Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2011

Transkript

1 Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2011 December 2011

2 Presse Hold Danmark Rent udleverer gerne undersøgelser, tal, rapporter og fotos til interesserede journalister. Hold Danmark Rent Annaborg Frederiksværksgade 2A 3400 Hillerød Anne Holm Hansen Direktør Tlf Gitte Valentin Kommunikationskonsulent Tlf:

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 1 Rapportens hovedkonklusioner s. 2 Hvorfor skal vi kortlægge affald? s. 4 Kommunernes kortlægning 2011 s. 5 Resultat af kortlægningen efterår 2011 s. 6 Hvad ligger hvor? s. 9 Resultater fra vejcentrene efterår 2011 s. 10 Metode til kortlægning af henkastet affald s. 12 Sådan bruger Hold Danmark Rent kortlægningen s. 12 Hold Danmark Rents baggrund s. 13 Hvad er Hold Danmark Rents opgave? s. 13 Hvorfor er henkastet affald noget skidt? s. 14 Stor opbakning til Hold Danmark Rent s. 15 Danskernes holdninger s. 16

4 I Hold Danmark Rent tror vi på kærlige puf, frem for løftede pegefingre. Denne rapport er et kærligt puf. Jeg håber derfor, at I vil læse den med et åbent sind, og at I vil melde jer til kortlægningen af henkastet affald fremover. Så vi i fællesskab kan komme det henkastede affald til livs og sammen skabe et renere og smukkere Danmark. Anne Holm Hansen Forord Af Anne Holm Hansen Direktør, Hold Danmark Rent Hold Danmark Rent har en vision om at skabe et renere Danmark, hvor danskernes adfærd og holdning i forhold til henkastet affald er ændret. Vi tror på, at et renere Danmark også er et gladere Danmark. Det er derfor med et glimt i øjet og glæden som kompas, at vi går forrest i kampen mod det henkastede affald. Under efterårets kortlægning blev der samlet i alt stykker henkastet affald op stykker affald, der frem for at ligge i askebægre, skraldespande, glas- og papircontainere og på genbrugspladser, lå henkastet i by og natur. De stykker henkastet affald repræsenterer et øjebliksbillede. Et øjebliksbillede fra de 16 kommuner og 4 vejcentre, som deltog i kortlægningen. Men i Hold Danmark Rent har vi brug for flere og større øjebliksbilleder, fordi de giver os en utrolig vigtig viden. Viden, der giver os et grundlag at handle på, og et grundlag at være innovative på baggrund af. Vi har brug for, at endnu flere kommuner deltager i kortlægningen, for jo flere, der måler det henkastede affald, jo mere bevidsthed skaber vi også om problemerne med det. Henkastet affald er nemlig en stor udfordring i Danmark. Det finder vej til vores byer, vores veje, vores strande og vores skove. Det gør os triste, vrede og utrygge, og det koster penge at samle op og bortskaffe. Så meget desto større er glæden imidlertid, når vi gennem viden og handlingsorienteret kommunikation skaber resultater og løfter i flok. Viden er også afgørende for, hvilke projekter vi i Hold Danmark Rent arbejder med. Viden om, hvilket affald, der kastes bort, og hvor det kastes hen, er med til at ruste os til opgaven med at afgøre, hvordan vi kommer problemerne til livs, hvilke kampagner vi skal lave, og hvilke værktøjer vi skal udvikle. I Hold Danmark Rent tror vi på kærlige puf, frem for løftede pegefingre. Denne rapport er et kærligt puf. Jeg håber derfor, at I vil læse den med et åbent sind, og at I vil melde jer til kortlægningen af henkastet affald fremover. Så vi i fællesskab kan komme det henkastede affald til livs og sammen skabe et renere og smukkere Danmark. Anne Holm Hansen 1

5 Rapportens hovedkonklusioner Det er femte gang, at en række danske kommuner har deltaget i kortlægningen af henkastet affald. Undersøgelsen viser, at henkastet affald fortsat er en stor udfordring i Danmark. I byerne, langs vejene, på stranden, i skoven og alle andre steder, hvor mennesker færdes, titter alt fra slikposer og tyggegummi til cigaretskod, dåser, pap og papir frem. Kortlægningsrapporten tegner et øjebliksbillede af, hvor meget og hvilket affald der ligger derude, og ikke mindst, hvilke typer affald der ligger hvor. Hovedkonklusionerne fra rapporten er: De største fraktioner af alt henkastet affald er cigaretskod og tyggegummi. Cigaretskod tegner sig for 46 % af alt det affald, som er blevet kortlagt af de 16 deltagende kommuner, mens tyggegummi indtager en klar andenplads med en andel på 24 %. Cigaretskod er den førende affaldstype på samtlige målepunkter. Der ligger langt flest cigaretskod i bycentrum, byområder og på indfaldsvejene. Men også i landsbyerne, på rekreative områder/strand og på åbent land er cigaretskod den affaldstype, der ligger allermest af. I kommunernes efterårskortlægning er der registreret i alt cigaretskod fordelt på 102 målepunkter. Byerne flyder med tyggegummi. I efteråret har kommunerne kortlagt stk. tyggegummi. Heraf er de stk. registreret i bycentrum og byområder. 97 % af alt tyggegummi ligger i byerne. Der er en klar tendens til, at der ligger mest affald i byerne. 80 % af det henkastede affald befinder sig i byerne. 12 % ligger på og langs indfaldsvejene, mens de resterende 8 % fordeler sig på landsbyer, rekreative områder/strand og åbent land. De største trækplastre for henkastet affald på det statslige vejnet er nedkørsels og opkørselsramper. Nedkørsels og opkørselsramperne tegner sig for 1/3 af affaldet, mens rundkørslerne indtager andenpladsen med en andel på 27 %. Papir, pap og cigaretpakker er den tredje mest almindelige type affald. 9 % af det henkastede affald er papir, pap og cigaretpakker. Plast ( flasker, poser og andet ) har en andel på 8 %. Glas og flasker (hele og knuste) udgør 5 %, metaldåser og øvrigt metal 4 %, fastfoodemballage knap 2 %, mens affaldstyperne organisk og diverse udgør mindre end 1 % hver. Der er 3,5 gange så mange glas og flasker (hele og knuste) og 2,5 gange så mange metaldåser og øvrigt metal i bycentrum i forhold til i byområder. Der ligger henholdsvis stk. glas og flasker og stk. metaldåser i bycentrum. Disse typer affald ser ikke blot ud af meget men kan også være decideret farlige. 2

6 Ni kommuner har deltaget i samtlige kortlægninger. Diagrammet viser, hvordan fordelingen af affaldet har udviklet sig i løbet af de sidste fire kortlægninger. Der lader til at være en nedadgående tendens i mængden af henkastet affald. Særligt andelen af cigaretskod og tyggegummi lader til at være faldet betydeligt. Fra Hold Danmark Rents side vil vi ikke gøre os nogen antagelser om, hvorfor eller hvad årsagen til dette fald kan være. Der må nødvendigvis tages en række forbehold, idet forskellene kan skyldes alt fra ændring i målemetoden til, at et målepunkt udgår uden at blive erstattet af et nyt, eller at en kampagne gennemføres med succes. Vi glæder os dog over udviklingen, og vi håber, at mange flere kommuner vil melde sig til kortlægningen, så vi fremover og løbende kan tegne et endnu mere nøjagtigt billede af udviklingen inden for henkastet affald. 3

7 Hvorfor skal vi kortlægge affald? I Hold Danmark Rent tror vi på, at borgerne glædes og trives ved at opleve Danmarks natur, byer, strande og skove uden henkastet affald. Henkastet affald skygger for glæden og for skønheden. Men ikke desto mindre bliver der hver dag smidt store mængder af affald i både by og natur, og kommunerne og Vejdirektoratet bruger hvert år mere end en halv milliard kroner på at fjerne henkastet affald. En halv milliard, der vel at mærke kunne bruges til mange andre gode formål. Men hvor meget affald ligger der egentlig derude? Hvilke typer er det, og hvor ligger det henne? Langt de fleste kommuner har meget store udgifter forbundet med at fjerne det henkastede affald, men det er svært at sætte målrettet ind, hvis vi ikke kender svaret på disse spørgsmål. Kortlægningen giver: mulighed for at prioritere, styre og forbedre indsatsen over for henkastet affald. mulighed for at leve op til regeringens affaldsstrategi på sigt at skabe et nationalt overblik over henkastet affald og følge udviklingen på landsplan, da alle de deltagende kommuner benytter den samme metode til at kortlægge henkastet affald. adgang til egne og landsdækkende tal. gladere borgere, som får større glæde af renere og mere indbydende gader, pladser og naturområder. Ved hjælp af kortlægningerne vil både Hold Danmark Rent og kommunerne selv kunne målrette forskellige typer af kampagner og projekter mod henkastet affald. Det betyder en langt mere effektiv indsats. 4

8 Kommunernes kortlægning 2011 I 2011 har i alt 18 forskellige kommuner deltaget i kortlægningen. Heraf deltog 16 forskellige kommuner i efteråret. 1 I foråret blev der i kommunerne opsamlet og registreret i alt stk. henkastet affald, mens tallet i efteråret var stk. De i alt 18 medvirkende kommuner har således i alt i år samlet stk. henkastet affald op. Vejcentrene samlede i foråret stk. affald op, og i efteråret stk. affald. Der er altså i alt i 2011 blevet samlet stk. affald op. De i alt stk. affald fra vejcentrene indgår ikke i de følgende beregninger, idet målepunkterne ikke kan sammenlignes. De følgende beregninger tager således udelukkende udgangspunkt i tallene fra kommunerne. I gennemsnit svarer de i alt stk. affald til stk. affald pr. kommune/miljøpunkt, der har medvirket i kortlægningen. Hver kommune/miljøpunkt kortlægger det henkastede affald ud fra 6 målepunkter (et målepunkt er på 300 m 2 ). Det betyder, at der på hvert målepunkt i gennemsnit ligger 830 stk. affald (svarende til 2,8 stk. affald. pr. m 2 ). Af de 830 stk. affald pr. målepunkt er næsten 47 % cigaretskod og knap 20 % tyggegummi - tilsammen udgør disse fraktioner således over 2/3 af al affaldet. Det er selvfølgelig en ganske høj andel, men rent visuelt synes disse kategorier ikke nødvendigvis af ret meget, eftersom både skod og tyggegummi som affald er ganske småt. Papir og plast er derimod affaldskategorier, der ofte syner af ganske meget. Ser man på andelene heraf viser det sig, at der i snit ligger 10 % papir pr. målepunkt og 9 % plast. Disse affaldstyper tegner sig dermed for 1/5 af alt henkastet affald pr. målepunkt. Sammenholder vi alle disse tal med det faktum, at adskillige undersøgelser har vist, at beskidte og affaldsfyldte områder ikke blot fremstår mindre attraktive, men ligefrem gør det mindre attraktivt at færdes ude og være aktiv samtidig og påvirker stemningen og følelsen af tryghed i lokalområderne, tegner der sig et bekymrende billede. For netop stemningen i lokalområderne har stor indflydelse på borgernes glæde. Derfor er henkastet affald en afgørende faktor for, om folk føler sig trygge i deres nabolag eller ej. Henkastet affald kan med andre ord have store konsekvenser for mere og andet end blot miljøet. Denne rapport tegner et øjebliksbillede af, hvor meget affald, der ligger på de danske gader og stræder i år Københavns Kommune er repræsenteret i kortlægningen med miljøpunkt Vanløse og miljøpunkt Valby, som hver især har 6 målepunkter. I rapporten vil de to miljøpunkter derfor af nemhed blive regnet som to adskilte enheder. 5

9 Resultat af kortlægningen efterår 2011 I efterårets kortlægning af det henkastede affald deltog 16 kommuner (heraf er der to miljøpunkter), og disse kommuner udgør tilsammen eller 16,6 % - af Danmarks indbyggere. Kommune Indbyggere Assens Kommune Esbjerg Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Ishøj Kommune Kolding Kommune Miljøpunkt Valby Københavns Kommune Miljøpunkt Vanløse Københavns Kommune Ringsted Kommune Silkeborg Kommune Tønder Kommune Vallensbæk Kommune Vejen Kommune I alt Kilde: Danmarks Statistik. OBS: Tallene er hver især gældende på det tidspunkt, hvor målingerne blev foretaget. 6

10 Cirkeldiagrammet illustrerer, hvordan den samlede mængde af det kortlagte affald fra 16 kommuner i efteråret 2011 fordeler sig på de forskellige affaldskategorier. Efterårets kortlægning viser klart, at det er kategorierne cigaretskod og tyggegummi, der udgør de største andele af det samlede henkastede affald med henholdsvis 46 % og 24 % af samtlige registrerede stykker affald. Samlet udgør disse to kategorier således mere end 2/3 af alt affaldet fra denne kortlægning. Vidste du At det i gennemsnit koster 20 øre at fjerne et stykke affald fra en skraldespand, og 3,40 kr. hvis affaldet skal fjernes ved siden af skraldespanden. Kilde: Uppsala Kommune, Sverige. På tredjepladsen finder vi papir, pap og cigaretpakker, mens fjerdepladsen udgøres af plast, herunder flasker, poser og andet. 7

11 Tabellen nedenfor viser den totale fordeling af registreret affald på målepunkter og affaldstyper i efteråret 2011 i 16 kommuner (Tallene i parentes angiver målingerne fra kortlægningen i foråret 2011 i 16 kommuner.) 8

12 Hvad ligger hvor? Diagrammet ovenfor viser den totale fordeling af registreret affald på målepunkter og affaldstyper i efteråret 2011 i 16 kommuner. Som det tydeligt ses i ovenstående diagram, er der klare tendenser til, at det er i byerne, der ligger mest henkastet affald, mens indfaldsveje, landsbyer, rekreative områder og åbent land i højere grad er forskånede (på indfaldsveje er der dog også en høj fraktion af henkastede cigaretskod). Årsager hertil kunne være, at der er langt flere mennesker, der bevæger sig igennem de større byer. Derudover er det muligt, at disse tendenser er et eksempel på den såkaldte broken window teori: Affald avler mere affald. Broken Window-teorien Teorien går ganske enkelt ud på, at hvis ét vindue i en bygning bliver smadret, bliver resten smadret hurtigt herefter. Det samme gælder med affald. Svineri generer mere svineri. Områder, som har en høj renholdningsstandard, er mindre udsat for henkastet affald end områder med lav renholdningsstandard. Problemet med henkastet affald kan derfor ikke løses uden en effektiv indsamling af affald. 9

13 Resultater fra vejcentrene efterår 2011 I Danmark findes der i alt seks vejcentre, der er organiserede under Vejdirektoratet. En væsentlig opgave for vejcentrene er at renholde og vedligeholde det statslige vejnet. Ved efterårets kortlægning deltog fire vejcentre, Vejcenter Nordjylland, Vejcenter Østjylland, Vejcenter Syd og Vejcenter Sjælland. Diagrammet ovenfor viser, hvordan den samlede mængde kortlagt affald fra vejcentrene fordeler sig på affaldstyper såsom papir, glas etc. Her tegner der sig et klart billede af, at det ikke blot er i de kommunale målinger, at cigaretskod udgør den allerstørste fraktion af det henkastede affald. Ifølge efterårskortlægningen fra vejcentrene udgør cigaretskod nemlig hele 40 % af det samlede affald. Papir, pap og cigaretpakker tegner sig for næsten 1/3 af det henkastede affald, mens plast, metal og glas tegner sig for henholdsvis 7 % og 6 %. Der kan ikke spores nogen nævneværdige ændringer i forhold til forårskortlægningerne fra vejcentrene. Vidste du at vejdirektoratet bruger 22 mio. kr. om året på at fjerne henkastet affald langs de 3786 km statslige veje i Danmark. Kilde: Vejdirektoratet. Vidste du at der hvert år bliver brugt 7.5 millioner kr. bare på at fjerne tyggegummi, som folk har spyttet ud på Rådhuspladsen i København? Det tager op til 5 år for et tyggegummi at blive nedbrudt i naturen. Kilde: - Miljøministeriet. 10

14 Et kig på, hvilket affald der ligger hvor, afslører, at nedkørsels og opkørselsramper er blandt de mest udsatte trafikale områder. Her er det igen cigaretskod, papir, plast og til dels metaldåser, der dominerer billedet. Der er altså en tendens til, at folk gerne smider deres affald, når de enten er på vej ned på eller væk fra motorvejen. Man kan spekulere på, om det er fordi, det er lettere at multitaske i sin bil, når man ikke kører i høj fart? Samtidig kan man spørge sig selv, om det opfattes som mere acceptabelt eller måske bare nemmere at kaste sit affald denne type steder, fordi selve henkastningen er mindre synlig, end hvis man befinder sig midt på motorvejen eller i byen. Noget tyder på, at også de danske rundkørsler er et yndet trafikalt sted at smide sit affald. Ifølge vejcentrenes oplysninger lå 27 % af alt affaldet, svarende til 535 stk., i rundkørslerne. Årsagerne til, at der ligger så meget affald lige netop her, er ikke helt åbenlyse, men det er ikke utænkeligt, at det både kan skyldes, at folk smider deres affald ud af bilvinduet, når de holder og venter på at komme ind i rundkørslen, og at rundkørsler ofte med deres beplantning etc. er steder, hvor affaldet blæser hen andre steder fra, og så bliver liggende. 11

15 Metode til kortlægning af henkastet affald Formålet med metoden er at gøre det muligt på et ensartet grundlag i danske kommuner og Vejdirektoratet at opgøre mængden af henkastet affald ved udvalgte veje og arealer. Hold Danmark Rent har udviklet kortlægningsmetoden som pilotprojekt i samarbejde med Kolding, Aabenraa, Tønder, Sønderborg, Haderslev, Esbjerg og Vejen kommuner samt Vejdirektoratet. Pilot-projektet blev igangsat i slutningen af 2008 og blev afsluttet med succes i maj Kortlægningen foretages i april og i oktober. Hold Danmark Rent melder ud fra år til år, hvilke uger der måles. Ved at anvende metoden vil den enkelte kommune: få et billede af affaldets sammensætning og omfang (antal) og af kilderne til affaldet. få nøgletal for omfanget af henkastet affald for hvert undersøgt område og for kommunen som helhed. over tid få mulighed for at vurdere effekten af kommunens indsats. Metoden, der er enkel at bruge og ikke kræver særlig meget tid, består af fire overordnede trin: 1. Udvælgelse af målepunkter 2. Oplæring 3. Optælling 4. Indtastning af data Sådan bruger Hold Danmark Rent kortlægningen De data, vi indsamler i kortlægningen, bruger vi til at målrette vores kampagner mod de områder, der kræver en særlig indsats. Således gennemførte vi i september 2011 kampagnen Rene Veje Nu sammen med ni projektpartnere. Den fælles målsætning var at gøre noget aktivt ved det henkastede affald, som bilister smider langs de danske veje. Danske bilister og henkastet affald En analyse fra 2010 viste, at 59 % af de danske bilister har smidt affald ud af vinduet. Undersøgelsen viste også, at det er de unge, der er de største affaldssyndere, idet 7 ud af 10 bilister mellem 18 og 35 år har smidt affald ud af bilvinduet. Endelig er der en tendens til, at de bilister, der kører mere end km pr. år, er de største affaldssyndere. Affaldssynderne peger samstemmende på, at der mangler affaldsløsninger i bilerne. Derfor uddelte vi i årets kampagne vores bud på en lommeskraldepose til bilen. Budskabet om ikke at smide affald gives med et glimt i øjet. Hjælp et skod Tre kommuner - Helsingør, Ballerup og Ringsted - har i 2011 gennemført kampagnen Hjælp et skod, som er udviklet af Hold Danmark Rent, og som sætter fokus på de milliarder af cigaretskod, danskerne hvert år smider på gaden og i naturen. Resultater fra en undersøgelse i borgerpanelet i Helsingør Kommune viser, at kampagnen har fået rigtig god respons. Hele 44 % oplyser, at de har set eller hørt om kampagnen - heraf har 71 % bemærket kampagnens skilte i det offentlige rum, mens 39 % har deres kendskab fra pressen. 19 % af dem, der har set kampagnen, er selv rygere, og heraf svarer 21 %, at kampagnen har påvirket dem således, at de ikke længere smider deres skod på gaden eller i naturen, 15 % har tænkt sig at smide færre skod fremover, og 47 % har aldrig smidt deres skod i naturen eller på gaden. Desuden svarer 72 % af respondenterne ja til, at Helsingør Kommune bør lave flere lignende kampagner mod henkastet affald. 12

16 Hold Danmark Rents baggrund Hold Danmark Rent er etableret som svar på de stigende problemer med henkastet affald overalt i Danmark. Fonden blev lanceret i juli 2008 og formelt stiftet i oktober Hold Danmark Rent er en netværksorganisation, som skal mindske problemet med henkastet affald og forandre danskernes syn på at smide affald. Hold Danmark Rent arbejder gennem målrettede adfærdsændrende kampagner, faktisk oprydning og udvikling af værktøjer til effektivisering af indsatsen mod henkastet affald. Alle er velkomne til at give et bidrag, der kan gøre Danmark renere fx kan alle kommuner, virksomheder og organisationer blive medlem af Hold Danmark Rent eller tilbyde sig som sponsor. Derudover kan man støtte Hold Danmark Rent på frivillig basis ved at tilmelde sig vores Frivilligbank, bruge vores værktøjskasser eller man kan bidrage til vores aktiviteter og blive støtteven for 100 kr. pr. år. I Hold Danmark Rent tror vi på, at et Danmark, som er frit for henkastet affald, er et renere, grønnere og gladere Danmark. Hvad er Hold Danmark Rents opgave? De fleste mennesker i Danmark er enige om, at det er forkert at smide affald uanset hvor det sker. Alligevel kan mange af os godt finde på at smide affald. Bare lidt. Og bare en gang imellem. Vores opgave i Hold Danmark Rent handler derfor ikke alene om at skabe en holdningsændring, men snarere om at skabe en adfærdsændring. At ændre adfærden hos en stor del af Danmarks befolkning kræver en langsigtet indsats med mange virkemidler. I Hold Danmark Rent arbejder vi ud fra en positiv tilgang med gode eksempler og humor som den røde tråd. Vidste du at en værktøjskasse fra Hold Danmark Rent er en samling af konkrete redskaber, viden, erfaringer og gode råd? De skal gøre interesserede i stand til selv at gå i gang med alt fra et skoleprojekt over en opsamlingsdag til et stort projekt eller en kampagne. Læs mere på 13

17 Hvorfor er henkastet affald noget skidt? Fordi mængderne af henkastet affald har en negativ effekt på de mennesker, der færdes i og omkring de områder, hvor affaldet ligger. En undersøgelse foretaget i England i 2006 viste, at henkastet affald var det andet mest irriterende problem for befolkningen i deres lokalområde. På førstepladsen over mest bekymrende problemer var urinering, mens opkastning eller spytning var på tredjepladsen. 1 En tilsvarende dansk undersøgelse fra 2011 viser, at 2 ud af 3 danskere oplever, at der er beskidt i deres kvarter, og 68 % mener, at henkastet affald nær deres bopæl påvirker dem negativt. De oplever især, at det henkastede affald ødelægger deres humør og gør dem enten vrede eller kede af det. 2 En anden undersøgelse viser desuden, at henkastet affald har stor indflydelse på, hvordan turister oplever deres ferie i Danmark. At Danmark fremstår som et rent land har desuden en direkte betydning for, om turisterne vælger Danmark som rejsemål. 3 Udover det faktum, at henkastet affald skæmmer øjet og påvirker befolkningens følelse af tryghed i en negativ retning, er det også meget dyrt at opsamle det henkastede affald. I Danmark har vi ikke præcise tal på de årlige omkostninger forbundet med at opsamle henkastet affald. Men kommunerne anslår, at det årligt koster de danske skatteydere op mod en halv milliard Analyse af henkastet affald - der hvor vi bor, Hold Danmark Rent, Sommerskrald Hold Danmark Rent, ENCAMS: Public Behavioural Survey Into Littering, 2011 Hvorfor smider vi affald? En undersøgelse fra Storbritannien viser, at mennesker smider mere affald fra sig på steder, hvor de ikke føler sig hjemme. På samme vis forekommer det nemmere at kaste affald på steder, hvor man ikke respekterer de mennesker, der opholder sig der. Det medfører, at offentlige byområder rammes meget hårdt af henkastning af affald. 4 14

18 Stor opbakning til Hold Danmark Rent 84,9 % af danskerne mener, at der er behov for en organisation som Hold Danmark Rent. Forklaringen bunder måske i, at hele 79 % af danskerne rent faktisk mener, at henkastet affald i høj grad er et problem, der skal gøres noget ved. Andre 18,7 % udtrykker, at problemet i nogen grad bør håndteres - altså er det kun 2 % af befolkningen, der ikke ser et problem i det henkastede affald. Flere end danskere har selv deltaget i eller oplevet årets aktiviteter og kampagner. Flest har mødt Hold Danmark Rent i forbindelse med uddeling af lommeaskebægre ved årets festivaler (anslået cirka ) og i forbindelse med vejprojektet Rene Veje Nu (anslået cirka ). Vejprojektet Rene Veje Nu og strandprojektet Ren Strand er årets mest kendte kampagner. 23,6 % af danskerne - eller cirka 1 million - har set eller hørt om Rene Veje Nu, mens 18,4 % af danskerne - flere end har hørt om Ren Strandkampagnen. 39,9 % af danskerne har hørt om organisationen Hold Danmark Rent. Tallet stiger med alderen: Knap 49 % af danskere over 56 år kender Hold Danmark Rent. Og alt tyder på, at de ikke blot kender Hold Danmark Rent, for rent faktisk har 90 % af de, der kender organisationen, en ganske god forståelse for, hvilken slags arbejde Hold Danmark Rent helt konkret laver. Det, synes vi selv, er meget flotte tal, når vi tager Hold Danmark Rents korte levetid i betragtning. 15

19 Danskernes holdninger I Hold Danmark Rent er vi optagede af, hvordan danskerne agerer, og hvad de tænker. Derfor foretager vi løbende forskellige analyser og undersøgelser omkring danskernes adfærd og holdninger til henkastet affald. Med udgangspunkt i den indsamlede viden udvikler og målretter vi løbende kampagner og projekter, der modsvarer de udfordringer og tendenser, som vi ser i tiden. Nedenstående er uddrag fra de undersøgelser og analyser, som Hold Danmark Rent har foretaget. Affald i skoven (august 2009) 98 % af befolkningen synes, det er et problem, når folk smider affald i skoven. 85 % oplyser, at det er et problem, fordi det er grimt at se på, mens 80 % ser et problem i, at affaldet kan være til fare for skovens dyr. Den primære årsag folk oplyser til, at de kan finde på at kaste deres affald fra sig i skoven/naturen, er, at der mangler skraldespande (72 %). Særligt de unge bruger den begrundelse (86 %). Danske bilister og henkastet affald (april 2010) 59 % af de danske bilister, har smidt affald ud af bilvinduet. De bilister, der kører mere end km om året, er dog de værste affaldssyndere. Flere end hver tredje i denne gruppe svarer, at de en gang imellem eller oftere bruger bilvinduet som skraldespand. Men værst er det, at 10 % af dem konsekvent bruger vinduet, når de skal af med deres affald. 9 % af alle bilister kører mere end km om året. Denne gruppe må derfor vurderes at have ansvaret for en stor del af det affald, der smides ud af bilerne. Ispinde og ispapir på stranden (juni 2010) Danskerne tyr til selvretfærdige argumenter, når de smider ispinde på stranden. På den ene side forsvarer mange sig med, at ispinden forsvinder hurtigt, fordi den er naturlig (40 %). På den anden side tror danskerne i snit, at en ispind er 6 år om at blive nedbrudt. Fakta er, at det tager op til 10 år for en overfladebehandlet ispind at blive nedbrudt i naturen. Analyse af henkastet affald - der hvor vi bor (april 2011) 2 ud af 3 danskere oplever, at der er beskidt i deres kvarter. 67 % svarer således, at der i høj grad eller i nogen grad ligger henkastet affald, der hvor de bor. Men det er især alle de andre, der smider affaldet. Kun 13 % af danskerne har således selv smidt affald, der hvor de bor. Som årsag til, at nogen smider affald, svarer flest, at det er det letteste, og at der kun sjældent er en skraldespand i nærheden. Henkastet affald ved bopælen påvirker 68 % af danskerne negativt. Det ødelægger vores humør, og vi bliver især vrede eller kede af det. Der er også en direkte sammenhæng mellem mængden af henkastet affald, og hvor negativt påvirkede vi bliver af det. Sommerskrald (juni 2011) Skrald påvirker fire ud af ti danskere negativt, når de er på ferie. 42 % svarer bekræftende på, at det påvirker deres humør negativt, hvis der ligger affald på stranden eller i naturen. Det bringer henkastet affald højt op på listen over de faktorer, der afgør, om ferien bliver en succes eller en fiasko. Skrald på ferien påvirker feriehumøret negativt for flere end bekymringen for terror og finanskrisen. Men godt vejr, godt feriested og godt humør i familien, er stadig de mest afgørende faktorer for den gode ferie. Hele 61 % svarer fx, at dårligt vejr trækker ned på feriehumøret. Børns adfærd og holdninger til henkastet affald (juli 2011) 3 ud af 4 danske børn har selv smidt affald. 77 % af børnene svarer ja på spørgsmålet om, om de selv har smidt affald, som skulle have været i en skraldespand. Mange kender nogle, som tit smider deres affald (58 %), og det er næsten altid en af deres venner (86 %). Børn smider især småt affald eller organisk affald men dåser og flasker er et stigende drengeproblem med alderen. Æbleskrog og bananskræller (79 %) og tyggegummi (67 %) er det affald, som langt de fleste børn har smidt. Desværre viser undersøgelsen også, at 37 % af eleverne i 9. og 10. klasse har smidt dåser fra sig og 29 % har smidt flasker. Det gør stort set ingen af de mindste børn og langt færre piger end drenge. Alligevel mener 9 ud af 10 børn, at det er vigtigt at passe godt på naturen (91 %). Og næsten alle eleverne i undersøgelsen giver udtryk for, at det er negativt at smide affald. 79 % mener, det er dårligt for miljøet. 65 % mener, det er noget svineri. Og 61 % synes blot, at det er forkert. 16

20 Kom og vær med Hold Danmark Rent opfordrer alle landets kommuner til at melde sig til kortlægningen i foråret 2012 og i efteråret Jo mere viden vi får indsamlet, jo bedre kan vi målrette vores indsats og forebygge henkastet affald i Danmark. Kortlægningen vil foregå i ugerne og Kontakt projektleder Susanne Brøgger på sbr@holddanmarkrent.dk eller på telefonnummer: