at gøre en god talentudvikling endnu bedre.

Transkript

1 Evalueringsrapport: Projekt Talentudvikling i Danmark, drenge Baggrund om Projektet. 1. august 2007 påbegyndte DBU den tre-trins raket, som bestyrelsen samme år i marts måned havde vedtaget under navnet Talentudvikling i Danmark, , et projekt, der havde til formål at gøre en god talentudvikling endnu bedre. For at sikre Den røde tråd igennem hele talentudviklingen var første trin at samle den overordnede styring og koordinering af alle talentudviklingstiltagene ét sted i DBU. Talentudviklingen for drenge i lokalunionerne blev nedlagt, og i stedet blev 6 fuldtidstrænere, samt en Talentkoordinator ansat, til at opbygge et nyt nationalt udviklings setup for de årige. Et setup, der skulle sikre større kontinuitet i fremtidens talentudviklingsarbejde. Umiddelbart efter påbegyndelsen, tog man hul på næste del, der havde til formål at sikre de danske U/-landshold optimale muligheder for at konkurrere i Europa, dels gennem videreudvikling af landstrænergruppens røde tråd, og dels gennem en markant forøgelse af U/-landsholdsaktiviteterne for U/16-U/19. Sidste del af projektet, DBUs Licenssystem, Ungdom, måtte afvente førstkommende repræsentantskabsmøde, og kunne derfor først træde i kraft fra sommeren DBUs Bestyrelse nedsatte herefter et Licensudvalg, der fik til opgave at tildele klubberne licenser, samt sportslig indrangering, på baggrund af det af repræsentantskabet besluttede licensoplæg. Det første år, uddelte udvalget 23 licenser, det næste 28 licenser og det sidste år blev 31 klubber tildelt licens, som bevis på at et højt niveau i udviklingsmiljø og spillerkvalitet hos de enkelte klubber. Evaluering DBUs bestyrelse har besluttet at evaluere talentudviklingen med henblik på at beslutte om projektet skal videreføres efter sommeren 2011 og i pågældende tilfælde optimeres. DBUs Herreeliteungdomsudvalg er udvalgt af bestyrelsen til at styre denne proces, og til at sørge for at evaluerings- og beslutningsproces sker under hensyntagen til projektets interessenter. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til opgave at afvikle denne evaluering. Gruppen består af Kent Falkenvig og Kim Vilfort fra Herreeliteungdomsudvalget samt Claus Steinlein fra FC Midtjylland og Teddy Pedersen fra Haderslev FK, begge udpeget af Divisionsforeningen. Steen Gleie og Kim Hallberg fra DBU er administrativt tilknyttet gruppen. Med udgangspunkt i resultatet af denne evalueringsrapport, skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt projektets interessenter, afholdes to høringsmøder, den 22. september kl hos DBU i Brøndby, og den 29. september kl på Vejle Boldklubs nye træningsanlæg, med henblik på at fremlægge et sæt anbefalinger for DBUs Bestyrelse ved deres behandling af talentprojektet ultimo november.

2 Spørgeskemaundersøgelse: I forsøget på at kortlægge effekten af projektet, blev der primo juni 2010 udsendt et spørgeskema til 59 af projektets interessenter, fordelt på følgende grupper (i parentes antal besvarende respondenter): 31 Licensklubber (27) 11 DBU fodboldpolitikere (8) 12 vilkårligt udvalgte klubber udenfor licenssystemet, med spillere på et af DBUs Talentcentre (6) 5 Lokalunioner (0) Bornholm frabad sig deltagelse I alt 42 svarende respondenter, hvilket giver en svarprocent på 70 %, hvilket må betragtes som en acceptable svarprocent, der bør give et retvisende billede af projektet. Spørgeskemaet var delt i to, den ene omhandlende licenssystemet, og den anden DBUs Talentcenterprojekt. Begge dele bygget op efter samme udformning. De 60 respondenter blev først bedt om at forholde sig til en række lukkede spørgsmål, der havde til formål at give en kvantitativ måling af hvorvidt projektets formål synes opfyldt. Respondenterne blev her bedt om at forholde sig til de enkelte synspunkter, set i forhold til deres opfattelse af situationen forud for projektets påbegyndelse august Efterfølgende blev respondenterne bedt om at besvare en række åbne og mere bredt formulerede spørgsmål. De indkomne svar er efterfølgende blevet behandlet, og i rapporten er medtaget alle svar, som minimum to respondenter er fremkommet med. Respondentsvar der står alene, er således ikke medtaget i denne rapport, men vil blive forelagt evalueringsgruppen som supplerende materiale, til brug for udarbejdelsen af det endelige oplæg. Foruden de medtagne interessenter, afleverer DBUs U/- landstrænere, DBUs Talenttrænere samt Divisionsforeningen en særskilt evaluering af projektet. Resultaterne af de særskilte evalueringer vil dog ikke fremgå af denne rapport, men vil indgå som en del af den samlede afsluttende vurdering. Spørgeskema via DBU s hjemmeside. Sideløbende med udsendelsen af link til besvarelse af spørgeskemaet, blev der offentliggjort på DBUs hjemmeside, at andre end de udpegede kunne bevare spørgeskemaet. Disse respondenter er ikke medtaget i nedenstående, da vi fandt, at det var vigtigt at få et billede af Licenssystemet og Talentsystemet interessenters opfattelse af området. Kun seks personer har besvaret skemaet vi hjemmesiden, Umiddelbart ligger disse seks besvarelser dog tæt op ad interessenternes besvarelser og deres kommentarer ligner i det store hele de kommentarer, der er indkommet fra interessenterne. På baggrund af dette, er det vurderet at der i denne undersøgelse ikke er nok til en særskilt rapport.

3 Spørgeskemaevalueringen - licens: De lukkede spørgsmål Licenssystemets 10 formål blev i spørgeskemaet omskrevet til 10 lukkede spørgsmål, der har til hensigt at vurdere hvorvidt disse er forbedret/styrket under licenssystemets 2 årige levetid. Formålsspørgsmålene medførte følgende svarfordeling: Licenssystmet har: Uenig 1) højnet udviklingen af de bedste spillere 2) Styrket etableringen af gode elitære klubmiljøer,og gode trænings- og kampfaciliteter 3) Medvirket til at skabe kontinuitet i klubbernes talentarbejde 4) Sikret bedre trænere til ungdomsholdene 5) Styrket dialogen mellem klubberne og DBU 6) Medvirket til at den enkelte spiller kommer mere i centrum 7) Medvirket til at skabe en mere fleksibel turnering, med øget fokus på udvikling 8) Medvirket til at skabe et større fokus på børnefodbolden i klubberne 9) Medvirket til øget fokus og implementering på Holdninger & Handlinger 10) Styrket overblikket over landets unge talenter Meget enig/enig Uændret Uenig/Helt 90,5 % 9,5/ % 0 % 97,6 % 2,4 % 0 % 85,7 % 14,3 % 0 % 80,9 % 14,3 % 4,8 % 92,9 % 7,1 % 0 % 61,9 % 33,3 % 4,8 % 39,0 % 43,9 % 17,1 % 52,3 % 35,8 % 11,9 % 50,0 % 47,6 % 2,4 % 75,6 % 22,0 % 2,4 % På baggrund af den procentuelle fordeling, må den overordnede konklusion være, at licenssystemet stort set på alle parametre, langt hen af vejen er lykkedes med at styrke de hovedområder, man ønskede styrket med indførelsen af licensen. De første 5 områder har alle en enighedsprocent på over 80 %, hvilket må tolkes som værende ret entydigt, mens det endvidere er værd at

4 bemærke, at Udvikling, miljø og dialog, for mere end 90 % vedkommende, er blevet styrket gennem licenssystemet. Knap så positivt falder de 3 områder, turnering, børnefodbold og H&H, ud. Her er det kun godt %, der oplever en styrkelse gennem licenssystemet. Især turneringsfleksibiliteten, opleves af respondenterne som værende status quo, eller for 17 % direkte dårligere i forhold til tidligere. Det er svært ud fra de supplerende bemærkninger at danne sig et indtryk af,hvor det er turneringen er blevet mindre fleksibel pga. licenssystemet, en enkel betegner den som direkte ufleksible, mens enkelte henviser til op-nedrykningen af spillere mellem holdene, en ting der er ændret fra sommerferien, og som i øvrigt også var gældende forud for licenssystemet. I forhold til H&H, peger flere på divergensen mellem H&H og lokalunionens resultatturneringer U/13-U/15 som eksempler på at Licenssystemet ikke har formået at skabe fælles fodslag. Bortset fra disse enkelte bemærkninger, er der en generel tilfredshed, og tallene taler for sig selv, og bekræfter at respondenterne anser licenssystemet som en succes, ud fra de givne parametre. De åbne spørgsmål Foruden de 10 parametre, som udelukkende forsøgte at måle effekten af indførslen af licenssystemet, anses det for vigtigere at tage fat i de kerneområder, som kan gøre licenssystemet, og dermed talentudviklingen endnu stærkere, og endnu mere effektiv. Respondenterne blev derfor stillet overfor 9 åbne spørgsmål, indenfor de hovedområder som klubberne ved licensansøgninger, ankeskrifter og klubbesøg, har gjort opmærksom på indeholdt uhensigtsmæssigheder. Foruden de 9 åbne spørgsmål, blev respondenterne endvidere bedt om at forholde sig til hvorvidt Licenssystemet fremad rettet burde stramme de formelle eller de sportslige krav, for at sikre kvaliteten i systemet. 26 % mener at kravene generelt bør forblive uændret eller lempes, 26 % mener de formelle eller begge krav bør strammes, mens 36 % mener de sportslige krav skal strammes. I det efterfølgende forsøges det at samle hovedpointerne op fra respondenternes svar.

5 1. Hvilke formelle krav mener du, der bør skærpes for at få licens? Generel uenighed om hvorvidt der overhovedet bør skærpes i kravene. 38 % af respondenter anser kravene for værende fyldestgørende. Væsentlig færre kan blive enige om hvor der skal skærpes. De fremkommende forslag fordeles som følger: 14 % - stramninger omkring banekvalitet til træning og kamp. 14 % - Øgede krav til pesonaleansættelser, fuldtid/deltid 12 % - Øget kontrol med licensklubberne, de andre snyder 9,5 % - Krav til træningsmængde, herunder morgentræning 7 % - Øgede sportslige krav 5 % - Krav til økonomiske forhold, budgetgodkendelse 5 % - Øget krav til sikring af civil uddannelse af spillerne 5 % - Krav til at klubberne tager regionalt ansvar for talentudviklingen 2. Er der formelle krav, hvor indsats og udbytte ikke stemmer overens, hvor det er overflødigt eller direkte hæmmende på talentudviklingen, og som derfor bør ændres eller måske helt afskaffes? Også her generel uenighed om hvorvidt der er uoverensstemmelse. 55 % af respondenter anser kravene for at være fint sammenhængende mellem indsats og udbytte. Kun enkelte områder påpeges af mere end en respondent som værende usammenhængende: 9,5 % - Kravene til A-trænere bør være mere fleksible. 7 % - Krav til kampregistrering er overflødig 7 % - Stort arbejde for kun 1 års licens bør være flerårig 4,7 % - A+ Krav om antallet af bruttolandsholdspillere er for højt

6 3. Hvilke faktorer bør indgå i vurderingen af klubbernes sportslige niveau? Meget forskellige input karakteriserer svarene på dette spørgsmål. Der er dog væsentligt flere faktorer, der påpeges af mere end en respondent: 21 % - Resultater, på kort og lang sigt 21 % - Niveauet på spillermaterialet 14 % - Antallet af uddannede spillere til højeste nationale niveau 12 % - Antallet af Home Grown spillere på U/17 og U/19 12 % - Antallet af DBU og Talentcenterspillere. 9,5% - Antallet af første års spillere 4,7 % - 2. holdets placering 4,7 % - Indholdet i træningsplanerne 4,7 % - U/17 og U/19 holdets spillestil 4,7 % - Antal spillere der er rykket op på ældre hold før tid 4. Har du et bud på, hvad vi skal gøre fremadrettet for de årige i forhold til licens? De foreslåede faktorer, der påpeges af mere end en respondent fordeles som følger: 26 % - U/15 licens, U/15 licensrække(r) 21 % - Ansvar for regionale samarbejdsklubber 16,7% - Bedre træner- og træneruddannelse på niveauet 14 % - Tilpasning af H&H til ungdomselite U/13-U/15 7 % - Samarbejde med folkeskoler bla. morgentræning. 4,7% - Tilskud målrettet U/13-U/15

7 5. Har du et bud på hvordan vi kan optimere den danske model, hvor vi på samme tid ønsker at uddanne talenterne til dygtige fodboldspillere samtidig med, at talenterne tager en civil uddannelse? De foreslåede løsninger, der påpeges af mere end en respondent fordeles som følger: 35,7 % - Bedre samarbejde med uddannelsesinstitutionerne 14 % - DBU skal øve større politisk indflydelse for fleksibilitet 7 % - Krav om Akademi/College for licensklubberne Der er et ønske om et større fokus og et forbedret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hvilket fremsættes af mere end 1/3 af respondenterne, og knap halvdelen hvis den politiske dagsorden inddrages. Der er derfor ingen tvivl om dette skal medtages i den videre proces som et indsatsområde, hvad enten vi kigger på det som et krav til klubberne om at kunne dokumentere dette samarbejde, eller det er i form at en mere politisk forankret proces, hvori undervisningsministeriet, Team Danmark og DIF inddrages. 6. Har du forslag til, hvad DBU kan gøre for at forbedre samspillet med henholdsvis de talentansvarlige og licenstrænerne? Som udgangspunkt er der en stor tilfredshed med samspillet, idet hele 45 % anser de nuværende aktiviteter for værende fyldestgørende. 19 % - Invitere Talentansvarlige til flere dialogdage, evt. sammen med trænerne på LTU-dage 7 % - Flere klubbesøg 7. Har du forslag til, hvordan vi kan forbedre turneringsstrukturen for licensklubberne? 33% af klubberne anser den nuværende turneringsstruktur som værende tilfredsstillende. 9,5% - Op- nedrykningsspil imellem rækkerne 9,5% - Færre hold i rækkerne 7 % - 3 DBU rækker i stedet for 2 (forskellige modeller) 4,7% - Turneringen skal strækkes længere ud

8 4,7% - U/19 omdannes til U/20 række 8. Fungerer de støtteordninger licenssystemet tilbyder, økonomisk tilskud, talentpulje, Licenstræneruddannelse mv, eller er der andre måder systemet med fordel i stedet bør understøtte klubberne for at fremme udviklingen? 43% af klubberne anser den nuværende støtteordning som værende tilfredsstillende. De foreslåede tiltag, fordeles som følger: 16,7% - Omvendt tilskudsmodel, mere til små, mindre til store 12 % - Øget direkte tilskud pga. store omkostninger til licenskrav Det bør undersøges hvorledes en ændret tilskudstildeling vil påvirke talentudviklingen nationalt set, evt. koblet sammen med, at der i spørgsmål 9 nævnes et nationalt transfer system som en mulig motivator for øget talentudvikling i mindre licensklubber. Ligeledes bør tilskudsstørrelsen vurderes i forhold til de opstillede krav. 9. Hvordan kan vi udvikle licensordningen til gavn for dansk fodbold? Et meget åbent spørgsmål, der har til formål at samle op på de evt. løse ender, spørgeskemaet ikke formår at fange i de foregående spørgsmål. 40 % har ikke noget at tilføje, og 33 % bruger blot spørgsmålet til at repetere tidligere afgivne svar. De resterende forslag har dog ikke meget til fælles, og de foreslåede tiltag, der påpeges af mere end en respondent fordeles som følger: 4,7 % - Indføring af Nationalt transfer system for ungdom 4,7 % - Større fokus og støtte til områder i Udkantsdanmark Konklusion På baggrund af den ovenstående analyse, er der to væsentlige pointer der med sikkerhed kan konkluderes på baggrund af de 42 respondenters afgivne svar. 1. Der er generel tilfredshed med licenssystemet, og en overvejende enighed om systemet har medvirket til at flytte dansk talentudvikling i en positiv retning på en lang række parametre, bla. gennem en styrket dialog klubber og forbund imellem. Turneringsfleksibilitet og implementeringen af H&H, har ikke i samme grad formået at blive styrket gennem licenssystemet, og man skal derfor overveje hvorvidt de

9 fortsat skal indgå i målsætningen for licenssystemet, eller om indsatsen på disse områder bør styrkes. 2. Der er næsten ligeså mange holdninger som der er respondenter, hvilket klart tydeligt fremgår af de mange forskelligt artede svar der fremkommer så snart spørgsmålene bliver åbne. Dette kan naturligvis tolkes, som at der ikke er nogen åbenlyse problemer med det nuværende system, men bør i høj grad tages som udtryk for at respondenterne har meget forskellige ståsteder, og problemstillinger i hverdagen, som i høj grad influerer på holdninger og virkelighedsopfattelse. De mange og positive input giver grobund for forslag til forbedringer af det eksisterende system, ligesom enkelte områder giver anledning til en nærmere undersøgelse, idet seks eller flere respondenter har haft bemærkninger til sagen. 1. Stramninger til krav om banekvalitet samt fuldtidsansættelser 2. Større fokus på resultater, kort/lang sigt, samt niveau på spillermaterialet i forbindelse med den sportslige vurdering 3. Medtage færdiguddannede spillere og Home Grown spillere ved vurdering af udviklingsmiljøerne 4. Indførsel af U/15 licens og turnering 5. Krav til klubberne om ansvar for regional talentudvikling 6. Fokus på trænerniveauet på U/13-U/15, samt tilpasning af H&H 7. Styrket samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, for at sikre uddannelse samt morgentræning. Øget indsats DBU 8. Bedre dialog med talentansvarlige, eks. invitation til LTU 9. Revurdering af tilskudsmodellen hvordan får DBU mest og bedst talentudvikling for pengene. National transfer system? Som nævnt er ovenstående punkter repræsentative og ikke altomfattende, hvorfor der stadig tages udgangspunkt i de 3 hovedpunkter: Sportslig Indrangering (herunder turneringsstruktur) Formelle krav (herunder civil uddannelse) Udvikling af miljøerne for U/13-U/15.

10 Spørgeskemaevalueringen - talent: Ved indførelsen af den nye måde at arbejde med talentudvikling var udgangspunktet for talentudviklingen i dansk fodbold, at: gøre en god talentudvikling endnu bedre fastholde flere spillere i dansk børne- og ungdomsfodbold så længe som muligt sikre danske U-landshold optimale muligheder for at konkurrere i Europa fastholde og kvalitetssikre et enestående scouting-system fastholde og udbygge samarbejdsrelationerne mellem klubberne, lokalunionerne (regionerne) og DBU (Team Danmark) opprioritere den individuelle teknisk/taktiske træning tidligere optimere den daglige træning og træningsmiljøet for de største talenter sikre en sammenhæng mellem spiller- og træneruddannelse De lukkede spørgsmål Talentarbejdets 8 formål blev i spørgeskemaet omskrevet til 8 lukkede spørgsmål, der har til hensigt at vurdere hvorvidt disse er forbedret under talentarbejdets 2 årige levetid. Formålsspørgsmålene medførte følgende svarfordeling: Talentudviklingen har: Helt enig/enig Uændret Uenig/Helt uenig 1) Gjort en god talentudvikling endnu bedre 2) Højnet udviklingen af de absolut bedste spillere 3) Medvirket til at fastholde flere spillere så længe som muligt. 4) Øget konkurrenceevnen for de danske U/-landshold 5) Forbedret DBU s scouting på talentmassen 6) Medvirket til et udbygget samarbejde med DBU 7) Sikret generel opprioritering af tidligere teknisk/taktisk træning 8) Sikret en større sammenhæng mellem spiller og træneruddannelse. 85,4% 12,2% 2,4% 80,5% 17,1% 2,4% 36,6% 46,3% 17,1% 71,8% 20,5% 7,7% 63,5% 28,2% 7,7% 92,3% 7,7% 0% 64,1% 30,8% 5,1% 73,0% 24,3% 2,7%

11 Det kan fastslås, at de generelle målsætninger ser ud til at være opfyldt ifølge respondenterne. Det eneste punkt, der ikke overvejende er positivt, er spørgsmålet om fastholdelsen af spillerne. Som udgangspunkt må det siges, at spørgsmål 1 tydeligt viser, at respondenterne mener, at vi er på rette vej med projektet. Sammenholdt med spørgsmål 2 kan det konstateres, at endog rigtig mange mener, at vi har flyttet os betydeligt henover de sidste år. De fleste mener også, at vi har øget konkurrenceevnen på landsholdene og ligeledes været med til at sikre den sammenhæng mellem spiller og træneruddannelse, som er et fokusområde. Kigger man på spørgsmål 7, må det konstateres, at selvom der er overvejende positiv holdning til dette, skal området omkring opprioritering af teknisk og taktisk træning tidligere måske opprioriteres i fremtiden. Det samme kan siges omkring scoutingdelen. Og vi bør kigge på muligheden for at fastholde spillere længere i fodbolden. Punkter som er blevet kommenteret: Omkring talentudviklingen (1) og højnelsen af udviklingen af de bedste spillere (2) har der været kommentarer lige fra, at man skulle nedlægge centrerne til at det er det mest positive, der er sket i dansk fodbold. Generelt kan det siges, at en overvejende stor del er endog meget tilfredse med udviklingen. Der peges på, at der er kontinuitet i udviklingen og at DBU har stået fast på en spillestil. Dette gør det nemt for spillerne at træde ind på landsholdene. Der burde satses mere på den individuelle træning og angående spg. 7, siges det, at øget selvtræning udenfor klub og centerregi kan være vejen frem. Hvad angår scoutingen (5) peger en overvejende del af kommentarerne på, at man ikke får alle med. Der mangler scouting i de mindre klubber og som det ser ud, lykkes dette åbenbart heller ikke for klubberne. Hvad angår fastholdelsen (3) siges der, at man får trænet med færre og dette medfører flere, der vælger at stoppe, da de ikke matches hårdt nok og dermed øges afstanden fra de bedste til de næstbedste. De åbne spørgsmål Foruden de 8 parametre, som udelukkende forsøgte at måle effekten af indførslen af talentsystemet, anses det for vigtigere at tage fat i de kerneområder, som kan gøre talentsystemet, og dermed talentudviklingen endnu stærkere, og endnu mere effektiv. Respondenterne blev derfor stillet overfor 5 åbne spørgsmål, indenfor forskellige hovedområder.

12 1. Hvornår og hvordan bør DBU scoute spillere til talentcenter og landshold? Mange har svaret på dette spørgsmål. Fordelingen på hovedpunkterne fordeler sig således: 42,8% Starte scouting tidligere 28,5% Starte scouting som nu 11,5% Øget dialog mellem klub og talentdel Næsten halvdelen mener, at man bør starte med at kigge på spillerne tidligere end nu. Dels for at danne sig et overblik tidligere, men også for at træne med dem tidligere. På den måde vil spillerne kunne matches uden at skulle skifte klub. Der peges bl.a. på oprettelsen af regionale steder til dette i øvrigt gerne i LU regi. Ca. 1/3 mener, at vi har fundet niveauet for starten af scoutingen. Kun en mener, at vi skal starte senere. Der peges på yderligere dialog mellem klubber og Talenttrænere og meget gerne flere besøg i Licensklubberne. 2. Hvordan kan DBU optimere samlingerne, så talenterne udvikles Endnu bedre uden at det går ud over talenternes udvikling i klubberne? Fordelingen på hovedpunkterne fordeler sig således: 20,7% Øget antal klubbesøg 9,2% Lave samlinger i weekends og ferier Under dette punkt er et af hovedpunkterne, at dialogen er vigtig. Hvis vi skal sætte spilleren i centrum, er det tvingende nødvendigt med en dialog klub/center/landshold. Dels for at mindske belastningen på spilleren fysisk og psykisk og dels for at vi kan gøre det rigtige for den enkelte spiller. Dette indebærer, at træningen på centeret skal være kendt, således at klubben kan agere ud fra spillernes centertræning. En enkelt peger på færre samlinger, mens ligeledes en enkelt peger på, at man skulle træne mere a la ITU i klubben. Der peges på, at man burde lægge kampfrie weekender, hvor talentcentrene så kunne samles. Ligesom man kunne udnytte ferier etc. til at lægge samlinger i. På den måde kunne spillerne så være samlet over flere dage. Desuden ville det så være muligt for Talenttrænerne at deltage i Licensklubbernes træning i dagligdagen.

13 En enkelt peger på, at man burde lave større selektering på centrene, og træne i A og B hold. På den måde kunne også nogle af de bedste få lov til at stå over på centertræningen og ikke belastes så meget. 3. Hvad synes du om, at DBU har valgt en bestemt spillefilosofi og en specifik måde at organisere deres træning ud fra? Der er en overvejende stor del af respondenterne, der ikke er i tvivl om, at det er en god ide. 43,7% Godt med tydelighed i spillestil 13,5% Man skal passe på med ensretning 4,6% Scoute andre typer eller mere pladsspecifikt Der er sammenhæng fra landsholdene ned til de yngste talentcentre og der er skabt en tydelighed hos DBU, som rigtig mange er meget glade for. Hele 43,7% af besvarelserne går på, hvor godt det er, at der er valgt en linje i arbejdet. Omvendt peger 13,8% ud af respondenterne på, at man ikke må blive religiøs i sin opfattelse. Men tværtimod arbejde med f.eks. flere angribere etc. ligesom man måske skulle scoute lidt mere pladsspecifikt i forhold til udtagelsen af spillerne. Enkelte mener, at man skal passe på med at være for fastlåst og for ensporet. Ligeledes har enkelte kommentarer omkring variationen i træningen og vigtigheden af at kunne forny sig, hvis man ser tendenser i andre lande, der med held kunne overføres til Danmark. Men som udgangspunkt er der bred enighed om vigtigheden i den tydelighed, hvormed man fremstår som Union og at dette er lykkes rigtig godt i det projekt, som nu er kørende. Kan du give nogle bud på, hvordan vi kan optimere talentudviklingen i Danmark? 11,5% Bedre sammenhæng mellem uddannelse og træning 11,5% Starte scouting tidligere 4,6% Ændre turneringsformerne 23,0% Bedre trænere/bedre træningsmiljø 4,6% Træne mere med niveau 2 spillere 6,9% Øget dialog mellem klub og DBU 4,6% Sænke rekrutteringsalderen for de bedste klubber

14 Der bør satses meget på talentudviklingsmiljøer i klubberne. Der skal være mulighed for at træne med yngre spillere meget mere målrettet end i dag, hvis vi skal konkurrere med andre lande, der starter deres talentudvikling tidligere end vi gør. Ligeledes bør man samle de bedste spillere fra f.eks. mindre klubber regionalt tidligere, så de kan blive matchet uden at skulle skifte klub. Enkelte peger på færre licensklubber, mens andre igen peger på at flere skulle have licens, så flere kunne udvikle spillere! Nogle peger også på, at der udvikles spillere til f. eks landshold og Superliga hos nogle af de mindre klubber. Der bør kigges på turneringssystemet, så der er færre hold i de bedste rækker, ligesom der bør indføres licensturnering for U15 og U14. En enkelt påpeger, at der findes sorte huller på landkortet, som med held kunne opdyrkes. Igen bliver dialogen trukket frem som et yderst vigtigt redskab for den videre udvikling af vores talentmiljø. Det er et must, at vi samarbejder og at alle løfter i flok for at talentudviklingen bedre. 11,5% af besvarelserne peger ydermere på sammenhængen mellem skole, fritid og fodbold som værende af vigtighed. Man bør optimere måden at gå i skole og træne på, så spillerne kan få mere fritid om aftenen. Er der sammenhæng med den del af talentudviklingen som klubberne har ansvaret for og den del af talentudviklingen som DBU har ansvaret for, - og hvordan kan denne sammenhæng forbedres? Respondenterne peger på, at der er stor sammenhæng mellem de to parter (Klub/DBU) og at det er vigtigt at forstå, at denne sammenhæng bør vendes på mange områder. 4,6% Godt med øget samarbejde omkring uddannelse etc. 9,2% Klubtrænere med på samlinger 20,7% Øget dialog mellem klub og DBU 27,6% Stor sammenhæng i talentudviklingen Det foreslås f.eks. at trænere fra Licensklubber deltager på talentsamlinger, ligesom talentchefer kunne inviteres til uddannelsesdage. På den måde ville man inddrage flere i processerne og få bredt budskaberne bedre ud. Der peges på, at når Talenttrænere har været på klubbesøg er der efterfølgende en langt større forståelse for holdningerne hos DBU. Så igen peger pilen på øget dialog og øget samvær omkring arbejdet med spillerne. Enkelte peger på, at DBU s måde ikke er den eneste måde at udvikle spillere på, men at der er flere veje til målet.

15 Konklusion Der er generel tilfredshed med talentsystemet og der er ikke tvivl om, at hovedparten peger på, at DBU er nået et langt stykke hen af vejen med projektet. Spillernes niveau er hævet for de bedstes vedkommende og talentudviklingen er klart højnet i niveau. Vi har formået at øge vores konkurrenceevne på U- landsholdniveau og skabt en fin sammenhæng mellem landsholdenes system og spillefilosofi, der afspejles tydeligt ned til de yngste talentcentre. Vi har formået at få samspillet mellem træneruddannelsen og spilleruddannelsen til at fungere. I det fremadrettede arbejde vil der skulle sættes fokus på videre udvikling af disse kerneområder. Samtidigt er der tendenser, der peger på, at specielt scouting, indsats i tidligere årgange og flere med i træningssystemet (evt. i A/B niveau) vil være mulighed for at kunne forbedre vores talentsystem. Der er næsten ligeså mange holdninger som der er respondenter, hvilket klart tydeligt fremgår af de mange forskelligt artede svar der fremkommer så snart spørgsmålene bliver åbne. Dette kan tolkes som, at der ikke er nogen åbenlyse problemer med det nuværende system, men bør i høj grad tages som udtryk for at respondenterne har meget forskellige ståsteder, og problemstillinger i hverdagen, som i høj grad influerer på holdninger og virkelighedsopfattelse. Man kan dog trække nogle punkter ud, som vi måske skal arbejde med i fremtiden: - Starte scouting tidligere - Følge spillerne regionalt inden de kommer til DBU center - Øget dialog mellem klub og DBU (selvom punktet scorer højt i undersøgelse, peges der på øget samarbejde) - Flere klubbesøg fra Talenttrænere etc. - Forbedre klubtræningsmiljøerne - Øge prioriteringen af teknisk og taktisk fodbold tidligere.