Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Transkript

1 Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende afsnit, hvordan udviklingen er forløbet siden Resultatet af kortlægningen uddybes i bilag procent mindre CO2 end i 2007 Kurven nedenfor viser udviklingen siden For Gladsaxe som geografisk område er CO2-udledningen faldet med 28 procent, hvilket svarer til tons CO2. s oprindelige mål om at reducere udledningen med 25 procent i 2020 er altså allerede indfriet. Nu gælder det målet på de 40 procent: 2012/

2 Den faktiske udledning (den mørkeblå kurve) er udledningen af CO2, uden at vi har korrigeret for, om det har været et koldt eller varmt år. Den lyseblå stiplede kurve er forløbet, når vi har korrigeret for klimaudsving. Rekordvarmt 2014 og mere vedvarende energi 2014 var et rekordvarmt år med en middeltemperatur på 10 grader celsius. Det er 2,3 grader over normalt. De milde vintermåneder har medført et lavere varmeforbrug og er derfor en af forklaringerne på faldet i CO2 fra 2013 til Tilsvarende øger meget kolde vintre behovet for opvarmning og dermed CO2-udledningen, som det var tilfældet i Ser vi over hele perioden 2007 til 2014, er det dog værd at bemærke, at faldet i Gladsaxes CO2-bidrag også er på 28 procent, selv når vi korrigerer for klimaudsving. Ud over vejret har andelen af vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme stor indflydelse på s CO2-regnskab. Forsyningsselskabernes brændselssammensætning og dermed CO2-bidrag kan svinge betydeligt fra år til år. For eksempel faldt elforsyningens CO2-bidrag med 19 procent i Dels som følge af stigning i den vindbaserede el, dels på grund af større import af vandkraft-baseret el fra Norge og Sverige. I 2013 var situationen omvendt. Her var CO2- bidraget fra el-produktionen 20 procent højere end i Udbygning af fjernvarme i Gladsaxe afspejler sig i vores CO2- regnskab. Fjernvarmeforbruget stiger fra år til år mens forbruget af naturgas falder. Selvom andelen af CO2 fra fjernvarme stiger på grund af det øgede forbrug, så bliver den forholdsmæssigt mindre og mindre i takt med, at der kommer mere vedvarende energi ind i fjernvarmen. Flere borgere og nye typer erhverv Gladsaxe er i vækst og siden 2007 er antallet af borgere i kommunen steget med otte procent. Byen står over for en større omdannelse, som også vil ændre vores erhvervskvarterer. Ser vi på den procentvise ændring i CO2-udledningen inden for 2012/

3 CO2- og Miljøplanens fem indsatsområder, er der sket store fald de fleste steder se tabellen nedenfor: CO 2-udledningen i Gladsaxe fordelt på indsatsområder (ikke klimakorrigeret): Udvikling Udvikling Boliger -18 % -0,5 % 2 Erhverv -52 % -18 % 3 Trafik -3 % -2 % 4 Energiforsyning: El -45 % -11 % Fjernvarme +55 % -13 % Naturgas -34 % -5 % Olie -27 % -6 % 5 som virksomhed -47 % -20 % Samlet -28 % -8 % Udledningen fra især erhverv er faldet markant siden 2007 som følge af stigende energipriser og økonomisk krise kombineret med mere vedvarende energi og virksomhedernes konvertering til fjernvarme. Krisen er ved at være overstået og omdannelsen af byens erhvervskvarterer med mindre industri og flere store videnstunge virksomheder er i gang. Dette påvirker, og vil fortsat påvirke, CO2-udledningen fra erhverv. Energiforbruget i byens boliger er også faldet støt. By- og Miljøforvaltningens indsats i med energitjek af parcelhuse, har indtil videre resulteret i, at 44 boligejere er gået i gang med at implementere energiforbedringer. To rækkehuskvarterer er også i gang med energirenoveringer og samarbejdet med boligafdelingerne fortsætter. Vores største udfordring er trafikken, som udgør mere end en tredjedel af det samlede CO2-bidrag i Gladsaxe, og det er endnu ikke lykkedes os at knække kurven. Letbaneprojektet, udvikling af byområder, samarbejde med erhvervslivet om transportvaner, tiltag på cykelområdet og fokus på klimavenlige biler skal være med til at vende udviklingen. Fej for egen dør giver resultater Vi har opnået fine resultater ved selv at gå foran og sætte ambitiøse mål og prioritere indsatsen. CO2-udledningen fra Gladsaxe Kommunen som virksomhed er således faldet markant siden 2012/

4 2007, nemlig 47 procent: Langt det største CO2-bidrag stammer fra de kommunale ejendomme, hvor den faktiske udledningen næsten er halveret siden Den lavere udledning i 2014 skyldes ud over den milde vinter og mere vind- og vandbaseret el, især udfasning af Gl. Bagsværd Skole, Gl. Gladsaxe Skole og nedsat drift på Ungdomsskolen. Derudover har løbende energiforbedringer, omlægning til fjernvarme og mere lokal vedvarende energi bidraget til resultatet. Omstilling af store dele af den kommunale bilflåde til elbiler bidrager også til CO2-reduktioner og har stor signalværdi. Gladsaxe fortsat bedre end landsgennemsnittet I tabellen nedenfor har vi sammenlignet den faktiske udledning af CO2 i Gladsaxe med landsgennemsnittet. Samlet set har vi i Gladsaxe reduceret mere end gennemsnittet. Dette sandsynliggør, at kommunens fokus på klimaindsatsen giver resultater. CO 2-bidrag fordelt på anvendelse: Gladsaxe geografisk Landsgennemsnit Husholdninger -17 % -22 % Handel & Service -28 % -16 % Industri -48 % -20 % 2012/

5 Trafik -1 % -9 % Samlet udledning -22 % -17 % Landsgennemsnit er fra Energistyrelsens seneste Energistatestik Forudsætninger for resultaterne Data for el, fjernvarme og naturgas er baseret på de målte forbrug, oplyst af de forskellige forsyningsselskaber. Forbrug af olie er skønnet ud fra oplysninger i BBR kombineret med standardforbrug for boliger og erhverv. Oplysningerne i BBR er dog aldrig 100 procent opdaterede, og de er derfor behæftet med en del usikkerhed. For eksempel er registreringer om konvertering fra olie til naturgas eller fjernvarme erfaringsmæssigt ikke opdaterede. CO2-belastningen fra trafikken i Gladsaxe er baseret på en rapport fra 2012 om kørsel på de kommunale veje og er i 2013 og 2014 fremskrevet med den nationale udvikling på trafikområdet. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at resultatet af kortlægningen tages til efterretning, og 2. at kortlægningen sendes til Danmarks Naturfredningsforening som led i vores Klimakommuneaftale Bilag Bilag 1: Kortlægning af CO2-udledningen i Gladsaxe Relateret behandling 2012/