riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

Transkript

1 riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

2 Kortbilag KORT 1 Lønborg Hede med markering af de tydelige spor og dybe hulveje fra den vestjyske oksevej. Op til heden ligger den gamle frugtplantage på Brosbølgård. Ved kortlægning kan området gøres tilgængeligt for friluftsoplevelser. KORT 2 Forslag til kortlægning af egnet ridesti i området omkring Sønder Vium og Galgebjerg

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Ringkøbing-Skjern Kommune.4 Forslag til fremme af friluftsliv i kommunen...6 Friluftsliv i Region Midtjylland...12 Friluftsrådets generelle politik...13 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse i Midtvestjylland vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette friluftsoplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland Ringkøbing-Skjern Kommune er karakteriseret ved store rekreative arealer i form af fjorde og søer, vandløb med brede ådale samt skove, heder og åbent land, som tilsammen danner et rigt varieret landskab. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse er Kreds Midtvestjylland, som dækker 3 kommuner: Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Friluftsrådets medlemsorganisationer udpeger repræsentanter i hver af Friluftsrådets kredse, og disse repræsentanter vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse for Kreds Midtvestjylland ønsker med dette friluftsoplæg at pege på de oplagte udviklingsmuligheder, der findes i Ringkøbing-Skjern Kommune, og ønsker samtidig at påpege forpligtelser til tværkommunal tænkning, der også er en følge af strukturreformen. Blandt andet må forvaltningen af søer og vandløb nødvendigvis ske i samarbejde med nabokommuner, og ligeledes er det nødvendigt at se på tværkommunale sammenhængende stisystemer af alle typer. Friluftsrådet ser kommunens grønne råd som et vigtigt inspirationsforum for politikerne og som rådgiver i forbindelse med naturforvaltning, herunder behandling af ansøgninger om grønne partnerskaber. Med dette kommunale friluftsoplæg håber Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland på et fortsat godt samarbejde med kommunen i forskellige fora og i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning. Med venlig hilsen og god læselyst Kredsbestyrelsen i Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland 3 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

6 Vision for friluftsliv i Ringkøbing-Skjern Kommune Friluftsrådets bestyrelse i Kreds Midtvestjylland har et stort ønske om, at der skabes flere og bedre muligheder for friluftsliv i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor har kredsbestyrelsen opstillet en vision for friluftsliv i kommunen. Visionen består af følgende 4 målsætninger: 1) Kommunen formulerer en friluftspolitik, der integreres i alle relevante forvaltninger Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. 2) Der skal være bedre muligheder for friluftsliv i kommunens naturområder Bedre og bredere muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme og er samtidig med til at gøre kommunen attraktiv for kommunens borgere. 3) Friluftsliv og naturværdier vil gøre kommunen attraktiv for bosætning Vi har en unik natur, og vi bør derfor satse på, at befolkningen i højere grad får mulighed for at opleve de naturværdier, som vi har. Samtidig bør vi styrke bosætningen i de mange små samfund såvel som i de større byer. I den forbindelse er det meget vigtigt, at der er gode og tydelige adgangsforhold fra byer og landsbyer til naturområderne, og at stierne for vandrere, cyklister og ryttere er sammenhængende og også går på tværs af kommunegrænserne. Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 4

7 4) Friluftsliv og turisme vil i endnu højere grad blive betydelige erhverv i kommunen En sidegevinst ved at give kommunens borgere bedre muligheder for friluftsliv er, at det vil give vores mange feriegæster indhold under deres ophold i vores område. Som udviklingen ser ud, så er der efter vores opfattelse mulighed for mange nye arbejdspladser inden for friluftsliv og turisme. I Ringkøbing-Skjern Kommune er Ringkøbing Fjord det naturlige omdrejningspunkt for naturoplevelser, og fjorden indbyder til et aktivt friluftsliv for både turister og kommunens indbyggere. For at leve op til de 4 ovenstående målsætninger er Friluftsrådets kredsbestyrelse i Kreds Midtvestjylland klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. 5 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

8 Forslag til fremme af friluftsliv i kommunen Med henblik på at nærme sig vores visioner for friluftslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune har vi opstillet nogle forslag til fremme af friluftslivet i kommunen. Forslagene er beskrevet i de følgende 2 afsnit. Det første afsnit rummer generelle forslag, og det andet afsnit rummer konkrete forslag til fremme af friluftslivet i vores kommune. 1. GENERELLE FORSLAG TIL RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Rekreative skove Alle undersøgelser viser, at skovene har stor rekreativ værdi for befolkningen. Muligheden for at dyrke friluftsliv i skovene er med til at skabe bedre naturforståelse, øge sundheden og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor foreslår Friluftsrådet, at kommunen etablerer små frugtplantager i skovene, etablerer hundeskove i bynære områder og undlader at sælge de kommunale skove. I tilfælde af salg mener vi, at foreninger i området skal have fortrinsret, og det bør sikres, at der fortsat er adgangsmuligheder, og at der kan gennemføres friluftsaktiviteter. Grønne områder i byen Flere og bedre muligheder for friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes planlægning har ligeledes stor betydning for friluftslivets muligheder. Vi mener, at mulighederne for friluftsliv kan forbedres betydeligt ved, at kommunen sørger for, at der fortsat bliver udlagt arealer til grønne områder omkring byerne. Det er yderligere vigtigt, at der laves en fornuftig byplanlægning, som sikrer, at byvæksten foregår uden for disse områder. De grønne områder skal desuden udformes, så befolkningen får lyst til at færdes her i forskellige henseender. Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 6

9 Vi foreslår desuden, at skolelegepladser bliver tilgængelige uden for skoletiden, således at der her kan udvikle sig et socialt friluftsliv for børn og voksne. Adgang til byens blå områder Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler ikke optimal. Det bør der rettes op på, lige så vel som faciliteterne bør forbedres. Det er områder, der har store potentialer for friluftsliv, og som derfor kan fungere som byens åndehuller. Adgang til kyster Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. Derfor bør kommunen kortlægge adgangsforholdene i kommunen, herunder alle veje og stier i kommunen, samt kortlægge, hvor der findes ulovlig skiltning. Dette vil give et godt udgangspunkt for at sikre bedre adgangsforhold i fremtiden. Friluftskort Der bør udarbejdes et overordnet friluftskort-materiale, der viser, hvor publikum kan færdes og/eller bruge naturen. Et sådant friluftskort vil dels give en oversigt over friluftsmulighederne for både borgere i kommunen og turister, dels vise, hvor der er huller i nuværende stianlæg med videre. Friluftskortet kan således fungere som en analyse/et planlægningsinstrument til at forbedre friluftsmulighederne i kommunen. Sammenhængende stiforløb Desuden bør kommunen orientere sig mod tilstødende kommuner, således at der skabes sammenhænge i stiforløb, vandreruter, cykelruter, kanoruter, ridestier, sejladsmuligheder og andre stiforløb på tværs af kommunens grænser. Kortmateriale og foldere Der er adskillige naturlige og spændende områder for naturoplevelser i kommunen. Mange af disse er i dag uden kortmateriale/foldere. Der bør satses yderligere på øget adgang og oplysning om de naturområder, der ligger i kommunen, og ligeledes om de rige muligheder for friluftsliv, som områderne indbyder til. 7 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

10 Nationalpark Skjern Å Friluftsrådet har anvendt rigtig mange ressourcer på, at området omkring Skjern Å bliver til nationalpark. I kredsen og centralt ønsker Friluftsrådet at bidrage til en planlægning for udviklingen, som både inddrager de betydende interessenter og sikrer en god demokratisk proces. Der har været mange problemer, herunder hvilke forhold, landmændene skal gives for at udøve deres erhverv. Friluftsrådet forventer, at implementeringen af Natura planerne under alle omstændighederne vil føre til reguleringer for landbrugserhvervet. Ved at gå konstruktivt med i den nuværende proces omkring udviklingen af nationalparken, vil landmændene få indflydelse på den udvikling og få del i fællesskabet omkring nationalparkens indhold og særkende. I Kreds Midtvestjylland vil vi meget gerne via en nationalpark fond være med til at støtte og fremme en naturvenlig drift. Det kan for eksempel være omlægning til naturvenlig produktion, nye afgrødetyper, mere produktion på de robuste jorde, afprøvning af nye produktionsformer eller dyrkningsformer. Det er vigtigt også at fokusere på udviklingen af området uden for kerneområdet. Vores vision er, at der skal åbnes op for lokale initiativer fx branding af egnens fødevareprodukter og håndværk. Det skal være levedygtige tiltag, og det bør ske i en koordineret, fælles indsats. Vi ønsker ikke en ny skyline fra hverken Tarm eller Skjern, hverken i eller mod å- dalen. Derimod er nye initiativer, som løfter formidlingen af egnen med respekt for dens kultur, kærkomment. Samtidig bør der tænkes på en bæredygtig udvidelse af muligheder for benyttelse og beskyttelse af området. Formidlingsinitiativer bør spille sammen med de initiativer, der allerede er under etablering i kerneområdet. Endvidere finder vi det vigtigt at udvikle og brande produkter fra nationalparken, hvilket giver mulighed for samspil med turisterhvervet, kulturmiljøet og lokale håndværkere i området. 2. KONKRETE FORSLAG TIL RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE I Ringkøbing-Skjern Kommune er Ringkøbing Fjord det naturlige omdrejningspunkt for naturoplevelser. Fra gammel tid har fjordkulturen præget egnen, og den bør få et løft ind i fremtiden, så den fortsat kan udvikles. Vi har en unik natur, og der bør arbejdes for, at både borgere og turister i højere grad kan opleve disse naturværdier. Nedenstående giver vi nogle konkrete forslag, som vil give mulighed for at øge friluftslivet i vores kommune. Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 8

11 De små havne Der bør gøres en indsats for, at de eksisterende små havne kan benyttes til aktivt friluftsliv både fra land- og fra vandsiden. Langs fjorden ligger flere små havne, der er ved at sande/gro til. Det er vigtigt for havnene og livet her at forsøge at hindre dette. Vedligeholdelse af nødvendige vanddybder i fjordens havne og sejlrenderne dertil er eksistentielt for, at sejlads på fjorden kan bevares og udbygges. Eksempelvis kan Nr. Lyngvig havn nævnes som en af de havne, hvor kommunen bør sikre gode besejlingsforhold. Desuden vil der kunne skabes mere liv i havnene ved at opsætte bænke og borde, lave primitive toiletforhold og eventuelt også give muligheder for primitiv overnatning. Der kan skabes mere liv på havnene ved at opsætte bænke og borde. Fjordstien Det vil være en god idé at etablere et sammenhængende stisystem rundt om Ringkøbing og Stadil Fjorde. En væsentlig del af dette stisystem er allerede etableret, men et bedre sammenhængende stisystem kan sikres i forbindelse med den nye bro over Vonå. Stisystemet vil få et forløb som et 8-tal og kan introduceres som Fjordstierne. I forbindelse med dette stiforløb bør der etableres en sti med spang over Bagges Dæmning, således at der skabes forbindelse til klitsiden. Det er desuden vigtigt, at der er en god, fast belægning på kommunens stier, som gør dem attraktive også for cyklister. Primitive overnatningspladser Store naturoplevelser kan fås på primitive overnatningspladser, der kan bruges både fra land- og fra vandsiden. Det kan være shelters og teltpladser. Eksempelvis kan man i forbindelse med stien, der passerer broen fra Vest Stadil Fjord, etablere et område med mulighed for primitiv overnatning (shelters) og en dertil knyttet bålplads. Et egnet sted i området vil være ved hallen i Kloster, som er beliggende ved stiforløbet. 9 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

12 Strande og adgang Det er vigtigt, at kommunen sikrer adgang til badning og lystfiskeri også for handicappede. Nogle steder vil en forbedring af strandens kvalitet være ønskelig, men generelt er der mange strande og også havne med det eftertragtede Blå Flag. Friluftsrådets kreds Midtvestjylland er glade for den opmærksomhed, som de gamle kommuner Egvad, Skjern, Holmsland og Ringkøbing gennem en årrække har vist Blå Flag kampagnen med Blå Flag til både havne og strande. Vi er meget tilfredse med, at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsætter traditionen og fastholder at være med i Blå Flag kampagnen. Det signalerer, at man er interesseret i at være miljøbevidst. Skøjteløb Om vinteren kan friluftslivet styrkes ved at skabe områder, der er egnede til skøjteløb. Skøjteløbere mødes ofte af myndighedspåbud om, at færdsel på isen er forbudt. Det vil derfor være positivt, hvis forbud blev fulgt op af anbefalinger om, hvor der er egnede steder til skøjteløb (det vil sige, hvor der er lavt vand). Konkret kan man foreslå nordspidsen af fjorden bag Bagges Dæmning, de første meter fra Borgmesterhavnen og ned i Velling Bugt samt de lavvandede dele af Vest Stadil Fjord. Friluftsliv i skove og på heder Skove og heder bør være tilgængelige for borgernes og organisationernes aktive friluftsliv. Dette kan kommunen medvirke til på følgende måder: Der bør laves hundeskove i bynære områder, gerne kombineret med grupper af frugttræer. Et eksempel på en bynær hundeskov er hundeskoven ved Dommergården i Skjern. Der bør fremstilles info-foldere over interessante naturområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som vi kender det fra Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter eksempelvis omhandlende Borris Hede og Femhøjsande Hundeskov ved Ringkøbing. Stier og veje på hederne bør kortlægges og derved gøres tilgængelige for friluftsoplevelser. Som eksempel kan nævnes Lønborg Hede, hvor der er en fantastisk udsigt over en stor del af Vestjylland. Tæt herved er der tydelige spor og dybe hulveje fra den vestjyske oksevej (se kortbilag 1). Tæt op ad hulvejen ligger den gamle frugtplantage fra tiden med fængsel på Brosbølgård, men intet af dette er indtegnet eller beskrevet i tilgængeligt kortmateriale. Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 10

13 Adgang til søer og vandløb Der bør sikres gode adgangsforhold og mulighed for fiskeri også for handicappede. På samme måde bør retten til sejlads sikres på større vandløb, både ned- og opstrøms, og også motordrevne køretøjer bør sikres gode adgangsforhold, hvor det er muligt. En handicapvenlig fiskeplads Ridestier Gode områder til ridning er med til at give naturoplevelser for mennesker i landsbysamfundene, og samtidig vil det være en god måde at sikre bosætningen i de små landsbysamfund på. På kortbilag 2 har vi indtegnet et forløb, som viser et eksempel på en egnet ridesti i et område, hvor der i forvejen er tradition for at have mange rideheste. Borris Hede De store naturområder på Borris Hede rummer rekreative muligheder og naturoplevelser. Men alt for få er opmærksomme på disse muligheder. Det er ønskeligt, at der tydeligt gøres opmærksom på, hvor og hvornår der er adgang til heden. Det kan gøres i forbindelse med den information om skydning, der af kommandantskabet indrykkes i ugebladene. Cykelsti ved Tarm Det vil være godt at etablere en cykelsti langs ringvejen ved Tarm fra rundkørslen til cykelstien mod Nr. Nebel i det sydvestlige Tarm. Herved vil der være forbindelse på cykelsti fra Skjern, langs Tarm by og videre mod Nr. Nebel (se kortbilag 3). 11 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

14 Friluftsliv i Region Midtjylland Region Midtjylland består for Friluftsrådets vedkommende af kredsene Århus Bugt, Østjylland, Søhøjlandet, Midtvestjylland og Limfjord Syd. Regionen er kendetegnet ved en storslået natur, der giver mange muligheder for oplevelser med nydelse og stort nærvær uanset om man søger stilhed eller aktiviteter. Vi har lange attraktive kyststrækninger i øst og vest langs Kattegat og Vestkysten. Kysterne er et meget stort aktiv, idet alle slags kyster er repræsenteret, lige fra klinter og strandenge til nogle af de bedste badestrande i Danmark. Midt i regionen har vi det enestående Søhøjland med de store og utallige søer. Af større søer tænkes på Stilling Sø, Mossø, Skanderborg Sø og de mange Silkeborgsøer. Langt hovedparten af landets hedearealer findes også i regionen med Kongenshus Hede og Vind Hede som de mest kendte og mest besøgte. Mod vest ligger de åbne vestjyske fjordlandskaber med Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord som de største. Fra øst mod vest strækker sig også istidslandskabet med de geologisk og historisk interessante moræner Mols Bjerge på Dyrenes Land, Djursland, videre over randlandskabet Den Jyske Højderyg og de store stenblokke, Hærvejen og Kongenshus Mindepark til aflejringernes flade sandjorder med Enrico Dalgas mange levende hegn på heden. Igennem regionen løber også Gudenåen Danmarks længste å og Skjern Å Danmarks vandrigeste å. Søhøjlandet er med sine mange fantastiske udsigtspunkter, stejle skrænter samt en utrolig variation en naturperle, som giver alle muligheder for et aktivt og spændende friluftsliv. Friluftsrådet i Region Midtjylland vil understøtte de enkelte kredsbestyrelser i, at der bliver en sammenhæng og en helhed i regionen. Her tænkes blandt andet på sammenhængende stisystemer, friluftskort og grønne partnerskaber. Vi skal derfor opfordre de enkelte kommuner til at tænke ikke kun kommunalt, men også regionalt, således at der i regionen kan findes plads til de i befolkningen voksende interesser for ophold og aktiviteter i naturen. Samtidig vil vi opfordre regionen til at være opmærksom på de kommunale friluftsoplæg, der i disse måneder finder vej fra Friluftsrådets kredse ud til kommunerne og for større projekters vedkommende op igennem det politiske system. Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 12

15 Friluftsrådets generelle politik Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- 13 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

16 og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af naturog friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 14

17 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 15 Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune

18 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Midtvestjylland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftsliv. Kortgrundlag: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Trykt: 100 eksemplarer juni 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Ringkøbing-Skjern Kommune 16

19 Kortbilag KORT 3 Forslag til cykelsti langs ringvejen ved Tarm. Ved etablering af denne skabes sammenhængende cykelstiforbindelse hele vejen fra Skjern til Nr. Nebel.

20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Midtvestjylland Kredsformand Karsten Johansen Sønderkær Herning Tlf lundthing@mail.dk