Læseplan for forebyggelse

Transkript

1 Læseplan for forebyggelse Skive Kommunes skoler

2 Forord Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne. Sokrates Ungdommen og dens gøren og laden har altid været til debat, men hvis man kikker tilbage til Sokrates, som levede mere end 400 år før Jesus fødsel, kan man se, at synet på ungdommen ikke har ændret sig meget til i dag, selvom samfundet har ændret sig betydeligt. Ungdommen er hele tiden på forkant af udviklingen og heldigvis for det. Men vilkårene for unge mennesker er meget forskellige, både socialt og økonomisk, hvilket betyder, at ikke alle unge uden videre bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. Jeg tror ikke på, at nogen ønsker at være udenfor fællesskabet, tværtimod er jeg sikker på, at alle ønsker at være en del af fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at vi gennem en forebyggende indsats er med til at give de unge, der har det svært med sig selv og samfundet, redskaber til at sikre, at de kan få en udvikling, så de også kan være en del af fællesskabet og være med til at påtage et ansvar for fremtiden både for dem selv og for samfundet. 2

3 Læseplanen for den forebyggende indsats er det redskab vi bruger til dette. Læseplanen giver et fælles grundlag for fritidsvejlederarbejdet på skolerne og sikrer ensartethed i det forebyggende arbejde på alle Skive kommunes skoler. Læseplanen kan være med til at skabe et fælles værdisæt blandt forældre i kommunen m.h.t. hvad man vil acceptere omkring børns adfærd, og være med til at sætte fælles normer. Ungdomskulturerne ændrer sig meget hurtigt, hvorfor det er vigtigt at læseplanerne føres á jour ofte. Her i kommunen sker det hvert andet år på samme måde som virksomhedsplanen. Læseplanen er et virkeligt godt arbejds- og planlægningsredskab for de enkelte lærere og lærerteams på skolerne. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at forældre, elever og skolerne drøfter læseplanens muligheder, så det forebyggende arbejde kan indgå på alle klassetrin. April 2012 Peder Christensen Formand BFU Skive Kommune 3

4 Baggrund I 2005 vedtog Skive Kommune, som noget nyt, en læseplan for det forebyggende arbejde i kommunen gældende for to skoleår. Nedenstående læseplan er en revideret udgave af de tre tidligere. Læseplansudvalget, som har forestået revideringen, har bestået af: Lene Sarup, fritidsvejleder, Breum Skole Ellen Fiil Hjorth, fritidsvejleder, Jebjerg Skole Gitte Frederiksen, fritidsvejleder, Brårup Skole Peter Kjærsgaard Rasmussen, fritidsvejleder Resen Skole Anders Kaastrup Olesen, koordinator for fritidsvejlederne i Skive Kommune Denne læseplan er en revideret udgave af den foregående læseplan, godkendt i Skive Kommunes Børne- og Familieudvalg i maj Ifølge folkeskolelovens 7 indgår følgende obligatoriske emner i den undervisning, der ikke er tildelt et selvstændigt timetal, men er integreret i de øvrige fag: 1. Færdselslære 2. Sundheds-, seksual - og familieundervisning. 3. Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering. 4. Kriminalpræventiv undervisning ( ikke lovfæstet!) Denne læseplan omhandler punkterne 2 og 4. Formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen Stk. 1: Formålet med forebyggende arbejde i folkeskolen er, at eleverne tilegner sig indsigt i og forståelse for forskellige livsvilkår og værdier. Dette skal give indblik i, hvilke faktorer der kan medvirke til, at nogle børn og unge bliver kriminelle, mens andre børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. 4

5 Stk. 2: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. Stk. 3: Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne styrker et normsæt og udvikler forudsætninger for, at de hver for sig og i fællesskab kan tage kritisk stilling og fremme ansvarlighed over for den enkeltes og de fælles problemstillinger. Anvendelse af materialet Dette materiale har til formål: - at understøtte ovenstående - at sikre at alle elever i Skive Kommunes skoler modtager forebyggende undervisning hvert år - at der opnås ensartethed i gennemgang af arbejdsemner ved alle kommunens skoler. 5

6 Materialeudvalg Materialet er tænkt som en praktisk håndsrækning til klasselærere og teams fra 1. til 10. klasse. Udbudet af materialer inden for det kriminalpræventive, sundheds- og misbrugsoplysende arbejde er efterhånden så stort, at det kan være svært at orientere sig og at afgøre, hvad der er bedst egnet til en given elevgruppe. Nye materialer kommer til, mens andre mister sin aktualitet. Dette er ikke ensbetydende med, at det gamle ikke længere kan bruges, men for overskuelighedens skyld er der sorteret kritisk. Materialet vil fortsat blive ajourført, således at læseplanens aktualitet bevares. Udgangspunkt for undervisningen Udgangspunktet for et undervisningsforløb er altid den aktuelle klasse og er bestemmende for valg af indhold og organisering. Sammenstilling af emner og klasse tjener det mål, at der er en vis progression i det kriminalpræventive og misbrugsoplysende arbejde gennem hele skoleforløbet. På alle klassetrin arbejder klassen ud fra årets motto, som fremgår af efterfølgende oversigt. Alle klasselærere/teams er ansvarlige for, at det forebyggende arbejde indgår i klassens årsplan. Anskaffelse af materialer Vi har nu fremstillet materialekasser til hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning, som er blevet fordelt på skolerne. Sørg for, at alle materialer kommer tilbage i kasserne efter brug. Fritidsvejlederen eller skolens bibliotekar kan være behjælpelig med anskaffelse af øvrige nævnte materialer. Der er en aktuel telefonliste/hjemmesideliste på bagerste side. Forældremøder Forebyggelse og børns trivsel er en nødvendig og vigtig opgave, som kun kan løses optimalt i fællesskab mellem hjemmene og skolerne. Dette samarbejde 6

7 skal støtte den enkelte familie i til stadighed at kunne varetage forældreansvaret. Samarbejdet grundlægges ved skolestart og bygger oven på den indsats, der er foretaget i daginstitutionerne, dagpleje, børnehuse m.m. For at komme godt i gang med arbejdet afholdes i august / september møde med forældrene til børn på 0.trin, hvor medarbejderne, kontaktpolitibetjenten, fritidsvejlederen, skolelederen og en repræsentant for forældrene i skolebestyrelsen lægger det konstruktive fundament for samarbejdet, der skal bære i resten af skoletiden. Her er fokuspunkterne: Skolens forventninger til samarbejdet tillid, fællesskab, ansvarlighed Kendskab til hinanden i fællesskabet med henblik på at skabe tryghed og tillid til hinanden Overordnet værdisætning for arbejdet Opbyggelse af netværk mellem forældrene Indgåelse af forpligtende aftaler, som man holder hinanden fast på i hele skoleforløbet. Eksempelvis forventes det, at forældre i klassen tilbyder andre familier hjælp omkring børnenes skolegang, hvis de erfarer, at en familie er i akut krise, for at medvirke til at krisen rammer børnene i familien mindst muligt. 7

8 Skoleledelsen og fritidsvejlederen kan med deres erfaring og eksempler trække linjer i det store perspektiv og er rollemodeller med hensyn til åbenhed og tillid. Basis for nødvendige værdidrøftelser og indgåelse af forpligtende aftaler for klassen er åbenhed og tillid til hinanden. Opbyggelse af tillid forældrene imellem kan eksempelvis ske ved arrangementer på og udenfor skolen gerne arrangeret af forældregruppen. Arbejdet slutter først, når klassen forlader skolen, og eventuel revision af klassens aktuelle aftaler er et fast punkt på forældremøderne. Klasselæreren og teamet er garant for, at dette sker. Hvor skoler modtager elever fra fødeskoler, er det afgørende, at der samarbejdes og koordineres, så den røde tråd i indsatsen bevares. Sprog og omgangsform Sproget er et vigtigt element i vores samvær med familie og venner, samt samværet med klassekammerater og lærere. Vi former sproget og sproget former os, og sproget er af afgørende betydning for opbygning af den kultur og den omgangsform, der findes i de grupper, vi indgår i i vores netværk. For at udvikle os som mennesker har vi brug for et både udfordrende og rammesættende netværk, som formes af et sprog, som tager udgangspunkt i respekt. Et sprog, som bygger på intolerance, hårdhed og endog racisme, kan være med til at skabe grupper, som optræder aggressivt, destruktivt og angstvækkende på omgivelserne. Omvendt signalerer et respektfuldt sprog imødekommenhed, positiv forventning og omsorg - som alle har brug for. Det respektfulde sprog opbygges naturligvis på det fundament, eleverne møder med ved skolestarten, og skal vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Denne indsats er en fælles opgave for skolen og hjemmene og bør jævnligt være i fokus på forældremøder. Her drøftes det aktuelle sprogbrug og omgangsformerne, og ved behov for en fælles indsats træffes aftaler, som evalueres på et aftalt tidspunkt et fyraftensmøde eller et nyt forældremøde. Det er vigtigt at pointere, at et respektfuldt sprog naturligvis også omfatter kommunikationen på de elektroniske kommunikationsmidler og -fora, herunder sms, MSN, Twitter, Facebook o.lign. Her kan børn heller ikke skabe sig selv, men skal også på dette område have nærværende, ansvarlige voksne som hjælpere og gode rollemodeller. Inspiration til lærere kan være hæftet: Fuck dig! - om børns og unges sprog overfor hinanden og de voksne. Af John Aasted Halse. 8

9 Fritidsvejlederen Fritidsvejlederen kan på alle klassetrin være behjælpelig med det kriminalpræventive arbejde og skal altid holde sig á jour i forhold til dette, så der kan ydes den bedst mulige rådgivning og vejledning. Obligatorisk I 5. klasse deltager eleverne i JUNIORPRAKTIK se bilag bagest i læseplanen! I 5. klasse har klassen besøg af kontaktbetjenten der underviser om: Dit og mit. I 7. klasse tilrettelægger Fritidsvejlederen, sammen med klasselæreren en forældreaften, hvor forældre blandt andet laver fællesaftaler om alkohol og fester. Fritidsvejlederen, gademedarbejderen eller andre nøglepersoner kan på disse aftener fungere som indledere, organisatorer, ordstyrere, provokatører, skydeskive m.m. I 8. klasse er der besøg af kontaktbetjenten, som underviser i emnerne: -straffeattest / kriminel lavalder samt et forældremøde med besøg af rusmiddelkonsulenterne. I 9. klasse besøg af kontaktbetjent / misbrugskonsulent / nøgleperson vedr. misbrug. Erfaringsudveksling Hvis du/i har ideer, metoder og/eller materialer i forhold til den kriminalpræventive undervisning, som denne læseplan ikke omfatter, så del din viden med andre. Kontakt undertegnede eller fritidsvejlederen på din skole, og vi vil så sørge for, at læseplanen bliver opdateret. Sundhedsplejen: Sundhedsplejen har også forskellige tilbud i forebyggelsesøjemed. Se bilag bagest i læseplanen. Skive i april 2012: Anders Kaastrup Olesen, SSP koordinator i Skive Kommune 9

10 0. klasse elever Tema Motto At være en klasse I klassen taler vi med hinanden Trivsel Ro Plads til alle Spisepauser- madpakker Fødselsdage Maria en historie om mobning Dialogspil (kopi) Min lille bog om kammeratskab (kopi) Fri for mobberi sådan gør vi Samtaleskema til 0 - klasse Hvordan har du det i skolen samtaleark Venskabstræet (og andet materiale om venskab) Go mobil stil (pjece) 0. klasse forældre Gæster (evt.) Start på opbygning af forældrenetværk Hvordan fejres fødselsdage, legetøj i skolen Forældre til forældre Sociale arrangementer. Samspillet-indskoling (dialogspil for forældre) Kontaktpolitibetjenten og SSP medarbejder på forældremødet. 10

11 1. klasse elever Tema Motto At være en klasse I klassen hjælper vi med hinanden Samværsregler Plads til forskellighed Drilleri Hjælpsomhed Historien om den lille mand Barbro Lindberg og Eva Eriksen. Må man vel det? Nele Moost Browne Agertoft Marias dukke Morten Dürr Se 0. klasse 1. klasse forældre Opfølgning af forældreaftaler og udformning af nye. Samspillet-indskoling (dialogspil for forældre) Forældrenetværk (Det kriminalpræventive Råd) 11

12 2. klasse elever Tema Motto Den gode kammerat. Vi taler pænt til, om og med hinanden. Den gode kammerat Sladre Lyve Hjælpsomhed At lyve Lise Andersen At sladre Lise Andersen Hviskelegen Morten Dürr (klassesæt) En cykel for en løgn, Ebbe Hans Chr. Hansen (oplæsning) Hvad laver du Sofus Ellen Strandgård (oplæsning) Da Fatima blev fugl Morten Dürr (drilleri) Onde mobilfotos Jørgen Jensen 2. klasse forældre Opfølgning af forældreaftaler Mobiltelefonen Trivsel og omgangstone SMS og chat Samspillet-indskoling (dialogspil for forældre) Ved du nok om SMS og chat (pjece fra dkr) 12

13 3. klasse elever Tema Motto Trivsel Vi er gode ved hinanden At være udenfor At gøre nar af. Tøj og mode SMS og chat Omgangstone Lines rekordbog Morten Dürr Er du blind i dag, Elise? Hans Sande Jeg er her altså også Bente Bratlund Sofies hemmelige smsér Jørgen Jensen Dumme smsér til Sofie Jørgen Jensen Vitello bøgerne til oplæsning klasse forældre Opfølgning af forældreaftaler SMS og chat Trivsel Samspillet-indskoling (dialogspil for forældre) Goddag Giraf Janne Hejgaard 13

14 4. klasse elever Tema Motto Kammeratskab I klassen er vi gode kammerater Selvværd og ligeværd Vi passer på hinanden Vi passer på hinandens ting Den gode kammerat Så er festen slut, Tobias Kroghs forlag Dit liv-dit valg (DKR) Dialogspil (kopi i materialekassen) Carina- en historie om tweenies + opgavebog Moppe-måsen Mette Honoré Klumpen Teddi Doleski Gode råd til elever om mobning (pjece fra skole og samfund) Gæster Besøg af Børnetelefonen, Børns vilkår ( ) 4. klasse forældre Opfølgning af klasseaftaler Lommepenge Påklædning Samspillet-mellemtrinnet (dialogspil for forældre) Gode råd til forældre om mobning til forældre (pjece fra skole og samfund) 14

15 5. klasse elever Tema Motto Gæster Dit og mit Hvad er dit og hvad er mit? Butikstyveri Socialt samvær Trivsel Præpubertet og sundhed Juniorpraktik Dit liv-dit valg (dkr) Så er festen slut, Tobias Kroghs forlag (kan lånes i klassesæt) Fritidsvejlederen arrangerer juniorpraktik sammen med klasselæreren. Kontaktbetjenten (snak om tyveri) 5. klasse forældre Gæster (evt.) Opfølgning af klasseaftaler Fritid Komme hjem tidspunkter Forældreansvar generelt Samspillet-mellemtrinnet (dialogspil for forældre) Kontaktpolitibetjenten og SSP medarbejder på forældremødet. 15

16 6. klasse elever Tema Motto Gæster Fra barn til ung Vi er en klasse, selvom vi er forskellige. Pubertetstemaer Kærester Hjemkomsttider Fritidsinteresser Rygning Et godt liv (dkr) Gå op i røg Kræftens bekæmpelse Alle andre gør det da (dkr) Besøg af sundhedsplejersken 6. klasse forældre Opfølgning af klasseaftaler Rygning Kærester Samspillet-mellemtrin (dialogspil for forældre) 16

17 7. klasse elever Tema Motto Gæster Det gode liv Sjov uden alkohol. Trivsel At sige nej Kropssprog Alkohol aftaler Blå mandag Børn, unge og alkohol. Oplysningskasse med DVD, dialogspil og info.materiale. I år er alting anderledes Ina Bruhn. Min familie har et alkoholmonster Birgit Trembacz Alkoholvidensperson 7. klasse forældre Gæster SSP-forældreaften om fester. Forældre/elevaftaler om alkohol og fester. Fritidsvejlederen er behjælpelig. Blå mandag Fælles ansvar for børnene i fritiden. Samspillet-udskolingen (dialogspil for forældre) Blå mandag (pjece fra dkr) Til forældre med en teenager (GODA) Børn, unge og alkohol (pjece fra sundhedsstyrelsen) Fritidsvejlederen og alkoholvidensperson 17

18 8. klasse elever Tema Motto Gæster Kriminalitet et spørgsmål om valg. 15 år og hvad så?. Trivsel Opfølgning på forældreaftale vedr. alkohol og ungdomsfester. Vold Misbrug og rusmidler Den kriminelle lavalder Så er der fest Marlene Grøftehauge (om fester, alkohol, kærester, grænser og normer) Bravo Charlie Kirsten Mølvang (13 noveller) Hva har du gang i? dkr konfliktløsning. Kærester slår da ikke? dkr Rusmiddel guiden for elever Kunne være en tidligere misbruger 8. klasse forældre Gæster Opfølgning af klasseaftaler Rusmidler Samspillet-udskolingen (dialogspil for forældre) Rusmiddel guiden for forældre Repræsentant for politiet samt misbrugscentret. KUN for forældre! ( Kontakt fritidsvejlederen) 18

19 9. klasse elever Tema Motto Mit valg Selvstændig stillingtagen Uddannelsesvalg Ændret adfærd Gruppepres Knallertkultur Sidste skoledag Sidste skoledag pjece fra dkr Gæster Trafikinformatør 9. klasse forældre Opfølgning af klasseaftaler Sidste skoledag Unge i job Ændret adfærd Samspillet-udskolingen (dialogspil for forældre) 19

20 Bilag 1 Juniorpraktik 5. klasse Fritidsvejlederen på den enkelte skole forsøger at arrangere JUNIORPRAKTIK for 5. klasserne i samarbejde med lokalområdets forretningsdrivende. Oplysninger vedr. afholdelse af juniorpraktik Formål: Formålet med juniorpraktikken er, at give eleverne indblik i konsekvenserne af at begå butikstyveri ( -i fortsættelse af emnet i 4. Klasse), samt at give dem indsigt i dagligdagen på en større arbejdsplads. Det praktiske: Praktikken afholdes på en enkelt skoledag og skal ses som et led i hhv. det kriminalitetsforebyggende- og det erhvervsorienterende arbejde i klassen. Fritidsvejlederen er tovholder på den enkelte skole, men det er klasselæreren, som i et direkte samarbejde med praktikstedet, forestår planlægningen af klassens praktik og følger denne dagen igennem. Køreplan: 1. Fritidsvejlederen uddeler folder til de involverede klasselærere. 2. Klasselæreren tager personlig kontakt til butikschefen på praktikstedet senest 2 uger før praktikkens afholdelse. 3. Klasselæreren afleverer ved ovenstående kontakt klassens elevliste. 4. Praktikstedet fordeler eleverne på forskellige brancher. 5. Klasselæreren følger eleverne dagen igennem på praktikstedet. 6. Tilbagemelding: Praktikstedet og klasselæreren aftaler, hvornår klassen afleverer en kort evaluering af forløbet. 20

21 Bilag 2 Sundhedsplejens tilbud Sundhedsplejens tilbud og ydelser tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsplejen har tilbud til alle børn frem til undervisningspligtens ophør. Ydelser og tilbud falder i tre dele: Samtaler og undersøgelser o 0. årgang: Indskoling. Individuel undersøgelse med forældre, der omfatter undersøgelse af syn, hørelse, farvesyn, højde & vægt, motorisk vurdering, helbredsmæssige forhold, sociale relationer, søvn- og spisevaner, sproglige kompetencer, vurdering af generel udvikling, herunder opmærksomhed, motorik og koncentration, opfølgning på vaccinationer & børneundersøgelser. Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for en konkret rådgivning og vejledning til barnet og forældrene. o 1. årgang: Undersøgelse og samtale i grupper. Her undersøges højde & vægt. Samtalen er en dialog om sundhed & trivsel, og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og forståelse af begrebet sundhed. Her følges op på udviklings- og helbredsproblemer fra 0. klasse, fx vådliggere. o 5. årgang: Samtale og undersøgelse. Her undersøges syn, højde & vægt. Samtalen vil som i 1. klasse dreje sig om sundhed & trivsel, men nu udvidet svarende til barnets udvikling, her under pubertet, samt status på vaccinationer. o 8. årgang: Udskoling. (Har hidtil ligget i 9. årgang, men vil frem over ligge i 8.). Her undersøges den unges hørelse og farvesyn. Syn? Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale med og undersøgelse af den unge på baggrund den unges egne ønsker og behov og med udgangspunkt i sundhedspersonalets viden om den unges sundhed og helbred siden skolestart, herunder også risiko for udvikling af livsstilssygdomme fx på baggrund af arvelighed. Her vil være fokus på emner som helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for erhvervsvalg, sundhedsadfærd i relation til alkohol, tobak & andre 21

22 rusmidler, seksuel sundhed, status på vaccinationer, vurdering af sociale kompetencer, relationer & netværk bl.a. i relation til risikoadfærd og selvskadende adfærd. o Øvrige årgange: Børn ses til samtaler og undersøgelser efter behov, og efter aftale med forældrene. Sundhedspædagogiske aktiviteter o Der tilbydes pubertetsundervisning i samarbejde med klasselærer i 5. årgang. o Der tilbydes Sundhedseksperimentarium i 8. årgang. Sundhedseksperimentariet er en rigtig god måde for de unge til at mærke efter egen sundhed og blive bevidst om deres muligheder for at træffe sunde valg og konsekvensen af dem. o Der tilbydes sparring på andre sundhedspædagogiske aktiviteter på andre årgange i det omfang det ønskes, og deltagelse i aktiviteterne i det omfang, sundhedsplejersken kan få tid til det. Åben konsultation o Sundhedsplejersken står til rådighed med råd og vejledning for alle børn, unge og forældre. Og alle lærere, men her foregår det altid efter aftale med forældrene. o Sundhedsplejersken er på lærerværelset efter en fast plan, og kan ellers altid kontaktes via telefon, sms eller mail. 22

23 23

24 Nyttige telefonnumre Det kriminalpræventive råd, DKR Børnerådet Skole og Samfund Sundhedsstyrelsen Forsikringsrådet Dansk psykologisk Forlag Gademedarbejder - Jan Gademedarbejder Lasse Nyttige hjemmesider Det Kriminalpræventive Råd Børnerådet Skole og samfund Sundhedsstyrelsen Dansk Psykologisk Forlag CDR forlag SSP Samrådet Sex og samfund Sikker flirt Ventilen Børns Vilkår Alkovold PsykiatriFonden Dansk center for undervisningsmiljø Lightergas Bliv en haj på nettet Sms + hash = smash Sikker chat Trykt i 900 eksemplarer hos Thorvig Tryk, Skive. Sats og foto Søren Kappel med motiver fra Brårup Skole. Forsidefoto leveret af SSP-samarbejdet. Ansv. red. SSP-koordinator Anders Kaastrup Olesen. Skive i maj 2012.