Natura 2000 i det. kontinentale område

Transkript

1 Natura 2000 i det kontinentale

2 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Forfatter: Kerstin Sundseth, Ecosystems Ltd., Bruxelles. Ansvarshavende redaktør: Susanne Wegefelt, Europa- Kommissionen, Natur og Biodiversitet, Kontor B2, B-1049 Bruxelles. Bidragydere: John Houston, Mats Eriksson, Marco Fritz. Forfatternes tak: Vi takker Det Europæiske Temacenter for Biodiversitet og SADL-afdelingen ved det katolske universitet i Leuven for at stille data til tabeller og kort til rådighed. Grafik: NatureBureau International. Billeder: forside: HOVEDBILLEDE: naturlig bøgeskov, det centrale Tyskland, Thomas Stephan, Nationalpark Hainich. INDSATTE BILLEDER FRA TOP TIL BUND: ukendt, Geert Raeymaekers, H. Baumgartner, Nationalpark Donauauen, C. Aschenmeier. Bagside: Mittlere Elbe, Tyskland, Guido Puhlmann, Biosphärenreservat Flusslandschaft Mittlere Elbe. Yderligere oplysninger om Natura 2000 findes på Indhold Det kontinentale det centrale Europa... s. 3 Natura 2000-arter i det kontinentale... s. 5 Kort over Natura 2000-lokaliteter i det kontinentale... s. 6 Natura 2000-habitattyper i det kontinentale... s. 8 Forvaltningsforhold i det kontinentale... s. 10 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål om Den Europæiske Union Nyt frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Oplysninger om Den Europæiske Union findes på internettet ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010 De Europæiske Fællesskaber, s. 21 x 29,7 cm ISBN doi: /6267 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Alle billeder er ophavsretligt beskyttet og må ikke benyttes, medmindre der foreligger forudgående skriftlig tilladelse fra fotograferne. Printed in Belgium Trykt på genbrugspapir, som har fået tildelt EU-miljømærket for grafisk papir. 2 Natura 2000 i det kontinentale

3 Det centrale Europa Hainichbøgeskoven om foråret, Tyskland. Billede Buchenwaldinstitut.eV Det kontinentale det centrale Europa Det kontinentale dækker mere end en fjerdedel af EU og strækker sig i et bredt bånd fra vest mod øst, fra det centrale Frankrig og hele vejen over til den østlige udkant af Polen i nord og ned til Rumænien i syd. Uden for EU strækker t sig videre til Uralbjergene på grænsen til Asien. Mod syd er t næsten helt delt op i to dele, adskilt af de høje bjergkæder i det alpine og stepperne i det pannoniske. Dele af kystlinjerne bag Adriaterhavet og Østersøen indgår også i t. I alt har 13 EU-medlemsstater geografiske arealer, som helt eller delvist indgår i det kontinentale. Det drejer sig om store dele af Bulgarien, Frankrig, Italien, Polen, Tjekkiet, Tyskland og desuden betydelige dele af Belgien, Danmark, Rumænien, Slovenien og Østrig. Kun Luxembourg har hele sit geografiske areal beliggende i det kontinentale. Omvendt indgår kun 3 % af Sverige i t. Overordnet set er klimaet kendetegnet af stærke kontraster mellem kolde vintre og varme somre. Det kontinentale klima bliver mere udtalt, når man bevæger sig fra vest mod øst. I den østlige del af t ses oftere ekstreme forhold i form af varme og kulde samt vådt og tørt klima, hvilket i stor udstrækning indvirker på vegetationen. Mod vest bliver kendetegnene mindre markante på grund af påvirkningen fra havet, som giver mildere forhold. I Warszawa ligger temperaturerne i januar måned typisk et godt stykke under frysepunktet, mens de i Alsace ofte ligger over 0 C. Landskabet i det kontinentale er overordnet set fladt mod nord og mere kuperet mod syd, dog med undtagelse af de udstrakte flodsletter i Podalen og Donaudalen. Det store nordeuropæiske lavland dækker store dele af Danmark, Nordtyskland, Polen og Rusland. Det enorme areal, som er formet af gletsjernes fremrykning og tilbagetrækning, var engang dækket af lavtliggende, løvfældende bøgeskove, afbrudt af udstrakte flodsletter, marskr og højmoser. En stor del af disse skove er dog siden blevet ryddet for brændsel og tømmer og erstattet af landbrugsproduktion i stor skala. Omdannelsen har været så markant, at t i dag ofte beskrives som Europas»kornkammer«. Syd for disse sletter findes et morænebælte, som indeholder i tusindvis af søer og lavmoser omkring det pommerske i det østlige Tyskland og Polen. Arealet er et af de tyndest befolkede r i det kontinentale bælte, ikke alene på grund af det uvejsomme terræn, men også på grund af den strategiske placering efter de to verdenskrige som grænse mellem øst og vest. Længere mod syd kommer vegetationen efterhånden under større påvirkning af forholdene i Middelhavst og det subalpine. De lavere højder i Alperne, Appenninerne og Karpaterne og de bjergfulde r omkring Vogeserne, Ardennerne og Schwarzwald huser eksempelvis mange arter og naturtyper, som også kan observeres i det alpine. Nogle af Europas vigtigste floder gennemstrømmer det kontinentale, f.eks. Donau, Elben, Loire, Oder, Po, Rhinen og Weichsel. Der er tale om floder, som har haft stor økonomisk betydning over årene, fordi de har forbundet de nordlige og sydlige r via indre vandveje. Konsekvensen har været, at de fleste floder er blevet reguleret og omdannet til kanaler, hvilket har medført et dramatisk tab af store r med lavlandsnaturtyper og -arter. Natura 2000 i det kontinentale 3

4 På trods af forandringerne har det kontinentale stadig en forholdsvis høj grad af biodiversitet. Området ligger på overgangen mellem en lang række forskellige biogeografiske zoner og har derfor mange af de samme arter som andre r. Område Det atlantiske Deltagende lande Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland. % af EU s 18,4 Det centrale Europa Efter den seneste istid vendte planter og dyr ad forskellige ruter tilbage og genkoloniserede det centrale Europa. Nogle kom fra Alperne og Karpaterne, mens andre vandrede mod nord fra Middelhavet eller fra Balkanhalvøen. Men samtidig var der andre planter og dyr, som kom fra øst. Resultatet er en bemærkelsesværdigt stor diversitet af planter, dyr og naturtyper, selv om kun få af dem er helt og holdent endemiske. Befolkningstætheden er generelt høj i t, især i de nordligt beliggende byr i Danmark, Polen og Tyskland. Centraleuropa var i mange år Europas vigtigste industri og leverede en stor del af ts forsyninger af kul, jernmalm, kobber og stål. Hele r er præget af store industrikoncentrationer, eksempelvis Ruhrdistriktet i det vestlige Tyskland. Der findes lignende r i Polen, det østlige Tyskland og Tjekkiet. Dette distrikt, der også er kendt som Den Sorte Trekant, er ramt af omfattende forurening fra industrien. Minedrift i åbne brud, kobberudvinding, afbrænding af brunkul (lignit) osv. har skabt store mængder toksiske biprodukter. Det betyder, at Den Sorte Trekant den dag i dag fortsat er et af Europas mest forurenede r. Det boreale Det kontinentale Alpet Det pannoniske Estland, Finland, Letland, Litauen, Sverige. 18,8 Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Østrig. Bulgarien, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig. Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Oktober ,3 8,6 Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn. 3,0 Steppet Rumænien. 0,9 Sortehavst Bulgarien, Rumænien. 0,3 Middelhavst Det makaronesiske Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal, Spanien. 20,6 Portugal, Spanien. 0,2 4 Natura 2000 i det kontinentale

