Et alment boligbyggeri i København. Program til afgangsopgave Kunstakademiets Arkitektskole København Sommer Peter Andersen 4638

Transkript

1 ET ALMENT BOLIGBYGGERI I KØBENHAVN PETER ANDERSEN Program til afgangsopgave Kunstakademiets Arkitektskole København Sommer 2015

2 Et alment boligbyggeri i København Program til afgangsopgave Kunstakademiets Arkitektskole København Sommer 2015 Peter Andersen 4638 Institut for Bygningskunst og Teknologi Bosætning, Økologi og Tektonik Vejleder Maria Gomez Guillamon

3 Afgangsprojektet er personligt et vidnesbyrd En reflektion over studiet og et udtryk for den nuværende tilstand Først fire års fabulerende arbejde Så et semester i felten Nu et projekt, der har ligget mig længe på sinde Et bud på et alment boligbyggeri i København

4 UDGANGSPUNKT Københavns Kommune ønsker, at der opføres nye bæredygtige almene boliger med høj arkitektonisk kvalitet og en lav husleje. Københavns Kommune forsøger at opnå 20% almene boliger i den planlagte bygningsmasse. I det nye Nordhavn er byggefelterne 1.26 og 1.28, matrikel nr. 2s, Frihavnskvarteret i første ombæring afsat til formålet. Der er samtidig givet mulighed for, at priserne på grundene kan sænkes kunstigt, så de almene boligselskaber har råd til at byde ind. Området bliver utivlsomt pejlemærke for fremtidens byudvikling i København. Derfor er det vigtigt at bevise, at et alment boligbyggeri i god kvalitet kan opføres her. Vi vil have en blandet by. En levende by. Fysisk er konteksten ny. Der bygges i hvert fald mange nye bygninger. Til nogle. Samfundsmæssigt er konteksten dog evigt eksisterende; hvordan bygger vi gode boliger til alle? Nu bliver afgangsprojektet et fælles anliggende om RUM, der kan angive brugen af huset og brugen af rummet mellem huset; det kollektive rum. Huset kan have to sider. Ikke som i en forside og en bagside. Bare to sider. ØKONOMI, der nødvendigvis må have særlig høj fokus i et alment byggeri. Der må bygges billigst muligt. MATERIALITET, der må have kvalititet, selvom økonomien er stram. Det kræver brug af lettilgængelige materialer i overraskende sammenstillinger. De store træk kan have grovere udførsel Præfabrikerede elementer nye materialer Genstande i den nære skala kan være finere et hus fortjener en ordentlig indgang og opgang, gode døre og vinduer, solid sokkel og raffineret tag. TEKTONIK, hvor huset samles. Kontruktionen skrælles ned til det, det handler om. Forenkles, raffineres og dekoreres. Jeg er interesseret i at tegne et bolighus, der kan bygges.

5 PROGRAM I Programmet har to dele. Den første er de bestemmelser, der findes for området. Københavns Kommune har ønsker til selve bebyggelsen, der er en masterplan og en lille betænkning om fællesrum. Fra Københavns Kommunes oplæg: - ca m2 til ca. 100 almene familieboliger - ca. 370 m2 til ca. 10 almene små billige (ungdoms)boliger på ca. 37 m2 - (ca m2 til 24 servicelovsboliger i almene boliger a 55 m2 (2 opgangsfælleskaber) efter lov om social service) - ca. 860 m2 kommunal daginstitution efter dagstilbudsloven til Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning - ca m2 erhversareal til publikumsorienterede formål, herunder detailhandel som opfylder lokalplanens bestemmelser Fra områdets masterplan: De nye boligbyggerier opføres som lukkede karréer, som kan indrettes med fælles opholdsarealer i gårdrummene. I Århusgadekvarteret bliver de fleste byggerier opført i tegl. Høje stueetager med stor detaljerigdom Århusgade er kvarterets handelsgade. Her ligger butikker i stueetagen, og ovenover ligger både boliger og kontorer. Den nye bebyggelse i Århusgadekvarteret opføres over vejende som bygninger i 3-6 etager. Den nye lave bebyggelse skal følge den ydre afgrænsning af af byggefelterne og have minimum tre etagespring indenfor hvert byggefelt. Kantzonerne formidler overgangen fra gaderum og byrum til bygning. Det er en zone, der kan variere i bredden fra helt smal til egentlig forhavekarakter. Kantzonen giver butikker og beboere mulighed for at indtage gaderummet og vil være med til at skabe variation og personlige udtryk i de forskellige gader og stræder. Fra idékonkurrence om fællesrum: De nye fællesrum placeres konsekvent i stueplan på hjørnet af den karré, de indgår i. Her vender de som udgangspunkt ud mod en lommepark og de tre tilstødende nabobygninger. Det skaber en bevægelse mod et fællesrum, der ligger uden for karréens struktur, og styrker således nærmiljøet yderligere.

6 PROGRAM II Den anden del beskriver, hvad jeg vil diskutere med opgaven. Den største styrke i masterplanen er, at den opererer med en stærk fortætning i byrummene og dernæst en udfoldning i lommeparkerne og vandet. Jeg har udvalgt de punkter i planen, der har betydning for min opgave, så jeg kan indarbejde dem i projektet. I forhold til Københavns Kommunes oplæg tegner jeg først og fremmest boligdelen, men forholder mig også til de andre programmer. Den lille betænkning om fællesrummene synes jeg ligger i fint i forlængelse af masterplanen. Grundlæggende tegner jeg tre skalaer. TING Alt som hånden rører gives særlig opmærksomhed. Her er mulighed for at give projektet elegance. Facaden er også inkluderet her, den får et aftryk af byen. BOLIG Boligen er en simpel, velproportioneret skabelon. En neutral lejlighed med alle fornødenheder, der kan optage små forskydninger i form af karnapper og nicher. Den er åben til gaden på den ene side og gården på den anden. Her indretter man sig med mulighed for at opsætte skillevægge HUS Den nære kontekst modellerer husets kontur i både plan og snit, så den rammer en kropslig skala. Når boligerne er en addition af en skabelon, må der findes en variation i det diskrete. De kollektive rum er den overordnede infrastruktur. Gården skal ikke kun tilhøre huset, den skal indgå i byen som et hængsel. I den ene ende som et filter, i den anden som en spalte. Brugen kan aflæses i huset med en tydelig stueetage til publikumsorienterede formål markeret af sokkelen og adskillelsen til boligeetagerne. Jeg vil arbejde med masterplanens tema om fortætning og udfoldelse. Jeg synes godt byen må være mættet og opstille muligheder for indbyggernes nysgerrighed. Man skal kunne mærke, at man er en del af byen. Der er en særlig stemning, som kun opstår, når kontraster får lov at mødes i tæthed. Som når et alment boligbyggeri indfælder sig blandt ejerboliger. Det er et vigtigt udsagn.

7 ATLAS Udklip om tematikken. Konteksten findes i lige så høj grad i det samfundsmæssige perspektiv som i det stedslige.

8 KORT Rød er eksisterende småbebyggelse Grå er eksisterende siloer Gul er allerede byggede huse Grøn er planlagt bebyggelse Blå er matriklen til alment boligbyggeri

9 DIAGRAM Forestilling om fællesummets kontur

10 OPSTALT Pandeplader Beton Stål Stampejord

11 OPSTALT Pandeplader Beton Cykelpumpe

12 AFLEVERING, antaget TING 1:1 model 1:5 detaljetegning 1:20 facadetegning BOLIG 1:100 model 1:100 plantegning 1:100 snittegning HUS 1:200 model 1:500 situationsplan RUM Visualiseringer

13 To the center of the city where all roads meet, waiting for you, To the depths of the ocean where all hopes sank, searching for you, I was moving through the silence without motion, waiting for you, In a room with a window in the corner I found truth. In the shadowplay, acting out your own death, knowing no more, As the assassins all grouped in four lines, dancing on the floor, And with cold steel, odor on their bodies made a move to connect, But I could only stare in disbelief as the crowds all left. I did everything, everything I wanted to, I let them use you for their own ends, To the center of the city in the night, waiting for you. To the center of the city in the night, waiting for you.