Miljøredegørelse 2013

Transkript

1 Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted Tlf.: Miljøredegørelse 2013 for Billund Energi og Grindsted renseanlæg

2 Miljøredegørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledende oplysninger 2. Ledelsens beretning 3. Beskrivelse af virksomheden 4. Redegørelse for medarbejderinddragelse 5. Miljøpolitik 6. Miljøkortlægning 6.1. Oversigt 6.2. Krav til leverandører 6.3. Produkter 6.4. Råvarer og hjælpestoffer 6.5. Energi 6.6. Vand 6.7. Transport 6.8. Luftforurening 6.9. Lugt Spildevand Affald og genanvendelse Støj og vibrationer Uheld og driftsforstyrrelser Jordforurening Udledninger til jord Risiko 7. Status for mål og handlingsplan 8. Vurdering og prioritering 9. Mål og handlingsplan 10. Bilag 1

3 1. Indledende oplysninger Virksomhedens navn og adresse Billund Vand A/S Telefon og Fax Web adresse CVR-nr P-nr Moderselskab Billund Vand A/S Datterselskaber Billund Spildevand A/S (Grindsted Renseanlæg) Billund Energi A/S, cvr Billund Drikkevand A/S (ikke omfattet af redegørelsen) Branchebetegnelse og kode: - Billund Vand A/S Ikke-finansielt hovedsædes virksomhed - Billund Spildevand A/S Opsamling og behandling af spildevand - Billund Energi A/S Behandling af organisk affald, energiproduktion Hovedaktivitet Forsyningsvirksomhed Væsentlige biaktiviteter Spildevandsrensning, behandling af affald, rådgivning Listepunkt K2d Tilsynsmyndighed Billund Kommune Antal ansatte 25 Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Direktør: Ole Pedersen Johnsen Miljøansvarlig: John Primdahl Forrige miljøredegørelse Dette er Billund Vands første miljøredegørelse Redegørelsen omfatter perioden 2013 Oplysninger om evt. miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Behandling af affald, 29. august 1994 Revision af miljøgodkendelse af d. 1. dec (øget belastning på affaldsbehandlingsanlægget). Udledningstilladelse revideret d. 13. maj 2002 Kvalitativ beskrivelse af de væsentligste miljø- og ressourcemæssige biologisk affald til produktion af renset spildevand, gas/ el og Forbrug af el, varme, jern, polymer og kalk og behandling af forhold gødning. Næste redegørelse 1. halvår

4 2. Ledelsens beretning Billund Vand er som kommunalt ejet selskab forpligtet til at have stor fokus på selskabets miljøpåvirkninger. Som en del af selskabets mission har selskabet og bestyrelsen defineret Billund Vands samfundsopgave. - Rent drikkevand - Renset spildevand - Miljørigtig affaldshåndtering - Udvikle grøn energi For at sikre opfyldelse af denne mission har selskabet valgt at udarbejde en miljøredegørelse, som kan synliggøre at selskabet lever op til sine forpligtigelser og hvordan dette gøres. Billund Vand arbejder aktivt gennem selskabets vision Vi vil være på forkant med udviklingen og arbejde målrettet på at begrænse miljøskadelige stoffer til naturen. Således fastholdes oplevelsen af et godt og sundt miljø og der arbejdes aktivt på at reducere miljøpåvirkningerne. Målgruppen for miljøredegørelsen er selskabets bestyrelse, aktionærer samt kunder, som vi er forpligtet overfor, i forhold til at vise at selskabet vil og kan efterleve selskabets mission og vision. Billund Vand og dets datterselskaber drives under hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Selskaberne arbejder konstant på at blive mere effektive og på at være den attraktive arbejdsplads. I denne redegørelse har Billund Vand A/S valgt at fokusere på spildevandsbehandling og biogasproduktion, da det er de to afdelinger der gennemgår den største udvikling lige nu, og da produktionen af grøn energi i form af biogas og rensning af spildevandet hænger naturligt sammen som to integrerede anlæg. Adm. Direktør, Ole Pedersen Johnsen 3

5 3. Beskrivelse af virksomheden Billund Vand A/S Billund Vand A/S (Billund Vand) er en forsyningsvirksomhed, dannet i 2010 som følge af Vandsektorloven af Virksomheden og dens datterselskaber er 100 % ejet af Billund Kommune. Billund Vand skal medvirke til at sikre drikkevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet og sikre effektiv rensning af kommunens spildevand. Det sker gennem datterselskaberne Billund Drikkevand A/S og Billund Spildevand A/S. Rensning af spildevand giver nogle biologiske restprodukter i form af energiholdigt slam. Det udnytter Billund Vand til produktion af biogas og gødning gennem datterselskabet Billund Energi A/S. Billund Drikkevand A/S er ikke omfattet af redegørelsen. Dette selskab er ved at udarbejde Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed, DDS. Billund Spildevand A/S Spildevandsanlægget, Grindsted Renseanlæg, modtager alt spildevandet fra Grindsted by. Det er besluttet at spildevandet fra kommunens øvrige bysamfund skal ledes til anlægget i fremtiden. Formålet med anlægget er at sikre en god vandkvalitet af det vand der udledes til Grindsted Å. Med god vandkvalitet menes at vandet ikke forstyrrer den naturlige økologiske balance i åen. Mange typer af stoffer kan bidrage til en dårlig vandkvalitet. Det drejer sig om miljøfremmede organiske stoffer, naturlige organiske stoffer, uorganiske næringssalte og giftige grundstoffer. Ved de løbende prøver sikres at der ikke er giftige grundstoffer i spildevand i nævneværdige mængder, mens miljøfremmede stoffer fra eksempelvis sæbe forekommer. Der er tillige naturlige organiske stoffer og uorganiske næringssalte i spildevand. Disse stoffer kan give vækst i antallet af bakterier og mikroorganismer i recipienten, hvilket kan skade ilt balancen og dermed dyre- og plantelivet. Derfor søges udledningen af spildevand begrænset mest muligt. For at undgå ovenstående problem renses spildevand i 3 trin: Mekanisk, biologisk og kemisk. Første trin i den mekaniske del er en mekanisk rist hvor større urenheder sigtes fra. Anden del er sand-og fedtfanget hvor sandet bundfældes og fedt/ olie skummes af overfladen. Sandet bliver vasket og genbrugt i asfalt produktion. Fedt/ olie bliver omsat til biogas i rådnetanken. I sand-/fedtfanget kan der tilsættes jernklorid for at øge bundfældning af organisk stof. Tredje 4

6 del består af en bundfældningstank, hvor de tungeste partikler falder til bunds og føres til rådnetanken, hvorefter det kan omsættes til biogas. Den mekaniske rensning bygger udelukkende på fysiske processer. I modsætning hertil er kemiske processer nødvendige i den biologiske og kemiske rensning. Biologisk og kemisk rensning foregår i de samme bassiner. Vand ledes efter mekanisk rensning til det biologiske trin. I en selector tilsættes bakterier i form af returslam. Den biologiske rensning foregår i et såkaldt aktivt slamanlæg. Det foregår ved at tilsatte bakterier fortærer organisk materiale og næringssalte opløst i spildevandet. Derved flyttes organisk materiale fra opløst form. En del af kulstoffet og kvælstoffet i spildevandet omdannes til gasser som tilgår atmosfæren. Gasserne er kuldioxid (CO 2 ), kvælstof (N 2 ) og lattergas(n 2 O). Bakterier indeholder både kulstof, kvælstof og fosfor, så ved opbygningen af nye bakterier bindes en mængde af blandt andre disse grundstoffer til bakterierne. Mængden af bakterier i det aktive slamanlæg bliver hele tiden tilpasset den aktuelle belastning. Bassinerne er tillige designet med lille overflade i forhold til volumen for mindske afkølingen og give de bedst mulige arbejdsbetingelser for bakterierne. Bakterier pumpes løbende fra sedimentationstankene retur til selectoren hvor de genbruges. Overskydende bakteriekolonier føres over i biogasanlægget. Det kemiske trin består af muligheden for tilsætning af jernklorid og kalk for at forbedre slammets bundfældningsegenskaber/ binding af fosfor. Billund Energi A/S Billund Energi producerer biogas, der bruges som brændstof i en gasmotor, der producerer elektricitet. Motoren udvikler tillige en betydelig mængde varme, der udnyttes til opvarmning af alle bygninger som procesvarme samt til fjernvarmenettet. Biogasanlægget modtager alt sorteret affald fra husholdningerne i Billund Kommune samt pumpbar organisk affald fra industri. Indenfor sortering af biologisk husholdningsaffald fra Billund Kommune er sorteringsgraden på mere end 99 procent, hvilket betyder at der alene frasorteres eventuelle metaldele før affaldet behandles i anlægget. Det er med til at sikre rentabilitet og arbejdsforhold. 5

7 Sorteringen foregår således ude hos forbrugerne, mens de afhentende chauffører påser omsortering ved synlige fejlsorteringer. Renovationsbilernes aflæsning af biologisk affald til anlægget, indeholder en risiko for spredning af støv, svampesporer og sygdomsfremkaldende organismer. Som afværgeprocedure er der installeret en cyklon (undertryk) i modtagetanken, for at modvirke at støv mm. slynges op i luften under aflæsning af affaldet. Det biologiske husholdningsaffald køres på transportbånd under en magnet, der opfanger eventuelle metaldele, og køres igennem en shredder, hvorefter det blandes med industriaffald og slam fra rensningsanlægget. Blandingen pumpes batchvis igennem hygiejniseringsanlægget, hvor det opvarmes til 70 grader i en time for at dræbe skadelige baktierier (lovkrav). Opvarmningen sker med varmevekslere med varme fra det hygiejniserede slam og kølevand fra gasmotoren. Virksomheden har haft succes med en særlig form for mekanisk afrensning af aflejret struvit i varmevekslerne, der mindske varmeoverførslen i varmevekslerne, og dermed virkningsgraden. I stedet for at bruge store mængder syre som foreskrevet af producenten, har virksomheden udviklet en teknik hvor en kombination af temperatursvingninger og trykforøgelse på gennemstrømningen løsner og spuler aflejringerne væk. Derved undgås driftstop og udstrakt brug af kemikalier (syre). Industriaffald Billund Vand modtager i dag både metanol og biologisk fedtstof til biogasanlægget. Disse stoffer er enten flydende eller opslæmninger med egenskaber, der gør, at de kan pumpes. Stofferne varmebehandles ligesom husholdningsaffald. Biogasanlægget I biogasanlægget foregår en biologisk omdannelse af vandopløste stoffer til gasserne metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ). Biogasbakterier kræver et meget snævert ph interval og er meget sårbare overfor oxygen. Biogasbakterier kan fungere over et stort temperaturinterval, men en eksisterende bakteriekultur tåler kun langsomme temperaturændringer. Derfor styres processen løbende. For at forhindre udslip af gasser holdes et svagt undertryk under hele processen. 6

8 Efter udrådning filtreres blandingen så større stykker uorganisk materiale fjernes. Under 1 % af husholdningsaffaldet tilbageholdes. Det er denne fraktion der kaldes fejlsortering. Det drejer sig mest om hår men også enkelte plastikstykker. Gasmotoranlæg Gasserne fra rådnetanken ledes over i en gasbeholder. Beholderen har variabel volumen så trykkes kan holdes konstant omkring 1,3 atmosfære. Gasmotoranlægget bliver forsynet fra gasbeholderen. Gasmotoren driver en generator, der laver elektricitet. Gasmotoren producerer desuden varme, navnlig i form af varm udstødningsgas. Varmen fra udstødningsgassen ledes via fjernvarmenettet til et parcelhuskvarter, hvilket har afhjulpet en situation hvor fjernvarmenettet ellers skulle opgraderes for at opnå tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Markslamanlæg Den afgassede biomasse (slam) indeholder både vand og mineraler samt organisk masse. For at adskille vandet fra det øvrige materiale tilsættes en polymer (cellulose), som binder mineralerne og det organiske stof. Efter processens varmebehandling og afgasning lugter biomassen friskt i retning af mosejord. Farven er næsten ligesom muldjord og konsistensen er meget elastisk. Slam anvendes på grund af sit høje indhold af fosfor til jordforbedringsmiddel. Polymeren i slam er designet til kun langsomt at nedbrydes, så fosforen frigives langsomt. Det forhindrer udvaskning af fosfor, og er en af årsagerne til at slammet er et velegnet gødningsprodukt til eksempelvis skovrejsning, landbrugsjord mv. ANITA TM Mox anlæg Billund Vand råder over et ANITA TM Mox anlæg, der drives som et forsøgsanlæg. Billund Vand skønner at anlægget i fuld drift vil kunne begrænse tilledning af ammoniak til rensningsanlægget og omsætte dette. Rensningsprocessen virker ved at en bakteriefilm sidder fast på indersiden af nogle skiver af plastik. Ved kanten af skiverne bliver der tilført ilt fra vandet, så bakteriekulturen domineres af nitrifikationsbakterier. Ved midten af skiverne er der mindre ilt. I det iltfattige miljø dominerer denitrifikationsbakterier. Billund vand samarbejder med producenten om optimering og udbredelse af anlægget, og behandlingsmetoden skønnes at kunne få en væsentlig rolle i Billund Vands energioptimering. 7

9 4. Redegørelse for medarbejderinddragelse Mange øjne er rettet mod Billund Vand. Både fra ind og udland, fra politisk side og fra det omgivende samfund. Billund Vand anses for førende indenfor sortering og behandling af organisk husholdningsaffald kombineret med spildevandsbehandling. Opmærksomheden og interessen er med til at bekræfte medarbejderne i, at de er en del af et projekt, der betyder noget for fremtiden. Hele grundlaget for virksomheden er at reducere miljøbelastningen, og på alle personalemøder diskuteres driftsoptimering. Vandanalyser og produktionstal for biogas hænger synligt for medarbejderne. Medarbejderne deltager løbende i eksterne kurser i driftsoptimering og reduktion af miljøbelastninger, I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse, har hele virksomheden været samlet til et oplæg omkring miljøarbejdet og miljøredegørelsen, og den miljøansvarlige har været projektleder på miljøredegørelsen. 5. Miljøpolitik Billund Vand arbejder for, at begrænse miljøskadelige stoffer til naturen mest muligt. Det indbefatter tillige den indirekte udledning fra energiforbrug. Billund Vand arbejder for, at virksomheden skal være kendt som en god arbejdsplads. Det indbefatter sikre arbejdsforhold med mindst mulig kontakt med miljøfarlige stoffer. Billund Vand A/S miljøpolitik er integreret i virksomhedens vision: Vi vil være på forkant med udviklingen og arbejde målrettet for at begrænse miljøskadelige stoffer til naturen. Vi vil skabe gode forhold for vores forbrugere og være effektive. Vi vil være kendt for at være en god arbejdsplads. Miljøpolitikken er således: Vi vil være på forkant med udviklingen og arbejde målrettet for at begrænse miljøskadelige stoffer til naturen. At virksomheden vil være effektiv understøtter miljøpolitikken, da effektiv drift sparer energi og dermed indirekte udledning af skadelige stoffer. 8

10 6. Miljøkortlægning 6.1. Samlet oversigt, Billund Spildevand og Billund Energi 2013 (input, affald, spildevand og output er målte værdier. Indirekte CO 2 emission er beregnet med nyeste tilgængelige omregningstal fra Miljøstyrelsen (2012)) Emissioner CO 2 : 656 ton Input Affald: t Spildev.: m 3 Hjælpestoffer ca. 487t El: Mwh Varme: 0 Vand: 110 m 3 Output Renset spildevand: m 3 Markslam: ton El: Mwh Varme: 836 Mwh Affald Forbrænding: 340t Sand: 140t Deponi: 0 Spildevand Ej opgjort, del af proces. 9

11 6.2 Krav til leverandører Billund Vand stiller ikke særlige krav til leverandører på nuværende tidspunkt, men har styrket datagrundlaget til fremtidige vurderinger via udarbejdelse af et CO 2 regnskab for Produkter Produkt Enhed År 2013 Renset spildevand m Biogas (til elproduktion) m El (Produktion i biogasmotor) Mwh Gødning (Markslam) ton Varme (Brutto inkl. forbrug) Mwh Råvarer og hjælpestoffer Råvarer: Råvarer og hjælpestoffer Enhed Mængde/ 2013 Husholdningsaffald ton Industriaffald ton Spildevand m Særligt spildevand Note m Hjælpestoffer: Polymer ton 17 Jernklorid ton 270 Metanol m Note: Billund Vand modtager metanolholdigt spildevand fra Billund Lufthavn (fra afisning af fly) samt ren Metanol som led i en symbiose med virksomheden Dupont. Det behandlede affald anses for at være energiholdige ressourcer. Alternativt skulle det brændes eller destrueres. Rengøringsmidler, smøreolier mm. er ikke medtaget i denne redegørelse (ca.1200l). 10

12 6.5. Energi El forbrug 2013: El, Mwh Vandrensning Biogasanlæg 583 Forsøgsanlæg (Anita mox) Ej opgjort Administration, varmepumpe 4,4 Procesvarme, Billund Energi Vand Vand forbrug 2013 Rent vand/ m 3 Teknisk vand/ m 3 Vandrensning Biogasdel Note: vandforbrug til vandrensning/ biogas er fra egen boring og angivet ud fra en skønnet fordelingsnøgle. Administrationsbygning er ikke opgjort Transport Transport Enhed År dieselkøretøjer Liter benzinkøretøjer Liter 327 Slamtransport, dieselforbrug Liter Note: Ledelsen påser hensigtsmæssig brug af køretøjer via kørselsregnskaber, og der er udfærdiget co2 regnskab for Ved afhentning af biologisk affald samt levering af markslam er vurderes afstanden til anlægget. Transport er ikke yderligere beskrevet i denne redegørelse. 11

13 6.8. Luftforurening Luft 2013 Enhed 340g CO 2 /Kwh El Vandrensning, Kwh CO 2 ton 458 El Biogas Produktion, Kwh CO 2 ton 198 Billund Spildevand og Billund Energi er reelt selvforsynende mht. el og varme og producerer samlet set mere el og varme end der forbruges. Elforbruget til spildevandsrensning og biogasproduktion var Kwh i 2013, produktionen var på Kwh. Virksomhederne producerede tillige Kwh varme til fjernvarmenettet ud over eget forbrug. De beregnede emissioner er således ikke et udtryk for anlæggets samlede miljøbelastning, men anført som sammenlignelige nøgletal til kommende redegørelser. Naturlig afgasning fra spildevand og slam lader sig vanskeligt opgøre og er ikke medtaget i redegørelsen Lugt Billund Spildevand og Billund Energi ligger i landlige omgivelser, hvilket nedsætter risikoen for lokale lugtgener. Det sug der er indbygget i affaldsmodtagelsen og det undertryk der holdes i rådnetanken er yderligere med til at nedsætte risikoen for lugtgener. Modtagelse af biologisk industriaffald samt behandling af spildevand kan periodevis afgive lugte, men det skønnes ikke at medføre lugtgener udenfor matriklen Spildevand På nær udledning fra administration og omklædning er anlæggets spildevand en del af en cirkulær proces. 12

14 6.11. Affald og genanvendelse Affaldsmængderne fra administrationen er ikke kortlagt til denne redegørelse. Fra vandrensning og biogasproduktion fremkommer følgende restprodukter: Affald i form af restprodukter 2013 Enhed Mængde Til genanvendelse Markslam (fuldt genanvendelig gødning) Sand (renset) ton Til forbrænding (fra biogas produktion) ton 54 Til forbrænding (fra vandrensning) ton 286 Til deponering kg 0 Olierester mm. liter Støj og vibrationer Der er ikke konstateret ekstern støj fra virksomhederne. Mest støj er konstateret fra gasmotoren og fra affaldsmodtagelsen Uheld og driftsforstyrrelser Der har ikke været uheld eller driftsforstyrrelser i Billund Energi eller Billund Spildevand i Jordforurening Der forefindes ikke oplysninger om jordforurening på matriklen. Området er ikke kortlagt Udledninger til jord Udledning fra biogasanlægget: Spildevandsanlægget. Udledning fra spildevandsanlægget: Grindsted Å. Udledning af regnvand: Til jord, nedsivning. 13

15 6.16. Risiko Billund Vand er ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen, da oplaget af gas er mindre end 10 ton og da der ikke forefindes større mængder farlige stoffer. En planlagt udvidelse af gastanken til 3000 m 3 vil ikke bringe Billund Vand ind under Risikobekendtgørelsen, da det svarer til en vægt på maksimalt 8 ton. Da spildevandsanlægget kan risikere at modtage spildevand der er forurenet, er det muligt at lede spildevandet ind i 2 bassiner og sikre korrekt behandling alt efter forureningstype. Dermed sikres, at den biologiske balance i anlægget ikke ødelægges ved forurening i indløbsvandet, og at forureningen ikke ledes igennem anlægget og ud i Grindsted Å. Arbejdsmiljø er ikke behandlet i denne redegørelse men driften indrettes i videst muligt omfang så risikoen for kontakt med kemikalier, madaffald, gasser fra spildevand mm. begrænses mest muligt, da det er risikofaktorer for medarbejderne. Virksomheden har et sikkerheds og sundhedsudvalg blandt medarbejderne, der løbende arbejde med vurdering og optimering af arbejdssikkerhed. 7. Status for mål og handlingsplan Billund Vand har ikke tidligere udarbejdet miljøredegørelser, og har ikke udfærdiget denne redegørelse på baggrund af en handlingsplan. Fremtidige redegørelser vil inddrage 3-5 års nøgletal. 8. Vurdering og prioritering Vurdering af primært ressourceforbrug til behandling af spildevand og biologisk affald i 2013 i forhold til anslået miljøbelastning efter Key2Green Ekspertvurdering med scorer fra 1-3 hvor 1 er lavest og 3 højest vægtede miljøbelastning. Den maksimale miljøbelastning efter modellen er 27. Den samlede værdi fremkommer som (mængde x spredning x effekt). Bemærk at CO 2 er beregnet jf. Energistyrelsens omregningstal for 2012 (340g/1kwh). 14

16 EKSPERTVURDERING Mængde Enhed Mængde Spredning Effekt Samlet El, vandrensn Mwh CO tons El, biogasanlæg 582 Mwh CO tons Kemikalieforbrug: Jernklorid 270 tons Polymer 17 tons Metanol 200 m Vandforbrug 110,231 m Varme Mwh Lugt Støj Note: Belastningsscoren for varme er skønnet på baggrund af 100 pct. overskudsvarme fra egen gasmotor. Billund Vand prioriterer tiltag der fremmer effektiv rensning af spildevand med mindst mulig brug af energi og miljøfremmede stoffer samt tiltag, der øger produktionen af grøn energi, med det mindst mulige energitab i processen. På den baggrund, med udgangspunkt i miljøpolitikken, kan prioritering af miljøindsatsen opstilles som nedenstående matrix: Miljøpåvirkning Ekspertvur dering fx scoring Højt vurderet af myndigheder 1) Kunde interesse Med arbej derin teresse Nabointeresse Driftsomkostninger Konflikt med lovgiving Let løsning Omfattet af politik Ledelsens prioritering Elforbrug 9 Ja x Ja Ja Ja Nej Ja Ja 1 Varmeforbrug 3 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ja 4 Støj/lugt 2 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej 6 Kemikalieforbrug 9 Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej ja 3 Øget Note Ja Ja ja Nej Ja Nej Nej Ja 2 gasproduktion Vandforbrug 6 Nej Nej Nej Nej ja Nej Nej Ja 5 Note: øget gasproduktion giver en samfundsgevinst, men kan ikke scores i det valgte værktøj. Ledelsen prioriterer øget produktion af grøn energi højt. Af samme årsag arbejder Billund Vand aktivt for udbredelsen af kendskabet til affaldssortering og biogasproduktion. 15

17 Mål og handlingsplan Miljøpolitik Miljøpåvirkning Mål Handling Ansvarlig Tidsplan Reducere energiforbrug og være mere effektive Naturlige organiske stoffer og de fleste miljøfremmede organiske stoffer omsættes lettere under aerobe forhold. Halvering af elforbrug til iltning under rensning. Installation af bundbeluftning i procestankene Teknisk Chef Udgang 2014 Effektiv drift Lavere indirekte Merproduktion Bedre udnyttelse af Teknisk Chef Medio 2015 udledning af biogas energi potentialet i biologisk overskudslam Effektivitet og reduk- Lavere indirekte El besparelser. Indførsel af over- Teknisk Chef Udgang 2016 tion af energiforbrug udledning ordnet intelligent styring. (SAO) Begrænse miljøska- Beskytte miljøet i Stof og næ- Videregående Teknisk Chef Udgang 2016 delige stoffer til na- og omkring reci- ringssalte rensning (polering) turen pienten udledningen til af spildevand (øget recipienten filtrering) skal reduceres 75% Begrænse miljøska- Reduktion af Bedre styring Udfærdige CO2 Ledelsen Årlig opdate- delige stoffer til na- indirekte udled- og prioritering regnskaber ring af regn- turen ning samt af miljøindsat- skab fra 2013 uønskede stoffer. sen og fremad. Effektiv drift Bedre udnyttelse Merproduktion Behandling af slam Ledelsen Supplerende af det organiske af biogas, op til ved højere tempe- (samarbejde undersøgelser materiale i biolo- 50 pct. raturer og under med Krüger) af muligheder i gisk slam samt tryk mulighed for modtagelse af kategori 2 affald. 16