5 Natura 2000-arter i det kontinentale Billede Lubomir Hlasek Det kontinentale huser 184 dyrearter og 102 sjældne plantearter i henhold til habitatdirektivet og desuden mere end en tredjedel af alle de fugle, som er medtaget i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet. Mange af arterne har tilknytning til de karakteristiske bøge-, ege- og avnbøgeskove, der er typiske for t. Blandt de typiske fuglearter skal f.eks. nævnes sortspætte (Dryocopus martius), rød glente (Milvus milvus), hjerpe (Bonasa bonasia) og hvidhalset fluesnapper (Ficedula albicollis). I løvtaget har en myriade af insekt- og plantearter fundet sig en niche i det store antal mikrohabitater i skoven. Eftersom der er et stort antal floder, marskr, enge på flodsletter og andre naturtyper i vådr i det kontinentale, er der også en god repræsentation af ferskvandsarter. Der er eksempelvis odder (Lutra lutra), som stadig er forholdsvis udbredt på trods af den stadig større belastning fra forurening og tab af naturtyper. Desuden er der et markant antal fiskearter. Mere end to tredjedele af de arter, som er medtaget i habitatdirektivet, findes her, blandt dem en række sjældne endemiske arter som spidshovedet aborrefisk (Zingel zingel) eller donaulaks (Hucho hucho). Det kontinentale huser også mange sjældne paddearter. Otte arter, der er anført i habitatdirektivet, optræder alene i Podalen. Blandt disse arter kan nævnes en sjælden underart af den europæiske løgfrø (Pelobates fuscus insubricus), to arter af hulesalamander (Hydromantes ambrosii og Hydromantes strinatii) samt den sky hulepadde eller olm (Proteus anguinus). Sidstnævnte art findes især i hulesystemerne i Slovenien, hvor den lokalt går under navnet»menneskefisken«på grund af dens blege hudfarve. Arten bliver 25 cm lang. Det sjældne amfibiedyr har i årevis givet forskerne grå hår i hovedet på grund af dens evne til at blive seksuelt modent uden at have gennemgået metamorfose. Som det er tilfældet i andre af Europas r, er en stor del af landskabet stærkt påvirket af landbrugets Rødbuget klokkefrø (Bombina bombina) Rødbuget klokkefrø, der passende har fået sit navn efter den strålende farve på bugen, som den bruger til at skræmme rovdyr væk, lever et ellers beskedent liv i og omkring lukkede og solbeskinnede småsøer. Dens foretrukne levesteder er de ekstensive græsenge på kalciumrig jord i det centrale og østlige Europa. De fuldt udvoksede frøer overvintrer på landjorden, men tilbringer de fleste af forårs- og sommermånederne i deres ynglesøer. På dette tidspunkt er luften fuld af frøernes klagende parringslyde. Uheldigvis udnyttes mange af disse levesteder i dag til intensivt landbrug, og derfor er de bedste søer blevet pløjet væk eller er ramt af stærk forurening. Derfor er populationerne af rødbuget klokkefrø styrtdykket. Der er nu iværksat tiltag, der skal genoprette søerne og deres omgivelser i forskellige lande, eksempelvis Danmark og Tyskland. Desuden genudsættes der dyr, som er opdrættet i fangenskab, i håbet om at styrke de eksisterende populationer. tilstedeværelse. Selv om intensivt stordriftslandbrug er meget fremherskende i dag, findes der stadig vigtige lommer af delvist naturlige græsarealer og enge, som forvaltes ekstensivt, især i de østlige og sydlige dele af t. Det er r, som tiltrækker arter som engsnarre (Crex crex) eller hvid stork (Ciconia ciconia), der er afhængige af tilstedeværelsen af ekstensivt landbrug for at kunne overleve. Det anslås, at der findes omtrent storke alene i Polen, idet en fjerdedel af verdens bestand yngler på græsarealerne mellem floderne Oder og Bug. Græsarealerne og vådengene huser desuden en lang række plantearter, eksempelvis så sjældne planter som bøhmisk klokkeblomst (Campanula bohemica) og tysk ensian (Gentianella germanica). Natura 2000-arter Billede A. E. Zitek Donaulaks (Hucho hucho) Denne centraleuropæiske fisk af laksefamilien lever udelukkende i ferskvand. Den kan blive op til to meter lang og veje op til 100 kg. Arten var engang meget udbredt i Østrig og det sydlige Tyskland, men faldt dramatisk i antal efter opførelsen af en række store vandkraftværker, som effektivt blokerede for mange af dens naturlige gydevandløb. I dag findes den kun i fire adskilte bifloder, som løber ud i den østrigske del af Donau. En af artens sidste bastioner er flodsystemet Pielach-Melk i Niederösterreich. Her er gyderne stadig forholdsvis intakte, men adgangen begrænses af ikke mindre end 13 forhindringer, eksempelvis fiskefarme og små vandkraftmøller, der ligger placeret over en afstand på 45 km. Der har siden 1999 været arbejdet på at gøre det muligt for laksen at passere disse forhindringer og på i sidste instans at skabe et sammenhængende flodforløb på 78 km, som skal gøre det lettere at genetablere kontakten mellem de isolerede populationer. Natura 2000 i det kontinentale 5

6 Natura 2000-lokaliteter Kort over Natura 2000-lokaliteter i det kontinentale Listen med Natura 2000-lokaliteter i det kontinentale blev første gang vedtaget i december 2004 og er senere opdateret i november 2007 og igen i december Der findes i det kontinentale i alt lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) i henhold til habitatdirektivet og desuden særlige beskyttelsesr (SPA) i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er i mange tilfælde et betydeligt sammenfald mellem visse SCI- og SPA-r, hvilket betyder, at tallene ikke er kumulative. Det vurderes dog, at rne i alt dækker over 10 % af ts samlede areal. D. Depree 1 Champagne Ardennes A. Balthazard G. Raeymeakers Antal naturtyper i bilag I samt arter eller underarter i bilag II i habitatdirektivet Område Habitattyper Dyr Planter Det atlantiske Det boreale Det kontinentale Alpet Det pannoniske Steppet Sortehavst Middelhavst Det makaronesiske Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Tallene er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter findes i to eller flere biogeografiske r. Fugle i bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke medtaget, idet de ikke er kategoriseret efter biogeografiske r. SCI SPA SPA og SCI Kortet er baseret på lokaliteternes koordinater, som er stillet til rådighed af Europa-Kommissionen gennem SADL-divisionen ved universitetet i Leuven, oktober Elsenborggræst F. Vassen Område Antal SCI Samlet areal (km²) Landareal (km²) % af samlet landareal Antal SPA Samlet areal (km²) Landareal (km²) % af samlet landareal Det atlantiske , ,4 Det boreale , ,8 Det kontinentale , ,4 Alpet , ,1 Det pannoniske , ,5 Steppet , (*) 8 628(*) 24,4 Sortehavst , ,8 Middelhavst , ,0 Det makaronesiske , ,3 I ALT , ,5 Kilde: Det europæiske temacenter for biodiversitet (Det Europæiske Miljøagentur) Oktober Tal for SPA (særlige beskyttelsesr) og SCI (lokaliteter af fællesskabsbetydning) er ikke kumulative, idet mange naturtyper og arter findes i to eller flere biogeografiske r. Visse lokaliteter er beliggende på grænsen mellem to r. Databasen giver ikke mulighed for at opdele lokaliteter mellem flere r, og derfor kan nogle lokaliteter være talt med to gange. Procentsats for havr er ikke tilgængelig. SPA er ikke udpeget i henhold til biogeografiske r. SPA-areal for steppet er beregnet på basis af tilgængelige GIS-data. 6 Natura 2000 i det kontinentale

7 Buchenwalkinstitut.eV. Nationalpark Hainich 4 Hainich D. Kjaer 5 Fotos K. Sundseth 5 Mols Bjerge R.Clement/ 3 Ourdalen Biebzra National Park 6 Biebzramarskt G. Klosowscy Sumava National Park 7 Sumavanationalparken 8 J. Hlasek 8 Lafnitzfloddalen Parco Delta del Po Podeltaet 9 I. Modic 9 Rakov Škocjan elf_14/flickr.com A. Hodalič R. Czech Cheile Nerei 12 Mladen Vasilev BBL Hartberg A. Sylwester 12 Srebarna-søen Chavdar Nikolov Natura 2000 i det kontinentale 7

8 Vådeng med irisplanter, Slovakiet. Billede M. Lohmann. Indsat billede: hvid stork. Billede J. Hlasek Natura habitattyper i det kontinentale Før landbruget opstod, var store dele af det kontinentale domineret af løvfældende skove. De klimatiske forhold og jorden er særdeles velegnet til løvskove, eksempelvis bøg (Fagus sylvaticus), som primært ligger i dette. Længere mod øst erstattes bøg gradvist af eg og avnbøg, mens nåletræerne ses oftere og oftere mod nord i r med højt terræn og dårlige jordtyper, især på forholdsvis kølige nordvendte skråninger. Disse yderst righoldige naturtyper spiller en stor rolle for arternes udbredelse, eftersom de udgør en naturlig økologisk korridor, som giver vilde dyr og planter mulighed for at bevæge sig igennem et ellers mere og mere uigennemtrængeligt landskab. Desværre er mange af disse flodnære naturtyper efterhånden forsvundet eller blevet isoleret og er blevet langt mindre i størrelse. Engang var det også almindeligt forekommende med striber med skovbevokset højmose, skov på flodaflejret jord og blandede skove langs med flodbredderne i de fleste floddale og på flodsletterne. Disse yderst righoldige naturtyper spiller en vigtig rolle som naturlige korridorer gennem det vidtstrakte landskab. Imidlertid er de fleste forsvundet og forekommer i dag i mindre og mindre udstrækning. Omdannelsen fra skov til opdyrkede marker, enge og græsningsarealer blev i de fleste tilfælde realiseret af nybyggere, som kom til for hundreder af år siden. De delvist naturlige levesteder, som opstod på denne baggrund, udviklede sig efterhånden til værdifulde reservoirer for oprindelige arter, men også disse er i dag truet af en nedgang i den traditionelle forvaltning, mens mere intensivt landbrug vinder frem. I dag dækker græsarealer ca. en sjettedel af det kontinentale, idet der er tale om subalpine enge og kalkholdige græsr, som er forholdsvis højt beliggende, til høenge og græsarealer på flodaflejret jord. Billede Naturtyper i Natura 2000 Podeltaet Det lavtliggende Podelta, som ligger langs med Adriaterhavskysten i det kontinentale, er det største våd i Italien og et af de mest produktive i Middelhavst. Det dækker ca km², hvoraf mere end en tredjedel er beskyttet som et særligt beskyttelses (SPA) i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet. Der findes mere end 280 fuglearter her, herunder den sjældne tophejre (Ardeola ralloides), dværgskarv (Phalacrocorax pygmaeus) og hvidøjet and (Aythya nyroca). Den store artsmangfoldighed skyldes de sammensatte forhold, som land-, flod- og kystnaturtyperne udgør. Floder, marskr, sandklitter, kystlaguner, ferskvandsvådr, gamle fyrreskove og blandede egeskove udgør sammen et righoldigt»kludetæppe«af sammenflettede naturtyper. Arter fra det kontinentale lever side om side med arter fra Middelhavst. Den lange tradition med menneskelig udnyttelse har bidraget yderligere til ts komplekse sammensætning. Imidlertid har aktiviteternes omfang og den industrielle udvikling i nyere tid haft en pris for Podeltaets naturrigdomme. Der udfoldes i dag bestræbelser for at gøre en mere forenet indsats for den langsigtede forvaltning af hele deltaet på tværs af alle sektormæssige grænser. 8 Natura 2000 i det kontinentale

9 Græsarealerne på flodaflejret jord var engang også ekstensive og dækkede store r gennem floddalene. Selv om de er blevet langt mindre i størrelse, udgør de stadig et opholdssted for mange sjældne vådarter, eksempelvis sibirisk iris (Iris sibirica), engsnarre (Crex crex) og vandsanger (Acrocephalus paludicola). Blandt de øvrige typiske naturtyper i vådr kan nævnes søer og højmoser samt udstrakte ferskvandsmarskr og lavmoser. Biebrzafloddalen, der ligger i det nordøstlige Polen, huser f.eks. en af de største og mindst ødelagte marsklandskomplekser i det centrale Europa. Det skyldes det faktum, at selve floden stadig har en forholdsvis intakt hydrologi, som betyder, at floden kan distribuere sin vandmængde langt ind over den flade slette. Andre steder gennemtrænger omfattende hulesystemer karstlandskabet. Disse udgør et vigtigt tilholdssted for mange sjældne flagermusarter og andre specialiserede dyr og planter. Sumavahulerne i Tjekkiet og Postojnahulerne i Slovenien er nogle af de største hulesystemer i det centrale Europa og er hver især et vigtigt opholdssted for nogle af Europas mest sjældne flagermusarter. Indlandsklitter er en anden usædvanlig, men karakteristisk naturtype i det kontinentale. I sidste istid blev der aflejret sand i store dele af det centrale Europa, eller det bundfældede sig som sediment af de store floder. Som det er sket med sandformationerne i kystrne, er der udfoldet store bestræbelser for at stabilisere disse uopdyrkede arealer med plantning af nåletræer og berigelse af jorden. Det betyder, at de tilbageværende klitter og specialiserede planter og dyr, som lever her, i dag er meget begrænsede i udstrækning og antal, ligesom der er tale om omfattende fragmentering. Der findes desuden en lang række kystnaturtyper langs det kontinentale s nordlige og sydlige kystlinjer. Der findes både åbne havkysttyper, strande og rullesten, saltenge, laguner, klitter, klitheder og kystnære skovr, som alle danner basis for en righoldig forekomst af vilde dyr og planter. To af de største vandremilesystemer i Europa, Råbjerg Mile i Jylland og Slowinskistrædet i Polen, hører hjemme i det kontinentale. Bialowiezaskoven Bialowiezaskoven, som dækker omtrent hektar, og som ligger på grænsen mellem Polen og Belarus, er et de r i Europa, der har overlevet længst tid med blandede naturlige skove. Området var oprindeligt et privat jagtreservat for polske konger og russiske tsarer, men har siden 1920 erne været strengt beskyttet som naturreservat. Det betyder, at der kun har været få skovbrugsmæssige aktiviteter i t, og det har givet mulighed for dannelsen af en enestående rig artsmangfoldighed. Der er hidtil registreret op til 632 karplantearter, som hermed repræsenterer næsten en tredjedel af alle de planter, som er registreret i Polen. Der er desuden registreret mere end 230 fuglearter, herunder mange ørne-, ugle- og spættearter. Der er vigtige bestande af ulv, los og odder her, men skoven er måske mest kendt for dens population af europæisk bison. Denne art blev udryddet i 1919, men blev under nøje overvågning genudsat med succes ti år senere. Populationen er siden da vokset til over 700 dyr, men eftersom der er et begrænset antal kildedyr, er arten stadig meget sårbar over for genetisk indavl. Skoven og træerne, der er hundreder af år gamle, trues samtidig af indgribende skovbrugsaktiviteter. Billede: Andrzej Keczyński Naturtyper i Natura 2000 Billede: F. Vassen Tungmetaltålende græsland Tungmetaltålende græsland findes på jorder, som indeholder forhøjede værdier af tungmetal, eksempelvis bly, zink, krom eller kobber. Denne naturtype har sin primære udbredelse på ikke-naturlige lokaliteter, hvor der tidligere har været mineaktiviteter (naturtypen har benævnelsen kalamin efter en af de ældste zinkminer i Belgien, La Calamine). Næsten naturlige eksempler på naturlige dagforekomster af sten og flodgrus findes mere lokalt. Selv om tungmetaller normalt er toksiske for planter, findes der visse arter, eksempelvis zinkviol (Viola calaminarina), forårssandvåner (Minuartia verna) og Youngs skovlilje (Epipactus youngiana), som har tilpasset sig særlig godt til tilstedeværelsen af disse toksiske stoffer. Det lave indhold af næringsstoffer og indholdet af tungmetaller bidrager til at holde vegetationen åben og forsinke successionen, hvilket giver disse mere specialiserede planter mulighed for at trives uden konkurrence fra normalt kraftigt voksende kolonisatorer. Natura 2000 i det kontinentale 9

10 Selektivt skovbrug med anvendelse af heste i Nationalpark Hainich. Nationalpark Hainich Forvaltningsforhold i det kontinentale Store dele af det kontinentale landskab har undergået betydelige forandringer efter hundreder af år med ændrede former for arealanvendelse. Store arealer med bøgeskov blev ryddet for at skaffe træ til industriovne og give plads til intensivt stordriftslandbrug. Vådr og flodsletter blev drænet for yderligere at øge mulighederne for landbrugsbesiddelser. Floder blev opdæmmet, omdannet til kanaler og reguleret med det formål at forhindre oversvømmelser og for at skaffe indre vandveje. I det 19. århundrede opstod der sværindustri overalt i vigtige r som Ruhr-distriktet og Den Sorte Trekant mellem Tyskland, Polen og Tjekkiet. Lokalt steg befolkningstallet kraftigt, efterhånden som folk flyttede til disse r i deres søgen efter arbejde. Det fik en afgørende betydning for miljøet. Store landarealer blev omdannet til by- og industrir. Forureningen begyndte at skabe store problemer. Det var kun naturtyper på forholdsvis dårlig jord, eksempelvis højmoser, marskr og heder, der undgik de store forandringer. Disse r var underlagt ekstensiv forvaltning, hvis der overhovedet var nogen forvaltning. Det var tilfældet i r omkring Pommern, i det centrale Bulgarien og på Massif Central i Frankrig. Områderne huser fortsat store arealer med værdifulde højmoser, marskr, skove og græsarealer. Ligeledes er der mange r i grænseegnene mellem det gamle Øst- og Vesteuropa, som i årtier efter 2. verdenskrig Billede J. Hlasek Forvaltningsforhold Sortspætte. Billede J. Hlasek Forvaltning af arter i henhold til bilag IV eksempel: hamsteren Den europæiske hamster (Cricetus cricetus) var engang udbredt i landbrugsr i hele det kontinentale. Arten blev fundet i næsten hver eneste afgrødetype fra hvede, rug, havre, byg og majs til sukkerroe hvor den om natten gravede komplicerede løbegange ind i den lerholdige jord og indsamlede frø og andre fødevarer. I årevis blev hamsteren jaget som et skadedyr i landbruget og blev lokket i fælder for at blive solgt som pels, men så begyndte arten at falde i antal efter indførelsen af det intensive mekaniserede landbrug. Populationerne faldt så kraftigt, at arten i dag er beskyttet i de fleste lande i henhold til bilag IV i habitatdirektivet. For at de stadigt mere isolerede bestande af hamstere kan overleve på sigt er der dog også brug for aktive forvaltningstiltag. Mange lande har for nylig indført bevaringsplaner for hamsteren, idet der arbejdes for at indgå særlige forvaltningskontrakter med lokale landmænd, som tager hensyn til hamsteren. Landmændene kan i nogle lande modtage supplerende betalinger i henhold til EU s landbrugsmiljøordninger, hvis de er indstillet på et udføre en række enkle tiltag, der er gavnlige for hamsteren. Blandt tiltagene kan nævnes beplantning af striber med lucerne langs markernes kanter, begrænsning af brugen af kunstgødning, rotteudryddelsesmidler og ukrudtsbekæmpelsesmidler, pløjning af furer, som højst er 20 cm dybe, samt høstning senere end midt i oktober. 10 Natura 2000 i det kontinentale

11 Billede Nationalpark Donau-Auen Internationalt samarbejde om Donaus flodbækken Donau har et forløb på tusindvis af kilometer, fra udspringet langt oppe i Schwarzwald og ned til udmundingen ved de udstrakte deltasletter langs med Sortehavet. Floden gennemløber undervejs en række lande. Floden har i århundreder haft stor økologisk, kulturel og økonomisk betydning for alle de berørte lande. I erkendelse af flodens enorme værdi har der siden 1985 været udfoldet bestræbelser på at stoppe og endnu vende nogle af de værste følgevirkninger af forureningen og udviklingen. En international konvention om beskyttelse og forvaltning af Donau blev undertegnet af alle de involverede flodstater i 1991, og i 1994 vedtog miljøministrene en strategisk handlingsplan. En international kommission for beskyttelse af Donau blev samtidig nedsat til støtte for handlingsplanen. Kommissionen er efterfølgende blevet udpeget som koordinerende myndighed i arbejdet med at udarbejde en forvaltningsplan for Donaus flodbækken i henhold til vandrammedirektivet. Forvaltningsforhold ikke ændrede sig væsentligt. Det er, som om tiden har stået stille her. Men med sammenbruddet af de kommunistiske regimer og genåbningen af de nationale grænser sker der nu også her en hastig forandring af den eksisterende arealanvendelse, det være sig ved, at rne enten forlades eller bliver genstand for intensiv udnyttelse. Reformen af den fælles landbrugspolitik og indførelsen af betaling på grundlag af landbrugsareal og således afkoblet fra produktionen kan bidrage til, at der kommer mindre fart på processen. Det faktum, at Natura 2000 nu nævnes specifikt i EU s forordning til støtte for udvikling af landdistrikter, er et vigtigt politisk skridt i retning af en bedre integration af landbrug og bevaring. Selv om landskabet er forholdsvis velbeplantet med skov i sammenligning med det atlantiske (ca. 27 % af landt), består kun en lille del af skovrne af delvist naturlige løvtræer. Det vurderes, at mere end 75 % af de oprindelige skove er gået tabt, og at det, som er tilbage, har gennemgået voldsomme forandringer på baggrund af kommercielle forvaltningspraksisser. Skovfyr (Pinus sylvestis), som under normale forhold kun findes på forholdsvis dårlig jord, er i dag den dominerende art i kommercielle plantager. Alene i Tyskland udgør arten 72 % af alle skove. Også luftforureningen fra industrielle aktiviteter har haft konsekvenser for ts biodiversitet og herunder især skovene. Store udledninger af svovldioxid, nitrogenoxid og ammoniak er eksempelvis hovedårsagen til syreregn. Dette fører ikke alene til omfattende beskadigelse af skovvegetationen, men gør også træbestanden mere sårbar over for naturens destruktive kræfter, såsom kraftig vind og storm, samt over for indførte skadedyr og sygdomme. Det vurderes, at en betydelig del af træbestanden i Polen og Tjekkiet som en konsekvens heraf er ramt af delvist bladtab. Områdets floder, flodsletter og andre vådr er også hårdt ramt af de høje forureningsniveauer fra industrien og landbruget. Mange vandløb er derfor blevet sterile. Mange floder har over de sidste 200 år gennemgået store fysiske forandringer. De er blevet omdannet til kanaler, rettet ud, fordybet, inddæmmet og opstemmet. Nogle af floderne, eksempelvis Rhinen, er blevet til vigtige vandveje. Andre floder har markant ændret karakter på grund af vandkraft. De omkringliggende flodsletter er også blevet drænet og omdannet for at skabe mulighed for landbrug og forebygge oversvømmelser. På trods af disse dramatiske forandringer findes der stadig fragmenter af de oprindelige, naturlige og delvis naturlige levesteder langs de fleste store floder, men det må tilføjes, at arealerne er meget små i sammenligning med tidligere. I erkendelse af disse floders både økonomiske og økologiske værdi er der bestræbelser i gang for at indføre mere skånsomme forvaltningsløsninger og om muligt genoprette dele af flodernes naturlige dynamik. Gennem vandrammedirektivet kræves der nu en samlet forvaltningsmetode for alle de store floder i hele deres længde samt de tilknyttede afvandingsr, på tværs af politiske og sektormæssige grænser. Engsnarre. Billede E Barbelette, LPO Natura 2000 i det kontinentale 11

12 European Commission I denne serie: Natura 2000 in the Atlantic Region Natura 2000 in the Boreal Region Natura 2000 in the Continental Region Natura 2000 in the Alpine Region KH DA-C Natura 2000 i det atlantiske Natura 2000 i det boreale Natura 2000 i det kontinentale Natura 2000 i alpet Natura 2000 in the Black Sea Region Natura 2000 in the Macaronesian Region Natura 2000 i det pannoniske Natura 2000 i steppet Natura 2000 i Sortehavst Natura 2000 i Middelhavst Natura 2000 i det makaronesiske EU består af ni biogeografiske r, hver med sin karakteristiske sammensætning af vegetation, klima og geologi. Lokaliteter af fællesskabsbetydning udpeges i hvert på basis af nationale lister, som fremsendes af alle de medlemsstater, der er repræsenterede i t. Ved at samle indsatsen på EU-plan bliver det lettere at bevare arter og naturtyper under lignende naturforhold på tværs af de forskellige medlemsstater, uanset politiske og administrative skel. Sammen med de særlige beskyttelsesr i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet udgør de lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udpeget for hvert biogeografisk, det økologiske Natura 2000-netværk, som består af alle EU s 27 medlemsstater. Billede Guido Puhlmann, Biosphärenreservat Flusslandschaft Mittlere Elbe ISBN