Skitseprojekt for lokal håndtering af regnvand i Trørød

Transkript

1 NOTAT Projekt Rudersdal Kommune - klimatilpasning i Trørød Projektnummer Kundenavn Emne Sagsbehandler Projektleder Kvalitetssikring Rudersdal Kommune Skitseprojekt for lokal håndtering af regnvand i Trørød SABA/PGRE PGRE GIHA/BBHA Revisionsnr. 2 Udgivet /18 [Afsender selskab] info@orbicon.dk CVR nr: [Afsender adresse] Handelsbanken [Afsender postnummer] [Afsender telefon] FRI

2 Indhold 1 Baggrund... 3 Opgaven Projektområdet Borgerworkshop Principper for vandhåndtering... 5 Lokal nedsivning i regnbede... 5 Nedsivning gennem permeable belægninger... 6 Håndtering af skybrud Glatførebekæmpelse Strømningskort Nedsivningstests... 8 Resultater af nedsivningstests Risikovurdering Dimensionering af anlæg... 9 Oplandsscenarier... 9 Håndtering af regnhændelser Beskrivelse af skitseforslagene Skitseforslag 1: Anlæg Anlæg 2 og Anlæg Skitseforslag 2: Mere grønt Hastighedsdæmpende foranstaltninger Multifunktionalitet Cykelsti Overfladevand fra private veje/stier og grunde Anlægsøkonomi /18

3 1 BAGGRUND Orbicon er af Rudersdal Kommune blevet bedt om at skitsere en løsning for etablering af lokal afledning af regnvand (LAR) i området omkring Holmebjerg og Viekær i Trørød. Området er fælleskloakeret. I den vestlige del at området ligger der en mindre park hvor den rørlagte Maglemoserenden ligger. Ved større regnhændelser sker der overløb fra fælleskloakken til Maglemoserenden. Det er Forsyningens vurdering at det er regnvandet fra projektområdet der forårsager de registrerede overløb. Forsyningen skønner at etableringen af et aflastningsbassin på 300 m 3 vil løse problemet til serviceniveau. Til etableringen af dette aflastningsbassin, har Forsyningen afsat et anlægsbudget på 2,4 mio. kr. Rudersdal Kommune ønsker at undersøge mulighederne for at få afkoblet regnvandet i området, således at etableringen af aflastningsbassinet, overflødiggøres. Endvidere ønsker kommunen også at en evt. afkobling af regnvandet, kan kombineres med en forskønnelse af området. Specielt ved P-pladsen på Holmebjerg. Opgaven Orbicon skal klarlægge mulighederne for at håndtere regnvand lokalt. Herunder give en vurdering af i hvor stort omfang regnvand forventes at kunne nedsive i området på baggrund af jordbunds og grundvandsforhold samt foretage en risikovurdering af øget grundvandsdannelse ved Parken når der nedsives fra området. Der udarbejdes to løsningsforslag. De skal begge tage udgangspunkt i håndtering af vejvand fra de kommunale veje, men det ønskes også undersøgt i hvilket omfang det er muligt at indtænke private veje og tagflader fra private boliger i de skitserede løsninger. Løsningsforslag 1 er basisforslaget der tager udgangspunkt i et anlægsbudgettet på 2,4 mio. kr.: - afkobling og håndtering af regnvand - inddrage enkelte borgerønsker fra borgerworkshoppen Løsningforslag 2 skal ud over vandhåndtering også omfatte løsningerne, der kan: - bidrage til forskønnelse af området - bidrage til øget trafiksikkerhed for specielt cyklister - inddrage borgerønsker fra borgerworkshoppen 3/18

4 2 PROJEKTOMRÅDET Projektområdet afgrænses i øst ved krydset mellem Holmbjerg/Krogholmgårdsvej og i vest af parken. Mod nord hvor Viekær slutter og i syd mod Kohavevej. Projektområdets samlede areal er på ca. 72 ha. Området er i dag fælleskloakeret. Figur 1: Projektområdet. Området består af to kommunale veje, Holmebjerg og Viekær, (gennemsnitligt 7 m brede) samt tre tværgående, lidt mindre, private fællesveje, Rammetoften, Klinteager og Præsteager (gennemsnitligt 5 meter brede). Midt på Holmebjerg er der en større parkeringsplads. I forbindelse med P-pladsen på Holmebjerg er der fire grønne bede. Vejene og parkeringspladserne er asfalterede. Fortove er anlagt med fortovsfliser. På Holmebjerg af der etableret grønne, græsklædte rabatter som adskiller fortov og vej. Bredden af rabatterne er varierende, ca cm. Bebyggelsen består af ca. 50% villaer på relativt store grunde samt 50% rækkehuse på mindre grunde. Terrænet falder jævnt ned mod parken i den vestlige del af projektområdet. Fra Krogholmgårdsvej i øst til parken i vest er der et terrænfald på 7 meter. I parken løber den rørlagte Maglemoserende. Trafikken på strækningen består primært af kvarterets beboere, renovationskørsel, samt transport i forbindelse med varelevering. Endvidere er der en del skolebørn 4/18

5 der bevæger sig igennem kvarteret til og fra skole. Der kører ingen busser på den del af Holmebjerg der indgår i projektet. 3 BORGERWORKSHOP 10. april 2014 blev der afholdt borgerworkshop hvor beboerne i området kunne komme med input, til hvordan de kunne tænke sig området indrettet, når der skulle laves løsninger for håndtering af regnvand. Som opsamling på mødet er der lavet en liste med konkrete borgerønsker og ideer til elementer der kan tænkes ind i projektet. Der er i løsningsforslagene forsøgt indarbejdet så mange af forslagene som muligt inden for den økonomiske ramme der er til rådighed for projektet. Skitseforslag 1 der er basisløsningen, fokuserer primært på håndteringen af vejvand. Det væsentligste bidrag i forhold til borgernes ønsker i dette forslag er mere grønt i form af regnbedet på Viekær samt mere frodige bede på parkeringspladsen på Holmebjerg. I skitseforslag 2 hvor der beskrives mulige tilkøb til basisprojektet er der medtaget flere af borgernes ønsker. Det drejer sig om: mere grønt i form af udvidende græsrabatter og gadetræer hastighedsdæmpning af trafikken cykelstier for at højne sikkerheden for cyklister multifunktionel brug af LAR-arealerne i form af fx siddeplinte, trædesten, legeelementer mv. 4 PRINCIPPER FOR VANDHÅNDTERING I det følgende beskrives kort principperne for opbygning af regnbede og permeable belægning, der ligger til grund for de foreslåede løsninger og dimensionering. Lokal nedsivning i regnbede Regnbede er beplantede bede, udformet så det er muligt at tilbageholde og nedsive vand fra dem. Det nødvendige magasinvolumen i regnbedet opnås ved at opstuve vand oven på jorden, som det vises i figur 2. Regnbede hvortil der ledes vand fra trafikbelastede arealer bygges op med 40 cm filtermuld under det frie volumen på overfladen. Filtermulden sikrer at uønskede stoffer tilbageholdes og ikke nedsiver til grundvandet. 5/18

6 Figur 2: Regnbed til rensning og nedsivning af vejvand. Vandet magasineres på terræn og renses ved nedsivning gennem filtermuld. Nedsivning gennem permeable belægninger Figur 3 illustrerer princippet for nedsivning gennem en permeabel belægning. Princippet er det samme uanset om der arbejdes med græsarmeringssten, grus, permeable stenbelægninger eller drænasfalt. Overfladen opbygges, så det kan gennemsives af regnvandet, der herefter løber ned i bærelaget. Bærelaget, der også skal være permeabelt, tjener sammen med hulrum i selve belægningen som magasin indtil vandet siver ned i den underliggende råjord for at ende i grundvandet. Behovet for og opbygningen af magasinvolumen er afhængig af belægningens anvendelse, råjordens permeabilitet og tilledning af vand fra andre befæstede overflader. Lige under belægningen ligger typisk et lag finkornet afretningsgrus. Dette lag kan principielt suppleres med yderligere lag, der renser ligesom filtermuld i regnbede. Figur 3: Princip for nedsivning af vejvand gennem permeable belægninger, hvor vandet siver gennem slidlaget og magasineres i vejkassen indtil det siver ned i den underliggende råjord. Håndtering af skybrud Skybrud er i denne sammenhæng defineret som regnhændelser, der overskrider den dimensionering, der ligger til grund for de lokale regnvandsløsninger. Formålet med at håndtere skybrud er at minimere skaden fra de store regnmængder. I praksis vil skybrudshåndtering som regel føre til lokale oversvømmelser. Målet er i den sammenhæng at lede og magasinere vandet der, hvor det gør mindst skade. 6/18

7 Afhængig af hvilket oplandsscenarie der vælges sker der først overløb fra anlæggene ved regnhændelser større end t(25). Når overløbene sker, vil vandet strømme ned mod parken ad de veje det gør under de eksisterende forhold. I forbindelse med detailprojekteringen skal det vurderes om enkelte områder skal sikres ved at der fx graves mindre grøfter gennem private haver eller der skal ændres på overkørsler eller lignende så vandet ledes hen hvor det ønskes. 5 GLATFØREBEKÆMPELSE Saltning i forbindelse med vintervedligeholdelse udgør et problem i forhold til nedsivning af vejvand. Der skal derfor tages stilling til hvordan problematikken kan håndteres i forbindelse med detailprojekteringen af anlæggene. For at undgå nedsivning af saltholdigt vejvand kan der anvendes forskellige principper som f.eks. - Bypass-løsning, hvor der via skiftebrønd eller via spjæld i indløbene til anlæggene, afledes vejvand til kloakken i vintermånederne og til nedsivningsanlæg i de måneder hvor der ikke saltes. - Ændring af saltningspraksis, hvor andre midler benyttes til glatførebekæmpelse, som f.eks. lettere bionedbrydelige salte, grus eller at der ikke saltes. 6 STRØMNINGSKORT For at kortlægge vandets strømning på terræn og dermed mulighederne for at afskære regnvand og styre det til nedsivningsanlæg samt vurdere strømningen under skybrud er der lavet en analyse af strømningsvejene og de afløbsløse lavninger (såkaldt Hulkort ) i projektområdet og oplandet dertil. Til terrænanalysen er anvendt den digitale terrænmodel (DTM_Rain, 1,6m opløsning). Ved beregning af strømningsveje er bygninger rejst til 5 m over terræn. Alle terrænanalyser er kvalitative, hvilket vil sige, at man med sådanne analyser ikke kan udtale sig om mængder af vand, men udelukkende kan komme med et bud på risikoområder. I figur 4 ses et samlet kort med strømningsveje og hulkort for området. Kortet er vedlagt som bilag 1. 7/18

8 Figur 4: Strømnings- og hulkort for området. 7 NEDSIVNINGSTESTS Der er den 13. juni 2014 udført seks boringer i området for at kortlægge områdets nedsivningsegnethed og pejling af terrænnært grundvand. Resultater af nedsivningstests Boringerne P1- P6 er udført som uforede boringer til ca. 2,2 m under terræn med 150 mm sneglebor og filtersat med Ø 63 mm filterrør. Gruskastet med Dansand 4 til 0,6 m. under terræn. Herefter tilbagefyld med opboret materiale til terræn. Der er i boringerne P1 P4 monteret logger og påfyldt vand, hvorefter ændringerne i vandstanden er målt over 12 timer. Boring P5 - P6 er etableret for at få klarlagt om der over året er stående grundvand højere end 2 meter under terræn i det lavtliggende område ved parken. Placeringer af boringer og resultatark fremgår af bilag 2. Nedenstående tabel opsummerer resultaterne af nedsivningstestene i de enkelte boringer. (k= jordens hydrauliske ledningsevne) 8/18

9 Boringsnummer k (m/s) Nedsivningsegnethed P1 9,3*10-6 middel* P2 8,5*10-5 god* P3 9*10-5 god* P4 9*10-5 god* Tabel 1: *) Ringe: k <1*10-6 m/s, middel: 1*10-6 < k <1*10-5 m/s, god: k >1*10-5 m/s I boring P3 og P4 var det ikke muligt at udføre nedsivningstest, da det påfyldte vand forsvandt hurtigere ud end det var muligt at fylde boringen. Nedsivningsevnen for disse boringer er sat til 9*10-5 m/s. Som det fremgår af resultaterne er nedsivningsevnen i området generelt rigtig god, hurtigst i den vestlige del af projektområdet mod parken og en smule langsommere mod øst. 8 RISIKOVURDERING Der er gennemført en risikovurdering for øget grundvandsdannelse ved Parken, som følge af øget nedvisning, se bilag 3. Undersøgelsen konkluderer at nedsivningen kun vil medføre en ubetydelig vandspejlsstigning i området vest for Viekær og nede ved Parken. Det underliggende grundvandsmagasin vil stige på op til en meter, lokalt om nedsivningspunkterne ved 5-årshændelsen og maksimalt 15 cm gennemsnitligt hen over året. Der tages dog det forbehold, at de aktuelle data for grundvandsspejlets beliggenhed er usikre. Viser fremtidige pejlinger at beliggenheden er repræsentativ, vurderes det at den planlagte nedsivning ikke vil udgøre noget problem. 9 DIMENSIONERING AF ANLÆG Nedsivningsanlæggene er dimensioneret i SVK regneark på baggrund af de målte nedsivningsevner. Der i beregningerne regnet med en klimafaktor på 1,3. Oplandsscenarier Der er opstillet tre scenarier for oplandsstørrelser til de enkelte nedsivningsanlæg. Scenarierne er opstillet for at beregne kapaciteten af det skitserede anlæg, afhængig af om det i det endelige projekt vælges at lave en løsning, hvor kun kommunale arealer afvandes eller det vælges at medtage overfladevand fra private arealer. 9/18

10 Oplandsscenarie 1 Oplandsscenarie 2 Oplandsscenarie 3 Kun kommunale veje inkl. fortove. Kommunale veje + private veje inkl. fortove Kommunale og private veje inkl. fortove + 50 % af tagfladerne i området. Anlæg 3 Anlæg 1 Anlæg 4 Anlæg 2 Figur 5: Kort med angivelse af placeringen af de 4 anlæg der refereres til i dimensioneringen. Anlæg 1 er placeret ved parkeringspladsen på Holmebjerg og afvander området øst herfor. Anlæg 2 afvander Viekær syd for Holmebjerg, anlæg 3 afvander Viekær nord for Holmebjerg og anlæg 4 afvander området vest for Viekær. Oplandsscenarie 1 Oplandsscenarie 2 Oplandsscenarie 3 Anlæg m m m 2 Anlæg m m m 2 Anlæg m m m 2 Anlæg m m m 2 Tabel 2: oplandsstørrelser for hvert enkelt anlæg med udgangspunkt i de tre oplandsscenarier. Tallet angiver det befæstede opland til hvert anlæg. 10/18

11 Anlægsareal Anlægsvolumen Anlæg m m 3 Anlæg m 2 85 m 3 Anlæg m 2 35 m 3 Anlæg m 2 Afhænger af løsningsmodel* Tabel 3: Arealer af de enkelte anlægselementer. *Se afsnit om løsningsforslag Oplandsscenarie 1 Oplandsscenarie 2 Oplandsscenarie 3 Anlæg 1 T(1000+) T(500) T(150) Anlæg 2 T(100) T(100) T(30) Anlæg 3 T(100) T(100) T(25) Anlæg 4 Afhænger af løsningsmodel* Afhænger af løsningsmodel* Afhænger af løsningsmodel* Tabel 4: Kapacitet for hvert enkelt anlæg med udgangspunkt i de tre oplandsscenarier. *Se afsnit om løsningsmodeller for parken Anlæg 1-3 består af regnbede med en dybde på 30 cm, herunder et lag filtermuld på 40 cm. Under filtermulden grubbet råjord. Opbygningen af anlæggene er beskrevet nærmere i afsnit 10. Der er valgt en løsning med en dybde i regnbedene på 30 cm. Dette er valgt, for at skabe et volumen i bedet, så det til strømmende vand, kan tilbageholdes inden det siver ned. Opbygningen af anlæg 4 er ikke endelig fastlagt. Der er beskrevet to løsningsforslag i afsnit 10. Håndtering af regnhændelser Den gode nedsivningsevne i området betyder at anlæggene kan etableres med et forholdsvis lille magasinvolumen og samtidigt håndtere store mængder regnvand. Dette gør at det er muligt at tilføre vand fra et stort opland til hvert enkelt anlæg, og stadig håndtere regnhændelser større end t(25) og helt op til t(150) ved oplandsscenarie 3, hvor der ledes vand til fra både kommunal vej, privat vej og fra tagflader. Beregningerne viser desuden at tømmetiden for anlæggene kan holdes på ca. 1 time for et helt fyldt anlæg. 11/18

12 10 BESKRIVELSE AF SKITSEFORSLAGENE Plantegningerne er vedlagt som bilag 4. Skitseforslag 1: Anlæg 1 På Holmebjerg erstattes de eksisterende bede med regnbede. Det nordlige bed udvides, og parkeringspladserne på denne side sløjfes. Fortovet bag bedet inddrages til regnbed og der anlægges i stedet en snoet sti til cyklister og gående gennem regnbedet. Det sydlige regnbed etableres inden for rammerne af det eksisterende bed. Parkeringspladser og fortov bevares. I lavpunktet bag parkeringsarealet hvor der i dag er vejbrønde laves en chaussestensrende til at føre vandet til regnbedet. Chaussestensrenden indpasses i den eksisterende belægning. Den øvrige del af Holmebjerg påvirkes ikke af projektet ud over at vejbrønde fjernes og der udlægges ny asfalt hvor de var placeret. Vandet strømmer i vejprofilet til regnbedene ved parkeringspladsen. Anlæg 2 og 3 På Viekær reduceres vejbanen til 5,5 meter svarende til to vejbaner a 2,75 m. Indsnævringen sker for at kunne indpasse et regnbed i den vestlige side af vejen. Regnbedet etableres i hele Viekærs længde, og skaber et sammenhængende grønt bånd langs vejen. Hvor der er indkørsler laves overgange i form af fx en permeabel belægning i asfalt eller fliser. Under den permeabel belægning laves rørgennemføringerne for at sikre bedst mulig fordeling af vandet i regnbede. Da regnbedene placeres i vejen laves der en kantsten i hele bedets længde for at sikre adskillelse af biler og bedet. Fortove og vejbelægning bevares som i dag. Alle vejbrønde fjernes. For at føre vandet til regnbedene laves der pga. tagfaldet på vejen to konkave vejbump til at føre vandet på tværs, hvor det ikke kan strømme naturligt. De konkave vejbump er placeret så de sikrer at alt overfladevand fra vejen opsamles og føres over vejen. Nedenfor er vist billeder med eksempler på udformning af konkave vejbump. Længst mod nord, ved vendepladsen på Viekær, anlægges der et mindre regnbed til at håndtere overfladevandet fra den del af Viekær der har fald herned imod. På stikvejen til Viekær ned til nr. 15C og D bevares den eksisterende afvandingsløsning til kloak. Alle regnebede tilplantes med regnbedsblanding, stauder og buske. 12/18

13 Eksempel på et konkavt vejbump passet ind på en eksisterende vej. I eksemplet er det konkave vejbump udført i blå fliser for at markere at det er en føringsvej for vand. Farven hjælper ligeledes til at gøre bilister opmærksomme på at der er et bump. Eksempler på regnbede i vej og parkeringsplads. Vandet ledes til bedene via åbninger i kantstenen eller afstrømmer direkte til bedet. Nederst eksempel på beplantet regnbed. Anlæg 4 Der gives to løsningsforslag for håndtering af overfladevandet fra området vest for Viekær. Dette skyldes at der er usikkerhed omkring niveauet for grundvandsstanden. Ifølge borgerne i området, oplever de periodevis vand i deres kældre. Desuden kunne risikovurderingen ikke med sikkerhed bestemme niveauet for grundvandsstanden. Anlægget i parken skal håndtere vand fra den vestlige del af Holmebjerg samt evt. private veje og tage i området. Overfladevand føres på terræn til parken. Vejbrønde på Holmebjerg fjernes og vandet løber i vejprofilet. Stien i parken sænkes eller der laves en rende langs den ene side af stien, så den kan fungere som transportvej ned mod parken. 13/18

14 To løsningsmodeller for håndtering af vand vest for Viekær: Etablering af et tørt bassin i parken med drosling til rørlagt vandløb eller kloak. Bevare den eksisterende ledningsløsning i området vest for Viekær. Det skal i forbindelse med detailprojekteringen besluttes hvilken løsning der vurderes at være den bedste. I anlægsoverslaget er der medregnet omlægning af stien samt etablering af det konkave vejbump ved indgangen til parken. Anlægget i parken er ikke medregnet. Eksempel på et tørt bassin. Det tørre bassin tømmes helt for vand via droslet afløb til kloak eller nedsivning. Skitseforslag 2: Skitseforslag 2 er som udgangspunkt det samme som skitseforslag 1. Der er tilført supplerede elementer med udgangspunkt i blandt andet borgernes ønsker for mere grønt, hastighedsdæmpning og mulitfunktionalitet. Nedenfor er de enkelte tilvalg beskrevet. Prissætningen af de forskellige tilvalg i anlægsoverslaget er lavet på baggrund af de beskrevne elementer. Mere grønt Med baggrund i et ønske om at tilføre området mere grønt samt trække parken op i området foreslås det at der på Holmebjerg vest for Viekær etableres en udvides af den eksisterende græsrabat i forbindelse med placering af vejtræer. Den grønne rabat har, ud over at tilføre mere grønt, til funktion at snævre vejrummet ind, så vejbanen reduceres til 5 meter. Den smallere vejbane vil hjælpe til at reducere hastigheden på strækningen. 14/18

15 Træerne er dels placeret på række i rabatterne, som en markering af vejrummet, dels som en mere tilfældig beplantning i de store regnbede ved parkeringspladsen. Den mere tilfældige placering af træerne er med til at understrege områdets ændrede funktion som grøn plads/opholdssted. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Ud over indsnævring af vejbanerne foreslås der etableret brostensfelter på begge sider af parkeringsarealet på Holmebjerg. Brostensfelterne er med til at markere den ændrede brug af arealet samt at hjælpe med at reducere hastigheden. Multifunktionalitet Regnbedene på Holmbjerg kan ved at tilføre enkle elementer bruges til ophold, leg og mødested. Ved at udvide det grønne areal og slynge vejbanen skabes der plads til multifunktionelle elementer og pladsen får en ny anvendelse og udtryk. Der kan indtænkes opholdsmuligheder i form af permeable belægningsflader, mindre bakker/skråninger man kan sidde på eller der kan placeres plinte på arealet, som kan fungere både som siddepladser samt til at lege på. Beplantningen på arealet kan være med til at definere og afgrænse opholdspladserne. Trædesten i bunden af bedet giver anledning til at bevæge sig rundt på det grønne område. Når der er vand i regnbedet kan man på trædestenene stå ude i vandet eller bevæge sig rundt over vandet. Når regnebedet er tørt kan det være et element til leg. Den sydlige parkeringsplads flyttes, så den ligger i forbindelse med vejbanen. Belægningen kan være asfalt som den eksisterende eller der kan etableret en permeabel belægning i fx græsarmering. På det grønne område kan der etableres en indhegnet boldbane med permeabel belægning i form af en farvet gummibelægning. Alternativt kan bærelaget bygges traditionelt op, så der ikke sker nedsivning, men arealet i stedet afvander på overfladen til regnbedet. Op ad trådhegnet kan etableres beplantning, så anlægget kommer til at fremstå grønt og visuelt bindes sammen med de omkringliggende grønne arealer. 15/18

16 Nedenfor er vist billeder af forskellige eksempler på multifunktionelle nedsivningsanlæg. Eksempel på nedsivningsanlæg, hvor der er indtænkt multifunktionelle løsninger i form af broer over vandet, trædesten, integreret stisystem og opholdspladser. På billedet til højre et betonelement der kombinerer ophold, leg og aktivitet. Nederst en indhegnet boldbane. Trådhegnet kan begrønnes med klatrene planter. Banen kan etableres som permeabel gummibelægning, eller med ikke vandgennemtrængeligt underlag. Cykelsti Der er ønske om at skabe mere sikre forhold for cyklister. På Holmebjerg foreslås etableret en cykelsti for at adskille cykler og biler. På den østlige del af Holmebjerg kan der anlægges cykelbaner i form af en opstribning i begge side af vejen. Cykelbanerne snævrer vejbanen ind til 5 meter, så hastigheden for biler samtidig søges reduceret. Ved parkeringspladsen etableres cykelstier langs den slyngede vejbane. Cykelstierne etableres som kombinerede gang- og cykelstier. Adskillelsen mellem gående og cyklister sker via forskellig belægning eller med en markering. Eksisterende fortove ved parkeringspladserne fjernes. På Holmebjerg vest for Viekær er trafikbelastningen mindre og her foreslås cyklerne at benytte vejen som det sker i dag. Den smallere vej, begrønningen er med til at skabe, er med til at reducere hastigheden for de biler der kører på strækningen. 16/18

17 Overfladevand fra private veje/stier og grunde Kapaciteten i nedsivningsanlæggene på Holmebjerg og Viekær er tilstrækkelig til at også vand fra private grunde og veje kan håndteres i anlæggene. Anlæggene vil med de private arealer tilledt kunne håndtere mellem en 25 års hændelse og en 150 års hændelse. Se tabel 4. På de private veje, der har fald mod Holmebjerg, Viekær eller parken kan vejbrønde fjernes og vandet kan strømme i vejprofilet til nedsivningsanlæggene. Hvor det terrænmæssigt er muligt kan tagvand ledes i åbne render gennem haver eller indkørsler og ud på vejen hvor det kan strømme af og ledes til nedsivningsanlæggene. På planen i bilag 5 er udpeget hvilke private veje der har fald mod Holmebjerg og Viekær samt udpeget fra hvilke tagflader der vurderes at kunne ledes vand ud til vejen. Stier der har fald mod Holmebjerg og Viekær kan ligeledes bruges til at føre vandet fra tagene. Omlægning af stierne så de sænkes en smule eller der laves en rende vil være nødvendigt enkelte steder. Anlægsøkonomi Der er beregnet overslag over anlægsøkonomi for skitseforslag 1, for de supplerende elementer beskrevet i skitseforslag 2 samt for hvad det vil koste at lede vand fra de private tage og veje til nedsivningsanlæggene. Priserne for de private er angivet som enhedspriser. Beregninger for anlægsøkonomi er vedhæftet som bilag 6 Følgende tabeller er en opsummering af anlægsøkonomien Skitseforslag 1 Priser opgivet ex. moms. Anlægsudgifter inkl. byggeplads og uforudseelige Rådgivning. Projektering og fagtilsyn + landmåler /18

18 Skitseforslag 1 uden p-plads på Holmebjerg Priser opgivet ex. moms. Anlægsudgifter inkl. byggeplads og uforudseelige Rådgivning. Projektering og fagtilsyn + landmåler Skitseforslag 2 - tilkøb Priser opgivet ex. moms. Omlægning af parkeringsarealet på Holmebjerg til grøn plads Supplerende beplantning Træer og græsrabat Etablering af cykelbane. Østlige del af Holmebjerg Multifunktionelle elementer Siddeplinte, permeable belægningsflader, trædesten m.m Boldbur Chaussestensfelter Private anlæg Priser opgivet ex. moms. Render i private haver inkl. afpropning og opfyldning. Pr 10 m rende Etablering af sti Pris angivet pr 100 m/100m Private veje, afpropning, pr brønd /18