Alternativt folkeskoleudspil

Transkript

1 Alternativt folkeskoleudspil Reportage fra den pædagogiske dannelsestænketank SOPHIAs konference om den kommende folkeskolelov. Tekst: Lærke Grandjean Fotos fra konferencen: Erik Schmidt Elin Luschert Nielsen elsker sit job som lærer ved Haldum-Hinnerup Skole. Det fortæller hun mig foran statuen af Grundtvig i Vartov, hvor den pædagogiske dannelsestænketank SOPHIAs konference om den kommende folkeskolelov netop er slut. Drivkraften er de øjeblikke, hun kan få sine børn i 6. klasse til at svinge med i glæden over et stykke musik af Mozart eller fortabe sig i en fortælling af Karen Blixen. Sådanne øjeblikke samler jeg på, for de giver en dyb følelse af mening og betydning, og jeg ved så, hvorfor jeg har valgt lærergerningen som livslang karriere. Elin Luschert Nielsen kunne ellers have valgt andre veje med sin videre uddannelse fra idéhistorie på Aarhus Universitet, men hverken lederjobs eller konsulentjobs har fristet hende. Jeg har valgt at blive skolelærer, fordi jeg vil undervise, så enkelt er det. Sammen med de øvrige 73 konferencedeltagere er Elin Luschert Nielsen dog stærkt bekymret for Regeringens skoleudspil, fordi det mangler Grundtvigstatuen og konferencedeltagere v. Vartov retning og værdsættelse af pædagogik og indhold. Det er utilstrækkeligt for et samfund og for en skole at tænke over, hvad vi lever af. Hvis vi vil bevare dømmekraften og livsglæde, skal vi også tænke over, hvad vi lever for. Hvad er skolen til for? Som et modspil til Christine Antorinis folkeskoleudspil satte dannelsestænketanken SOPHIA med deres konference d. 7. maj 2013 fokus på formål for og indhold i den danske folkeskole. For det er ikke godt nok at basere den nye skolelov på regeringens slogan om En bedre skole, hvor børn lærer mere uden at drøfte hvad vi vil med skolen og hvorfor. Som forældre og som samfund ønsker vi både at opdrage vore børn til at overleve økonomisk og klare sig i (verdens-)samfundet og vi ønsker, at vore børn skal få et en tilværelse med glæde, fylde og retfærdighed. Men med regeringens prioritering af evalueringsmål, læringskompetencer og arbejdsmarkedsparathed er spørgsmålet om, hvordan børnene dannes til et værdigt, demokratisk samfund slet ikke rejst. Derfor inviterede SOPHIA politikere, forældre, forskere og andre interessenter til at komme med input til et alternativt folkeskoleudspil. For pointen er, at et samfund og dets borgere overlever økonomisk og menneskeligt ved at skolen danner børn med viden til at blive myndige og selvstændigt tænkende mennesker.

2 Konferencedeltagere Auschwitz og pædagogik Hvad det vil sige at være et menneske beskæftigede den tyske filosof Adorno sig med, ifølge Gert Biesta. Adorno mente, at efter det umenneskelige Auschwitz var der kun en vej til, at en ny verden kan overleve, nemlig ved at sætte det enkelte menneske i centrum og danne det til at blive et godt menneske. Gert Biesta, som var hovedtaleren på SO- PHIAs konference, mener derfor, at det enkelte barn skal bibringes følelsen af at være unik og enestående. Det skal være helt centralt i pædagogikken, at barnet skal kunne træde i eksistens for derved at kunne forstå sin egen forskellighed fra andre i den forstand, at man kan være noget for andre netop i kraft af sin forskellighed. Skolens opgave er derfor at skabe pædagogiske rum i undervisningen for medmenneskelighed og for demokratiske processer. Gert Biesta, professor, Luxenbourg, her på talerstolen Samfundets opgave er at diskutere spørgsmålet: Hvad er uddannelse til for? Svaret for Biesta er, at man her ikke kan måle og veje, for pædagogik er ikke en konkurrenceegnet salgsvare. Derfor må politikere forstå, at det er livsfarligt at styre samfundets pædagogiske institutioner ved hjælp af neoliberale reguleringsmetoder, der kommer til at markedsgøre uddannelse. Konklusionen i Gert Biestas foredrag, med titlen The school and society: A difficult relationship er, at skolen nødvendigvis må kritisere og give modspil til et samfund, som vil ensrette til ganske bestemte evaluerbare kompetencer. Skolen skal netop ikke rette børnene mod bestemte samfundsinteresser, for det kan i yderste tilfælde føre til et nyt Auschwitz. Sat på spidsen skal skolen derfor lukke for samfundet, men åbne mod verden.

3 Dannelsens nødvendighed Man skal se verden med 1000 øjne, ikke kun med to sådan ser Nietzsche grundlæggende på den opgave, vi har som mennesker, ifølge Steen Nepper Larsen. Og hvis skolelæreren, med Thomas Ziehe, skal være Fremdenführer og altså kunne vise børnene verdenen som mangfoldig og rig på både skønhed og grusomhed, så kræver det en god uddannelse af disse lærere. Helt konkret skal der derfor i læreruddannelsen satses mere på filosofi, idéhistorie, sociologi og antropologi. Med andre ord skal læreruddannelsen være med til at kvalificere lærere til dannelse. Dannelse kan dog ikke planlægges, men er en livslang opgave for hvert enkelt menneske, og Steen Nepper Larsen angiver denne forståelse ud fra sociologen og filosoffen Claudius Wilkens definition: Steen Nepper Larsen, lektor ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i SOPHIA. På konferencen blev han interviewet til TV2, hvilket blev vist samme aften i fjernsynet. Det er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har lært, der bestemmer hans dannelse, men den indre Bearbejdelse og Tilegnelse til en ejendommelig Livsfylde og selvstændig Dom. Med hvilken ret vil vi noget med vores børn? Det må man som skole og som samfund spørge om. Og i forlængelse heraf: Hvordan begrunder man i en forskningsmæssig forstand det pædagogiske grundlag for skolen? Og hvordan begrunder man det pædagogiske grundlag for læreruddannelsen? Konklusionen på Steen Nepper Larsens foredrag om Rationalesammenstød og interessekonflikter kritiske tanker omkring den kommende læreruddannelsesreform er, at regeringen skal forholde sig til dannelsens nødvendighed, og at man samtidig skal holde op med at blande alt muligt andet ind i skolen end det, det drejer sig om, nemlig: Pædagogik og glæden ved at blive klogere. Drop heldagsskolen Det giver ikke mening at satse på heldagsskole-tanken, man skal hellere fokusere på tolærerordninger og på indskolingen, siger Bob Bohlbro. Det er i indskolingen, man virkelig kan gøre noget ved selve grundlaget for børnenes lyst og evne til at lære, sådan at den senere undervisning kan give børnene reel viden. Læring skal ses som en værdi for det enkelte barn, og man må sørge for lokal (national) forskning, så videreudvikling af pædagogik bliver relevant for den lokale skole. Det vil sige, man skal ikke tro, at forskningsresultater omkring børns undervisning i fx Australien, direkte kan bruges i Danmark. Forskellen i det kulturelle og historiske grundlag kan nemlig bevirke helt uforudsigelige og forskellige reaktionsmønstre alt efter hvor der undervises og forskes. De bedste lærere skal fastholdes i folkeskolen, og det kan ske, hvis der skabes rum for en vekselvirkende dialog mellem forskere og lærere. Sådanne rum for dialog kan sikre udvikling i folkeskolen, og lærerkarrieren kan dermed opnå en større samfundsmæssig prestige. Vi skal frem til, at lærergerningen kan være en karrierevej til døden os skiller. Bob Bohlbro, lærerstuderende og formand for Lærerstuderendes Landskreds

4 Farvel til folkeskolen Me Lunds børn blev ikke klogere i folkeskolen, så det blev et farvel til den skoleform, som ellers ligger hende på hjertet. Men man kan ikke booste børn og pace dem igennem lærdom, sådan som test- og evalueringstankegangen lægger op til i heldagsskolen. Viden tager tid, og Me Lund ønsker ikke præmiebørn som de kinesiske, som i øvrigt heller ikke kan klare præstationsræset. Den danske folkeskole skulle meget hellere holde fast i en rummelig, demokratisk skole, som bygger på kunst, etik og en åbenhed mod verden fremfor at sammenlægge og lave heldagsskoler (og forsøge at efterligne udokumenterede heldagsskoleforsøg). Me Lund, forfatter, journalist og mor til to. Me deltog både som oplægsholder og deltager på konferencen. Me Lund har to forklaringer på, at mange forældre fravælger folkeskolen: Forældre savner demokratisk indflydelse, og skolelederne er ikke herre i eget hus, de styres derimod af embedsmænd i skoleforvaltningen. Det fører til et demokratisk underskud, som forældrene oplever som mistillid og disrespekt. Konferencedeltagere og oplægsholdere diskuterer og drøfter visioner for folkeskolen

5 Børn skal ikke nyttiggøres At skole kommer af græsk og betyder fri tid er i Erik Sigsgaards ånd, men helt så fri ser Erik Sigsgaard nu ikke den danske folkeskole. Så hvis det står til ham, skal børnehaveklassen være frivillig, skolestart skal kunne udskydes i op til flere år og fritidshjem skal også fremover eksistere og være et fristed for børn. Erik Sigsgaard, børneforsker Leg og læring hænger uløseligt sammen, og hvis børn skal være mere i skolen, skal skolen ændres, så der ingen skæld-ud eller mobning er. Det er vigtigt, at børn og lærere holder frikvarter sammen, og børn skal have ret til at skifte klasselærer, hvis de er på kollisionskurs. I øvrigt bør lektier afskaffes, og meget af skolens undervisning bør foregå udendørs. Formålet for skolen skal være at styrke leg, oplevelse og læring i et frit og demokratisk miljø. Hæv anseelsen af lærere Lars Dohn, MF, Enhedslisten Krig mod lærerne, sådan som Christine Antorini er i gang med, er ubegavet. Skab i stedet et godt indeklima, hvor kontrol og testning erstattes med afbureaukratisering. Skolen er en kulturbærende institution, som ikke skal markedsgøres, mener Lars Dohn. Det er farligt med heldagsskoletankegangen om aktivitetstimer, som kan blive til rundboldstimer med få lærere til alt for mange børn. 700 millioner kr. bliver stjålet fra lærerne med heldagsskolen, så det kan være svært at se, hvordan tilliden skal vende tilbage. I værste fald må lærerne lave civil ulydighed og bryde lovgivningen. Heldagsskole er verdens dårligste idé Der er ingen forskningsmæssig evidens for at heldagsskolen giver bedre læringsresultater. Rambøll rapportens evalueringer viser således ingen argumenter for heldagsskolen, og Merete Riisager mener, at aktivitetstimer og en flydende skoledag skaber dårlige vilkår for en god skole. I stedet skal der være struktur, tydelige rammer og feedback på fagligheden. Skolens formål er at skabe høj faglighed, frihed og rum for børnene, så de kan blive myndige borgere. Ansvaret for at lære noget ligger ikke hos børnene men hos lærere, ledere og forældre. Forældrene skal have mere indflydelse, lærerne skal universitetsuddannes og lederne skal evalueres på skolens faglige niveau. Med regeringens centraliserende heldagsskoleudspil skabes de helt forkerte rammer for skolen. Den dyrebare frihed til forskellighed og selvstændige valg går tabt, hvis heldagsskolen indføres. Merete Riisager, MF, Liberal Alliance

6 Udarbejdelsen af den nye skolelov: Demokratisk og oplyst proces udbedes Deltagerne i SOPHIAs konference gav gruppevis et bud på deres skoleudspil, og efter dagens oplæg fra forskere politikere, en forælder og en lærerstuderende var grundlaget for et kritisk udspil lagt. Der bleve lagt engagement samt liv og sjæl i arbejdet med et modspil til regeringens skoleudspil for som én af deltagerne siger: Jeg har i 32 år arbejdet med uddannelse og brænder for sagen. Jeg vil gerne bede om en demokratisk og oplyst proces omkring udarbejdelsen af den nye folkeskolelov. Konferencedeltagere i gruppediskussion. Foto: Lærke Grandjean