Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. N. E EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Hellevad (p. 1737) omtales 1514 som viet S. Laurentius 1. Indtil 1300 havde Egvad, Bedsted, Hellevad og Rabsted fælles præst, som boede i Egvad, men præstegården gik op i luer sammen med byen i fejdetiden i begyndelsen af 1400'rne (jfr. herom og i øvrigt under Hellevad, hvis skæbne Egvad har fulgt). Se jernlygte p Kirkens cathedraticumafgift var 4 skilling engelsk, og på reformationstiden udgjorde procuratioafgiften 2 sk. eng. (sml. p. 1718). Om kirken går folgende bygningssagn (dels svarende til Finn-sagnet om Lund domkirke, dels i andre variationer), hvor bygmesteren fik hjælp af en mandsling mod at love ham liv og sjæl; ved at overhore en samtale får bygmesteren troldens navn (Zi, Si) at vide, men udslyngede det just for sidste sten skulde sættes i; derfor mangler den endnu og ses som et vindue højt i skibets sydmur, mellem tårn og våbenhus, også kaldet troldehullet (sml. p. 1752) 2. Et andet sagn handler om en jomfru, der begravede sin højtelskede hund på kirkegården og selv ringede over den; derfor går hun igen i tårnet, og på stedet, hvor hunden ligger begravet, kan intet græs gro 3. Kirken ligger nu ensomt (sml. indledningen), i sognets sydlige del, mellem byerne Hønkys og Nr. Hostrup. Kirkegården, der sidst (1943) er udvidet stærkt mod syd, hegnes af stablede kampestensdiger 4. I øst 5 er der to murede

2 91 EGVAD KIRKE 1751 Fig. 2. Egvad. Plan 1:300. Målt af Mette Pihler portaler, den nordligste med låge og koreport, begge fladrundbuede og falsede, formentlig fra 1700'rne, men forsynet med nyt sadeltag af tegl. Den sydligste portal, som findes på overgangen til kirkegårdens nyere del, efterligner den ældre, men har kun køreport. I vestdiget er der en lille åbning med en tremmelåge svarende til portalernes. Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt våbenhus i syd og tårn i vest fra sengotisk tid. Orienteringen er omtrent solret. Inden for bygningens romanske afsnit har der været en standsning i byggearbejdet umiddelbart vest for triumfmuren, dvs. efter at apsis og kor var rejst. Dette fremgår dels af den springende skiftegang østligst i skibets mure og dels af tagværket (sml. dette), men den ensartethed, som i øvrigt karakteriserer den romanske bygning, tyder på, at standsningen har været rent midlertidig. Hele bygningen er rejst af mådeligt hugne granitkvadre med rå kamp indvendig, og den hviler på en rundstavprofileret sokkel (p. 1716, fig. 4), som på hjornerne prydes af menneskehoveder (fig. 3); den nordvestre sokkelkvader er ved tårnets opførelse flyttet til dettes sydvesthjørne, og andre af vestgavlens kvadre er ligeledes genanvendt i tårnet. Den meget flade apsis har overst et sjusket muret kampestensskifte, der antagelig skyldes en reparation. Apsidens højde (mellem sokkel og kvadermurværkets overkant) er 290 cm, korets og skibets henholdsvis 390 og 425 cm. Apsiden og korets nordmur har hver eet, skibets nordmur to vinduer, alle rundbuede, med monolitsålbænk og -overligger og stärkt hulede indersmige. Apsis- og korvinduer har samme mål udvendig og i lysningen, som ligger ret yderligt i muren, ca og cm, mens de indvendige mål er henholdsvis og cm og højden over sokkel ca. 145 og 188. De tilsvarende mål for skibets vinduer er ca , 62 25, og 125 cm (over sokkel). En i våbenhusets gavl genanvendt vinduessålbænk er 46 cm

3 1752 SØNDER-RANGSTRUP HERRED 92 Fig. 3. Egvad. Sokkel på korets sydøsthjørne (p. 1751). P. N bred. Begge skibets døre er bevaret; den søndre er i brug men udvidet, og begge er måske noget omdannet indvendig, hvor de er overdækket med en uregelmæssig fladbue. Norddøren, der har vandret overligger udvendig, bryder soklen; dens bredde er 125 cm, dens højde (over soklen) 193. Triumfgavlens top og skibets vestre taggavl er ommuret, den sidste ved tårnets opførelse. Indre. Apsiden har kvartkuglehvælv (oversiden utilgængelig), mens kor og skib har stået med bjælkeloft, hvis brædder har ligget på oversiden, eftersom gammelt murværk går op mellem bjælkerne. Over koret er alle bjælker i behold, over skibet kun fire. Korbuen er udvidet, enten da skibet opførtes eller i sengotisk tid; i syd har buen nu kragbånd af tegl og overgribende stik, i nordvangen er der indmuret et middelalderligt skab (sml. p. 1760). Tilføjelser og ændringer. Bortset fra korbuen og eventuelle vinduesudvidelser er der ikke sket store ting ved det romanske anlæg i gotisk tid. En stor, muret klods (2 m høj) i korets nordvesthjørne er vanskelig at forklare. Foroven i skibets sydmur, nær vesthjørnet, er der en højtsiddende lysåbning til et pulpitur (p. 1760). Udvendig svarer åbningens mål netop til en kvader, hvilket har givet anledning til sagndannelse (sml. p. 1750). Våbenhuset og tårnet er begge opført af genanvendt materiale fra skibet samt munkesten, der for tårnets vedkommende er gule og røde, med midtridset fuge. Våbenhusets indre har i øst en muret bænk fra middelalderen; den fladrundbuede dør og taggavlen er nyere. Tårnet, der har rundbuet arkade til skibet, var bestemt til overhvælvning, men de murede hvælvforlæg har aldrig været benyttet, og ved sidste restaurering blev hjørnepillerne (hvorpå ribberne skulde have hvilet) ført til underkant af træloftet sammen med en udmuring over de skjoldbueagtige forlæg, der er spidsbuet i nord, runde i vest og syd. Loftet blev fornyet og vistnok sænket Adgangen til det folgende stokværk er i nord, gennem et trappehus med fladbuet underdør i spidsbuet spejl, rund spindel, loft af fladbuede, udkragede binderstik og overdør, af dækket med stigende fladbuer. Dette stokværk har fladbuede spareblændinger og i halv højde radiært stillede bomhuller, det hele delvis ødelagt i vest og syd ved ommuring. Loftet ligger nu kun fem skifter under murkronen, men det er sandsynligt, at

4 93 EGVAD KIRKE 1753 Fig. 1. Egvad. Indre, set mod øst. N. E tårnet har haft endnu et stokværk, hvis ovre afslutning formentlig markeres af de bomhuller, der ses umiddelbart under den fornyede top i østre taggavl (vestgavlen også fornyet). Dette forhold tyder på, at tårnet har haft en anden afslutning forud for sadeltaget, (der muligvis er fra 1763), og derfor kan oplysningen om, at Laurs Dytmarsen (præst ) gav kirken et spir 6, være rigtig. På tårnets vestside er der jernankre med 1763 (3-tallet nu borte), hentydende til reparation 7, og Frederik V.s kronede spejlmonogram. Tagværkerne over kor og skib er helt omsatte og stærkt supplerede, men de har tidligere været af type som Arrild (Tønder amt p. 1267, sml. også nabokirken Hellevad p. 1740); begge har haft to sæt skrå spærstivere, men samlinger og dimensioner er lidt forskelligt udformet over de to afsnit. De fleste spær og en del bjælker, alt af eg, er bevaret. Kirken står hvidkalket med tjæret sugfjæl. Apsis er blytækt, ligesom kor og skib var indtil 1857, da blyet her afløstes af tegl 8. I syd er der moderne træ- vindueskarme med blysprosser fra (arkitekt M. Moesgaard); apsisog korvinduet har nye egetræsrammer, mens skibets nordvinduer er af støbejern og vistnok indsat Fra stammer også munkestensgulvene og bræddeloftetne på indklædte bjælker, der afløste det 1857 ophængte gipsloft 9. Væggene er hvidkalkede, loftet gråbrunt med røde striber.

5 1754 SØNDER-RANGSTRUP HERRED 94 Kalkmalerier. O stod alle vinduer og buer med en malet murstensdekoration, der senere afløstes af en anden, enkel dekoration, som formentlig sad indtil INVENTAR Bortset fra den romanske døbefont, altertavlen, krucifiksgruppen og messeklokken fra gotisk tid har kirken skilt sig af med sit middelalderlige inventar, af hvilket dog værdifulde eksemplarer er reddet af Thaulowmuseet, først og fremmest den romanske alterbordsforside. Prædikestolen er en sen empire-stol, stoleværk og orgel fra hovedrestaureringen (arkitekt M. Moesgaard), der helt præger kirken. Ved denne lejlighed fjernedes et nordpulpitur, det gamle inventar restaureredes og pudsedes op af Erik Petersen (jfr. Hellevad p. 1742), til dels på grundlag af Richters farver fra 1759 (specifikation her som i I Iellevad 1756) 11. Om alterskranke og nadvergang, jfr. Bedsted (p. 1728). Ikke eet ældre gravminde, hverken epitaf eller gravsten, er bevaret. Alterbord, romansk, af granitkvadre, med forsiden i apsismundingen. Bordet måler ca. 85 cm i højden, 160 i bredden og i dybden; pudset og hvidtet. Alterbordsforsiden er en kopi efter forgængeren, skåret 1933 af fhv. landmand Christian Heisel, Rødekro 12. Den ældre *alterbordsforside 13 (fig. 5), romansk, o , af eg, solgtes 1907 til Thaulow-museet (nu Gottorp slot nr. 1908/28), hvorved den undgik at dele skæbne med det tilsvarende antemensale fra Hellevad (p. 1743). Pladen måler cm og er 5 cm tyk. Ifølge museets meddelelse er bagklædningen sammensat af brædder, på hvilke en bred ramme og en gennembrudt arkitektonisk fladedeling er lagt, fæstet til bagklædningen med trænagler (dyvler). Inden for en ramme med bølgeranke, afbrudt af 12 konkave cirkelfelter er midtpartiet opdelt i 2 8 rundbuede portaler, midtdelt ved en smal liste med små halvrunde fordybninger. De fire midterste portaler dækkes til dels af en mandelformet mandorla med hulet ramme. Reliefferne, formodentlig Kristus i mandorla (jfr. Hellevad) omgivet af evangelistsymbolerne og i portalerne de 12 apostle, er forsvundet (sml. det kobberdrevne fra *Kværn, Landkr. Flensburg). Rester af en ældre, men næppe oprindelig bemaling på kridtgrund viser rødt i sviklerne ved mandorlaen, alt øvrigt blåt 16. O fornyedes det nedre rammestykke og 12 af de 16 småsøjler (ved prof. Schnoor, Kiel). Tilskrives af Fritz Fuglsang mesteren for Htirup-passionen. Altertavlen 14 (fig. 6 7) er et sengotisk arbejde i nederlandsk manér, med forhøjet midtfelt, fra slutningen af 1400'rne, fra samme værksted som altertavlerne i Deezbüll og Nieblum (Kreis Südtondern) og (ifølge Haupt samme hånd og arbejde som Schwesing, Kreis Husum); foruden de to normale fløje, der lukker for midtskabet ( cm), har dettes forhøjelse to småfløje. Midtskabet indeholder en traditionel, figurrig Golgathascene; to af englene har to kalke. Ypperstepræsten, på høvedsmandens venstre side, er blevet til en

6 95 EGVAD KIRKE 1755 Fig. 5. Egvad. *Alterbordsforside, nordre halvdel, for restaureringen (p. 1754). Ivar Hertzsprung 1898 kjortelklædt, sværdbærende mand med fladpuldet hat (jfr. fig. 7). Apostlene står i følgende orden, øverste række fra nord: Petrus, Jakob den ældre, Andreas, Filip, Simon, Thomas, nederste række: Bartholomæus, Matthæus, Jakob den yngre, Johannes,»S. Judas Iacobi«og Matthias; ordenen, der er den samme som før sidste restaurering, svarer hverken til messekanonens eller evangeliernes rækkefølge, og de nedenunder figurerne stående navne kan være blevet misforstået af 1700tals-maleren. Hvad attributterne angår, er de mer eller mindre fornyede; men den sværdbærende apostel, der nu står over Filips navn, er sikkert Paulus, den skægløse yngling med nedadpegende, stor kniv, nu betegnet Bartholomæus, er sikkert Matthæus (kniven skal altså være et sværd); Matthæus (betegnet»s. Mtheus«) har nu som symbol en liste med to vandnæseprofiler(!). I de små skabe foroven sidder Johannes døberen med bog og lam (mod nord) og en diakon med bog og nu uden attribut i venstre hånd, sikkert kirkens værnehelgen, S. Laurentius, der har mistet sin rist. Alle figurer er til-

7 1756 SØNDER-RANGSTRUP HERRED 96 Fig. 6. Egvad. Altertavle (p. 1754). N. E syneladende skåret af samme billedskærer, hvis hånd genkendes i apostelfigurer i de andre to ovenfor nævnte tavler. En ejendommelighed ved den overvejende del af de bredansigtede apostle er, at hår og skæg er glat uden de sædvanlige»hårriller«; i midtskabet har både mænd og kvinder detaljeret hårbehandling undtagen kvinden længst mod nord. Skabe og fløje har flade stavværksbaldakiner med kølbuer og rudimentære korsblomster. Predellaen, afsavet for enderne, er nu kun en aflang kasse. Skabene har på forsiden som profil en stejl karnis, indvendig begrænset af en smal skråfas, forneden kun skråfas, som fløjene på bagsiden. De lodrette rammestykker fastholdes på bagsiden af en bred, indbladet tværrevle; de har alle runde, gennemborede huller. Tavlens farvegivning 1938 hviler til dels på Benjamin Richters staffering fra 1759; indskrift i midtskabets smalfelt:»anno 1759 ist Dises Altar auf ge Maldt und Rinuiret Worden«(i overensstemmelse med malerens tilbud 1756 (jfr. p. 1754)). Predellaens forside, rød, med sorte skriftfelter i rokokorammer (nadverord), samt apostelnavnene er Richters. På de fire fløjes bagsider er der jævne malerier fra Richters restaurering, på nordfløjen hudfletteisen (fig. 11), på sydfløjen bespottelsen, over tyske og latinske bibelcitater med hvid fraktur, på småfløjene (mod nord) Judas' forræderi og bønnen i Gethsemane. Tavlen

8 97 EGVAD KIRKE 1757 Kig. 7. Egvad. Altertavle. Detalje fra Golgathascenen (p. 1754). P. N havde også været genstand for en opmaling Ved restaureringen 1938 fjernedes en opmaling fra (malerens navn og årstallet på bagsiden). Sidealtertavler. Fra kirkens sidealtre, af hvilke det»ved den nør Side af Chordøren [altså Maria-alteret] blev udryddet af Kirken« , er bevaret tre ligurer, der kom til Thaulow-museet sammen med alterbordsforsiden 16. 1) Maria med barnet (fig. 9), sengotisk, fra sidste halvdel af 1400'rne, af samme karakteristiske»yndige«type som f.eks. Hammelev og Nustrup (Haderslev amt p. 621, 658), 101 cm høj. Få rester af gammel, i det væsentlige fornyet bemaling. Museumsnummer: 1908/31. 2) Diakonklædt figur (fig. 10), slutningen af 1300'rne, formentlig Laurentius (værnehelgenen), næppe S. Stefan. 118 cm høj. Træet medtaget og forvitret. Museumsnummer: 1908/30. 3) S. Laurentius (fig. 8), sengotisk, fra sidste halvdel af 1400'rne, 141 cm høj, velbevaret, med 1800tals bemaling, men med sparsomme rester af forgyldning på kridtgrund. Museumsnummer: 1908/29. Danmarks Kirker, Åbenrå amt 112

9 1758 SØNDER-RANGSTRUP HERRED 98 Ivar Hertzsprung 1898 Fig Egvad. *Figurer fra sidealtertavler (p f.). Gottorp Mus. fot. Altersølv. Kalk og disk er nyere, aí plet, som i hovedkirken. Oblatæsken er ai københavnsk porcelæn, sort, med guldkors; den tilhorende vinkande er forsvundet. Ifølge inventariet var kalk og disk»givne Aar 1792 af Hans Nicolaysen og Iing Hanses i Øbening (jfr. prædikestol) hedder det:»indkommen for Resten af Alterbægeret efter Branden i Præstegaarden«12 mk. 8. Alterstager, sidste halvdel af 1600'rne, kun 23 cm høje, med karnisformef fod- og lyseskål og stor, ægformet, foroven flad skaftknop mellem spinkle ringe. To tinstag er, med flad, karnisformet fodskål, lille lyseskål (egentlig kun en krave) og snoet skaft med rundled over fodskålen, ses på ældre foto i Nationalmuseet. Ifølge indberetn havde de to stempler, dels et skjold med nældeblad, dels et skjold med H N på hver side af et bomærke (4-tal med tværstreg på den vandrette stregs forlængelse og skråstreg forneden til højre på den lodrette streg, sml. Hjordkær, Rise hrd.). Messeklokke, sikkert sengotisk, 15,5 cm i tvm. og ligeså høj. Bag altertavlen. Alterskranke, halvrund, med slanke træbalustre. Døbefont (jfr. fig. 4), middelalderlig, formentlig romansk, af granit, enkel. Kummen, kun 63 cm i tvm., er uregelmæssig cylindrisk med antydning af en rundstav som mundingsprolil; skaftet har forneden spinkel rundstav over sværere, der støder til den ellers firkantede fods dobbeltrundstav. I koret. Dåbsfad af kobber, 1700'rne, 42 cm i tvm., med drevne kølbuer og kugle-

10 99 EGVAD KIRKE 1759 N. E Fig. 11. Egvad. Sekundært maleri på altertavlens yderste nordfløj (p. 1756). Fig. 12. Egvad. Gotisk vægskab for ændringen (p. 1760). Hude fot. bosser på randen, ovalbosser på det lodrette led og tre krydsende tisk i bunden; kanter med tovstave. Om»Christentøjet«, se hovedkirken p Korbuekrucifiksgruppe (fig. 13), sengotisk, fra begyndelsen af 1500'rne, efter en omtumlet tilværelse nu atter opsat på oprindelig plads (ny bjælke). Den velskårne Kristusfigur, 140 cm høj, har sikkert mistet en flagreflig til lændeklædet. De maniererede sidefigurer, 90 cm høje, er skåret efter et Brøns-figurerne (lønder amt p. 1233) nærtstående forlæg (Maria-figuren, sml. også Kliplev, Lundtoft-Vis hrd.). Elegante evangelistsymboler. Istandgjort 1907 af prof. Hauser, Berlin, som delvis betaling for alterbordsforsiden 18, og atter Krucifiks, fra 1400'rnes første halvdel, provinsielt. Figuren, kun 58 cm høj, har lukkede øjne, åbent snoet tornekrone, deform brystkasse og hænger ret dybt i strakte (fornyede?) arme; lændeklædet er omhængt og fæstet på figurens højre side, fødderne krydsede. Korset, af hvilket kun tværarmen og øvre arm er gamle, har hvælvet midtparti, let forsænket, og ydre skråkant. Også dette restaureredes 1907 af prof. Hauser 18. Fri staffering I norddøren. Prædikestol (sml. fig. 4) i empire, 1832, jfr. rgsk., hvor det oplyses, at»den nye prædikestol«kostede 161 rdl. 7. Allerede 1813 havde Hans Nicolaysen (jfr. 112*

11 1760 SØNDER-RANGSTRUP HERRED 100 f alterkalk) skænket 100 mk. til en ny prædikestol, en sum der foreløbig stilledes hen for at trække renter; i øvrigt oplyser rgsk. 8 uden kommentarer, at»thaysens regning [vedr. den nye prædikestol] var på 150 mk. og Chr. P. Holms på 3 mk.«. Stolen er cylindrisk med glat korpus; i postamentet ligger et båndomvundet knippe af rundstave, og i frisen løber en bølgeranke. Cylindrisk bærestolpe og samtidig opgang med fyldinger. Den cirkulære himmel har en palmetlrise og som kronliste en æggestav. Loftet er glat med cirkulært, fordybet midtfelt. NystalTeret 1938: grøn-grå med blå knippestave og guldbånd, hvidt og gult på lister. Ny indskrift:»salige ere de«etc. I skibets sydøsthjørne. Om den forrige prædikestol meddeler rgsk. kun, at den blev malet Jernlygte. Da præsten i middelalderen havde så mange kirker at betjene, nåede han (ifølge Danske Atlas VII, 242) først Egvad ved midnatstid,»og er her endnu en stor Iernlygte at see ved Prædikestolen, som dertil er bleven brugt«. Stolestader Det kasserede stolesæt, fra , var enkelt og net, med glatte gavle afsluttet af stumpvinklet topstykke samt låger med frisefylding. Egetræsmalet 9. Dets forgænger igen beskrives : De gamle stole er uden døre og ganske ubearbejdede, mandsstolene har kun en»latte«[lægte] til gelænder [rygstød], kvindestolene slet ingen. Af kirkens renæssance-stoleværk. fra o eller noget før, er bevaret tre uens brede, defekte *gavlplanker af fyr i Åbenrå museum, med halvroset foroven (delvis afsavet); på den smalleste planke er under rosetten rester af et symmetrisk skjold malet med brede, sorte konturstreger, vandret delt, med naiv fugl til højre i øvre og tre røde skråbjælker i nedre felt. På en anden gavl er bevaret gamle, men senere opmalede farver i og om rosetten; under den prikmalet Orglet, Zachariassen og son, Åbenrå, er et brugt, der skænkedes kirken 1929: syv stemmer, eet manual og pedal. Facadeornamenter fra I tårnrummet. Pulpitur langs skibets nordside, fjernet Det stammede fra og havde i fyldingerne, hvoraf enkelte er bevaret, naive apostelmalerier.»troldehullet«(sml. p. 1750) har givet lys til et vestpulpitur (kronik). Vægskab (fig. 12) i nordre korbuevange, gotisk, men alt egetræ fornyet ved sidste restaurering. Udvendig på døren er det gotiske låseblik med delvis bevaret korsblomst fastgjort; gangjern og buler er fornyede. Forrest i skabet sidder den gamle gitterdør (jfr. fig. 4) med diagonalt løbende, firkantede jernstænger, hvor skiftevis hveranden fra højre og hveranden fra venstre er gennemstukket. Oprindelig, enkel lås og nøgle med snoet skaft, glat kam og nyt hoved. Klokke, støbt 1566 af Michel Dibler, uden ornamenter, men med versalindskrift om halsen:»im 1566 iaer goet mi Michel Dibler dat is war«. Hankene har tovsnoninger. Tvm. 72 cm; 1884 hedder det om klokken, at den i en lang række år har været beskadiget og fuld af dybe revner; dens tone var ikke god, hvorfor den kun brugtes ved begravelser 20.

12 101 EGVAD KIRKE 1761 Fig. 13. Egvad. Korbuekrucifiksgruppe, (p. 1759). N. E Klokkestol, ældre, al fyr og med genanvendte egestolper fra ældre klokkestol; det ældste af flere heri skårne årstal er GRAVMINDER Kirkegardsmonument. Mindesten 1921 for 26 faldne sogneboere i krigen I anlæg øst for kirkegården.

13 1762 SØNDER-RANGSTRUP HERRED 102 KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Hellevad-Egvad præstearkiv: Ca Egvad kirkeregnskabsbog. Cc ca. 17()7. Kopi af kirkeinventarium Åbenrå provstearkiv: Kirkeregnskabsbog for Egvad Sager vedr. de enkelte sogne. Hellevad-Egvad. Åbenrå visitatorialarkiv: (aflev. fra Kiel) C II, 2 nr Betr. Heldevad- Ekvad. Verschiedene Kirchensachen. C II, 2 nr Betr. die Kirchengebäude zu Heldevad-Ekvad. Åbenrå land- Fig. 14. Egvad. Hatteknager i våbenhus. rådsarkiv: I pakken V. B V. B. nr. 14a. Die Kirche zu Eckwadt. Se i øvrigt, arkivalier for Åbenrå provsti i almindelighed p Hellevad-Egvad Menigheders Kronike, ved pastor L. A. Andresen, 1809 (ved embedet). Afskrift af samme ved overlæge Abild, Åbenrå (i privateje). Synsforretning 1921 (NM). Kirkeklokkecirkulære 1918 (NM). Museumsindberetninger af Chr. Axel Jensen 1910 (bygning og inventar), 1941 (stolegavle), Erik Petersen [1938] (indskrift og malerier på altertavlen), Poul Borre 1959 (altertavle og orgel). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Moller og Erik Moltke Aage Jørgensen, tegninger af messeklokke og hjornesokkel med hoved (NM). Revideret Oversættelse af Egvad Kirkeinventarium. Aabenraa 18()1, 14 pp. Haupt I, 23ff. Frode Gribsvad: Nogle spredte Træk af Hellevad og Egvad Sognes Historie, i»vor Hjemstavn«, Åbenrå 1928, 3. hft., p W. Stephansen, i Den nordslesvigske Kirke II, p. 244ff. 1 SJyAarb. 1941, p Pastor Andresens krønike og Sønderjydsk Maanedsskrift 12. årg., , p. 155; jfr. Danske Sagn 1895, p. 190f. og 1931, p Den nordslesvigske Kirke: Troldehullet overst i muren bag våbenhusets vestside, se herom: Fr. Fischer: Slesvigske Folkesagn, 4. udg., Aabenraa 1929, p. 335ff. 3 Pastor Andresens kronike og Sønderjydsk Maanedsskr. 2. årg., , p Heri findes en beskadiget grut testen og en sten med stor, skålformet fordybning. 5 På digets yderside ligger en lille, stråtækt vognport fra o (?), der nu rummer ligvognen. Måske har den været benyttet af præsten, der kom fra Hellevad. 6 Gribsvad p Åbenrå provstearkiv: Kirkeregnskabsbog etc. 8 Hellevad-Egvad præstearkiv: Ca Egvad kirkeregnskabsbog. 9 Åbenrå amtsarkiv: Journalsager XVI nr. G Alt oplyst ved gamle fotografier i NM. 11 Åbenrå visitatorialarkiv: C II, 2 nr etc. 12 Den nordslesvigske Kirke II, Matthaei. Holzplastik p. 43f, 220, 220. Gustav Brandt: Führer durch die Sammlungen des Thaulow-Museums p. 2f. Eckhardt von Sydow: Die Entwicklung des figuralen Schmucks der christlichen Altar-Antependia und -Retabula, Strassbg. 1912, p. 35f. Poul Norlund: Gyldne Altre, 192(), p Walter Passarge, i Schlesw.-Holst. Jahrb , p. 21. Fritz Fuglsang, i»nordelbingen«xi, 1935, p. 114, 110f., 120. Wolfgang Scheffler: Führer I, Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, 1938, p. 5. Fritz Fuglsang: Gotische Kunst im Herzogtum Schleswig. Jubiläumsausstellung des Städt. Mus. Flensburg, 1953, nr. 14f. 14 Matthaei: Schnitzaltäre p. 99, 121, SJyAarb. 1935, p Fotografier af de to figurer samt at' alterbordsforsiden er venligst tilsendt fra museet på Gottorp tillige med en kort beskrivelse. 17 Åbenrå landrådsarkiv: V. R. nr. 14 a. Die Kirche zu Eckwadt. 18 Landesamt für Denkmalpflege Schleswig-Holstein: Tegninger og indberetn. fra B. Haupt. 19 Åbenrå amtsarkiv: Journalsager XVI, nr Åbenrå provstearkiv: Sager vedr. de enkelte sogne etc.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km Den danske Pilgrimsrute Midtjylland Nr. Snede - Kollemorten 6-8 Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km Smuk himmel - husk at kig op Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1953 ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Kirken var ifølge Danske Atlas 1 viet jomfru Maria, men om der er andet hold i denne tilskrivelse end den endnu bevarede Mariatavle

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER

Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. N. E. 1956 FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Kirken var i katolsk tid viet S. Dionysius; 1486 skænkedes en toft i Tombol»to buwynge und nüttyckeyt

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1956 TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Kirken, der ifølge en sen tradition var viet S. Leonhard og var et vikarie 1, betalte 6 skilling lybsk i cathedraticum (sml.

Læs mere

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. N. E. 1956 BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet Jomfru Maria 1. Cathedralieumafgiften udgjorde 24 skilling lybsk (jfr. p. 1718).

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

HJERPSTED KIRKE. Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

HJERPSTED KIRKE. Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Hjerpsted. Ydre, set fra sydøst. L. L. 1955 HJERPSTED KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER K irken fra 1921»indtil videre«anneks til Emmerlev 1, der ifølge Haupt gjaldt for den ældste i egnen, omtales

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. J. 896/2013 Stednr. 01.05.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Fig. 1. Hellevad. Ydre, set fra sydøst. HELLEVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Hellevad. Ydre, set fra sydøst. HELLEVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Hellevad. Ydre, set fra sydøst. O. W. 1956 HELLEVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED K irken1 omtales 1514 som viet S. Laurentius 2. Den knyttedes til Ribe domkapitel af biskop Omer (1184 1204) 3.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011 Emmerlev sogn, Højer hrd., Tønder amt., Stednr. 21.02.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro december 2011 J.nr. 807/2011

Læs mere

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Branderup. Ydre, set fra sydvest. El. M. 1953 BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED K irken, der efter kirkelisten i»ribe Oldemoder«betalte en afgift på 4 sk. engelsk (jfr. Nustrup p. 642), har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

HENNE KIRKE VESTER HORNE HERRED

HENNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst o. 1905. Hude fot. Die Kirche von Südosten gesehen, um 1905. HENNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang 1291. 1 Der fandtes allerede 1145 2 en biskoppelig hovedgård

Læs mere