DIÆTISTEN REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER. Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER. Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet"

Transkript

1 Nr Februar årgang DIÆTISTEN REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet Læs mere på side 5 Mangelfuld rehabilitering af hjertepatienter Læs mere på side 14 Hjerterehabilitering og kostvejledning - går ikke altid hånd i hånd Læs mere på side 18

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K. Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr februar 2011 (udkommer april 2011) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital: Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet 5 Tværfagligt hjerterehabiliteringsprojekt på Århus Universitetshospital, Skejby 11 Mangelfuld rehabilitering af hjertepatienter 14 Hjerterehabilitering og kostvejledning går ikke altid hånd i hånd 18 Socialt differentieret hjerterehabilitering efter blodprop i hjertet 19 Fase 3 hjerterehabilitering - sekundær forebyggelse af hjertekarsygdom i primærsektoren 23 Fra Advokaten. Pas på annonce-hajer og netpirater! 27 Regionerne Rundt. Der er ingen let løsning på fedmeproblematikken 29 MØDE- OG KONGRESKALENDER 31 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Næstformand Mette Pedersen. Kasserer Helle Ronneby. Øvrige medlemmer Maria Gamborg. Dorthe Wiuf Nielsen. / Margit Oien Nielsen. Karen Thomsen. Stine Krum. Sofie Wendelboe. Suppleant Lonneke Hjermitslev. Line Rosgaard Dongsgaard REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Lene Sølvkær Nielsen. Johnna Bork Christensen. Helene Andresen. Line Rosgaard Dongsgaard. Lonneke Hjermitslev. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Kært barn har mange navne... Ginny Rhodes Formand Forebyggelse, patientrettet forebyggelse, borgerrettet forebyggelse, rehabilitering, genoptræning ja, der er mange måder at sige på, at man kan vælge at gøre noget andet end at behandle sygdom, når den først er opstået. Man kan sætte ind, før sygdommen rammer, eller man kan forebygge, at sygdommen forværres. De seneste år har vi også set mange bud på, hvordan forebyggelse kan foregå (især som projekter), særligt efter kommunalreformen i 2007, hvor regioner og kommuner fik en ny arbejdsfordeling. Desværre har vi ikke set så meget til udførelsen af forebyggelsesarbejdet, som vi kunne ønske. Og der forefindes ellers adskillige økonomiske beregninger, der klart påpeger, at der for det første er mange penge at spare ved at sætte ind tidligt med forebyggelse, og at det for det andet vil blive voldsomt dyrt for samfundet fremover, hvis stigningen i blot antallet af overvægtige, diabetikere, hjertesyge og de øvrige kronikergrupper får lov til at fortsætte uhindret. Problemet er, at alle er trængt på økonomien og derfor kommer forebyggelse måske til at hedde fx rehabilitering. Så kan man i kommunerne henvise til Sundhedsloven og sige, at man ikke nødvendigvis vil påtage sig opgaven, til forskel for genoptræning, der ref. samme lov kræver handling af kommunerne. Det ses bl.a. på antallet af patienter, der får tilbudt et helt hjerterehabiliteringsforløb - det drejer sig om blot 13 pct. af alle, der har haft kritisk hjertesygdom! Og så halter det oven i købet også med den lovpligtige genoptræning... (læs mere s. 14). Intentionerne ville dog stå i et bedre lys, hvis reduktionen i antallet af fedmeoperationer gik hånd i hånd med en forebyggelsesindsats over for de borgere, der ikke bliver opereret pga. de nye retningslinjer. For hvor skal disse gå hen? Og er det ikke ligegyldigt, om vi vil kalde det den borgerrettede eller den patientrettede forebyggelse? Det drejer sig om, at (landsdækkende) forebyggelsestilbud mangler. Ser man på forslaget til ny overenskomst mellem Danske Regioner og de praktiserende læger for , så falder det også straks i øjnene, at forebyggelsesindsatsen ved egen læge åbenbart også må stå for skud. I 2006 indførte man ellers ifølge overenskomsten dengang en forebyggelsesydelse, 0106, som skal medvirke til målrettet og systematisk forebyggelse, bl.a. overfor de store kroniske folkesygdomme, men denne ydelse forsvinder nu. At lægen stadig kan have en forebyggende samtale i forbindelse med almindelig konsultation ændrer ikke ved, at fokus på denne måde fjernes fra forebyggelsesindsatsen. KL s januarudspil omkring forebyggelse peger også i retning af, at forebyggelse ikke er for alle, men skal målrettes borgere med størst behov, hvilket igen er med til at ændre dagsorden og skubbe forebyggelse i baggrunden til fordel for diskussioner om ulighed i sundhed og trængt økonomi. Og når fokus fjernes fra forebyggelse generelt, så ved vi, at fokus også fjernes fra ernæring om det så gælder kostvejledning til overvægtige, ernæringsterapi til underernærede eller diætbehandling til fx hjertepatienter. Det synes vi ikke er i orden! Når Danske Regioner sammen med Indenrigs og Sundheds - ministeren før jul meldte ud om nye retningslinjer for behandling af svær overvægt, som klart vil reducere antallet af borgere, der kan blive opereret fremover, så kunne man fristes til at tro, at det afspejler et ønske om netop at undgå at behandle for mange. Og det mener jeg er prisværdigt, da de livslange konsekvenser ikke er særlig nemme at skulle leve med, som vi lige har hørt om på foreningens netop afholdte årsmøde. En af måderne du kan deltage i arbejdet på, er at melde dig ind i FaKD via jo flere ernæringsprofessionelle vi er, jo højere kan vi råbe op om den manglende forebyggelse. Velkommen! Diætisten nr Leder 3

4 Nyhed til komælksallergiske børn! Althéra et sikkert hydrolysat som smager godt! Tilskudsberettiget Dampfærgevej 28, 2100 København Ø Nestlé HealthCare Nutrition støtter WHOs anbefaling om, at modermælk er barnets bedste ernæring

5 Af Gitte Stage Hansen, Klinisk diætist, Hanne Ejlersen, sygeplejerske, Malene Linneberg, sygeplejerske, Rikke Pedersen, fysioterapeut, Christian Dall, ph.d. stud. MSc. fysioterapeut, og Marianne Frederiksen, afdelingslæge dr. med. Hjerterehabilitering på Bispebjerg Hospital Tværfaglighed og helhedssyn i højsædet At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, maa jeg forstaa mere end han men dog først og fremmest forstaa det, han forstaar. Søren Kierkegaard Generelt om Hjerterehabiliteringsenheden Historie Hjerterehabiliteringsenheden på Bispebjerg Hospital (BBH) er baseret på de erfaringer, som blev gjort i forbindelse med forskningsprojektet DANREHAB i perioden (1). Frem for at nedlukke alle aktiviteter ved projektets afslutning, var man så forudseende på BBH, at man valgte at fortsætte med at tilbyde hjertepatienter rehabilitering. Hjerterehabilitering skulle være en integreret del af Hjertemedicinsk afdeling Y, både behandlingsmæssigt og forskningsmæssigt. Projektet overgik derfor direkte til drift 1. april Siden er patienter blevet tilbudt et rehabiliteringsforløb. Antallet af patienter pr. år har været stigende gennem årene, således blev 439 patienter tilbudt rehabilitering i Både behandlingsmæssigt og lovgivningsmæssigt er der sket en udvikling siden 2003, og rehabiliteringstilbuddet på BBH er løbende blevet justeret i forhold til dette og - måske mere vigtigt - i forhold til patienternes behov. Organisation På BBH er Hjerterehabiliteringsenheden (REHAB) en del af hjertemedicinsk ambulatorium, men er lokaliseret i en anden bygning som en selvstændig enhed med egne lokaler, såsom reception, træningssale, konsultationsrum, køkken, venteværelse og undervisningslokaler. Den faste stab i REHAB er sygeplejersker (2¼), diætister (1¼), læger (1¼), fysioterapeuter (2¼), sekretærer (1½) og ph.d.-studerende. De fysiske forhold og den tværfaglige personalegruppe er medvirkende til, at det er muligt at tilbyde vore hjertepatienter et integreret multidisciplinært rehabiliteringstilbud. Patienterne skal kun møde ét sted, møder det samme personale fra gang til gang og møder kun andre hjertepatienter i venteværelset. Dette giver tryghed og er med til at skabe den tillid, som er nødvendig for et optimalt forløb. Patientgrundlaget Hjertemedicinsk afdeling Y på BBH har et optageområde på borgere (52 pct. af befolkningen i Københavns kommune) og dækker bydelene Nørrebro, Brønshøj-Husum, Østerbro, Bispebjerg og Indre by. 16,9 pct. af borgerne er af anden etnisk herkomst end dansk. Den største udfordring i at implementere et videnskabeligt projekt som DANREHAB i dagligdagens rutiner har været at skulle tilpasse rehabiliteringstilbuddet til ALLE patienter og ikke kun til en nøje udvalgt skare som det altid er i et studie. Fra 1. januar 2006 har REHAB indkaldt de fleste patienter automatisk via en database, der rummer oplysninger om hjerteoperationer. Alle relevante patienter indkaldes til en lægesamtale og får et tilbud om rehabilitering. Diætisten nr Tema 5

6 Patientgrupper I starten blev hjerterehabilitering udelukkende tilbudt patienter med nyopdaget iskæmisk hjertesygdom (IHS = kranspulsåreforsnævring). Siden er der ansat mere personale og dermed mulighed for at udvide tilbuddet, som omhandler flg. patientgrupper: 1. Alle med manifest IHS, a. som har fået lavet ballonudvidelse (PCI) b. som har fået udført by-pass operation (CABG) c. som har haft en blodprop i hjertet (AMI) 2. Patienter med hjertesvigt (CHF) uanset årsag og i stabil fase 3. Patienter opereret for hjerteklapsygdom 4. Hjertetransplanterede patienter (udviklingsprojekt) 5. Patienter med arvelige hjertesygdomme Rehabiliteringstilbuddet Alle patienter ses første gang til en lægesamtale 8-14 dage efter udskrivelse fra hospital eller henvisning. Ved denne konsultation planlægges et rehabiliteringsforløb i samarbejde med patienten. Der tilbydes tre grundpakker, som løbende justeres i forhold til den enkeltes behov: 1. Hold-forløb (8-10 deltagere) for patienter med IHS. Forløber over 6 uger med træning 2 gange pr. uge, undervisning og praktisk madlavning. Herefter er der mulighed for yderligere fysisk træning, 1-2 gange pr. uge, indtil patienten kan afsluttes til et forebyggelsescenter, træningscenter eller fortsætte på egen hånd. Der starter et nyt hold hver 2. uge. (se figur 1) 2. Hold-forløb (6-8 deltagere) for patienter med hjerteklapsygdom. Træning 2 gange pr. uge i 4-8 uger og en undervisningssession på 2 timer om hjerteklapsygdom. 3. Individuelt forløb, hvor rehabiliteringstilbuddet sammensættes af den enkelte behandler (diætist, fysioterapeut eller sygeplejerske). Uanset, om patienten skal deltage på hold eller have et individuelt forløb, begynder forløbet med, at der udføres en konditest, tilbydes en samtale med en diætist og derefter en konsultation hos den sygeplejerske, som er patientens kontaktperson i hele forløbet. Efter 2 mdr. tilbydes en opfølgende diætistsamtale, efter 3-4 mdr. gentages konditesten, og der udarbejdes en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Herefter møder patienten til en afsluttende samtale hos sygeplejersken, og der laves en plan for fremtidig kontrol enten hos egen læge eller på hospitalet. I forløbet kan patienten også tilmelde sig supplerende tilbud efter behov (se Der tages som minimum blodprøver, konditest, vægt og taljemål ved start og slut af forløbet for at vurdere behandlingseffekten. Tværfagligt samarbejde Den tværfaglige tilgang til patienten er en af hjørnestenene i et vellykket rehabiliteringsforløb og samtidig en stor udfordring for de enkelte faggrupper. I REHAB er fordelen, at alle faggrupper er samlet under et tag. For at udvikle og bevare det tværfaglige samarbejde afholdes der en tværfaglig konference hver anden uge, Figur 1. HOLD Sygepl.: Fysioterapeut: D Diætist: Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Tirsdag Torsdag Hjerte møde læge/spg Hjerte møde diætist Hjerte møde fys Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Praktisk madlavning Hjerte møde sygepl. Hjerte møde sygepl. Praktisk madlavning Hjerte møde sygepl. Praktisk madlavning 6 Tema Diætisten nr

7 og alle faggrupper er på skift ansvarlige for mødet. Vidensdeling faggrupper imellem er en kunst, som konstant søges forbedret. Alle faggrupper er ansvarlige for, at patienterne tilbydes den bedste behandling inden for den enkeltes fagområde, og samtidig har hver faggruppe også mulighed for at forlænge/forkorte et rehabiliteringsforløb i forhold til den enkelte patients behov. Fx kan diætisten tilbyde længere forløb til svært overvægtige, sygeplejersken kan have hyppige konsultationer med kriseramte, og fysioterapeuten kan tilbyde ekstra test/supplerende træning. For at optimere det tværfaglige samarbejde skal alle faggrupper skrive notater i patientjournalen. Hermed sikres en automatisk vidensdeling, både om den enkelte patient samt om det enkelte fagområde, og kontinuiteten i behandlingsforløbet optimeres. Tværsektorielt samarbejde Københavns Kommune oprettede Østerbro Sundhedscenter i 2005, og siden da er flere centre kommet til nu Forebyggel - sescentre (FC). Siden 2005 har REHAB haft et formaliseret samarbejde med FC. To gange årligt mødes personale fra Østerbro og Nørrebro Forebyggelsescenter med personalet fra REHAB til vidensdeling, og herudover afholder de respektive ledere møde to gange årligt med Afdelingen for Sammenhængende Patientforløb (ASP) på BBH. Personalet fra FC og REHAB kommer desuden på uddannelsesbesøg hos hinanden efter behov. Hjertemedicinsk afdeling Y på BBH har et tæt samarbejde med Rigshospitalets hjerteafdeling og modtager derfra henvisninger på patienter med et specielt behov for rehabilitering. Forsknings og uddannelsesaktiviteter På BBH er der oprettet et professorat i hjerterehabilitering. Formålet er at sikre en fortsat videnskabelig baseret indsats inden for rehabilitering og ikke kun lægevidenskabelige projekter, men forskning inden for alle faggrupper. REHAB modtager 2-4 diætiststuderende pr. år, og nogle skriver en bachelorafhandling med udgangspunkt i REHAB. Fysioterapeuter og sygeplejersker deltager desuden aktivt i uddannelsen af studerende. Faggruppernes opgaver Fysioterapi og fysisk træning i Hjerterehabiliteringen Patienten møder fysioterapeuten første gang til en individuel samtale. Under samtalen planlægges træningsforløbet i samråd med patienten. Dette gøres ud fra den enkeltes ressourcer, behov og erfaring med motion. Patienten informeres om træningsintensitet og vigtigheden af dette. Der lægges vægt på, at patienten sætter sine egne mål for forløbet. Fysioterapeuten og de andre faggrupper støtter både patienten i at sætte realistiske mål og delmål, samt i arbejdet med at nå disse mål. Derudover udføres der en funktionstest, som enten er en VO2max cykeltest (iltoptagelsesmåling med EKG) eller en gangtest, afhængig af alder og funktionsniveau. I løbet af samtalen beslutter fysioterapeut og patienten i samråd, om der skal trænes på hold, individuelt, henvises til forebyggel - ses center, eller patienten selv skal træne. Efter ca. tre måneder ses patienten til en opfølgende samtale. Her er der fokus på patientens aktivitetsniveau, om patienten har nået sine mål, og der udføres endnu en funktionstest hvor resultatet fra første test er måleredskab for at måle effekten af træningsinterventionen. Fysisk træning Et væsentligt element i hjerterehabiliteringen er at optimere patientens fysiske funktionsniveau og sikre, at patienten er fysisk aktiv i hverdagen med henblik på forebyggelse af fremtidige hjertetilfælde. Effekten af fysisk aktivitet er dokumenteret i flere metaanalyser (1). Det anslås, at hjertedødeligheden reduceres med 31 pct. og den samlede dødelighed med 27 pct., sammenlignet med patienter, som ikke deltager i fysisk træning. Det fysiske funktionsniveau hos hjertepatienter er ofte nedsat sammenlignet med hjerteraske. Grunden til dette kan være nedsat arbejdskapacitet pga. hjertesygdom, men det ses også, at der i visse tilfælde opstår angst for at være fysisk aktiv efter at have oplevet et akut hjertetilfælde. Superviseret træning i trygge rammer sammen med andre patienter med samme eller lignende diagnose hjælper patienten Diætisten nr Tema 7

8 med at bearbejde denne angst. Fysisk træning udgør tidsmæssigt den største andel af de seks ugers intensive holdforløb, som patienten tilbydes. Retningslinjer for træning af hjertepatienter i Danmark er fastsat af Dansk Cardiologisk Selskab, der anbefaler intensitetsniveauer på pct. af maksimal arbejdskapacitet (2). Nyere træningsstudier på hjertesvigtspatienter viser øget effekt af træningen på bl.a. kondition, forhøjet blodtryk og angst, når der trænes med en intensitet over 80 pct. af deres maksimale arbejdskapacitet (3,4). Hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital er landets største, og der trænes superviseret og i sikre omgivelser med træningsintensiteter på over 80 pct. af maksimal arbejdskapacitet i en forsøgsperiode. Afdelingen har et tæt forskningssamarbejde med andre europæiske hjerterehabiliteringer med fokus på fortsat at optimere effekten af træningen. Længden af træningsforløb anbefales at være 8-12 uger. Vi har på Hjerterehabiliteringen desværre ikke mulighed for at tilbyde alle vores patienter så lange træningsforløb. Derfor er der etableret et tæt samarbejde med kommunens FC. Her henvises de patienter, som ønsker det, til et videre forløb efter endt forløb på Hjerterehabiliteringen. På FC får de mulighed for at deltage i et træningsforløb på 2 x 1,5 time pr. uge over tre måneder. Diætistens rolle og diætistforløb Diætisten taler, med meget få undtagelser, individuelt med alle patienter, som skal i rehabiliteringsforløb. I ganske få tilfælde vurderer lægen i samråd med patienten, at denne ikke skal have diætistsamtale. Patienten har måske lige været igennem et diætistforløb i et FC eller nægter at tale med diætist, og dette respekteres naturligvis. Individuel vejledning Ved den indledende samtale foretages en grundig anamnese ift. patientens ressourcer og barrierer samt kostvaner, hvis patienten kan og vil have fokus på kosten. Udgangspunktet for første samtale dannes ud fra de andre faggruppers journalnotater samt vurdering af blodprøvesvar. I samråd med lægen og patienten kan der ordineres ekstra blodprøver for at vurdere behovet for kostintervention. Der kan være samtaler, hvor der udelukkende informeres om, at kosten er en vigtig del af forebyggelsen, men hvis patienten fx både har ønske om rygestop og mere motion, er der måske ikke ressourcer til at ændre kostvaner samtidig. Patienten kan også være i dyb krise eller depressiv, og her lægges der vægt på, at patienten får det bedre psykisk, før der er ressourcer til vaneændringer. I de tilfælde kan det være en tværfaglig vurdering i samråd med patienten, at der skal henvises til vores Liaison-psykiatriske enhed. Vi gør det klart for vore patienter, at det er vigtigt at ændre vaner i det omfang, hvor de selv kan følge med. Derved er det mere sandsynligt, at nye vaner kan indarbejdes. Dette patienthensyn lægges der meget vægt på Hjerterehabiliteringen. De patienter, som ikke kan overkomme kostændringer, men ønsker dem på sigt, kan på et senere tidspunkt i forløbet henvende sig for ny tid eller henvises til diætisterne i FC. De patienter, som har ressourcer til og behov for at ændre kostvaner, vejledes ud fra de kliniske retningslinjer i SIG kardiologis flotte arbejde (5). Det ligger fast, at alle patienter får en indledende samtale på én time samt en opfølgning på 30 minutter efter to måneder. De pårørende opfordres til at deltage i diætistforløbet. Diætisten planlægger sammen med patienten, om der herefter er behov for yderligere opfølgninger. Praktisk madlavning og gruppeundervisning Det helt unikke ved diætistarbejdet i REHAB er vores mulighed for praktisk madlavning sammen med vore patienter. Et finsk rehabiliteringsstudie (6) har vist, at særligt mænd bliver mere motiverede til at ændre kostvaner, når der er praktisk madlavning inkluderet i forløbene. Da ca. 70 pct. af patienterne i REHAB er mænd, giver det derfor ekstra god mening at tilbyde praktisk madlavning i vores regi. Udfra erfaringerne i REHAB samt egne erfaringer fra andre ansættelser som diætist, er det også klart vores indtryk, at madlavningen påvirker patienternes motivation for at ændre kostvaner på en mere positiv og konkret måde end vanlig mundtlig diætistvejledning. Det er dog meget sparsomt, hvad der er lavet af undersøgelser, der ser på effekten af praktisk madlavning som pædagogisk redskab, og der er derfor behov for yderligere undersøgelser. Undervisningen i køkkenet foregår over tre gange à to timer, og desuden afholder diætisten et af hjertemøderne i 6-ugers programmet (se figur 1). Patienternes behov sættes i forgrunden, og der er således intet fastlagt program for undervisningen. Patienterne er med til at påvirke, hvad der tages op og hvilke retter, der laves i køkkenet. Derved er der større sandsynlighed for, at vi når patienterne. Når madlavningen er slut, lægger vi opskrifterne til fri afbenyttelse, da det er vigtigt for os, at patienterne kun tager opskrifter med hjem på retter, som de mener, at de vil gå hjem og lave. Vi er meget konkrete og praktisk orienterede i vores undervisning og vejledning. Vi benytter fx indkøbskurv med attrapper, smagsprøver, praktiske anvisninger til tilberedning samt har ugens opskrift i vores venteværelse. Som diætist i REHAB er der gode udviklingsmuligheder og gode ressourcer til at følge op på patienterne. Patienter i vægttabsforløb kan følges over en væsentligt længere periode end de normale tre måneder, som et samlet rehabiliteringstilbud typisk strækker sig over. Dette er vigtigt, idet langtidsopfølgning er en af hjørnestenene ifm. vægttab og vægtvedligeholdelse (7). Vi kan også henvise videre til diætist i FC, når patienten afsluttes fra REHAB. 8 Tema Diætisten nr

9 Sygeplejerskens funktion i Hjerterehabiliteringen Når patienten har aftalt sit rehabiliteringsforløb med lægen, er det sygeplejersken, der koordinerer og samler tråde, følger op på lægens ordinationer, diætistens anbefalinger og den fysiske træning. Sygeplejersken afholder mindst tre individuelle samtaler med patienten, og her skabes et samlet overblik over patientens sygdoms- og behandlingsforløb, helbredsressourcer, motivation for livsstilsændringer og psykosociale situation. Derudover afholder sygeplejersken også formaliseret holdundervisning. Individuelle samtaler Ved de individuelle samtaler observeres, vejledes og undervises der udfra patientens aktuelle ressourcer og behov. Sygeplejersken spørger til, hvordan det er gået siden indlæggelsen eller sidste besøg hos sygeplejersken. Eventuelle nye symptomer eller tilbagevenden af tidligere hjertesymptomer gennemgås. Der tages stilling til i samråd med lægen, om den symptomatiske behandling er optimal, og om der er behov for nærmere udredning eller henvisning efter gældende retningslinier. Fx informeres patienten om vigtigheden af et velreguleret blodtryk og vejledes i, hvordan han selv kan afhjælpe et forhøjet blodtryk ved fx fysisk træning, sund kost, undgå stress, rygeophør, minimere alkoholindtag og indtage hjertemedicinen (1). Patientens psykiske tilstand vurderes i forhold til naturlige krisereaktioner, og såfremt patienten screenes positiv for krise/depression, henvises patienten til Liaisonpsykiatrisk Enhed (8). Patientens sociale status vurderes i forhold til job, bolig, uddannelse, sociale netværk m.m., og ved behov henvises der til en socialrådgiver. Der udleveres informationsmateriale, og det sikres, at patienten forstår og kan læse dansk. Er der sprogbarrierer, fremskaffes informationsmateriale, som patienten kan forstå (se Livsstilsændringer Motivation: Sygeplejersken og patienten har en dialog om mål for livsstilsændringer og indgår en aftale om, hvorvidt patienten skal arbejde med én eller flere ændringer ad gangen. Sygeplejersken vurderer patientens motivation for at ændre adfærd, hvilket giver samarbejdspartnere fx kolleger, FC og primær sektor et billede af, hvor interesseret patienten er i at opnå sine mål og livsstils - ændringer. Kost: Der spørges bredt ind til, hvordan patienten oplever det at ændre kostvaner. Der samles op på diætistens anbefalinger. Har patienten tvivlsspørgsmål, inddrages diætisten, og der bestilles ofte en opfølgende diætistsamtale. I forhold til patienter med type- 2 diabetes er der et formaliseret samarbejde med diabetesambulatoriet. Desuden afholder sygeplejerske og diætist gruppeundervisning på 3 x 2 timer, hvor fokus er hjertesygdom og diabetes. Motion: Der spørges bredt ind til patientens fysiske træning, hvordan patienten oplever det? Er patienten i tvivl om noget, bestilles en opfølgende samtale hos fysioterapeuten. Rygning: Der optages rygeanamnese. Patientens opfordres til rygeophør og der henvises til hospitalets rygestopinstruktør, FC eller STOPLINIEN. Der udleveres relevant materiale og pjecer omkring rygeophør. Alkohol: Der spørges ind til patientens alkoholindtag. Har patienten et alkoholmisbrug, henvises der til Alkoholenheden, såfremt patienten ønsker det. Medicinsk behandling Sygeplejersken vurderer patientens compliance ift. at administrere medicinindtag og forstå vigtigheden heraf. Er der problemer med Diætisten nr Tema 9

10 medicineringen i form af ukorrekt dosering eller gentagne forglemmelser, kontaktes en hjemmesygeplejerske. Sygeplejersken opdaterer jævnligt patientens medicin og medicinseddel, og det sikres, at patienten er informeret om og kender til medicinens virkning og bivirkninger. Undervisning I undervisningen formidles viden, og patienterne søges aktivt inddraget. Ved de tre holdundervisninger/hjertemøder, som sygeplejersken afholder, behandles emnerne: At leve med hjerte- kar sygdom, anatomi og fysiologi, undersøgelser, p sykiske reaktioner og livsstilsændringer. Sygeplejerskerne underviser endvidere i hjertestopsbehandling, hjerteklapsygdomme og afholder møde for pårørende. Sekretærfunktion Hele Hjerterehabiliteringens dagligdag, herunder indkaldelse af patienter, planlægning af tider samt indkaldelse til diverse yderligere undersøgelser og blodprøver, styres af enhedens uundværlige sekretærer. Læs mere om hjerterehabiliteringen på Bispebjerg hospital på Referencer 1. Zwisler AD, Schou L, Vind Sørensen L et. al. Hjerterehabilitering. Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed 2003 (REHABBOGEN). 2. Overgaard Andersen U, Prescott E, Zwisler AD, Rasmusen H. Hjerterehabilitering, arbejdsgruppe under DCS. April Kemi OJ, Wishloff U. High-intensity aerobic exercise training improves heart in health and disease. J Cardiopulm Rehab, Prev Rev 2010; 30: Hermann TS, Dall CH, Christensen SB, Goetze JP, Prescott E, Gustafsson F. Effect of High Intensity Exercise on Peak Oxygen Uptake and Endothelial Function in Long-Term Heart Transplant Recipients. Am J Transplant, 2011; 11: SIG Kardiologi Kliniske diætister. Kliniske Retningslinier, Diætbehandling af iskæmisk hjertesygdom og forebyggelse heraf. FaKD, Nov Hämäläinen H, Virtanen A, Röberg. Only Women have long-term weight loss in cardiac rehabilitation, men need cooking exercise for achieving long-term weight loss. Eur J, Cardiovasc Prev Rehab, 2006; 13: 79 (Ab) 7. DOM UK. The dietetic weight management intervention for adults in the one to one setting. Is it time for a radical rethink? DOM UK (Dieticians in Obesity Management UK specialist interest group of the British Dietetic Association) PRIME-MD Primary Care Evaluation of Mental Disorders, Brugervejledning, Pfizer A/S LÆS OGSÅ Fortællinger fra hjertet "Fortællinger fra hjertet" af Mette Thorsen. Muksgaards Forlag Pris 145 Kr. Mange af os møder dagligt hjertepatienter. En af vores opgaver er at hjælpe til med, at de får et bedre liv som kronisk syge, og af og til spørger vi os selv: Hvorfor gør patienterne ikke, som jeg siger? I bogen Fortællinger fra hjertet kan du læse om, hvordan en række danskere kommer sig efter på forskellig vis at have fået konstateret en hjertesygdom. Hvert kapitel i bogen indeholder en patienthistorie og et fakta-afsnit. Forfatteren Mette Thorsen har skrevet bogen i tæt dialog med ekspert i hjerterehabilitering, læge, ph.d. Ann-Dorthe Zwisler, som var med til at opbygge hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital og senere udbrede det på landsplan. Bogens patienter er ikke perfekte. De er almindelige mennesker, som bl.a. kæmper for rygestop, kostomlægning og et fysisk aktivt liv. Det er svært for dem at finde vej, men i løbet af deres fortælling leder de efter og finder en forbindelse mellem et sundere og et bedre liv. Det lykkes for dem at ændre livsstil, at finde ro og leve med deres kroniske sygdom. Fortællinger fra hjertet er skrevet til hjertepatienter, men den er også et sundhedspædagogisk værktøj, der kan hjælpe fagpersoner, herunder kliniske diætister, til at forstå, hvorfor patienterne ikke altid gør, som vi siger. En letlæst og velskrevet bog med dejlige, positive livshistorier. Bogen er anmeldt af Anne-Mette Haugaard, Klinisk diætist, Lipidklinikken, Aalborg Sygehus 10 Tema Diætisten nr

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark

Hjerterehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering i Danmark En oversigt over danske erfaringer og omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen NOTAT / PROJEKT 2770 NOVEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. Hjertekarrehabilitering

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Indledning. Det er vigtigt at tilbyde et sammenhængende rehabiliteringsprogram

Indledning. Det er vigtigt at tilbyde et sammenhængende rehabiliteringsprogram Indhold Indledning... 4 Manualens indhold og anvendelse... 5 Hjertekarrehabilitering...6 Faser i hjertekarrehabilitering...6 Ens for grundrehabilitering og udvidet rehabilitering...6 Grundrehabilitering......8

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere