DIÆTISTEN REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER. Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER. Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet"

Transkript

1 Nr Februar årgang DIÆTISTEN REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet Læs mere på side 5 Mangelfuld rehabilitering af hjertepatienter Læs mere på side 14 Hjerterehabilitering og kostvejledning - går ikke altid hånd i hånd Læs mere på side 18

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K. Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr februar 2011 (udkommer april 2011) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet 5 Tværfagligt hjerterehabiliteringsprojekt på Århus Universitetshospital, Skejby 11 Mangelfuld rehabilitering af hjertepatienter 14 Hjerterehabilitering og kostvejledning går ikke altid hånd i hånd 18 Socialt differentieret hjerterehabilitering efter blodprop i hjertet 19 Fase 3 hjerterehabilitering - sekundær forebyggelse af hjertekarsygdom i primærsektoren 23 Fra Advokaten. Pas på annonce-hajer og netpirater! 27 Regionerne Rundt. Der er ingen let løsning på fedmeproblematikken 29 MØDE- OG KONGRESKALENDER 31 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Næstformand Mette Pedersen. Kasserer Helle Ronneby. Øvrige medlemmer Maria Gamborg. Dorthe Wiuf Nielsen. / Margit Oien Nielsen. Karen Thomsen. Stine Krum. Sofie Wendelboe. Suppleant Lonneke Hjermitslev. Line Rosgaard Dongsgaard REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Lene Sølvkær Nielsen. Johnna Bork Christensen. Helene Andresen. Line Rosgaard Dongsgaard. Lonneke Hjermitslev. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Kært barn har mange navne... Ginny Rhodes Formand Forebyggelse, patientrettet forebyggelse, borgerrettet forebyggelse, rehabilitering, genoptræning ja, der er mange måder at sige på, at man kan vælge at gøre noget andet end at behandle sygdom, når den først er opstået. Man kan sætte ind, før sygdommen rammer, eller man kan forebygge, at sygdommen forværres. De seneste år har vi også set mange bud på, hvordan forebyggelse kan foregå (især som projekter), særligt efter kommunalreformen i 2007, hvor regioner og kommuner fik en ny arbejdsfordeling. Desværre har vi ikke set så meget til udførelsen af forebyggelsesarbejdet, som vi kunne ønske. Og der forefindes ellers adskillige økonomiske beregninger, der klart påpeger, at der for det første er mange penge at spare ved at sætte ind tidligt med forebyggelse, og at det for det andet vil blive voldsomt dyrt for samfundet fremover, hvis stigningen i blot antallet af overvægtige, diabetikere, hjertesyge og de øvrige kronikergrupper får lov til at fortsætte uhindret. Problemet er, at alle er trængt på økonomien og derfor kommer forebyggelse måske til at hedde fx rehabilitering. Så kan man i kommunerne henvise til Sundhedsloven og sige, at man ikke nødvendigvis vil påtage sig opgaven, til forskel for genoptræning, der ref. samme lov kræver handling af kommunerne. Det ses bl.a. på antallet af patienter, der får tilbudt et helt hjerterehabiliteringsforløb - det drejer sig om blot 13 pct. af alle, der har haft kritisk hjertesygdom! Og så halter det oven i købet også med den lovpligtige genoptræning... (læs mere s. 14). Intentionerne ville dog stå i et bedre lys, hvis reduktionen i antallet af fedmeoperationer gik hånd i hånd med en forebyggelsesindsats over for de borgere, der ikke bliver opereret pga. de nye retningslinjer. For hvor skal disse gå hen? Og er det ikke ligegyldigt, om vi vil kalde det den borgerrettede eller den patientrettede forebyggelse? Det drejer sig om, at (landsdækkende) forebyggelsestilbud mangler. Ser man på forslaget til ny overenskomst mellem Danske Regioner og de praktiserende læger for , så falder det også straks i øjnene, at forebyggelsesindsatsen ved egen læge åbenbart også må stå for skud. I 2006 indførte man ellers ifølge overenskomsten dengang en forebyggelsesydelse, 0106, som skal medvirke til målrettet og systematisk forebyggelse, bl.a. overfor de store kroniske folkesygdomme, men denne ydelse forsvinder nu. At lægen stadig kan have en forebyggende samtale i forbindelse med almindelig konsultation ændrer ikke ved, at fokus på denne måde fjernes fra forebyggelsesindsatsen. KL s januarudspil omkring forebyggelse peger også i retning af, at forebyggelse ikke er for alle, men skal målrettes borgere med størst behov, hvilket igen er med til at ændre dagsorden og skubbe forebyggelse i baggrunden til fordel for diskussioner om ulighed i sundhed og trængt økonomi. Og når fokus fjernes fra forebyggelse generelt, så ved vi, at fokus også fjernes fra ernæring om det så gælder kostvejledning til overvægtige, ernæringsterapi til underernærede eller diætbehandling til fx hjertepatienter. Det synes vi ikke er i orden! Når Danske Regioner sammen med Indenrigs og Sundheds - ministeren før jul meldte ud om nye retningslinjer for behandling af svær overvægt, som klart vil reducere antallet af borgere, der kan blive opereret fremover, så kunne man fristes til at tro, at det afspejler et ønske om netop at undgå at behandle for mange. Og det mener jeg er prisværdigt, da de livslange konsekvenser ikke er særlig nemme at skulle leve med, som vi lige har hørt om på foreningens netop afholdte årsmøde. En af måderne du kan deltage i arbejdet på, er at melde dig ind i FaKD via jo flere ernæringsprofessionelle vi er, jo højere kan vi råbe op om den manglende forebyggelse. Velkommen! Diætisten nr Leder 3

4 Nyhed til komælksallergiske børn! Althéra et sikkert hydrolysat som smager godt! Tilskudsberettiget Dampfærgevej 28, 2100 København Ø Nestlé HealthCare Nutrition støtter WHOs anbefaling om, at modermælk er barnets bedste ernæring

5 Af Gitte Stage Hansen, Klinisk diætist, Hanne Ejlersen, sygeplejerske, Malene Linneberg, sygeplejerske, Rikke Pedersen, fysioterapeut, Christian Dall, ph.d. stud. MSc. fysioterapeut, og Marianne Frederiksen, afdelingslæge dr. med. Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar. Søren Kierkegaard Generelt om Hjerterehabiliteringsenheden Historie Hjerterehabiliteringsenheden på Bispebjerg Hospital (BBH) er baseret på de erfaringer, som blev gjort i forbindelse med forskningsprojektet DANREHAB i perioden (1). Frem for at nedlukke alle aktiviteter ved projektets afslutning, var man så forudseende på BBH, at man valgte at fortsætte med at tilbyde hjertepatienter rehabilitering. Hjerterehabilitering skulle være en integreret del af Hjertemedicinsk afdeling Y, både behandlingsmæssigt og forskningsmæssigt. Projektet overgik derfor direkte til drift 1. april Siden er patienter blevet tilbudt et rehabiliteringsforløb. Antallet af patienter pr. år har været stigende gennem årene, således blev 439 patienter tilbudt rehabilitering i Både behandlingsmæssigt og lovgivningsmæssigt er der sket en udvikling siden 2003, og rehabiliteringstilbuddet på BBH er løbende blevet justeret i forhold til dette og - måske mere vigtigt - i forhold til patienternes behov. Organisation På BBH er Hjerterehabiliteringsenheden (REHAB) en del af hjertemedicinsk ambulatorium, men er lokaliseret i en anden bygning som en selvstændig enhed med egne lokaler, såsom reception, træningssale, konsultationsrum, køkken, venteværelse og undervisningslokaler. Den faste stab i REHAB er sygeplejersker (2¼), diætister (1¼), læger (1¼), fysioterapeuter (2¼), sekretærer (1½) og ph.d.-studerende. De fysiske forhold og den tværfaglige personalegruppe er medvirkende til, at det er muligt at tilbyde vore hjertepatienter et integreret multidisciplinært rehabiliteringstilbud. Patienterne skal kun møde ét sted, møder det samme personale fra gang til gang og møder kun andre hjertepatienter i venteværelset. Dette giver tryghed og er med til at skabe den tillid, som er nødvendig for et optimalt forløb. Patientgrundlaget Hjertemedicinsk afdeling Y på BBH har et optageområde på borgere (52 pct. af befolkningen i Københavns kommune) og dækker bydelene Nørrebro, Brønshøj-Husum, Østerbro, Bispebjerg og Indre by. 16,9 pct. af borgerne er af anden etnisk herkomst end dansk. Den største udfordring i at implementere et videnskabeligt projekt som DANREHAB i dagligdagens rutiner har været at skulle tilpasse rehabiliteringstilbuddet til ALLE patienter og ikke kun til en nøje udvalgt skare som det altid er i et studie. Fra 1. januar 2006 har REHAB indkaldt de fleste patienter automatisk via en database, der rummer oplysninger om hjerteoperationer. Alle relevante patienter indkaldes til en lægesamtale og får et tilbud om rehabilitering. Diætisten nr Tema 5

6 Patientgrupper I starten blev hjerterehabilitering udelukkende tilbudt patienter med nyopdaget iskæmisk hjertesygdom (IHS = kranspulsåreforsnævring). Siden er der ansat mere personale og dermed mulighed for at udvide tilbuddet, som omhandler flg. patientgrupper: 1. Alle med manifest IHS, a. som har fået lavet ballonudvidelse (PCI) b. som har fået udført by-pass operation (CABG) c. som har haft en blodprop i hjertet (AMI) 2. Patienter med hjertesvigt (CHF) uanset årsag og i stabil fase 3. Patienter opereret for hjerteklapsygdom 4. Hjertetransplanterede patienter (udviklingsprojekt) 5. Patienter med arvelige hjertesygdomme Rehabiliteringstilbuddet Alle patienter ses første gang til en lægesamtale 8-14 dage efter udskrivelse fra hospital eller henvisning. Ved denne konsultation planlægges et rehabiliteringsforløb i samarbejde med patienten. Der tilbydes tre grundpakker, som løbende justeres i forhold til den enkeltes behov: 1. Hold-forløb (8-10 deltagere) for patienter med IHS. Forløber over 6 uger med træning 2 gange pr. uge, undervisning og praktisk madlavning. Herefter er der mulighed for yderligere fysisk træning, 1-2 gange pr. uge, indtil patienten kan afsluttes til et forebyggelsescenter, træningscenter eller fortsætte på egen hånd. Der starter et nyt hold hver 2. uge. (se figur 1) 2. Hold-forløb (6-8 deltagere) for patienter med hjerteklapsygdom. Træning 2 gange pr. uge i 4-8 uger og en undervisningssession på 2 timer om hjerteklapsygdom. 3. Individuelt forløb, hvor rehabiliteringstilbuddet sammensættes af den enkelte behandler (diætist, fysioterapeut eller sygeplejerske). Uanset, om patienten skal deltage på hold eller have et individuelt forløb, begynder forløbet med, at der udføres en konditest, tilbydes en samtale med en diætist og derefter en konsultation hos den sygeplejerske, som er patientens kontaktperson i hele forløbet. Efter 2 mdr. tilbydes en opfølgende diætistsamtale, efter 3-4 mdr. gentages konditesten, og der udarbejdes en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Herefter møder patienten til en afsluttende samtale hos sygeplejersken, og der laves en plan for fremtidig kontrol enten hos egen læge eller på hospitalet. I forløbet kan patienten også tilmelde sig supplerende tilbud efter behov (se Der tages som minimum blodprøver, konditest, vægt og taljemål ved start og slut af forløbet for at vurdere behandlingseffekten. Tværfagligt samarbejde Den tværfaglige tilgang til patienten er en af hjørnestenene i et vellykket rehabiliteringsforløb og samtidig en stor udfordring for de enkelte faggrupper. I REHAB er fordelen, at alle faggrupper er samlet under et tag. For at udvikle og bevare det tværfaglige samarbejde afholdes der en tværfaglig konference hver anden uge, Figur 1. HOLD Sygepl.: Fysioterapeut: D Diætist: Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Hjerte møde læge/spg Hjerte møde diætist Hjerte møde fys Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Praktisk madlavning Hjerte møde sygepl. Hjerte møde sygepl. Praktisk madlavning Hjerte møde sygepl. Praktisk madlavning 6 Tema Diætisten nr

7 og alle faggrupper er på skift ansvarlige for mødet. Vidensdeling faggrupper imellem er en kunst, som konstant søges forbedret. Alle faggrupper er ansvarlige for, at patienterne tilbydes den bedste behandling inden for den enkeltes fagområde, og samtidig har hver faggruppe også mulighed for at forlænge/forkorte et rehabiliteringsforløb i forhold til den enkelte patients behov. Fx kan diætisten tilbyde længere forløb til svært overvægtige, sygeplejersken kan have hyppige konsultationer med kriseramte, og fysioterapeuten kan tilbyde ekstra test/supplerende træning. For at optimere det tværfaglige samarbejde skal alle faggrupper skrive notater i patientjournalen. Hermed sikres en automatisk vidensdeling, både om den enkelte patient samt om det enkelte fagområde, og kontinuiteten i behandlingsforløbet optimeres. Tværsektorielt samarbejde Københavns Kommune oprettede Østerbro Sundhedscenter i 2005, og siden da er flere centre kommet til nu Forebyggel - sescentre (FC). Siden 2005 har REHAB haft et formaliseret samarbejde med FC. To gange årligt mødes personale fra Østerbro og Nørrebro Forebyggelsescenter med personalet fra REHAB til vidensdeling, og herudover afholder de respektive ledere møde to gange årligt med Afdelingen for Sammenhængende Patientforløb (ASP) på BBH. Personalet fra FC og REHAB kommer desuden på uddannelsesbesøg hos hinanden efter behov. Hjertemedicinsk afdeling Y på BBH har et tæt samarbejde med Rigshospitalets hjerteafdeling og modtager derfra henvisninger på patienter med et specielt behov for rehabilitering. Forsknings og uddannelsesaktiviteter På BBH er der oprettet et professorat i hjerterehabilitering. Formålet er at sikre en fortsat videnskabelig baseret indsats inden for rehabilitering og ikke kun lægevidenskabelige projekter, men forskning inden for alle faggrupper. REHAB modtager 2-4 diætiststuderende pr. år, og nogle skriver en bachelorafhandling med udgangspunkt i REHAB. Fysioterapeuter og sygeplejersker deltager desuden aktivt i uddannelsen af studerende. Faggruppernes opgaver Fysioterapi og fysisk træning i Hjerterehabiliteringen Patienten møder fysioterapeuten første gang til en individuel samtale. Under samtalen planlægges træningsforløbet i samråd med patienten. Dette gøres ud fra den enkeltes ressourcer, behov og erfaring med motion. Patienten informeres om træningsintensitet og vigtigheden af dette. Der lægges vægt på, at patienten sætter sine egne mål for forløbet. Fysioterapeuten og de andre faggrupper støtter både patienten i at sætte realistiske mål og delmål, samt i arbejdet med at nå disse mål. Derudover udføres der en funktionstest, som enten er en VO2max cykeltest (iltoptagelsesmåling med EKG) eller en gangtest, afhængig af alder og funktionsniveau. I løbet af samtalen beslutter fysioterapeut og patienten i samråd, om der skal trænes på hold, individuelt, henvises til forebyggel - ses center, eller patienten selv skal træne. Efter ca. tre måneder ses patienten til en opfølgende samtale. Her er der fokus på patientens aktivitetsniveau, om patienten har nået sine mål, og der udføres endnu en funktionstest hvor resultatet fra første test er måleredskab for at måle effekten af træningsinterventionen. Fysisk træning Et væsentligt element i hjerterehabiliteringen er at optimere patientens fysiske funktionsniveau og sikre, at patienten er fysisk aktiv i hverdagen med henblik på forebyggelse af fremtidige hjertetilfælde. Effekten af fysisk aktivitet er dokumenteret i flere metaanalyser (1). Det anslås, at hjertedødeligheden reduceres med 31 pct. og den samlede dødelighed med 27 pct., sammenlignet med patienter, som ikke deltager i fysisk træning. Det fysiske funktionsniveau hos hjertepatienter er ofte nedsat sammenlignet med hjerteraske. Grunden til dette kan være nedsat arbejdskapacitet pga. hjertesygdom, men det ses også, at der i visse tilfælde opstår angst for at være fysisk aktiv efter at have oplevet et akut hjertetilfælde. Superviseret træning i trygge rammer sammen med andre patienter med samme eller lignende diagnose hjælper patienten Diætisten nr Tema 7

8 med at bearbejde denne angst. Fysisk træning udgør tidsmæssigt den største andel af de seks ugers intensive holdforløb, som patienten tilbydes. Retningslinjer for træning af hjertepatienter i Danmark er fastsat af Dansk Cardiologisk Selskab, der anbefaler intensitetsniveauer på pct. af maksimal arbejdskapacitet (2). Nyere træningsstudier på hjertesvigtspatienter viser øget effekt af træningen på bl.a. kondition, forhøjet blodtryk og angst, når der trænes med en intensitet over 80 pct. af deres maksimale arbejdskapacitet (3,4). Hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital er landets største, og der trænes superviseret og i sikre omgivelser med træningsintensiteter på over 80 pct. af maksimal arbejdskapacitet i en forsøgsperiode. Afdelingen har et tæt forskningssamarbejde med andre europæiske hjerterehabiliteringer med fokus på fortsat at optimere effekten af træningen. Længden af træningsforløb anbefales at være 8-12 uger. Vi har på Hjerterehabiliteringen desværre ikke mulighed for at tilbyde alle vores patienter så lange træningsforløb. Derfor er der etableret et tæt samarbejde med kommunens FC. Her henvises de patienter, som ønsker det, til et videre forløb efter endt forløb på Hjerterehabiliteringen. På FC får de mulighed for at deltage i et træningsforløb på 2 x 1,5 time pr. uge over tre måneder. Diætistens rolle og diætistforløb Diætisten taler, med meget få undtagelser, individuelt med alle patienter, som skal i rehabiliteringsforløb. I ganske få tilfælde vurderer lægen i samråd med patienten, at denne ikke skal have diætistsamtale. Patienten har måske lige været igennem et diætistforløb i et FC eller nægter at tale med diætist, og dette respekteres naturligvis. Individuel vejledning Ved den indledende samtale foretages en grundig anamnese ift. patientens ressourcer og barrierer samt kostvaner, hvis patienten kan og vil have fokus på kosten. Udgangspunktet for første samtale dannes ud fra de andre faggruppers journalnotater samt vurdering af blodprøvesvar. I samråd med lægen og patienten kan der ordineres ekstra blodprøver for at vurdere behovet for kostintervention. Der kan være samtaler, hvor der udelukkende informeres om, at kosten er en vigtig del af forebyggelsen, men hvis patienten fx både har ønske om rygestop og mere motion, er der måske ikke ressourcer til at ændre kostvaner samtidig. Patienten kan også være i dyb krise eller depressiv, og her lægges der vægt på, at patienten får det bedre psykisk, før der er ressourcer til vaneændringer. I de tilfælde kan det være en tværfaglig vurdering i samråd med patienten, at der skal henvises til vores Liaison-psykiatriske enhed. Vi gør det klart for vore patienter, at det er vigtigt at ændre vaner i det omfang, hvor de selv kan følge med. Derved er det mere sandsynligt, at nye vaner kan indarbejdes. Dette patienthensyn lægges der meget vægt på Hjerterehabiliteringen. De patienter, som ikke kan overkomme kostændringer, men ønsker dem på sigt, kan på et senere tidspunkt i forløbet henvende sig for ny tid eller henvises til diætisterne i FC. De patienter, som har ressourcer til og behov for at ændre kostvaner, vejledes ud fra de kliniske retningslinjer i SIG kardiologis flotte arbejde (5). Det ligger fast, at alle patienter får en indledende samtale på én time samt en opfølgning på 30 minutter efter to måneder. De pårørende opfordres til at deltage i diætistforløbet. Diætisten planlægger sammen med patienten, om der herefter er behov for yderligere opfølgninger. Praktisk madlavning og gruppeundervisning Det helt unikke ved diætistarbejdet i REHAB er vores mulighed for praktisk madlavning sammen med vore patienter. Et finsk rehabiliteringsstudie (6) har vist, at særligt mænd bliver mere motiverede til at ændre kostvaner, når der er praktisk madlavning inkluderet i forløbene. Da ca. 70 pct. af patienterne i REHAB er mænd, giver det derfor ekstra god mening at tilbyde praktisk madlavning i vores regi. Udfra erfaringerne i REHAB samt egne erfaringer fra andre ansættelser som diætist, er det også klart vores indtryk, at madlavningen påvirker patienternes motivation for at ændre kostvaner på en mere positiv og konkret måde end vanlig mundtlig diætistvejledning. Det er dog meget sparsomt, hvad der er lavet af undersøgelser, der ser på effekten af praktisk madlavning som pædagogisk redskab, og der er derfor behov for yderligere undersøgelser. Undervisningen i køkkenet foregår over tre gange à to timer, og desuden afholder diætisten et af hjertemøderne i 6-ugers programmet (se figur 1). Patienternes behov sættes i forgrunden, og der er således intet fastlagt program for undervisningen. Patienterne er med til at påvirke, hvad der tages op og hvilke retter, der laves i køkkenet. Derved er der større sandsynlighed for, at vi når patienterne. Når madlavningen er slut, lægger vi opskrifterne til fri afbenyttelse, da det er vigtigt for os, at patienterne kun tager opskrifter med hjem på retter, som de mener, at de vil gå hjem og lave. Vi er meget konkrete og praktisk orienterede i vores undervisning og vejledning. Vi benytter fx indkøbskurv med attrapper, smagsprøver, praktiske anvisninger til tilberedning samt har ugens opskrift i vores venteværelse. Som diætist i REHAB er der gode udviklingsmuligheder og gode ressourcer til at følge op på patienterne. Patienter i vægttabsforløb kan følges over en væsentligt længere periode end de normale tre måneder, som et samlet rehabiliteringstilbud typisk strækker sig over. Dette er vigtigt, idet langtidsopfølgning er en af hjørnestenene ifm. vægttab og vægtvedligeholdelse (7). Vi kan også henvise videre til diætist i FC, når patienten afsluttes fra REHAB. 8 Tema Diætisten nr

9 Sygeplejerskens funktion i Hjerterehabiliteringen Når patienten har aftalt sit rehabiliteringsforløb med lægen, er det sygeplejersken, der koordinerer og samler tråde, følger op på lægens ordinationer, diætistens anbefalinger og den fysiske træning. Sygeplejersken afholder mindst tre individuelle samtaler med patienten, og her skabes et samlet overblik over patientens sygdoms- og behandlingsforløb, helbredsressourcer, motivation for livsstilsændringer og psykosociale situation. Derudover afholder sygeplejersken også formaliseret holdundervisning. Individuelle samtaler Ved de individuelle samtaler observeres, vejledes og undervises der udfra patientens aktuelle ressourcer og behov. Sygeplejersken spørger til, hvordan det er gået siden indlæggelsen eller sidste besøg hos sygeplejersken. Eventuelle nye symptomer eller tilbagevenden af tidligere hjertesymptomer gennemgås. Der tages stilling til i samråd med lægen, om den symptomatiske behandling er optimal, og om der er behov for nærmere udredning eller henvisning efter gældende retningslinier. Fx informeres patienten om vigtigheden af et velreguleret blodtryk og vejledes i, hvordan han selv kan afhjælpe et forhøjet blodtryk ved fx fysisk træning, sund kost, undgå stress, rygeophør, minimere alkoholindtag og indtage hjertemedicinen (1). Patientens psykiske tilstand vurderes i forhold til naturlige krisereaktioner, og såfremt patienten screenes positiv for krise/depression, henvises patienten til Liaisonpsykiatrisk Enhed (8). Patientens sociale status vurderes i forhold til job, bolig, uddannelse, sociale netværk m.m., og ved behov henvises der til en socialrådgiver. Der udleveres informationsmateriale, og det sikres, at patienten forstår og kan læse dansk. Er der sprogbarrierer, fremskaffes informationsmateriale, som patienten kan forstå (se Livsstilsændringer Motivation: Sygeplejersken og patienten har en dialog om mål for livsstilsændringer og indgår en aftale om, hvorvidt patienten skal arbejde med én eller flere ændringer ad gangen. Sygeplejersken vurderer patientens motivation for at ændre adfærd, hvilket giver samarbejdspartnere fx kolleger, FC og primær sektor et billede af, hvor interesseret patienten er i at opnå sine mål og livsstils - ændringer. Kost: Der spørges bredt ind til, hvordan patienten oplever det at ændre kostvaner. Der samles op på diætistens anbefalinger. Har patienten tvivlsspørgsmål, inddrages diætisten, og der bestilles ofte en opfølgende diætistsamtale. I forhold til patienter med type- 2 diabetes er der et formaliseret samarbejde med diabetesambulatoriet. Desuden afholder sygeplejerske og diætist gruppeundervisning på 3 x 2 timer, hvor fokus er hjertesygdom og diabetes. Motion: Der spørges bredt ind til patientens fysiske træning, hvordan patienten oplever det? Er patienten i tvivl om noget, bestilles en opfølgende samtale hos fysioterapeuten. Rygning: Der optages rygeanamnese. Patientens opfordres til rygeophør og der henvises til hospitalets rygestopinstruktør, FC eller STOPLINIEN. Der udleveres relevant materiale og pjecer omkring rygeophør. Alkohol: Der spørges ind til patientens alkoholindtag. Har patienten et alkoholmisbrug, henvises der til Alkoholenheden, såfremt patienten ønsker det. Medicinsk behandling Sygeplejersken vurderer patientens compliance ift. at administrere medicinindtag og forstå vigtigheden heraf. Er der problemer med Diætisten nr Tema 9

10 medicineringen i form af ukorrekt dosering eller gentagne forglemmelser, kontaktes en hjemmesygeplejerske. Sygeplejersken opdaterer jævnligt patientens medicin og medicinseddel, og det sikres, at patienten er informeret om og kender til medicinens virkning og bivirkninger. Undervisning I undervisningen formidles viden, og patienterne søges aktivt inddraget. Ved de tre holdundervisninger/hjertemøder, som sygeplejersken afholder, behandles emnerne: At leve med hjerte- kar sygdom, anatomi og fysiologi, undersøgelser, p sykiske reaktioner og livsstilsændringer. Sygeplejerskerne underviser endvidere i hjertestopsbehandling, hjerteklapsygdomme og afholder møde for pårørende. Sekretærfunktion Hele Hjerterehabiliteringens dagligdag, herunder indkaldelse af patienter, planlægning af tider samt indkaldelse til diverse yderligere undersøgelser og blodprøver, styres af enhedens uundværlige sekretærer. Læs mere om hjerterehabiliteringen på Bispebjerg hospital på Referencer 1. Zwisler AD, Schou L, Vind Sørensen L et. al. Hjerterehabilitering. Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed 2003 (REHABBOGEN). 2. Overgaard Andersen U, Prescott E, Zwisler AD, Rasmusen H. Hjerterehabilitering, arbejdsgruppe under DCS. April Kemi OJ, Wishloff U. High-intensity aerobic exercise training improves heart in health and disease. J Cardiopulm Rehab, Prev Rev 2010; 30: Hermann TS, Dall CH, Christensen SB, Goetze JP, Prescott E, Gustafsson F. Effect of High Intensity Exercise on Peak Oxygen Uptake and Endothelial Function in Long-Term Heart Transplant Recipients. Am J Transplant, 2011; 11: SIG Kardiologi Kliniske diætister. Kliniske Retningslinier, Diætbehandling af iskæmisk hjertesygdom og forebyggelse heraf. FaKD, Nov Hämäläinen H, Virtanen A, Röberg. Only Women have long-term weight loss in cardiac rehabilitation, men need cooking exercise for achieving long-term weight loss. Eur J, Cardiovasc Prev Rehab, 2006; 13: 79 (Ab) 7. DOM UK. The dietetic weight management intervention for adults in the one to one setting. Is it time for a radical rethink? DOM UK (Dieticians in Obesity Management UK specialist interest group of the British Dietetic Association) PRIME-MD Primary Care Evaluation of Mental Disorders, Brugervejledning, Pfizer A/S LÆS OGSÅ Fortællinger fra hjertet "Fortællinger fra hjertet" af Mette Thorsen. Muksgaards Forlag Pris 145 Kr. Mange af os møder dagligt hjertepatienter. En af vores opgaver er at hjælpe til med, at de får et bedre liv som kronisk syge, og af og til spørger vi os selv: Hvorfor gør patienterne ikke, som jeg siger? I bogen Fortællinger fra hjertet kan du læse om, hvordan en række danskere kommer sig efter på forskellig vis at have fået konstateret en hjertesygdom. Hvert kapitel i bogen indeholder en patienthistorie og et fakta-afsnit. Forfatteren Mette Thorsen har skrevet bogen i tæt dialog med ekspert i hjerterehabilitering, læge, ph.d. Ann-Dorthe Zwisler, som var med til at opbygge hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital og senere udbrede det på landsplan. Bogens patienter er ikke perfekte. De er almindelige mennesker, som bl.a. kæmper for rygestop, kostomlægning og et fysisk aktivt liv. Det er svært for dem at finde vej, men i løbet af deres fortælling leder de efter og finder en forbindelse mellem et sundere og et bedre liv. Det lykkes for dem at ændre livsstil, at finde ro og leve med deres kroniske sygdom. Fortællinger fra hjertet er skrevet til hjertepatienter, men den er også et sundhedspædagogisk værktøj, der kan hjælpe fagpersoner, herunder kliniske diætister, til at forstå, hvorfor patienterne ikke altid gør, som vi siger. En letlæst og velskrevet bog med dejlige, positive livshistorier. Bogen er anmeldt af Anne-Mette Haugaard, Klinisk diætist, Lipidklinikken, Aalborg Sygehus 10 Tema Diætisten nr

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2 Bilag 1 Opgaveoverdragelse af dele af Hjerterehabilitering fase 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 4 3. Beskrivelse af opgave samt målgruppe... 6 4. Beskrivelse af opgaven - hjerterehabilitering

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Håndbog for kontaktsygeplejersker

Håndbog for kontaktsygeplejersker 1 Håndbog for kontaktsygeplejersker Velkommen til håndbogen for kontaktsygeplejersker. I denne håndbog kan du finde oplysninger, der er relevante for dig som kontaktsygeplejerske i Hjerteforeningen. I

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 7 Temamøde 8 Kurser 8 9 Rygestop 10-11 Motionstilbud 11 Uderådgivning 10 12 Lad dig inspirere Åbningstider Mandag

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER 8. juni 2011 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 50 år i 2012 112.000 medlemmer og Danmarks næststørste

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kort om Hjerteforeningen

Kort om Hjerteforeningen Hjerteforeningen Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 104.000 medlemmer og Danmarks næststørste patientorganisation 7 rådgivningscentre 81 lokalkomiteer, 7 motionskomiteer og 3 patientklubber

Læs mere

Implementeringsunderstøttende materiale

Implementeringsunderstøttende materiale Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Implementeringsunderstøttende materiale Overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere