Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven?
|
|
- Arne Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven? I Danmark er en af de største trusler for både vandsøkosystemer og terrestrisk natur for stor belastning med næringsstoffer. Det er grunden til, at en stor del af naturtyperne i de danske habitatområder ikke har gunstig bevaringsstatus. Ifølge de danske Vand- og Natura 2000 planer skal belastningen reguleres via husdyrloven. Det er bekymrende, fordi den måde husdyrloven forvaltes på ikke fører til reduktion i belastningen. Jens Pedersen & Margrethe K. Hejlskov Biodiversiteten i Danmark er faldende /1/. De tre største udfordringer for at stoppe tabet vurderes af 270 forskere og naturforvaltere, at være for høj næringsstofbelastning (eutrofiering), ødelagt hydrologi og mangel på plads /2/. Dette gælder også for habitatområderne, hvor en stor del af naturtyperne og arter omfattet af udpegningsgrundlaget p.t. ikke har gunstig bevaringsstatus /3/. Danmark har i forhold til både Vandrammedirektivet (Boks 1) og Habitatdirektivet (Boks 2) en særlig forpligtigelse til at passe på de naturtyper og arter, der er en del af habitatområdernes udpegningsgrundlag. De to direktiver er i Danmark implementeret via Miljømålsloven og Habitatbekendtgørelsen, der udmøntes ved udarbejdelse af Vand- og Natura 2000 planer og dertilhørende handleplaner. I forslag til de danske Vand- og Natura 2000 planer fremgår det, at reguleringen af fosforog kvælstofudledning til overfladevand og habitatområder skal reguleres via Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyr loven). I denne artikel vil vi undersøge om husdyrloven og måden den forvaltes på kan regulere fosfor- og kvælstofbelastningen i vandøkosystemer og habitatområder. Husdyrloven Tilladelse eller godkendelse til etablering, ud videlse eller ændring af husdyrbrug gives af kommunerne efter husdyrloven. Loven erstattede i 2007 regler om VVM for husdyrbrug og miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse og revurdering af husdyrbrug. Den er senest revideret med virkning fra Kommunerne skal ifølge loven bl.a. vurdere, om et husdyrbrug vil påvirke den omkringliggende natur negativt. Bestemmelser om beskyttelses niveauer for kvælstofafsætning (ammoniak) i naturområder og for fosforoverskud og nitratudvaskning til overfladevand er an givet i bilag 3(Boks 3) til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelsen). Vejledning til kommunerne om forvaltning af loven findes i Miljøstyrelsens digitale vejled ning (vejledningen). Ifølge vejledningen er en vigtig forudsætning for de fastlagte beskyttelsesniveauer, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige, men vil blive samlet på større og færre husdyrbrug. Det forudsættes ligeledes, at den generelle baggrundsbelastning med ammoniak vil falde. Kommunerne kan ifølge bilag 3 kun give afslag til et projekt i situationer, hvor det på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en på viselig biologisk ændring af naturtypen. Er dette ikke muligt og beskyttelsesniveauerne i bilag 3 er overholdt, skal kommunerne give til ladelse eller godkendelse også selvom der vil ske yderligere belastning af naturområdet. Direktivforpligtigelser Bilag 3 og vejledningen er således i modstrid med Habitatdirektivet, der tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet (Boks 2). Om et projekt er i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelsen, påhviler det kommunerne at vurdere på baggrund af en individuel og konkret vurdering. BOKS 1: Vandrammedirektivet Vandrammedirektivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af alt overfladevand (vandløb, søer, vådområder og kystvande) og grundvand. Direktivet tager udgangspunkt i vandløbsoplande med henblik på at sikre en helhedsorienterede beskyttelse og udnyttelse af såvel overfladevand som grundvand bl.a. ved, at: forebygge yderligere forringelser beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand beskytte og forbedre tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemer. Det gælder f.eks. for habitatnaturtyperne rigkær (7230) og tidvis våd eng (6410). Vandrammedirektivet stiller bindende mål om god økologisk tilstand i alt overfladevand og grundvand senest med udgangen af Direktivets krav om opnåelse af fastsatte miljømål er indarbejdet i Miljømålsloven og medfører, at der ikke må ske en øget direkte eller indirekte forurening af alt overfladevand og grundvand. 94 Vand & Jord
2 Tabel 1. Forvaltningspraksis blandt de 32 kommuner, der har flest ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring efter husdyrloven. Praksis er undersøgt som interview med nøglepersoner i hver kommune december januar Der er fulgt op på undersøgelsen i juni 2011 med 11 repræsentative kommuner. * angiver 2011 data. Svar er angivet som %. Svar Foretager egne beregninger Anvender IT-systemets beregning af højeste afsætning IT-ansøgning checkes for beregnings- og indtastningsfejl Ser på total N-påvirkning af Natura 2000 område Stiller krav til merbelastning på 0,0 kg N/ha per år i Natura 2000 områder *Følger udelukkende Miljøstyrelsens vejledning i forhold til beskyttelsesniveau Ja 52,0 62,5 72,0 4,3 40,9 100,0 Nej 48,0 33,3 20,0 82,6 54,5 0,0 Endvidere gælder, at husdyrloven arbejder med generelle beskyttelsesniveauer, der ikke er fastsat ud fra bevaringsmålsætningerne for det enkelte habitatområde. En generaliseret vurdering ud fra det generelle beskyttelsesniveau opfylder ikke habitatdirektivets krav om, at det objektivt og på baggrund af bedst videnskabelige viden skal kunne udelukkes, at et projekt, alene eller i forbindelse med andre projekter, indebærer en væsentlig påvirkning på et habitatområde /4/. Det kan så ledes ikke alene på grund af overholdelse af beskyttelsesniveauet antages, at der ikke vil være en negativ påvirkning, og at det dermed ikke er nødvendigt at foretage en konsekvensvurdering. Så når det understreges i husdyrbekendtgørelsens bilag 3 og vejledningen, at det kun vil være helt undtagelsesvist, at habitatforpligtelserne ikke er opfyldt, når det generelle beskyttelsesniveau er opfyldt, så er det ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet. I forhold til udvaskning af fosfor og nitrat til overfladevand fokuserer husdyrloven udelukkende på kvælstoffølsomme habitatområder (Boks 3). Husdyrloven forholder sig således ikke til vådområder som rigkær og tidvis våd enge, der findes langs med na turlige vandløb, og er direkte afhængig af vandøkosystemer. Vandrammedirektivet stiller krav om at tilstanden af disse naturtyper ikke må forringes direkte eller indirekte (Boks 1). De ovennævnte forhold er centrale eksempler på, at husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning ikke på til strækkelig vis har indarbejdet beskyttelsesniveauer og målsætning fra Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. I de tilfælde dansk lovgivning ikke på tilstrækkelig måde har indarbejdet beskyttelsesniveauer og målsætninger fra Vandrammedirek tivet og Habitatdirektivet har Kom munerne pligt til at overholde EU-direktiverne /4/. Forvaltning af husdyrloven Vi har i januar 2009 foretaget en undersøgelse af forvaltningspraksis hos de 32 kommuner, der har flest ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug (Tabel 1). Undersøgelsen viser, at omkring 40 % af kommunerne i 2009 stillede krav om en merbelastning på 0,0 kg N /ha per år, mens kun 4 % vurderede i forhold til den totale belastning fra en etablering, udvidelse eller ændring til habitatområder, hvor naturtypens tålegrænse allerede er overskredet. I en opfølgende rundspørge i 2011 var der ingen kommuner, som stiller krav om en total N-belastning på 0,0 kg N/ha per år (Tabel 1). Alle kommuner følger nu udelukkende vejledningen. Tilladelser og/eller godkendelser gives således alene med baggrund i beskyttelsesniveauet angivet i bilag 3 (Boks 3). Det betyder, at en afsætning på 0,2-0,7 kg N/ha per år vurderes ikke at påvirke naturtypen negativt, selvom naturtyper har ugunstig bevaringsstatus og tålegrænsen allerede er overskredet ved den generelle baggrundsbelastning. Der er konkrete eksempler på, at denne praksis i forbindelse med tilladelse eller godkendelse af 8 husdyrbrug, der grænser op til det kvælstoffølsomme habi tatområde H5, vil medføre en yderligere belastning af habitatområdet på mindst 4,1 kg N/ha per år. Vejledningen fastlægger, at det kun er beregningsmodellen i IT-ansøgningssystemet, der kan anvendes til beregning af kvælstofafsætning i naturområder. Modellen finder selv naturområder indenfor 1000 meter fra husdyrbruget, mens ansøger indtaster information om landskabets karakter, der har stor betydning for afsætningen af kvælstof, da af sætningen er størst i naturtyper med ru over flade. Næsten halvdelen af kommunerne (48 %) anvender de naturområder ansøgnings systemet har valgt, men et flertal af kommunerne (52 %) beregner imidlertid selv afsæt ningen i de naturområder, de finder re levante (Tabel 1). Omkring 63 % af kommunerne anvender dog ansøgningssystemets beregning af højeste N-afsætning i naturområder som vurderingsgrundlag om negativ påvirkning. En relativ stor del af kommunerne (20 %) stoler så meget på ansøger og IT-ansøg BOKS 2: Habitatdirektivet Habitatdirektivet har til formål at sikre biodiversiteten ved at bevare specielt udpegede naturtyper samt vilde dyr og planter, der har fællesskabsbetydning indenfor EU. Habitatdirektivet omfatter tre bilag, der direkte vedrører beskyttelse af naturtyper og arter: Bilag I og II, der omfatter naturtyper og arter, hvis beskyttelse kræver udpegning af særlige bevaringsområder (habitatområder), og Bilag IV, der omfatter dyre- og plantearter, som kræver streng beskyttelse (bilag IV-arter). Beskyttelsen indebærer, at der ikke kan gives tilladelse eller godkendelse til et projekt som i sig selv eller i forbindelse med andre projekter, vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for naturtyper og arter omfattet af bilag I og II samt arter omfattet af bilag IV. Kan det ikke på baggrund af en konkret individuel vurdering og objektive kriterier udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil have negativ påvirkning på naturtyper og arter omfattet af bilag I og II samt arter omfattet af bilag IV, skal der foretages en konsekvensvurdering. Der kan således kun meddeles tilladelse eller godkendelse til et projekt, hvis der er opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på integriteten af naturtyper og arter omfattet af bilag I og II samt arter omfattet af bilag IV dvs. at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger /13/. 18. årgang nr. 3, september
3 ningssystemet, at de ikke tjekker de indberettede data for fejl. Natur- og Miljøklagenævnsafgørelser Natur- og Miljøklagenævnet har i forhold til luftbåren kvælstofafsætning i habitatområder fastlagt følgende praksis: Det påhviler kommunerne, at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med forpligtigelserne i Vandramme- og Habitatdirektivet. Og der kan kun meddeles godkendelse til et projekt, hvis det ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen er opnået vished for, at projektet ikke har skadelig virkning på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Der kan således efter nævnets opfattelse ik ke gives godkendelse alene med den begrundelse at beskyttelsesniveauet i bilag 3 er overholdt. I forhold til udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet har Natur- og Miljøklagenævnet i deres afgørelser fulgt den praksis, at i vandoplande, der ikke har god økologisk tilstand bl.a. på grund af eutrofiering, vil enhver yderligere tilførsel af næringsstof forringe mulighe derne for at opnå god økologisk tilstand og bidrage til, at området fjerner sig fra målsætningen. Nævnet har ligeledes som fast praksis fundet det som utilstrækkelig dokumentation for manglende negativ påvirkning, udelukken de at henvise til, at det generelle beskyttelsesniveau i bilag 3 er overholdt. Natur- og Miljøklagenævnet finder dog, at retningslinjerne i vejledningen er tilstrækkelig dokumentation for, at et projekt ikke påvirker vandområder negativt. Det gælder, når følgende afskæringskriterier er opfyldt: 1) antallet af dyreenheder (DE) i projektets opland ikke er steget siden 1. januar ) udvaskningen fra projektet er < 5 % af den samlede udvaskning til vandområdet (<1 % for særlig følsomme vandområder). Overholdelse af ovennævnte retningslinjer vil ifølge vores regneeksempel (Tabel 2) medføre, at der vil ske en stigende belastning af vandområder. Eksemplet viser, at der er en stigning i udledningen på kg N/år og i antallet af DE på 7 %. Udviklingen af DE i vandoplandene opdateres en gang om året. Det er derfor ikke muligt i sagsbehandlingen af hvert enkelt projekt, at vurdere om der i løbet af året sker en stigning i antallet af DE i. I et notat til vejledningen understreger Miljøstyrelsen, at en stigning < 5 % i antallet af DE i ikke er problematisk i forhold til habitatdirektivet. I Ringkøbing Fjord og Grå Dyb er stigningen fra BOKS 3: Beskyttelsesniveauer Bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven fastlægger beskyttelsesniveauet i forhold til afsætning af ammoniak i naturområder, fosforoverskud og nitrat udvaskning fra udbringningsarealer. Naturområderne er inddelt i kategori 1, 2 og 3 natur. Hvor kategori 1 omfatter kvælstoffølsomme naturtyper og arter omfattet af habitatsdirektivets bilag 1 og 2. Kategori 2 og 3 omfatter hhv. særlig følsom natur og naturtyper omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Til kategori 1 og 2 natur stilles krav til totalbelastningen fra husdyrbruget, mens der til kategori 3 stilles krav til merbelastningen. Beskyttelsesniveau for ammoniakafsætning i kvælstoffølsomme habitatnaturtyper indenfor habitatområder: Total afsætning for eksisterende og ansøgt drift (kg N/ha per år) Antal husdyrbrug i nærheden 0,2 >1 0,4 1 0,7 0 I forhold til fosforoverskud stilles der kun krav til udbringningsarealer i oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastede med fosfor. I vurdering indgår husdyrbrugets fosfortal (Pt) og jordbundstype. Men, kan der dokumenteres fosforbalance stilles der ikke krav uanset husdyrbrugets Pt. Er Pt 4,0-6,0 stilles der på drænede lerjord krav, hvis forforoverskuddet > 4 kg P/ha per år. For lavbundsarealer stilles der krav, hvis fosforoverskuddet > 2 kg P/ha per år. I forhold til nitratudvaskning stille der kun krav til udbringningsarealer der afvander til sårbare Natura 2000 områder. Kravet er et lavere antal DE/ha end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Vurdering om negativ påvirkning følger vejledningen. hhv. 2,5 og 3,4 % (Tabel 3). Antages det, at den gennemsnitlige udvaskning er 21,3 kg N/ DE per år, har det alt andet lige medført en øget N-belastning på omkring kg N/ år og kg N/år for hhv. Ringkøbing Fjord og Grå Dyb. Nye godkendelser vil kunne gives i 2011, da stigningen i DE fra er < 5 %. Det vil medføre øget belastning af vandområderne, og vores eksempel viser, at der kan ske kumulerede stigninger på > 5 % i DE selvom vejledning er overholdt. Det er problematisk, da en DMU rapport konkluderer, at enhver stigning i kvælstoftilførslen til fjordområde vil påvirke Figur 1. Ændring i kvælstogafsætning (N) fra 2007 til 2009 i Hjørring Kommune. N-afsætningen er beregnet af DMU i 1*1 km kvadrater. I Hjørring Kommune, hvor der er 1023 kvadrater, er den gennemsnitlige afsætning fra 2007 til 2009 steget med 2,9 kg N/ha per år. 96 Vand & Jord
4 Tabel 2. Regneeksempel der viser udviklingen i den samlede kvælstofbelastning i et marint habitatområde, hvis Miljøstyrelsens vejledning følges. Eksemplet tager udgangspunkt i Skagerrak/Vesterhavet med belastning og antal DE for 2010 (Tabel 3). I eksemplet udvider 5 husdyrbrug (H1, H2 osv.). Kilde Eksisterende påvirkning Andel af samlede belastning % området i negativ retning og fjerne området fra målet om god økologisk tilstand /5/. Udvidelse Ny påvirkning Ny andel af samlede belastning % H , ,3 H , ,0 H , ,4 H , ,6 H , ,4 Resterende husdyrbrug i Samlede udledning fra Samlede antal DE i , , , , Forudsætninger og belastningsniveau Forudsætningen om, at antallet af DE ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug er tilsyneladende opfyldt i perioden (Tabel 3). Men, som vores regneeksempel viser, reducerer det ikke nødvendigvis udvaskningen. Forudsætningen om at den luftbårne kvælstofbelastning vil reduceres, fordi ammoniakemissionen reduceres som følge af tiltagene i husdyrloven, lader ikke til at være slået igennem i perioden I denne periode er den generelle baggrundsbelastning i Danmark gennemsnitlig steget 1,5 kg N/ha per år (range -0,3 2,8), mens den i Hjørring Kommune er steget med 2,9 kg N/ha per år (Fig. 1). I perioden er der i Hjørring Kommune givet tilladelse eller godkendelse til 143 husdyrbrug, som til sammen har fået en merbelastning på kg N/år. Det svarer til en stigning på 2,4 kg N/ha per år. Der er i perioden givet tilladelse eller godkendelse til udvidelse med DE. Men, som det fremgår af tabel 3 er der sket en tilsvarende reduktion på andre husdyrbrug således, at det samlede antal DE næsten er konstant. En årsag til den observerede stigning i kvælstofafsætning kan være metrologiske forhold, som spiller en stor rolle for afsætningen. Men de metrologiske forhold i 2009 afviger ikke væsentligt for perioden /6/. Endvidere svarer den godkendte merbelastning i Hjørring Kommune i størrelsesorden til stigningen i den generelle baggrundsbelastning for kommunen. Hjørring Kommune er her anvendt som eksempel. Kommunen adskiller sig i denne sammenhæng ikke væsentligt fra andre kommuner, da den generelle baggrundsbelastning med kvælstof varierer både regionalt og inden for den enkelte kommune /6/. Udviklingen i antallet af DE indenfor de enkelte vandoplande varierer ligeledes både mellem oplande og år (Tabel 3). Det kan derfor ikke udelukkes at stigningen i den generelle baggrundsbelastning kan forklares ud fra den godkendte merbelastning i perioden. Der vil derfor være regionale forskelle i forhold til effekten i form af øget eutrofiering. Påvirkning af naturtyper Eutrofiering favoriserer arter med hurtig vækst og udsætter arter med langsom vækst for hård konkurrence. Typisk vil de næringsstoffølsomme arter forsvinde og få hurtigt voksende arter bliver dominerende. Når de følsomme arter forsvinder, påvirkes også andre led i økosystemet. De næringsfattige økosystemer vil derfor ændre karakter og forsvinde efterhånden. Denne negative effekt af eutrofieringen er tæt ved at være irreversibel /7/. Der er fastsat empiriske tålegrænser for kvælstof- og fosforbelastning for en række naturtyper. De mest kvælstoffølsomme overdrev har f.eks. en tålegrænse på kg N/ha per år, vådområder som rigkær og tidvis våd enge findes langs de naturlige vandløb, men mangler når total fosforindholdet i vandløbsvandet oversiger µg/l /8/. I søer sker der en gradvis ændring i den økologiske tilstand ved øget fosforbelastning. Det vurderes, at fosforindholdet i søen ikke må overstige hhv. 25 og 50 µg/l i dybe søer (> 3 m dybe) og lavvandede søer, hvis der skal opretholdes god økologisk tilstand /9/. For overdrev og andre kvælstoffølsomme naturtyper er det påvist, at selv ved lav kvælstofbelastning er der tydelig sammenhæng mellem tab af plantearter og kvælstofbelastning /10/. Det er vist, at der sker et signifikant tab af arter når belastningen er over 10 kg N/ ha per år. I forhold til danske naturtyper er det vist, at der sker et fald i artsrigdommen allerede ved en belastning på omkring 5 kg N/ ha per år /11/. Der er således kraftig indikation for at der sker tab af arter og/eller artsrigdom ved belastninger under den nedre tålegrænse for en række kvælstoffølsomme naturtyper. Den generelle baggrundsbelastning med atmosfærisk kvælstof i 2009 var gennemsnitlig hhv. 8,0 og 14,8 kg N/ha per år for de danske farvande og landområder /6/. Den generelle baggrundsbelastning ligger således over eller på niveau med tålegrænsen for de følsomme naturtyper som højmoser, lobeliesøer, heder og overdrev. Baggrundsbelastning med kvælstof er ligeledes et problem for de danske fjorde og kystvande, da næsten 90 % p.t. ikke opfylder Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. En af hovedårsagerne til dette er eutrofiering. Fosforkoncentrationen i søer og vandløb var i 2009 gennemsnitlig hhv. 82 og µg/l for søer og vandløb /12/. Fosforkoncentrationen er således over koncentrationen for god økologisk tilstand, og har et niveau, hvor de våde habitatnaturtyper rigkær og tidvis våd enge forringes eller forsvinder. Konklusion Husdyrloven og måden den forvaltes på vil sandsynligvis medføre forringelse af udpegningsgrundlaget i en række habitatområder og tilstanden i vandmiljøet. Dermed også medvirke til forsat forringelse af biodiversiteten i Danmark. Husdyrloven med tilhørende bekendtgørel se og vejledning løfter ikke krav og målsætninger i Vandrammedirektivet, og er på centrale områder i modstrid med Habitat direktivet. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er det en vigtig forudsætning for det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand, at den samlede husdyrproduktion ikke forventes at stige. Det forudsættes ligeledes, at den generelle baggrundsbelastning falder. Disse forudsætninger er kun 18. årgang nr. 3, september
5 Tabel 3. Udvikling i antal dyreenheder (DE) i perioden for tre udvalgte vandoplande. Data stammer fra Miljøstyrelsen Skagerrak/ Vesterhavet (DE) delvis opfyldt eftersom, der er sket en stigning i den generelle baggrundsbelastning og i antallet af DE i flere deloplande. Den praktiske forvaltning af loven følger Miljøstyrelsens vejledning, og er derfor i modstrid med direktiverne. Udvikling i ammoniakemission og antallet af DE viser, at der er relativt store regionale forskelle. Husdyrloven skal derfor i større omfang tage højde for de regionale forskelle, hvis den skal bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus ved at reducere fosfor- og kvælstofbelastningen i vores følsomme naturtyper. Referencer /1/ Ejrnæs, R., Wieberg-Larsen, P., Holm, T. E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L. W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M. D. D., Søndergaard, M., Hansen, A. S., Lundsteen, S., Baattrup- Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P. H., Simonsen, V., Hasler, B., & Levin, G Danmarks biodiversitet 2010 status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. dmu.dk/pub/fr815.pdf /2/ Ejrnæs R. & Nygaard B Danmarks biodiversitet. Vand og Jord, 18 (2): Ringkøbing Fjord (DE) Grå Dyb (DE) /3/ /4/ Stoltenborg, T. B Betydningen af habitatdirektivets artikel, stk. 3 på husdyrbrugsområdet problembarn eller miskendt? Ph.D.-afhandling, Juridisk Institut. /5/Markager, S., Carstensen, J. krause-jensen; D., Windolf, J. & Timmermann, K Effekter af øget kvælstoftilførsel på miljøet i danske fjorde. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. www2.dmu.dk/pub/fr787.pdf /6/ Ellermann, T., Andersen, H. V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies; C., Grundhal, L. & Geels, C Atmosfærisk deposition 2009 NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. /7/ Ejrnæs, R Tålegrænser, beskyttelsesniveauer og proportionalitet. Resume Plantekongressen f83b885}&download=true /8/ Baattrup-Pedersen, A., Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Larsen, S Implementering af Vandrammedirektivet overser naturen i ådalene. Vand og Jord, 18 (2): /9/ Nielsen, K., Søndergaard, M. & Friberg, N God miljøkvalitet i søer og vandløb. Aktuel Naturvidenskab, 1: /10/ Clark, C. M. & Tilman, D Loss of plant species after chronic low-level nitrogen deposition to prairie grasslands. Nature, 451: /11/ Damgaard, C., Jensen, L., Frohn, L. M., Borchsenius, F., Nielsen, K. E., Ejrnæs, R. & Stevens, C. J The effect of nitrogen deposition on the species richness of acid grasslands in Denmark: A comparison with a study performed on a European scale. Environmental Pollution, 159: /12/ Jensen, P. N., Boutrup, S., vand der Bijl, L., Svendsen, L. M., Grant; R., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D. L. J., Hjorth, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K Vandmiljø og natur NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet. FR806.pdf /13/ Anker, T. H Miljøklagenævnets praksis efter lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug. MAD, 1501: 1-9. Jens Pedersen, biolog, Ph.D., er naturmedarbejder i Team Vand & Jord, Hjørring Kommune. Ansvarlig for implementering af vandplanerne i Hjørring Kommune. jensogjane@mail.tele.dk Margrethe K. Hejlskov, Skov- og Landskabsingeniør, er naturmedarbejder i Team Byggeri & Natur, Hjørring Kommune. Ansvarlig for implementering af Natura 2000 planerne i Hjørring Kommune. mhejlskov@hotmail.com Salpeter Salpeter har læst synspunktet. Han tænkte, at når godsejere skal have erstatning fordi det regner, så bliver det næste måske, at de også skal have erstatning, når vinden ikke blæser nok til at deres vindmøller kan løbe rundt. 98 Vand & Jord
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereNotat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING
J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereNotat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne
Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under
Læs mereBilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009
Notits Erhverv J.nr. Ref. LOG & HKJ Den 6. juli 2009 Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 Miljøklagenævnet henviser i en række afgørelser
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereHjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereVand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning
Husdyrgodkendelser Vand- og Natura 2000 planerne Procedurekrav Den supplerende vejledning Et eksempel Vand & Natura 2000 områdere Den danske model Iværksættelse af en bindende, rullende planlægning for
Læs mereEffekt af rand- og bufferzoner langs naturområder
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad
Læs mereNordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA
Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA 13.04.2007 Notat omkring problemstillinger i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura2000)
Læs mereMiljøstyrelsens udkast til vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug
NOTAT Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.17.00-P17-46-09 Ref.: Bjarke Jensen Direkte tlf. 97 11 36
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereVurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet
NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereNotat. Baggrundsnotat og ordforklaring. - vedr. vurdering af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug og arealer.
Baggrundsnotat og ordforklaring Notat - vedr. vurdering af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug og arealer Udarbejdet af: Jacob Sterup & Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 25-09-2007 Sagsid.: 09.17.00-P19-71-07
Læs mereTil Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts Den 11. februar Natur og Miljø
Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts 2011 Den 11. februar 2011 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Status 31. december 2010 Byrådet besluttede den 24. september 2008, at
Læs mereAMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereNotat. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen. Dato: Sagsid.: P Version nr.: 1
Notat Bruttoliste med forslag til vedtagelsestekster til ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrproduktion på Horne Strandvej 7, 5600 Faaborg med tilhørende udbringningsarealer. Udarbejdet af: Elisabeth
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereKonsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO
Konsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Læs mere21-8. Odense Kommune
Udbringningsarealer Beskyttede naturområder ( 3) 00 Mose Stalde Gyllebeholder Sø Eng Overdrev Kommunegrænse Internationalt beskyttet natur EF-Habitatområde 1800 1800 meter meter 360 360 meter meter Strandeng
Læs mereTillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af husdyrbrug
TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af husdyrbrug Grønnevej 11/13 8500 Grenaa Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereByrådet. Beslutningsprotokol
Byrådet Beslutningsprotokol Dato: 02. juli 2009 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 19:00-20:15 Mikael Klitgaard, Formand (V) Jens Arne Hedegaard (V) Hans Christian Holst (V) Jens Fjendbo
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereBILAG 1. Situationsplan 2. Diverse afstande 3. Ledningsplan 4. Udløbspunkt, overfladevand 5. Plantegning 6. Gyllekøling, kort 7. Gyllekøling, beregning 8. BAT-niveau 9a Landskabsvurdering 9b Beplantning
Læs mereGrødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.
Hjørring Kommune Miljøcenter Ålborg Miljø og naturkontoret Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hirtshals, den 11-03-2010 Sagsnr.:
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereBilag 2 2/50
Bilag 1 1/50 Bilag 2 2/50 Bilag 3 3/50 Bilag 4 4/50 5/50 Bilag 5 6/50 Bilag 6 7/50 Bilag 7 8/50 Bilag 8 9/50 10/50 Bilag 9 11/50 Bilag 10 12/50 13/50 Bilag 11 14/50 15/50 16/50 17/50 Bilag 12 18/50 19/50
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne
Læs mereTilladelse til vandindvinding
Jan Larsen Valbyvej 57 3200 Helsinge Sag: 13.02.01-P19-4-18 8. november 2018 Tilladelse til vandindvinding Der er søgt om tilladelse til fortsat indvinding af 14.000 m 3 grundvand årligt til markvanding
Læs mereAFGØRELSE i sag om 16-godkendelse af bedrift på Avnøvej 15 i Vordingborg Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. november 2015 J.nr.: NMK-133-00154 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om 16-godkendelse af bedrift på Avnøvej 15 i Vordingborg
Læs mereUdfordringer ved regulering af afgasset biomasse efter VVM-reglerne og husdyrbrugsloven
Udfordringer ved regulering af afgasset biomasse efter VVM-reglerne og husdyrbrugsloven Eva Folke, Tønder Kommune www.toender.dk 1 Biogasprojekter i Tønder Kommune og nabokommuner www.toender.dk 2 Udfordringer
Læs mereAfgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på ejendommen Øxenhaverne 12 i Faaborg Kommune i Fyns Amt
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. januar 2005 J.nr.: 03-33/420-0225 ssc Afgørelse i sagen
Læs mereMiljøgodkendelse af udbringningsarealer. Mosevej 2, 4653 Karise. Efter 16 i husdyrgodkendelsesloven
Miljøgodkendelse af udbringningsarealer Mosevej 2, 4653 Karise Efter 16 i husdyrgodkendelsesloven ANSØGER: Gunner Meiner Pedersen MYNDIGHED: Faxe Kommune Ejendomsoplysninger: Mosevej 2 Natur og Miljø 4653
Læs mereJ O U R N A L N R. : / 2 19 S A G S B E H A N D L E R : I M S O E
Statsforvaltningens udtalelse af 28. januar 2011 til et byrådsmedlem: 28-01- 2011 Vedr.: Klage over Nordfyns Kommunes administration af natur i landbrugssager: Du har den 26. maj 2007 klaget til Statsforvaltningen
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereFremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereNaturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Læs mereBaggrundsnotat til politik og grundlag for administration ved miljøvurderinger efter husdyrlovens bestemmelser
15. december 2008 Sagsnr.: 08/2143 Baggrundsnotat til politik og grundlag for administration ved miljøvurderinger efter husdyrlovens bestemmelser 1. Indledning og formål... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1 Husdyrloven...
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov (Natura 2000-område nr. 47). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt
Læs mereTillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af husdyrbrugsproduktionen
Tillæg nr. 2 til 11 miljøgodkendelse af husdyrbrug i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12/2006. Virksomhedens navn: Brøsbjergvej 17 Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereMiljøgodkendelse af arealer
Miljøgodkendelse efter 16 i Husdyrgodkendelsesloven Miljøgodkendelse af arealer Sven Andersen Godthåbsvej 4, 4660 Store Heddinge Godkendelsesdato 19. januar 2017 Teknik & Miljø Indhold... Fejl! Bogmærke
Læs mereMiljøgodkendelse. af udspredningsarealer tilhørende Saltoftevej 3, 4295 Stenlille
af udspredningsarealer tilhørende Saltoftevej 3, 4295 Stenlille 16 Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Dato for gyldighed 19. september 2016 Teknik, Miljø og Drift Rådhusvej
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereNotat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.
Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1 Indledning Almindelig markdrift og udbringning af
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereUdvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup
Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer.
Notat Ansøgning om miljøgodkendelse af svineproduktion på Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, med tilhørende udbringningsarealer Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 27-02-2008 Sagsid.: 09.02.15-P19-39-07
Læs mereMiljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.
Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne
Læs mereVejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven
Notat Erhverv J.nr. MST-1240-00281 Ref. LOG Den 24. juni 2010 Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Natura 2000-område nr. 114). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereNy revideret 46-udtalelse Horsbølvej 5, 7200 Grindsted
Billund Kommune, Teknik og Miljø Att. Mette Hammershøj Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 7994 6800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Ny revideret 46-udtalelse
Læs mereNATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune
NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereBillund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
1 - TM-Landbrug-Høringssvar til anden kommune vedr. mi Billund kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Mette Hammershøj 2. januar 2017 Side 1 af 7 J. nr.: 09.17.00-P19-73-16 Vurdering af udbringningsarealer
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mere2/54
Bilag 1 1/54 2/54 Bilag 2 3/54 Bilag 3 4/54 5/54 Bilag 4 6/54 7/54 Bilag 5 8/54 9/54 Bilag 6 10/54 Bilag 7 11/54 12/54 Bilag 8 13/54 Bilag 9 14/54 15/54 16/54 17/54 Bilag 10 18/54 19/54 Bilag 11 20/54
Læs mereMiljøgodkendelse af udspredningsarealer
TEKNIK OG MILJØ Miljøgodkendelse af udspredningsarealer Tilhørende Peter Christensen Lindegårdsvej 4 8950 Ørsted Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Miljøgodkendelse
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereProduktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste.
Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 56 09 HANDEL MED HESTE JOHN BYRIALSEN Vievej 24 8832 Skals virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk 10 tilladelse til etablering/lovliggørelse
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereDen findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:
Læs mereAnsøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.
Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mere