slip på detkendte, erdet en stor befrielse atfå et redskab, der kan skabe forbedring for ens barns og familiens liv«. ri& I.

9 Børn Ol'fører sig ordentligt;;" hvis de l<an >.;;';1::,\;<,,l l i I 'Ii III På Nyborg Heldagsskole går de vanskeligste elever, som ustandselig" eksploderer både hjemme og i deres tidligere skoler. Men samarbejde og dialog lærer dem at tøjle deres hidsighed. DORRIT 5111ETZ S ~~~~- elv om vi komm...eṛ.midt) et frikvar ter, høres der,\qin "en dæmpet mumlen af steiri!ner og skrarnlen fra madkasser, der pakkes ud, ' ndeterikke helt til at tro, at vi herharde værste børn i hele kommunen, vei7«(, Si ger Torben Juel Sørensen, som er skolele-. der for Nyborg Heldagsskole,en specialskole, som tager imod de mesturegerlige. ustyrlige børn. Bøm, som ikke kan rummes i normale klasser; som ustandselig kommer op at slås, eksploderer,gåramok og ødelægger ting.,'. Mathias på 10 år har ~et'ky;elergreb på en kammerat og slyngetham op mod væggen, Han har været i ;,tifållige slagsmål, råbt ad lærerne, er løbet,ud afl<las. sen ellersågarhoppet lig,a~yjjjduet Patrick på 12 har revet bøger i' stykker, sparket, været oppe atslåsmed alle på sin skole og spoleret alt fra fodboldkampe til frikvarterer. Nu sidder de begge og,fortæller stille og roligt om det Og om, hvad de harlært afatgå på Nyborg Heldagsskole. njeg skal lade være med at slå igen, når jeg bliver SUT«,.siger Mathias. I~Det kniber stadig lidt, men jeg erblevet meget bedre. Også skal jeglære en lille smule endnu at lade være med at bestemme så mange ting i fiikvarteret«, siger han. Patrick:»Jeg øver mig i at styre min vrede og ikke slå og gøre alt muligt, men hellere kalde på en vo!<sen«. Masser af uro og ballade For fem år sidenstodkonflikrerne ilys lue på skolen, fortæller Torben juel Sørensen, Selvom de ydre rammer var på plads, med kun fem elever i hver klasse, masser af personale og struktur på hverdagen, varder konstant kø afelever"som lærerne ikke magtede, fora\'i~.koptor..»vi måttelneg's9~ebruge ty1>iskmagtanvendelse, hvor;viholdt en elev fast - det kunne ske flere gange om dagenil, fortællerden erfarne skoleleder. lfods mange. å.rs arbejde ",ed specialpædagogijt følte han, at skolen var ved at køre helt gal~,med ele~er,der bl~v ~tadig vanskeligere, personale, der sled sig selv' op og masserafuro og ballade..' Nærmest ved et tilfælde faldt ~an over den amerikanskepsykologrqssw;green es metode fqr ~~,arbej~~ med»eksplosive børn«, dvs. bøtn",~<j.elhække af de diagnoser, som i diss~åruddel~smed rund hånd: AD ;autlsllje, OCD, Tourettes og lid andreudvlldijj~s~ofs(yrrelser. Et genn~m~n,~e fælle~ træk hos alle børnene er, at de el' Qverdl-event følsom me over for sanseind!;iy~,oghar svænved atldarepres, stress:9gtf?tandfinger. Deres tærskel er abnoi11).rlav;<j~;nårde 'eksploderer' og giver Sig1:ilft.~~be ukveij1sord og slå vildt omkring,;sl~;er detikke bare dårlig opdragelse, men. en reajttion på, at '. ~d.wfø.ler sig træn~,, ',opj;en krog,," Ross W. Greenes Jeg øver mig! ',' :{'lw!~~9de tager ud de årsag~i;ne,tjl,!~t et barn går i son, og dernæstindgrage b'~rnetselv iat finde al ternative mådet,aqeagere påogløse kon flikrerne.»d~t ser 'Jet u~ men det har været en hårdrejse«, siger Torben juel Sørensen,»1 stedet' for a,,!skælde ud og irettesætte skulle vilæreåisige: jeg kan se, at du har det svæn lige hu. Hva4 efdet, der gør, at du bliver så hidsig71l, Bøm hids~fsig ikke op og ",ister besin delsen, fordi degeme vil det, men fordi de ikke kan andet. For bamet selv er det fak opl. S skr.udg.ngspu~et er en grundig kortlæg» '(ling af barnets vanskeligheder og de oo~ S~~i.fikke;:stt~atiC?n,er, der udløser kriser det ell-e~ 'eksplosioner', ger Dernast kan man tage fat på samtale BØII metoden, som består af tre trin: Ger Trin 1) Empati. Vis, at du anerkender læn barnets oplevelse af problemet, og hanl spørg ind til det. og Trin 2) Definer problemet: Hjælp barnet vej 1 med at sætte ord på problemet, og at. bring dine egne bekymringer eller øn bli sker på banen. Trin 3) Invitation: Indbyd barnet til en fælles brainstorm for at finde løsninger, der imødekommer begge parter. Læs mere om metoden og Rass W. Greenes bøger på atstyrecllirt}!!,!,;~:.punkt i, at vredeog':'ikke":,';'y'\p. ~ll"d opfører sig o,!",;' Y<iiitdentligt, hvis de Slå.D.g. gøre..att!;.' ".,", ';""l\wl...'....."'c..'.'''' N' ar d e l'kk e muugt, men;,";kan, har de brug hellere kalde ',.for at lære det, ikke på en vqk$lin...for straf eller kon Patrick)'12,ål\~i,.,)sekvens.<;e~em. systematisk dialog..,..,f.. > skal de voksne fin n-samarbejdsbaseretproblemlosning.dk _jb cps,qk ~~} r l

