Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -"

Transkript

1 Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars Graudal Sektion for Skov, Natur og Biomasse Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN)- Skov & Landskab

2 Studie for Naturstyrelsen (undervejs) Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi: Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse Arbejdsgruppe: Lars Graudal, Ulrik Braüner Nielsen, Erik Schou, Bo Jellesmark Thorsen, Jon Kehlet Hansen, Niclas Scott Bentsen og Vivian Kvist Johannsen, 2013 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Skov & Landskab Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Skov & Landskab Foreløbig rapport 22. marts _skovenes_bidrag_biobaseret_oekonomi.ashx Skovdyrkerne Konference Skovbruget som energileverandør, : Fremtidens biomasseressourcer, Holstebro den 30. maj tioner/skovbruget_som_energileverandoer_- _Praesentation_30.maj.pdf (side 31-53, 72-96)

3 Disposition 1. Formål og baggrund 2. Træforsyning og forbrug i dag 3. Hvordan kan vi udvide produktionen? Præsentation af udvalgte virkemidler 4. Kombination af virkemidler i scenarier Samlet effekt på høst af træ Samlet effekt på kulstoflagring Effekt på energiforsyning Betydning for CO2 regnskabet 5. Sammenfatning og konklusioner, herunder om behov for viden/handling

4 1. Formål med udredningen for NST: A. Vurdere mulighederne for i de danske skove at: øge produktionen optimere udnyttelsen af træressourcen under passende hensyn til skovenes øvrige funktioner; miljøbeskyttelsen, de rekreative, og som levested for biologisk mangfoldighed. B. Bidrage til en afklaring af på hvilke områder, der er behov for at udvikle nye eller bedre retningslinjer for skovbrugsmæssig praksis. Fokus i dag: Produktion og kulstof (klima)

5 Baggrund I Politisk målsætning om grøn omstilling for Danmark I 2050 skal Danmark kun bruge vedvarende energi Biomasse forventes at spille en væsentlig rolle

6 Energiforbrug og fordeling på energikilder Vores Energi, Regeringen, November 2011, p 23 allerede i 2020 vil der være sket en betydelig ændring af sammensætning af det samlede danske energiforbrug til fordel for vind og biomasse

7 Baggrund II Regeringens klimaplan: På vej med et samfund uden drivhusgasser (August 2013) I 2020 reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 40 % i forhold til 1990 ( fra ca. 67 til ca 40 mio t CO 2 ækvivalenter)

8

9 Baggrund II Regeringens klimaplan: På vej med et samfund uden drivhusgasser (August 2013) I 2020 reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 40 % i forhold til 1990 ( fra ca. 67 til ca 40 mio t CO 2 ækvivalenter) Virkemiddelkatalog: Potentialer og omkostninger for klimatiltag 78 virkemidler indenfor energi, transport, landbrug og miljø Heraf 3 med relation til træproduktion Tilskud til energipil Tilskud til skovrejsning Forædling, arts- og proveniensvalg i skovbruget Plus måske nogle indirekte Endnu ikke valgt reduktionspotentiale, skyggepris og omkostninger

10 Baggrund III Brug af træ og dyrkning af skov til afdæmpning af klimaforandringer Fortrængning I en klimasammenhæng er brug af biomasse interessant, fordi det fortrænger fossil energi CO 2 neutralt Lagring I skovens træer lagres løbende kulstof / CO 2 Træ der bruges til andre formål, f.eks. til møbler og bygninger (gavntræ) eller papir - tjener som lager for kulstof / CO 2 CO 2 positive, fordi de kan medvirke til at reducere atmosfærens indhold af CO 2 igennem en længere periode. Bæredygtig produktion er forudsætningen for de miljøpositive elementer forbundet med brug af træ

11

12 Disposition 1. Formål og baggrund 2. Træforsyning og forbrug i dag 3. Hvordan kan vi udvide produktionen? Præsentation af udvalgte virkemidler 4. Kombination af virkemidler i scenarier Samlet effekt på høst af træ Samlet effekt på kulstoflagring Effekt på energiforsyning Betydning for CO2 regnskabet 5. Sammenfatning og konklusioner, herunder om behov for viden/handling

13 2. Træforbrug og -forsyning i dag - mio. m 3 20,0 18,0 16,0 14,0 Papir 12,0 10,0 8,0 Energitræ 6,0 4,0 2,0 Gavntræ 0,0 Forbrug Produktion

14 2. Træforbrug og -forsyning i dag - mio. m 3 20,0 18,0 16,0 14,0 Papir 12,0 10,0 8,0 Energitræ 6,0 4,0 2,0 0,0 Forbrug Gavntræ Produktion Andet DK Skov DK

15 2. Træforbrug og -forsyning i dag - mio. m 3 20,0 18,0 16,0 14,0 Papir Import 12,0 10,0 8,0 Energitræ 6,0 4,0 2,0 0,0 Forbrug Gavntræ Produktion Andet DK Skov DK

16 Det globale perspektiv Projected future demand of woood WWF/IIASA, 2012

17 Det globale perspektiv Projected future demand of woood WWF/IIASA, 2012

18 Det globale perspektiv Projected future demand of woood WWF/IIASA, 2012

19 Det globale perspektiv Brockerhoff et al 2012

20 Disposition 1. Formål og baggrund 2. Træforsyning og forbrug i dag 3. Hvordan kan vi udvide produktionen? Præsentation af udvalgte virkemidler 4. Kombination af virkemidler i scenarier Samlet effekt på høst af træ Samlet effekt på kulstoflagring Effekt på energiforsyning Betydning for CO2 regnskabet 5. Sammenfatning og konklusioner, herunder om behov for viden/handling

21 3. Hvordan kan vi udvide produktionen? Vurderet 9 virkemidler: Skovrejsning: Hvor meget? (SK1) Foryngelse: Hvilke træarter plantes i ny skov? (SK2) Hvilke træarter plantes i gammel skov? (SK4) Hvordan forynges skoven? (SK5) Forædling: Hvor godt er det plantemateriale man bruger? (SK9) Høst af træer: Hvor gamle får træerne lov at blive inden høst? (SK3) Hvor mange og hvor meget høstes af det enkelte træ? (SK7) Hvad bliver træet brugt til? (SK8) Ingen høst: Hvor store arealer overgår til andet formål? (SK6)

22 Fokus på høst og kulstoflagring Skoven og det enkelte træ er både: salgsprodukt (høst) produktionsapparat (tilvækst) lager (kulstof) Og påvirker hinanden indbyrdes! HVORDAN VIRKER VIRKEMIDLERNE?

23 Ændringer v/4560ha/år i 2050: Høst 8% Kulstof 9% Virkemiddel: Skovrejsning

24 Virkemiddel: Foryngelse træartsvalg skov og skovrejsning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere løvtræ fremfor nåletræ: mindre tilvækst mindre eller uændret totaludbytte mindre andel af savværkstræ, større kulstoflagring pga. af større stående vedmasse Ændringer i 2050 Høst 0% Tilvækst -2% Kulstof 0-4% Mere nåletræ frem for løvtræ øget tilvækst øget hugstmængde øget udbytte af savværkstræ svagt fald i lagret mængde kulstof. Ændringer i 2050 Høst 1% Tilvækst 3-6% Kulstof 0%

25 Virkemiddel: Ingen høst af træer Udlægning af ca. 10 % af skoven til biodiversitetsformål urørt Ændringer i 2050 Høst -4% Tilvækst -3% Kulstof 11%

26 Produktionniveauer Potentiale forbundeet med træartsvalg?

27 Træartsforsøg status 43 år total stamme- og grenmasse (over jord) Rødgran Årlig produktion tons tørstof pr. ha Sitka Douglas Grandis Ædelgran Japansk lærk Nobilis Contorta F.bjergfyr Frederiksborg Hastrup Bøg Eg Foreløbige resultater

28 Produktionsniveauer tons tørstof årligt pr. ha Skov (forsøg) Sitka, grandis, douglas <18 Rødgran <14 Bøg-eg < 8 Poppel (OP42) <13 Landbrug (statistikbanken) Hvede kerne+halm 10 Majs 12 Roer 14 (forsøg) Roer (elitelinier) Miscanthus < (rod+top) Nielsen UB, Møller IS, Ingerslev M 2013: Afgrøders produktionspotentiale og miljøvenlighed. Arbejdsnotat

29 Produktionsniveauer tons tørstof årligt pr. ha Skov (forsøg) Sitka, grandis, douglas <18 Rødgran <14 Bøg-eg < 8 Poppel (OP42) <13 INGEN HJÆLPESTOFFER Landbrug (statistikbanken) Hvede kerne+halm 10 Majs 12 Roer 14 (forsøg) Roer (elitelinier) Miscanthus < (rod+top) 168 kg N, 20 kg P og 83 kg K, 1.83 KG VIRKSOMT STOF Nielsen UB, Møller IS, Ingerslev M 2013: Afgrøders produktionspotentiale og miljøvenlighed. Arbejdsnotat

30 Virkemiddel: Foryngelse foryngelsesmetode Intensiv brug af ammetræer Indplantning hurtigt voksende træarter f.eks. Poppel, Hybridlærk, El mfl. Ændringer i 2050 Høst 15% Tilvækst 16% Kulstof 8% Foto: Palle Madsen

31 Forædling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

32 Skøn for mulige forædlingsgevinster produktion Kilde: Hansen, Jk, Nielsen UB og Graudal L Analyse af muligheder for at øge biomasseproduktionen fra de danske skove gennem forædling. Arbejdsnotat

33 Hvor kan vi bidrage med størst effekt - hurtigst Hvor der er: Høj plantningshyppighed Kort rotation Store arealer Nåletræer (sitka, grandis og douglas) Ammetræer (typisk lærk, el, poppel) Forkultur, hugstfølgehensyn, lappe huller (poppel) Skovrejsning her plantes eller sås alt Udnytte eksisterende materiale fra Arboretets forædling

34 Virkemiddel: Forædling Udvælgelse af bedre plantemateriale med større produktion, sundhed og klimatilpasning: 1) Frøplantager 2) Frøplantager og stiklingeformering mv. - intensiv 1) Ændringer i 2050 Høst 1 % Tilvækst 5 % Kulstof 1 % 2) Ændringer i 2050 Høst 3 % Tilvækst 8 % Kulstof 2 % 2) Ændringer i 2100 Høst 19 % Tilvækst 29 % Kulstof 14 % effekt ses mest på lang sigt

35 Virkemiddel: Forædling Udvælgelse af bedre plantemateriale med større produktion, sundhed og klimatilpasning: 1)Frøplantager 2)Frøplantager og stiklingeformering mv. - intensiv

36 Kombinationer med forædling Implementeres ved plantning + fremmes af hurtig omdrift = ammetræer og skovrejsning Forædling + ammetræer (inkl. Skovrejsning 1900 ha/år) Ændringer i 2050 Høst 19% Tilvækst 21% Kulstof 10% Forædling + skovrejsning 4560 ha/år Ændringer i 2050 Høst 10% Tilvækst 23% Kulstof 10%

37 Disposition 1. Formål og baggrund 2. Træforsyning og forbrug i dag 3. Hvordan kan vi udvide produktionen? Præsentation af udvalgte virkemidler 4. Kombination af virkemidler i scenarier Samlet effekt på høst af træ Samlet effekt på kulstoflagring Effekt på energiforsyning Betydning for CO2 regnskabet 5. Sammenfatning og konklusioner, herunder om behov for viden/handling

38 4. Scenarier produktion & lagring Virkemidlerne er sammensat i 4 scenarier: BAU Drift som nu BIO Særlig fokus på biomasseproduktion ENV Fokus på miljømæssige forhold KOMBI Kombinerer flersidigheden

39 Scenarier virkemidler BAU BIO Uændret drift Som nu, skovrejsning på 1900 ha/år Fokus biomasseproduktion. mere nåletræ, stærkere hugst, aflægning biomasse, forædling, skovrejsning 1900 ha/år ENV Kombi Fokus på miljømæssige forhold mere løvtræ, svagere hugst, længere omdriftstid, mindre aflægning af biomassse i løvtræ, urørt skov, forædling, skovrejsning 4560 ha/år. Kombinere flersidigheden brug af ammetræer, urørt skov, aflægning biomasse, intensiv forædling, skovrejsning 4560 ha/år

40 Scenarier: årlig høst af træ tons tørstof Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

41 Scenarier: samlet lagring af kulstof i træmasse mio. tons

42 Effekt på høst af træ i procent af forbrug Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

43 Energiforbrug og fordeling på energikilder Vores Energi, Regeringen, November 2011, p 23 allerede i 2020 vil der være sket en betydelig ændring af sammensætning af det samlede danske energiforbrug til fordel for vind og biomasse

44 Energiforbrug og mål for træ fra danske skove Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

45 Effekt på samlet høst af energitræ i danske skove i % af samlet energiforbrug Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

46 Energi fra træ fra danske skove i procent af opstillede energi mål Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

47 Skovens betydning i % af Danmarks C0 2 -udslip (samlet effekt af fortrængning og lagring) Samlet årlig effekt af: Gavntræ (lager) Energitræ (fortrænger) Tilvækst i stående træmasse i skoven (lager) Tilvækst i rødder i skoven (lager) Opgjort i tons tørstof omregnet til C0 2 Og beregnet i procent af årlig udledning i 55,8 mio. tons (2011)

48 Danske skoves samlede C0 2 effekt 25 Skovens fortrængning + lagring i % af C0 2 udslip BAU BIO ENV Kombi

49 Disposition 1. Formål og baggrund 2. Træforsyning og forbrug i dag 3. Hvordan kan vi udvide produktionen? Præsentation af virkemidler 4. Kombination af virkemidler i scenarier Samlet effekt på høst af træ Samlet effekt på kulstoflagring Effekt på energiforsyning Betydning for CO2 regnskabet 5. Sammenfatning og konklusioner, herunder om behov for viden/handling

50 5. Sammenfatning/konklusioner Muligt at øge produktionen af træ væsentligt Bidrage markant til danske energi- og klimamålsætninger Mere vedmasserige og produktive skove er godt for klimaet Forudsat høj produktion og klimatilpasning Hjemlig produktion eller eksport? Selvforsyning med energi? Det internationale perspektiv globalt forbrug og produktion Flere virkemidler har stor effekt: Skovrejsning såvel som skovdyrkningstiltag er vigtige Kulturmetode og forædling er centrale parametre Graden af implementering spiller en afgørende rolle Udestående velfærdsøkonomiske spørgsmål

51 5. Sammenfatning/behov for viden-handling Behov for: Klarlægge komplicerede biologiske, driftsmæssige og økonomiske samspil med øvrige forhold som biodiversitet, rekreation, grundvand Samtænke arealanvendelse i Danmark skov og landbrug - også set i international sammenhæng Understøtter anbefalinger fra skovpolitisk udvalg (2011) omsættes til praktisk handling Klimatilpasning Dyrkningssystemer Produktoptimerende drift Forædling/fremavl Kvantificere bidrag til Regeringens klimahandlingsplan

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Dansk skovbrugs mulige bidrag til øget træproduktion og imødegåelse af klimaforandringer 2010-2100 Perspektiver for skovenes bidrag

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Skovbruget som energileverandør

Skovbruget som energileverandør Skovbruget som energileverandør -360 o mini-konference Velkommen Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen grundlaget for politikken Biomasseanalysen aktuel status Politik Ressourcer Biomasseressourcen

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi

Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi d e t n at u r - o g b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i versitet Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi Muligheder for bæredygtig

Læs mere

Hvad kan plantes til de forskellige

Hvad kan plantes til de forskellige Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Biomasse og det intelligente energisystem

Biomasse og det intelligente energisystem Biomasse og det intelligente energisystem Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Sammen med: Fra KU: Fra AAU: Fra DTU: Fra SDU: Fra Københavns Energi: Claus Felby Brian

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

3. Skovenes produktive funktioner

3. Skovenes produktive funktioner 3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere