Dokumentationsrapport for den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsrapport for den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD"

Transkript

1 Dokumentationsrapport for den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD Viborg Amt Forsyningskontoret 25

2 . Resume Introduktion Formål Modelnøjagtighed Modelområde Tekniske data Synkronpejledata Geologisk model Data til grundvandmodel Rapporter Geologi Tektonik og salthorst aktivitet Landskabsformer Overordnet stratigrafi Postglacialeaflejringer Istidsaflejringer Danien Kalk Skrivekridt Oligocæne aflejringer Eocæne aflejringer Undersøgelsesboringer Geologisk model for undersøgelsesområdet Hydrogeologi Grundvandspotentiale og vandløbsafstrømning Grundvandskemi Vandtype Nitrat og nitratfronten Nitratreduktion, ionbytning og forvitringsgrad Sulfat Arsen Nikkel Saltvand Pesticider Modelopstilling Modelafgrænsning Randbetingelser Vandløb Indvindinger Infiltration Zonering af hydrauliske ledningsevner Kalibrering Parameterbånd...38

3 6.2 Kalibreringsjournal Indledende grovkalibrering Invers kalibrering Resultater af den inverse kalibrering kvantitative og kvalitative Modelsvagheder Modelscenarier Aldersfordeling af indvundet grundvand og nitratudvikling Mulige indsatser overfor nitrat Anbefalinger i forhold til mulige indsats overfor nitrat...59 Referencer...61

4 . Resume Den samlede grundvandsdannelse i OSD er af modellen beregnet til 2,8 mill. m 3 /år. Ved en B1/B2- målsætning (maksimal påvirkning af medianminimumsafstrømning på hhv.1 og 15%) af vandløbene i området giver det tilgængelig grundvandsressource til indvinding på m 3 /år. Den samlede indvinding (vandværker, private indvindinger og markvandingsboringer) udgør i dag 9. m 3 /år. Den tilgængelige grundvandsressource overstiger derfor langt det fremtidig behov for grundvandsindvinding. Ifølge Vandforsyningsplanen for Fjends Kommune er det fremtidig for Mønsted og Daugbjerg Vandværker hhv.123. og 52. m 3 /år. De aktuelle indvindinger er dog langt mindre i dag. Da kriterierne for hvornår en vandværksindvinding i Viborg Amt betegnes som nitratfølsom er bestemt ved at nitratindholdet i det indvundne vand ikke må overskride 25 mg/l inden for 2 år, så ses det af vandanalyserne for vandværkerne, at det kriterier allerede er overskredet kort tid efter etableringen af kildepladsen for Daugbjerg Vandværk. For Mønsted Vandværk skete overskridelsen midt i 199 erne. Derfor må indvindingerne for begge vandværker betegnes som nitratfølsomme, og de er derfor indsatsområder med hensyn til nitrat. Den billigste og mest sikre indsatsplan overfor nitrat vurderes at være en flytning af vandværkernes kildepladser til Daugbjerg Plantage. Den dyreste indsatsplan vurderes at være en braklægning af en del af det grundvandsdannende opland til vandværkerne. I scenarieberegningen hvor 1/3 af indvindingsoplandet braklægges svarer det til 8 ha for Mønsted Vandværk og til 5 ha for Daugbjerg Vandværk. Modelusikkerhed taget i betragtning, vil det være nødvendigt at udpege et areal som minimum er det dobbelt af det areal som grundvandsmodellen udpeger til at være det grundvandsdannende opland. Dvs. for Mønsted Vandværk ca. 16 ha og for Daugbjerg Vandværk ca. 1 ha. Benyttes modellen fra indsatsplanlægningen, hvor vandværket opkøber jorden, får tinglyst, at arealet kun fremover må bruges til vedvarende græs, og sælger arealet tilbage til landmanden til ca. en 1/3 af den oprindelige købspris vil udgifter for Mønsted Vandværk være 1,1 mill. kr. og for Daugbjerg Vandværk 65. kr. svarende til 1,5 kr/m 3 i merudgift for den enkelte forbruger over en 1 årig periode. Flyttes indvindingerne til plantageområdet vil de skønnede udgifter til ny kildeplads, ny ledninger og evt. ombygning på vandværket beløbe sig til kr. for hvert af vandværkerne. Økonomisk betragtet vil en flytning af kildepladsen derfor være at foretrække. Problemet med flytningen af en kildeplads kan dog være at man støder på uforudsete vandkvalitetsproblemer i plantage området. Det kan være i form af naturligt forekommende stoffer f.eks. kloroform eller arsen eller miljøfremmede stoffer fra ukendt forureninger. Flyttes kildepladserne til plantageområdet kan indvindingerne fremtidssikres yderligere ved at udnytte regionplanes udpegede skovrejsningsområder. De grundvandsdannende arealer til de forslåede nye kildepladser som falder indenfor de udpegede skovrejsningsområder kan derfor med fordel tilplantes med skov

5 1. Introduktion Denne rapport beskriver og dokumenterer arbejdet med de enkelte delelementer som indgår i den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD i forbindelse med den gebyrfinansierede kortlægning og indsatsplanlægning. Rapporten er disponeret efter kapitel 14 i Ståbi i grundvandsmodellering /1/. Opstilling og indlæsning af data i den numeriske grundvandsmodel er foretaget af WaterTech A/S /2/. Viborg Amt har foretaget en indledende grovkalibrering af modellen. Efterfølgende har WaterTech A/S foretaget en slutkalibrering med anvendelse af en invers metode /3/. 1.1 Formål Formålet med den geologiske kortlægning er bestemme den tilgængelige grundvandsressource, indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til eksisterende og fremtidige vandværker i området, samt generelt at udpege områder hvor grundvandet til de primære grundvandsmagasiner dannes. Grundvandsmodellen, der bruges til bestemmelse af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, opstilles og kalibreres som en stationær grundvandsmodel, som beskriver en sommerperiode (minimumssituation). 1.2 Modelnøjagtighed Det er målet, at grundvandsmodellen kalibreres således at den opfylder kriterierne til high fidelity /1/. Til kalibrering af modellen er der benyttet 72 boringer som er lokaliseret, kotesat med GPS udstyr, og synkronpejlet i 23. Der udover er der udført 1 synkrone vandføringsmålinger i 23 som også indgår i kalibreringen af modellen. Til validering af modellen er der brugt 52 boringer. Disse boringer er ikke brugt i kalibreringen idet data brugt til kalibrering og validering ikke kan antages at være uafhængige hvis de stammer fra samme boring. Boringerne til validering stammer fra Jupiter boringsdatabasen. I forbindelse med kalibrering af modellen er der udført invers kalibrering. For at kunne udføre den inverse kalibrering er hver synkronpejlet boring tildelt en usikkerhed (udtrykt ved en standardafvigelse) i henhold til nationale retningslinjer /1/. Det samme er udført for boringer som indgår i validering af modellen. Af Tabel 1 fremgår tildelingen af usikkerheder på hhv. kalibrerings- og valideringsdata. Den gennemsnitlige standardafvigelse er beregnet af WaterTech A/S /2/. Af appendiks A fremgår beregningen af usikkerhederne for observationsdata for boringer og vandføringsmålinger. Lag Std kalibrering [m] Std validering [m] 1 1,5 2, 3 1,5 2, 5 1,5 2, Tabel 1. Gennemsnitlige standardafvigelser [m] på benyttede pejlinger til kalibrering og validering. Af Tabel 1 ses, at den gennemsnitlige standardafvigelse for lag 1, 3 og 5 er 1,5 meter for kalibreringsdata, og ca. 2, meter for valideringsdata. Forskellen mellem standardafvigelserne for hhv. kalibrerings- og valideringspejlingerne skyldes, at kalibreringsboringerne er synkronpejlet og GPS kotesat, mens der for valideringsboringerne kun findes gennemsnitspejlinger, og at koteaflæsninger er foretaget fra 4-cm kort

6 Dokumentationsrapport for den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD 1.3 Modelområde Modellen dækker et areal på ca. 18 km2 og strækker sig fra Stoholm i nord til Grønhøj i syd, se figur 1. Centralt i området ligger Mønsted-Daugbjerg OSD som er ca. 13 km2. Grunden til at modelområdet er forholdsvist stort i forhold til OSD et er 1. at undgå randeffekter i beregningerne indenfor OSD et, og 2., at få dækket den del af Viborg Amt af en grundvandsmodel (det er planlagt, at når den gebyrfinansierede kortlægning er afsluttet så er hele Viborg Amt dækket af et antal regionale grundvandsmodeller). Der er i 23 og 24 udført geofysiske undersøgelser og etableret undersøgelsesboringer i området. De geofysiske undersøgelser består af 194 TEM sonderinger og 21,6 km MEP. Undersøgelserne er afrapporteret som datarapporter /4/ og /5/. Figur 1. Modelområde og Mønsted-Daugbjerg OSD -6-

7 2. Tekniske data Kapitlet indeholder en oversigt over datafiler med en kort beskrivelse af deres indhold. Datafilerne er brændt på en CD-rom, og er vedlagt denne rapport. CD-rommen indeholder følge mapper: Synkronpejledata Geologisk model Data til grundvandsmodel Scenarieberegninger Rapporter De geofysiske data er indberettet til GERDA databasen, og ligger derfor ikke på CD rommen. 2.1 Synkronpejledata I mappen findes data fra synkronpejlerunden udført i august 23. Det er synkronpejling af brønde og boringer i området, samt synkronvandføringsmåling foretaget af Hedeselskabet A/S. Pejlingerne er indberettet til Jupiter databasen ved GEUS. 2.2 Geologisk model Den geologiske model er bygget op ud fra 83 profiler i programmet GeoBase. De eksporterede højdemodeller ligger på CD rommen. 2.3 Data til grundvandmodel I folderen ligger: Alle input data til grundvandsmodellen Invers kalibreret grundvandsmodel Modelscenarier, aldersfordeling af indvundet vand og beregning af nitratudvikling for Mønsted og Daugbjerg Vandværker Den færdig inverskalibrerede model hedder MD_kal_845. Det er den model der benyttes til simulering af trykniveau og vandløbsafstrømning, samt bestemmelse af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. MapInfo tabellen props indeholder alle indput data og alle parameterværdier knyttet til hver enkelt celler (top- og bundkote, hydraulisk ledningsevne o.s.v.). MD_val_845 er valideringsmodellen. 2.4 Rapporter I folderen ligger alle de rapporter som hører til hele den geologiske kortlægning i Mønsted- Daugbjerg OSD. Det er følgende rapporter Afrapportering af geofysiske undersøgelse, maj 23 Afrapportering af geofysiske undersøgelse, september 24 Opstilling af grundvandsmodel for Mønsted-Daugbjerg OSD, juni 25 Inverskalibrering af Mønsted-Daugbjerg grundvandsmodel, juni

8 Dokumentationsrapport for Mønsted-Daugbjerg OSD, oktober 25 Alle rapporter ligger på pdf format

9 3. Geologi I forbindelse med den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD skal der udarbejdes en digital geologisk model. Modellen skal udgøre det hydrogeologiske grundlag for en grundvandsmodel i området. Den geologiske model bygges op ud fra boringsoplysninger (PC-Jupiter data) og geofysiske data /4/ og /5/ indsamlet i undersøgelsesområdet. Den geologiske model opstilles ved udarbejdelse af en række repræsentative profiler for modelområdet. Efterfølgende opstilles der en geologisk konceptuel model udtrykt ved en række højdemodeller. Højdemodellerne dannes ud fra tolkede geologiske profiler i programmet GeoBase. 3.1 Tektonik og salthorst aktivitet Centralt i OSD er geologien stærkt påvirket af Mønsted Salthorsten, som har skudt de underliggende præ-kvartære og kvartære aflejring op, og gennembrudt disse, fra flere kilometers dybde. Således findes der højtliggende Danienkalk i området som ellers på undergrundskortet er præget af miocæne aflejringer /Geologisk Set. Det mellemste Jylland/. Salthorsten menes, under sidste istid, at være styrende for isens bevægelser. Salthorsten har ligeledes været styrende for forløbet af Mønsted Å og Jordbro Å som hhv. løber på den østlige og vestlige del af salthorstens flanker, for at løbe sammen nord for salthorsten ved Stoholm. Skrivekridtets lille tykkelse i salthorstområdet tyder på, at den eksisterede som en højdestruktur på Kridthavets bund, da skrivekridtet blev aflejret. Undersøgelsesboringen DGU nr etableret umiddelbart syd for Viborgvej mellem byerne Mønsted og Daugbjerg synes at underbygge dette. I boringen der fra terræn til 23 mut. anboret kvartære aflejringer. Fra 23 mut. og til 114 mut. er der anboret prækvartært ler i form af glimmerler og fed Eocænt ler. Nord og syd for boringen findes kalkoverfladen imidlertid 2-4 mut. Det tolkes således, at kalkoverfladen er presset op af salthorsten hvorunder kalken er revnet i en nord-syd gående struktur umiddelbart syd for Viborgvej mellem Mønsted og Daugbjerg. Efterfølgende er der i sprækkestrukturen i tertiæret aflejret Eocænt ler og glimmerler fra Oligocæn. Kalkoverfladen er ikke anboret i undersøgelsesboringen. 3.2 Landskabsformer Områdets landskabsformer består af randmoræneområder, dødislandskab, hedeslette, tunneldale og smeltevandsfloddale. Fordelingen af landskabselementer fremgår af Figur 2. Der er et skarpt skel i landskabsformerne som deles i to grupper af hovedopholdslinjen fra sidste istid; i den nordlige og østlige del findes morænelandskabet med randmoræner, dødislandskab og tunneldale, og i den sydlige del hedeslette med smeltevandsfloddale (Hjortedal). Hjortedal har ved isens tilbagesmeltning i sidste istid afdrænet til Faldborgdalen/Nørreå dal systemet og videre ud i Mariager Fjord. Mønsted Å/Mønsted Bæk og Jordbro Å har afdrænet mod nord til Hjarbæk Fjord. I dødislandskabet foran randmorænen findes der i dag adskillige små vandhuller og søer dannet af dødisen. Efter dødislandskabet følger hedesletten som udelukkende består af smeltevandssand afsat ved isens tilbagesmeltning. Under smeltevandssandet på hedesletten kan der findes morænelersaflejringer og smeltevandsler afsat under tidligere istider, og i perioder hvor isen fra sidste istid havde en større udbredelse

10 Figur 2. Landskabselementer i undersøgelsesområdet (Per Smed. Geografforlaget, 1981) - 1 -

11 3.3 Overordnet stratigrafi Geologien i undersøgelsesområdet er meget kompleks. De kvartære aflejringer kan som før omtalt deles i to; moræneaflejringer i nord og nordøst og smeltevandsaflejringer i den sydlige del af området. Centralt i Mønsted Daugbjerg OSD findes præ-kvartære aflejringer (Danien Kalk) blottet på flere lokaliteter som følge salthorstaktiviteten i området. På flankerne af den oppressede kalk findes skråtstillede tertiære aflejringer bestående af Oligocænt glimmerler og fed Eocænt ler Postglacialeaflejringer Der findes postglaciale aflejringer i ådalsområderne ved Mønsted Å/Rosborg Sø, Mønsted Bæk, Jordbro Å og andre ådale i undersøgelsesområdet. Aflejringer består typisk af tørv Istidsaflejringer I OSD findes der en tynd sekvens af smeltevandsand med en tykkelse på 5-2 meter. Smeltevandssandet underlejres i nogle områder smeltevandsler/moræneler. Generelt er lerdækket tyndt og usammenhængende. I store områder af OSD eksisterer lerdækket ikke. De ringe tykkelser af istidsaflejringer skyldes at salthorststrukturen har presset de underliggende lag op, hvorefter de er eroderet bort. I det øvrige undersøgelsesområde findes de største mægtigheder af smeltevandssand/morænesand i den sydlige og den nordlige del af undersøgelsesområdet. De største mægtigheder af smeltevandsler/moræneler findes i randmoræneområdet i den østlige og nordlige del af området, samt i den sydlige del af området Danien Kalk Danien Kalk er rigt repræsenteret i boringerne centralt i OSD, og kan ses blottet på flere lokaliteter i området. Danien kalken findes typisk 2 4 mut. centralt i OSD og dykker ud mod flankerne af salthorststrukturen ned til 4 5 meters dybde. Områdets 2 vandværker, Mønsted og Daugbjerg, som ligger centralt i OSD, indvinder fra Danien kalken. Derudover indvinder flere private vandforsyninger og markvandinger fra Danien kalken. Den oppressede Danien kalks mægtighed centralt i OSD varierer fra 5-4 meters tykkelse Skrivekridt Skrivekridtet er ligesom Danien kalken rigt repræsenteret i OSD. Der er i boringer (bla. DGU. nr og ) anboret op til 3 meter skrivekridt. Skrivekridtets største mægtighed i OSD er ikke kendt, men skønnes at være større end 1 meter Oligocæne aflejringer Uden for salthorststrukturen findes der store mægtigheder af oligocæne sedimenter repræsenteret ved primært glimmerler og silt og kvartssand. Det relative store indhold af mineralet glimmer gør at de disse sedimenter er svære at kortlægge med geofysiske metoder pga. deres store variationer i elektrisk modstand. Glimmerleret og silt er fundet i undersøgelsesboringerne DGU nr og i den sydlige del af OSD

12 3.3.6 Eocæne aflejringer Uden for salthorststrukturen er der i undersøgelsesboring DGU anboret fed eocænt plastisk ler. 3.4 Undersøgelsesboringer Til udredning af de geologiske forhold, og til bekræftelse af de geofysiske målinger i området, er der udført 3 undersøgelsesboringer i undersøgelsesområdet. Placeringen af boringerne fremgår af Figur 3. Den lithologiske beskrivelse fremgår af bilag 1. Kjeldbjerg Stoholm Sparkær Mønsted Ravnstrup Sjørup Grønhøj Skelhøje Figur 3. Undersøgelsesboringer Den første boring DGU nr er etableret i oktober 23 i den sydlige del af undersøgelsesområdet ved Søvsø. Boringen er etableret med det formål at bekræfte de geofysiske målinger, og for at få geologiske oplysninger til større dybde i et område hvor der ikke i forvejen var nogle dybe boringer. Der er i boringen anboret et øvre frit grundvandsmagasin på 19 meter bestående af smeltevandssand. Dette er underlejret af 2 meter smeltevandsler. Derunder findes der 2 enheder smeltevands

13 sand på hver 8 meter adskilt af 3 meter smeltevandsler. Den nederste enhed smeltevandssand underlejres af 36 meter lysbrun-mørkbrun glimmerholdigt ler. Dette ler er tolket som prækvartært ler. Under denne ler findes der 9 meter groft lysegrå sand tolket som kvartssand. Den anden boring DGU nr er etableret i december 23 1,5 km nord for boring DGU nr Boringen er etableret med det formål at bore igennem de kvartære sedimenter og prækvartære lerede sedimenter, og ned i danienkalk/skrivekridt for at undersøge muligheden for at indvinde grundvand fra kalksedimenter som er overlejret af beskyttende lerede sedimenter, og for at undersøge vandkvaliteten i de dybereliggende kalksedimenter. Kalkoverfladen blev dog ikke anboret idet denne lå væsentligt dybere end beregnet ud fra de udførte TEM sonderinger i området. Der er i boringen anboret et øvre frit grundvandsmagasin på 27 meter bestående af smeltevandssand. Dette er underlejret af 4 meter prækvartært glimmerler. Derunder findes der 4 meter fint glimmerholdigt sand. Dette underlejres af 8 meter glimmerler. Glimmerleret underlejres af 23 meter vekslende glimmerholdige lag af fint sand og ler. Under denne enhed er der boret 36 meter ned i fed plastisk eocænt ler. Den tredje og sidste boring DGU nr er etableret i september 24 mellem byerne Mønsted og Daugbjerg umiddelbart syd for Viborgvej. Boringen blev etableret med det formål at verificere de geofysiske undersøgelser (TEM og MEP) som indikerer at der i et nord-syd gående strøg mellem byerne Mønsted og Daugbjerg findes et lerlag som ligger i en indsynkning eller sprække i kalken. Der er i boringen anboret et øvre frit grundvandmagasin bestående af 14 meter smeltevandssand. Dette er underlejret af 6 meter moræneler. Moræneleret underlejres af 5 meter smeltevandssand. Smeltevandssandet underlejres af 35 meter glimmerler, som underlejres af 33 meter grågrøn Lillebæltsler. Lillebæltsleret underlejres af 8 meter rødbrunt Røsnæsler. Under Røsnæsleret er der anboret 13 meter paleocænt ler. 3.6 Geologisk model for undersøgelsesområdet Med baggrund i tolkning af resultaterne fra den geofysiske kortlægning, eksisterende boringer og undersøgelsesboringer opstilles der først en geologisk model som bedst muligt beskriver den geologiske opbygning af undersøgelsesområdet. Følgende lithologiske enheder findes i området: Lag Lithologi 1 Smeltevandssand/morænesand 2 Smeltevandsler/Moræneler 3 Smeltevandssand/morænesand 4 Miocænt kvartsand 5 Oligocænt ler 6 Eocænt ler 7 Danienkalk 8 Skrivekridt På Figur 4 ses 2 repræsentative profiler for undersøgelsesområdet. Af profil 1 ses, at i salthorstområdet hvor kalkoverfladen er højtliggende er den kvartære lagpakke meget tynd. I det område over

14 lejres Danienkalken direkte af kvartære sedimenter. På flankerne dykker kalkoverfladen til stor dybde, og her overlejres danienkalken af Neogene og paleogene sedimenter (glimmerler og eocænt Lillebæltsler), og en større kvartær lagpakke af vekslende sand- og lerlag. I randmoræneområdet mod nord, ses de største mægtigheder af morænelers- og morænesandsaflejringer. Mod syd, hvor den prækvartære overflade ligger højere, ses mindre mægtigheder af primært smeltevandsler- og smeltevandssandaflejringer. Af profil 2 ses, at i den østlige del af området, ved Rosborg Sø og Finderup Plantage, findes der et større grundvandsmagasin bestående af Miocænt kvartssand. Af profilet ses endvidere at lag 6, 7 og 8 ikke er repræsenteret i den del af undersøgelsesområdet. I den del af undersøgelsesområdet er kalken så dybtliggende at der ikke forventes at foregå en fersk grundvandsstrømning

15 Dokumentationsrapport for den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD Figur 4. Profiler i undersøgelsesområdet

16 4. Hydrogeologi Efter opstilling af den geologiske model opstilles der en geologisk konceptuel model. Denne model er en forsimpling af den geologiske model. Den Konceptuelle model bygges op af højdemodeller/lagflader, som til sidste læses ind i en numerisk grundvandsmodel. De forskellige stratigrafiske enheder tildeles efterfølgende hydrauliske egenskaber afhængig af om det er sand, ler eller kalk. Højdemodellerne udarbejdes ved lægge et net af profiler ud over området som skærer hinanden vinkelret. Placering af profillinjerne ses på Figur Fly 222 Kjeldbjerg Stoholm 215 Sparkær 211 Vridsted Mønsted Ravnstrup 164 Sjørup Hald Ege Haderup Grønhøj Skelhøje 161 Figur 5. Profillinjer til opbygning af højdemodeller Følgende hydrostratigrafisk model opstilles for undersøgelsesområdet: Lag Lithologier Hydrostratigrafisk enhed 1 Morænesand- og smeltevandssand Top sandb (=terrænoverflade) 2 Moræne- og smeltevandsler Top lerb 3 Miocænt kvartssand, moræne- og smeltevandssand Top sanda 4 Oligocænt-miocænt glimmerler, moræne- og smeltevandsler Top lera 5 Danienkalk/skrivekridt, opsprækket Top af kalk, opsprækket 6 Danienkalk/skrivekridt Top af kalk Af ovenstående tabel ses, at Danienkalken og skrivekridtet udgør én hydrostratigrafisk enhed. Ved implementering i grundvandsmodellen forudsættes, at kalken er opsprækket i de øverste 3 meter. I

17 den del af kalken foregår der en fersk grundvandsstrømning. Dybere end 3 meter antages det, at grundvandsstrømningen er ubetydelig. Dvs., at grundvandsmagasinet bestående af kalk overalt får en mægtighed på 3 meter hvor det forefindes. Isopach kort for de enkelte lag fremgår af bilag 1a. Lag 2 består af glimmerler og moræneler- og smeltevandsler. Uden for salthorstområdet udgør toppen af lag 2 (lera) bunden for grundvandsmodellen. Her overlejrer glimmerleret kalken. Inde over salthorstområdet eksisterer der ikke tertiært ler, men derimod findes der moræne- eller smeltevandsler, som direkte overlejrer kalken. Derfor udgøres lag 2 af ovenstående lithologier i den hydrostratigrafiske model. Lag 3 udgøres af miocænt kvartssand og moræne-og smeltevandssand. Det er kun i den østlige del af undersøgelsesområdet at der findes miocæne grundvandsmagasiner. Lag 4 er et lækagelag mellem det øvre sekundære og nedre primære kvartære grundvandsmagasin bestående af moræne- eller smeltevandsler. Lag 5 er et øvre sekundært kvartært grundvandsmagasin bestående af moræne- eller smeltevandssand. Af profilerne på figur 6 ses de tolkede højdemodeller tegnet ind sammen med den tolkede geologiske model. På profil 1 ses, at der er områder hvor lag 2 (lækagelaget lerb), 3 (sanda) og 4 (lera) ikke eksisterer. Tilsvarende gælder for naboprofilerne i salthorstområdet. Men da der opereres med en lagkagemodel med gennemgående lag er alle lag i den hydrostratigrafiske model repræsenteret i hele modelområdet. Problemet med at laget reelt ikke eksisterer løses ved at tildele laget (i grundvandsmodellen) de samme hydrauliske egenskaber som det oven- eller underliggende lag. I de områder hvor laget reelt ikke eksisterer gøres laget så tyndt som muligt. Ved at gennemgå alle profilerne er de områder hvor lagene 2 og 4, reelt ikke eksisterer udpeget. Derved er der fremstillet 2 polygoner hvor lag 2 (lerb) i grundvandsmodellen skal zoneres som det overliggende lag 1 (sandb) og lag 4 (lera) skal zoneres som det underliggende lag 5 (kalk). Polygonerne ses på Figur 7. Det betyder, at de 3 øverste lag som overlejrer Danienkalken i salthorstområdet tildeles hydrauliske egenskaber svarende til sand

18 Dokumentationsrapport for den geologiske kortlægning i Mønsted-Daugbjerg OSD Figur 6. Geologiske profiler med tolkede højdemodeller

19 Stoholm Sparkær Mønsted Ravnstrup Sjørup "Lerb"="Sandb" "Lera"=kalkoverflade" Grønhøj Figur 7. Områder hvor geologiske lag skal zoneres som overliggende eller underliggende lag. 4.1 Grundvandspotentiale og vandløbsafstrømning Som kalibreringsdata for den numeriske grundvandsmodel benyttes grundvandspotentiale og afstrømningsdata for vandløbene i modelområdet. Til konturering af det primære grundvandspotentiale er der lokaliseret og synkronpejlet 72 boringer. Tilsvarende er der foretaget 1 synkrone vandføringsmålinger. Både synkronpejlingen af boringerne og de synkrone vandføringsmålinger er foretaget den 11. august 23. Det konturerede grundvandspotentiale og vandføringsmålingerne fremgår af Figur 8. Resultaterne findes ligeledes på vedlagte CD-rom

20 Kjeldbjerg Stoholm Sparkær Mønsted Sjørup Vandføringsmåling Synkronpejlet boring Grundvandspotentiale Grønhøj Figur 8. Grundvandspotentiale og vandføringsmålinger 4.2 Grundvandskemi Der er lavet grundvandskemiske analyser i vandværksboringer, undersøgelsesboringerne og i enkelt anlæg (private indvindinger til f.eks. husholdninger). Kontinuerlige kemiske analyser i boringer i OSD findes for Mønsted og Daugbjerg Vandværker. Vandanalyser i undersøgelsesboringer ses i bilag 2. Der er målt koncentrationer af ioner (i omfang svarende til boringskontrol), sporstoffer, miljøfremmede stoffer og pesticider. Desuden er der beregnet kemisk afhængige faktorer så som forvitringsindeks, ionbytning og vandtype. Boringer hvor der er lavet kemiske analyser er vist på figur

21 Figur 9. Boringer hvor der er lavet vandanalyser. 4.3 Vandtype Vandtypen er en beregnet faktor, fastlagt ud fra klassifikationen (Appendiks e) i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning. Vandtypen kan benyttes til at få et overblik over vandets kvalitet og udvikling i vandkvalitet. Vandtypen klassificeres i type A, B, C og D. Type A og B findes fra terræn og stopper ved nitratfronten, dvs. begge vandtyper indeholder nitrat (> 2 mg/l). Type A indeholder desuden ilt (> 2 mg/l). Type C og D findes dybt, og er kendetegnet ved at være nitratfattige, relativt gamle og ofte velbeskyttede vandtyper. Mellem vandtyperne A, B og vandtyperne C, D ligger nitratfronten. Mellem vandtype C og D ligger sulfatfronten. Vandtypebestemmelsen ud fra analyser i boringer i området fremgår af Figur 1. I området ses den typiske lagdeling af vandtyperne hvor vandtype A og B er fundet i de øverste filtre, mens typerne C og D er fundet i dybere filtre. Centralt i OSD ses, at vandtypen i mange af boringer befinder sig i iltog nitratzonen (type A og B) til trods for at de er filtersat mellem 2 og 4 meter under grundvandsspejlet. Dette tolkes som at nitratfronten i området er meget udviklet, og at nitratreduktionskapaciteten er begrænset. Det kan i øvrigt bemærkes, at der i øvelsesterrænet ved Finderup, som dog ligger udenfor OSD, findes en række boringer, som er filtersat 5-5 meter under grundvandsspejlet, der ligger i jern

22 sulfat- og methanzonen (type C og D). Det kan skyldes, at nitratbelastningen fra øvelsesterrænet er meget lille, samtidig med at sedimentets reduktionskapaciteten her større her i forhold til i OSD. I boring (undersøgelsesboring) ses den normale lagdeling af vandtyperne indtil det nederste filter, hvor vandtype C ligger under vandtype D. Sulfatkoncentrationen synes at adskille sig betydeligt i de to filtre, og da ionbalancerne stemmer, tolkes dette forhold som, at der er tale om særlige geologiske/kemiske forhold eller strømningsforhold omkring boringens nederste filtre. Vandtyper Ilt-zonen Nitrat-zonen Jern- og Sulfat- zonen Methan-zonen Ej tilstrækkelig analyseret 42, , , , , ,8 23, , Figur 1. Vandtypebestemmelse. Tallet angiver toppen filterdybde i meter under vandspejl. angiver at filtertoppen ikke kendes. 4.4 Nitrat og nitratfronten Nitratkoncentrationen over nitratfronten (i vandtype A og B) svinger meget. I ca. halvdelen af analyserne er nitratkoncentrationen over 25 mg/l, og i en fjerdedel af analyserne er grænseværdien overskredet med op til 3 % over grænseværdien. Nitratfrontens placering bestemmes typisk vha. målte nitratkoncentrationer, samt farvebeskrivelser i borerapporter. Farvebeskrivelser af sedimentet kan benyttes, da sedimenter over nitratfronten kan være rødlige pga. at de er oxiderede, mens de reducerede sedimenter under nitratfronten er grålige

23 I Mønsted området er der meget få borejournaler, der angiver en sikker placering af nitratfronten ud fra farveskift. Metoden kan ikke bruges i kalkboringer. Ud fra undersøgelsesboringerne i området kan nitratfronten dog bestemmes idet der foreligger oplysninger om farveskift i sedimentet. For undersøgelsesboringerne , og ligger nitratfronten hhv. 2, 2, og 9 mut. Nitratfronten er desuden vurderet ud fra nitratanalyser fra boringer som er filtersat i forskellige dybder under terræn. For de analyserede boringer viser et plot af nitratkoncentration mod filtertop (i m.u.t.), at nitratfronten kan nå helt ned til 45 mut., se Figur 11. I en bestemt dybde kan der være stor variation af nitratkoncentrationer, hvilket antyder, at nitratfronten ikke har en fast placering i forhold til terrænet. Nitratnedsivning over hele Mønsted området Filtertop (mut) Nitratkoncentration (mg/l) Figur 11. Nitratkoncentration i forhold til filterdybde under terræn. Af Figur 12 ses målte nitratkoncentrationer i hele modelområdet. I enkelt anlæg (private indvindinger) er der lavet en nitratanalyse. Observationer i disse boringer viser, at nitratfronten kan ligge i meget forskellige dybder selv ved boringer tæt på hinanden. Det har ikke været muligt at finde et mønster i nitratfrontens udbredelse. Af figuren ses, at der generelt findes høje nitratkoncentrationer centralt i OSD. Dog findes der lave værdier (2-5 mg/l) i boringer som ligger i plantageområdet

24 Nitrat-koncentration (mg/l) > til 15 5 til til 5 1 til 25 5 til 1 2 til 5 1 til 2-1 Ej analyseret Figur 12. Målte nitratkoncentrationer i modelområdet. Konklusionen må være, at skal man undgå høje nitratkoncentrationer skal man i områder hvor de primære grundvandsmagasiner består af smeltevandssand/morænesand bore dybere end 45 m.u.t.. I den nordlige del af OSD hvor geologien er præget af sand og kalk, og hvor der er få eller ingen lerdæklag er sedimenternes nitratreduktionskapacitet tvivlsom, men antageligvis lav. Det betyder, at man højst sandsynligt ikke kan bore sig ud af problemet med høje nitratkoncentrationer fordi der ikke er nogen nitratreduktionskapacitet tilbage i sedimenterne. Af Figur 13 og Figur 14 og ses den tidslige udvikling af nitratindholdet for Mønsted og Daugbjerg Vandværker. For Mønsted Vandværk viser analyserne, at nitrat var høj og stigende (fra 33 til 38 mg/l), mens sulfat var lav og faldende (2 til 23 mg/l). Det lave sulfatindhold sammenholdt med nitratkoncentrationerne antyder, at nitratreduktionskapaciteten fra pyrit er lav og evt. opbrugt. Desuden tyder de store ændringer på kort tid på at situationen er ustabil. Daugbjerg Vandværk har to boringer, og , begge boringer er filtersat i ca. samme niveau i samme kalkmagasin. I begge boringer er nitrat forhøjet, og sulfat er lav og evt. stigende. Der er nogen forskel i nitratkoncentrationen i de to boringer, det betyder, at de store udsving på rentvandskurven kan skyldes forskellige blandingsforhold mellem vand fra de to boringer. Efter 2 blev prøverne analyseret af et andet laboratorium. Det er sandsynligt, at vandværket desuden har foretaget ændringer i driften omkring år 2 eller at landbrugsdriften har ændret sig, som kan have bevirket, at nitratkoncentrationen er faldet, og både sulfat og nitrat synes at ligge på et nogenlunde stabilt niveau. Vandværkets tilstand er dog stadig meget kritisk

25 Mønsted Vandværk, Rentvand Koncentration (mg/l) Nitrat 1 Nitrat 2 Sulfat 1 Sulfat Årstal Figur 13. Nitrat- og sulfatudvikling for Mønsted Vandværk. Daugbjerg Vandværk, Rentvand Koncentration (mg/l) Nitrat 1 Nitrat 2 Sulfat 1 Sulfat Årstal Figur 14. Nitrat- og sulfatudvikling for Daugbjerg Vandværk

26 4.5 Nitratreduktion, ionbytning og forvitringsgrad Ionbytning sker typisk i lerlag, og høj ionbytning antages derfor at være en indikator på, at der er lerdæklag i oplandet til boringen. Lerdæklag kan have en beskyttende effekt overfor nitratnedsivningen. Forvitringsgraden er en parameter, der angiver, hvilke processer, der i øvrigt kan have fundet sted. Typisk falder høj forvitringsgrad sammen med at der sker betydelig oxidation af pyrit, og dermed reduktion af nitrat, i oplandet. Generelt i OSD ses høj forvitringsgrad (>1,4) sammenfaldende med lav ionbytning. Det antyder som forventet ud fra geologien, at der er tynde eller ingen lerdæklag, og usikker naturlig beskyttelse mod nitratnedsivning. Se Figur 16. Forvitringsgrad > 2 1,4 til 2 1,1 til 1,4 1 til 1,1,9 til 1,7 til,9 <.7 Ej tilstrækkelig analyseret Figur 15. Forvitringsgrad i analyserede boringer. I OSD er ionbytningsgraden lav af samme årsag som nævnt for forvitringsgraden, se Figur 16. Ionbytningsgraden er relativt høj (>1) i et område sydøst for Mønsted og ved undersøgelsesboringerne, hvor der desuden er forvitringsgrader < 1,4. Det antyder, at beskyttelsen overfor nitrat her er god, hvilket stemmer overens med, at der er fundet lave koncentrationer af nitrat. Der er ikke observeret dækkende lerlag i oplandet til disse boringer, hvor geologien overvejende består af smeltevandssand overlejret på tertiært kvartssand og glimmerler. Det kan betyde, at der i oplandet til boringerne sker nogen ionbytning og nitratreduktion i sandlagene, evt. delvist forårsaget af de tynde lerlag i sandet. Det er dog også en mulighed, at nitratbelastningen ikke har været så høj her som andre steder i området

27 Ionbytning > 2 1,5 til 2 1,3 til 1,5 1,1 til 1,3 1 til 1,1,9 til 1,7 til,9 <.7 Ej tilstrækkelig analyseret Figur 16. Ionbytning i analyserede boringer. 4.6 Sulfat Baggrundsværdien for sulfat i området er ca. 2 mg/l. Sulfat koncentrationen i området overstiger ikke 12 mg/l (grænseværdien er 25 mg/l), og sulfat er derfor ikke en begrænsende faktor for vandindvindingen. Af Figur 17 ses boringer hvor der er analyseret for sulfat. Sulfat er forhøjet i en stor del af analyserne. Det antyder, at der sker pyritoxidation med ilt eller nitrat. Det er ikke tegn på, at forhøjet sulfat skyldes residualt saltvand. I en del af boringerne med højt nitratindhold er sulfatindholdet lavt, hvilket antyder, at pyrit er opbrugt i oplandet til disse boringer. Desuden ses et par boringer med højt sulfatindhold og kun lidt nitrat, disse boringer er også nitratsårbare, da pyrit her kan være ved at være opbrugt. Det er meget sandsynligt, at nitratfronten vil blive ved med at udvikle sig, da pyritoxidation ikke synes at kunne følge med nitratbelastningen og derfor ikke har en tilstrækkeligt bremsende virkning på nedsivningen. De forhøjede sulfatindhold betyder, at der desuden bør være fokus på arsen og nikkel, som kan frigives ved pyritoxidation

28 Sulfat-koncentration (mg/l) 25 til 3 2 til til 2 15 til til 15 1 til til 1 5 til 75 2 til 5 1 til 2 til 1 Ej analyseret Figur 17. Boringer hvor der er analysret for sulfat. 4.7 Arsen Antallet af arsen analyser er meget begrænset i området (der er 26 analyser, hvilket svarer til, at der er analyseret for arsen i < 25 % af de foretagende vandanalyser). Grænseværdien for arsen, 5 µg/l, er overskredet betydeligt i 5 af analyserne, mens 7 analyser ligger over 1,5 µg/l. I undersøgelsesboringerne ( , og ), som er de eneste boringer med filtre i flere dybder, stiger arsen koncentrationen med dybden. Arsen koncentrationen er lavere i det nederste filter i boring end i det næstnederste filter, hvilket umiddelbart ikke passer med, at koncentrationen stiger med dybden. Vandtypebestemmelser viser dog, at vandet i det nederste filter er yngre end vandet i det næstnederste filter. Det tyder på, at der er komplicerede strømningsforhold, så det ikke er arsen koncentrationen der falder, men en helt anden vandmasse med et andet arsen indhold, der er analyseret. Særligt høje arsen koncentrationer (> 12 µg/l) er fundet i boring og i hhv mut og mut. Det kan ikke generelt siges, at arsen er høj i dybden, da koncentrationen afhænger af lokale forhold. Da koncentrationerne stedvist er meget høje, og arsen ikke kan afgrænses som et lokalt problem, kan arsen vise sig at være en begrænsende faktor for vandindvindingen i området, - særligt jo dybere der indvindes. Noget arsen kan dog fjernes ved vandbehandling

29 4.8 Nikkel Grænseværdien for nikkel er ikke overskredet i områdets analyser. 4.9 Saltvand Saltvandspåvirkning observeres som forhøjet koncentration af klorid. Baggrundsværdien for klorid i Danmark er typisk 2-5 mg/l. Ud fra vandanalyser hvor der er analyseret for klorid kan det konstateres at der ikke er problemer med saltvand i OSD. Ved boredybder større end 2 meter i den opskudte kalk i OSD må det der dog forventes at være residualt saltvand. 4.1 Pesticider Der er fundet pesticidspor i 11 boringer i området. I 9 af disse boringer er det BAM, der er fundet. Grænseværdien på,1 µg/l er overskredet i 4 boringer, se Figur 18. Mønsted Vandværk har siden slutningen af 9 erne haft problemer med pesticidforurening af BAM. Forureningen stammer højst sandsynligt pesticidbrug fra Mønsted Skole som ligger umiddelbart opstrøms vandværkets indvindingsboringer, og hvor der er fundet en kraftig forurening med BAM. Pesticidforurening af grundvandet synes generelt at være af lokale karakter, og skyldes sandsynligt uforsvarlig brug af giftstoffer i nærheden af de forurenede brønde og boringer. Sum af Pesticider ( µg/l) 1 til 1 5 til 1 1 til 5,5 til 1,1 til,5,1 til,1 <,1 Ej tilstrækkelig analyseret Mønsted Skole Figur 18. Sum af pesticidfund

30 5. Modelopstilling WaterTech A/S har opstillet den numeriske grundvandsmodel og indlæst data i den. Viborg Amt har leveret data til indlæsning i modellen. De leverede data fremgår af Tabel 2. Indlæsning og parametrisering af modellen fremgår af /2/. WaterTech A/S har ligeledes fremstillet et datasæt til validering af modellen. Boringerne til validering er udvalgt fra Viborg Amts GeoGIS database. Data indlæst i grundvandsmodel Modelafgrænsning med randbetingelser 3D geologisk model Kote for vandløbsbund Infiltrationsdata Indvindingsdata Beregnede T-værdier udfra renpumpninger Kalibreringsdata i form af synkronpejlede boringer og synkronvandføringsmålinger fra 23 Tabel 2. Data indlæst i grundvandsmodellen. 5.1 Modelafgrænsning Modelafgrænsningen fremgår af Figur 19. På baggrund af potentialekortet er modelområdet afgrænset, således at størsteparten af afgrænsningen følger grundvandsskel, hvor vandudvekslingen på tværs af randen kan antages forsvindende. Her benyttes nulflux rand. I sydvestlig retning mod Karup Å foregår der en betydelig grundvandsstrømning fra modelområdet. Her benyttes fastholdt trykrand i vandførende lag 1 og 3, således at strømningen ud af området styres af det fastsatte potentiale. I ådalen med Mønsted Å på kanten af den nordlige rand ved Stoholm kan det ikke udelukkes, at der foregår en betydelig grundvandsstrømning parallelt med vandløbet ud af modelområdet. For at tage højde for denne strømning modelleres randen her i lag 1 og 3 med fastholdt tryk. I de lavpermeable lag 2, 4, 5 (randnært) og 6 antages den horisontale strømning at være negligerbar, hvorved der benyttes noflow på hele modelafgrænsningen. Med henblik på at gøre justeringen af grundvandsudstrømningen smidig i kalibreringen specielt udstrømningen i ådalen benyttes MODFLOW s General Head Boundary package (GHB) frem for Constant Head package (CH). Ud over det fastsatte trykniveau specificeres i GHB-package yderligere en strømningsmodstand (konduktans), der gør kalibreringen af grundvandsudstrømningen smidig ved justering af denne strømningsmodstand /2/

31 Stoholm Sparkær Fastholdt trykniveau, kote 3 til til 3 5 til 1 Mønsted Ravnstrup Sjørup Figur 19. Valg af ydre rande /2/ 5.2 Randbetingelser Grønhøj Skelhøje Af indre rande i grundvandsmodellen indgår: Vandløb Alle indvindinger større end 5. m/år for perioden Infiltration Vandløb Vandløb som indgår i modellen fremgår af Figur 2 og bilag 3. I dele af amtsvandløb er der indmålt koter for vandløbsbundene. Det gælder for Mønsted Å, nord for Viborgvej, og opstrøms, indtil sammenløbet med Jordbro Å. På den strækning er der også indmålt vandspejlskote i vandløbet. I de resterende vandløb er vandløbsbundkoten aflæst fra et 4 cm-kort. Det gælder for Jordbro Å, Mønsted Bæk, Lånum Bæk, Præstegårdsbækken, Søgårdsgrøften og Elkærgrøften. Hydrografseparation af 3 vandføringsstationer viser, at af den totale gennemsnitlige afstrømning udgør grundvandsafstrømning (baseflow) %. Over året udgør drænafstrømingen derfor en

32 meget lille del af den samlede afstrømning specielt i sommerhalvåret som modellen skal kalibreres for. Drænafstrømningen simuleres derfor ikke i modellen. Afstrømningen i vandløbene modelleres udelukkende via MODFLOWs RIVER package. Vandløbene er delt op i 13 strækninger på baggrund af placering af vandføringsstationerne (hvor der i 23 er udført synkronvandføringsmålinger) og repræsenteres ved RIVER package. For hver strækning er specificeret modellag, vandspejl og bundkote, og der foreligger én observation af vandføringstilvækst. Konduktansen for hver strækning betragtes som en fri parameter, der fastsættes i kalibreringen. Der er således opstillet 13 frie parametre. Som startværdi er for alle strækninger benyttet 5e-4 m 2 /s, hvilket for en celle svarer til: et vandløb med en længde og bredde på 5 m henholdsvis 2 m tykkelsen af vandløbslækagelaget på,5 m med en hydraulisk ledningsevne på 2.5e-6 m/s (tørvepakke). Med opstillingen af RIVER-package er det vurderet, at udvekslingen med overfladerecipienter kan simuleres tilfredsstillende med grundvandsmodellen. Denne vurdering er understøttet af den udførte baseflow analyse af afstrømningen i modelområdet jf. ovenstående, som indikerer, at langt hovedparten af afstrømningen sker som grundvandsudsivning fra magasinerne /2/. Stoholm Sparkær Mønsted Ravnstrup Sjørup Grønhøj Vandløbsstrækninger 1 (13) 2 (67) 3 (9) 4 (116) 5 (17) 6 (47) 7 (15) 8 (86) 9 (98) 1 (81) 11 (14) 12 (28) 13 (19) Vandføringsstation Skelhøje Figur 2. Inddeling af RIVER celler i strækninger på baggrund af vandføringsstationer

33 5.2.2 Indvindinger Alle indvindinger der i perioden på et tidspunkt har indvundet mere end 5. m/år indgår i modellen /2/. Tabel og kort med angivelse af indvindingerne fremgår af bilag 4. Der er fremstillet 3 datasæt til henholdsvis kalibrering, validering og et scenarie: 23 indvinding (kalibrering) gennemsnit (validering) 1,25 x gennemsnit (scenarie) For hvert datasæt fremgår oplysninger omkring: boringsid x,y- placering filterlag mængde For hver indvindingslokalitet er udtrukket årlig aktuel oppumpningsmængde for samt tilknyttede boringer med informationer omkring placering, kote og filtersætning. Indvindingsboringer tilknyttes det modellag, hvori midtpunktet af det pågældende filterinterval træffes. I den forbindelse sammenkædes indvindingsboringen med lagopbygningen i grundvandsmodellen ud fra nærmeste cellemidtpunkt i grundvandsmodellen. I tilfælde af indvinding i lækagelag (lag 2 og 4) eller lag 6 revurderes placeringen i modellag i det enkelte tilfælde til nærmeste vandførende lag, da tildeling af indvinding til et lækagelag ikke bør forekomme. Denne procedure til subjektivt at bestemme indvindingslag er at foretrække frem for metoden med at indlæse filterintervaller direkte i modelbrugerfladen, som så udelukkende bestemmer indvindingslag på baggrund af filterintervaller uden skelen til aquifer eller lækage egenskaber. I bilag 5 er vist 14 indvindingsboringer, hvor lagplaceringen er justeret. I bilag 5 er ligeledes angivet en lokalitet, hvorfra der ikke foreligger boreoplysninger i GeoGisdatabasen. For denne enkeltindvinder benyttes indvindingsplacering lig den placering, der er angivet for lokaliteten. Indvindingen tilknyttes det lag i grundvandsmodellen, der vurderes at blive pumpet fra i nærliggende boringer. For boringer umiddelbart placeret i den nedre del af kalken (lag 6) justeres indvindingsplaceringen til udelukkende at foregå i den øverste del af kalken (lag 5), fordi sprækkeintensiteten og dermed indstrømningen til boringerne generelt er størst her. Efterfølgende beregnes for hver indvindingslokalitet gennemsnit af oppumpningsmængde for på baggrund af indberettede aktuelle mængder. På baggrund af databasens oplysninger omkring givne tilladelser vurderes for hver indvindingslokalitet om der har været oppumpning i hele perioden eller ej. Denne vurdering er ikke helt triviel, da enkelte lokaliteter har indvundet udenfor perioder med tilladelse. Derfor erklæres en indvinder kun for inaktiv, hvis der ikke er registreret aktuel oppumpning i perioder uden tilladelse. Ellers tildeles lokaliteten en gennemsnitlig indvinding. Der findes 55 indvindingslokaliteter i modelområdet med registreret indvinding større end 5 m 3 /år på et tidspunkt i perioden På bilag 4 ses placering af indvindingsboringer til hver indvindingslokalitet

34 På Figur 21 er de enkelte boringer fordelt på modellag. Som det fremgår indvindes der kun fra kalken fra 4 indvindingslokaliteter i eller nær OSD, hvor kalken er opskudt på grund af salthorsten. På de resterende indvindingslokaliteter indvindes fra kvartære sandlag; sanda (lag 3) eller sandb (lag 1). På bilag 4 er for alle 55 indvindingslokaliteter vist grafer over aktuelle og gennemsnitlige oppumpningsmængder for Stoholm Sparkær Mønsted Ravnstrup Sjørup Indvindingsboringer Indvinding på lag Figur 21. Indvindingsboringer fordelt på modellag. Grønhøj 1 Sandb (22) 3 Sanda (39) 5 Kalk (11) Skelhøje Datagrundlaget for kalibreringen er lig indvinding anno 23. Det er imidlertid ikke trivielt at vurdere gennemsnitsindvindingen til valideringen i de tilfælde, hvor en lokalitet ikke har været aktiv i hele perioden. I forbindelse med valideringen af grundvandsmodellen bør der være balance mellem indvunden mængde og den observation, der foreligger fra - eller tæt på lokaliteten til det givne pejletidspunkt. I de tilfælde vurderes subjektiv for hver lokalitet om den gennemsnitlige indvinding skal indgå i valideringen ved sammenhold med valideringspejlinger. Hvis der ikke indgår en pejling til validering, fordi der indgår en pejling fra lokaliteten til kalibrering, medtages indvindingen kun, hvis der er indvundet i 23. I bilag 6 er de indvindingslokaliteter, som ikke har været aktive gennem hele perioden opgjort sammen med valg af medtagelse og argument herfor

35 5.2.3 Infiltration Hedeselskabet har beregnet infiltrationen for hele Viborg Amt /6/. Infiltrationen i modelområdet ses i bilag 7. Infiltrationen er beregnet for et 5x5 meter grid. Den benyttede infiltration i modellen er en reduceret infiltration svarenden til 9% af middel for perioden , da modellen simulerer en sommersituation med reduceret infiltration. Til validering og scenarieberegninger er der ligeledes fremstillet datasæt for infiltrationen. Det er gjort for perioderne: Middel (valideringsdatasæt) 12 måneders minimumsinfiltration, marts 1995-februar måneders maksimumsinfiltration, februar 1999-januar 2 Som valideringsdatasæt er valgt middel idet observationsboringerne som benyttes til validering også beskriver en middelsituation. 12 måneders minimum og maksimum er valgt til scenarieberegninger for at simulere ekstremsituationer. I forbindelse med beregning af indvindingsoplande kan det benyttes til at afgrænse den forventede maksimale og mindste udbredelse af indvindingsoplandet. 5.3 Zonering af hydrauliske ledningsevner Som udgangspunkt til den hydrogeologiske parametrisering af vandførende lag foreligger et forholdsvis solidt grundlag af 13 prøvepumpningsobservationer af transmissivitet. Værdierne skal bruges som grundlag til udpegning af zoner med antaget konstante værdier af hydraulisk ledningsevne og som start zoneværdier i den følgende modelkalibrering. Princippet i zoneringen på baggrund af T-værdierne er kortfattet: T-værdier henføres til modellag på baggrund af filteroplysninger K-værdier estimeres ved forholdet mellem T-værdier og lagtykkelsen i nærmeste cellemidtpunkt Log1(K) interpoleres til et 25x25 meter grid ved kriging og variogramanalyse Gridværdierne af Log1(K) overføres til modelnettet ved at beregne gennemsnittet indenfor modelcellerne Indenfor de vandførende lag udføres en grov zonering af hydraulisk ledningsevne i høj, mellem og lav værdi Startværdier af hydraulisk ledningsevne beregnes på baggrund af gennemsnit af målte værdier indenfor zonerne I områder hvor de hydrogeologiske lavpermeable enheder (lag 2 og 4) reelt ikke eksisterer (fastsat til minimumstykkelse < 1 meter) fastsættes tykkelsen til 1 m, mens zoneparameteren ændres til: Lag 2: Zone i lag 3 Lag 4: Zone i lag 5 Viborg Amt har yderligere ønsket ændret lagzonering i området dækket af 2 udleverede polygoner: Polygon lerb: Zonering lig overliggende sandb Polygon lera: Zonering lig underliggende kalk

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Adresse: Gasse Nyvang 3 Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 22.

Adresse: Gasse Nyvang 3 Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 22. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0012 / 118048 Navn: Adresse: Gasse Nyvang 3 Kontaktperson: Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010 Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Redegørelse for Skive

Redegørelse for Skive Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere