UEFA Study Group Scheme Kvindefodbold. UEFA Study Group Scheme. Rapport for besøg i Oslo, Norge

Transkript

1 UEFA Study Group Scheme Rapport for besøg i Oslo, Norge Emne: Deltagerlande: Wales, England, Irland og Denmark Dato: januar

2 Rapport UEFA Study Group i Norge Besøg fra den Tema Introduktion UEFA påbegyndte projektet i 2008 på initiativ af præsident Michel Platini, og har til formål at udveksle viden på tværs af UEFAs medlemslande. Projektet UEFA Study Group Scheme, har deltagelse af alle 53 medlemslande. UEFA betaler omkostningerne til rejse og ophold, og de enkelte forbund forpligter sig minimum til både at deltage på og afholde fire seminarer hen over perioden. På dette seminar hos det norske fodboldforbund, hvor temaet var kvindefodboldfodbold, deltog foruden DBU det walisiske, irske og engelske fodboldforbund. Deltagere: Lars Olesen, Formand Licensudvalget, piger Søren Randa-Boldt, U/19 Landstræner og U/16 Talenttræner Anders With Damgaard, U/17 Landstræner og U/16 Talenttræner Danny Jung, U/16 Landstræner og U/16 Talenttræner Lene Terp, U/16 Talenttræner Michael Hansen, U/14 Talenttræner Lars-Michael T. Andreasen, U/14 Talenttræner Morten Thylstrup, U/14 Talenttræner Gitte Therkelsen, Sekretær A/-landsholdet Steen Klingenberg, Projektkoordinator Thomas Jensen, Talentudviklingskoordinator 2

3 Program: Day 1 Monday 24th January Introductory session: - Welcome and presentations - Objectives for the specific Study Group Scheme - Detailed programme Yngve Hallén, President and Heidi Støre, Head of Women s Football, NFF Short about women s football in England, Denmark and Wales Approximately 15 minutes presentation for each of the visiting associations to introduce their activities in the relevant area Women s Football in Norway an historical overview Per Ravn Omdal, Honorary President of the NFF Day 2 Tuesday 25th January The Football Association of Norway in general and women s football in particular Paul Glomsaker, General Secretary, NFF Club Licence for Women s Elite Club: Rune Nordhaug, Club Licence Manager, NFF Elite Club Development Programme Heidi Støre, Head of Women s Football, NFF Developing girls and women s football in clubs Jørund Svensli, Sunndal IL Girl s football, age 6-12 vision, values and guidelines, NFF Alf Hansen, Director of Grassroots, NFF Youth Development Program for National Players, age 15 to 23 Jarl Torske, Head Coach, WU-19 National Team Presentation of the women s elite club Kolbotn IL in general and modelling of playing activity Dan Eggen, Head Coach, Stein Erik Hegerberg, Sport Manager and Arild Kristensen, Chairman of the Board, Elite Division Practical session: Training with women s elite club Kolbotn IL (indoor) 3

4 Day 3 Wednesday 26th January Players Development for girls, age at Wang Elite Sport College Tor Ole Skullerud, Sport Manager Football, Wang Practical session: Girls, age 16-19, at Wang Elite Sport College (indoor arena) Practical session: Regional training - National team players, Oslo Area (indoor arena) Eli Landsem, Head coach, Women s National Team Norwegian Women s National Team - in general and planning, preparation and operation Eli Landsem, Head coach, Women s National Team FFO Youth Football in cooperation with schools Knut Christoffersen and Arne Knoph, Asker Fotball Club Stabæk Football men s and women s elite club: Experiences and challenges Axel Daasvand, Chairman of the Board of Stabæk Football Ladies and Roger Finjord, Head Coach 4

