Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Transkript

1 Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Nedenstående inspirationskatalog med forslag til indsatser baserer sig på besøg på Rødkælkevej den 2. maj med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, teknisk driftsleder og en ejendomsfunktionær (varmemester). Der er modtaget energimærkningsrapport (EMO) og energiforbrug fra foreningen. Indsatskatalogets forslag til energibesparelser, priser og forventede besparelser er vejledende og baseret på overslag ud fra observationer ved besøget og oplysninger fra boligafdelingen om bl.a. brugstider. Besparelser i kr. for el er beregnet ud fra en elpris på 1,95 kr. inkl. moms pr. kwh (fra forbrugsregnskab), en varmepris på 0,47 kr/kwh (Glostrup Forsyning 2013, variabel del: 131,25 kr/gj=0,4721 kr/kwh) og en vandpris på 48 kr. inkl. moms pr. m3 (Glostrup Forsyning 2013). Energitjenesten påtager sig ikke ansvar for gennemførelse af forslagene, som bør ske efter nærmere vurdering og evt. detailprojektering. VAND Vandforbruget i foreningen var i ,8 m3 pr. person (ved 587 personer i bebyggelsen ifølge forbrugsopgørelse for 2012) svarende til 131 liter pr. person pr. dag. Dette er 20 % højere end det gennemsnitlige danske vandforbrug, som ligger på 109 liter pr. person pr. dag svarende til 40 m3 pr. person pr. år. Også det opgivne nøgletal på 136 liter/person/dag i jeres energistyringspapirer er misvisende/utidssvarende og jeg foreslår, at dette opdateres. Vandforbruget har fra 2009 varieret mellem m3 og m3 i alt, altså et meget ensartet forbrug fra år til år. 1. Installation af individuelle vandmålere Det bør overvejes at installere individuelle vandmålere. Erfaringen er, at individuelle vandmålere typisk giver en besparelse på % af vandforbruget. Hvis der opnås en vandbesparelse på 20 %, vil det give en årlig besparelse på m3 vand svarende til knap kr. Dertil kommer en besparelse på opvarmning af varmt vand. Er denne 4 % af varmeforbruget, giver det en årlig besparelse på 424 GJ varme svarende til kr. Der vil være en årlig driftsomkostning. Det foreslås at lave en nærmere vurdering af investeringen. Som præsenteret på møde på Rådhuset udbyder Brunata gratis vandtjek: 2. Løbende reparation af toiletter Det blev oplyst ved besøget, at der har været problemer med løbende toiletter. Ikke alle lejere reagerer på et løbende toilet, og det har i nogle tilfælde ført til, at toiletterne er fået så tilkalkede skyllekanaler, at de ikke kan skylle ordentligt mere og må udskiftes. Det kunne også ses i forbrugsregnskabet fra 2012, at der havde været noget variation i forbruget i løbet af året. Løbende toiletter kan give et stort vandspild. Det foreslås at bruge det kommende beboerblad Hvissinge Nyt til at gøre beboerne opmærksomme på det store vandspild ved løbende toiletter, samt at de ved løbende toiletter straks skal henvende sig til ejendomskontoret 1

2 3. Indstilling af 2-skyls-toiletter Det blev ved energitjekket oplyst, at der er problemer med, at nogle af toiletterne ikke skyller ordentligt ud. Dette medfører behov for at skylle ud flere gange eller for at bruge stort skyl i stedet for lille skyl. Som ovenfor nævnt skyldes det i flere tilfælde tilkalkede skyllekanaler. Er det ikke årsagen, så er det normalt muligt at indstille vandforbruget i toiletterne (indstilling af hævearm i cisterne) og det foreslås, at regulere indstillingen, så vandforbruget er lidt højere og se om det afhjælper problemet. Hvis der kan spares en del skyl, vurderes det samlet at give et mindre vandforbrug, selvom forbruget er lidt højere pr. skyl. VARME Der er fjernvarme i boligafdelingen. Det årlige fjernevarmeforbrug (graddagekorrigeret) var i 2012 ifølge energimærket på GJ svarende til 131 kwh/m2, hvilket er lidt højt. Desuden blev det oplyst ved energitjekket, at der er problemer med afkøling af fjernvarmevandet. Fra Glostrup Forsyning er neutralzonen (hvor man hverken betaler straf eller får bonus) en afkøling på C. Afkølingsproblemerne opleves især i overgangene mellem sommer og vinter (forår, efterår). Det er nødvendigt at køre med en forholdsvis høj temperatur i fremløb fra veksleren for at få opvarmet vand i varmtvandsbeholderne, idet at vekslerstationen (indføringen) mellem Fjernvarmeforsyningen og boligafdelingen ligger ved Rødkælkevej i den ene ende af bebyggelsen, medens det centrale boilerrum (med to varmtvands-beholdere) ligger i en kælder ud mod Rødkælkevej ca. 380 m. fra vekslercentralen. Jordledningstabet på den lange afstand fra vekslercentralen til det centrale boilerrum øger især behovet for en noget større fremløbstemperatur fra veksleren i de varme måneder, hvor der ikke er træk på radiatorkredsene. 4. Ny fjernvarmeveksler og udsyring af eksisterende fjernvarmeveksler Den eksisterende fjernvarmeveksler meget tilkalket og det giver problemer med at opnå ordentlig afkøling af fjernvarmevandet. Denne bør jævnligt udsyres. (Veksleren er efter besøget blevet udsyret og dette har ifølge varmemesteren forbedret afkølingen gr. C.). Den ene af oprindeligt to fjernvarmevekslere er blevet nedlagt, og der er i nær fremtid behov for at denne genetableres. Den ny veksler bør være velisoleret. Der arbejdes på muligheden for direkte fjernvarme i stedet for etablering af endnu en veksler som oprindeligt. På længere sigt arbejder afdelingen på, at få lov til at flytte indføringen til det centrale boilerrum. Dette vil spare en del af strengen og dermed fjernvarmetab i denne. Samtidig vil indføringen af fjernvarme kommer til at ligge sammen med varmtvands-beholderne og det vil betyde, at fremløbstemperaturen kan nedsættes en del af året, og det kan hjælpe med afkølingen. og de gamle hovedledninger udskiftes (se energimærke). Hvis det ikke lykkes at få lov til at flytte veksler, så bør muligheden for at lave et nyt boilerrum med varmtvandsbeholdere, der hvor fjernvarmen kommer ind i bebyggelsen, undersøges. 2

3 5. Rensning af varmtvandsbeholdere Det blev det nævnt ved energitjekket, at varmtvandsbeholderne får belægning af bio-slim på spiralerne. Dette giver behov for en højere fremløbstemperatur samt giver en dårligere afkøling af vandet i forbindelse med opvarmning af varmtvandsbeholdere. Disse bør renses jævnligt. Der er efter energitjekket etableret serviceaftale med en ny udbyder om rensning samt styring af varmtvandsbeholderne. 6. Korrekt brug af radiatorer Det foreslås at lave artikel i Hvissinge Nyt om korrekt brug af radiatorer, hvad det betyder for afkøling og dermed økonomi i forbindelse med, at opvarmningssæsonen går i gang. Dette kan også være med til at afhjælpe dårlig afkøling af fjernvarmevandet. 7. Isolering af varmerør og pumper Under energitjekket observeredes flere steder i varmecentral hvor rør manglede dele af isoleringen i forbindelse med samlinger og haner. Dette kan laves med en aftagelig konstruktion så man kan komme til samlingerne. Derudover er der varmerør ind i ejendommene, som er uisolerede. Varmetabet fra disse er betydelige da temperaturforskellen er meget stor mellem hhv. varmefremløb og varmtvandscirkulation og temperaturen i kældre. Det anbefales at prioritere at lave de manglende isoleringer. 8. Tætning af elementer i facade Der er utætheder ved samlingerne af betonelement i facadebeklædning. Mulighed for tætning af disse bør undersøges. Varmetabet kan ses på termografi-foto taget af formanden Allan Larsen, som har taget en større samling termografi-foto af bebyggelsen, der viser steder med varmetab. 9. Efterisolering ved renovering Bygningerne er ikke isoleret til nutidig standard for nybyggeri, men er isoleret så meget, at det ikke umiddelbart er rentabelt at efterisolere yderligere. I energimærket findes en række forslag til efterisolering ved renovering, som bør følges. 3

4 EL Jeres årlige fælles elforbrug var i 2012 på kwh. Det er sket fald i forbruget som de seneste år har været: kwh; kwh; kwh. Der skete altså en stigning i 2010, som nu igen er reduceret. Noget af elforbrug er dog gået til opvarmning i materielgård dette kan være årsag til variationen. Jeres elpris for fælles elforbrug er forholdsvis lav, da den af boligselskabet er forhandlet til 1,95 kr/kwh. (Bemærk, at i Energimærket er der regnet med en elpris på 2,20 kr/kwh). Jeres elforbrug går til udendørs belysning, pumper, ventilation og opvarmning i materielgård. 10. Effektiv drift af ventilationsanlæg Der er installeret mekanisk udsugning fra bad/toilet med centralt udsugningsanlæg. (Ifølge energimærket suger det også fra køkken, men det blev oplyst ved energitjekket, at dette er forkert, da der kun er udsugning fra køkken med emhætter). Formodentlig kører ventilationsanlægget på fuld kraft i døgndrift, men det vides ikke. Driften af ventilationsanlægget bør undersøges, og det bør vurderes om ventilationsforbruget kan nedsættes noget af døgnet. Dette vil både spare el og varme. 11. Ventilation med varmegenvinding Ventilationsanlægget er fra 1996 og lever ikke op til nutidens krav for nybyggeri. Muligheden for at indføre ventilationsanlæg med varmegenvinding bør undersøges, og der bør vælges et effektivt anlæg. Hvis der ikke indføres varmegenvinding, bør det stadig vurderes om det kan betale sig at udskifte motoren i ventilationsanlægget til en mere effektiv. 12. Afskaf el-varme i materielgård Om vinteren, har det uisolerede skur (garage) i materielgården været opvarmet med en kraftig varmeblæser på 4-8 kw for at holde frostfrit ved maling mm. Denne opvarmning bør stoppes. Hvis blæseren f.eks. kører på 5 kw giver det et elforbrug på 120 kwh pr. døgn den kører, svarende til 230 kr. pr. døgn. Reolerne der bruges til opbevaring af maling bør skærmes af, og hvis det er nødvendigt kan der sørges for opvarmning af det område, hvor malingen opbevares. Der er også elvarme i den del af bygningen der rummer toilet og kontor. Her bør det overvejes at erstatte elvarmen med en luft-luft varmepumpe. 13. Sluk belysning ved multibaner om natten Ved energitjekket blev det oplyst, at multibanerne oplyses i døgndrift med 6 stk. 100 Watt pærer. Disse lamper bør slukkes om natten, f.eks. klokken Dette vil give en årlig el-besparelse på 1300 kwh, svarende til kr. 4

5 14. Udendørs lys - parkbelysning DONG energy står for parkbelysning i området (de høje standere). Der er 65 stk. af disse, hver med en 50 Watt kviksølvpære. Elforbruget fra disse er ca. 250 kwh pr. år (ved en årlig driftstid på timer), svarende til knap 500 kr. årligt pr. lampe. Foreningen betaler kr. pr. lampe årligt til DONG for driften af disse. Energiforbruget til parkbelysning kan nedsættes betragteligt ved at skifte til LED-lys. Der findes muligheder, hvor de eksisterende standere kan bruges. 15. Brug Hvissinge Nyt til at fremme energi- og vandbesparelser Som nævnt i punkter ovenfor foreslås det at bruge Hvissinge Nyt til at fremme energi- og vandbesparelser. Foreslåede emner er: Løbende toiletter, korrekt brug af radiatorer (bedre afkøling af fjernvarme), korrekt brug af udluftningsventiler. Med venlig hilsen Ann Vikkelsø, Energitjenesten København 5