Træer og LAR i det grønne land
|
|
- Monika Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Træer og LAR i det grønne land HOLLAND. Træerne drikker og er meget vitale i et land der er inspirerende for grønne fagfolk Af Christian Nørgård Nielsen og turdeltagerne Træerne vokser hurtigt og er meget vitale i Holland der er kendt som hele Europas træplanteskole. Vel kender man til problemer med by- og vejtræer, men hollænderne arbejder aktivt og konstruktivt med udfordringerne og skaber spændende løsninger. I det hele taget er der stor teknisk udvikling og naturbevidsthed i det tætbefolkede land. Det gør Holland til et værdifuldt og gæstfrit sted at besøge for grønne fagfolk. Det oplevede en gruppe på studierejse september arrangeret af tegnestuen moos + looft. Turens fokus var dyrkning af træer, grønne facader og tage, etablering af plantninger og at se og drøfte fag. Vi fik megen inspiration med hjem og håber at stimulere til dansk innovation, vel vidende at forholdene ikke er ens i de to lande. I store dele af Holland er der ikke langt ned til grundvandsspejlet. Træerne drikker som de lyster. I planteskolerne har man sjældent grund til at vande. Da Holland ligger lidt i læ af England, bliver landet delvist skånet for de orkaner der kan ramme det nordvestlige Europa. Det er nok vigtigt for Træets livslængde, (år) Kronens projektion (m 2 ) de mange træer som vokser på et højt grundvandsspejl. Træer, veje og trafik Træer og trafik kobles anderledes end i Danmark. Mens vi i Danmark kun kan få træer nær vejbanen (f.eks. midterrabatter) hvis kørselshastigheden er under 50 km/t, bruger hollandske vejfolk træer på midterrabatterne til at få folk til at dæmpe hastigheden. Et sted i Harlem havde man inddraget godt en meter af vejbanen i begge retninger og etableret en ny træbeplantet midterrabat på et lang lige stræk i en forstad. Det havde effektivt sænket hastigheden. Nødvendigt rodrum (m 3 ) Nær grundvand Ikke nær grundvand DET NØDVENDIGE RODVOLUMEN Kilde: Combineren van onder - en bovengrondse infrastruktuur met bomen. CROW. Renovering af jord og belægning på Artisplein med et vækstsubstrat som også fungerer fremragende som bærelag. Signe Moos. Langs motorvejene så vi regulær naturpleje. Dels forsøgte man med stort held på sandede motervejsskråninger at anlægge lynghede. Andre steder plantedes regionens træog buskarter i en bred zone langs motorvejen (og bag et tæt hegn) så motorvejens følgebeplantning bliver en spredningskorridor i landskabet. I øvrigt så vi mange typer støjskærme som i de simpleste udformninger altid var beplantet med klatreplanter. De hollandske standarder Den uafhængige hollandske organisation CROW har i årtier lavet vejledninger, normer og standarder inden for byggeog anlæg. De udarbejdes af arbejdsgrupper af fagfolk og specialister der arbejder ulønnet, men til gengæld får den nyeste viden hjem til deres virksomheder. Mellem år 2006 og 2011 har en arbejdsgruppe af specialister fra forsyningsselskaber, vej, kloak og det grønne område, arbejdet på den fælles normgivende rapport Samordning af under- og overjordisk infrastruktur og byens træer. I stedet for at holde andre faggrupper borte fra byrummet, har man nærmet sig hinanden og respekterer hinandens faglighed. Derved kan man nå intelligente løsninger som koordinerer og tilfredsstiller de enkelte sektorers behov. Rapporten er ikke blevet en regulær norm som den tyske FFL, men vil via de gennemtænkte og afbalancerede løsninger alligevel danne standard. Rapporten bruges f.eks. ved udbud og tilbudsgivning af træplantninger. CROW anser ikke den grønne sektor som den primære målgruppe. Tværtimod er ingeniører og vej- og forsyningsselskaber vigtige målgrupper for publikationen, og man forsøger at vise at træer er levende organismer der vokser i størrelse, både over og under jorden. F.eks. vises træernes behov for rodvolumen i en overskuelig tabel. Rapporten indeholder også forslag til rumlig samordning af infrastruktur og træer samt bl.a. en gennemgang af metoder til opbygning af trægruber. En af de fremhævede er Silvacells i flere lag. En anden meget anvendt løsning er de såkaldte træbunkere hvor grubens vægge og loft opbygges af beton. De anvendes f.eks. meget i Amsterdam. Anvendelse i Danmark Selv om vi i Danmark kan lade os inspirere af de hollandske løsninger, skal vi være opmærksomme på at vandbalan- 10 GRØNT MILJØ 9/2014
2 Store og vitale træer foran husene langs Amsterdams kanaler. Foto: Christian Nørgård Nielsen. cen i de hollandske trægruber fremmes af et uudtømmeligt vandlager via et højtliggende grundvandsspejl. De fleste steder i Danmark må man organisere en vandtilførsel til trægruben af tag- eller overfladevand - under hensyntagen til saltproblemet. Hollænderne kan ofte arbejde med et bærende betonlåg hen over trægruberne, mens vi i Danmark er nødt til at tænke i nedsivning eller tilførsel af vand. Rapporten forholder sig også til andre relevante emner som vækstsubstrat, revitasering af træer, planteafstand, plantegrubers bredde, konflikter mellem træer og infrastruktur, indbyrdes koordinering af træer og lysmaster for at undgå at træerne med tiden blokerer for belysningen. Rapporten er endnu ikke udgivet på engelsk, men tyskkyndige kan godt hakke sig igennem indholdet. Ejerskab til byens træer De sunde grønne omgivelser hjælpes ifølge CROW på vejen af at både den brede befolkning og aktørerne i det offentlige rum føler et ejerskab til det grønne. Det gør det lettere at opnå kompromiser mellem forskellige driftsgrene og medfører at borgerne også accepterer at have trækroner foran deres vinduer. Det er ikke mindst vigtigt ved Amsterdams smalle veje langs kanalerne og i de smalle gader. I det hele taget forsøger man i Holland at føre på det grønne område, og begrebet grønne tage er næsten blevet standard i nybyggeri. Renovering af Artisplein Ved hovedindgangen til Amsterdams Zoologiske have restaureres pladsen foran en ældre bygning som skal indeholde et MikroZoo for mikroorganismer. Pladsen er nyindrettet, belægningen fornyet og vækstjorden udskiftet. Men flere gamle og store platantræer er bevaret. Det er tydeligt at træer og anden beplantning opfattes som vigtige for byen og dens liv, helt ligeværdigt med bygninger, trafik og parkering. Arbejdet med pladsen er netop afsluttet, så det er endnu for tidligt at vurdere effekten på de gamle træer, men udskiftningen af jord omkring træerne blev 100% udført som håndarbejde. Det blev forsøgt at bevare rødder med en diameter tykkere end en lillefinger, men det kunne ikke altid overholdes da der var mange, gamle bygningsrester i jorden som måtte ryddes. Ved genopfyldning brugte man et substrat fra det tyske firma Gelsenrot efter de tyske FLL-normer (type 2). Det tåler komprimering med pladevibrator og kan derfor bære en ny belægning. Generelt har en del hollandske firmaer taget de tyske FLL standarder til sig og køber jordsubstrater i Tyskland. Det hænger nok delvist sammen med at man i det østlige Holland ikke kan grave 30 cm ned uden at der står åbent vand, så oppumpet sand fra polderne er det eneste billige lokale materiale. Grønne vægge At begrønne facader med klatrende planter er ikke nyt, men i de senere år er det i Sydeuropa, Japan og USA blevet en kunst at begrønne facader med planter der har rødderne i et vækstmedie direkte på facaden. I Danmark har flere bygningsarkitekter forsøgt sig. Det er en stor teknisk og biologisk udfordring, ikke mindst hvad driften angår. I Holland er klimaet betydeligt mildere end i Danmark, og især fraværet af kolde og tørre vinde fra øst i det tidlige forår gør at der er bedre muligheder for grønne vægge. Man mener selv at Holland er lige lovlig langt mod nord, men også at produktudvikling og erfaring kan hjælpe. I sals højde medfører klimaet store betænkeligheder. Med priser på mange tusind kr. pr. m 2 i anlæg bør man have helt styr på forholdene så man ikke lokker bygherrer ud i store driftsomkostninger eller måske ligefrem renoveringer efter få år. Vi blev præsenteret for to typer af grønne vægge. Vertigreen udviklet af tyske ZinCo bygges op af moduler på cirka 50x50 cm. De består af en skal af kunststof indvendigt beklædt med Rockwool til at op- GRØNT MILJØ 9/
3 suge og lagre vandingsvandet. I modulerne er der huller som passer til rodklumpen af en 8 cm staudeplante der plantes liggende. Væggen vandes af et dyrt sofistikeret vandingssystem med pumpe og filter. Prisen er cirka 7500 kr. pr. m 2. Vertikale Garten fra tyske Gelsenrot er en løsning der både er mere simpel og langt billigere i konstruktion og vedligeholdelse. Modulerne består af en stålramme af vinkeljern med beklædning af et jernnet med 5 cm masker. Afhængig af lokalitet og staudearter kan modulernes tykkelse variere fra 15 til 40 cm. De fyldes med et substrat i henhold til FLL-normen (type 1) og holdes på plads af en fiberdug. Før levering bliver modulerne beplantet med de ønskede arter så fuldt grønne moduler kan leveres til kunden. Vertikale Garten-konceptet er også interessant fordi det kan etableres foran vægge på op til 13 meters højde uden at blive fæstet til væggen. I stedet forankres modul-rammen i et betonfundament i jorden. Hvis højden er over 13 meter, er det dog nødvendigt med en forankring i væggen. Systemet leveres med et vandingssystem som sikrer at den grønne væg vandes mere i toppen end længere nede af væggen. Afhængigt af moduler og stauder er prisen mellem til kr. pr. m 2 væg. Man bør være meget opmærksom på klimaforskellene. Sandsynligheden for frostskader på planternes rødder og vinterudtørring er langt større i Danmark end i Holland og det vestlige Tyskland og kan være helt afgørende for succes eller fiasko. Et af problemerne med de grønne vægge er dødeligheden i plantematerialet, og man arbejder stadig med at finde de velegnede arter. Traditionelle facadebeplantninger fungerer godt med rådhusvin, blåregn eller vedbend, plantet i jorden ved facadens sokkel. I dette lys virker de sofistikerede løsninger til grønne vægge som lidt af et luksusfænomen, men der er åbenbart arkitekter og bygherrer der gerne vil profilere sig grønt med sådanne dyre løsninger. Grønne tage Også taghaver er langt fremme. Vi så mange eksempler på hvor friarealerne lå oven på et betondæk med parkering neden under. ZinCo Benelux laver m 2 taghaver årligt. Flere steder i Holland er kloaksystemet så belastet at bygherrerne får både påbud og penge til at anlægge grønne tage ved nybyggeri. Ligesom i Berlin får bygningsejeren reduceret sin kloakafledningsafgift ved anlæg af grønne tage, men en endnu vigtigere fordel er at det grønne tage køler bygningen. Der var eksempler på at grønne tag kunne spare aircondition i kontorbygninger. Ekstraudgiften til de grønne tage blev tjent hjem på otte år i sparet strøm. Selv om der eksperimenteredes med lokale stauder på taget, anvendes stadig mest sedumarter på et 5-7 cm tykt lag substrat. Hvor der anlægges haver med lav beplantning, bruges der cirka 25 cm let substrat over et bundsubstrat med lette bæredygtige materialer som lava og perlite. Enkelte steder plantes også træer. Det kræver meget stærke tagkonstruktioner og et 1,2 til 1,5 meter tykt jordlag. Sådanne taghaver med træer så vi mest over parkeringskældre. Hele Europas planteskole Mange af de træer der plantes i Danmark er produceret i Holland. Træerne har ofte haft en kolossal tilvækst i planteskolen og har lange grene. Når planteskolefolk omplanter et træ, bliver kronen altid beskåret ved samme lejlighed. Det bør også altid ske ved den sidste omplantning til blivestedet. Så kan man opnå et fornuftigt forhold mellem rod og top og sikre at træet kommer godt i gang. Besøget på træplanteskolen Combinatie Mauritz i planteskoleområdet Opheusden gav et indblik i den hollandske planteskolebranche. Planteskolen er specialiseret i at lave halvfabrikata af allé- og bytræer. Der produceres overvejende 6-8 cm, 8-10 cm og cm træer med 2-3 år i marken, udplantet oftest som 1/1 = 2 gange omplantning. Der produceres over træer årligt træer omplantes 3. og 4. gang til en størrelser på mellem 12 og 30 cm omkreds. 98% af planteskolens træer eksporteres til andre europæiske planteskoler til salg og videre forædling. Planteskolen dyrker træer på 150 ha som dog er spredt på mange mindre planteskoler. De drives af mere eller mindre fjerne familiemedlem- Grønne vægge med Vertigreen konceptet fra ZinCo. Foto: Christian Nørgård Nielsen. 12 GRØNT MILJØ 9/2014
4 Et stort antal forskellige kloner på forskellige rodstokke dyrkedes i planteskolen Combinatie Mauritz. Foto: Christian Nørgård Nielsen. mer eller andre familier på egnen. Stort set alle træer i sorter opformeres ved T-okkulation på 2-årige grundstammer, og træerne når en højde på 2,5 til 4 meter på to år. Planteskolen anvender forskellige grundstammer til de forskellige europæiske markeder, dels på grund af klimaforskelle, dels fordi de enkelte aftagerlande ønsker specifikke kloner ligesom vi kender det fra frugttræer. Det bør vi som aftagere gå mere op i. Grundstammer har stor betydning, nok også efter udplantning. Enorm klonrigdom Overvældende er den enorme klonrigdom i Combinatie Mauritz. Planteskolen samler erfaring med klonernes brugbarhed og frostførhed i de forskellige aftagerlande og rådgiver om det. Det viser også hvordan landskabssektoren er afhængig af erfaringsbaseret viden om genotyperne som endda er delt på flere konkurrerende private planteskoler og plantehandlere. I modsætning hertil har skovbruget en århundredlang tradition for videnskabelig afprøvning af frøkilder. For landskabssektoren betyder det at planternes genetiske kvalitet ikke kan være optimal. På den anden side medfører den jævnlige fremkomst af nye kloner og varieteter også at de dyre, langsigtede feltforsøg til klonafprøvning hurtigt forældes. Endvidere er det svært at lave gode feltforsøg i bymiljøet. Den eneste gode eksperimentelle afprøvning af landskabsarter og -kloner er lavet i Bayern for tre år siden, og deres resultater er naturligvis primært interessante i Bayern. Det danske Bytræarboret er primært et demonstrationsanlæg da miljøet er meget forskelligt fra bymiljøet. Træer i containersække For få år siden har Combinatie Mauritz etableret et større lager hvor der årligt dyrkes træer i drypvandede containersække eller som kokos-ballerede klumpplanter. Så kan man med kort varsel levere plantningsegnet materiale, også uden for forårets og efterårets plantesæson. Man er gået bort fra sorte planteposer hvor jordtemperaturen blev for høj. Nu anvendes mest hvide containersække. Angiveligt tillader de at lyset kan trænge gennem sækken og danne en slags lys-rodbeskæring rundt i sækkens sider. Turdeltagerne har dog ikke hørt om nogen videnskabelig underbygning. Containersækken står direkte på et geotekstil på jorden, og det medfører en horisontal udbredelse af dybdesøgende rødder i bunden af potten. Undertiden dannes endda en massiv rodmåtte i bunden af containeren. Det er derfor afgørende at man - når containersækken fjernes - rodbeskærer alle horisontale rødder i bunden af klumpen samt alle rødder med tendens til rodsnøre. Det skal slutbrugeren være oplyst om. Og det kan være et problem. Planteskolen er bekendt med den højere kvalitet som opnås i f.eks. springrings (GM 3/2013), men sådanne systemer passer ikke ind i firmaets logistik da planterne skal transporteres og læsses med kran uden videre håndtering. Dyrkning i plantesække fra Bartram kan medføre roddeformationer og rodsnøre, så det fordrer en rodbeskæring før udplantning i felten. Foto: Christian Nørgård Nielsen. GRØNT MILJØ 9/
5 Ligesom hos flere danske planteskoler er man gået i gang med at lave flerstammede træer og buske. Foto: Christian Nørgård Nielsen. produkt er Elastopave - en limet stenblanding med stor slidstyrke og en meget høj permeabilitet målt til 4000 liter/ m 2 /time. Det betyder at en spand vand forsvinder næsten øjeblikkeligt. En anden fordel er en stærk dæmpning af vejstøj. Kemikonceren BASF har udviklet den to-komponente lim som binder stenene sammen. Produktet har været i brug i seks år nu, og man har endnu ikke erfaring med nedsat funktion. Prisen for en 4-6 cm tyk Elastopave-belægning er cirka 450 kr/m 2. Den voldsomme permeabilitet forudsætter et bærelag der kan opsuge og rumme vandet før det ledes væk eller siver ned. Betegnelsen permeabel asfalt er i øvrigt misvisende, for produktet indeholder overhovedet ingen bitumen. Det er limen som fastholder stenmassen i en stiv flade. Blandingen af sten og lim skal ske på stedet da man efter blanding kun har en halv time til udlægning. Efter to timer er limen hærdet. Blanding og udlægning skal derfor ske i etaper. I Tyskland er der ikke særlige uddannelseskrav til at håndtere materialet der i Danmark forhandles af firmaet Biosand. Limen skulle være fuldstændig miljøneutral. Princippet blev brugt første gang i produktet Elastogran der danner et stærkt permeabelt slidlag på stenskråninger ved kystsikringer. Elastogran limer større skærver (4-6 cm) sammen. De store porer optager en del af bølgeslagene og dermed deres styrke. Til HansaGrands slotsgrus kan man til steder med stærkt slid eller erosion tilføre gruset en stabilizer. Den får på et par dage gruset til at hæve sig som en dej og hærdne i en særlig slidstærk blanding. Denne stabilizer er udviklet af det amerikanske militær til landingsbaner i ørkner i den første golfkrig. Stabilizeren udvikles af en sydamerikansk kaktus. Biosand bruger den også til et produkt der danner hårde fuger. SKRIBENTER Christian Nørgård Nielsen er dr.agro og ejer af konsulentfirmaet Skovbyon. Han er artiklens hovedforfatter. Med på turen - og med til artiklen - er også Signe Moos og Henning Looft der ejer tegnestuen moos+looft, Niels Junggreen Have der driver egen tegnestue, Svend Andersen der ejer firmaet Plantefokus, Per Malmos der er direktør i Malmos A/S samt Morten Bøjden Kaspersen der er salgsleder ved Johansens Planteskole. Da mange træarter kan få frostskader på rødderne og udvikle roddeformationer i plantesækkene, vil planteskolen så vidt muligt rydde pladsen inden med udgangen af første vækstsæson. Man erkender dog at nogle planter står i sækkene i længere tid. Selv om problemet med rodfrostskader er mindre i Holland end i Danmark, er problemet ikke ukendt. Flerstammede træer Ligesom hos flere danske planteskoler er man gået i gang med at lave flerstammede træer og buske, men man har endnu kun beskeden erfaring. I starten blev de fremstillet ved at tre planter blev plantet tæt sammen. Problemet var at de tre planters forhold til hinanden allerede i planteskolen var usikkert, især for frøplanter. I stedet produceres nu planter hvor én plante ved beskæringer danner tre eller flere stammer eller hovedgrene. Det ser lovende ud, men som det også ses hjemme, kniber det tit med at få en god og spredt stammeopbygning fra starten af. Området i Opheusden består overvejende af en meget stiv lerjord der stiller store krav til jordbehandlingen ved omplantning af træer. Jorden påvirker rodvæksten der ofte får færre finrødder. Det hollandske klima er mildere end det danske, og træerne udsættes for mindre vind hvilket giver en stor tilvækst på især unge træer. Ekspeditionssæsonen for træer fra marken starter senere om efteråret end i Danmark og slutter tidligere om foråret. Til gengæld ekspederes der ofte hele vinteren. Permeabel asfalt Det tyske firma HansaGrand har udviklet sig fra traditionel grusgravsproduktion til specialiserede leverencer af grusbelægninger og permeable stenbelægninger, herunder grus med samme egenskaber som det danske slotsgrus. Firmaets mest interessante Den ekstremt permeable Elastopave fra HansaGrand tillader gennemløb fra 4000 liter vand/m 2 /time. Foto: Christian Nørgård Nielsen. 14 GRØNT MILJØ 9/2014
RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer
TRÆPLANTNING RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer Systemer til forbedring af byrum og landskab RootSpace den nye generation af vækstceller til bytræer Træer i byområder
Læs mereGrønt. Miljø. DEN BLÅGRØNNE UDFORDRING Taghaver, regnvand og økologi var på plakaten da 150 grønne fagfolk var til blågrønt træf i København.
Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2014 DEN BLÅGRØNNE UDFORDRING Taghaver, regnvand og økologi var på plakaten da 150 grønne fagfolk var til blågrønt træf i København. Side 4 TRÆER OG VAND I DET GRØNNE LAND Træerne
Læs mereAnalyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)
Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereENREGIS/Eco TreeBox-System Bedre liv til rødderne
Bedre liv til rødderne Træer i belægning Træer i belægninger har aldrig haft de bedste vækstforhold. Oftest er de plantet i et minimum af plantesubstrat og omgivet af komprimeret bærelag. Der er blevet
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereTreebox. Bedre liv til rødderne
Treebox Bedre liv til rødderne lantehul lantehullet er det vigtigste element i en træplantning. Rødderne skal have mulighed for at brede sig i alle retninger, vandret og radiært bort fra rodhalsen. lantehullets
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereFrodige og flotte træer i byerne, tak
Træernes skjulte halvdel VIII Frodige og flotte træer i byerne, tak Plads og hensyn til rødderne er en vigtig faktor. Det forudsætter nye standarder for anlæg og drift af bytræer, rettidig beskæring, mere
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereVejbede på Langelinie Vejbede Langelinie
Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie Vi anlægger grønne vejbede på Langelinie September og sænker hastigheden 2013 til 30 km/t Juni 2014 Hvorfor vejbede på Langelinie? Sådan er vejbedene opbygget Vi
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereDI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet
DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever
Læs mereOverdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.
LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereFremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø
Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør
Læs mereMulige fremtidige projekter
Mulige fremtidige projekter Oplæg og opsamling på PartnerLandskab møde ved Furesø Golfklub d. 29. sep. 2015 Jan Støvring, jls@ign.ku.dk Værdisætning af bytræer, en opdatering af VAT03 Læs mere i Grønt
Læs merePermeable befæstelser hvor går grænsen?
Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereLAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte
LAR Permeabel Belægning Sneglehuset Rønnebærvej Holte Permeabel belægning udført som LAR Der er foretaget afkobling fra kloak og etableret overløbsforanstaltning til fælleskloakken. Anlægget er konstrueret
Læs mereEcoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug
Arealbefæstelse Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug 1 - verdens mest anvendte system til arealbefæstelse er et højkvalitetsprodukt som typisk anvendes indenfor
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs merefebruar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE TØNDEBED
februar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE ØNDEBED INDHOLD SKAB GRØNNE BYRUM MED FORIDENS OLIEØNDER 4 ØNDEBEDES OPBYGNING 5 PASNINGSGUIDE 6 Vanding de første 4 uger 6 Vanding efterfølgende 6 ømning af vandreservoiret
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereHøringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg
7. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129786 Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj 2018-2023 Dokumentnr. 2018-0129786-1 Det er yderst positivt, at kommunen tager initiativ
Læs mereEmne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:
Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel
Læs mereKLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken
KLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken Gedvad, LAR-projekt, Luftfoto af området Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe Gedvad, LAR-projekt Velordnet rækkehusbebyggelse med stort grønt
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereWidex et ægte CO2 neutralt byggeri
Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereRambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune.
NOTAT Projekt Støjskærm ved Birkedalshusene Kunde Furesø Kommune Dato 2007-04-07 1. Støjskærm ved Birkedalshusene Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereByens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket
Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Udgivet af statens naturhistoriske Museum s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Indhold Birgitte
Læs mereRIDEBANER. Fakta om ridebaner
Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs merePlanteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:
HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser
Læs mereIslands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S
XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,
Læs mereEt menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.
Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets
Læs mereHoldningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere
TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereDEN GRØNNE PLANTE BoRSEN SMAG MIN HAVE
E N N Ø R DEN G PLANTE Bo RSEN SMAG MIN HAVE GRØN GRØNNERE DEN GRØNNE STEDET DEN GRØNNE ligger helt centralt i Aarhus på Sankt Clemens Torv; klemt ind mellem to af byens store pladser, Storetorv og Bispetorv.
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereGræsarmering og permeable belægninger
Græsarmering og permeable belægninger Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug 1 Verdens mest anvendte system til arealbefæstelse er et højkvalitetsprodukt som typisk
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereTyrkisk Kulturhus. Skitseforslag, November 2017
Tyrkisk Kulturhus Skitseforslag, November 2017 Koncept Vi ønsker at skabe et kulturhus der favner både omgivelser og brugere i et simpelt greb. Et hus hvor materialitet, form og funktion understøtter en
Læs mereArbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys
Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,
Læs mereFinsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.
Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning
Læs mereNyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Læs mereBestil og modtag den rette plantekvalitet
Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling
Læs mereARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN
ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN GRÆS- OG AREAL ARMERING BLOKKENE MED EKSTREM BELASTNINGSKAPASITET OG NATURLIG DRÆNING BY BANG græs og areal armering lever fuld ud op til kravene
Læs merePlanterne gror jo. - grønne områder er en levende proces. Nyt og sårbart
Planterne gror jo - grønne områder er en levende proces Udearealer med nye planter er år om at vokse til, og der skal også plantes store robuste træer og buske for at området fungerer fra dag ét. Vær opmærksom
Læs mereDet bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Læs mereGrønne facader, P-huse Næstved Station, Kæhlersvej og Grønvej
Grønne facader, P-huse Næstved Station, Kæhlersvej og Grønvej Beskrivelse af området: Beplantning af vægge og grønne arealer i forbindelse med de 2 nye p-hus på henholdsvis Grønvej og Kæhlersvej. Grønvej
Læs mereAll in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.
All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har
Læs mereGeneralforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening
Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til
Læs merePermeable belægninger til naturlig dræning
Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mere2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER
RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres
Læs mereStiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning
Stiholmsvej, Birkerød LAR Permeabel Belægning Permeabel belægning på gågaden udført som LAR Der er foretaget fuld afkobling fra kloak og ikke etableret overløbsforanstaltning. Anlægget er konstrueret som
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereEjerforeningen Nordre Munkegård. Velkommen til Ekstraordinær Generalforsamling Mandag den 12. december 2016
Ejerforeningen Nordre Munkegård Velkommen til Ekstraordinær Generalforsamling Mandag den 12. december 2016 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Forslag til projekt til klimasikring og nedsivning af regnvand
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNotat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej
Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold
Læs mereBeboermøde 15. november 2017 kl Lokale 25B ovenpå Solrød Bibliotek. Dagsorden. Gennemgang af resultater fra spørgeskemaets del 1.
Beboermøde 15. november 2017 kl. 19.00-21.00 Lokale 25B ovenpå Solrød Bibliotek. Dagsorden Gennemgang af resultater fra spørgeskemaets del 1. Workshops Fælles præcisering af fokusområder via jeres svar
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.
FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen
Læs mereVi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det er således blevet et fast indslag.
Tolne Skov ApS Bestyrelsens beretning -Generalforsamlingen, den 23. maj 2017. Velkommen til generalforsamlingen i Tolne Skov. Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det
Læs merenyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12
nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET NYT NORDISK LANDKØKKEN FORM 12 NYT NORDISK LANDKØKKEN DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET Vi har klædt vores snedkerkøkkener i klassisk
Læs mereAlbertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG
Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune
Læs mereGRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?
18/12/2018 GRØNNE TAGE Kraftige regnskyl, der giver oversvømmelse og bekostelige skader i byerne, er blevet et almindeligt syn de seneste år. Grønne tage med Leca letklinker kan afhjælpe problemet ved
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereDTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet
DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereSEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer
SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereHvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?
Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt
Læs mere