Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig"

Transkript

1 Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Kim N. Mouritsen, Aarhus Universitet Baggrund Fiskeridirektoratet meddelte den 26. november 2008 Marifood Aps. tilladelse til lineopdræt af blåmuslinger og østers i Knebel Vig for en 10 årig periode. Fiskeridirektoratets begrundede hensigt om udstedelse af tilladelse blev den 5. november 2008 fremsendt de høringsberettigede myndigheder Syddjurs Kommune og Miljøcenter Århus, der havde fastholdt betænkelighed ved en sådan aktivitet bl.a. i lyset af Knebel Vig s generelle miljøtilstand. I forbindelse med tilladelse til opdræt hvor der ikke fodres som tilfældet her er der ikke krav om miljøvurderinger eller forudgående lokalplaner, og Fiskeridirektoratet er øverste myndighed i samråd med en række høringsberettigede parter. Fiskeridirektoratet behøver ikke at efterkomme høringsparternes indstillinger, men i henhold til god forvaltningsskik bør der være en særlig begrundet stillingtagen, hvis en høringsberettiget myndig overhøres. Det synes at være gældende her, hvor tilladelse meddeles af Fiskeridirektoratet på trods af udtalte betænkeligheder fra Syddjurs Kommune og Miljøcenter Århus. Fiskeridirektoratets særligt begrundede stillingtagen vedrørende miljø effekter i Knebel Vig fremgår af skrivelsen den 5. november 2008 til Syddjurs og Miljøcenter Århus. Her understeges det (1) at opdrættet vil blive underlagt egenkontrol til overvågning af anlæggets påvirkninger (Bilag 1), (2) at Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing Mors, på baggrund af Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten (Tørring et al. 2008) udtaler at blåmuslingeanlæg alene har lokal effekt og at der ikke foreligger dokumentation for effekter på et større område, men at sådanne anlæg derimod bedrer miljøforholdene til gavn for hele produktionsområdet (Bilag 2), (3) at Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten p.t. er det bedste/seneste eksisterende materiale til vurdering af muslingeopdræts miljøeffekt (Bilag 3). I en svarskrivelse af 20. juli 2009 til Borgerforeningen Mols og Knebelvig Bådelaug, der har klaget over tilladelsen, præciserer Fiskeridirektoratet at tilladelse er meddelt på baggrund af ovenstående tre punkter, idet man ikke vurderede at risikoen for iltsvind i området gav grundlag for afslag og at der i øvrigt var taget højde for denne risiko i forbindelse med opdrættes egenkontrol (Bilag 4).

2 Opgave På foranledning af Borgerforeningen Mols skal jeg hermed kritisk udrede det faglige grundlag der synes at have dannet basis for Fiskeridirektoratets særlige stillingtagen i sagen i lyset af de særlige miljøforhold der er gældende i Knebel Vig. Jeg vil i så henseende alene forholde mig til en faglig vurdering af: (1) Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten (Tørring et al. 2008). (2) Egenkontrollen som sikring af uhensigtsmæssige miljøeffekter (Bilag 1) (3) Dansk Skaldyrscenter (DSC, Nykøbing Mors) udtalelse vedrørende muslingeopdræts miljøeffekter på baggrund af Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten (Tørring et al. 2008) (Bilag 2). (4) Fiskeridirektoratets præcisering af det faglige grundlag for at meddele tilladelse til lineopdræt af blåmuslinger og østers i Knebel Vig i skrivelsen af 20. juli 2009 til Borgerforeningen Mols og Knebelvig Bådelaug (Bilag 4). 1. Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten Rapportens kapitel 6 (Miljøundersøgelser) der i denne sammenhæng er den relevante del inddrager foruden en række laboratorie eksperimenter prøvetagninger fra 6 8 eksisterende blåmuslingeopdræt. En række miljøparametre er blevet målt i prøver taget henholdsvis under anlæggene og ved siden af anlæggene (som reference/kontrol) i bestræbelse på at vurdere anlæggenes effekt på havmiljøet (i det væsentligste) umiddelbart under anlæggene. Målte parametre omfatter blandt andre sedimentation af muslingefækalier, sedimentets organiske indhold, næringsstoffer og sulfider, ilt, kvælstof og fosfor fluks, bundfauna diversitet og tæthed. I kraft af de relativt mange inddragede parametre fremstår rapportens kap. 6 umiddelbart som et grundigt og seriøst forsøg på bredt at belyse miljøeffekter forbundet med blåmuslingeopdræt, og er samtidig det p.t. bedste nationale bidrag i så henseende (som Fiskeridirektoratet også understreger i deres skrivelse af 5. november 2008). Imidlertid har undersøgelserne en række metodemæssige problemer der undergraver konklusionernes rækkevidde og derfor også rapportens brug som grundlag for aktuelle forvaltningsafgørelser: (1) Reference stationerne er i flere tilfælde selv påvirket af anlæggenes tilstedeværelse. Det gør det naturligvis vanskeligere at dokumentere en forskel mellem reference og anlæg for en række af de målte parametre, hvorfor miljø effekten af anlæggene generelt underestimeres. (2) Det valgte antal prøver (replika) ligger for sediment analyserne på 3 4. Det er et ualmindeligt lavt antal for denne type undersøgelser, og benyttes normalt kun undtagelsesvis i forbindelse med eksperimentelt arbejde hvor varians kilderne er under kontrol; og det er ikke tilfældet i moniteringsundersøgelser som disse. Resultatet er som ovenfor at det er tæt på umuligt dataanalytisk at dokumentere en forskel mellem anlæg og reference medmindre denne er enorm (som i tilfældet med sedimenterede fækalier, se Tabel 6.6, s. 125) og/eller variansen mellem prøverne er meget lille. Dette er givet baggrunden for at der fx ikke kunne påvises en statistisk

3 markant effekt af anlæggene vedrørende sedimentets organiske indhold (Tabel 6.7, s. 127) på trods af at 6 ud af 8 anlæg gennemsnitlig havde op til 20% højere indhold i forhold til referencen. Problemet illustreres tydeligt i forbindelse med analysen af det havbundens dyresamfund, der typisk er forbundet med stor heterogenitet. Her var prøveantallet betydelig større (8) og der kunne derfor påvises en markant reduktion i biodiversiteten (en halvering) og individantallet pr prøve (en tredjedel) i forbindelse med opdrætsanlæg (Tabel , s. 151). (3) De undersøgte anlæg var ikke alle oppe på fuld produktion, og på baggrund af Tabel 6.11 (s. 150), har de kun været i drift i 2 3 år. Det er derfor ikke klart hvad miljø effekten måtte være af et anlæg i fuld produktion og hvor potentielle miljøeffekter har kunnet akkumulere sig over en længere årrække. Men man kan kun formode at miljøeffekten vil forstærkes i takt med produktionsstørrelse og periode. (4) De undersøgte opdrætsanlæg er alle lokaliseret i Limfjorden, hvis grundlæggende miljøforhold ikke er dækkende for alle kystnære danske farvande. Rapportens konklusioner er derfor ikke nødvendigvis gældende for Knebel Vig, hvor der ofte forekommer udbredt iltsvind til få meter under havoverfladen. Sammenfattende er det således min vurdering at rapporten i betydelig grad underestimerer potentielle miljøeffekter af opdrætsanlæg, og dens konklusioner bør kun med stor forsigtighed ekstrapoleres til andre kystnære områder der miljømæssigt adskiller sig fra de undersøgte Limfjordsområder. 2. Egenkontrol af miljøeffekter Som sikring af uønskede miljøeffekter i forbindelse med opdrætsanlægget i Knebel Vig præciserer Fiskeridirektoratet i sin skrivelse til MariFood Aps af 9. januar 2009 omfanget af egenkontrollen (skrivelsens bilag 1). Her fremgår et krav om indsamling af 3 sedimentprøver under og 3 sedimentprøver udenfor anlægget hvert andet år. Prøverne skal analyseres for bundfauna, tørstof, glødetab, fosfor og kvælstof. Som også understreget ovenfor vedrørende fase 3 rapporten, er et sådant beskedent prøvetagningsprogram (3 replika) aldeles uegnet til at dokumentere potentielle forskelle mellem målte parametre under og udenfor et opdrætsanlæg; et forhold som blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten i øvrigt selv understreger (s. 153, sammenfatning). Aktuelt i forhold til Knebel Vig, hvor der i forvejen er udbredt iltsvind i bundvandet, er måleparametrene endvidere ikke velvalgte. I kraft af dette mere eller mindre kroniske iltsvind vil fx bundfaunaen som udgangspunkt stort set være fraværende på dybere dele, og egenkontrollens faunaanalyse vil derfor ikke kunne påvise en effekt af anlægget på dette punkt uanset miljøbelastningens størrelse eller for den sags skyld prøvetagningsprogrammets omfang. Særligt vedrørende Knebel Vig tilslutter jeg mig også blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten anbefaling af at inddrage sulfid puljer som måleparameter i egenkontrollen (s. 153). Denne parameter, der beklageligvis ikke indgår i den aktuelle egenkontrol, vil mere effektivt kunne belyse et opdrætsanlægs miljøbelastning i områder som Knebel Vig.

4 3. Dansk Skaldyrscenters (DSC) udtalelse På foranledning af MariFoods Aps udtaler DSC som citeret i Fiskeridirektoratets brev af 5. november 2008 til Syddjurs og Miljøcenter Århus (1) at opdrætsanlægs negative miljøeffekt er lokal, (2) at der ikke er dokumentation for at muslingebrug har effekt på et større område, og (3) at hensigten med muslingebrug bl.a. er at de skal fjerne næringsstoffer fra vandsøjlen og dermed forbedre miljøforholdene i et større område (Bilag 1). Vedrørende udtalelsens punkt (1) tilslutter jeg mig at opdrætsanlæg i hvert fald har lokal effekt, men at denne effekt givet er betydeligt undervurderet og det kan ikke på baggrund af Tørring et al. (2008) udelukkes at effekten vil brede sig udover anlæggets umiddelbare rammer i forbindelse med fuld produktion over en længere årrække. Vedrørende punkt (2) drejer det sig her om negativ evidens idet forholdet ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt. Det udelukker således ikke at en sådan effekt eksisterer. Vedrørende punkt (3) så er denne udtalelse i overensstemmelse med Muslingeudvalgets hovedrapport under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Muslingeudvalget 2004) der nævner (s. 18) at det kunne være relevant at etablere en miljømæssigt begrundet opdrætsproduktion i belastede fjordsystemer. De positive forventninger der her kommer til udtryk både i Muslingeudvalgets rapport og DSC s udtalelse vedrørende opdræts potentielt positive miljøeffekt på større områder står imidlertid i skarp kontrast til det faktum at der ikke foreligger underbyggende undersøgelser, hvad DSC udtalelsens punkt (2) jo sådan set også understreger. Der er tale om forhåbning. 4. Fiskeridirektoratets præcisering Fiskeridirektoratets præcisering af baggrunden for den særlige stillingtagen i forbindelse med tilladelse til opdræt i Knebel Vig til Borgerforeningen Mols vidner desværre om mangel på indsigt i lokale forhold. Stillingtagen synes alene at basere sig på sammenfatningen i Tørring et al. (2008), og DSC udtalelsen der på flere områder er fagligt ufunderet. Der er således direktoratets opfattelse at iltforholdene faktisk vil bliver forbedret i Knebel Vig i kraft af opdrætsanlæggets tilstedeværelse (Bilag 4, 1. afsnit), hvorfor risiko for iltsvind i området er ubegrundet (Bilag 4, 2. afsnit, 1. sætning). Imidlertid er udbredt iltsvind i området allerede en kendsgerning, hvorfor denne forsikring er irrelevant med mindre det forventes at det nuværende iltsvind simpelthen forsvinder. Som tidligere anført er det ikke faglig dokumentation for at dette vil være resultatet. Endvidere mener direktoratet at egenkontrollen under alle omstændigheder vil være en sikring i så henseende da tilladelsen vil ændres eller inddrages hvis der ad den vej dokumenteres forværrede miljøeffekter (Bilag 4, 2. afsnit, sidste to sætninger). Som allerede understreget er denne egenkontrol (og dermed også sikringen) imidlertid generelt, og særligt i den aktuelle sag, værdiløs.

5 Konklusion med baggrund i Knebel Vigs miljøforhold Knebel Vig er et mere eller mindre lukket havområde med lille vandudskiftning. Vandsøjlen er ofte gennem længere perioder af året lagdelt med iltfrit bundvand, der kan strække sig op til få meter under havoverfladen. Det iltfrie bundvand er givet resultatet af en betydelig næringsstofpulje i bundsubstratet, der omsættes anaerobt med udvikling af giftige svovlbrinte. Denne næringsstofpulje er gennem årtier tilvejebragt dels via naturlig afstrømning fra omgivende landområder, tilførsel fra Skellerup å med tilknyttet rensningsanlæg og udsedimentation af planteplankton produceret i overfladevandet. Da blåmuslinger frafiltrerer planteplankton, der således omsættes til muslingevæv, vil forventningen til et muslingeopdræt, hvor muslingerne høstes og dermed fjernes fra systemet, være reduceret tilførsel af næringsstoffer til bundvandet. Dette er baggrunden for Muslingeudvalgets (2004) og DSC s forestilling om at opdrætsanlæg generelt bør forbedre miljøforholdene i omkringliggende havområder. Overordnet tilslutter jeg mig denne logik, men hvorvidt det faktisk vil gøre sig gældende for Knebel Vig specifikt vil bero på en kombination af to afgørende lokale forhold: (1) Størrelsen af den lokale muslingebestand i forhold til opdrætsanlæggets bestand, (2) hvorvidt Knebel Vigs bestand af planteplankton er lokalt rekrutteret eller for en stor dels vedkommende tilføres udefra (dvs. vandudskiftningens størrelse). (1) Hvis anlæggets muslingebestand er ubetydelig i forhold til den lokale bestand vil den potentielt positive effekt være minimal og måske aldrig manifestere sig; uanset om bestanden af planteplankton er lokalt eller udefra rekrutteret. (2) Hvis anlæggets muslingebestand er betydelig i forhold til den lokale muslingebestand, samtidig med at planteplankton bliver tilført i et større omfang udefra, vil forventede positive effekter også udeblive. Tværtimod vil anlæggets placering over relativt dybt vand fungere som en effektiv pelagisk bentisk pumpe der via muslingernes fækalier vil accelerere tilførslen af næringsstoffer til havbunden og dermed forværre iltprofilen i vandsøjlen. Dette forhold vil i øvrigt også gøre sig gældende under punkt (1). (3) Hvis anlæggets muslingebestand er betydelig i forhold til den lokale muslingebestand, samtidig med at bestanden af planteplankton fortrinsvis er lokalt rekrutteret, vil man på sigt kunne forvente en bedring af miljøtilstanden i vigen generelt. Hvornår eller om en sådan bedring manifesterer sig vil dog afhænge af størrelsen af bundens aktuelle næringsstofpulje samt den relative betydning af planktonsedimentation i forhold til andre kilder til organisk stof i havbunden (fx via afstrømning fra Skellerup å og tilknyttede spildevandsudledning). Skulle dette scenarie imidlertid være gældende betyder det også at anlægget har massiv effekt på overfladevandets økosystem, der givet vil ændre karakter i et ukendt omfang. Hvorvidt det så er ønskværdigt må de lokale miljømyndigheder i fald tage stilling til. På baggrund af denne udredning er det min opfattelse at tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig er givet på et utilstrækkeligt fagligt grundlag uden hensyntagen til afgørende lokale forhold. Som sådan fremstår opdrættet i Knebel Vig som et økologisk eksperiment hvis resultat grundlæggende er ukendt, idet det både kan tænkes at forværre såvel som at forbedre den generelle miljøtilstand. Miljøcenter Århus der jo har udtrykt bekymring i sagen bør via Århus Amts miljøovervågningsprogrammer være i besiddelse af i det

6 mindste nogle af de lokale miljødata der er nødvendig for en mere detaljeret vurdering. Jeg kan derfor kun anbefale at Fiskeridirektoratet indgår i en mere kontant dialog med Miljøcenteret om sagen. 9. september 2009 Kim N. Mouritsen, Lektor, PhD Marin Økologi, Biologisk Institut Aarhus Universitet Finlandsgade Aarhus N Referencer Muslingeudvalget (2004). I. Sammendrag og anbefalinger. Rapport, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, København. Tørring, D., Fomsgaard, C., Redeker, S., Holtegaard, L.E., Freudendahl, A.S., Petersen, J.K. Carlsson, M.S., Dolmer, P., Christensen, H.T. & Kristensen, P.S. (2008). Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten: Integration og optimering af produktionsformer. Rapport, Dansk Skaldyrscenter, Nykøbing Mors.

7 Bilag 1 4 (korrespondance citater) Bilag 1 Uddrag af Bilag 1 i Fiskeridirektoratets skrivelse af 5. november 2008 til Syddjurs og Miljøcenter Århus: prøver til bundfaunaanalyse fastlægges med 3 prøver under anlægget og med 3 prøver uden for anlægget Positionerne for sedimentprøverne placeres på samme position som bundfaunaprøverne Prøverne analyseres for tørstof, glødetab, total fosfor og total kvælstof. Bilag 2 DSC s udtalelse som citeret i Fiskeridirektoratets skrivelse af 5. november 2008 til Syddjurs Kommune og Miljøcenter Århus: I blåmuslingefase III rapporten bliver der skrevet at opdrætsanlæg har en lokal effekt på bundmiljøet. Et muslingebrug giver reducerede iltforhold på bunden, men denne effekt er aghængig af blandt andet dybde og strømforhold i det pågældende område og er meget lokal. Der er INGEN dokumentation på hvilken effekt et muslingebrug har på et større område. En af meningerne med et muslingebrug er ligeledes at det skal virke som et biologisk filter for et større område, dvs. fjerne næringsstoffer fra vandsøjlen hvilket giver reduceret sedimentation (nedfald) og derved bedre miljøforhold (ilt). Dette til gavn for hele produktionsområdet. Bilag 3 Fiskeridirektoratets konstatering af Blåmuslingeprojekt fase 3 rapportens validitet i skrivelse af 5. november 2008 til Syddjurs Kommune og Miljøcenter Århus: Blåmuslingeprojekt fase 3 rapporten fra februar 2008 er det bedste/senest tilgængelige materiale som beskriver blåmuslingeproduktionen, uanset at anlægget som danner baggrund for rapporten ikke drives i fuld produktion (meget få opdrætsanlæg i Danmark drives endnu i fuld produktion).

8 Bilag 4 Uddrag af Fiskeridirektoratets præcisering af det faglige grundlag for at meddele tilladelse til lineopdræt af blåmuslinger og østers i Knebel Vig i skrivelsen af 20. juli 2009 til Borgerforeningen Mols og Knebelvig Bådelaug: Dansk Skaldyrcenter har herudover overfor Fiskeridirektoratet anført, at et muslingebrug virker som et biologisk filter for et større område ved at være med til at fjerne næringsstoffer fra vandsøjlen og derved reducere sedimentation (nedfald), hvilket forbedrer iltforholdene til gavn for hele produktionsområdet. På ovenstående baggrund vurderede Fiskeridirektoratet ikke, at risikoen for iltsvind i området gav grundlag for at meddele afslag på ansøgningen. For at tage højde for risikoen fastsatte direktoratet et vilkår om egenkontrol i opdrætstilladelsen, hvorefter anlægshaveren forpligtiges til at udtage sedimentprøver mv. således at det blev muligt at overvåge påvirkningerne fra anlægget. Tilladelsen vil kunne ændres eller inddrages, hvis det i forbindelse med egenkontrollen og direktoratets overvågning heraf viser sig nødvendigt.

Vedr. Revurdering af tilladelse til opdrætsanlæg nr. 238 af muslinger i Knebel Vig

Vedr. Revurdering af tilladelse til opdrætsanlæg nr. 238 af muslinger i Knebel Vig Knebel i juli 2009 Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Nyropsgade 30 1780 København V Vedr. Revurdering af tilladelse til opdrætsanlæg nr. 238 af muslinger i Knebel Vig

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Den 12. juni 2007 J.nr.: Ref.: MKRO Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 12. juni 2007 J.nr.: 2007-00408 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 26. februar 2007 Deltagere: Birgit

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Næringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI

Næringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Blåmuslinger er naturens eget middel til at bekæmpe eutrofiering For 1 år siden var muslingebestanden lav i fjordene men med øget udledning af næringsstoffer

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,

Læs mere

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering

Læs mere

BILAG. til. Kommissionens direktiv

BILAG. til. Kommissionens direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2017 C(2017) 2842 final ANNEX 1 BILAG til Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Oktober 2007 J.nr.: Ref.: MKRO

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Oktober 2007 J.nr.: Ref.: MKRO Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Oktober 2007 J.nr.: 2007-02069 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 20. juni 2007 Deltagere: Birgit Bolgann,

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne

Læs mere

1. Baggrund og formål

1. Baggrund og formål Notat Projekt Kunde Emne Fra Til Løbende miljørådgivning Aarhus Lufthavn Løsninger på lavt iltindhold i grundvandet - konsekvenser for miljø, egenkontrol og økonomiske overslag Rambøll Aarhus Lufthavn

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 11. januar 2006 J.nr.: 2005-02345 SPR Deltagere: Referat af Møde i Udvalget for Muslingeproduktion 28. november 2005 i Fiskeridirektoratet,

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Vedr. din henvendelse om Odder Kommunes tilsyn og sagsbehandling i relation til olieforurening af et vandløb

Vedr. din henvendelse om Odder Kommunes tilsyn og sagsbehandling i relation til olieforurening af et vandløb 08-12- 2009 TILSYNET Vedr. din henvendelse om Odder Kommunes tilsyn og sagsbehandling i relation til olieforurening af et vandløb Du har ved brev af 3. september 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering. Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune

Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune Til de høringsberettigede 17. april 2019 Sags id: 19/7991 Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune Assens Kommune ønsker med indeværende projekt at

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 31. marts 2006 J.nr.: 2006-00262 LSM referat af Udvalget for Muslingeproduktions møde den 27. februar 2006 Deltagere: Birgit Bolgann,

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere