Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja"

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 29-1 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 9-1 Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: Nej Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Nej - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Nej Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Ja Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej Nej Nej Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Nej Udskriftsdato: 27. september 21 15:15:59

2 1. januar 21 Kvalitetsrapport 29-1

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 1. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra 1. årgang Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 59

4 : Nøgletalssamlinger Side 3 af 59

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer Skolen har 18 klasser og 33 elever. Der er to spor på alle årgange, bortset fra 4. og 9. årgang, hvor der kun er et spor. Skolen har ansat 29 lærere, 1 skoleleder, 1 viceskoleleder, 1 serviceleder, 1 servicemedhjælper (deleordning med Bording Skole), 1 sekretær, 1 teknisk assistent (i flexjob) samt 2 støttepædagoger i undervisningen. SFOen består af såvel SFO1, SFO2 og SFO3 samt aftenklub, der kører halvårligt. Der er til SFOen samlet tilmeldt 182 elever. Der er 14 ansatte pædagoger/pædagogmedhjælpere ansat i SFOen, samt en SFO leder og en souschef Skolens hovedbygning er fra Herefter er der løbende sket tilbygninger - senest med tilbygning af SFO-afdelingen, der stod færdig i 25 samt ny udskolingsafdeling, der blev indviet i august 21 Skolen har to gymnastiksale samt råderet over hallen i hovedparten af timerne i skolens åbningstid. 1.2 Åbningstider Skolen (undervisningsdelen) åbnes kl. 7.. Første lektion starter kl og skoledagen afsluttes senest efter 8. lektion kl Kontorets åbningstid er: Mandag - torsdag: Fredag: SFOen har følgende åbningstider: Mandag - torsdag: Fredag: Undervisningens organisering Der er modulordning på skolen. Lærerne arbejder i selvstyrende teams og varetager blandt andet selv vikardækning af kendt fravær. To-lærerprincippet prioriteres højt i ressourceudyttelsen - navnligt på 4. årgang samt i overbygningen, hvor vi har klasser med et højt elevantal. Derudover er der tilført ressourcer til at have pædagoger med i undervisningen på.-2. årgang i 2 lektioner pr. uge pr. klasse (gennemsnitligt). Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 59

6 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer samt 2 suppleanter, der deltager i møderne. Derudover består bestyrelsen af to elevrepræsentanter fra 9. årgang samt to medarbejderrepræsentanter - begge fra skolens undervisningsdel. Skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder deltager også i møderne og har referent-forpligtelsen. Medlemmerne er: Hans Kjeldsen, formand (forældrevalgt) Tina Ølgaard, næstformand (forældrevalgt) Anne-Mette Jørgensen, (forældrevalgt) Sigrid Poulsen, (forældrevalgt - samt medlem af SFO'ens forældreråd) Bolette Bjerg, (forældrevalgt - samt medlem af SFO'ens forældreråd) Gitte Rieland Ganstrup, (forældrevalgt - samt medlem af SFO'ens forældreråd) Lise Sake, (forældrevalgt) Merete Nielsen, (forældrevalgt, 1. suppleant) Anders Kallesøe, (forældrevalgt, 2. suppleant) Susanne Steffensen, (lærerrepræsentant) Mogens Andresen (lærerrepræsentant) Cecilie Sabroe Nielsen, (elevrepræsentant) Anders Valentin Sørensen (elevrepræsentant) 2.2 Forældreråd Hver klasse har deres eget forældreråd. Rådene består af 3-4 personer. SFOens forældreråd består af tre skolebestyrelsesrepræsentanter samt SFO-lederen, der arbejder både i og uden for skolebestyrelsesregiet med opgaver for skolens fritidsdel. 2.3 Ledelsen Ledelsen består af en skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder samt souschef i SFO. Ledergruppen holder som udgangspunkt et ugentligt møde á op til 1,5 times varighed. Da ledergruppen er forholdsvis nysammensat (kun eksisteret med nuv. medlemmer siden 1. feb 28), er der i skoleåret 29/1 blevet arbejdet med at definere et samlet ledelsesgrundlag (for samarbejdet, fælles værdier, retninger for skolen m.m.) 2.4 Pædagogisk råd Der afholdtes i skoleåret (28/9) 2 pædagogiske rådsmøder á 2 timers varighed. Derudover afholdtes der 1 lærermøder, 8 á 1,5 times varighed og 2 møder i foråret specifikt om næste skoleårs fagfordeling. Skolen deltager i et udviklingsprojekt kaldet PALS med stor fælles mødeaktivitet (samlet 32 timer årligt pr. medarbejder). Nogle personalemøder er delt mellem uv-del opg fritidsdel, mens andre holdes som fællesmøder om aftenen. Det relativt lave antal PR-møder skal også ses i dette lys, da der på PALS personalemøder bliver diskuteret meget pædagogisk praksis. I SFO'en afholdes personalemøder en gang ugentligt á 2 times varighed. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse på årgangene fra Der afholdes cirka et månedligt møde med en varighed på 6 minutter. De valgte elever har til opgave at repræsentere de yngste klasser, hvorfor mange af repræsentanterne kommer på besøg i hver deres klasse i indskolingen inden/efter et elevrådsmøde. Kontaktlærer for elevrådet er: Susanne Steffensen Side 5 af 59

7 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen er beliggende i den nordlige del af Engesvang, i tæt forbindelse med gode idrætsarealer/hal og naturområder, herunder Bøllingsø. Disse faciliteter giver skolen en unik mulighed for at indtænke og udnytte dette i den daglige undervisning. Skolens nye værdigrundlag baserer sig på hovedoverskirften: TRIVSEL: På er det værdifuldt at den enkelte - indenfor fællesskabets rammer - er i trivsel, som basis for positiv udvikling. Herefter er der nedskrevet værdier som skal være kendetegnende for barnets hverdag. Disse værdier er: tryghed, faglighed og tolerance. Værdigrundlaget indeholder endvidere en beskrivelse af de forskellige menneskelige relationer mellem børn, mellem voksne og mellem børn-voksne. Omdrejningspunktet er her, at relationerne skal være præget af respekt, ansvarlighed, tillid og åbenhed. Værdigrundlaget indeholder afslutningsvis 9 punkter for den gode arbejdsplads - idelaer skolen har valgt at italesætte for at skabe fokus på, at en vigtig forudsætning for, at personalet kan efterleve skolens værdigrundlag er, at de selv er i trivsel på deres arbejdsplads. Skolen er ligeledes meget opmærksom på, at eleverne kan trives i et godt fællesskab. Der laves fællesaktiviteter for alle skolens elever i løbet af skoleåret, der understøtter dette. Skolen har ligeledes en nedskrevet "mobbelov" - vi accepterer ikke mobning, og når det alligevel finder sted, gør vi noget ved det!. I sammenhæng med dette har vi oprettet et mobberåd bestående af elever fra mellemtrinnet og overbygningen. Skolen vægter praktisk-musiske fag og aktiviteter højt. Dette forsøger vi at fastholde trods nedskæringer. Skolens lærerpersonale har en god fordeling på køn og alder, og vi er attraktiv som praktikskole og ved rekruttering af nye medarbejdere oplever vi et meget stort og kvalificeret ansøgerfelt. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Skolens indsatsområder for 29/1: PALS Læsning Pædagoger i Undervisningen Internationalt arbejde Bevægelse i undervisningen Se detaljerede beskrivelser af indsatsområder i afsnittet "Pædagogiske processer". 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolen har et specialundervisningscenter med fire lærere tilknyttet - én af dem er koordinator for centeret og er desuden læsevejleder. I skoleåret 29/1 var rammen 2886 undervisningstimer - en stigning i forhold til sidste skoleår, som skal ses i lyset af et stigende elevantal og flere enkeltintegrerede elever. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 6 af 59

8 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Der er afsat 37 timer til elever med dansk som andetsprog. Skolen havde i 29/1 6 to-sprogede elever. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.5 SFO Skolens SFO hedder "Broen" og er opført i 25 som en selvstændig bygning, men sammenhængende med skolens indskolingsafdeling. Der foregår et tæt samarbejde mellem skolens undervisnings- og fritidsdel i forhold til projektet med pædagoger i undervisningen, udviklingsprojektet PALS samt i forhold til en samordnet indsats for elever med særlige behov. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.6 Undervisningstimer Det samlede antal undervisningstimer udgjorde i 29/1 udgjorde ,54 timer. Skolen har således kunnet leve op til det vejledende timetal i fagene. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Den procentuelle fordeling af uv-timer afviklet med liniefagsuddannede lærere i skoleåret 29/1 er overordnet betragtet meget tilfredsstillende. For et par timemæssigt mindre fag, kristendom og samfundsfag, har skolen ikke et højt antal af liniefagsuddannede lærere. Vi bestræber os hele tiden på ved nyansættelser at se på det samlede kompetencebehov og ikke blot på en reel afløsning for en konkret lærers arbejdsophør på skolen. På denne måde fastholdes fokus på hele tiden at ansætte så veluddannet personale i alle fag som muligt. Side 7 af 59

9 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i skoleåret 28/9 var 154 timer svarende til 3,41 % af den samlede normering. I skoleåret 29/1 steg antallet af timer til 1525,5, hvorimod procenten faldt til 3,9. Vigtigt her er det at fasstslå, at kursusudgiften i samme periode steg med 4 % (se nøgletal), og at en tilmeldt lærer på AKT-uddannelse ikke kom afsted, da kurset ikke blev oprettet på nogle af de fire tilmeldte steder i vores region! Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i skoleåret 29/1 var 1822,- svarende til 14,57 % af den samlede ramme. Dette er således også ca. 4 % højere end i skoleåret 28/9. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.9 Elevfravær Se nøgletal. Skolen oplevede i 28/9 et fald i fraværet på,6 %. Denne tendens er desværre vendt for 29/1. Se øvrige kommentarer omkring skolens resultater i afsnittet "sammenfattende vurdering af det faglige niveau" Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 8 af 59

10 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Antallet af planlagte, der gennemførtes i den målte periode for kvalitetsrapporten: 99,89 % svarende til 2 lektioners aflysning i en enkelt klasse i de pågældende 4 uger. Skolen er meget tilfreds med ovenstående og bestræber sig hele tiden på at overholde styrelsesvedtægtens bestemmelser vedr. vikardækning, så vi så vidt muligt undgår aflyste timer. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Se beskrevne afsnit i Rammebetingelser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Se specifikke beskrivelser i afsnittet "rammebetingelser" Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 9 af 59

11 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Årgangen bestod kun af en klasse i skoleåret 29/1. Karaktererne ligger, som for skoleåret 28/9, generelt meget tilfredsstillende. Indenfor 6 af de 1 eksamensfag er der sket en forbedring i forhold til 28/9. Lægges de 1 prøvefags gennemsnit sammen, kan der udledes et samlet karkatergennemsnit på 7,52 efter den nye 7-trins-skala. 9. årgang i 29/1 på vurderedes også som en særlig faglig dygtig årgang, hvorfor skolen ikke forventer at kunne fastholde et så enormt flot karaktergennemsnit hvert år fremover. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Afgangsprøver - karakterer 1. årgang Afgangsprøver - udtræksfag 9. årgang Samfundsfag: 7,68 Biologi skr: 1,26 Der er tale om overordentlig tilfredsstillende gennemsnit! Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.4 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Der har i mange år på skolen været tradition for høj frekvens til 1. klasse - både i folkeskole og i efterskoleregi. I dette skoleår er det navnligt efterskoletilbuddet, der har været efterspurgt, hvorimod faldet i antallet, der har valgt folkeskoletilbuddet 1. klasse er faldet. Procentdelen af elever, der vælger en gymnasiel uddannelse efter 9. klasse er steget siden 28/9. Skolen ligger dog fortsat forholdsvis lavt i frekvensen, hvilket ikke kan ses i forhold til det faglige niveau (se karaktergennemsnittet), men mere i det faktum,at vi gennem flere år har kunnet se en stor procentdel af elever vælger 1. klasse på efterskole, hvorefter de starter på en gymnasiel uddannelse. Skolen har ikke aktivt arbejdet for at fremskynde valget af stx/hhx og agter fortsat ikke at gøre det. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.5 Overgangsfrekvens fra 1. årgang - Side 1 af 59

12 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.6 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Se udførlige beskrivelser i afsnittet "Sammenfattende vurdering af det faglige niveau". Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.7 Resultater af den specialpædagogiske bistand Skolen har stor glæde af de tildelte timer, som hovedsageligt organiseres i/af skolens specialcenter. Derudover har etableringen af et såkaldt lillehold for tre drenge med særlige behov på./1.. årgang vist sig som et særdeles givende tiltag i forhold til fortsat inklusion af disse i normal folkeskoleregi. Også de anvendte timer til enkeltintegredede børn evalueres løbende. Der er generelt stor tilfredshed med den tilhørende mulighed for inklusion. 5.8 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Da der kun er ganske få elever, der modtager to-sprogsundervisning har skolen ikke en meget formaliseret evaluering af indsatsen. Der er dog fra både elev- og forældreside givet udtryk for tilfredshed med det etablerede tilbud. Side 11 af 59

13 6. Pædagogiske processer Afsnittet skal/kan læses i sammenhæng med afsnittene: "resultater" og "den sammenfattende faglige vurdering". Følgende pædagogiske processer ønskes italesat her: FOR UNDERVISNINGSDELEN: - PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) Konceptuelt arbejde med forebyggende handlinger for positiv og mere ensartet adfærdsbearbejdning. Skolens arbejde med PALS er gået ind i 2. projektår, hvor institutionen bevæger sig fra de teoretiske og forberedende aktiviter i år 1 til også at omfatte begyndende praksis. Der er fortsat koblet en PALSkonsulent på processen, ligesom skolen har deres egen tovholder + et understøttende PALS-team bestående af medarbejderrepræsentanter og ledelse. Arbejdet med PALS evalueres løbende på medarbejder- og ledelsesniveau, ligesom skolebestyrelsen har en repræsentant siddende i PALS-teamet. Skolens forældre har også været indbudt til informationsaftener undervejs. - Udvikling af det fagfaglige samarbejde. Skolen har formaliseret og rammesat mødekulturen i fagudvalgene. Der arbejdes på at skabe en rød tråd i arbejdet, herunder foregår der debatter om overgange mellem klasse-/afdelingstrin samt et samordnet arbejde med trin- og slutmål for fagene. - Læsning Der er stor fokus på området. Skolen har en læsevejleder, der understøtter indsatsområdet og danskfagudvalgets arbejde. Der er etableret læsebånd i 2 skoleuger, hvor alle elever læser 2 minutter om morgenen tre gange ugentligt, ligesom der er sket en yderligere formalisering af arbejdet med LUS (Læseudviklingsskema) - alle elever testes to gange årligt. Det indledende arbejde omkring særlige læsestrategier i forhold til læseprøven i 9. klasse diskuteres (selvom eksamensresultaterne er ganske tilfredstillende). Der er også fokus på baggrunden for de relativt dårlige læsescreeningsresultater på 1. og 2. årgang. Her diskuteres det blandt andet, i hvor høj grad vi fortsat vil opprioritere læseforståelsen fremfor de læsetekniske færdigheder i indskolingen. Skolen vurderer, at læsningen i mindst 1 skoleår mere, må forventes at have status af decideret pædagogisk indsatsområde. - Videreudvikling af intrasystemet, herunder brug af elev- og forældreintra. Der er lavet minimumsstandarder for brugen af forældreintra (alle klasser er på), ligesom det forventes, at alle medarbejdere som udgangspunkt anvender personaleintra dagligt. Det forventes at minimumsstandarderne for forældreintra vil blive højnet, hvorimod anvendelsen af personaleintra overordnet set er meget tilfredsstillende. - Bevægelse i undervisningen: Et nedsat udvalg bestående af to lærere har understøttet en proces til fremme af bevægelse i den daglige undervisning i alle fag. Der er lavet forsøg med dette på alle årgange, ligesom der på personaleintra er oprettet en materialemappe med ide- og erfaringsudveksling. Området vil også have bevågenhed i 21/11 - dog ikke længere som decideret indsatsområde. Internationalt samarbejde: Skolen ønsker at oprette et internationalt partnerskab med 3-4 udenlandske skoler. Der har i skoleåret 28/9 været flere kontakter og det forberedende arbejde er startet, således at der i kommende skoleår kan laves et forberedende møde mellem de implicerede skoler, hvor et 2-årigt projekt indenfor Comeniusprogrammet kan beskrives. Den primære samarbejdspartner i det indledende arbejde har været en estisk skole. Dertil er der ved skoleårets udgang stødt yderlige 5-7 kandidater til som potentielle partnere. Skolen har nedsat et internationalt udvalg bestående af 3 lærere samt skolens ledelse. Uv-del / SFO - Udviklingen af samarbejdet mellem lærere og pædagoger gennem projekt pædagoger i undervisningen. Side 12 af 59

14 - Samarbejdet omkring det etablerede lillehold på./1. årgang - Udvidet samarbejde på ledelsesniveau i forhold til elever med særlige behov. - Udarbejdelse af fælles ledelsesgerundlag - Samarbejde om skolens lektiecafétilbud. FOR SFO'EN: Der henvises til mål- og indholdsbeskrivelsen, der udførligt behandler de pædagogiske processer. Side 13 af 59

15 7. Iværksatte handlinger Se beskrivelser i "pædagogiske processer" samt "Sammenfattende vurdering af det faglige niveau". Side 14 af 59

16 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Skolen har stor tilfredshed med prøveresultaterne for 29/1 samt det overordnede karakaterniveau for de seneste tre skoleår. Det omfattende arbejde med adfærdsbearbejdning og anerkendende tilgange med eleverne kan i forhold til det faglige niveau synes umåleligt. Vi er dog ikke i tvivl om, at PALS bidrager væsentligt til at skabe gunstige undervisningsmiljøer og samværsformer til fremme af mulighederne for optimal faglig indlæring. Skolen er meget tilfreds med resultaterne/svarene i elevernes umv. Tilfredshed med skolen og trivsel blandt eleverne er også et vigtigt parameter i tilstræbelserne på at leve op til de faglige krav i faghæfterne. Skolen prioriterer og ønsker fortsat at vægte de kreative fag, herunder musikfaget, højt. Den samlede lærerstab komplimenterer hinanden rigtig godt, hvad angår liniefagsbesætningen. I skoleåret 29/1 er det således kun fagene kristendom og samfundsfag, der "lider under" et forholdsmæssigt lavt antal liniefagsuddannede. 8.2 Områder med behov for forbedringer Som det kan aflæses i nøgletallene, er læsescreeningsreultaterne på 1. og 2. årgang ikke gode. Skolen har de seneste år holdt ekstra øje med antallet af kategori C-læsere på 1. og 2. årgang samt de arbejdsmetoder med ord- og læsetræning, der allerede eksisterer i børnehaveklassen. Det skal dog samtidig tilføjes, at tallene ikke bekymrer os i voldsom grad, idet vi har en bevidst prioritering af læseforståelse i indskolingen, som kan påvirke udfaldet i læsescreeningerne. Ovenstående udsagn underbygges af de gode resultater ved den afsluttende læseprøve samt god progression i elevernes læseudvikling i skemaet LUS. Samtidig er læsning fortsat et fokusområde på skolen. Af tallene fra 1. årgang 28/9, kan vi for 2. årgang i 29/1 (de samme elever) registrere en fremgang, idet antallet af kategori c-læsere er faldet fra 37 til 27 %. Skolen så desuden frem til resultatet af de nationale test i dansk på 2. årgang i foråret 21. Desværre blev disse aflyst, da skolen havde tilmeldt sig i perioden, hvor testene fra centralt hold brød sammen. Skolen ønsker også at bemærke, at fraværsprocenten er steget i forhold til 28/9, hvor der registredes et fald fra tidligere år. De samlede 5,51 % dækker over en større procentuel andel af sygefraværsdage, som blandt andet kan begrundes i efterårets influenzaepidemi. Der er ligeledes sket en mindre stigning i procenten omkring ulovligt/bekymrende fravær. Bag de samlede 234 dage gemmer sig dog en helt særlig historie omkring en enkelt elev på 8. årgang, der alene står for mere end 4 % af det samlede fraværsdage. Samlet set bemærker vi, at der er sket et procentuelt fald i andet lovligt fravær, og at procenten for både ulovligt og sygdomsbetinget fravær er steget i forhold til 28/9. Lektiecaféen er en succes i udskolingen, hvorimod der fortsat er udfordringer med at finde en model, der passer til indskolingseleverne. Dette arbejdes der videre med i skoleåret 29/ Vurdering af specialpædagogisk bistand Skolen har stor glæde af de tildelte timer, som hovedsageligt organiseres i/af skolens specialcenter. Derudover har etableringen af et såkaldt lillehold for tre drenge med særlige behov på./1. årgang vist sig som et særdeles givende tiltag i forhold til fortsat inklusion af disse i normal folkeskoleregi. Skolen glæder sig ligeledes over de tildelte timer til enkeltintegrede elever, idet de har en fremmende effekt på muligheden for fortsat inklusion af de pågældende børn. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Da der kun er ganske få elever, der modtager to-sprogsundervisning, har skolen ikke en meget formaliseret evaluering af indsatsen. Der er dog fra både elev- og forældreside givet udtryk for tilfredshed Side 15 af 59

17 med det etablerede tilbud. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Ledelsen ønsker at fremhæve her, at de opgivne nøgletal ikke alene kan bidrage til at skabe et samlet billede af skolens evne til at leve op til læseplaner og egne målsætninger. I en sådan vurdering, er der et hav af øvrige evalueringer, vurderinger, daglige samtaler og observationer samt fortløbende processer, som også er parametre for børnenes trivsel og indlæring. At forestille sig, at en kvalitetsrapport kan rumme så mange aspekter må betegnes som illusorisk. Udover at kvalitetsrapporten tjener som afrapportering i forhold til det politiske niveau, betragter ledelsen arbejdet med rapporten som et element i den løbende evaluering af os selv. 8.6 Sammenfatning Ledelsen oplever, at de beskrevne pædagogiske processer på rette vis understøtter de aktuelle behov og, at indsatsområderne altid bør sigte efter at understøtte de områder, hvor der er behov for handling af enten præventiv eller intervenerende karakter. En vurdering af status ved skoleåret 29/1's afslutning er, at der er en øget opmærksomhed på, at fokus i fremtiden også skal rettes mod børn med særlige faglige forudsætninger. Det er håbet, at de kommende indsatser med det internationale arbejde samt entreprenørskab også vil kunne understøtte dette. I trivselsundersøgelser blandt medarbejderne er tilfredsheden med skolens faglige indsatser udtalt. Det påpeges dog samtidig her, at skolens samlede indsatsområder ikke kan blive ved med at blive presset yderligere i vejret. Dette felt er ledelsen således også opmærksom på i forhold til prioriteringen af fremtidige indsatser - også fordi vi i det nye værdigrundlag har italesat parametre for den gode arbejdsplads. En vigtig forudsætning for fortsat at kunne udvikle skolen i den rigtige retning er at kunne afstemme forholdet mellem regression og progression og samtidig evne at sætte ind med pædagogiske indsatser de rigtige steder. I den kommunalt iværksatte trivselsundersøgelse fra juni 21, kan vi således også bemærke, at medarbejderne i både undervisningsdel og SFO oplever at være i stor trivsel, men at der specifikt i spørgsmålet om krav til arbejdet gives udtryk for, at de er meget store. Dette bekræfter os i fortsat at skulle have fokus på, hvor meget der sættes i gang af indsatsområder på skolen. Side 16 af 59

18 9. SFO Der henvises til de opgivne nøgletal. For yderligere oplysninger henvises til SFO'ens mål- og indholdsbeskrivelse, der er SFO'ens primære afrapporterings- og dialogredskab. Seneste udgave er fra juni 21. I forhold til nøgletallene er der dog en enkelt kommentar: I feltet Antal børn i aftenklubbens målgruppe er 5. klasse medtaget. Aftenklubbens sæson på Broen er fra 1. september til 31. marts Forholdet er nogenlunde som sidste sæson, men dog lavt i forhold til tidligere år. Forklaringen skal findes i, at 7. årgang i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 27, lokalt blev tilbudt deltagelse i Ikast-Brande kommunes Ungdomsskole, et tilbud alle i årgangen har benyttet sig af. Vi tolker det således, at de unge i 7. årgang ikke længere har behov for Broens Aftenklub. Vores erfaring siger, at der altid er frafald på ældste årgang. Således er der også et større frafald i 6. årgang, sammenlignet med tidligere år. Kigger vi på medlemstallet blandt 5. og 6. klasse er det på 72% (51 ud af 71 mulige), hvilket vi finder tilfredsstillende. (se også Mål- og indholdsbeskrivelse for Broen Engesvang SFO) Side 17 af 59

19 1. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen har på sit ordinære møde 21. september 29 behandlet nærværende version af kvalitetsrapporten 28-9 og har følgende kommentar: Vi finder at rapporten udgør en meget grundig gennemgang af en række parametre i relation til Engesvang skoles virksomhed. En række af de fremlagte tal og opgørelser giver interessante informationer om centrale dele af skolens virksomhed, bl.a. tal omkring forældreengagement og fraværdsstatistikken. Disse tal gav anledning til en interessant debat på skolebestyrelsesmødet. Vores overordnede indstilling til arbejdet er dog, at det virker som spild af tid i relation til den enorme ressource skolens ledelse skal anvende for at skrive og indsamle den omfattende statistik og set i relation til anvendeligheden (eller mangel på samme, f.eks. omkring karaktergennemsnittet) af mange af de indsamlede informationer virker det stærkt problematisk. Skulle skolebestyrelsen prioritere, ville det være bedre at bruge ledelsestiden på mere undervisningsnære aktiviteter, som ikke blot resulterer i en tom afrapportering. Overordnet mener vi ikke, at kontraktstyringens specifikke mål, er den rigtige måde at styre skolen på, og vi finder det udemokratisk at der laves resultatmål mellem skolens ledelse og kommunalbestyrelsen på områder, som ud fra folkeskoleloven er skolebestyrelsens kompetence (f.eks. i relation til skolehjem samarbejdet). Vi mener ikke den lange serie af mål, statistik og evaluering har fokus på mange af de centrale dele af det at være en folkeskole i Danmark anno 29. Vi vil derfor opfordre til, at man nedsætter den administrative belastning, som kvalitetsrapporten i sin nuværende form udgør og samtidigt vil vi bede kommunalbestyrelsen om i fremtiden at undlade at lave resultatmål med skolens ledelse, inden for områder som udgør skolebestyrelsens suveræne kompetence. Side 18 af 59

20 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever pr. lærer Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Side 19 af 59

21 Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 1.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 2 af 59

22 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep. 29 (Kilde UNI-C) Nøgletalselement. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. Beskrivelse Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. Sum Kommentarer til nøgletallet Der er et voksende antal elever på skolen "nedefra". Skolens samlede elevtal er de seneste tre år vokset med ca. 5 % årligt. Side 21 af 59

23 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Specialklasser er klasser oprettet som særlige specialpædagogiske tilbud for elever fra hele kommunen. Nøgletalselement.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Beskrivelse Antal klasser i. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 1. årgang Antal spor - specialklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klasser.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Sum Side 22 af 59

24 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep. 29 (Kilde UNI-C) Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever Anden klassesammensætning Sum Side 23 af 59

25 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt gruppe af klassetrin. Nøgletalselement.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Anden klassetrin sammensætning Beskrivelse Antal specialklasseelever i. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 1. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 1.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 24 af 59

26 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Nøgletalselement. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 1. kl. Beskrivelse Antal. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 1. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klasser. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 1. kl. Sum Side 25 af 59

27 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser det samlede antal elever i normalklasser delt med antallet af normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser 18,5 Side 26 af 59

28 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Antallet af elever i specialklasser delt med antallet af specialklasser. Gns.antal elever - specialklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klassekvotient-specialklasser Gns. antal elever - specialklasser Side 27 af 59

29 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Antallet af elever i modtageklassen delt med antallet af klasser. Gns. antal elever - modtageklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 28 af 59

30 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS DAS er en forkortelse for "Dansk som andetsprog" Antal undervisningstimer afsat i normeringen til undervisningen i "Dansk som andetsprog" Antal timer afsat til opgaven - DAS Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 29 af 59

31 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever på skolen i alt. Undervisningsministeriets definition på to-sprogede anvendes. Antal to-sprogede elever i alt Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever Antal to-sprogede elever i alt 6 6 Side 3 af 59

32 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Elever, der modtager timer i DAS Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever Elever, der modtager timer i DAS 6 6 Side 31 af 59

33 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Antal undervisningstimer afsat i normeringen til specialpædagogisk bistand (timer tildelt specialcenteret, enkeltelever og hold) Alle timer til specialpædagogisk bistand, som ikke er optalt til specialklasser. Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 32 af 59

34 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser 12, 12, 11,3 11,3 Side 33 af 59

35 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Elevfravær Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt 4,3 67,5 28,4 4,1 5,5 71,1 22,6 6,3 Side 34 af 59

36 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm , , 39, 33,9 Side 35 af 59

37 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. 27,2 28,7 Side 36 af 59

38 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Nøgletalselement Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Beskrivelse Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 29 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler Side 37 af 59

39 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Nøgletalselement Beskrivelse Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Elever pr. computer Antal elever pr. nyere computer 3,5 3,7 Kommentarer til nøgletallet Skolen råder over det samme antal elevcomputere (91) som sidste år, hvilket giver et lidt højere højere antal elever pr. computer, da skolens elevtal er steget. Skolen har prioriteret investering i comutere højt gennem flere skoleår, hvorfor tallet fortsat er meget tilfredsstillende. Side 38 af 59

40 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar 29. Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer Andel gennemførte timer Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Andel gennemførte timer 99,9 Side 39 af 59

41 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.29 Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Undervisning i dansk som andetsprog Side 4 af 59

42 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (2 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.29 Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Side 41 af 59

43 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (2 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.29 Nøgletalselement Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Beskrivelse Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst 1 95, , , , 89, ,3 58,3 93, ,4 33, ,8 88,9 Kommentarer til nøgletallet Der tilbydes ikke fransk på skolen. Side 42 af 59

44 9. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 9.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Nøgletalselement Beskrivelse Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvikl ing. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvikl ing Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Efteruddannelse og kompetenceudvikling Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Procent Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvik ling. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvik ling 1.54, , Kommentarer til nøgletallet Stigningen i anvendte kroner skyldes primært en studietur til Norge omkring PALS-projektet, hvor fire lærere deltog i en tre-dages konference. Side 43 af 59

45 1. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 1.1 Nøgletal: Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk Nøgletalselement Beskrivelse Engelsk - skriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Karakter gns. Engelsk - skriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig 7,3 6,9 7,7 1,3 Side 44 af 59

46 1.2 Nøgletal: Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. Nøgletalselement Beskrivelse Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Skoleåret 28-9 Skoleåret 29-1 Karakter gns. Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning 8, 5,7 5,7 5,4 7, 8,9 7,2 7,6 7,2 7,2 6,5 5,2 7,8 8,6 7,3 7,4 Side 45 af 59

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen

1. januar Kvalitetsrapport Præstelundskolen 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen 1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2012/2013. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_ e6.

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2012/2013. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_ e6. Dragør Kommunes Kvalitetsrapport 2012/2013 Datamateriale med bemærkninger c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_14352672654e6.xls ] Skolepræsentationer skoleåret 2011/12 St. Magleby Skole www.stmaglebyskole.skoleintra.dk

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14. Dragør Kommunes Kvalitetsrapport 2011/2012 Datamateriale med bemærkninger c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_14822944541e14.xlsx ] Skolepræsentationer skoleåret 2011/12 St. Magleby Skole www.stmaglebyskole.skoleintra.dk

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN

KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 06-12-2011 IKAST- BRANDE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2010-2011 DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Skoleafdelingen Ikast-Brande Kommune 1 Kvalitetsrapport 2010-2011 i Ikast-Brande Kommune... 5 1. Indledning... 5 2. Fakta

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere