Nr. 7 Januar årgang STOLTHED RUMMELIGHED LIVSKVALITET INDSIGT

Transkript

1 Nr. 7 Januar årgang RUMMELIGHED STOLTHED LIVSKVALITET INDSIGT

2 2.500 nye læsere Med dette nummer af Fleksicurity når magasinet ud til yderligere læsere. Redaktionen har konstateret, at der blandt landets byråds- og regionsrådsmedlemmer er et behov for information om aktiviteter på det rummelige arbejdsmarked. Vi byder de nye læsere velkommen, og er som altid åbne for forslag og indlæg i tråd med magasinets ånd: Lige muligheder for alle altid! Tilbage til virkeligheden Peter Jørgensen, direktør for Huset Venture Danmark Indhold Leder side 3 TEMA: LÆSE-/STAVEVANSKELIGHEDER Ordblindhed i Danmark side 4 Fra svære ord til handling side 7 En lang kamp side 8 Kører 250 km for at blive mentor side 9 TEMA: ERKENDELSE/FLYT DIG MENTALT Mangel på arbejdskraft i Ikast-Brande side 10 Nu ved jeg, at jeg duer til noget side 11 Sig det højt! side 12 Vejen ind blev vejen til drømmejobbet side 14 Finanskrisen og socialøkonomiske virksomheder side 16 Penge spænder ben for mange fleksjob side 17 TEMA: MEYER DEN SOCIALE VICEVÆRT Sociale viceværter i fleksjob side 1 8 Stolte viceværter side 21 Rygter om fyringer udløste frygt side 23 Fleksicurity nr. 7 januar 2009 magasin om det rummelige arbejdsmarked. Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Direktør Peter Jørgensen, Huset Venture Danmark Redaktion: Claus Ormslev I redaktionen: Mikael Hasle, Lars Holstein, Peter Jørgensen, Kjeld Søndergaard, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Sloth Grafisk produktion: hv-grafisk Huset Venture Tlf Bankkrak, økonomiske og finansielle kriser, mennesker, der ikke kan få solgt deres boliger, fyringsrunder på store virksomheder og stilstand i byggebranchen. Det er de ord, der springer os i øjnene i de danske medier i øjeblikket. En følelse af usikkerhed har fået fat i befolkningen. Den rekordlave ledighed er erstattet af spådomme om, at vi inden for to år kan risikere at stå med ledige. Det er som om Fogh-regeringen har glemt de mange initiativer om velfærd for alle danskere til fordel for velfærd for de danske banker. Og som almindelig dansk avislæser og tv-kigger kan det være mere end svært at forstå, at de samme banker, som var med til at finansiere de seneste års velstand og bygge-boom, nu skal have kontanthjælp fra staten. Foreløbige beregninger viste ved indgangen til januar, at den bankpakke, der da var sikret, ville koste hver enkelt dansker omkring kr. Usikkerheden har også bredt sig til fleksjobberne. Godt hjulpet på vej af en række misvisende avisoverskrifter og omtale i medierne. Det er endnu alt for tidligt at spå om krisernes konsekvens for fleksjobberne. Rigtigt surt er det, hvis der viser sig tilbageskridt for det rummelige arbejdsmarked, der i 2008 for alvor kom på virksomhedernes dagsorden. I sidste udgave af Fleksicurity kunne vi konstatere, at der i årets løb var kommet omkring nye fleksjob til. Hvis fleksjobbere i job og fleksjobbere på ledighedsydelse tælles sammen, taler vi om ca danskere, der er visiteret til fleksjob. Virksomhederne har fået øjnene op for fleksjobordningen og har ansat mennesker med funktionsnedsættelser. Det sociale ansvar er for alvor kommet med på virksomhedsregnskabernes økonomisk/ sociale bundlinjer. Undervejs har det vist sig, at ikke alle kommuner har set sig i stand til at løse opgaven med at skaffe fleksjob til de ledige. En undersøgelse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, som er omtalt i denne udgave af Fleksicurity viser, at mange fleksjobbere hurtigt dropper ud af deres fleksjob og ryger tilbage i ledighed fordi aftaler om job, funktionsnedsættelser, helbred og fleksjobberens indsigt i sig selv ikke er på plads. Nogle kommuner har valgt at få hjælp udefra til løsningen af visitationsproblemet. Ikast- Brande Kommune har for eksempel valgt at sende ledige fleksjobbere på kurset Vejen Ind, med Huset Venture som konsulent. Du kan møde et par af kursisterne på de følgende sider og læse mere om, hvorfor kommunen valgte Huset Venture som samarbejdspartner. Alle danskere kender Gellerup og Voldsmose som områder med problemer af blandt andet social karakter. Brabrand Boligforening er gået nye veje og har taget initiativ til ansættelse af 12 fleksjobbere som sociale viceværter. Viceværterne i Meyer-projektet tager jobbet meget alvorligt og er utroligt stolte mennesker. Mød dem inde i magasinet. Fra statens side er der fortsat fokus på de svage ledige. Projektet Fra udsat til ansat er blandt andet sat i søen for at klæde virksomhedernes medarbejdere og ledere til at forstå, hvorfor der er idé i at ansætte mennesker med en social baggrund, der måske er lidt alternativ i forhold til normal praksis. I det hele taget fortsætter bestræbelserne på at få plads til alle i det rummelige arbejdsmarked. For hvor paradoksalt det end kan lyde, efterlyses der stadig hænder til at opfylde virksomhedernes behov, samtidig med at vi konfronteres med kriser af forskellig art. Derfor er det også vigtigt fortsat at udvikle nye metoder, der kan få så mange som muligt med på vognen og finde nye løsninger, så arbejdsgivere og arbejdstagere kan finde hinanden og få lavet gode arbejdspladser. Næstformanden for Huset Venture Danmark, entreprenør Bo Michelsen, Tønder, slår her i magasinet til lyd for en ordning, der skal gøre det økonomisk lettere for specielt mindre virksomheder at løfte deres del af opgaven i det rummelige arbejdsmarked. Nytænkning er i det hele taget et nøgleord, når det gælder tilgangen til fleks- og skånejob. Og både nuværende og kommende fleksjobbere skal i fremtiden klædes bedre på til at forstå, hvorfor de har brug for et fleksjob og til at forstå, at der ikke er tale om, at de skal stå ydmygt med hatten i hånden, når de søger job. At være fleksjobber er lige så respektabelt som at være ansat på ordinære vilkår. Sådan bør det være. Og det vil vi fortsat arbejde på krise eller ej! Og målet vil altid være lige muligheder for alle altid! Claus Ormslev Mikael Hasle Peter Jørgensen Anne-Dorte Boa Kock Oplag: 6000 Kontakt: Fleksicurity Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion annoncer redaktion@fleksicurity.dk Web: Annoncer: Henning Graabæk HV-CallCenter Som det nyeste skud på stammen i Huset Venture er HV-CallCenter den professionelle udbyder af serviceydelser inden for telemarketing og kundekontakt. Vi passer telefonen og løser administrative opgaver, så vores kunder kan gøre det, de er bedst til uden at blive forstyrret. Skal der skrives breve eller trænger databasen til en opdatering, så ring til HV-CallCenter. Kjeld Søndergaard Eva Marie Sloth HV-CallCenter HV-CallCenter

3 TEMA TEMA TEMA TEMA LÆSE /STAVEVANSKELIGHEDER Ordblindhed i Danmark At have problemer med at læse og stave er langt mere udbredt, end de fleste tror. Men itgrej kan afhjælpe problemerne. Vi har aldrig tidligere været inde på den mere teoretiske forklaring på denne form for handicap. Vindmøllegiganten Vestas og fagbevægelsen er på det nærmeste blevet bannerførere for at udbrede kendskabet til, hvordan teknologi kan hjælpe i det daglige. Mød nogle af projektets ildsjæle på temasiderne her. Tekst: Marie Wolter Bertelsen, audiologopæd. Ansat som it- og læsekonsulent på VUC Roskilde Hvad er ordblindhed? Hvad kan man gøre ved det? Er det virkelig så stort et problem i Danmark? I denne artikel vil jeg forsøge at give et overblik over, hvad ordblindhed er for noget, og hvad det betyder for mennesker i Danmark at være ordblind. Dernæst vil jeg beskrive, hvad man kan gøre for at få et normalt liv til trods for sine vanskeligheder, og hvad myndigheder og arbejdsgivere kan gøre for at støtte mennesker med ordblindhed. Definition Syv procent af voksne danskere opfatter sig selv som ordblinde. Ordblindhed eller dysleksi defineres officielt i Danmarks Nationalleksikon i 1992 som: markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. I praksis betyder dette, at man har svært ved at lytte sig frem til, at ordet mus består af de tre lyde mmm, uuu og sss. Er man ikke ordblind, lærer man som regel denne færdighed ret hurtigt i løbet af børnehaveklassen og første klasse og kan derefter gå videre til at lære alle uregelmæssighederne ved forholdene mellem dansk udtale og dansk stavning. For eksempel kan vi hurtigt læse, at engel starter med en æ-lyd, men skrives med bogstavet e, og at lukke skal læses med lydene lll, ååå, ggg, øøø og ikke lll, uuu, kkk, eee. Er man ordblind, ligger ens vanskeligheder altså på et så basalt niveau, at man ofte selv som voksen - føler sig overhalet af børn, der endnu ikke er startet i 2. klasse! Man kan være ordblind i flere grader, spændende fra stort set at være ude af stand til at skrive eller læse overhovedet, til kun at have problemer med en let nedsat læsehastighed og lettere stavevanskeligheder. Ens læse- og staveniveau som voksen ordblind afhænger af mange faktorer: Hvor stor grad af ordblindhed man er født med (ordblindhed er i høj grad arveligt) Hvilken undervisning og specialundervisning man har fået i sin skoletid og som voksen Hvor tidligt vanskelighederne er blevet opdaget og taget hånd om Hvor stor opbakning man har fået i hjemmet og på skolen omkring sine vanskeligheder Hvordan man selv forholder sig til det at have svært ved at skrive Man har tidligere diskuteret, om der fandtes bestemte typer af ordblindhed, men i praksis er man nødt til at beskrive hver enkelt ordblind person for sig, for alle mennesker er forskellige, og vanskelighederne udmønter sig derfor helt forskelligt fra person til person. Der er dog visse fællestræk, som vi ofte støder på, når vi tester ordblinde både når det handler om de ting vi kan teste, og når det handler om de oplevelser, de ordblinde har haft i deres liv. Testmæssigt ser vi hos typisk middelsvært ordblinde: Nedsat læsehastighed Nedsat læseforståelse. Dette fremkommer både fordi enkeltord læses forkert og teksten dermed misforstås eller fordi man læser så langsomt, at man har svært ved at fastholde informationen. (Det sidste besværes desuden af, at ordblinde ofte har en nedsat auditiv hukommelsesspændvidde). Tekster skrives med mange stavefejl og ofte med begrænset ordforråd, fordi svære ord undgås Tekster formuleres dårligt på grund af manglende undervisning i og erfaring med skrivning. På den oplevelsesmæssige side hører vi ofte: Jeg bruger meget energi i min dagligdag på at undgå læsning og skrivning, fordi jeg synes det er flovt Jeg har brugt meget energi igennem mit arbejdsliv på at undgå at kollegaer opdager, at jeg er ordblind. Jeg har et dårligt forhold til skole og skriftligt arbejde, fordi jeg ikke har følt mig forstået Jeg har valgt et meget praktisk job, selvom jeg egentlig ikke har fysik til det, eller selvom jeg helst ville lave noget andet Jeg har meget lidt tiltro til mine læse- og skrivemæssige evner og mulighed for at blive bedre Min ordblindhed har påvirket mit selvværd generelt og har fyldt meget i mit liv. Hvad kan man gøre? Når man er ordblind, har man svært ved at lære at læse og stave, men det er ikke umuligt. Hvis der bliver sat ind tidligt med den rette, kvalificerede specialundervisning, kan man efter al sandsynlighed opnå et acceptabelt læse- og stave/skriveniveau. Hvis man ikke har fået den rette hjælp tidligt, kan man dog stadig få god fremgang af specialundervisning som voksen. Især hvis man kombinerer undervisningen med læseog skrivestøttende it-programmer kan man opnå overraskende stor fremgang også på kort tid. Man behøver således ikke opgive håbet, selvom man er blevet voksen, midaldrende, eller endda pensioneret for at kunne blive bedre til at læse og skrive. Undervisning Hvis man er barn, er det den enkelte skole, der i samarbejde med kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skal afdække og tilbyde den relevante undervisning til alle børn med særlige behov. Hvis man som forældre har mistanke om, at ens barn er ordblind, bør man først henvende sig til dansklæreren og bede om at få en samtale. Læreren bør så indstille barnet til en læsetest, enten på skolen eller via PPR. Forældrene kan også henvende sig direkte til PPR. Desværre hører vi tit, at forældre ikke føler sig forstået, når de henvender sig, men de forældre, der er vedholdende, ender ofte med at få et positivt resultat ud af deres anstrengelser. Hvis den skole, ens barn går på, ikke kan tilbyde ordblindeundervisning, kan kommunerne ofte henvise til specialskoler, enten inden for eller uden for kommunen. I yderste konsekvens kan man også vælge selv at betale for specialundervisning til sit barn. Her skal man dog være opmærksom på, at det bør være uddannede læsepædagoger eller de universitetsuddannede audiologopæder, der varetager undervisningen. Der findes desværre mange, der tilbyder alternativ ordblindeundervisning, for eksempel i form af kosttilskud, motorisk træning, lydterapi eller lignende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes videnskabeligt belæg for virkningen af disse behandlinger, så man risikerer at bruge mange penge på noget, der ikke har noget effekt, hvilket igen kan ende med et nederlag for barnet. Når man har forladt folkeskolen, kan man henvende sig på det nærmeste VUC, der tilbyder gratis testning og undervisning af voksne ordblinde. Man behøver ikke at have forudgående dokumentation for at henvende sig her, for det er VUC, der tester, om man er ordblind efter først at have tilbudt en samtale omkring de vanskeligheder, man oplever. Hvis man er blevet testet som barn (uanset om testen har vist om man var ordblind eller ej), vil man også oftest blive tilbudt en ny test, hvor der bliver taget udgangspunkt i de læse- og skrivefærdigheder som man Mangler du hjælp til det administrative? Den trælse virkelighed moms, skat og bogholderi kan gøre det surt at være erhvervsdrivende. Lad os lave det for dig så kan du koncentrere dig om dine kunder. Bogføring Lønningsbogholderi/personaleadministration Fakturering Kreditor-/debitorstyring Moms og skat Perioderegnskaber og budgetter. Udarbejdelse af årsrapporter mv. hv-erhverv har et bredt kompetenceområde, der gør os i stand til at hjælpe dig med alt det administrative bøvl, med fortrolighed, diskretion og sikkerhed som nøgleord. forventer af voksne. Undervisningen på VUC foregår på små hold med højst seks elever. Lærerne er uddannede læsepædagoger eller audiologopæder og forsøger så vidt muligt at indrette undervisningen efter den enkelte. It-hjælpemidler inddrages ofte i undervisningen både som et middel til at blive dygtigere og som et decideret hjælpemiddel. Hjælpemidler It-hjælpemidler til ordblinde består som regel af en såkaldt it-rygsæk. Den indeholder oftest: En bærbar computer med bærbar scanner og scannerpen Software med talesyntese en computerstemme, der kan oplæse al trykt tekst. Det være sig breve, mails, tekster på internettet, pdf-filer og meget andet Software, der omdanner trykt tekst til læsbar tekst et såkaldt OCR-program Software, der hjælper med at stave. Fungerer ved at foreslå ord mens man skriver, så man kan vælge dem på en liste. Dette kan suppleres med særlige stavekontroller for ordblinde. Man kan søge om it-hjælpemidler som ordblind, uanset hvilken situation man befinder sig i. I folkeskolen kan hjælpemidlerne indgå som en del af den tilbudte specialundervisning. For voksne gælder det, at hvis man har brug for hjælpemidler til sin arbejdsplads kan man søge gennem jobcenteret i den kommune man bor i. Hvis man har brug for hjælpemidler til sit studium (for gymnasier, HF, SoSu og videregående uddannelser) søger man Specialpædagogisk støtte (SPS) gennem sin skole og hvis man har brug for det privat, søger man gennem sin kommune. Hvis man vil søge om hjælpemidler, er det oftest lettest at få rådgivning om dette gennem det lokale VUC, eller de kan henvise til det rette sted, for der er desværre stor forskel på, hvordan ansøgninger om hjælpemidler forvaltes rundt omkring i landets kommuner. Ordblind i danmark Man har i mange år vidst, at der ingen sammenhæng er mellem ordblindhed og begavelse. Ikke desto mindre er ordblindhed et handicap, som mange forbinder med noget flovt og pinligt. I et samfund som 4 5

4 TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA LÆSE-/STAVEVANSKELIGHEDER det danske, hvor det som en naturlighed forventes, at man kan læse og skrive, er det et særligt stort handicap at have svært ved dette. Der er i praksis ikke nogle jobs i Danmark, hvor man ikke skal kunne læse og skrive om ikke andet fordi man som minimum skal på kursus i det, man skal arbejde med. På denne måde er det at være ordblind i Danmark et større handicap, end det er i lande, hvor der er mange jobs uden disse krav. Det er ofte svært at få ordblinde til at henvende sig til VUC for at blive testet og få undervisning. På VUC ser vi derfor sandsynligvis kun toppen af isbjerget og typisk også de ordblinde, der til en vis grad er afklarede omkring deres vanskeligheder. Det er ikke det samme som, at vi kun ser en bestemt grad af ordblindhed vi har hele spektret -,men de mennesker, der kommer til os, har ofte besluttet sig for, at de vil gøre noget ved deres problemer. Dermed kan vi godt risikere at have et lidt skævt billede af Danmarks ordblinde på VUC, for der er sandsynligvis mange, der er langt mindre afklarede, eller har så dårlige erfaringer med uddannelsessystemet, at de helst vil holde sig langt væk. Dem ser vi ofte kun, når de er presset af ydre omstændigheder, såsom jobskifte, krav om kursus eller anden omskoling på arbejdspladsen, sygdom og den slags. Oftest er det dog et positivt møde, for de finder hurtigt ud af, at man kan gøre meget med god undervisning og it i dag. Derfor er det også vigtigt, at arbejdsgivere og tillidsmænd kender til de tilbud, som man kan få på VUC og gennem andre udbydere. Ledere og tillidsmænd er faktisk vores vigtigste fødekæde når det gælder ordblinde kursister, for det er svært at få disse mennesker til at henvende sig på basis af en folder eller en avisartikel. Så som chef for en virksomhed med mange ufaglærte medarbejdere kan man gøre et stort arbejde ved at kontakte det lokale VUC og forhøre sig om mulighederne for hjælp. Der er også mulighed for, at arbejdspladsen får økonomisk kompensation for at lade deres medarbejdere gå til Forberedende Voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning i arbejdstiden. FVU er et tilbud om læse-, stave- og matematikundervisning til læse-/skrivesvage, der ikke er ordblinde. Denne gruppe mennesker har typisk vanskeligheder af andre årsager. Det kan for eksempel være, at de kommer fra et miljø, hvor der ikke læses og skrives så meget, så de aldrig har fået trænet det, eller der kan være mange andre årsager. Ordblindhed og job Som tidligere nævnt, beskriver cirka syv procent af Danmarks befolkning sig som ordblinde. Eftersom vi oplever, at ordblindhed stadig er et tabubelagt handicap, er det ikke usandsynligt, at der i virkeligheden er flere end de syv procent. På arbejdspladser med få skrive- og læsekrav kan man i sagens natur forvente, at langt flere end syv procent af medarbejderne er ordblinde. Det er derfor en vigtig del af arbejdsstyrken, der har disse vanskeligheder, og det ville være forkert at ignorere de vanskeligheder, ens medarbejdere eller kolleger har. Med en relativt lille indsats undervisning og it-hjælpemidler kan man udnytte disse medarbejderes potentiale langt bedre til glæde for både medarbejderne og virksomheden. Man kunne samtidig frygte, at en relativt stor del af de tilbageværende arbejdsløse i Danmark har læse- og stavevanskeligheder. Man kan således risikere ikke at få udnyttet et stort potentiale, som disse mennesker sidder inde med, hvis vi ikke tager deres skriftlige vanskeligheder i betragtning. Tænk hvis en virksomhed stod og manglede Hr. Hansens organisatoriske evner og fantastiske kundetække, men valgte ikke at ansætte ham, fordi han læser dårligt og staver helt umuligt? Med få måneders undervisning og en it-rygsæk ville han måske være lige den mand, de manglede? Man kan også vælge at tænke anderledes, i stedet for nødvendigvis at identificere alle ordblinde på en given arbejdsplads. Hvis man indretter sin kommunikation og arbejdsplads på, at man kan passe sit arbejde fint uden at skulle læse eller skrive så meget, eller tænker bevidst over ikke at dømme dem, der altid har mange stavefejl i deres mail og lignende. På den måde tager virksomheden et bevidst hensyn, der vil støtte og give arbejdsglæde til mange medarbejdere. Dette gælder ikke kun de ordblinde, men også de mange andre, der kan have svært ved skriftlig kommunikation som for eksempel de tosprogede. Fagforeningerne, a-kasserne og jobcentermedarbejderne bør også have ordblindhed i baghovedet, når de skal planlægge et forløb for en arbejdssøgende. Måske var det lige det rette tilbud på VUC og en it-rygsæk, der ville give muligheden for et realistisk revalideringsforløb eller en direkte ansættelse? Det er som nævnt gratis at få lavet en ordblindetest, og oftest kan man få VUC til at skrive en udtalelse mod et mindre beløb, som kan bruges til at planlægge forløbet. I mange tilfælde vil en relativt lille investering i en it-rygsæk og et forløb på VUC give en markant forbedring i borgerens muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Spot en ordblind Men hvordan kan jeg som chef, jobcentermedarbejdet, kollega, tillidsmand eller blot ven, afgøre, om nogen er ordblinde? Det kan man ikke, men her er nogle indikatorer, som bør få en til at tænke på, om en ordblindetest måske var sagen: Tendens til at undgå læsning eller skrivning Uforklarlige og gentagne misforståelser hvis kommunikationen foregår skriftligt Hyppige stavefejl i mails og anden skriftlig kommunikation især stavefejl, der kan være svære at gennemskue. For eksempel vindue stavet som vnidu eller manglende ord i sætninger Egne udmeldinger, uden direkte at indrømme, at det måske handler om ordblindhed Hvis man har en mistanke om, at en medarbejder, borger eller kollega er ordblind, bør man igen huske, at de fleste ordblinde har haft mange negative oplevelser i forbindelse med deres vanskeligheder. Man kan derfor risikere, at personen ikke ønsker at snakke om det eller forholde sig til det, og det må man selvfølgelig respektere. På den anden side kender de færreste ordblinde de muligheder, der findes for at få hjælp og støtte, så der ligger en vigtig opgave i at oplyse om alle mulighederne og om, hvor realistisk det faktisk er at komme ud af sine vanskeligheder. Er det overhovedet så alvorligt? Er ordblindhed et alvorligt handicap? Svaret er ikke så enkelt, for det kommer an på flere ting. Først og fremmest selvfølgelig graden af ordblindheden, men også på det samfund man lever i og de jobs og uddannelser man vælger, og ens egen måde at forholde sig til sine vanskeligheder på. Hvis man er stærkt ordblind og drømmer om at blive læge, er det selvsagt et større problem, end hvis man er lettere ordblind og har samme drøm. Men uanset hvad, så er det danske samfund i høj grad bygget op på, at man bør kunne læse og skrive. Som eksempel kan blot nævnes de mange engelsksprogede film og tv-serier, der vises på vores landsdækkende public service tv. Hvis man ikke antog, at seerne kunne læse underteksterne (som i øvrigt skifter for hurtigt for mange ordblinde), ville man vel sørge for at oversætte filmen og indtale dem med danske skuespillere? Vi er et samfund med høj oplysningsgrad og et højt uddannelsesniveau, men det er betænkeligt, at vi har en gruppe af mennesker, der intellektuelt har potentiale til at være lige så veloplyste og belæste som de fleste andre, men som ikke er det, alene på grund af et medfødt handicap. Eftersom man kan undervise og støtte sig ud af dette handicap med relativt få midler, burde det være i hele vores samfunds interesse at sætte fokus på ordblindhed i Danmark og vigtigst af alt: hvad man kan gøre ved det. TEMA TEMA TEMA TEMA LÆSE-/STAVEVANSKELIGHEDER Fra svære ord til handling Kaj Andersen tog en rask beslutning, da der var problemer med at få et kursus for ordblinde i gang for hans kolleger. Nu er han tovholder på et projekt, der har sikret en bedre hverdag for mange Egentlig arbejder 68-årige Kaj Andersen på Vestas Nacelles lager i Tim. Og egentlig skulle han have været gået på pension. Men hans arbejdsliv tog en ny drejning, da han læste om Vestas Blades forsøg på at hjælpe ordblinde medarbejdere i samarbejde med kommunen. En otte måneder lang kamp, som til sidst blev opgivet. Den historie fik Kaj til at handle. Det kan da ikke passe, tænkte jeg. Så jeg gjorde det lidt utraditionelle og sendte en mail til direktør Ditlev Engel, hvori jeg beskrev situationen, fortæller Kaj. Der blev handlet hurtigt på direktionsgangen og snart efter blev det besluttet at etablere det pilotprojekt, der netop er afsluttet med stor succes. Vi har haft deltagere fra en lang række Vestas-lokationer i Danmark, og vi har også haft undervisere ude på et par fabrikker, forklarer Kaj om projektet, der er gennemført i samarbejde med eksterne konsulenter. Forløbet giver deltagerne en række værktøjer, der hjælper dem med at læse og skrive i hverdagen blandt andet software, der kan oplæse tekst. Kaj er ikke selv ordblind, men han er begejstret for projektet og for den betydning det har for de kolleger, der har svært ved at læse og skrive. Projektet her får mig til at blive, siger Kaj og fortsætter: Jeg kunne i princippet gå på pension, men det her projekt får mig til at fortsætte. Jeg står op hver morgen og glæder mig til at komme på arbejde. Det har været og er stadig en fantastisk positiv oplevelse at se de glade mennesker, som har fået gavn af projektet. Ordblindhed eller dysleksi, som er den latinske betegnelse, bruges om betydelige vanskeligheder med at læse og skrive, som ikke kan forklares med hverken mangelfuld skoleuddannelse eller manglende intelligens. Er man ordblind, har man vanskeligheder med at sammenholde lyd og bogstaver på en systematisk måde. Kreativitet Kvalitet Kundefokus Trænger din hjemmeside til en opfriskning, eller skal du have en helt ny? Vi leverer et professionelt stykke arbejde og sætter tilgængeligheden i centrum. Diverse opgaver: Billedgallerier, multimedie-manualer og præsentationer, reklamebannere, søgemaskineoptimering og adwords.

5 TEMA TEMA TEMA TEMA LÆSE /STAVEVANSKELIGHEDER En lang kamp TEMA TEMA TEMA TEMA LÆSE /STAVEVANSKELIGHEDER Kører 250 kilometer for at blive mentor for ordblinde Problemer med at læse og skrive har i mange år været en belastning for Willy H. Hansen. Nu har han fået nye værktøjer, der hjælper på stavningen og selvværdet Jeg sad til et kursus og tog noter fra tavlen. Da underviseren skulle til at viske tavlen ren, bad jeg ham om at vente lidt jeg var jo ikke færdig med at skrive. En blandt kursisterne udbrød, at de da ikke skulle vente på sådan en sløv padde. Dér tog jeg beslutningen om, at der skulle ske noget. Willy H. Hansen husker tydeligt den episode, der fik ham til at tage tyren ved hornene og gøre noget ved det problem, han havde kæmpet med i mange år. Det første skridt er det sværeste at man erkender, at man har et problem og står frem med det, siger Willy, der arbejder på vingefabrikken i Lem. Han er en af de medarbejdere, der har haft glæde af de værktøjer, der er blevet stillet til rådighed for medarbejdere med læsevanskeligheder. Blandt andet software, der kan læse en tekst op eller hjælpe med stavningen, for eksempel når der skal skrives en e- mail. Tidligere har jeg været nervøs for at skrive noget forkert. Derfor har værktøjerne virkelig været en stor hjælp både på arbejdet og derhjemme. Det har givet mig et langt større selvværd. Jeg har kæmpet med problemerne hele livet nu kan jeg skrive en mail, der giver mening for andre, siger Willy, der først efter syv års frustrerende skolegang fik konstateret, at han var ordblind. Han opfordrer andre til at gøre noget ved problemerne. Der er mange her på fabrikken, der har vanskeligt ved for eksempel at læse arbejdsinstruktionerne og med programmerne får man samme muligheder som alle andre. Ordblindekurserne er indtil videre blevet gennemført som et pilotprojekt. Det vurderes i øjeblikket, om kurserne skal gøres til et permanent tilbud hos Vestas. Tekst: Claus Ormslev Foto: Mikael Hasle Hun starter hjemme fra Nakskov kl for at kunne være på kursus i Videbæk i Vestjylland til tiden. Der er mere en 250 kilometer forude. Men efter otte år med forskellige aktiveringstilbud som lærer og pædagog, håber Ewa hun nu har fundet den helt rigtige hylde. Hun er fra Polen og er uddannet lærer. Men nu ville hun have et rigtigt job og blev ansat på Vestas i Rudkøbing til rengøring og kantinearbejde. Pludselig dukkede muligheden for et kursus med it op. Hun kontaktede sin tillidsmand, meldte sig, slog til med det samme. Hun er ved at blive uddannet til mentor på Vestas i projektet A-Å 28 skal der stå. Det er et projekt, hvor Vestas, i samarbejde med Ordbanken vil løfte de medarbejdere, der har læse-/stavevanskeligheder, så de er bedre rustet til fremtidens jobkrav. Satser stort på it-hjælpemidler Vestas har bestilt hundrede rygsække med it-grej. Det er meningen, at der på hver af Vestas mange adresser skal være en mentor, der kan undervise kolleger i brug af udstyret. Ewa Bolmgren har været glad for at arbejde med børn. Men nu prøver hun at tage sine erfaringer fra folkeskolen med i den nye mentor-rolle. Jeg er vild med pc og kan også programmere lidt. Jeg kan allerede se muligheden for at lave små flash-animationer, der kan vise, hvordan udstyret kan bruges. Jeg er vildt begejstret for de muligheder, teknologien åbner. Mentorens rolle bliver at forklare, hvordan pc, scanner og programmer kan bruges i det daglige arbejde. Jeg håber, der bliver mulighed for at lave individuelle løsninger. Mentoren skal gå ind og vurdere behovet. Også en hjælp på andre fronter Jeg kan også finde eksempler på, at Ordbanken kan bruges af andre end mennesker med læse-/stavevanskeligheder. Jeg kender en lettisk pige, der havde svært ved at skrive på dansk. Ved hjælp af Iris Ordbank kunne hun høre ordene. Det hjalp hende i det daglige arbejde, fortæller Ewa begejstret. Selv havde hun ikke de store problemer med det danske sprog, da hun kom hertil for 15 år siden. Hun lærte at skrive dansk på et halvt år. Undervejs i de mange jobtilbud på forskellige skoler, har hun også haft med ordblinde børn at gøre. Der er brug for hjælp til mange Og jeg ved, at det hjælper, hvis der er nogen, der kan tage sig tid til at give en hånd til alle, der har problemer med læsning eller med at stave. Og det føles dejligt at kunne hjælpe andre, smiler Ewa. At hun har flair for teknik er ikke bare til gavn for Vestas. Også Ewas mand nyder gavn af det. Han ville aldrig have turdet købe en computer, hvis han ikke havde haft Ewa. Så Ewa er en vaskeægte barrierebryder både når det gælder sprog, teknologi, pædagogik og vilje til at give den en ekstra skalle i hjælpen til andre. Vestas uddanner i øjeblikket mentorer på kursuscenteret Laugesens Have i Vedbæk. Det sker på fem-dages kurser i hold på en halv snes medarbejdere. Kommunikation Kreativitet Strategi hv-grafisk har kompetencerne til at markedsføre din virksomhed også med skæve indfaldsvinkler og skøre ideer. Grafik Tryksager Kampagner Din virksomheds primære blikfang er logoet og det grafiske design. Vi laver designet, så det udtrykker lige præcis det, du ønsker. Vi kan hjælpe dig med alt inden for brochurer, kataloger, præsentationer, emballager og alle andre tryksager. Kreativitet, skøre ideer, skæve synsvinkler og utraditionel tankegang er blot nogle af ingredienserne, når vi i tæt sam arbejde med dig planlægger din næste reklame kampagne. Ewa Bolmgren 8 9

6 TEMA TEMA TEMA TEMA ERKENDELSE/FLYT DIG MENTALT Mangel på arbejdskraft i Ikast-Brande Kommune kalder på kreativitet og nytænkning TEMA TEMA TEMA TEMA ERKENDELSE/FLYT DIG MENTALT Nu ved jeg, at jeg duer til noget Lea Sørensen Af Anne-Dorte Boa Kock I Ikast-Brande Kommune fortsætter væksten i erhvervslivet trods varslet om en økonomisk og finansiel krise. Virksomhederne skriger fortsat på arbejdskraft - men kommunen mangler viden, når det handler om at udvikle og udvide arbejdsstyrken. Den opgave skal nu varetages af Huset Venture, som deler ud af erfaringerne med at få mennesker med funktionsbegrænsninger tilbage på arbejdsmarkedet. I et tyndt befolket industriområde som Ikast- Brande Kommune skal der tænkes alternative tanker for at skabe en større arbejdsstyrke. En af løsningerne er at finde jobs til den restgruppe af borgere, der er visiteret til et fleksjob eller på anden vis har nedsat arbejdsevne. Men kommunerne mangler generelt viden og erfaring med marginaliserede grupper. Videndeling Vi henvendte os til Huset Venture i Stavtrup, da vi ved, at virksomheden har specialiseret sig i at få mennesker med en restarbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet, fortæller byrådsmedlem og formand for Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget i Ikast-Brande Kommune, Evald Asp Sørensen (S). Det er Huset Ventures kompetencer i at se mulighederne hos det enkelte menneske, og evnen til at vejlede og rådgive i øjenhøjde, som vi synes er interessant. Det, der i høj grad tiltaler mig, er, at Huset Ventures konsulenter selv kender til både fysiske og psykiske smerter og kender til hele sagsgangen omkring fleks- og skånejob. De kan derfor inspirere og give nyt livsmod til lige netop den gruppe mennesker, som vi retter kurset mod. Politisk opbakning Kurset Vejen Ind er støttet med offentlige midler fra Vækstforum for Region Midtjylland og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Med kroner på lommen er det lykkedes Ikast-Brande Kommune, at etablere kurser i en projektperiode på halvandet år. Et 10- ugers kursusforløb skal skabe afklaring, sygdomserkendelse og i sidste ende et job til kursisten. Vores intention er ikke at pine de sidste kræfter ud af mennesker, der i forvejen har det svært. Vi ved af erfaring, at en tilknytning til arbejdsmarkedet er med til at skabe livskvalitet og identitet hos mange. At det giver glæde og energi at have kolleger og at vide at man duer til noget, selvom man måske kun kan arbejde få timer dagligt, siger Evald Asp Sørensen Huset Venture som sparringspartner - Huset Venture har gennem en halv snes år oparbejdet et fagområde, som kommuner rundt i landet kan drage nytte af. Vi ønsker en form for sidemandsoplæring så vi selv i fremtiden kan håndtere opgaven. Jeg havde kun én betænkelighed, som er gjort til skamme, ser jeg nu, hvor vi har evalueret det første hold kursister. Jeg frygtede, at det måske ville blive en klient- til- klientsamtale mellem Huset Ventures konsulenter og kursisterne. Men det har vist sig, at lige netop det faktum, at konsulenterne selv er fleksjobbere, skaber ægte solidaritet. Kursisterne føler sig hørt og forstået på et dybere plan og det er et rigtig godt udgangspunkt for indsigt og personlig udvikling, fortæller Evald Asp Sørensen Kurser i hele 2009 Det er vanskeligt at spå om fremtiden, og vi ved endnu ikke hvilken indflydelse den meget omtalte finanskrise får for lige netop den gruppe mennesker, som vi arbejder med. Vi fortsætter med kurser i hele 2009 og evaluerer løbende, så vi hele tiden kan tilpasse os den politiske dagsorden. Vejen Ind bliver nøje fulgt af en følgegruppe, et ambassadørkorps og en styregruppe, som består af repræsentanter for DA, LO og handicaporganisationerne. Næste hold begynder i midten af januar. Af Anne-Dorte Boa Kock Et trafikuheld satte i 2001 en brat stopper for 32 årige Lea Sørensens arbejdsliv. Hun bliver visiteret til et fleksjob - en arbejdsprøvning går i vasken, og i adskillige år går hun sygemeldt rundt i hjemmet i Brande. Kurset Vejen Ind bliver en åbning til selvindsigt og livsmod Lea Sørensen er uddannet beklædningsoperatør og arbejder hos tøjfirmaet Brandtex i Brande. I 2001 er hun involveret i et trafikuheld får et piskesmæld og lider efterfølgende af stærk migræne. En arbejdsprøvning i byggefirmaet Bygma går i vasken, og Lea Sørensen har svært ved at komme videre. Det er først i 2008, på kurset Vejen Ind, hun får det skub hun har brug for. Der skulle simpelthen ske noget så jeg kunne komme hjemmefra. Jeg har gået alt for længe uden at lave noget, og bad simpelthen min sagsbehandler om at sende mig på et længerevarende kursus. Det er ikke særligt motiverende at gå ledig. Jeg bliver trist og sortseer af ikke at have et job. Min mand og jeg har i samme periode oplevet den store sorg at miste to ønskebørn. Jeg har aborteret sent. Det har været fuldstændig ubærligt følelsesmæssigt og svært for mig at rejse mig efterfølgende. Et kursus i selvindsigt Lea Sørensen ser kurset Vejen Ind som en kærkommen mulighed for at møde andre mennesker og lære mere om sig selv. Jeg har helt klart fået en aha-oplevelse i løbet af de 10 uger kurset har varet, og er blevet mere klar over, hvorfor jeg er som jeg er. Jeg kan i dag se, at jeg er perfektionist og kontrolfreak. De andre kursister morede sig over, at jeg altid står på spring hjemme ved vaskemaskinen, når den er færdig med at centrifugere. Det er nærmest livsnødvendigt for mig, at tøjet bliver hængt op med det samme, så det ikke krøller. Klemmerne skal også helst have samme farve. Jeg står også op om natten, når jeg hører at vaskemaskinen er færdig og det troede jeg dybest set at alle mennesker gjorde, smiler Lea lidt forlegent. Når arbejdet tager magten Jeg har fundet ud af, at jeg grundlæggende har svært ved at give arbejdet fra mig. Har svært ved at stole på, at andre vil gøre arbejdet lige så grundigt som jeg. Så det giver mig mere ro, hvis jeg selv påtager mig alt arbejdet. Og så overforbruger jeg mig selv og bliver syg af det. Det er en vigtig viden at tage med herfra. En tro på fremtiden Lea Sørensen er gennem kurset Vejen Ind blevet mere bevidst om, hvilken jobtype hun kunne tænke sig i fremtiden. Jeg er blevet mere målrettet og bevidst om, at jeg skal have et udadvendt job, et job hvor der sker noget. Jeg vil gerne have kontakt til mange mennesker og kan se mig selv i en blækspruttefunktion i et firma. Næste skridt er et praktikophold, som min sagsbehandler hjælper mig med at finde. Jeg er meget mere fortrøstningsfuld nu, og ved at jeg duer til noget, smiler Lea Sørensen. HV-PC leverer alt inden for it-løsninger Backup Netværksløsninger Computerbygning Pc-reparationer Serviceløsninger Evald Asp Sørensen Vi skræddersyer din pc/server til dine behov uden at sprænge dit budget. Vores tekniske værksted udfører reparationer, opgraderinger, virus-rensning og meget mere til konkurrencedygtige priser, så få et gratis og uforpligtende tilbud på reparation/ opgradering af din pc eller tilbehør. Du kan også altid få råd og vejledning fra vores dygtige teknikere på et sprog, du kan forstå

7 TEMA TEMA TEMA TEMA ERKENDELSE/FLYT DIG MENTALT Sig det højt! Tekst: Anne-Dorte Boa Kock Foto: Rolf Konow Erkendelse er et af de helt store problemer for mennesker, der af den ene eller anden grund er i fare for at miste jobbet, blive syge eller marginaliserede. Det gælder industriarbejderen, der er nedslidt af års ensformigt arbejde. Det gælder den udbrændte sygeplejerske, der tager problemerne med sig hjem og får det psykisk dårligt. Det gælder alle, der må se i øjnene, at en anden fremtid end den planlagte venter forude. Og det er lige svært for kongelige skuespillere og potentielle fleksjobbere at stå over for erkendelsen. Men erkendelsen er nødvendig for at komme videre. Det fortæller kongelig skuespiller Henning Jensen i en række foredrag, bygget på hans rolle i filmen Gaven, der havde premiere i Troværdighed Henning Jensen har prøvet det på egen krop. Han har siden barndommen kæmpet med voldsomme depressioner og i sit fag har han fået ros for netop at facettere psykiske problemer med stor troværdighed. Skuespilleren har gennem årene modtaget et hav af priser for sine enestående præstationer i film og på scenen. Senest løb han med to prestigefyldte teaterpriser: Lauritzen-prisen og Wilhelm Hansen Fondens hæderspris som er den største danske skuespillerpris. Vi nægter at se de udstødte Alkoholikere, narkomaner og psykisk syge er en stigmatiseret gruppe, som vi gør alt for at undgå. Vi danner stier gennem byerne stier der leder uden om de områder, hvor vi ved de er de udstødte. Vi bryder os ikke om at blive konfronteret med dem, der har det dårligt - ganske enkelt fordi de vækker angst hos os selv. Ingen mennesker har bedt om de karaktertræk eller gener, der bringer så megen lidelse og smerte. Så vis barmhjertighed, når du møder mennesker, der har det svært, appellerer Henning Jensen. Den 65-årige skuespiller ved hvad han taler om. Han kender, om nogen, til den sønderrivende altfortærende depression, der efterlader ham i et kulsort, angstfyldt helvede. Barndommen skygger Første gang sygdommen får sit tag i Henning Jensen er han kun otte år gammel. Familien er i gang med de daglige pligter hjemme på gården. Det er sommer. Vejret er vidunderligt. Henning Jensen erindrer kun svagt, at han står foran hønsehuset. Pludselig forsvinder farverne omkring ham. Himlen er grå og udvisket. Drengen bliver overmandet af en træthed så overvældende, at han kollapser mister bevidstheden og falder sammen på jorden. Forældrene smider alt de har i hænderne. Bøjer sig over deres barn rædselsslagne. I 1978 får sygdommen kløerne i ham igen. Denne gang i en sådan grad, at Henning Jensen lader sig indlægge på en psykiatrisk afdeling i tre en halv måned. For sent, efter skuespillerens eget udsagn. Han havde ikke observeret faresignalerne. Han var med andre ord alt for syg, før han selv troppede op på en psykiatrisk afdeling og bad om hjælp. Døden som eneste udvej Jeg var derude hvor jeg ikke anede, hvad der foregik omkring mig. Det var så rædselsvækkende, at alle ord og rationelle forklaringer hører op. Jeg skreg og hulkede som et spædbarn, tabte mig voldsomt og ønskede kun at dø for at blive befriet for den ubærlige fortvivlelse og angst. Det var som om huden blev flået af kroppen, og kødet hang omkring mig i laser. Under sin indlæggelse kom Henning Jensen under behandling hos psykiater og professor Per Bech, som har fulgt skuespilleren gennem alle årene. Det har været banebrydende for mig at møde netop ham. I var psykiatrisk behandling stærkt kritiseret, og der blev eksperimenteret kraftigt med den alternative verden. Og her må jeg bare sige, at jeg har den dybeste respekt for den behandling, jeg har fået af min psykiater og den etablerede lægeverden. Jeg var heller aldrig kommet ud på den anden side uden medicin. Af den grund er jeg dybt rystet over de nedskæringer vi byder psykisk syge i dag. Lokalpsykiatrien er mangelfuld og det er rystende, at der går alvorligt syge mennesker rundt uden at få hjælp. Vis barmhjertighed Så længe vi vender ryggen til vores medmennesker og nægter at acceptere dem som ligeværdige, vil vi fortsat befæste os selv som medmenneskelige barbarer, mener Henning Jensen. Vejen ud af barbariet hedder: rummelighed! Vi vender i stadig stigende grad ryggen til psykiske lidelser, anderledes tro og minoritetsgrupper af enhver art - og dermed også til medmennesker, der burde have al vores nærvær, forståelse og empati. Depression rammer i flæng Tallene fra WHO fortæller, at depression er verdens tredjestørste sygdom. Den psykiske og sociale deroute er en latent trussel mod os alle. En psykisk lidelse rammer i flæng. Du har ingen vished for, om du udvikler en depression og som sygdommen udvikler sig, vil den om 12 år være verdens næstmest omkostningsfulde sygdom. Vi kommer ikke uden om den sygdom. Den rammer i flæng. Før eller siden bliver du selv eller en af dine nærmest ramt af depression. Så sig det højt! Fortæl din familie, dine venner, dine kolleger, din arbejdsgiver når du har det psykisk dårligt. Før får vi ikke udryddet myterne og fordommene og før kommer vi ikke tabuerne til livs, siger Henning Jensen. Jeg ved at jeg er disponeret for depression og at den ligger og ulmer latent i mit sind. Men i dag kender jeg faresignalerne Skamfuldt at være psykisk syg Og han kender om nogen til tabuerne og tavsheden omkring psykisk sygdom. Det skulle gå to år før en teaterinstruktør turde spørge den dengang 37-årige skuespiller om hans sygdom. I to år gik jeg rundt og var dybt skamfuld over at have et depressivt sind. Over at jeg kravlede rundt på gulvet, talte sort og græd som et spædbarn for øjnene af mine kolleger. At jeg som Henning, og ikke som skuespiller, havde blottet mig i så voldsom grad. Men jeg har valgt at stå åbent frem og fortælle min historie i håbet om, at det skal blive lettere for andre at gøre det samme. Første gang talte jeg til en gruppe psykiatere på en konference. Siden er det blevet til en lang række foredrag, og det er fortsat min hensigt at være selvbestaltet ambassadør for skæve eksistenser. Psykiater Per Bech er den første dansker, der er blevet hædret med den prestigefyldte Strömgren-pris. Han modtager prisen, fordi han har indført de såkaldte item-response-teori-modeller i psykiatrien, som han har benyttet ved skizofreni, mani, depression og angst. Ved at afgrænse kernesymptomerne ved angst, depression og mani har han påvist dosis- /response-sammenhænge for antiangst-midler, antimanisk medicin og antidepressiva. Bildekoration Skab opmærksomhed om dit firma i trafikken. Bilen er en gratis reklameplads, der kan blive dit firmas ansigt udadtil. Vi kan lave alt fra små dekorationer til store 4-farvede tryk, der holder intet er umuligt! Facader Skiltning Vis hvor din virksomhed bor. Med en flot facade og skiltning kan du profilere dit firma og opnå en god reklameværdi. Vi arbejder i alle materialer aluminium, pvc, glas og meget mere og vi kan lave alt fra bannere til fræsede bogstaver

8 TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA ERKENDELSE/FLYT DIG MENTALT Vejen ind blev vejen til drømmejobbet Preben Lysholt Af Anne-Dorte Boa Kock Man skal aldrig acceptere et nej. Så meget klogere blev Preben Lysholt efter et kursus på kompetencecenteret i Ikast. En drøm om at blive dagplejefar var kort inden blevet manet i jorden med ordlyden: Vi har ikke brug for flere dagplejere. Til trods for at den 54-årige fleksjobber var helt afklaret omkring sine jobønsker, sendte kommunen ham på afklaringskurset Vejen Ind. Her lød opfordringen fra kursuslederen: Søg dagplejerjobbet igen og det gjorde han så med positiv udgang En sommeraften i juli 2006 går Preben Lysholt på arbejde, selvom han har ondt i ryggen. Han sluger et par panodil og bider smerten i sig - for hans indstilling er, at man passer sit arbejde. I 27 år har han arbejdet om natten, som maskinoperatør på en tekstilfabrik, og han har aldrig nogensinde været arbejdsløs. Men den nat må han kapitulere og gå hjem, da han får det dårligere og dårligere. Livstruende sygdom Efter utallige lægeundersøgelser viser det sig, at Preben Lysholt er alvorligt syg. Han har adskillige bylder på lungerne, et sammenfald i rygsøjlen, sukkersyge og nervebetændelse i hele kroppen. Det er ubærligt for den 54- årige ikastborger at gå en tid i møde som ukampdygtig langtidssygemeldt. Jeg sætter en ære i at kunne klare mig selv, og jeg har passet et arbejde siden jeg var 15 år. Og det er ikke fordi jeg mangler fritidsinteresser dem har jeg rigeligt af. Jeg har det simpelthen dårligt over ikke at kunne bidrage til samfundet. Preben Lysholt er indlagt på hospitalet i seks uger, hvor han gentagne gange bliver scannet og får dræn i lungerne. Jeg var bange. Jeg vidste godt hvad de søgte efter, når de kørte mig gennem scanneren. Min tidligere kone døde af kræft, så jeg kender hele forløbet alt for godt. Men de fandt heldigvis ikke noget ondartet hos mig. Børn giver glæde I dag lever Preben Lysholt sammen med Gitte, der er dagplejemor. Selvom han de seneste to år har været sygemeldt, så har han i høj grad været en del af sin kones arbejdsliv hjemme i deres fælles hus. Et liv der omfatter fire små børn, der bliver afleveret af deres forældre kl. 6 om morgen. Jeg er rigtig glad for børn. I de år jeg har været sygemeldt, står dagplejebørnene udenfor soveværelsesdøren og venter på at jeg står op. Jeg kan jo nogle andre ting end min kone. Jeg kan håndtere en hammer, trillebør og boremaskine og det synes børn jo er sjovt. Men ungerne ved også, at de først må åbne døren til soveværelset når jeg har piftet. Så sidder de musestille og venter udenfor døren til de får signalet, smiler Preben Lysholt Revalidering eller fleksjob vælg selv I maj 2008 får Preben Lysholt valget mellem en førtidspension og et fleksjob. Og selvom han både er musiker (bassist), kunstmaler, fluebinder og lystfisker i sin fritid så vælger han alligevel at sige ja tak til et arbejdsliv. Jeg har været i arbejdsprøvning i en børnehave i fem måneder, og det var jeg rigtigt glad for. Faktisk ville jeg oprindeligt have været forsorgspædagog, som det hed dengang. Men jeg blev tidligt gift og fik børn, og så skulle jeg forsørge en familie. Det blev derfor den nemme vej til penge med natarbejde på fabrik. Et afslag blev til et ja Efter den positive oplevelse med arbejdsprøvning i en børnehave taler Preben Lysholt og hans kone om muligheden for at køre et parløb sammen som dagplejere. Små børn har det samme tempo som mig - det tempo jeg kan magte, med de fysiske begrænsninger jeg har. Børn har brug for ro og nærvær og kan sidde i timevis og lege med lego eller lytte til et eventyr. Og det er her jeg, trods min sygdom, kan bruge mine kompetencer. Af den grund ærgrede det Preben Lysholt, at få afslag første gang han søgte Ikast Kommune om at blive dagplejer. Som et plaster på såret kunne kommunen i stedet tilbyde ham et 10 ugers kursus Vejen Ind - et kursus der omfatter personlig udvikling, afklaring og jobsøgning. For mit vedkommende var der ikke noget nyt under solen, som sådan, på det kursus. Jeg ved hvad jeg selv indeholder og hvilke begrænsninger jeg har. Men det var helt klart mødet med kursuslederen Kjeld Søndergaard, der satte skub i tingene for mit vedkommende. Han sagde accepter aldrig et nej. Det viste sig at holde stik, smiler Preben Lysholt. Han følger rådet, sender endnu en ansøgning til kommunen, og så er der gevinst. På mandag begynder jeg, mod alle forventninger, som dagplejefar. Her får jeg to små piger på seks og otte måneder. Så har min kone og jeg seks børn i alt, hvor vi selvfølgelig hjælper hinanden. Det glæder jeg mig til. m/dansk og engelsk stemme motto læsekamera Standard it-rygsæk u/motto Standard it-rygsæk m/motto Erhvervspris til HV-Syddanmark Tekst: Claus Ormslev Tønder Erhvervsforum har udnævnt Huset Venture Syddanmark i Tønder til månedens virksomhed i januar. Tønder Erhvervsforum har siden 2006 været omdrejningspunkt for erhvervsudvikling og erhvervssamarbejde i Tønder Kommune. Titlen som månedens virksomhed vil Huset Venture Syddanmark bruge til at gøre virksomheden mere synlig. Det gælder ikke mindst i forhold til andre virksomheder både lokalt og i hele Region Syddanmark. Huset Venture Syddanmark håber, at andre virksomheder har arbejdsopgaver, der kan løses i virksomheden på Plantagevej. Virksomhedens daglige leder, Rico Nielsen, betegner Huset Venture Syddanmark som en virksomhed som alle andre. Men udgangspunktet for virksomheden er at skabe arbejdspladser, først og fremmest fleksjob, for mennesker med handicap og funktionsnedsættelser. Derfor skal vi vide, hvor kræfterne er og hvem, der arbejder lidt langsommere. Det handler om værdighed og om at give en stigende gruppe mennesker selvtillid i deres arbejdsliv, siger Rico Nissen. Huset Venture Syddanmark er en del af Huset Venture Danmark, der omfatter lignende virksomheder i alle landets regioner ,- incl. moms 1.50,- incl. moms.50,- incl. moms 41.50,- incl. moms læs mere på IT-hjælpemidler til ordblinde Tilbud gældende indtil 1. marts 009 LAFS og Fleksicurity Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere har i en periode modtaget Fleksicurity med foreningens medlemsblad som indstik. Denne ordning er ophørt efter LAFS ønske. Men Fleksicurity har fået henvendelser fra såvel nuværende som tidligere medlemmer af LAFS, der fortsat gerne vil modtage magasinet. Det er gratis at abonnere på Fleksicurity. Du kan tegne et gratis abonnement på vores hjemmeside: eller på telefon

9 Finanskrisen og socialøkonomiske virksomheder Penge spænder ben for mange fleksjob Tekst: Kjeld Søndergaard Måske viser det sig, at der kan komme noget positivt ud af den meget omtalte finanskrise, fordi der netop nu er brug for at tænke nyt og anderledes. Krisen afslører, hvordan svindlere har levet højt på overtrykket i økonomien, men der er sandelig mange andre, som inden for lovens rammer har levet højt på det tidligere overtryk. I perioder med et overtryk, som det vi har oplevet, kan der nemlig ved såvel produktionsvirksomhed som ved udbud af serviceydelser scores overskud, der når ud over rimelighedens ja, ind imellem endog ud over anstændighedens - grænse. Tænk bare på, hvordan prisen på brød steg flere gange over, hvad prisstigningen på mel reelt kunne begrunde. En stor del af stigningen i melpriserne var faktisk kun et resultat af spekulation. Pengestrømmenes bevægelse og forventninger om rent pekuniær fortjeneste stod foran ønsket om at levere noget godt mel eller for den sags skyld noget velbagt brød. Men bliver der så tænkt nyt? Og i givet fald: i hvilken retning går så nytænkningen? Ja, der gør - også på dansk, men inden for den seneste tid har jeg læst om netop dét på både svensk og tysk. Det vil jeg godt berette om, for det understøtter Huset Ventures grundlag som socialøkonomisk virksomhed, men jeg synes også det er vigtigt, at se de positive udfordringer og nye spændende vinkler på samfundets udvikling, som finanskrisen medfører. Selvfølgelig er organisering af hele erhvervslivet som socialøkonomiske virksomheder hverken ønskeligt eller muligt, men tankerne bag er efter min mening en grundig overvejelse værd, når det drejer sig om opgaveløsninger, som omfattes af arbejdsmarkeds-, social- og sundheds politiske områder. Hvorfor? Fordi denne organisering betinger såvel social ansvarlighed som demokratisk ledelse og samtidig er kravet, at driften foregår på markedets betingelser. At virksomheden tillige drives non-profit er en yderligere sikring af, at den værditilførsel (læs penge/betaling for ydelsen) modsvares af den ydede service. Der føres ingen midler ud til andre, som ikke arbejder for selve sagen altså den service, virksomheden har påtaget sig at tilbyde. Tilbage til inspirationen til denne artikel: i Süddeutsche Zeitung fra den 4. december beskrives over to hele avissider, hvorledes eksisterende undervisningsplaner på de såkaldte Business Schools helt skal omtænkes. Det, som før var indiskutabelt og god latin, skal gennemgås kritisk og helt nye værdier skal føjes til. I den tyske avis beskrives, hvorledes tværgående tænkning med moralsk og socialt afsæt har haft laveste prioritet (direkte citeret: eben keine platz ). I selve overskriften beskrives problemstillingen som en videnskrise, idet man ganske enkelt skal have udviklet i nogle tilfælde genopdaget - teorier og metoder og ikke mindst praksis, som understøtter en bæredygtig, socialt ansvarlig og i samfundsmæssig henseende helhedsorienteret virksomhedsdrift. Og artiklerne bygger på interviews med de fremmeste business-skoler i verden - i London, Rotterdam, New York, Peking, Frankfurt og på Harvard. Har du festen? Vi har udstyret & musikken Lej DJ-udstyr PA/sanganlæg Backline m.m. Vi leverer: Danseorkestre Solister Duoer m.m. I Sverige udkom den 25. oktober en omfattende rapport om innovative virksomheder. Rapporten konkluderer, at de kreative og voksende virksomheder i Sverige fortrinsvis findes blandt mindre, kooperative virksomheder. Glem venligst, at ordet eller begrebet kooperation er blevet misbrugt i Sovjetunionen og til dels af fagbevægelsen i Danmark gennem det meste af det 20. århundrede. Den svenske beskrivelse af nutidens kreative, kooperative virksomheder hentyder til de såkaldt ekonomiske föreninger små virksomheder med få ansatte, ofte drevet som nonprofit-foretagender i det, vi på dansk kalder socialøkonomiske virksomheder. Undersøgelsen fortæller, at det er disse virksomheder, der vokser hurtigst, breder sig over flest nye brancher, overlever længst, frigør entreprenøren (= udviklertypen) Alt i alt udgør denne virksomhedstype en innovativ indsprøjtning til erhvervslivets udvikling. Hvis du vil vide mere om principperne og tankerne bag socialøkonomisk virksomhedsdrift, kan du besøge Fonden Socialøkonomis hjemmeside Der ligger også en mindre artikel om emnet på Det skyldes naturligvis, at alle Huset Venture som princip etableres og altid vil blive drevet som netop socialøkonomiske virksomheder Det bliver meget spændende, at følge udviklingen i de kommende år. På andre områder end netop arbejdet med at skabe arbejdsmulighed for mennesker med funktions begrænsninger kan Huset Venture nu som et landsdækkende initiativ medvirke til en banebrydende og nødvendig udvikling. Tekst: Claus Ormslev Økonomien spænder ben for rigtigt mange fleksjob i private virksomheder. Især mindre virksomheder er kede af at skulle lægge penge ud ved ansættelse af en fleksjobber. For selv om arbejdsgiveren kun skal betale en del af lønnen, hænger han under alle omstændigheder på sin egen del af lønnen i de tre måneders prøvetid, der er standard. Bo Michelsen er entreprenør i Tønder. Hans virksomhed inden for byggebranchen er landskendt og har fået priser for kvalitet og effektivitet. Ikke bare lokalt. På virksomheden hjemmeside bruges begreber som overblik og forståelse og samarbejde er en tillidssag. I en alder af 64 er Bo Michelsen nu midt i et generationsskifte. Og selv om han har et hav af tillidshverv inden for både brancheforeninger og arbejdsgiverorganisationer, har han bestemt sig for, at der nu også skal afsættes tid til et socialt engagement, der rækker længere end til hans egen virksomhed. Derfor er han gået ind i bestyrelsesarbejdet som formand for Huset Venture Syddanmark i Tønder. Han var med til at finde frem til midlerne i den erhvervsfond, der var med til at skabe det økonomiske grundlag for starten af HV-Syd. Berørt af de mange der kan hjælpes Og nu er han også udpeget til næstformand for bestyrelsen i Huset Venture Danmark. En post, hvor han selv mener, der skal gøres endnu mere for at sætte fokus på at få mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Og det er netop den primære opgave for Huset Venture Danmark, der som paraplyorganisation skal sætte politisk spotlight på området. Jeg er ikke den første arbejdsgiver, der peger på det problem, der ligger i, at en måske mindre virksomhed, skal bruge enten kassekreditten eller tage af kassen på et lidt usikkert grundlag i forbindelse med at ansætte et menneske i et fleksjob. Det er jo en chance at tage, siger Bo Michelsen. Jeg er meget berørt af først nu at have fået øjnene op for, hvor mange mennesker der virkelig kan komme i arbejde med ganske lidt hjælp og så en portion velvilje. Jeg synes ikke mindst det er vigtigt, at vi får fat i så mange af de unge så tidligt som muligt. Det er i sig selv et problem, at vi har unge, der slet ikke kommer i berøring med arbejdsmarkedet. For jeg tror, at alle mennesker har gavn af at være en del af en virksomhed, at have kolleger og en dagligdag, hvor de mærker, at de udfører et arbejde, siger entreprenøren. Imponerende resultater Bo Michelsen er imponeret over de resultater, Huset Venture har nået. Han mener, at Huset Venture Danmarks fortsatte omdrejningspunkt vil være at række videre i samme retning nemlig at tage udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske har mulighed for, i stedet for at tage udgangspunkt i en jobbeskrivelse. Det handler om at skabe livskvalitet for nogen og at forebygge, at mennesker falder af i svinget og ikke får en ordentlig start på arbejdslivet, mener han. Flere 62-årige på vej ud end unge på vej ind At få flere mennesker med handicap ind på arbejdspladserne vil give et bedre samfund. Og selv om ledigheden går den forkerte vej i øjeblikket, er det jo en kendsgerning, at der i dag er flere 62-årige på vej ud af arbejdsmarkedet end der er 28-årige på vej ind. Der er stadig brug for flere hænder, siger Bo Michelsen. Og i de kommende år, vil rigtigt mange mennesker med fødselsdatoer kort efter Anden Verdenskrig forlade arbejdsmarkedet. Ikke mindst inden for den offentlige sektor. Samfundet vil fortsat skulle leve af at skabe arbejde og skabe arbejdspladser. Og det skal der arbejdes politisk på at skaffe de bedste muligheder for. Her kunne en økonomisk hjælp til ansættelse af fleksjobbere i hvert fald i starteperioden påvirke antallet af ansættelser, mener Bo Michelsen. Han forestiller sig, at samfundet på en eller anden måde lægger ud i starten af en fleksjobansættelse. Det handler om en holdningsændring ikke mindst i økonomisk trængte tider. Vores opgave bliver at få politikerne i tale. Der skal skabes plads, og det kan blive et langt og sejt træk. Men kun fantasien sætter grænserne for, hvad vi kan gøre, mener Bo Michelsen. Og så altså lige det dér med økonomien Bo Michelsen 1 1

10 TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA MEYER DEN SOCIALE VICEVÆRT Sociale viceværter i fleksjob Michael Povlsen Gellerupparken har stor succes med at ansætte fleksjobbere, der skal være med til at gøre området mere rekreativt. 22 ejendomsfunktionærer udgør Meyer-patruljen et team opkaldt efter den legendariske vicevært fra tv-serien Huset på Christianshavn. Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock Som beboer i Gellerupparken i Brabrand, vil man bemærke, at området er blevet betydelig pænere og mere ryddeligt det seneste år - takket være Meyer-patruljen. 22 mænd og kvinder er ansat i et unikt treårigt fleksjobprojekt finansieret af Landsbyggefonden. Landets største afdeling Gellerupparken er med sine cirka beboere landets største boligafdeling. Gennem de seneste år har der været særlig fokus på området. Ikke på grund af mangfoldigheden og de mange forskellige kulturer, men i højere grad på grund af uroligheder og brandstiftelser. Det har af gode grunde givet Gellerup et dårligt ry og det vil afdelings-bestyrelsen gøre en aktiv indsats for at ændre. Fleksicurity har besøgt afdelingens formand, Helle Hansen, og talt med hende om Gellerupparken og Meyer-projektet. Fremsynet socialchef Helle Hansen byder velkommen i sin store, lyse lejlighed på 7. sal. Hun viser begejstret udsigten fra sin stue: Brabrand Sø, Årslev Engsø og de bølgende, østjyske bakker så langt øjet rækker. Fra køkkenet skimtes Helgenæs og Samsø som to lysegrønne pletter i alt det blå. Vi slår os ned med en kop kaffe ved køkkenbordet, og Helle fortæller om baggrunden for Meyer-projektet: - Ideen med at ansætte mennesker i fleksjob udspringer for fire-fem år siden, hvor Socialcenter Vest var med i et forsøg med at Ahmed Yilmaz 18 19

11 TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA MEYER DEN SOCIALE VICEVÆRT ansætte otte rådhusbetjente til blandt andet socialcentret og Gellerup Bibliotek. Hjælp til beboerne Et af målene var at løfte de svageste beboere i området; give dem et job og en ny værdighed, fortæller Helle Hansen, som selv er ansat i socialcenteret og fra starten har fulgt projektet. Så da afdelingsbestyrelsen på et tidspunkt skulle drøfte områdets affaldshåndtering, skulle der tænkes nyt og det var nærliggende for Helle Hansen, at tænke fleksjobordningen ind i den nye løsning. Vi fandt ud af, at vi kunne spare en million om året ved at indføre affaldssortering. Samtidig var vi klar over, at en ny måde at håndtere husholdningsaffaldet på ville være svær at gennemføre over for beboerne, fortæller Helle og fortsætter, - Vi havde tidligere prøvet forskellige straffeforanstaltninger for beboere, der svinede og det hjalp ikke; vi skulle tænke nyt. Afdelingsbestyrelsen var udmærket klar over, at det kun er et mindretal af beboerne, der sviner men den ved også, at de øvrige beboere ikke er så motiverede for at rydde op efter sig, når området alligevel flyder og ser træls ud. Derfor blev debatten om affaldshåndtering starten på et projekt med en slags sociale viceværter, der kunne støtte det store flertal i at holde området pænt. Ideen til Meyer-projektet blev støbt og en treårig bevillingsansøgning sendt af sted til Landsbyggefonden. Praktisk og pædagogisk arbejde I det daglige arbejder Meyer-patruljen ved de store affaldsøer i Gellerup. Her hjælper og vejleder de beboerne i at sortere affaldet i de forskellige containere og går rundt og samler henkastet affald op i hele området. Der er altså både tale om en praktisk del sorteringen og en mere pædagogisk del: at lære den enkelte beboer, at renholdelsen af det store boligområde er en fælles sag. Meyerne opsøger også beboere, der sviner meget, og tager en snak med dem. Det har en konstruktiv effekt ser Helle Hansen helt tydeligt. Vi plejer hvert år at holde en kombineret hygge- og arbejdsdag, hvor beboerne hjælpes med at rydde op i området. Den aflyste vi i 2008, simpelthen fordi oprydningen var unødvendig! I stedet valgte vi at friske lidt op på facaderne ved at forære beboerne altankasser beplantet med spraglede blomster. Accept Helle Hansen ser Meyer-projektet som en håndsrækning til områdets svage beboere både de, der konkret har fået arbejde i projektet, og de, der nyder godt af Meyerpatruljens arbejde. Men det har også været vigtigt for os, at få opbakning hele vejen rundt, understreger hun, både fra beboerne og fra afdelingens andre ansatte. Accepten af de nye har heldigvis været bred: Meyerne har opnået en vis status i området, og fra kollegerne har den positive modtagelse været helhjertet, siger Helle Hansen. Hun håber, at tankerne bag Meyer-projektet kan videreudvikles også efter projektperiodens udløb. Ideen er god, og fleksjobberne er et værdifuldt aktiv for afdelingen, så mon ikke vi har fat om noget der kan bygges videre på, siger Helle Hansen med et smil. TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA TEMA MEYER DEN SOCIALE VICEVÆRT Stolte viceværter Tekst og foto: Mikael Hasle Når man nærmer sig Bazar Vest i Brabrand, ser man til venstre for indgangen en lav bygning. Det er hér, Meyer-projektet har base. I de lyse lokaler møder vi projektlederen, Theo Van Driessche, som stammer fra Holland. Han har meget at fortælle, så vi sætter os ned med en kop kaffe. Stor vision Vi vil ganske enkelt gøre Gellerup og Toveshøj til det bedst vedligeholdte og mest attraktive boligområde i Århus. Vi ved godt, at det er en stor vision, men vi er også sikre på, at det kan lade sig gøre. For at sikre det positive resultat skal der først ryddes op i hele området. Hvis området ikke ser pænt ud, kan vi ikke få beboerne til at ændre adfærd, siger Theo, der er uddannet ingeniør og har 20 års erfaring med blandt andet projektledelse inden for TDC. Tre faser Ifølge Theo Van Driessche er det største problem ligegyldighed fra beboerne: De forstår ikke, at det i sidste ende er dem selv, der betaler for oprydningen gennem deres husleje og når der først ligger affald, mister mange lysten til selv at rydde op efter sig. For at fuldføre den store vision, har man derfor valgt at dele projektet op i tre faser. Den første fase går ud på ganske enkelt at få ryddet gennemgribende op i hele området, så beboerne får noget pænt at bevare. Når vi først har ryddet op, er det meget naturligt at gå over i fase to, hvor vi lærer beboerne at rydde op efter sig, fortæller Theo Van Driessche. Anden fase er netop overstået. Hér har man gennem fire uger ladet rengøringsfolkene bedømme alle opgange og tildelt dem smileyer, alt efter deres tilstand og til foråret starter så fase tre, der fokuserer på de grønne områder. Forskellige historier Ahmed Yilmaz og Michael Povlsen er to af de 22 Meyere, som alle har vidt forskellig baggrund. Michael Povlsen Vi kommer alle sammen med meget forskellige baggrunde og forskellige forudsætninger for arbejdet, siger Michael, som er 56 år. Han har gennem 30 år arbejdet som plejer i psykiatrien, men sygdom satte en stopper for hans virke dér: Jeg kunne mærke, at mine bevægelser og reaktioner blev langsommere og fik stillet diagnosen slidgigt i knæ og skuldre. Jeg må godt bevæge mig, men jeg skal selv bestemme tid og tempo, og derfor fik jeg bevilget et fleksjob, fortæller han. Respekt 41-årige Ahmed Yilmaz stammer fra Tyrkiet og har boet i Danmark i 17 år. Han arbejdede som chauffør for et københavnsk kødfirma, indtil en trafikulykke invaliderede ham med et piskesmæld og efterfølgende gav en fleksjobbevilling. Jobbet i Meyer-patruljen har givet ham et nyt indholdsrigt arbejdsliv, hvor han ikke mindst føler sig respekteret af de mennesker, han har med at gøre i dagligdagen. Mange hilser på os, når vi går i området, og nogle gange bliver vi også budt på kaffe af beboerne, fortæller Ahmed, der holder meget af den kommunikation, som jobbet indebærer. Berygtet område Trods mange forsidehistorier om uro og gadeoptøjer i Gellerup, så er det begrænset hvor meget modstand de to Meyere møder. Der er da nogle især årige drenge der vil provokere, men det er slet ikke noget problem, siger Michael. Ahmed indskyder: Jeg oplever altså også årige drenge, der kommer og hjælper mig det er måske forskelligt fra område til område. Opsøgende arbejde For både Ahmed Yilmaz og Michael Povlsen er dialogen et vigtigt arbejdsredskab i deres daglige gang i Gellerupområdet. Det nytter ikke, at vi kommer med løftede pegefingre, siger Michael Povlsen

12 Rygter om fyringer udløste frygt blandt fleksjobbere Vi må indgå i en ligeværdig dialog med beboerne, hvis vi vil ud med budskabet og nå dem. Ahmed supplerer: Vi skal arbejde både praktisk og pædagogisk, og det har vi i høj grad gjort i forbindelse med fase 2 smiley-kampagnen. Der er gået sport i at have en pæn opgang og blive belønnet med et glad ansigt, smiler Ahmed Yilmaz. De to fleksjobbere gør sig også tanker om, hvordan projektets mål bedre nås. Vi skal måske til at tænke på at arbejde i weekenden også, siger Michael Povlsen. Det er dér mange har tid til at rydde op, og så vil det være godt, hvis vi står ved containerne og vejleder i hvordan man sorterer sit affald korrekt. Status også blandt børnene At Meyer-Patruljen har opnået en vis status i Gellerup, er åbenlyst. En lille flok drenge i seks-syvårs-alderen stimler sammen om Ahmed Yilmaz og Michael Povlsen. Drengene er tydeligt indignerede over at en af deres kammerater, har ignoreret det røde lys og er gået over vejen. Børnene betragter de uniformerede Meyere som en form for autoriteter, som kan hjælpe med mere og andet end at sortere affald. I det her tilfælde er de også behjælpelige med at få drengenes kammerat til at være mere forsigtig. Det er tydeligt at spore en vis form for stolthed hos Ahmed Yilmaz og Michael Povlsen. Der er brug for dem i Gellerup de yder et stykke arbejde der kan ses, og så er de tilmed glade for at gå på arbejde. Tekst: Claus Ormslev Frygten for fyring af fleksjobbere har siden november bredt sig blandt fleksjobbere. Overskrifter i flere danske medier meddelte nemlig, at fleksjobbere fyres. Med den aktuelle økonomiske og finansielle krise i baghovedet, satte overskriften tankerne i gang og Fleksicuritys redaktion er flere steder stødt på frygten. Heldigvis skyldtes frygten en misvisende overskrift, der blev brugt i omtalen af en rapport fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI). I rapporten slås det i stedet fast, at alt for mange fleksjobbere hurtigt vender tilbage til ledighed, fordi arbejdsvilkår og aftaler mellem arbejdsgiver, fleksjobber, kolleger og jobkonsulent ikke er ordentligt forberedte. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget i to kommuner og intet i materialet antyder, at der er en fyringsrunde i gang. Selv om Nationalbanken tidligere på måneden forudså, at antallet af ledige vil kunne stige til inden for de kommende to år, er der endnu ikke set nogen udmeldinger, der direkte vil berøre fleksjobbere. Men naturligvis vil en generel afmatning på arbejdsmarkedet på længere sigt også sætte spor i fleksjobbernes rækker. Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen fra CABI maner også myten om massefyringer af fleksjobbere i jorden: I undersøgelsen har vi gjort meget ud af at forklare, at der er en tendens til, at fleksjobbere, der kommer direkte fra ledighed til et fleksjob, har en større fyrings-risiko end andre fleksjobbere. Det er meget vigtigt, at der er klare aftaler mellem parterne og kollegerne på arbejdspladsen skal også forstå, hvad det vil sige at have en medarbejder i fleksjob, siger Jakob Rom Johansen til Fleksicurity. I Beskæftigelsesministeriet er der heller ikke registreret tegn på, at fleksjobbere vil blive hårdere ramt af fyringer end andre i den aktuelle økonomiske og finansielle krise var et succesår Tværtimod har 2008 været et succesår for fleksjobordningen. Antallet af fleksjob er steget og antallet af personer på ledighedsydelse er faldet. Fleksjobansatte og modtagere af ledighedsydelse udgør til sammen omkring personer i dag, viser Beskæftigelsesministeriets nyhedsbrev, Konjunktur og arbejdsmarked. Til gengæld er der også stor forskel på de enkelte kommuners erfaringer og metoder, når det gælder visitation til fleksjob. Alene inden for de landsdele, hvor Huset Venture i dag er repræsenteret, er der store forskelle på arbejdsmarkedets behov, fleksjobberne muligheder og jobcentrenes tilgang til de ledige. Enkelte kommuner har følt, at de ikke selv havde den fornødne erfaring til at visitere fleksjobbere succesfuldt. Det gælder for eksempel Ikast-Brande Kommune, der valgte at få konsulenthjælp fra Huset Venture. Her har det første hold fleksjobvisiterede været igennem forløbet Vejen Ind og et nyt hold er startet medio januar Brug for både hjælp og selverkendelse I denne udgave af Fleksicurity vil du kunne finde flere artikler, der viser, at der er brug for både fleksjobberens egen erkendelse af, hvad vedkommende helt realistisk kan yde på arbejdspladsen og en grundig afklaring af, om fleksjobberen nu også passer ind i den virksomhed eller det job, der aktuelt er tale om. CABI har samlet en række råd til virksomheder og ledere. De går blandt andet ud på, at virksomheden enten skal engagere sig eller lade være med at ansætte fleksjobbere. Fokus skal rettes mod, hvad den enkelte kan frem for, hvad vedkommende ikke kan. Og så skal virksomhederne være villige til at investere den nødvendige tid til formålet. Rådene til fleksjobberne går blandt andet på, at være ærlig om begrænsninger og vanskeligheder både fagligt og helbredsmæssigt. Og så er det vigtigt, at fleksjobberen fra starten får sat grænser og får lavet en skriftlig aftale, vedkommende kan stå inde for. Med CABIs råd i baghovedet og med virksomhedernes fortsatte sociale engagement er der intet, der bør stå i vejen for, at den positive udvikling fra 2008 kan fortsætte ind i det nye år måske i et mindre heftigt tempo i lyset af krisestemningen. HV-pack Vi står klar til at løse jeres store og små pakkeopgaver professionelt. Hvad enten det er pakning af breve, ringbind, kampagnemateriale eller andet, pakker vi det gerne og sender det til jer eller direkte til jeres kunder. Huset Ventures informationsafdeling De to medarbejdere i Huset Ventures informationsafdeling stiller sig gerne til rådighed for husets kunder. Ring og få et tilbud vi holder hvad vi lover. Vi kan hjælpe dig med: Vi glæder os til at samarbejde med jer. Reklametekster Pressemeddelelser Reportager Portrætter Web-tekster Korrekturlæsning Oversættelse dansk/engelsk hv-infoi 22 23

13 Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr det professionelle hold på din banehalvdel Stavtrupvej Viby J Tlf