5 Indledning Rapporten er udarbejdet på baggrund i deltagernes refleksioner over turen, hvor det norske fodboldforbund gav et detaljeret indblik i deres arbejde. Temaer, som det norske fodbold forbund havde valgt, gav et godt indblik i, hvordan der arbejdes i Norge. Et land der på mange områder ligner Danmark men alligevel har en anderledes indgangsvinkel til kvindefodbold. Inden afrejse var det besluttet at nedsætte to grupper. Én gruppe bestående af Lars O., Gitte T. og Steen K, der skulle beskrive det norske licenssystem og én gruppe med en mere sportslig interesse (se nedenstående). Norge implementerede i 2005 et licenssystem for de bedste kvideseniorhold, og det var derfor naturligt at lade os inspirere af deres arbejde fx mht. hvilken betydning har implementeringen haft for norsk kvindefodbold? Hvilke faldgrupper er der ved et licenssystem? Norsk fodbold er kendetegning ved en struktur som ligner den danske med mange foreninger/klubber og et uddannelsessystem der ligner det danske. Derfor blev der på forhånd udvalgt tre overordnede sportslige tema som skulle undersøges nærmere. o Scouting (Lars-Michael, Michael H og Thomas J) o Arbejdsopgaver for talent- og U/-landstrænere (Søren RB og Danny J.) o Civil uddannelse og rådgivning af spillere (Lene T, Morten T og Anders D) 5

6 Licenssystem for Kvindesenior For den bedste kvindelig række i Norge Topp-serien er der lavet 2 målrettet tiltag som består af 1. Licensmodel Start 2005 og revideret udviklingsprojekt Start 2005 nyt Organisation i det norske fodboldforbund (NFF): Foregår i et fælles licensudvalg for begge køn. Der er ialt 44 klubber med i den nationale klublicens Licenssystemet Norge (Topp-serien) Grundlæggende fungerer det norske licenssystem som det danske, dog er det i drift, dvs. klubberne skal ikke ansøge om licens hvert år, men sende en beskrivelse af en række forhold. Licenssystemet blev startet i 2005 og der er efterfølgende to gange tilpasset i licensmanualen hhv og 2009/2010. I licenssystemet er der ingen økonomiske midler, men klubberne er forpligtet til at gennemføre et klubudviklingsprojekt i perioden NFF giver i 2011 et tilskud på ca til hver at klubberne i Topp-serien, hvilket er en nedsættelse på ca i forhold til de foregående år, da NFF pga. presset økonomi har reduceret på de fleste af forbundets fodboldaktiviteter. I sommeren 2009 sendte det norske fodboldforbund en Quest-back undersøgelse ud til klubberne. 83 af klubberne svarede følgende tilbage på to af spørgsmålene omhandlende licens det som et udviklingsværktøj: 95 % svarede at licenssystemet er et brugbart redskab. 93 % svarede at licenssystemet har indflydelse på klubbernes beslutninger. Licenskravene: Kravene er inddelt i 5 hovedområder med hver deres specifikke krav. Hovedområderne er: Infrastruktur, Sportslige, Personale/administrative krav, Lov/ reglementskritier & Økonomi. Kriterierne omkring økonomiske krav kendes ikke i det danske ungdomslicenssystem for U18 piger. Det er indført for medvirke til, at klubberne ikke kommer i økonomiske vanskeligheder. Allerede ved 6

7 indførelsen af licensen, fik dette økonomiske kriterium betydning for topklubben Asker, som ikke fik licens det første år. Indrapporteringen foregår løbende med regnskaber/budgetter. Generelt er kravene på en række områder rimeligt omfattende, specielt omkring markedsføring (herunder medie- og synliggørelse) og infrastruktur, hvor f.eks. stadions og tilskuer-faciliteter er fremhævet som vigtige forhold for udviklingen af norsk kvindefodbold. udviklingsprojekt Det norske Fodboldforbund har igennem en årrække lavet målrettede tiltag/indsatser mod klubberne og dens ledere med blandede resultater. Første projekt tog udgangspunkt i en fuldtidsansat projektmedarbejder. Dog fik det i nogle klubber den konsekvens at de frivillige ledere minimerede deres arbejde for klubben og meget af det frivillige arbejde blev overladt til projektlederen: Dette betød for meget drift og for lidt udvikling for disse personer, da de omhandlende klubber ikke var forberedt på, at ansættelsen af en lønnet medarbejder kunne have denne effekt. Samtidig opstod der et skræmmende hul, hvis projektlederen forlod klubben med sin viden, men der manglede også nye personer til at løfte opgaverne. Fokusområderne var organisation, marketing, kommercielle aktiviteter, kamporganisation og informationsstruktur. Det nyeste projekt kaldet Jente-løftet ( forlænges sikkert nogle år frem) er mere strømlinet og men har to hovedoverskifter, nemlig klubudviklingsprogram og økonomisk support. Et omfattende projekt, hvor der er fokus på 8 områder i klubberne og som inddrager 6 afdelinger i NFF. 7

8 NFF holder møde hver 2. måned med den klubansvarlige og ellers skal udviklingen foregå på de 6 specifikke områder, hvor hver klub har udpeget en ansvarlig. 8

9 Scouting Med udgangspunkt i samtaler med tre at de deltagende lande blev deres scouting belyst. I hvilken alder starter de med at scoute spillere? Norge Wales England Når de bliver år kan klubberne indstille spillere til zone som foregår i små geografiske områder. Der er over 200 zoner. De bedste spillere herfra indstilles til at deltage i den regionale, som er for de årige. De starter når spillerne er 13 år. Hvis der er en rigtig god spiller på 12 tager de også hende med. De har også noget der allerede starter for U10, men det kunne jeg ikke helt finde ud af om det var lokalt eller om det var noget det walisiske fodboldforbund stod for. De starter når spillerne er 8 år til de er 15 år i den tid træner de på et af de 15 center der er rundt om i landet, de træner omkring 3 timer om ugen på deres center. Hvordan scouter de spillere? Herunder hvordan har de inddelt landet og kommer du helt ud til de mindre klubber? Det er i zonerne og i den regionale spillerne scoutes til ungdomslandsholdene. Selv de mindste klubber har spillere med til zone, så alle spillere bliver set. De har en helt masse frivillige scouts som typisk har ansvar for 4 5 klubber. Finder de en interessant spiller melder de det ind til en lokal ansvarlig. Denne indstiller så spilleren til regionalsamling. De bruger skolen ellers deres trænere på deres center rundt om i landet. Hvad kvaliteter scouter de efter hos spillere? De scouter efter om de kan spille fodbold og om de har attituden. Dvs. om de vil yde den indsats det kræver når de bliver ældre og de skal træne 8-10 gange om ugen. De kigger efter de tekniske kvaliteter, hurtighed, fysik altså, hvordan er spilleren bygget. De kigger efter de tekniske kvaliteter, hurtighed, fysik og om spillere VIL fodbolden 100% Hvordan sikres det at de efterfølgende har de bedste spillere inde indtil de bliver senior? De finmasket scoutingnetværk med over 200 zoner gør at det er sjældent at der dukker piger op som forbundet ikke er opmærksomme på. Qua deres scoutningsnet mener de at have kontakt med alle klubber. Herudover har de 4 udtagelser om året. Til trænerne (forældretrænere) holder de sworkshops. Det samme gør de også for deres scouts så de ved hvad der skal kigges efter når de udvælger spillere. De bedste spillere kommer på et fodboldakademi når de bliver 15 år. 9

10 Idéer til udvikling af den danske model : Opbygge det scoutnetværk med mange frivillige personer Afholde to udtagelser om året mod den ene vi har pt. Fastholde det samme antal samlinger om året, men fordele dem anderledes, så der er flere samlinger i vinterperioden (slutningen af oktober til starten af marts) hvor spillerne ikke har så mange aktiviteter i deres klubber Invitere udvalgte drenge med til samlingerne så pigernes bliver presset og tempoet i øvelserne højnes Spille flere kampe i U/14 talent om efteråret/vinter med vores center I samarbejde med lokalunionerne at etablerer tilbud til entusiastiske piger på U/12 og U/13. 10

11 Arbejdsopgaver for talent- og U/-landstrænere En U-landstræners arbejdsopgaver (samtale med Jarl Torske, Norges U/19) Minimum 1 gang årligt tager han rundt til klubberne. Der sidder han med spillerne/klubtrænere/forældre/lærere og laver en overordnede årsplan. Årsplanen indeholder ud over praktisk planlægning (samlinger/tid til osv.) også et par sportslige udviklingsmål der bør fokuseres på. Det fysiske aspekt er fuldkommen decentraliseret og er i hænderne på klubtræneren, eller den lokale spillerudvikler/talenttræner. Generelt er al fysisk klubbernes, skolernes og ikke mindst spillernes eget ansvar. Der udveksles ikke sprogrammer trænerne i mellem. Meget opmærksom på at uddelegere ansvar til klubtrænerne, skolerne og de regionale spillerudviklere. trænerne er kvalificerede og er ofte trænere på skolerne. Et par gange om året i forbindelse med Landsholdsaktiviteter holdes seminar for klubtrænerne og de lokale spillerudviklere. Der afholdes regions 2 steder i landet mandag (basal fysisk), onsdag (spil) og fredag(hurtighed). Deltagerne er bruttotruppen på landsholdene u/16-a. De spillere der ikke kan komme, opfordres til at lave fysisk selv samt finde et lokalt drengehold at træne med. Jarl er som sådan ikke på banen og træne talenter udover de landsholdsamlinger han har. Undertiden kan han dog godt assistere ved en regionssamling. Generelt spiller de største talenter i de store klubber, da de har det etablerede samarbejde med de bedste skoler. Skolerne er beliggende i Oslo og Bergen, og det er ikke ualmindeligt at de norske talenter flytter hjemmefra (til skolens kollegier/lejlighed/værtsfamilie) i en tidlig alder (15 år). Jarl oplever ingen udfordring i at vejlede skifte til større klubber (hverken fra spiller eller klub). Det betragtes som et helt naturligt skridt i spillerens udvikling fra de spillere der er målrettede og vil det! 11

12 Idéer til udvikling af den danske model : Den fysiske del af talentudviklingen er fuldt integreret i spillernes hverdag og er struktureret fra et meget tidligere tidspunkt end i Danmark. Det virker som om spillerne tager meget mere ansvar og har stor interesse i netop denne del og derfor fremstår lysår foran på dette parameter. Derudover virker det som en god tanke at landstræneren samler alle de personer der er involveret i spillerens udvikling (lærer, trænere, forældre osv.) minimum én gang årligt for at udstikke/aftale en overordnet plan! Udover at alle på den måde tager ansvar for og får en aktie i talentets udvikling bevirker dette også at landstrænerne kommer ud i klubberne og dermed øger muligheden for fremtidig god dialog. I Danmark, hvor afstandene ikke er store, kunne det sagtens være at besøgene kunne være 2 x årligt. Mest af alt har vi brug for et meget mere struktureret samarbejde med de forskellige skoletilbud (folkeskole, idrætsskole, efterskole osv.) for at få inkorporeret hele basen for hvad der kræves af et talent. De mange stimer og gode smiljøer der skal være opfyldt for at et talent skal have bedst mulighed for at få forløst sit potentiale, bliver nødt til at fungere meget bedre og på et langt tidligere tidspunkt end det gør herhjemme. Det kræver stærkt politisk arbejde og en plan for hvilken model vi ønsker. Vi bør som det første arbejde på, at der skal være en person som er ansvarlig for talentet mht. den samlede stid/indhold/skole/generel planlægning. 12

13 UEFA Study Group Scheme Civil uddannelse og rådgivning af spillere Rådgivning af spillere: Hvordan sikre de fodbold og uddannelse hænger sammen? Hvorledes matches spillerne? Spiller-arenaer hvor der trænes i Norge: KLUB- TRÆNING INDIVIDUEL TRÆNING LANDSHOLDSTRÆNING REGIONAL - TRÆNING Vigtigt: HELHEDEN 13

14 UEFA Study Group Scheme For at nå målet! SAMARBEJDE og DIALOG MELLEM KLUB, SKOLE OG LANDSTRÆNER Vedr. samarbejde og dialog: træneren er tovholderen i spillerens udvikling Ofte er klubtræneren den samme som skoletræneren (især i små regioner) U19 landstræneren rejser ud til skolerne for at optimere sforholdene for den enkelte spiller: 22 ud af de 24 der var med U19 på La Manga har specielle skoleaftaler som muliggøre ekstra. De pige-fodboldlinjer, der er på de eksisterende idrætsskole og gymnasier, er ofte på ulige og varieret niveau. (Men de træner!) 14

15 UEFA Study Group Scheme Ex. på en ugeplan for en elev i grundskolen Morgen Man Tirs Ons Tors Fre Lør Skole Skole Skole Efter- Søn Kamp middag Aften Desuden ville de talentfulde spillere deltager i regions under NNF zonetalent Ex. på en ugeplan for en elev på Wang Topidræt (=idrætsgymnasium) Man Tirs Morgen Ons Tors Fre Lør GYM GYM GYM GYM trænin g Efter- Søn Kamp middag Aften Egenbetaling på 2000 N.kr. på måned for deltagelse på Wang. Desuden ville de talentfulde spillere deltager i regions under NNF zonetalent 15

16 UEFA Study Group Scheme Ugeplan for U19 & A LH-spiller Morgen Man Tirs Ons Regional med landshold : BASIS Regional Træning: med landshold: FODBOLD Hurtighed. med eller mod drenge Efter- Tors Fre Lør Søn Kamp middag Aften trænin g Asker privatejet skole Asker er en privatejet skole, hvor eleverne kan dyrke deres idræt samtidig med at passe deres skole. Både skolen og fodbolddelen kan afvise en elev, hvis denne ikke opfylder kriterierne mht. Karakterer, struktur på hverdagen og niveau fodboldmæssigt år: Fodbold SFO Henter dem i bus i lokalområdet Egenbetaling Træning 3 til 5 gange om ugen med fokus på leg Frivillig tilmelding år: Fodbold-akademi Træning to gange om ugen Selektion For den ældste årgang deltager holdet i turneringer 16

17 UEFA Study Group Scheme Asker privatejet skole år: Athletics classes Træning om morgenen Skole formiddag og eftermiddag om aftenen Skoletræneren er også træner for klubholdet Football classes: år. Samme som ovenstående England: I England betaler spillerne også selv for deres akademi (uspillere i England spiller for både deres akademi og lokal klub i weekenden (hvis det ikke lige er fx. Arsenal de kommer fra)). Det de betaler for er dog ikke fodbolden, men skolen (som er normalt i England). I Arsenal giver de to spillere et fuldt scholarship. Skolen, som akademiet arbejder sammen med er dog ikke på højeste niveau, så "kloge" spillere anbefaler de, at de bliver i deres lokale klub og skole. I England tager man en test som 11årig, der afgør om man kan gå gymnasie-vejen eller real-skolen (som i gl. Danmark...). ben tjener omvendt pengene ved, at de (klubbens ansatte trænere) giver spillerne en træneruddannelse, som udløser tilskud... De træner hver dag, spiller Akademi-liga kamp om onsdagen og i weekenden repræsenterer de klubbens u-hold. 17

18 UEFA Study Group Scheme Konklusioner Matchning med ældre årgange (fx u16 spillere med A-landsholdsspillere) og drenge. Kvinde(pigefodbold) associeres med uddannelse: Uddannelse for en kvindespiller er en nødvendighed og et must (få kan leve af det) derfor kan fodbolden være en vej til en uddannelse, idet begge kan kombineres i Norge. Derfor skal vi sikre tæt samarbejde mellem fodbold og uddannelse på alle niveauer og alle aldersgrupper. Hvis du vil morgentræne i fodbold i Norge, er muligheden der næsten ALTID! (grundskolen, gymnasium, universitet, arbejde=stipendium), dvs. umiddelbart ingen strukturelle rammer der begrænser. De strukturelle rammer udfordres konstant for at give plads til idrætslige aktiviteter (indtil videre succesfuld resultat) Norske pigespillere træner generelt mere end danske pigespillere. Meget opmærksomme på fodbold hele året off-seasonaktiviteter. Perspektivering Kan vi brande det at være kvinde/pigespillere giver en uddannelse.. Ansvaret for den enkelte spillers udvikling skal overtages mere af samarbejde mellem klub, skole og landshold Morgen i DK fra kl. 7 om morgenen inden skolestart, hvis der ikke er åbninger i skole og jobmuligheder hvem brænder for det?. 18