10 IOdig kortlægleder og de udløser kriser : på samtate -e trin: merkender lernet, og : Hjælp barnet ternet. og ger eller ønarnet til en ; Id~ Løsninger, parter. Rass W. roblemlosfaktisk en skræmmende og ubehagelig oplevelse athave det sådan. Som n-årige Stefan for eksempel beskriverdet, han kalderfor»mineanfald«:»min bevidsthed falder fuldstændigtilbage, og min vrede tager qver. Efter anfal~ det kan jeg næstenikke stå på benene<, siger han. Børnenes egne løsninger Gennem systematisk dialog og samtale lærer børnene, at der er andre måder at handle på, nar de er på vej til at gm sortogat det eracceptabeltatvælge eti anden vej. Hvis en elevforeksempel harbrugfor at gå udenfor for at falde ned og få ro på, bliverhan ikke længere hindreti det eller skældt ud.»nogle elever har brug for atgå hele vejen op til Nyborg Statsfængsel, og det er altså}4 kilometervæk«, sigertorben Iuel Sørensen.»~ er næste skridt at sige. fint. det er godt, at du går udenfor i stededor at gå amok i klassen. Men kunne VI fin:øe på noget, så du ikke behøveratgå helt'1' til statsfængslet en andengaug? Og så foreslår eleven måske selv, at han lian gå nogle runder om skolen. Eller man linder i fællesskab på nogle andre luftventiler, hvordampen karfslippe ud«. Der er elever; sam kan få ro på sig selv ved at kramme en sten i lommen. Eller ved attælle tllloo på fransk Det sværeste for lærere, pædågoger,iog forældre er at træde et skridt tilbagej9gjade være med at komme med de fær~~jøsninger.den metode, eleven selv ermed, ti! at foreslå, virker næsten altid bedst Det er vigtigt, at løsningen er tilfredsstillende for ajle parter. Samarbejdsbaseret problemløsning handler ikke om, at børnene bare skal have <;let,es vilje, men at de skal lære at tæni<:e.j1tksibeltog finde kompromiser. Og~~,i1~,gælder de indbyrdes kon~ikterme~em børnene, som ofte fylder megetihverd~g",n.»jeg har haft elever,derrnåsk<;harsiddet en heltime for at k0\i1!uemeden løsning. Hvis det første forslag Ikke er holdbart, hliver de sendt tilbage for at prøve igeil Men detiykker megetmere, når det Ucke hele tiden er de voksne,der,serverer løsningerne«, sigertorbeniuelsørensen. Resultaterne på Nyborg Heldagsskole er' langt mere ro, bedre læring, ingen lann, uro og konfli~er, og mange flere ~:~" De ydre rammer er på plads på Nyborg Heldagsskole, hvor elever som Adam li forgrunden) får masser al voksenstøtte på små hold. Det vigtigste er, at eleverne lærer at overvinde deres vanskeligheder. Foto: Nils Lund Pedersen. elever, der efter et par år kan vende tilba ge til en mere almindelig skolegang,hvor detager de værktøjer med sig, de har lært til at tøjle den indreuro. Eleverne er nonnaltbegavede, men er ofte kommet flere år bagud rent fagligt, når de kommer heml, fordi de har brugt såmegetenergipåatstyrederes Indrekaos. Nu indhenter de megetafdet forsømte, og hvor det før kun var en enkelt eller to blandt de ældste elever, derkunne klare at gå til afgangsprøve, er det nu de fleste.»det erjo nogle utrolig gode elever, hvis de bliver mødt rigtigt. De er positive, hovedet fejler ikke noget, og de vil meget gerne lære<; sigertorbeniuel Sørensen. 'I ','!...

11 Ide debatredaktør mro i P~P9.liti!<~h.d~/leder kan mankommentere avisens ledere. /j< 1 ning på problemet, før sagen er undersøgt til bunds. Men banlets henvendelse bør have en umiddelbar konsekvens. Eksempelvis kunne kommu nen, mens sagen undersøges nærmere. tilbyde barnet mid lertidigt ophold andetsteds, såfremt barnet ønsker det. Eventuelle overgreb bør stoppes øjeblikkeligt SKATTESTOP Helle Walther, Olaigade 14, HelsingØr: Man skal vistvære skatteminister Kristian Jensen for at påstå, at skattestoppet er en del af løsningen, ikke en del af problemet ude i kommunerne mht. deres økonomi. At vismænd, økonomer med flere er afen heltanden opfattelse, skøjter hen over hovedet på den fanatiske liberalist. På samme vis [;-vil statsminister Lars Løk1<e" Rasmussen nu stavnsbinde Folketinget W VKO's udlændingepolirik for goodand c:v~r. Vi leveraltså ikke istalinismen euer i etdiktatur, selvom man indimel1em kigger langtefter demokratier og menneskerettighedernes normale love og spilleregler DAGENS CITAT Netop fordi et "smalt kultursamfund som det danske er under stadig stigende pres fra de store strømninger i en globaliseret kulturverden, er der brug for en forstærket indsats på hele public serviceområdet og un der medvirken af både offent lige og private pol. 2~. Il. oq Giv dog de udsatte et valg! KRISENS OFRE CLIFF KALTOFT SEKRETARIATSGHEF.LANOSFOR ENINGENAFVÆRESTEDER SOCIALT UDSAm er der ikke mange stemmer i. Det kan vi konstatereefterdenseneste finanslovsforhandling og efterårers kommunal- og regionsvalg. Løfter knyttet til SOCial udsathed er sam blæst fra den politiske dagsorden, og det kan undreunder en finanskrise, hvorviiisil<ererat skabe en ny kernegruppe afudsatte. SOCIALT UDSAm - dem, der er størst gevinst ved at gøre noget for - fården mindste del afkagen. Det står efterde seneste finanslovsforhandlinger og kommunalvalget klart, at det er de socialt udsatte, der parkeres bagest i velfærdskøen, når der er knas i finanserne. FlertaUer kan bedst identificere sig med håndtryk og gyldne løfter til den velbjergede pensionist og den navle børnefamilie. Alligevel skifter borgmesterkæderne hals som aldrig før - en stigende laævementalitet og intolerance er i dag så svær at tilfredsstille, at selv de, som deler ud afvelfærden, må se sig skubbet ud i kulden. TILSIDESÆTTELSEN AF socialt udsatte er uden omkostnin~ ger, for de kan ikke trænge gennem koret at'mer vil have mer', og hvorfor investere i en samfundsgruppe, som de fleste alligevel ikke fonemer sig nogen skattelndrægterfra. I det iange løb bider den omstændighed sig selv i halen, ogudsathed bliverensdvopfyidendeprofeti Forgraven graves blot dybere, og det vil koste fremtidens velfærdsstat dyrt. De sociale problemer,der følger affinans~en,vil,for en stor dels vedkommende, nemlig være vange proble- mer, som ikke blot rækker 30, 40 eller 50 år ud i fremtiden, men som videreføres til de børn, der vokserop i de ramte familier. Derfor venter en dyster fremtid for ikke blot samfundets svageste, men os alle sammen - men den kobling ligger os fjernt I stedet skuer vi forventningsfulde fremad i den retning, vi trof, vores lykke ligger begravet. Mod bedre tider med ny højkonjunktur og for. stærket forbrugermentalitet, ait imens arbejdsløsheden stiger. Kemegruppen afde socialtudsatte,somvi i dagbetragter som en byrde for sam fundet, er 'børn' af1970'emes økonomiske rutsjetur, katastrofestemning og overmod. Lad træerne gro for ldimaet Ligesom man på bagkanten af 1960'emes forbrugsfest negligerede de omfattende sociale konsekvenser af finanskrtse og massearbejdsløshed, overservii dag stadigdem,der står førstior skud undernedgangtil fordel for valgemner, der sikrer flertallets opmærksom. hed og mediernes bevågenhed. Dengang var man totalt uforberedr og havde ingen foreswling om skadernes omfang og probiernemes ievedygtighed. Med en bitler erfaring at se tilbage på bør vi i dag kunne se, at der kræves et ordentligt beredskab og forebyggende Wtag, hvis ikke vi igen om 30 år skal se tilbage p~ den samme sociale katastrofe. Giv dog de udsatte et ordentlig valg så fremtidens værested Hd<e bare bliver et sted til opbeva~ ringafen nygruppe udsatte. heri landet. aktører KLIMA OG SKOV derimod udtynder sine skove, tynder træerne. Passede skove brændes og erstatter olie og Asger Aamund, NIELS HEDING så får man både i pose og sæk. binder derfor løbende rigtig kul. > ~~5:i"'*fil_IiH<_JAE~ ~ ~. J_F)Pl(frvsleq~!. SKOVRIDER, DR.AGRO. fordi skovenes tilvækst U<ke meget ~lst.of. Sa~~di~ pro- I dag dæld<er træ syv pror... I_..1~

12 18 Refleks IWeekend oktober 2009 Dagbladet Information Isektion "----" ~. ~ Giv de drenge noget bedre at slås for Bandekrig. Iden fortsatte konflikt omkring narkotikamarkedet har forståelsen for tilstrømningen til Hells Angels fyldt forbavsende lidt, selvom deres håndlangere i AK81 har været særdeles aktive og i medlemsmæssig fremgang, siger forfatter og redaktør af tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme af Andreas Relster..."5 ~ '-1..1:.'6<0. L-t.:<;;::\JUO:::lll :u: = ~ z L!" 8 _-'! P"L II..

13 af Andreaft Relster ~. ----_...-.,. sens bog jønke - mit liv. En gammeldags Lihme.' bog, der skabte idolstatus Dumt, hvis man ser på, omkring m.mden, der blev stammetænkning. Det hvad Hells Angels egentlig er kendt for sin likvidering af tankevækkende er, at vi i for en 'motorcykelklub'. For præsidenten for den rivalise en postmoderne tid ifølge folk, der er tæt på Hells rende rockerklub, Rullshit, blandt almindeligt Angels eller tidligere har væ Henning Norbert Knudsen ret medlem, har Hells Angels MakreUen-i1984. Hanblev li begavede mænd har en meget lidt med frihed at gøre. geledes i 2001 dømt for med førmoderne kulturform Det er derimod en hierarkisk virken til drab, der fandt sted som den her lydighedskultur, der minder på et diskotek i Ålborg. Alli mere om militæretend noget gevel hat flere ungdoms- og I andet. En kultur, hvor man fritidsklubber gennem tiden faktisk giver a[1i<ald på sin in (undet det smart at invitere Jørn Nielsen på besøg. Han har siden ligeledes været en dividuelle frihed for at blive en del af fællesskabet.»hells Angels skaber et tilbagevendende figur i medierne, ofte kun omtalt ved sit kælenavn, Jønke. Vi kender Årder2002. Vi er til borgermøde ensommerdag i Køge. Præsident for Bandidos, Jim er tilsyneladende ikke bare drabsmand. men ham, og vi sympatiserer med ham. For Jønke Tmndahn, er mødt op på Diskotek Ritz. Han et symbol på noget større. For at illustrere, vil gerne i dialog med lokalsamfundet, der er hvad det er, refererer Lihme til en episode, da trætte af rockernes tilstedeværelse og derfor han i New York for noget tid siden ledte efter harfo:li;)ljt Bandidos adgang på diverse diskutejærol'l værtshuse. Han bliver i den anled 71-årige Ralph 'Sonny' Barger. nyeste bog fra Hells Angels store ikon, den nu ning hvorfor så mange unge soger til»jeggår ind i den største boghandel i New Bahdi4~sOgRells Angels. Hans svarer at sendeboldl'''tilbage til samfundet. selvudvikling. Der står den. Ved siden af står York, menkanikke fmde den, førjegser under»siililftjlldet skulle måske tænke på, hvorfor folk.strømmer tilos... hvis man bliver ude Works, Doing What Matters. Så ved man, det Dr. Phils nye bog, Life Strategies - DoingWIwi lukket hele tiden, bliver man negativ. Det kan bliversvært... HelJs Angels bygger på hvidvaskede amerikanske idealer,«siger Benny godtvære,l ikke vil vide afdem~køge.mende er født i Køge, de er vokset op l Køge, de bor Libme. herilcøge, ogl kanikke bare smidedemud. De er her, og de fordamper ikke.«den amerilmnske drøm Benny Lihmc beskrev selv i Samme år, Forpå papiret handlerhellsangels om frihed hvordan man så tegn på, at der var ved at star - Fuckstaten, fuckalle dem, der vil bestenmle. te en 'rockerbandevlrus'. I dag vil han dognødigt tegne en streg mellem udviklingen den og Peter Fonda i Easy Rider - det er at ryge en over mig, det er mit liv. Det er Dennis Hopper gang ogi dag, selvom han erkender, at der en fed under åben himmel, at være sin egen lykkes smed Det er en fuldstændig anerkendt og åbenlys lære af Bandidos-lederens cita~som det har ligget frit for at bruge siden. dyrket ideologi. som mange sympatiserer»'de kommer til OSI fordi I smider dem ud. med.iusa ogidanmarkheljs Angelsbygger fordi I ikke giver dem en ekstra chance, Vores såledespå overfladenpåværdier, derudgør en rekrutteringsgrundlag består afdeunge drenge, som I ikke kan fmde plads til'. Det var den grad af på de dans!:e mediers forhold til stor del afvestens selvforståelse. Detsmitter i Tinndahns pointe, somganske klart peger på, Jørn Nielsen, og forbindelsen bliver ifølge hvordan man kan stoppe fødekæden,«siger Libme fuldbyrdet, når Søren Pind (V) følger BennyLibme. op på Hells Angels's Sjakalmanifestet ved at De unge mangler noget, som rockerne kan tage det højtideligt og anerkende det som et give dem. Skalmanforstå, hvaddeter, kan man reelt politisk udspil. med beld gå endnu længere»et faktum, der kun kan tilbage i tiden. I 1986 udkom beskrives som noget så uen den i dag 49-årige Jørn Niel Man skal over i hel delig dumt,«siger Benny jerngitter omkring individet. Det ligner mere gamle arabiske feudale strukturer end så me w get andet,«sigerbenny Lihme. Grunden til, at HelJs Angels alligevel i vid udstrækning kan bolde drømmen i live, er, at det ikke ligefrem vrimler med snakaaglige medlemmer, der vil tale om, hvordan organisationen reelt fungerer. Et eksempel er den amerikanske undercover-politibetjent, Jay Dobyns, der i sit toårige arbejde kom sålangt ind i organlsationen, at han blev fuldgyldigt medlem. Han udgav tidligere på året sin bog No AngeL En bog, der tegner et mere dystert billede af Hells Angels endhollywoods ftlmindustri. Han beskriver er rigidt uniformeret miljø, hvorder er regler for altfratøj til mad til adfærd. Prisenfor fællesskabet er, at HelJs Angels ejer dig med hud og hår. Bogstaveligt talt. Dobyns beslcriver, hvordan medlemmer, der forlader Hells Angels isåkaldtbadstandingtypisk får deres HA-tatoveringer fjernetmeden ostehøvl eller et strygejern. Der er, ifølge Dobyns, paradoksalt nok ingen 'frihed' i Hells Angels ud over den, der bliverskabt ved at stå i opposition til5amfundet. Ogselvikke den er reel når man ser på alle Hells Angels's mange topadvokater eller det lille trademark-symbol, der er 5kjult under 'frihedens vinger' i Heils Angels's logo. Hells Angels er ifølge Dobyns kort fortalt en velorganlseret voldsorganisati01~ bvis.irkegår tilbage til1948. Efter Dobyns stoppede sit undereoverarbejde, er der udskrevet fem dødsdomme - fatwaer, om man vil - over ham og hans familie. Han vil være påflugt restenafsit liv. Detsamme vil den tidligere AK81'er Kenneth Nielsen, der fornyelig angav sii1etidligere kammerater iforbindelse med et drabsforsøg mod etmedlem af Trillegårdsbanden i Århus. Det mener en anden Bells Angels-afl1opper, Dan Lynge, der bjalp politiet i forbindelse med 90'ernes rockerkrig.»han er en død mand. Han har intet andet at se frem til end flugt til evig tid. Han bliver ;.--. ~61cikke-nakket i morgen. Heller ikke i over~ morgen. Men en skønne dag, når der er faldet støvover affæren, så fårde ham. Hans slags et" det værste udskud i rockernes verden l «har Dan Lynge udtalt tilekstra Bladet. Intet at miste Det store spørgsnuu er, hvorfor man som ung vil opgive sin frihed for en verden afregler og love, determere endalmindeligtsværat komme ud af. Benny Lihme flnder svaret oplagt. Du får enidentitet. Du får en løsning påal den tumult og usikkerhed, som stort set alle unge slås med.»for unge er frihed tit en skræin.m.ennp ting; der er svær at administrere. Så de flygter sådan set fra den, fordi de ikke ved, hvad de skal bruge den til. Den skræmmer deiil Det-er et valg, hvorved deres liv bliver nemmere. De. vækker pludseligukendt resonans fra omverdenen, en resonans som de opfatter som respekt, men som helt åbenlyst er frygt,«siger Benny Libme. Ogsåerdet, ifølgelihme, unge, der ikkeføler, at de har noget at miste. De er - som T1nnda1m er inde på - blevet frastødt af samfundet, som white trash. De higer efter anerkendelse og opmærkaomhed. Gonzojournalisten Hunter S. Thompson beskriverrekrutteringsgrund1agetisindebutbog Hell's Angels som 'underk!asseidioter'. 'Sonny' Barger har ligeledes beskrevet sig selv som en taber, der kun kunne være noget via vold. Det bliver losnitigen over for den dybe skamfølelse - selvhad - som de unge bærer rundt på. Han beskriver i sine bøger s"elv skanunen, og hvordanvoldenganske effektivt kompenserer for den. Den gør dig stærk.du er pludselig noget.»talervi rekrutteringsgrundlag, så er arketypeu en dreng med en fraværende, alkoholiseret, voldelig eller på andre måder misbrugende far. der fortæller sønnen direkte ejler indirekte, at han er eh ubrugelig skid,«siger

14 somhed. I stedet for bare at sende problemet ting, som skal nævnes fra Solliaven, er unifor videre uden at gøre noget ved det, tager man meret forskelsbehandling. Man ser ikke på, det alvorligt. Deherungeer ekstremtgrænse hvilkenbaggrundman ~ ommanerbrunel søgende, og de har brug for nogle voksne, der lerhvid, når manskal prøve athjælpe den un il9r:e er bange og tør tag konirontationerne,«ge. sigerbennylihme.»a1le bliver behandlet individuelt,forvier Detkanoverfor unge, der kan være tidlige allesammenforskellige.hvisdu er muslim,så re drabsmænd, være noget af en opgave, Som hliver det respekteret; hvis du har andre forofte kræver sin mand i mere end en forstand. hold, ser man på det. Men pædagogikken er Lihme giver et eksempel med en ung på Sol ens - den er forskellig,«sigerbennylihme. Benny Lihme. Der er dog eksempler på folk, der stadigarbejder påderes cv, tager skraldet. haven, der truer med at slå en pædagog mjel Et sted som Solhaven er et eksempel på en der kommerfra hjem højere oppe på den so Ved at smadre nogle folk her og der og begå Pædagogens svar er, athan da så vil sove inde udvej. Etpotentieltførste trin. Skal manforalciale rangstige, som f.eks. Jøm Nielsen. Lige nogetkriminalitetbeviserde, at deharnosser, påværelset sammen med den unge, hvis han vor bryde den kriminelle fødekæde, skal der somdererformodningerometrekrotterings og erparate tilat rykke op. Deterderikke no har det sådan. Et svar, man næppe fmde i en dog langt mere til En af de vigtigste ting er, grundlagmed afsæt i de mere rabiate grupper skal holdes fri«si men som virker i den ifølge Lihme,atfåen uddannelseogatbliveen get mærkeligt i Ledelsen bog på et seminarium, omlaing FCK. Unge som kommer ind via et gerbenny Lihme. faktiske situation. del af arbejdsmarkedet. De unge skal skabe sammenhold omkring fodboldku1turen mere Fængsleteridensammenbænget'must'på Samtidighardeunge lovatfaldei,debliver noget social kapital. De skal blive en del af end såmeget andet: De bliver enslags luksus enhver afvigers cv. Sonny Barger ville såoven ikke smidt hje~hvis de laver ged i den.de er samfundet. Han ser derfor med positive bril \ medlemme~ tiltrukket af det bypermaskuli i fængselsopholdet også gerne have folk ind på Solhaven, netop fordi de laver ged i den. ler på Ungdomskommissionens nyligt fremne. Bag forskellene ligger dog stadig det væ over militæret, såde lærer atbrugevåben.no Man ved på Solliaven, at udvikling ikke er li satteforslagsamtsocialdemokraternesønske i sentlige, det følelsesmæssige svigt. Det, Hells get han efter sigende selv har haft megetglæ neær. Udvildingkan ogsågodtkomme, efterat omat moderniserekriminalforsorgen. I Angels ogak8l kangive dem i den sammen de af. manharværet nede ienbølgedal»hvis uddannelse som en slags 'gengælhæng, er unikt og ikke umiddelbart sammen læns baglæns,«siger Benny for de unge kriminelle, ville det være et kæmganisationer. Skal man ifølge Lihme und Taler vi rekrutterings Lihme medet smil. pe skridt i den rigtige retning. Skolen skal gø )~Man skal over i hel gammeldags stamme gå, at det går så galt, er der grundlag, så er arketypen At de unge skal have noget res til noget positivt og forbindes med status. tænkning. Det tankevækkende er, at vi i en kunenvejfrem.deungeskal at miste, manifesterer sig ud Deterenaltafgørendedelafprocessen,«siger ~Jstmodemetidblandtalmindeligtbegavede have noget at miste. De skal en dreng med en over opmærksomhed og kon BennyLihme. ligneligt med andre former for kriminelle or Noget at miste»man kan godt køre for dendelæring'kunneslåigennempolitiskover l mænd har en førmoderne kulturform som være noget i deres egen ret. fraværende, takt også i de fysiske omgivel Sker denproces,viserdetsigofteblandtde il, 'j den her,«sigerbenny Lihme. Et sted, hvor de kan få hjælp,alkoholiseret, voldelig ser. De unge efterlader ifølge unge afvigt:re fra Solhavcn, som gennem ud Jay Dobyns beskriverdet sådanher: til at starte den proces, er Lihme i stor stilderes trang til dannelsehar raetskabtetalternativtildetkrieller på anden måde I li»du bliver en frygtens soldat, der rider på ifølge Lihme eksempelvis et hærværki deres journaler,for minelle liv, atdepåbundlinjenslet ikke såforhjul afvold. Drinksene er gratis, ogfisse er ik opholdssted som Solliaven, misbrugende far, der di de bor i små huse med fem skellige fra os andre, når det kommer til, hvad I li ke længere væk end længden på dinpik.«hvor Lihme sidderibestyrel fortæller sønnen direkte unge i hver, hvor deres værel de gerne vil opnå i deres liv. De er faktisk ofte I' I " Det er ligeledes lokkemidlet i forhold til sen. Der blivertalt meget om ser er indrettet, så de ftnder eller indirekte, at han er temmelig borgerlige. drengene i AK8~der skal bevise deres værd konsekvens, som en over dem attraktive med fladskær»det kan virke underligt, nårman har læst il for at få alt det, som de ældre medlemmer har. nalleme, et spark i røven og en ubrugelig skid me, lædermøbler osv. Man gi deres journaler. Men de vil have job, hus Og il Samtidigholder detdeældremedlemmerude Il I ' indbagenlås.påsolliavener Benllj' UluTle der ikke ødelægge noget, der bil. De vil have en dejlig kvinde. Det er deres afproblemer. konsekvens lig med voksen er fedt, eller som man betrag drø~«siger BennyLihme.»Det er jo bandelogik. De gamie drenge kontakt. ter som sit eget,lyder den me I ' skalkunneholderyggenfri, mens nogleandre, I>De får ekstra opmærk- re jordnære logik. En sidste I boligadvokater:dk C SOLmHlli!,"DEL f~miw?4i~;:';:jrtl,lwlml},,: [~~i~!!~~1j~~lt~~:~~~i1 ANDE1SBOl.:IG-ER \ \, " f. "-'r.,,~. ".'.'(",',~ ii,{~ ~. ~~ 'P ",,_.t t}~~!!'~t"i'~~td,r,,,5 ~ lo() K(ih{~tf,hit\11 K 'J'Htf~m7020 RO~11

15 Dagbladet Information rsektion 2 Refleks IWeekend oktober Hvor store forskelle? Det kan virke underligt. når man har læst deres journaler. Men de vil have job, hus og bil. De vii have en dejlig kvinde. Det er deres drøm, forklarer Benny Lihme om de unge.bandekrigen handler om. Foto: fvi;;utinstd.rnpc --::-- ~~!!!!~!!~~~~E;;;;;;;;;;~;;;;~~ikke ting, som skal nævnes fra So1haven, er unifor meret forskelsbehandling. Man ser ikke på, hvilkenbaggrundmanhar,ommanerbrunej= ler hvid, når man skal prøve at hjælpe den unge. somhed. l stedet for bare at sende problemet videre uden at gøre noget ved det, tager man detalvorligt. De herunge erekstremtgrænsesøgende, og de har brug for nogle voksne, der er bange Og tør tag konfrontationerne,«

16 DRAMA FCI{TABTE PÅ ET. o.!"i.i\li D~J)ØENDE SBgUNjEk ".' t:. 1 l:-'''' ;..' Ak. I...,\ t...' 'IW '. r I '.. D Ø t8'{...<-~, _._ "~".,',,,:>"'",'~',,:...'. :',..,_...,_;;<,~,;,~""".c._... _,,~._~ _,,... ~ -_..._"... ~.. ",.~ Fa o styr pa o.. ---'-7,,~~./;.~, r. -=-- '"""1..-r-diD"stemme... _,,-~_ ".. -',"',... -";-'f-'~ C Fire milliarder kroner bruges hvert år på aktiveringskurser 4) Men kurse,rne." hjælper ikke deltagerne med at få et arbejde. siger hver anden aktiveredec~nny.j!..nf:ler~ø..kelsl:!q!ors}{e.r~te.1!ik.og!!ege.lpå~.atkunpr.aktiki.:vir1<somheder-har effekt... 4) Alligevel vil beskæftigelsesministeren ikke ændre systemet side.10 ~OHvorerder ~. _...~.. ':.',.'.- -..,~,~ '". lliliiih. spænding til det dlt: sidste i morgen,',. og hvordan har kandidaterne klaret sig? O.! et stort til læg omkommuh:al- og ~I.,t &1---~' regulilsråds- ~"'.;!~ valget kan du få overblik og læse det seneste nye tillæg midt j avisen -ms

17 MANDAG 16. NOVEMBER 2009 Siden er redigeret af Signe Terkelsen e Møre.end.h~~t~11~~~!j)9~llar~~reti,~~tiYiI~g,meper,.ata.~!A~~t!1};,en er spild af tid~i penge, v!ser en ny undersøgelse øi<lirset0~ft1{erikk~.l(jlllpra~!i~i virl$sqmh~ej;~~~ffl!:r:fqlk i arbejde.,.meiler ekspert. '., ', ". GIUlGERS ".. tid'6~ ~e~.46proc~si-t fd~l<j1ipgl'å.~ddansktjl)i'.. ger>desulle1!i.j1t de ikke er': iy;ersite~..+;~i;". Ak1;ifeiingens dårlige ry Ogrostlltater f.ir dog ikke aktiveringer. Men alt i alt sy LOBSE.- ~ere. på at-1<onune i arbej-.,- '.'J:laQ:iJåpl!llltt. atdet ene- beskæf)igel$esminister In nes jeg, vi Jiar et rigtig godt I i;~iltift~;~~'_!)almvering har bragt- mig tættere' på at komme; ar bej~e.{~ oma~v!i'ji:t!gskurser. tredjedel af de adspurgte i offe~tligemere end fire milskere effekt af.al< A4'smJ4ersøgelse siger. at. liarder kroner, det svarer til 33% 19%.. aktiverin aktiveringen har bragt dem 11 millioner ktoner om da ENIG HVE,RKEN/EL.LER mejlil'gsl~t'.girkus.deter~elli!'i!l'.l~j:v.det er selve tættere på et job. Det er en gen. Og heri er ikkemedregf1~!gt~1"\p!\a"ktiv~ring. pen meget pæn andel aftiifred net udgifter til.kontanter:.s4.m!lti~.i;l;)lde<euer se.'. siger beskæftigelsesmi hjælp og dagpenge; P",)lt's~l(t: skræm nisteren til ugebrevet og til Udgifterne tilåktivering <$m beskriver en r'l'kke dan-,det er ikke nogen Ulfæl-. det danske aktive- dighed, at mange ledige op- '...,Den s~ørste. fingssystem, efter de har. lever aktivering som et stort {e.~.ikke!;ivering. ~ret i kontakt mel! det. En undersøgelse.. soni faktisksjæideht. at aktive- Ugebrevet A4 har taetfore- ring har den store viii<lniridie taget, viser, at 55 procent af 'nljlg,~ siger Michael Bagge- '!"m. som har været aktiv"". sen Klitgaard~ som er lektor U1~(\ei<:SiJjf~MiChael Ba~:!Øjer: stiger i takt med~)lstigen e d,,',- 'U.'hat"-""~...".. 1~~ Jjfi-...' -..:_-.; d.o...:-.. ).','c~.;.:...-'. -.'.:<'.... e''e',-er: ~... '.kan."få ~lk.'"1~t nye' Kv3 -:St:~L,_~~-~O~:;"fl\[or.:.. " :~Q ger Støjberg (V) til at ville systern«. Meningsløst cirkus, Dum i kation"r, efter at de har væ- ij,,!,!:!;rjol;!~ing i private ændre systemet Aktivering koster Iføige arbejde og spild af tid. Så- ret i aktivering. 'viiksbjn1iel!e.feuer truslen»jeg hæfter mig ved, at en Ugebrevet A4 hvert år det tet, mener; at det er spild af. ved, Center efor Velfærds-'. i~~i!n;jøil:~<l..'. 'Jeg er åben over for til- de ledighed.. ' ij.'... "0' ~ "~iso' i 415% 2% I UE-NIG VED-IKKE Jeg har været på nogle edb-kurser, m~n enm titflinprp.

18 Ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet M, mener hver anden person, som har været i kontakt med det danske aktiveringssystem, at det er spild af tid og penge. 46 procent siger desuden, at aktiveringen hverken har bragt dem tættere på et arbejde eller har givet dem nye kvalifikationer.,.. Undersøgelsen er foretaget på internettet blandt danskere, hvoraf 414 har været i aktivering. KILDE, UGEBR[\I[1 A~ _~~A2iiIffC på gaden Hvad erd;t bed.tetip til at få et job? lcasper RASMUSSEN, 26, MEDlEGRAFIKER, KØBENHAVN s )joet er at bruge sit netværk, Det hafldler om at kende nogen, der kender nogen, og så sørge for, at de personel', nlan kender, taler rigtig pænt om en Det er meget vigtigere end al skrive en hn dmøgning Men hvis ITi,]ll skriver en Jllsøgning, handler dn om at gøre noge1 ud al pra,,:,>elltatione:l.~, HELGA HI1EG, 21, STUDERENDE, LYNGBY»Når jeg kigger efter et studiejob, så kigger jeg på nettet ellel- i avisen. Vi fål- også tit Jobtilbud per mai l via mit studium n andet godt tip, når det gældel" studiejob, er at gå efter d'o' job, hvor m2n ved, at der mangler al-bejdskrah. De el" lehe at f~. Når jeg blivc'l" færdig, håber jeg at få inl,,tia konljk1cl-.<; ALESSANDRO ZARDINI, 37, RESEARCHER, KØBENHAVN N.,\Det er at finde et godt kompromis mellem, hvad nlan brænder for, og hvad der er brug for. De1 er fint nok at studere litteratur, men der er kun ganske få job ~om underviser bagefter- Og ~a gælder det om ikke bare at sidde derhjemme, men al kon'llle ud og komme 1l1E d, nål der skc"1 noget i ~ar-'-lfunde1.<1 njeg har været på nogle edb-kurser, men som tidligere netværksansvarlig i Totalkredit lærte jeg stort set ingenting på de kurser. Jeg fik dog ros for at være god til at hjælpe de andre kursister.«erni TH0MMING, ARBEJDSLØS FRA HAVNSØ I VESfSIÆLLAND npå jobsøgningskurserne har jeg lavet det samme, som jeg alligevel sidder og laver herhjemme: Søger arbejde. Så bortset fra et par enkelte fif om gode steder på nettet at søge job, så har det været spild af tid.«sharon WINCES, ARBEJDSLØS FRA RØDOVRE ildet ser ud til at virke både i Danmark og udlandet, når der i aktiveringen er elementer af tvang og kontrol. Altså der, hvor den arbejdsløse risikerer at miste dagpenge eller kontanthjælp,«brian KROGH GRAVERSEN, SFI - DET NATl(mALE FDRSKNlNGSCENTEll fon VJ,LFÆRD ;;:;::i;, 1~

19 Gmail - PressemeaOelelSe: \JaUtlulHll1~t WlU\... L 1-' ~-,,~~~----C'...?".~,.,. i.. ~.. i.:,...ii I Il Gaderummet Regnbuen Pressemeddelelse: Gaderummet lukket på uretmæssigt og udokumenteret grundlag Preben Brandt 22. nov Til: dk Pressemeddelelse 28. november 2008 Gaderummet lukket på uretmæssigt og udokumenteret grundlag A/Preben Brandt, dr. med og medlem afgaderummets bestyrelse l går, fredag d.21111, blev Gaderummet - være-, bo- og behandlingssted for udstødte og hjemløse unge, ryddet. Det skete uden det forudgående varsel, som er almindelig retspraksis, og samtidig med at sagen fortsat behandles i Statsforvaitningen og desuden er kæret til Højesteret. Som bestyrelsesmedlem og med mange års erfaring inden for hjemløseområdet, har jeg fulgt Gadcrummets sag tæt. Gaderummet er blevet lukket til trods for at det faglige værdigrundlag og arbejdsformen er forblevet uændret i forhold til det, som Velfærdsrninisteriet i sin tid godkendte som baggrund for bevillingen til økonomisk støtte.. Og det er netop det arbejde jeg opfatter, som del der gør Gaderummet til en uundværlig brik i det sociale system. Med den alternative faglige tilgang, har man formået at rumme unge, som det etablerede sociale systems institutioner ikke har kunnet samle op. Kommunens fremgangsmåde i sagen, er efter min mening en meget paradoksal måde at føre socialpolitik på, og det vækker min bekymring. Med lilin erfaring indenfor arbejde med marginaliserede, kanjeg fuldt ud stå inde for Gaderummets praksis, som jeg opfatter som fagligt velfunderet og et fremskridt inden for området. Derfor bak ker jeg fortsal op om Gaderummets personale og linder det utilstedeligt, at man på et fejlagtigt og dårligt dokumenteret grundlag nedlægger og miskrediterer det arbejde og den faglige tilgang, som personalet med et ukueligt engagement og unikke kompetencer, har formået at praktisere med stor succes. Når man lukker en hel institution og sætter unge på gaden og fratager 200 unge hjemløse et sted at komme og el sted at få den støtte, som de så hårdt har brug for, bør man kunne fremlægge dokumentation for de anklager, som man baserer sin beslutning på. Dette har ikke været tilfældet i sagen med Gaderununet, hvorfor jeg kraftigt må tage afstand fra kommunens håndtering af sagen,.jeg håber, at ministeriet og kommunen kommer på bedre tanker. Det vihe være samtidig være klædeligt. hvis kommunen fremlægger ordentlig dokumentation for det grundlag og de anklager, som Gaderununet lukkes på. Kontakt: Preben Brandt, mobil: i Imps :/lmail.go()gle.com;maill?ui=2&ik~2bt1 cd3 85e&view=l?t&seareh=inbox&msg,,:, ] l"

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Materiale til spiller i OIK:

Materiale til spiller i OIK: Materiale til spiller i OIK: Du har valgt at spille ishockey i OIK!!!! Enten starter du nu som ny spiller, eller også har du været her i nogen tid, og har allerede fundet glæden ved at bruge fritiden på

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder 5-16 år 18 uger PERSPEKT Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder Perspekt øger elevernes forståelse for forskellighed og deres evne til konfliktløsning.

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vejle 21. Movember 2013

Vejle 21. Movember 2013 HÅNDTERING AF PROBLEMSKABENDE ADFÆRD LOS Vejle 21. Movember 2013 Leif Grieffelde Psykolog Bo Hejlskov Elvén & PsykologCompagniet Low- arousal Vlgang Hvad forstår vi ved problemskabende adfærd? Hvad er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Atju h-asger og det store fodboldnys

Atju h-asger og det store fodboldnys Jesper Tolstrup Thomas Balle Andre bøger i serien: Lille kloge bi zoomer ind på Buster Baktus den store vaskehænderbog (om bakterier og hygiejne) Ulrik T. Skafte og Stine Gram Sørensen Jeg er plejebarn

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Greibe E-mail: kigre@aarhus.dk

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere