KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud

Transkript

1 KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 1 Dagtilbud

2 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Dagens tema: Dagtilbud Hvordan understøtter det nye pædagogiske grundlag værdierne i dagtilbud og den tidlige indsats? Ny dagtilbudslov Fokus på det pædagogiske grundlag: Hvordan kan man bevidst arbejde med værdigrundlaget i dagtilbud og med et særligt fokus på de helt små?

3 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Dagtilbud er højt på den politiske dagsorden både nationale og kommunalt Alle skal bidrage til at udvikle kvaliteten i landets dagtilbud Værdier som medbestemmelse og demokrati er centrale for det danske samfund og det starter allerede i dagtilbud Værdierne er vigtige for et godt børneliv Ny dagtilbudslov Faglig ledelse og kompetenceudvikling En styrket pædagogisk læreplan Fleksibilitet for familierne

4 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Indhold på temamødet Oplæg fra to forskere Filmklip med eksempler fra hverdagslivet i dagtilbud Paneldebat med spørgsmål fra salen

5 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Filmklip 1 Fakta om dagtilbud i Danmark

6 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Oplæg Stig Broström, professor Charlotte Ringsmose, professor

7 KL s Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Dagtilbud hvordan understøtter det nye pædagogiske grundlag værdierne i dagtilbud og de tidlige indsats Aalborg Kongres & Kultur Center 1. februar, 2018 Værdier i samspillet med de yngste børn Stig Broström Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet

8 Værdier i samspillet med de yngste børn

9 Forskning dokumenterer Kvalificeret pædagogisk personale En aktiv og empatisk interaktion mellem voksen-barn / børn Teaching: Planlagt pædagogik og professionelle der udfordrer og støtter børns læring Børns leg Højkvalitets praksis The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj- Blatcford, Taggert, Elliot, 2001, 2002, SFI (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling

10 Værdierne omsorg og demokrati i forslag til ny dagtilbudslov 7 Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Stk.2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og. osv. Stk.4: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

11 OMSORG: Empati samspil udveksling af følelser - intersubjektivitet Intersubjektivitet: Inter og subjektivitet. En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting Colwyn Trevarten, 1980

12 Analyse af praksis: Tre samvirkende grundværdier i den nordiske barnehage Hvad børn lærer i dagtilbud Omsorgsværdier Forstå og respektere andre Hjælpe andre Vise andre interesse og komme godt ud af det med andre Demokratiske værdier Forhandle Øve indflydelse Deltage i fællesskabet Disciplinerende værdier Præstations- og resultatorienteret (fagligt indhold) Selvstændighed Lydighed Fra projektet Values in Nordic preschools, Einarsdottir, Purola, Johansson, Broström & Emilson,

13 Samvirkende værdier En dreng på næsten 3 er på overgangsbesøg fra vuggestuen. Han snakker og forstyrrer Disciplinerende: Nu må du være stille Omsorg: Vil du sidde her Demokratisk: Beskytter de 4-åriges aktivitet Rundkreds med de 4-årige 13

14 Fire former for omsorgsorienterede værdier Fire børn maler Line på 2,5 år maler med to pensler Pædagogen forsøger at regulere; tager så et barneperspektiv malermaskine Disciplinerende omsorg Undervisningsmæssig omsorg Emotionel omsorg anerkendende relationer Demokratisk omsorg Ikke projekt fotos 14

15 Demokratiske værdier At styrke demokratier i hverdagen er at give børn medbestemmelse Tre former for demokratiske værdier Responderende tilgang; initierende tilgang; inkluderende initiativer Børn vælger på tur, hvad de vil synge 15

16 Disciplinerende værdier Fem former for disciplinerende værdier: adfærdsregulerende disciplinerende værdier kompetenceudviklende personligt og socialt støttende beskyttende og harmoniserende demokratisk disciplinerende værdier Børnene skal vente på maden, og to børn bruger ventetiden på at lege at de spiser. De griner og leger. Den voksne siger til dem at de skal tage det roligt og lade tallerkener og bestik være. Den voksnes indgriben er karakteriseret ved at være instruerende, regulerende og kontrollerende altså instrumentel, adfærdsregulerende 16

17 Diskussion Hvilke værdier er ønskelige: De værdier der fremmer trivsel, læring og udvikling Dermed er omsorgs- og demokratiske værdier højprioriteret, jf. ny logivning Med små børn må så vidt muligt udgås disciplinerende værdier især adfærdsregulerende disciplinerende værdier Små børn forstår ikke irettesættelsen Disciplin er kontraproduktivt i forhold til en anerkendende omsorg Og nu Charlotte 17

18 AARHUS UNIVERSITET TEMA DAGTILBUD HVORDAN UNDERSTØTTER DET NYE PÆDAGOGISKE GRUNDLAG VÆRDIERNE I DAGTILBUD OG DEN TIDLIGE INDSATS? Hvordan kan man bevidst arbejde med værdigrundlaget i dagtilbud med et særligt fokus på de helt små? v./ Charlotte Ringsmose, professor på Aarhus Universitet

19 19

20 SMÅ BØRN I DAGTILBUD Number of children in professional care Denmark Faroe Islands Finland Iceland Norway Sweden <1 19% 20% 1% 6% 3% 0% % 88% 41% 84% 80% 71% % 95% 74% 96% 97% 97% % 81% 51% 78% 76% 75% Source NOSOKO, 2014

21 AARHUS UNIVERSITET LÆRINGSULIGHED BEGYNDER TIDLIGT - OG FORTSÆTTER

22 AARHUS UNIVERSITET VÆRDIERNE I ET LIGHEDSPERSPEKTIV Hjernens udvikling har en særligt sensitiv periode de første dage, hvor barnet er særligt modtagelig det såkaldte window of opportunity. Al forskning viser, at relationen mellem barnet og den voksne har afgørende betydning for barnets læringsog udviklingsmuligheder.

23 AARHUS UNIVERSITET SOCIAL OG KULTUREL KAPITAL Der er markante forskelle med hensyn til den Kulturelle og sociale kommunikation i familier Familiekulturen i bredere forstand, ser ud til at spille en afgørende rolle for børns udviklings- og læringsmuligheder fra den helt tidlige barndom (Social og ) Kulturel kapital har tilsyneladende stor betydning for lærings- og udviklingsmuligheder hos børn med ressourcesvaghed i familiebaggrunden

24 AARHUS UNIVERSITET RELATIONEL OG KULTUREL KAPITAL En longitudinal-undersøgelse af 42 familier viste, at sproget er forskelligt i familierne. I familier med høj socioøkonomi (uddannelse) hører et barn 11,2 millioner ord om året Lav socioøkonomi (welfare) 3,2 millioner ord om året Studiet viste også et mønster omkring, hvor ofte barnet hører opmuntrende ord og forbud Ressourcestærk familiebaggrund: 32 opmuntrende ord og 5 forbud i timen Ressourcesvag familiebaggrund: hører i gennemsnit 5 opmuntrende ord og 11 forbud (Hart & Risley, 1995, s. 5-6)

25 AARHUS UNIVERSITET

26 AARHUS UNIVERSITET LÆRINGSMILJØET OG DET BREDE LÆRINGSBEGREB Børn udvikler sig ikke af sig selv indefra Børns udvikling er afhængig af de muligheder for læring og udvikling, der er til stede i omgivelserne Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten i læringsmiljøet og børns udvikling (Belfield et al., 2005); Sylva et al., 2004; Head Start, 2006). Dermed bliver læringsmiljøet betydningsfuldt også fordi børn lærer i gennem egen erfaring og leg Læringsmiljøet kommer til udtryk i de fysiske omgivelser, i relationer og samspil, i lege og aktiviteter

27 AARHUS UNIVERSITET Læringsmiljøet kommer til udtryk i relationer og samspil (henvisning til Stigs gode eksempler og slides om intersubjektivitet, sensitivitet)

28 AARHUS UNIVERSITET LÆRINGSMILJØET (REFLEKSIONER OG HANDLINGER) KOMMER TIL UDTRYK I DE FYSISKE OMGIVELSER,

29 AARHUS UNIVERSITET Læringsmiljøet kommer til udtryk i lege og aktiviteter

30 AARHUS UNIVERSITET SANDBJERG 27 OKTOBER 2010 LÆRINGSSYNET OG BØRNESYNET KOMMER TIL UDTRYK

31 AARHUS UNIVERSITET LÆRINGSMILJØET Børnesyn Dannelse Leg Børnefællesskaber Læring Læringsmiljøer Forældresamarbejde Børn i udsatte positioner Overgange

32 AARHUS UNIVERSITET Gælder også de hjemlige læringsmiljøer

33 AARHUS UNIVERSITET FORÆLDRE SAMARBEJDE

34 AARHUS UNIVERSITET

35 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Filmklip 2 Hverdagsliv med rutiner, pædagogiske aktiviteter og legekulturer.

36 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Spørgsmål til paneldebat Med afsæt i forskningsoplæggene og filmen drøftes betydningen af den kommunale indsats Notér spørgsmål til paneldebatten

37 KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Paneldebat Merete Villsen, dagtilbudschef, Ikast-Brande Kommune Thomas Vestergård Andersen, børn og ungechef, Haderslev Kommune Anders-Peter Østergaard, direktør for Børn, Skoler, Familier og Kultur, Hillerød Kommune Benedikte Kiær, borgmester, Helsingør Kommune Ordstyrer: Arne Eggert, Udviklingsdirektør, KL