Kvalitetsstandard for merudgifter

Transkript

1 Kvalitetsstandard for merudgifter Tårnby Kommune Politisk besluttet den

2 Indholdsfortegnelse: Indhold Målgruppevurdering... 4 Beklædningsgenstande... 6 Fodtøj... 6 Badedragt/badebukser ved inkontinens... 7 Tøjslid... 7 Briller... 9 Hagesmække og spisestykke... 9 Boligrelaterede udgifter... 9 Vask/tørring og i særlige tilfælde vaskemaskine... 9 Varme Vand Bolig og boligskift Genhusning Renovation Ødelæggelser i hjemmet Kugledyne Reparation af hjælpemiddel Hygiejne- og plejeartikler Bleer Sygeplejeartikler Vådligger Fritidsrelaterede udgifter Feriekoloni/Ferielejr Ferie Aflastning Cykler Fritidsaktiviteter

3 Handicapforeningskontigent Legetøj Kurser Klapvogn Forsikring for handicappet barn IT- og elektroniske redskaber Boardmaker Time-timer Digitalkamera Computer Internetforbindelse: Print og laminering Smartphone Talemaskine App s og digitale programmer Bil- og transportrelaterede udgifter Handicapbil Befordring Handicapparkering Autostol Sygehus/Hospitalsindlæggelser Sygehusophold Diæt til forældre Diætkost/Kræsekost Parkering Respiration Medicinering m.v Diabetiker Medicin Snitflader med anden lovgivning Modermælkserstatning Diæt

4 Målgruppevurdering 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Stk. 3. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. Afgrænsning af målgruppen Vejledning pkt 144. Bestemmelsen i servicelovens 41 omfatter borgere, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Som eksempler på funktionsnedsættelser/lidelser, der vil kunne falde ind under bestemmelsen, kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse. Eksemplerne er ikke udtømmende. Det betyder, at andre persongrupper, f.eks. børn og unge med udviklingsforstyrrelser, kan være omfattet af merudgiftsbestemmelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Målgruppen for servicelovens 41 omfatter som nævnt for det første børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet. Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgøre de i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. For en mere generel omtale af begrebet»nedsat funktionsevne «henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven. Målgruppen for servicelovens 41 omfatter endvidere børn og unge med indgribende kroniske eller langvarige lidelser.»indgribende lidelse«betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.»kroniske lidelser«omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. At det skal være en»langvarig lidelse«betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen. Med 4

5 hensyn til betingelserne henvises i øvrigt til bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med funktionsnedsættelse eller langvarig sygdom, som kan findes på Vær obs på afgrænsningen til barselslovens 26 Vejledning pkt En risiko for, at barnet rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtte efter denne bestemmelse. Børn, der f.eks. alene ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), kommer normalt ikke ind under servicelovens 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens 41. Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgribende lidelser som f.eks. visse former for allergi. Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C ) truffet afgørelse om, at en 5-årig pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. Se endvidere afgørelse om målgruppe C samt dokumentation C

6 Beklædningsgenstande Fodtøj Der kan efter en konkret og individuel vurdering ydes tilskud til sko som er nødvendige på grund af ekstraordinært slid til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse. Med et ekstraordinært slid menes der, at der skal være et forbrug af sko udover det der normalt må forventes at børnefamilier i almindelighed har. Det vurderes at et barn har følgende normalt forbrug pr år. 1 par gummistøvler (130) 1 par termostøvler (200) 1 par vinterstøvler (350) 2 par hjemmesko (150) 1 par sandaler (150) 2 par kondisko (150) 1 par tennissko til indendørs idræt (150) 1 par badesandal (100) Priserne kan være afhængig af hvilken størrelse barnet/den unge har. Ovennævnte er størrelser under 36. Forældrene skal fremsende kvitteringer for indkøb af sko for min. 3 måneder, som dokumentation for det ekstraordinære forbrug. Merudgiften vil være dækning af udgifter ud over det 7. par sko. Snitflade til anden lovgivning: Rådgiver skal være obs på, at hvis barnet har behov for ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjælpen efter bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Bek. 11. Der kan ydes støtte til ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter, jf. indikationer i bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. Stk. 2. Til dækning af udgifter ved anskaffelse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgeren selv et beløb, der udgør 810 kr. pr. par for personer over 18 år og 440 kr. pr. par for børn og unge under 18 år. Stk. 3. Der kan i forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj gives tilsagn om forsåling eller udbedring af fodtøjet. Bek. 12. Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, jf. indikationerne i bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Bek. 13. Der kan ydes støtte til særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne. 6

7 Badedragt/badebukser/badebleer ved inkontinens Hvis barnet har inkontinens ved. f.eks. rygmarvsbrok, skal barnet have en særlig badedragt eller badebukser og forældrene skal derved rådes til at søge dækning til denne udgift som et hjælpe, 112, 113. Tøjslid Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges hjælp til indkøb af tøj, som skal udformes på en særlig måde eller til ekstra beklædning som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Overvejelse: Med et ekstraordinært forbrug menes der, at der skal være et forbrug af tøj udover det der normalt må forventes at børnefamilier i almindelighed har. Det vurderes at et barn har følgende normalt forbrug pr år. 14 par strømper 10 sæt undertøj 9 par lange bukser/kjoler 4 par korte bukser/nederdele 10 L-ærmet trøjer, inkl. en varm trøje fx hættebluse/strikbluse 8 K-ærmet trøjer 2 sæt nattøj 2 sæt sportstøj (lang og kort) 1 sæt regntøj 1 sommerjakke 1 vinterjakke 5 fingrevanter 1 hue 1 halsedisse/halstørklæde 2 hansker/luffer 1 par skibukser (kan først bevilges ved barnets 8 år, da det ellers bruger flyverdragt) 1 flyverdragt (slutter med at bruge flyverdragt ved slut 7 år) 1 sæt badetøj Der kan efter en individuel og konkret vurdering gives nedenstående økonomisk støtte som udgangspunkt i nedenstående niveau. Forældrene kan sandsynliggøre deres merudgifter ved f.eks at fremsende kvitteringer for indkøb af tøj for min. 3 måneder, som dokumentation for det ekstraordinære forbrug. Merudgifterne kan også sandsynliggøres i kraft af en oversigt over forbruget. Der er taget udgangspunkt i priser fra H&M. Stømper max kr. 10,00 pr par Undertøj max kr. 60,00 pr sæt Bukser/kjoler max kr. 100,00 pr stk Korte bukser/nederdele max kr. 80,00 pr stk 7

8 L-ærmet bluser max kr. 40,00 pr stk K-ærmet bluser max kr. 40,00 pr stk Nattøj max kr. 130,00 pr sæt Sportstøj max kr. 150,00 pr sæt Regntøj max kr. 250,00 pr sæt Sommerjakke max kr. 250,00 pr stk Vinterjakke max kr. 350,00 pr stk Fingervanter max kr. 10,00 pr par Hue max kr. 40,00 pr stk Halsedisse/halstørklæde max kr. 40,00 pr stk Hansker/luffer max kr. 150,00 pr par Skibukser max kr. 300,00 pr par Flyverdragt max kr. 400,00 pr stk Badetøj max kr. 100,00 pr sæt Stofbleer 12 pk kr. 120,00 Skoletaske kr. 100,00 Merudgift ved ekstra sengetøj og lagen: 1 sæt sengetøj + lagen om året vurderes normalt. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion som betyder, at sengetøjet skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt. Pris på sengetøj jfr. jysk: 40 kr. pr. sæt Pris på lagen jfr. jysk: 30 kr. pr. stk. Merudgift ved ekstra køb af dyner og puder: 1 sommerdyne hvert femte år og 1 vinterdyne hvert femte år vurderes for normalt at købe. Derudover vurderes det normalt at købe 1 pude hvert femte år. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion som betyder, at dyner og puder skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt. Pris pr. sommerdyne jfr. jysk: kr. 150 Pris pr. vinterdyne jfr. jysk: kr. 750 Pris pr. pude jfr. jysk: kr. 40 Pris pr. rullemadras jfr Ikea: kr. 59 Pris pr. topmadras jfr Ikea: kr 229 Pris pr. lagen jfr Jysk: kr 30 Pri pr. sengetøj (set) jfr. Jysk: kr. 40 Snitflade til anden lovgivning: Rådgiver skal være obs på, at særlige beklædningsgenstande, som fx regnslag til kørepose, hagesmække og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes efter reglerne om hjælpemidler 112 og 113 Se principafg. C

9 Briller Det ydes som udgangspunkt ikke hjælp til briller som en merudgift. Vejl. pkt Der kan normalt ikke ydes hjælp til betaling af briller, da der normalt ikke vil være tale om en merudgift sammenlignet med udgiften til briller til børn med et almindeligt behov for synskorrektion. Hvis der som følge af nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos børn og unge under 18 år er særlige merudgifter til briller, som ikke kan ydes efter sundhedslovginingen eller bestemmelserne i servicelovens 112 om hjælpemidler, kan merudgifterne dækkes efter servicelovens 41. Det kan f.eks. dreje sig om et hyperaktivt barn, som ofte kommer til at ødelægge bl.a. briller, eller at barnet/den unge lider af en alvorlig øjensygdom, f.eks. grøn stær, der bevirker at synet ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt. Snitflader med anden lovgivning Visse typer af svagsynsbriller kan bevilges 112 borger skal være tilknyttet Kennedyinstituttet. Indtil 10 år skal styrken være på mere en +7 (langsynet) Over 10 år gælder de almindelige bevillingskriterier. Hagesmække og spisestykke Hagesmække og spisestykke er et hjælpemiddel efter 112 Boligrelaterede udgifter Vask/tørring og i særlige tilfælde vaskemaskine Udgifter til ekstraordinær vask/tørring og evt. vaskemaskine kan søges jf. Lov om social service 41, såfremt barnet er omfattet af målgruppen for at modtage merudgifter. OBS på at vaskemaskine som udgangspunkt anses at være et almindeligt forbrugsgode, som der ikke kan ydes tilskud til Vejl pkt 175. Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. Vejl. Pkt 169. Børn, der f.eks ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), kommer normalt ikke ind under servicelovens 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens 41. Kommunen kan ikke kræve dokumentation i forhold til merudgifterne, men det kan være behjælpeligt evt. at indhente el-regnskab ift. at kunne vurdere, om familien har et ekstraordinært højt forbrug. Det skal vurderes, hvorvidt der er tale om et ekstraordinært behov for vask. En familie på 2 voksne og 2 børn vasker 9 vaske om ugen. Vask i vaskmaskine inkl. vand, el og vaskepulver. Pris: 6,70 kroner per vask. Tørretumbler Pris: 6 kroner per gang. 9

10 Ifølge Energistyrelsen bruger en familie cirka 450 kroner om året på at vaske tøj. Varme Se iøvrigt Flytning til handicapbolig/anden bolig, hvor andre regler for varme gælder. Takster fra Dong: Elforbrug i lejlighed Tjek, om dit elforbrug til husholdning er højt eller lavt i forhold til andre lejligheder uden elvarme og el-vandvarmer. Lejlighed uden elvarme og el-vandvarmer Antal personer i husstanden Grænse i kwh om året for huse >4 A - Meget lavt elforbrug B - Lavt elforbrug C - Elforbrug lidt under gennemsnittet D - Gennemsnitligt elforbrug E - Elforbrug lidt over gennemsnittet F - Højt elforbrug G - Meget højt elforbrug >3.100 >3.850 >4.650 >5.500 >6.400 Elvarme hus Uden kælder Med kælder Forbrug pr.m² boligareal kwh/m²/år kwh/m²/år 1 plan ½ plan

11 Gasvarme: Varmeforbrug pr.m² i etplanshus m³ //pr.år Huse fra før 1962 uden efterisolering 20 Huse fra før 1977 uden efterisolering 17 Huse opført efter Huse opført efter m³/pr.år Gasforbrug til varmt brugsvand/ pr.person 75 Fjernvarme: Varmeforbrug pr.m² i etplanshus kwh pr.år Huse fra før 1962 uden efterisolering 200 Huse fra før 1977 uden efterisolering 170 Huse opført efter Huse opført efter Fjernvarmeforbrug til varmt brugsvand pr.år/pr.person 750 Snitflader med anden lovgivning Vær opmærksom på, at hvis barnet er respirationsbarn, så giver Respirationscenter øst el-tilskud. Vær opmærksom på, at det i taksten til ekstraordinær vask implicit inkluderes el-udgift. Vand Typisk vandforbrug ifølge Dong. Ca. 30 % af din boligs samlede energiforbrug går til at varme vand med. Det generelle vandforbrug er faldet med 12 % fra Til gengæld er forbruget af varmt vand steget, bl.a. fordi vi går mere i bad. Så meget vand bruger en typisk dansk husstand pr. person Bad og personlig hygiejne 40 liter pr. døgn (36%) Toiletskyl 30 liter pr. døgn (27%) Tøjvask 14 liter pr. døgn (13%) Opvask/rengøring 11 liter pr. døgn (10%) 11

12 Mad/drikke 8 liter pr. døgn (7%) Øvrigt 8 liter pr. døgn (7%) Én person brugte i 2010 gennemsnitligt 110 og i liter i døgnet det bliver til cirka 40 m3 om året. Opvarmningsform Pr. person om året Elvarme 850 kwh Gasforbrug 75 m3 Fjernvarmeforbrug 850 kwh Vandforbrug til bad (beregnet på 40 C varmt vand) Brusebad (5 min) med sparebruser ca liter Karbad ca.125 liter Bolig og boligskift Udgifter ved flytning til handicapbolig/større/anden bolig grundet barnets handicap Ved flytning til HP-bolig (anvist af visitationen) eller ved flytning til større bolig grundet barnets behov, kan der ydes støtte til de forhøjede boligudgifter. Der skal laves en beregning af differencen på udgifter i den gamle bolig sammenlignet med udgifterne i den nye. Ved beregning af el-udgiften kan denne ikke beregnes ved indflytningen. Familien kan fremsende årsopgørelse på el-udgifterne i den gamle og den nye bolig, hvorefter der kan laves en beregning og merudgiften kan dækkes med tilbagevirkende kraft. Følgende anses som merudgifter: - Indskud (se afgørelse nedenfor) - Forhøjelse af husleje - Forhøjelse af ejendomsforsikring - Større forbrug af el, vand og varme - Dobbelt boligudgift ved flytningen (kan sættes en tidsfrist) - Leje af flyttebil/flyttefirma - Salgsomkostninger (ejendomsmæglersalær) - Flytning af telefon - Andre udgifter forbundet med flytningen efter en konkret vurdering 12

13 Vejl pkt. 201: Der kan ydes støtte til forhøjede udgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns funktionsnedsættelse/lidelse. Det kan dreje sig om merudgifter til forhøjet lejeværdig af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring og større forbrug af el og varme, jf. principafgørelse C Der kan desuden dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne eller kr nisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge. Det kan dreje sig om indskud i en ny lejebolig, jf. principafgørelse C-6-02, salgsomkostninger, f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig, jf. principafgørelse C-3-02, leje af flyttebil, flytning af telefon mv. Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig, f.eks. fordi familiens ti ligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning i den handicapegnede bolig finder sted. Der kan desuden efter en konkret vurdering fastsættes en tidsfrist for betaling af dobbelte boligudgifter jf. principafgørelse C I forbindelse med en flytning kan et evt. tilbagebetalt in skud fra tidligere lejebolig eller salgsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke modregnes i den bevilgede støtte, jf. principafgørelse C og principafgørelse Ud over de nævnte eksempler vil andre udgifter kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede, sandsynliggjorte merudgifter på grund af barnets/den unges ne satte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Som eksempler på andre merudgifter, som kan dækkes efter servicelovens 41, kan nævnes: Forhøjede forsikringspræmier vedrørende famili ulykkesforsikringer, udgifter til flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne eller kr nisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge, herunder eventuelt salær til ejendomsmægler, leje af flyttebil mv. Der kan også ydes tilskud til merudgifter til særligt legetøj og andre udgifter til b skæftigelse i fritiden. Ankestyrelsen fandt dog i sin principafgørelse (C-10-04), at det ikke i det konkrete tilfælde kunne anses for sandsynliggjort, at udgiften til den ansøgte spejlkarrusel var en merudgift sammenlignet med de udgifter familier med ikke handicappede børn har til legetøj. Dækning af merudgifter til ny bolig eller udgifter til boligændringer skal ydes efter servicelovens 116. Afgørelser C : En kommune havde bevilget hjælp til en families anskaffelse af en anden ejerbolig på grund af en datters handicap. Kommunen var efter en konkret vurdering berettiget til at fastsætte en tidsfrist med hensyn til i hvor lang tid kommunen ville betale for dobbelte boligudgifter, der var forbundet med manglende salg af den tidligere bolig, og således begrænse perioden, hvor der kunne ydes dobbelte boligudgifter. C : Ved boligændring i form af til- og ombygning som følge af et barns handicap kunne der ydes hjælp til merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme. Særligt for så vidt angik den forhøjede lejeværdi lagde Ankestyrelsen vægt på, at der tages pant for værdiforøgelsen som indretningen medfører, hvorfor den ikke modsvares af en formueforøgelse. Afg : Merudgiften ved flytning til en andelsbolig skulle ydes som en løbende ydelse til køb af andelsbeviset på baggrund af den forøgede boligudgift og ikke som en engangsydelse. Med hensyn til beregningsmetoden fandt Ankestyrelsen, at den beregningsmetode, som kommunen havde anvendt ved beregning af merudgiften, således at den nuværende husleje blev beregnet med udgangspunkt i både den månedlige boligafgift samt afdrag på lån til andelsbeviset ville medføre en formueforøgelse for modtageren, idet afdrag på gælden til andelsbeviset ville blive nedbragt. Kommunen skulle derfor foretage en ny beregning af merudgiften, således at merudgiften ikke medførte en formueforøgelse hos modtageren. C I den situation, hvor en flytning fra en lejebolig til en ny lejebolig alene skyldtes et barns nedsatte funktionsevne, og hvor der ved indflytningen i den første lejebolig ikke var ydet hjælp til indskud efter servicelovens merudgiftsbestemmelse, kunne det ikke kræves, at et eventuelt tilbagebetalt indskud fra den tidligere bolig blev anvendt ved indflytning i den nye bolig. Merudgifterne til indskud i den nye bolig ville i en sådan situation udgøre det fulde indskud. En kvinde, der flyttede fra en lejebolig til en ny lejebolig alene på grund af datterens funktionsnedsættelse, var således berettiget til hjælp til det fulde indskudslån til den nye lejebolig efter servicelovens merudgiftsbestemmelse. Der blev bl.a. lagt vægt på, at kvinden forinden fraflytningen fra den tidligere lejebolig havde tilbagebetalt et indskudslån, som tidligere var ydet efter boligstøttelovens regler. Videre blev der lagt vægt på kompensationsprincippet. 13

14 Snitflader til anden lovgivning Vejl pkt 215. Hjælp til dækning af udgifter til boligskift og boligindretning ydes efter servicelovens 116. Ved flytning til en ny lejebolig eller fra en ejerbolig til en lejebolig skal evt. merudgifter ved flytningen og højere husleje i den nye bolig mv. vurderes efter reglerne i 41 om merudgifter. Ved flytning fra ejerbolig til ejerbolig eller fra lejebolig til ejerbolig, skal udgifter forbundet med selve anskaffelsen derimod vurderes efter 116, stk. 4. I det omfang der er tale om merudgifter i forbindelse med fraflytning af tidligere bolig, skal disse vurderes efter bestemmelserne i 41. Vejl pkt Som boligindretning efter servicelovens 116 anses mur- og nagelfaste genstande. Hvis det derimod drejer sig om møbler, gulvbelægning mv., som ikke er en integreret del af gulvet, eller forskelligt tilbehør til boligindretning, kan servicelovens 41 evt. bringes i anvendelse. Vejl 5 af om ændring af vejledning om hjælpemidler, bil og boligindretning Genhusning Genhusning kan forekomme, når familien har fået bevilliget en boligændring eller tilbygning til eget hus jf 116 i serviceloven. Socialcenteret bevilger boligændringer/tilbygning og afledte udgifter til bl.a at placere familien i en anden bolig under ombygningen anses som merudgifter. Som udgangspunkt gælder en genhusning kun én voksen og barnet. Såfremt boligen hvor familien bliver genhuset er samme størrelse, vil det ikke blive dyrere i forhold til varme, vand og el. Vær opmærksom på følgende: Har familien selv en løsning på genhusningen ved hjælp af familie/venner? - sommerhus? leje et hus? Tjekke akutlisten om vi kan leje et hus? Udgifter som kan dækkes efter 41: - Husleje og depositum (depositum tilkommer kommunen ved tilbagebetaling) - Evt parkering - Flytteomkostninger (tur/retur) - Forhøjede udgifter til varme, vand, el - Vedligeholdelsesudgifter ved fraflytning fra genhusningsboligen Renovation Der kan ansøges om at få dækket udgifter til en ekstra tømning af affald i de tilfælde, hvor barnets handicap medfører en større mængde affald, typisk ved et stort bleforbrug. Oftest er der et behov ved multihandicappede børn som har et varigt behov for brug af bleer og ved børn med leukæmi eller anden cancer. Det er ikke muligt at dække udgiften direkte ved Teknisk forvaltning, hvorfor udgiften skal påføres familiens merudgiftsskema. Det er muligt at Teknisk Forvaltning sender familien affaldsmærkater, så de i en periode kan sætte ekstra poser ud ifm. den faste tømning, men det kan kun bruges som en midlertidig ordning, hvis det fx kun er for en periode, at de har brug for ekstra tømning/afhentning affaldsmærkaterne kan vil fra Teknisk Afdeling blive viderefaktureret til Familieafdelingen ved at oplyse afdelingsnummer til Teknisk forvaltning 14

15 Se endvidere kommunens gebyrblad af aktuelle takster mv. Kontakt evt Nynne Klausen fra Teknisk forvaltning for yderligere info. 2 voksne med 2 børn vil kunne klare sig med en 120 l beholder som tømmes én gang ugentligt. Er der eksempelvis 3 blebørn og 2 voksne vil der være behov for to ugentlige tømninger af 120 l. Den ekstra tømning kan udelukkende bevilges på baggrund af det handicappede barn. Vær obs på om der er mange blebørn i familien. Såfremt familien ønsker at ændre deres affaldstømning/ordning, skal de gøre det via Tårnby Kommunes hjemmeside, Mit affald Ødelæggelser i hjemmet Udgifter i form af ødelæggelser i hjemmet, kan som udgangspunkt ikke dækkes som en merudgift jf. 41 i lov om social service. Behandlingen af ansøgninger om ødelæggelser i hjemmet er altid en individuel og konkret vurdering. Dog er der kun lovhjemmel, såfremt merudgifterne er nødvendige og såfremt det kan påvises, at ødelæggelserne er forsørgelsesudgifter tæt knyttet til barnets nedsatte funktionsevne. Afgørelser Ankestyrelsens principafgørelser og Kugledyne Ansøgninger om kugledyner skal søges hos hjælpemiddelteamet efter lov om social service 112. Omsorgsafdelingen har inden en evt. ansøgning, mulighed for at låne en kugledyne ud til børn/unge, som en afprøvning af om kugledynen er profiterende i forhold til barnets/ den unges udfordringer. Familien skal selv afholde udgiften i form af rensning af dynen inden den bliver afleveret tilbage. Snitflader med anden lovgivning Ansøgningen skal behandles efter lov om social service 112. Reparation af hjælpemiddel Der kan være tale om følgende hjælpemidler, hvor der er behov for eftersyn/reparation og hvor merudgiften skal dækkes. - Elevator/løfteplatform i eget hjem - Loftslift på barnets værelse - Kørestolslift i handicapbil - Mobile lifte - Trappelift Guldmann.dk udfører oftest reparationerne og eftersynene. Merudgiften skal påføres merudgiftsskemaet som løbende udgift og der kan med fordel sendes bevilling til leverandør (Guldmann) 15

16 Reparation og lovpligtige eftersyn bevilges som en merudgift. Snitflader til anden lovgivning Hjælpemiddelbekendtgørelsen 4. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Stk. 3. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk Stk. 4. Der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter 112 i lov om social service, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren. Stk. 5. Hjælp til høreapparater omfatter tillige vedligeholdelse og batterier. Stk. 6. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning. Hygiejne- og plejeartikler Bleer Det vurderes, at det er normalt at børn indtil en alder af 4 år kan bruge bleer om dagen. Endvidere vurderes det, at det er normalt at børn indtil en alder af 6 år bruger bleer om natten. Det vurderes, at børn bruger 6 bleer per dag og 1 ble per nat. Det vurderes, at der skal være et ekstraordinært behov for bleer. Det kan være 2 scenarier for dækning af bleer. 1. Hvis barnet er over den ovenfornævnte alder, og har et ekstraordinært forbrug: I det scenarie dækkes det konkrete forbrug. 2. Hvis barnet er under den ovenfornævnte alder: I det scenarie dækkes det ekstraordinære forbrug det vil sige, hvis det er normalt med 6 bleer i dagtimerne og barnet bruger 14, dækkes det, som er over det dobbelte 2 stk. Blepriser (markedet billigste) Vibelle 3-10 kg: kr. 0, kg: kr. 1,24 Der kan gives en medicinbevilling (husk at skrive på eventuel egenbetaling på den), penge direkte til familien eller en bevilling til anden leverandør - bevilling@abena.dk. Snitflader med anden lovgivning Hvis behovet for bleer er lægeligt dokumenteret at være varigt, skal sagen drøftes med faglig koordinator i hjælpemiddelsteamet Sagen vurderes først efter Servicelovens 112, inden den vurderes efter en

17 Sygeplejeartikler Sygeplejeartikler kan være følgende og er ikke udtømmende: Engangshandsker Hånd og overfladedesinfektion Slange Sprøjter Vaskeklude Skumvaskeklude Vådservietter TENA underlag Natriumklorid (øjenskyllevæske) Urinprøvesæt. Komplet Aquagel glidecreme Forklæde og skoovertræk (ved badning) Mundplejepind Nitrilhandske Ernæring: Ernæringsdrikke Nutrilet Knapsonde Mic-key Forlængerslange Mic-key Easybag til pumpe Plastipak 3-komponentsprøjte Flexi baggle Ernæringspumpe Ovenstående plejeartikler er merudgifter og er afprøvet ift 112. Ved ansøgning om andre sygeplejeartikler er 41 subsidiær til 112. Vedrørende ernæringspræparater yder regionen et tilskud på 60% af borgerens udgift. Egenbetalingen med 40 % kan søges som en merudgift. Vær opmærksom på, at borgeren har en grøn recept på ernæringspræparaterne (fås igennem egen læge eller hospitalet). Snitflader med anden lovgivning 112 små hjælpemidler Sygeplejeartikler skal afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse. Se i øvrigt snitfladekatalog 2013 (behandlingsredskaber og hjælpemidler) for yderligere info. Sygeplejeatikler som er hjælpemidler ved varigt behov: -Bleer -Børnekateter - Hagesmæk og spisestykker Vådligger Til børn der ikke kan holde sig tørre dag og nat kan der ansøges om merudgifter enten i form af bleer eller til ekstra vask. 17

18 For at være i målgruppe for dækning af merudgifter grundet ufrivillig vandladning skal følgende være opfyldt: Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte og afprøvet (f.eks medicin og ringeapparat) Barnet er i skolealderen Lidelsen skal være kronisk og langvarig Man skal være opmærksom på at der normalt ikke ydes merudgift til både bleer og vask. Fritidsrelaterede udgifter Feriekoloni/Ferielejr Såfremt barnet ikke kan deltage i koloniophold/ferielejr på lige fod med jævnaldrende, men vil kunne deltage i et koloniophold, hvor der er særlig støtte/større normering/særlig tilrettelagt i forhold til barnets funktionsnedsættelse, vil der kunne ydes dækning af merudgiften Barnet skal have de samme muligheder for at deltage på koloniophold som jævnaldrende børn uden funktionsnedsættelse har. Der kan således ydes hjælp til de udgifter, der ligger udover den egenbetaling, som forældre med raske børn betaler for deres børns ophold på koloni/ferielejr. Det vurderes, at et almindeligt koloniophold/ferielejr i gennemsnit vil koste 1500,00, hvorfor der er en egenbetaling på kr. 1500,00. Afgørelser Afg : ophold i særlig sommerlejr Afg : Ret til hjælp til ferielejr for et handicappet barn Et barn under 18 år, der har ret til merudgiftsydelse, kan få dækket ekstra udgifter i form af handicaptillæg til en ferielejr samt udgifter til hjælper på ferielejren. Der kan ydes hjælp til de udgifter, der ligger udover den egenbetaling, som forældre med raske børn sædvanligvis betaler for deres børns ophold i en ferielejr. Det er almindeligt for børn og unge at være på ferie, og ferie på en uge ligger indenfor, hvad børn og unge sædvanligvis holder af ferie. Formålet med merudgiftsydelsen er at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien ville have afholdt, hvis barnet ikke havde været handicappet. Ferie I særlige tilfælde og ved kortvarende ferieophold er barnet berettiget til dækning af ekstra merudgifter under ferieopholdet. Herunder evt hjælper. Forældrene skal dække de udgifter, der almindeligvis vil være ved at tage sit barn med på ferie. 18

19 Der kan ydes dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet, som er særlig påkrævet eller en afgørende forudsætning for at rejsen kan gennemføres. Konkret kan der ydes ekstra bevilling til: 1) Det billigst mulige ophold under ferien til hjælperen. 2) Løn til hjælperen under opholdet (evt aflastningstakst) 3) Dækning af eventuel særlig kørsel fra ankomststed til det planlagte opholdssted 4) Udbetaling af diæt er som udgangspunkt kr. 105,00 pr. døgn til hjælperen. Taksten er taget med udgangspunkt i Rigshospitalet anbefaling. Her er kostprisen kr. 175,00 per dag per person. Det består af morgenmad 35,00 kr, middagsmad 70,00 kr samt aftensmad 70,00 kr. Dagsprisen på kost er oplyst af SKAT.dk og er kr. 70,00 per dag. Det giver en merudgift på kr. 105,00 per dag. Hvis der i opholdsprisen er inkluderet morgenmad, reduceres der med 15 % i diættakst. Hvis frokost eller aftensmad er inkluderet i opholdsbetaling, reduceres diættaksten med 30 %. OBS: Leverandører af hjælpere såsom Bruger Hjælperformidlingen og Kinnerup Care har deres egne diætsatser. 5) Ved ferier i udlandet, kan der ydes dækning til hjælpers rejseudgifter til den planlagte destination. 6) Forsikring OBS: aflønning af hjælper se nedenstående afgørelse Følgende kan dækkes som merudgift til barnet: - Differencen på leje af større lejlighed til barnet pga. plads til hjælpere (evt. ved respiratorisk overvågning) - Differencen på leje af større bil pga. medfølgende hjælpere. Henvisninger Bek af om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet Afgørelser C017-06: Afholdelse af 14 dages ferie i udlandet kunne anses for at være omfattet af udtrykket "kortvarige ferieophold" i bestemmelsen i udlandsbekendtgørelsen om hjælp til dækning af ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet På denne baggrund var forældrene til en søn, der led af muskelsvind, og som var respiratorbruger, berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger forbundet med familiens 14 dages ferie i Italien. Der blev lagt vægt på det omfang, som ferien aktuelt havde for de fleste lønmodtagere, samt på at det ikke kunne anses for usædvanligt, at familier holdt 14 dages ferie i udlandet i sammenhæng. Vedrørende vurderingen af, at der i denne sag var tale om et sådant særligt tilfælde, at der var grundlag for at pålægge kommunen at yde tilskud til dækning af ekstra omkostninger forbundet med familiens ferie, lagde Ankestyrelsen vægt på den samlede beskrivelse af sønnens situation. Det fremgik således bl.a., at den ene søn havde muskelsvind og var respiratorbruger. Han havde brug for hjælp døgnet rundt. Kommunen havde bevilget 12 timers nathjælp og ca. 35 timers daghjælp samt delvis tabt arbejdsfortjeneste til moderen. Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at det ville være særligt påkrævet og en afgørende forudsætning for gennemførelsen af familiens ferie, at kommunen ydede tilskud til dækning af ekstra omkostninger forbundet med ferien. 19

20 C001-08: En mor med en stærkt fysisk handicappet søn var berettiget til hjælp til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med et ferie- og familieophold i udlandet i 14 dage. Der var tale om et sådant særligt tilfælde, at udgifter til rejse og ophold samt rejseforsikring og vaccinationer til sønnens hjælper kunne dækkes. Endvidere kunne udgifter til nødvendig transport af sønnen under opholdet dækkes. Aflønning af sønnens hjælper kunne ikke dækkes udover det antal timer, der var bevilget i forbindelse med forsørgelsen i hjemmet, og som derfor kunne medtages. C016-00: En familie bestående af et ægtepar med to børn, hvoraf det ene var stærkt handicappet, var ikke berettiget til hjælp til ekstra omkostninger i form af ekstraudgifter til leje af større bil, ekstraudgifter til bleer og vask på hotel og ekstraudgifter til hotelværelse til et handicappet barn under familiens ferie i 3 uger til udlandet. Begrundelsen var, at efter Socialministeriets bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet er hovedreglen, at retten til hjælp bevares under ferieophold i udlandet. Kun i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan der ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet. Ankestyrelsen fandt, at der, for at der kan siges at være tale om særlige tilfælde, må være beskrevet forhold i familiens situation, som gør det særligt påkrævet, at kommunen yder tilskud til ekstra omkostninger forbundet med en kortvarig ferie i udlandet. Der fandtes ikke at være beskrevet sådanne forhold, at familiens situation kunne betragtes som et sådant særligt tilfælde, at der var grundlag for Ankestyrelsen til at pålægge kommunen at yde familien hjælp til de omhandlede ekstra udgifter. 3 uger fandtes heller ikke at kunne betegnes som et kortvarigt ferieophold Aflastning Der opereres med tre muligheder for aflastning, som er nærmere beskrevet under Afgørelser. 84, stk. 1, jf. 44: - Aflastningsfamilie, aflastningsperson eller aflastning på institution - Aflastningsperson: Ansættes og aflønnes af Tårnby Kommune Indhentes børneattest og straffeattest på aflastningsperson. Ansættelsesskema/kontrakt oprettes i Aflastning/Afløsningssagen i acadre: 12/8451 Fast timeløn: kr. 121,59. Tårnby Kommune har ikke et aflastningskorps, hvorfor det forventes at forældrene bidrager til at finde en aflaster eventuelt gennem nannys.dk. - Aflastningsfamilie Ansættes, godkendes og aflønnes af Tårnby Kommune - Aflastningsinstitution: Oprettes kontrakt og der følges op minimum en gang årligt. - Ingen handleplan er påkrævet til nogle af aflastningsforholdene. 52, stk. 3, nr. 5: - Foranstaltning efter udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse. - Aflastning væk fra hjemmet - Aflastningsfamilie eller aflastning på institution 20

21 - Aflastningsfamilie ansættes, godkendes og aflønnes af Tårnby Kommune. Familieplejekonsulenterne står for godkendelsen og ansættelsen. - Der følges op med handleplan hver 6 mdr. Ved opstart efter 3 mdr. 41 merudgifter (aflastning i eget hjem): - Barnet må ikke overnatte ude. Aflasteren må naturligvis tage barnet med på aktiviteter ude af huset. - Der udbetales et aflastningsbeløb direkte til forældrene afhængig af aflastningsbehovet. - Forældrene er arbejdsgiveren og skal oplyses om at der skal betales skat af aflastningsbeløbet, såfremt de vælger at udbetale pengene direkte til aflasteren. Alternativt kan forældrene vælge at købe gaver til aflasteren som betaling. - Takster: Kr. 103,26/timen babysittertillæg, børn mellem 0-10 år. Kr. 126,57/timen 10 år <. Fra denne alder forventes det at barnet kan være alene hjemme. - Er en merudgift som skal påføres det løbende merudgiftsskema OBS: ved hver ansøgning om aflastning skal den behandles i forhold til alle aflastningsmuligheder i ovennævnte rækkefølge, da 41 er subsidiær til de to andre. Se afgørelser Afgørelser Afg Resumé Aflastning for børn skal tilbydes efter servicelovens 84, stk. 1, jf. 44, når behovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse, og når aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie. Er der tale om et behov for aflastning på grund af barnets særlige behov for støtte, skal aflastningen finde sted efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5. Servicelovens 41, om nødvendige merudgifter er subsidiær i forhold til servicelovens regler om aflastning i 84, stk. 1, jf. 44 og 52, stk. 3, nr. 5. Det vil sige, at der alene kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til aflastning i eget hjem, hvis en af de øvrige aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet. Andre Principafgørelser Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: Transportudgifter i forbindelse med, at et barn skulle i aflastning, skulle dækkes efter reglerne om nødvendige merudgifter. Kommunen havde iværksat støtteforanstaltning i form af aflastning. Kommunen havde henvist forældrene til at søge udgifterne til transport til og fra aflastningen dækket efter reglerne om økonomisk støtte i forbindelse med iværksatte støtteforanstaltninger. Forældrenes ret til dækning af merudgifter kunne ikke begrænses ved, at der også kunne iværksættes støtteforanstaltninger efter servicelovens regler herom. Det blev ved sagen lagt til grund, at barnet var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse, og at kørsel i forbindelse med aflastning var en relevant merudgift i forhold til barnet. Forældrene havde derfor ret til at få dækket udgifterne til transport efter reglerne om nødvendige merudgifter. Bemærkninger til klagen Kommunen har anført, at Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, hvorvidt servicelovens 41 er subsidiær i forhold til 84. Kommunen anfører, at aflastning bevilget efter 84 ikke giver 21

22 forældrene samme fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge hjælpen, som når der udbetales et tilskud til forældrene efter 41, hvorefter de selv er arbejdsgivere. Kommunen anfører, at 41 må anses for at være specialbestemmelsen i aflastningssituationer, hvor begge bestemmelser kan anvendes. Kommunen anfører endvidere, at det giver en ringere retsstilling at anvende 84, idet aflastning efter 52 alene kan finde sted på et anbringelsessted oprettet efter reglerne i 67 og 142, mens der ikke gælder de samme krav for så vidt angår aflastning efter 84, som heller ikke kræver en 50-undersøgelse. Kommunen anfører endelig, at præciseringen af, at 84 finder anvendelse i forhold til børn, som led i afbureaukratiseringen, har medført en række problemstillinger og en ændret praksis fra nævnet, som Ankestyrelsen bør tage stilling til. Cykler Ansøgninger om specialcykler skal som udgangspunkt altid behandles af omsorgsafdelingen først ud fra lov om social service 112, da lov om social service 41 er subsidiær til 112. Såfremt der ikke er lovhjemmel i 112, skal ansøgningen behandles som en merudgift jf. lov om social service 41. Det skal typisk vurderes, om der er tale om en cykel, der i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af barnets nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet og herunder om barnet på anden vis er kompenseret i form af et bevilget transportmiddel fra Omsorg f.eks. en handicap bil. Ydermere skal det vurderes, om cyklen skal anvendes som beskæftigelse i fritiden her vil der typisk være tale om en merudgift. Der vil være en egenbetaling, som varierer alt afhængigt af barnet alder. Egenbetaling ud fra barnets alder 0-5 år: kr. 799, år: kr. 1500, år: kr. 2100,- Vær opmærksom på, at familien udover egenbetalingen på cyklen selv afholder udgiften for lås o.l. Afgørelser Ankestyrelsens principafgørelse Fritidsaktiviteter Der kan såfremt udgiften betragtes som værende nødvendig, bevilges dækning af merudgifter jf. SEL 41 i form af en fritidsaktivitet. Der henvises til, at merudgifterne der er nævnt i lovgivningen ikke er udtømmende. Eksempel på fritidsaktivitet: Handicapridning her kan der være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet i og med, at denne fritidsaktivitet kan være dyrere. F.eks. koster alm.ridning ca. kr. 400/måneden, hvorimod handicapridning ca. koster kr. 1000/måneden. Dvs. der er en merudgift på kr. 600/måneden. Der er selvfølgelig altid tale om en individuel og konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Afgørelser: 22

23 Se Ankestyrelsens principafgørelse C Snitflader med anden lovgivning Jf. SEL 11 stk. 6, kan kommunalbestyrelsen som et led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der foreligger endnu ikke principafgørelser ift. ovenstående, da det lovgivningsmæssigt er et nyere tiltag. Handicapforeningskontigent Udgiften til et handicapforeningskontingent kan som udgangspunkt ikke betragtes som en nødvendig merudgift, da udgiften ikke betragtes som værende nødvendig for at få dagligdagen til at fungere. Det ligestilles med, at du er medlem i en anden valgfri klub der har en medlemskontigent. Afgørelser C Legetøj Legetøj kan dækkes af Servicelovens 41,hvis det efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede, sandsynliggjorte merudgifter på grund af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarig lidelse. Der kan således ydes tilskud til merudgifter til særligt legetøj og andre udgifter til beskæftigelse i fritiden. Afgørelser Ankestyrelsens principafgørelse C-10-04: Resume: Et forældrepar til en 8-årig handicappet dreng var ikke berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til køb af et særligt legetøj i form af en spejlkarrusel, som en merudgift ved forsørgelsen. Ankestyrelsen fandt ikke, at det i det konkrete tilfælde kunne anses for sandsynliggjort at udgiften til den ansøgte spejlkarrusel var en merudgift sammenlignet med de udgifter familier med ikke handicappede børn har til legetøj. 23

24 Ankestyrelsen lagde vægt på, at merudgiftsvurderingen efter serviceloven hviler på et kompensationsprincip, hvorefter familier med handicappede børn skal kompenseres for de merudgifter der følger af handicappet. Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at der ikke i sagen forelå oplysninger, som sandsynliggjorde at udgiften til spejlkarrusellen herefter måtte betragtes som en merudgift. Som udgangspunkt dækkes merudgifter til legetøj ikke, hvis det kan købes i en normal legetøjsforretning, legetøjet skal være særligt fremstillet legetøj. Eksempelvis kan barnet have en nedsat funktionsevne, som er indgribende i forhold til måden hvorpå barnet kan håndtere og lege med almindeligt legetøj, således at barnet kun kan lege med specialfremstillet legetøj. Vær opmærksom på at såfremt det særlige legetøj skal erstatte andet legetøj som familien ikke har en udgift til, skal der opkræves en egenbetaling. Egenbetalingen vil afhænge af det enkelte legetøj som det særlig legetøj skal erstatte. Snitflade til anden lovgivning Anses legetøjet som værende et hjælpemiddel, skal dette ydes efter servicelovens 112. Støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid eller leg, f.eks. til et barn, som ikke har andre legemuligheder, vil dog kunne ydes efter 41 naturligvis under forudsætning af, at betingelserne for støtte i 112 ikke er opfyldt. Familieafdelingen dækker kun merudgiften i forbindelse med legetøj som bliver brugt i fritiden Kurser Der kan ydes hjælp til forældre og eventuelt pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet eller den unge hjemme, passe og pleje, og kommunikere med barnet eller den unge. Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser eller lidelser, i hvilken virkning det har på barnet eller den unge, og hvordan familien kan mestre de problemer, der kan opstå. Tegnsprog: Der kan bevilges deltagelse i et kursus i tegnsprogsundervisning til andre end medlemmer af husstanden. Hvis samvær med et barn eller ung med høretab har en sådan karakter, at udgiften kan betragtes som nødvendig for barnets eller den unges fortsatte udvikling. Dette gælder fx som udgangspunkt bedsteforældre, der må forventes ofte at kommunikere med og have besøg af barnet eller den unge. Som udgangspunkt bevilges der ikke kursus på en 41, men i stedet henvises der til Familiehuset som løbende opdaterer aktuelle kurser på deres hjemmeside. Merudgifter til kurser kan omfatte hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for forsørgerne (hvis barnet er vurderet i målgruppen for 42), når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette gælder såvel enlige som ægtepar, jf. servicelovens 42. For at begge forældre kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet eller den unge, er det vigtigt, at de begge deltager i kurser af ovennævnte art. Sådanne kurser giver kompetence til begge forældre og vil ofte være en forudsætning, for at de begge kan bevare den nære kontakt med barnet og den unge. Merudgifter De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af børn, som ikke skal med på kurset. 24