Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande"

Transkript

1 Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

2 1. INDLEDNING Dette bilag udgør et sammenfatning af resultater fra det udførte projekt Konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i de grundvandsdannedeoplande i Gentofte og Lyngby- Taarbæk kommuner, som er udført af Rambøll i 2013 /1/. En større følgegruppe fra vandforsyninger, nabokommuner, kommunernes egne vej- og driftsafdelinger m.v. har deltaget som sparringspartnere på to følgegruppemøder i forbindelse med projektets gennemførelse. Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner ønsker som en del af klimatilpasningsindsatsen at etablere LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand) med nedsivning af regnvand som alternativ til udbygning af kloakker. Den konkrete viden om konsekvenserne for grundvandet ved nedsivning af regnvand fra arealer, hvor der saltes, har dog været meget begrænset. Naturstyrelsens grundvandskortlægning /3/ har vist, at der er et forhøjet klorid-indhold i grundvandsmagasinerne i de to kommuner, men har ikke vurderet, om forøgelse af anlæg med nedsivning af vejvand fremadrettet vil udgøre en trussel for grundvandet. De to kommuner valgte derfor i 2013 at iværksætte et udredningsprojekt med formålet: At belyse om nedsivning af salt-holdigt regnvand fra fx vejvand udgør en risiko for grundvandet og vandindvindingen. At belyse hvilken betydning øget nedsivning har for grundvandsdannelsen og stigning af vandspejlet At få tilvejebragt et fagligt grundlag for bedst muligt at kunne afveje interesserne mellem ønske om grundvandsbeskyttelse og ønske om nedsivning af regnvand (for at aflaste kloakkerne). 2. METODE Opgaven bestod i forskellige aktiviteter, som opsummeret nedenfor. Kortlægning og saltkilder og vandkemi: Kortlægning af kilder til salt i indsatsområdet. Indhentning af oplysninger om forbrug af salt til vinterbekæmpelse i de to kommuner samt i nabokommunerne Gladsaxe og Rudersdal. Undersøge grundvandet for indhold af salt for at belyse, hvordan det øvre sandmagasin (10-20 m ut.) og det underliggende kalkmagasin allerede nu er påvirket med salt Opstilling af kildestyrkemodel for salt, som kobler det historiske såvel som det fremtidige forbrug af salt til de forskellige arealer i kommunerne Kortlægning af LAR-områder (nedsivningsområder) Hvor foregår der nedsivning nu? 2

3 Estimat af hvor og i hvilken grad der vil foregå nedsivning i fremtiden. Modelberegninger af påvirkningen 50 år frem v.. brug af grundvandsmodel for forskellige scenarier: 1. Scenariet som nu (0-scenarium/reference scenarium) nuværende saltning og nuværende nedsivningsområder 2. Worst-case scenariet nedsivning fra alle veje og alle nuværende befæstede arealer, der sker 50 % nedsivning af alt tagvand 3. Scenarium med nedsivning af 30 % af befæstede arealer (inkl. mindre veje som saltes i mindre grad), Nedsivning af 30 % tagvand i Gentofte og 10 % tagvand i Lyngby- Taarbæk Kommune. 4. Scenarium med nedsivning af 10 % befæstede arealer (inkl. mindre veje som ikke saltes). Nedsivning af 30 % tagvand. 3. KILDER OG VANDKEMI Der er foretaget en indsamling af data om menneskeskabte kilder til salt i grundvandet. På figur 1 er kilderne vist på et samlet kort, hvor forskellige klassificeringer af veje i kommunerne, giver et noget uoverskueligt indtryk. I området findes 3 saltdepoter, nogle mindre strækninger med snedepoter (langs Helsingørmotorvejen), en række lossepladser, og ellers er det vejsaltningen, der dominerer. Kortlægningen har vist, at kilderne til klorid primært er vejsaltning på veje, stier, fortove, pladser mm og sekundært udsivning af salt fra lossepladser samt sne- og saltdepoter. En af udfordringerne har været at fastsætte den årlige tilledning af salt til de enkelte vejtyper. Ofte kendes det samlede årlige forbrug til vejsaltning i en kommune, og ud fra en fordelingsnøgle på de forskellige vejtyper er denne mængde således blevet indlagt i modellen. Den andel af vejsalten, som via rabatten ender i grundvandet, kan svinge fra 5 til 100 % afhængigt af graden af kloakering. I ikke-kloakerede områder kan den udgøre 100 %, mens den på store statsveje kan udgøre ned til 5 %. Denne vurdering udgør selvsagt en stor usikkerhed i beregningerne. Der er i beregningerne anvendt en generel tabsprocent af vejsalt fra veje til grundvandet på 15 % på statsveje dog kun 5 %. 3

4 Figur 1. Kilder til menneskeskabt salt i grundvand i Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. De lysegrønne infiltrationsledninger i Lyngby-Taarbæk kommune (bl.a. omkring DTU området), vist på både figur 1 og 2, markerer de vejstrækninger hvor der i mange år har været nedsivning af vejvand og dermed nedsivning af hele den tilledte mængde vejsalt. Herved udgør de et allerede anvendt eksempel på nedsivning af vejvand ved etablering af LAR. På figur 2 er vist resultatet af målinger af salt (klorid) i grundvandet for undersøgelser udført i nærværende samt ved tidligere undersøgelser. Salten er målt i henholdsvis det øvre Sand2 magasin (ca m u.t) og det nedre kalk magasin. De blå prikker på figuren svarer nogenlunde til baggrundskoncentrationen på op til 50 mg/l, mens de øvrige farver repræsenterer højere målte værdier, som kan indikere en menneskeskabt påvirkning fra vejsalt, lossepladser eller fra øvrige kilder vist på figuren. Baggrundskoncentration af klorid i områdets grundvandsmagasiner er på ca. 30 mg/l, som typisk er blevet målt tilbage ved opstarten af kildepladserne /3/. Dybendal Kildeplads er dog en undtagelse, idet tilstedeværelsen af gammelt havvand i grundvandsmagasinet giver en væsentlig højere baggrundskoncentration. 4

5 Figur 2. Målt klorid indhold i grundvandsmagasinerne Sand2 og Sand3/Kalk samt punktkilder med salt. Figur 2 viser således forhøjede indhold af klorid i stort set hele området, og flere steder i det øvre sand2 magasin ses indhold over kvalitetskriteriet for grundvand på 250 mg/l. Markant høje koncentrationer på omkring mg/l og højere er set i sand-magasinet i visse boringer placeret tæt på veje, lossepladser og saltdepot. Som det fremgår af figur 2, har det ikke været muligt at finde boringer placeret i nærheden af veje med infiltrationsledninger i Lyngby-Taarbæk Kommune, og konsekvenserne for grundvandet af mange års nedsivning af vejvand kendes derfor ikke. Samlet peger det på, at grundvandet mange steder er påvirket af salt ovenfra. Der er ikke konstateret indhold af salt over drikkevandskriteriet på 250 mg/l i indvindingsboringerne, men der er over de seneste 25 år set en stigende tendens i indholdet af klorid i de fleste indvindingsboringer i indsatsområdet, og visse af boringerne har nået et niveau på op til 170 mg/l. Indholdet ligger dog i alle tilfælde stadig væsentligt under grænseværdien på 250 mg/l for klorid, men der skal fokus på at vende eller stoppe den stigende tendens, så muligheden for fremtidig vandindvinding ikke forringes. Ifølge vandrammedirektivet, som er indskrevet i den danske miljømålslov, skal der iværksættes tiltag mod stigende trends i grundvandskvaliteten. 5

6 4. MODELRESULTATER For at vurdere effekten af øget nedsivning af vejvand og tagvand er der udført en række scenarier med en grundvandsmodel. Modellen kan regne på både vandets kredsløb og på koncentrationer af stoffer som klorid, der transporteres med vandet. Modellen dækker begge kommuner, og når også lidt ind i nabokommunerne, svarende til området på figur 1 og 2. Modellen simulerer effekter af nedsivning af vand og inkluderer både vejvand og tagvand. Tagvand indeholder ikke klorid, og kan i princippet udgøre en fortyndende faktor på grundvandets klorid indhold. Der indgår mange usikkerhedskilder i modelberegninger, og kommunerne har bedt en uafhængig ekspert om at gennemgå disse samt Rambølls resultater /2/, som overordnet har verificeret resultaterne. Nedenfor gennemgås resultatet af de 4 scenarieberegninger: 1. Reference der sker ingen ændringer (i forhold til 2013) 2. Maksimal nedsivning der nedsives fra alle befæstede arealer 3. Nedsivning fra 30 % af de befæstede arealer ekskl. de mest saltede veje 4. Nedsivning fra 30 % af tagflader og 10 % af de øvrige befæstede arealer ekskl. de kommunalt saltede veje Beregningerne viser, at etablering af LAR-anlæg med nedsivning af vand fra veje, der saltes, vil kunne forværre påvirkningen af indvindingsmagasinerne med salt. Nedsivning af tagvand (som ikke indesholder salt) kan tilgengæld nærmest fortynde grundvandet i fht. klorid. Modelberegninger viser, at selv i reference scenarie 1 med forhold anno 2013 med ingen eller få nedsivningsanlæg fra vejvand 50 år frem, vil der ske en stigende trend i kloridindhold i grundvandet. Dette er illustreret på figur 3, hvor en sammenligning af forholdene for 2013 og 2060 viser, at der om 50 år ses flere områder med forøget saltindhold i henholdsvis sand og kalken end nu. Koncentrationerne er generelt højere i det øvre sandmagasin, og konsekvensen af mange års vejsaltning er således endnu ikke slået igennem i de dybe grundvandsmagasiner, som følge af de lange transporttider og opblandingstider. Sammenlignes de modellerede koncentrationer i grundvandet for år 2013 (figur 3) med de målte koncentrationer (figur 2) ses en rimelig overenstemmelse på de overordnede niveauer. De stigende koncentrationer i referencescenariet kommer fra det anslåede tab af salt til omgivelserne på % til vejrabatter mm ved den nuværende praksis med saltning af veje og hvor afledningen vejvand primært sker til kloakkerne. Modelberegningerne peger dog på, at de modellerede koncentrationer om 50 år for referencescenariet ikke er så kritiske, at kildepladserne står til at lukke ned. Konsekvensen af mange års vejsaltning er således endnu ikke slået igennem i de dybe grundvandsmagasiner, som følge af de lange transporttider og opblandingstider, som vist på figur 5. 6

7 Figur 3. Sammenligning af klorid fra vejsalt i 2013 (venstre) og i 2060 (højre) vist for Sand2 magasinet (øverst) og kalk magasinet (nederst) i Reference scenarie 1 uden ændringer. Resultaterne fra scenarie 2 viser, at det er urealistisk at gennemføre den maksimale nedsivning fra alle befæstede arealer. Der vil således komme kraftige stigninger i grundvandsspejlet i kalken på op til 8 m og en stor del af det nedsivede vand vil desuden komme direkte i dræn og dermed øge oversvømmelser på terræn, jf. figur 4. Der ses ligeledes store stigninger i grundvandets indhold af klorid fra vejsalt (ikke vist). Figur 4. Stigning af grundvandsstanden i kalkmagasinet (meter) som følge af den maksimale nedsivning i scenarie 2 (til venstre) og en mere realistisk nedsivning i scenarie 4 (til højre). 7

8 Som opfølgning på det urealistiske scenarium 4 blev der herefter opstillet scenarium 3 og 4, som skulle belyse mere realistiske grader af udrulning af nedsivningsløsninger 50 år frem. Scenarium 3 belyste situationen med nedsivning svarende til 30 % af vejene (de mindre veje, som saltes i mindre grad) samt 30 % nedsivning af tagvand i Gentofte Kommune og 10 % nedsivning af tagvand i Lyngby-Taarbæk Kommune. Beregninger pegede på, at der med denne grad af nedsivning i kommunerne vil opstå problemer med, at grundvandspejlet stiger flere meter med deraf problemer med oversvømmelser på terræn. Endvidere sås en væsentlig forøgelse af saltindholdet om 50 år sammenlignet med reference scenariet (ikke vist). Først ved scenarium-beregning 4 svarende til situationen med 10 % nedsivning af vejvand (mindre veje som ikke saltes) og 30 % nedsivning af tagvand sås en mere acceptabel kvantitativ og kvalitativ påvirkning af grundvandet. Således sås kun mindre stigninger i grundvandsspejlet, jf. figur 4, ligesom der ikke sås en væsentlig forringelse i grundvandets indhold af salt i forhold til reference situationen (uden udbygning af nedsivningsanlæg fra veje), jf. figur 5. Figur 5. Sammenligning af klorid fra vejsalt i 2060 for reference scenarium 1 (venstre) og scenarium 4 (højre) vist for Sand2 magasinet (øverst) og kalk magasinet (nederst. Sammenfattende viser modelberegningerne, at nedsivning af regnvand generelt vil påvirke grundvandsforholdene (se fx figur 4), så der vil etableres en stigning i vandspejlet samt en forøget tilstrømning til dræn. Desuden vil vandbalancen blive påvirket således, at en øget 8

9 nedsivning i et område vil kunne medføre en stigning i vandspejlet i et andet område. Det trods alt beskedne hævede grundvandsspejl i scenarium 4 vil dog sandsynligvis kunne håndteres ved øget drænafstrømning og andre tiltag i vandets kredsløb. Beregninger viser endvidere, at øget vandspejl i områder med forurenede grunde, vil kunne medføre en påvirkning af forureninger i jord og grundvand (ikke vist), således at der kan forekomme en utilsigtet mobilisering af forureninger på forureningskortlagte ejendomme. Denne risiko vil være væsentligt reduceret ved forhold svarende til scenarie 4. Sammenfattende stiger indholdet af klorid i grundvandet i både reference scenarie 1, max scenarie 2 samt de mere realistiske scenarier 3 og 4. Den nuværende trend, hvor store dele af området har forhøjede kloridindhold i forhold til baggrundsindholdet på ca. 30 mg/l (se figur 2) vil således ifølge modellerne fortsætte, som illustreret på figur 6. Figur 6. Trend i de sidste 30 års udvikling i klorid indhold på områdets kildepladser samt den fremadrettede, modellerede trend til 2063 beregnet med de 4 model scenarier. Ifølge underøgelsen vil der trods den stigende trend i alle tilfælde gå mange år, før niveauet af klorid i det primære grundvandsmagasin i kalken vil overstige kvalitetskriterierne på 250 mg/l. Den stigende trend i indholdet af klorid, som er observeret gennem de seneste år, vil dog i alle tilfælde fortsætte, idet konsekvensen af de mange års vejsaltning endnu ikke er slået igennem i kalken, som følge af de lange transport -og opblandingstider. Med en opholdstid for nydannet grundvand i grundvandsmagasiner på ca. 100 år vil der således være behov for en langsigtet indsats. 5. KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Resultaterne viser, at der er brug for at reducere den nuværende belastning af vejsalt til grundvandet fremfor at øge den. Ifølge vandrammedirektivet må der ikke ske en forringelse af grundvandets kvalitet. Stigende trends i indholdet af stoffer som klorid bør således forhindres, hvis det er muligt. Nedsivning af tagvand vil derimod bidrage positivt til fortynding af denne 9

10 udvikling, men her er der også en max. grænse for hvor meget vand, der kan nedsives, uden at der kommer for høj grundvandsstrand. Dette betyder at: Nedsivning af saltholdigt vejvand bør undgås i grundvandsdannende oplande hvis vi ønsker at fastholde en bæredygtig vandindvinding Vi må tænke i alternativ glatførebekæmpelse, hvor der nedsives Vi er generelt nødt til at reducere i mængden af vejsalt og genoverveje behov for sorte veje året rundt. At der er en max. kapacitet for nedsivning, som ikke er uanet høj. Nærværende studie peger på en grænse i størrelsesorden 10 % vejvand og 30 % tagvand. At nedsivning i et område kan påvirke vandbalancen i et andet område, hvor der ikke nedsives. At der dermed er behov for velovervejet nedsivningsplanlægning hvilke typer vand og hvilke områder skal prioriteres først/højest? Hvis nedsivningen skaber for meget grundvand kan man overveje muligheden for øget grundvandsindvinding. Samlet set vurderes der at være behov for udarbejdelse af en handlingsplan for glatførebekæmpelse, som tager afsæt i ovenstående problemstillinger. 6. REFERENCER /1/ Rambøll (2013). Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande. Udarbejdet for Gentofte og Lyngby Taarbæk kommuner, december /2/ Orbicon (2014). Review-notat af rapport om Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande. Udført af Thomas Larsen fra Orbicon på vegne af Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner, januar /3/ Naturstyrelsen (2012). Redegørelse for 2bc Mølleåen, afgiftfinansieret grundvandskortlægning udført af Naturstyrelsen for bl.a. Gentofte og Lyngby- Taarbæk kommuner, november

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser Bilag 1 Gennemgang af kildepladser Indholdsfortegnelse Ermelunden og Galopbanen kildepladser...2 Bregnegården Kildeplads... 12 Kildeskoven Kildeplads... 21 Lyngby kildeplads... 29 Dybendal kildeplads...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Er vejsalt en trussel for grundvandet?

Er vejsalt en trussel for grundvandet? Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand

Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand NOTAT TMC - Natur og Miljø 15-09-2014 Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand Indledning Nedsivning af regnvand fra tage har i flere år være brugt i Høje-Taastrup Kommune i mindre omfang. I forbindelse

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning

Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning Birch, Heidi; Andreasen, Frank; Munch Kristiansen, Søren Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe

Læs mere

Forsyning Helsingør Vand A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Indsatsplan for Rudersdal Kommune. Grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for Rudersdal Kommune. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for Rudersdal Kommune Grundvandsbeskyttelse 2014-2020 Indsatsplan for Rudersdal Kommune Udarbejdet af Rudersdal Kommune natur, park og miljø. Vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget XX-XX-2014

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

håndtering af miljøfremmede stoffer

håndtering af miljøfremmede stoffer FORSYN nyhedsbrev til FORSYNINGSSELSKABER #7 oktober 2013 nedbrydning af renseanlæg håndtering af miljøfremmede stoffer Læs mere på s. 2 fokus på grundvandsmodeller Læs mere på s. 3 forsyn #7 Håndtering

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af Høje Støvring II lokalplanområde for OSD og byudvikling i Rebild Kommune

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Teknisk version Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk og Gentofte Indsatsplanområde. Rapport: Rapporten

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Teknisk version Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Lyngby-Taarbæk og Gentofte Indsatsplanområde. Rapport: Rapporten

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

FORSLAG. Hvidovre Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017

FORSLAG. Hvidovre Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017 FORSLAG Hvidovre Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2017 n a Indhold 1 Introduktion til indsatsplanen 3 1.1 Indsatsplanens formål 4 1.2 Indsatsplanens relation til lovgivning og anden planlægning

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp

Læs mere

Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder

Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11A/2013 for Dyrehavegårds Jorder Hjortekær bydel

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby

Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby Glostrup Kommune Center for miljø og teknik Rådhusparken 4 2600 Glostrup Søborg 2. februar 2015 Side 1 af 14 Att.: Tina Rømer Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby På vegne af Glostrup

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse. Miljøministeriet, 2013

Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse. Miljøministeriet, 2013 Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse Miljøministeriet, 2013 Titel: Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

THW / OKJ gravsdepotet

THW / OKJ gravsdepotet Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

NATUR, MILJØ OG TRAFIK INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

NATUR, MILJØ OG TRAFIK INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE NATUR, MILJØ OG TRAFIK INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE ODSHERRED KOMMUNE UDKAST SEPTEMBER 2016 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Odsherred Kommune. Rapport: Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Teknik & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk Dato: 11. marts 2010 J.nr.: 10/658 Forhøring af udkast

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast Regionshuset Viborg Regional Udvikling Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade 69-73 7430 Ikast e-mail: bo@marius-christensen.dk Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere