Ordet i sangen, sangen i koret, koret i kirken, kirken i

Transkript

1 Ordet i sangen, sangen i koret, koret i kirken, kirken i Den danske folkekirke er en syngende kirke. I salmesangen møder vi som menighed hinanden og deler og oplever det Gudsord, som for den menneskelige erfaring i sin grund ER gådefuldt. I kirken mødes vi i et kor af stemmer, der ikke fordrer andet af os hver især end, at vi skal hengive os til fællesskabet i tonen, rytmen og sproget. Sangen bliver vores forbindelse til hinanden, den favner og lader sig favne af rummet, og den bliver vores forbindelse til os selv til vore unge eller gamle kroppe, som ellers må sidde så uvirksomme hen på bænkene. Sangen er med til at skabe os som kristen menighed. Og det er derfor også i sangen, at vi har mulighed for at give menighedsfællesskabet videre til vores børn og dermed give dem en kirke, som de kan kalde for deres. Hermed indledningen til en hilsen fra Folkekirkens Ungdomskor organisationen af børne- og ungdomskor ved landets kirker. Korarbejdet indtager en helt central rolle i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde, men korenes vilkår er i disse år under markant forandring, og det er derfor af afgørende betydning, at vi som kirke får skabt en fælles bevidsthed om, hvilken plads og hvilken grund at stå på kirkekorene og deres korledere bør have i tidens og fremtidens folkekirke. Folkekirkens Ungdomskor (FUK) Danmarks største kororganisation Folkekirkens Ungdomskor i daglig tale forkortet FUK har i dag ca. 520 medlemskor over hele landet, som i alt tæller omkring korsangere. I Aarhus er 74 kirkekor medlem af FUK, og Aarhus stift placerer sig derfor blandt de stifter, som kan glæde sig over en særlig høj grad af koraktivitet i stiftets kirker. Folkekirkens Ungdomskor blev dannet i 1968 af organister og korledere ved en række af landets kirker, der ønskede at skabe et fællesskab, som - båret af det frivillige initiativ skulle bidrage til at højne og udvikle børne- og ungdomskorarbejdet inden for folkekirken. FUK i dag består af et repræsentantskab af primært korledere og organister fra folkekirkens 10 stifter. Hvert stift udgør en kreds, og hver kreds ledes af en kredsbestyrelse. Kredsbestyrelserne vælger repræsentanter som hver især kan vælges til FUK s hovedbestyrelse. FUK s hovedbestyrelse har det overordnede ansvar for de aktiviteter, som udfolder sig i landsorganisationen, mens de enkelte kredsbestyrelser varetager aktiviteter inden for kredsene. Traditionelt er FUK s hovedbestyrelsesformand teolog og præst, mens FUK s næstformand er organist og korleder. Disse to (i 2011 Marianne Christiansen, sognepræst ved Løgumkloster kirke, og Dennis Bang-Fick, organist og korleder, også Løgumkloster) bakkes sammen med den øvrige hovedbestyrelse og organisation op af undertegnede, dvs. af FUK s generalsekretær, som fra FUK s nyoprettede sekretariat i Aarhus varetager den daglige ledelse af organisationens drift og aktiviteter. Englebørnene og alle de andre Alle slags børn synger og det er alle slags børn, som synger i kirkekor. Tumlingerne fra klasse synger i spirekor, de lidt ældre synger i børnekor og de ældste synger i ungdomskor. Der er kirker, hvor korlederen om natten inden korprøven eller højmessen ligger vågen og spekulerer på, om nu nogle af hans 7 betuttede korsangere kommer op i tide og hen i kirken, mens der er andre kirker, hvor 40 vandkæmmede englebørn bliver fulgt til dørs af deres ressourcestærke forældre, der også lige sikrer sig at poderne har øvet sig hjemmefra! Der er kirker, hvor koret står og putter sig nede ved orgelet, og hvor stemmerne (og lemmerne) endnu ikke helt har fundet sig til rette, og der er kirker, hvor koret står foran alteret med koncentrerede blikke og synger flerstemmige salmer. For det er som sagt alle slags børn, der synger i kirkekor og dermed alle slags børn (og alle slags forældre), der møder kirken, som lærer salmerne og ritualerne, og som på mangfoldig vis gør kirken til deres egen.

2 Børnene i kirkekorene drømmer også i tråd med tiden om X-factor og tv-transmitteret stjernestatus. De står også derhjemme foran spejlet og synger Medina og Justin Bieber, og de kæmper med de samme forventninger til livet og til sig selv, som optræder hos alle børn af i dag. Men hvor tv og X-factor show tilbyder en stiliseret og aldeles kortsigtet oplevelse for de få, så er kirkekorene en åben dør til et liv med musik og varige livsfællesskaber for de mange. I kirkekoret får man i bogstaveligste for stand en stemme. SIN stemme! Man bliver stillet over for musikalske krav, som skal honoreres. Man får et rum at udfolde sig i, man bliver aktiv deltager i et syngende fællesskab, og man får et deltagende og taknemmeligt publikum i den menighed, som man selv er en naturlig del af. Følelsen af personlig X-factor og fryden ved at blive set er altså også en del af glæden ved korsangen, men frem for at være en kortsigtet og i virkeligheden ikke særlig kvalificeret kunnen, så får børnene via korsangen en ægte kunnen, en ægte praksis og et ægte fællesskab, som danner og skaber dem på mange niveauer. Og kirke- og menighedslivet bliver det rum, hvori denne dannelse sker og hvor de på trods af det gådefulde og til tider svært forståelige Gudsord oplever ægte uforfalsket virkelighed! FUK har et årligt budget på kr FUK s økonomi begrunder sig i væsentligste grad på medlemskorenes kontingenter (70 %). Disse fastsættes alt efter hvor stort et sogn, koret er hjemmehørende i. Det er således korenes menighedsråd, som prioriterer og understøtter det enkelte kors medlemskab af FUK, og det er dermed menighedsrådenes økonomiske opbakning, der sikrer hele FUK s organisatoriske eksistensgrund. FUK støttes desuden med en lille årlig bevilling fra Kirkeministeriets fællesfondsmidler (9 %) samt af Statens Tips- og Lottomidler (5%). Særskilte projekter henter fra tid til anden og efter ansøgning midler fra Landets stifter, Den Folkekirkelige Udviklingsfond, Statens Kunstråd og danske alment velgørende fonde (13%) Sidst men ikke mindst har FUK en årlig kollektdag (3 %). Korleder og kor Korlederne ved landets kirker har vidt forskellig baggrund. Hovedparten er uddannet fra landets konservatorier eller en af de 3 kirkemusikskoler, mens andre er dygtige autodidakte. Fælles for dem er, at korledelse er en fortsat uddannelse og en fortsat udfordring, som kræver mange kræfter, stor entusiasme og aldrig svigtende opmærksomhed. For det er langt fra nok at have sin håndsværksmæssige kunnen som organist og dirigent i orden; korlederen må til stadighed udvikle sig med og for koret. For alle korledere er det en fortsat opgave at sikre rekrutteringen og fastholdelsen af sangerne. Og har børnene i sognet mange fritidstilbud, så skal motivationsfaktoren være i top. Rekruttering er for mange korledere en tilbagevendende udfordring; og et kor er aldrig det samme efter som før sommerferien. Har man først fået samlet en stabil skare, så pågår det store arbejde med at vedligeholde et godt musikalsk niveau i koret, sikre at repertoiret udvikler sig og motivere til at sangerne lytter til hinanden og i fællesskab skaber det, man kalder for en homogen korklang dvs. at stemmernes klangfarve og ordenes tryk og betoning smelter sammen og skaber et fælles udtryk. De yngste skal der tages særligt godt hånd om de skal lære at trække vejret godt ned i maven og forberede kroppen på at skabe lyd, og de skal introduceres til noder og til rytmer. De ældste skal der også tages særligt godt hånd om; for den umiddelbarhed og syngelyst, som kendetegner de små, skal hos de generte og usikre teenagere næsten lokkes frem, så de får mod til at åbne munden og stole på kroppen og synge igennem. For alle i koret gælder det, at de skal have en god fælles forståelse for karakteren af den musik, som de bliver præsenteret for, og at de skal have et indblik i, hvorfor det netop er den salme eller den motet, som synges den

3 pågældende søndag. For hvorfor er musikken i mol, når vi synger Langfredag? Og hvorfor skifter den til dur Påskedag? Og hvad betyder alle de gamle og for dagligsproget ukendte ord og vendinger i salmebogen? Alt dette er det korlederens opgave at give videre til børnene i kirkekoret ligesom det er korlederens opgave at brygge saftevand, kopiere noder i stakkevis samt ikke mindst at informere forældrene og gøre DEM trygge ved kirken og kirkerummet. Korledelse er formentlig en af de allermest krævende og mangeartede funktioner inden for folkekirken, og man kan aldrig læne sig tilbage og skue tilfreds udover værket for værket er nyt og forandret hver eneste dag. Det er således særligt vigtigt at menighedsråd og kollegaer i kirken bakker op om korlederens mange arbejdsfunktioner. Mindst ligeså vigtigt er det imidlertid, at korlederen forstår at inddrage alle omkring kirken i korarbejdet for dermed at gøre koret til et fælles anliggende. Særligt det sidste vil vi i FUK gerne medvirke til, at korlederne bliver bedre til, således at også menighedsråd, præster og øvrige ansatte får mulighed for at sætte deres præg på korarbejdet og på det store kirkefællesskab, som korene foruden korfællesskabet bliver en del af. Folkekirkens Ungdomskor aktiviteter og projekter FUK s aktiviteter for kor og korledere udspringer og bæres i vid udstrækning af korledernes frivillige engagement i at skabe faglige fællesskaber til gavn for kirken og korene. Afholdelse af kurser og korstævner Støtte til initiativer i det lokale korarbejde FUK s forlag Sommerskole for korsangere og korledere Kommunikative netværk og erfa-grupper Node- og repertoiredatabase og Nodebibliotek Festivaler og landsstævner Nordiske samarbejder Individuel korvejledning og FUK s læreplaner FUK s Landskor et elitekor for dygtige kirkekorssangere. FUK i dag FUK er sat i verden for at skabe faglige og sociale fællesskaber mellem korledere og korsangere over hele landet. I de enkelte kredse samarbejder korledere på tværs af kirkerne om at samle korene på stævnedage med dygtige instruktører. Ofte mødes over 100 børn en enkelt dag og synger sammen og tager derfra musikken med hjem til deres egen kirke. Til næste år samler FUK op i mod 600 børn til Landsstævne i Aalborg, hvor der arbejdes i grupper, og hvor der afsluttes med en stor fælleskoncert i Aalborgs nye kulturcenter Nordkraft. Børnene som er mellem 10 og 18 år skal sammen synge en moderne, nyskrevet messe, som på deres præmisser, men med traditionen for øje, skal illustrere de messeled, som vi kender fra højmessen. I FUK glæder vi os meget og går i denne tid og håber på velvilje fra alle stifter i landet, så Landsstævnet kan blive den store fælles kirkelige begivenhed, som er håbet. Kirkekorene er omdrejningspunktet for FUK s arbejde, men for at vi for dem kan skabe de bedste oplevelser, fællesskaber og arbejdsbetingelser er det afgørende at vi gør en særlig og mindst ligeså vigtig indsats for at ruste og udvikle korlederne til opgaven. Gennem mange årlige kurser i metodik, korstemmedannelse og almen korledelse, gennem erfa-dage og individuel korvejledning samt ved at tilbyde repertoiredatabaser, lærebogsmateriale og etablering af frivillige faglige netværk, håber vi at kunne understøtte korledere i folkekirken på alle niveauer. FUK spiller således en helt afgørende rolle for, at folkekirkens musik-medarbejdere kan dygtiggøre og udvikle sig og på individuel vis få hjælp og sparring til at udvikle og forankre korarbejdet i den enkelte kirke.

4 I 2009 ansatte FUK en korkonsulent i en treårig projektstilling. 3 stifter herunder Aarhus Stift gik med i at støtte projektet med hver kr. i 3 år. Desuden gav Kirks Fond en betydelig støtte til projektet. Konsulentstillingen har siden oprettelsen tjent som rådgivningsorgan for korledere og menighedsråd i forhold til at alle typer af problemstillinger omkring korarbejdet. Ordningen og en tilhørende korvejlederordning, hvor faglige konsulenter gratis tilbyder sparring til kor og korleder har oplevet stor efterspørgsel, og har samtidig understreget, at der i kirken er et udtalt behov for viden og fællesskab omkring korarbejdet. I FUK ønsker vi at gøre korkonsulentordningen permanent fra 2012 og håber samtidig at udbrede den til hele landet. Visioner for de kommende år Forøge viden om og fokus på kirkekorene som vækstlag for fremtidens folkekirke. Styrke kendskabet og opbakningen til korarbejdet herunder det frivillige FUKarbejde hos menighedsråd og øvrige kirkelige organer. FUK s korkonsulentordning gøres permanent som et tilbud til alle landets kirkekor. Øge FUK s samlede budget og aktivitetsniveau. Udbygge og underbygge det faglige fællesskab mellem korlederne. Skabe nye kommunikative netværk for kirkekorsangere i hele landet. Styrke rådgivning og vejledning om kor i kirken til menighedsråd, præster, organister og menighed. Sætte fokus på FUK som en væsentlig del af det musikalske fødekædearbejde i Danmark. Dét ønsker FUK for korene i Folkekirken Korsang bliver til i fællesskab og ved at styrke alle dele af de fællesskaber, som kirkekorene indgår i, styrker vi os selv som kirke. For at vedblive med at skabe gode fællesskaber har kirkekorene og deres korledere behov for opbakning og overskud til at deltage i det store frivillige arbejde, som kordrift altid fordrer både i hjemsognet og i FUK som landsorganisation. I FUK vil vi fortsat i fællesskab med menighedsråd, stifter og kirkeministerium sætte fokus på kirkekorene som et vækstlag for fremtidens folkekirke og samtidig bidrage til at kirkekorene udvikler sig og aktivt indgår i meningsfulde gensidige fællesskaber med hele den kirke, som de er ud af. Dette kræver opmærksomhed fra både korsangere, korledere, præster og menighedsråd tillige med en fælles tillid til, at vi her i ordet og sangen har alt at give videre. Engang talte jeg med en gruppe teenagere om, hvad det gør ved os at synge sammen. Man bliver glad, var svaret fra én. Man glemmer at tænke på sig selv, svarede en anden. Når man synger sammen, svarede en tredje, så er det som om, man går åndeligt i takt. Og rigtigt er det, at uanset, hvordan vi vælger at udleve vores kristentro, uanset hvordan vi udlægger eller forstår evangelieteksten, og uanset hvor hjemme vi føler os i kirkens rum og ritualer så skaber vi et umiddelbart fællesskab i sangen. Dét fællesskab er Folkekirkens Ungdomskor via arbejdet i og for kirkekorene sat i verden for at understøtte og udbygge, og vi ønsker for os alle, at vi med ordet i sangen, sangen i koret, koret i kirken.. kan skabe og bevare kirken og det kirkelige fællesskab nu og i al evighed! Maria Winther Jørgensen Generalsekretær Folkekirkens Ungdomskor

5 Maria Winther Jørgensen, f. 1977, er opvokset i Silkeborg ved Virklund og Silkeborg Kirker. Cand.mag. fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat som ledelsessekretær/arrangementskoordinator på Det Jyske Musikkonservatorium samt som Korchef på Den Jyske Opera.