Report. Danmark online. Hvordan internettet forvandler den danske økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Report. Danmark online. Hvordan internettet forvandler den danske økonomi"

Transkript

1 Report Danmark online Hvordan internettet forvandler den danske økonomi

2 The Boston Consulting Group (BCG) er en global managementkonsulentvirksomhed og verdens førende rådgivningsvirksomhed inden for forretningsstrategi. Vi arbejder med klienter i hele verden, inden for alle industrier, på at identificere deres mest værdifulde muligheder, løse deres vigtigste udfordringer og transformere deres forretning. Vores klienttilpassede tilgang kombinerer en dyb indsigt i virksomhedsdynamik og markeder med tæt samarbejde på alle niveauer i vore klienters organisation. Dette betyder, at vores klienter opnår en vedvarende konkurrencefordel, opbygger mere kompetente organisationer og sikrer holdbare resultater. BCG blev grundlagt i 1963 og er en privat virksomhed med 71 afdelinger i 41 lande. Yderligere oplysninger kan findes på

3 Danmark online Hvordan internettet forvandler den danske økonomi Stuart Gander Thor Jørgensen Ulrik Sanders Stine-Marie Skov Marts 2011 bestilt af bcg.com

4 The Boston Consulting Group, Inc Alle rettigheder forbeholdes. Generelle oplysninger kan fås ved at kontakte BCG i København: The Boston Consulting Group Kalvebod Brygge 24, 8. etage 1560 København V Danmark Tilladelse til genoptryk kan fås ved at kontakte BCG på: Fax: , att. BCG/Permissions Post: BCG/Permissions The Boston Consulting Group, Inc. One Beacon Street Boston, MA USA

5 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Danmarks internetøkonomi: Et øjebliksbillede 7 Internettets strømninger gennem den danske økonomi 9 Kernen: Internettets bidrag til BNP i Danmark 10 Ring 1: Den økonomiske betydning for forbrugere og virksomheder 11 Ring 2: Højere produktivitet 12 Ring 3: Sociale fordele og nogle bekymringer 13 Internetintensitet 14 I en global kontekst 14 Regional sammenligning 17 Katalysator for transformation 18 Danskerne går i banken online og via mobilen 18 SMV er har taget internettet til sig, men de fremtidige muligheder er langt fra udtømte 21 Danmark har taget føringen inden for digital forvaltning 25 På vej mod et e-samfund 27 Internetøkonomien vil fortsat vokse 29 Afsluttende bemærkninger 32 Appendiks: Metode 33 Bemærkning til læseren 36 Danmark online 3

6 Indledning De fleste er enige i, at internettet har haft en markant, endda revolutionerende, indflydelse på danskernes liv, arbejde og den måde, vi interagerer med hinanden og resten af verden på. De forskellige aspekter af internettet fra teknisk infrastruktur til applikationer, tjenester og brugere er tidligere blevet analyseret og diskuteret på kryds og tværs. Alligevel er internetøkonomien stadig svær at forstå, og der findes ingen entydig måde at angive størrelsen og væksten af dette vigtige element i økonomien. For at kunne forstå størrelsen og karakteren af internettet bestilte Google The Boston Consulting Group (BCG) til at udarbejde en række uafhængige landerapporter. Denne rapport om den danske internetøkonomi er én af disse. BCG er ansvarlig for analyser og konklusioner i denne rapport. Om forfatterne Stuart Gander er principal i The Boston Consulting Group afdeling i Stockholm. Han kan kontaktes pr. på: Thor Jørgensen er konsulent i The Boston Consulting Group afdeling i København. Han kan kontaktes pr. på: Ulrik Sanders er partner og managing director i The Boston Consulting Group afdeling i København. Han kan kontaktes pr. på: Stine-Marie Skov er konsulent i The Boston Consulting Group afdeling i København. Hun kan kontaktes pr. på: Vores mål er at sætte en faktabaseret værdi på den danske internetøkonomi og udforske det kommercielle potentiale for at skabe en bedre forståelse af, hvordan denne del af økonomien bidrager til Danmarks økonomi som helhed. Vi håber, at vores konklusioner kan give virksomheds- og politiske ledere et stærkere grundlag for at træffe bedre og mere informerede strategiske og politiske beslutninger. Vi håber desuden, at rapporten kan medvirke til at skabe en åben dialog om, hvordan handlinger, udført af internettets mange interessenter og deres målsætninger, vil påvirke internettets fremtidige udvikling. 4 The Boston Consulting Group

7 Sammenfatning Danmark er et af de førende lande på verdensplan, når det kommer til anvendelse af internettet, og for danskerne er internettet allerede en integreret del af hverdagen, både hjemme, i sociale sammenhænge og på arbejde. Alligevel findes der ikke et komplet billede af den danske internetøkonomi. Målet med denne rapport er at give et. Internettet bidrager med omkring 96 mia. kr. (eller 5,8 procent af BNP) til den danske økonomi. 1 skud som resultat af et dynamisk forbruger-til-forbruger (C2C) videresalgsmarked for varer og tjenester (f.eks. via der estimeres at udgøre mere end 70 mia. kr. om året. Forbrugerne opnår endvidere værdi ved køb af produkter offline, som de har undersøgt online (omkring 50 mia. kr. i 2009). De drager endvidere fordel af gratis eller støttet digital information samt den mere uhåndgribelige værdi af at kunne spare tid i hverdagen. Forbrug udgør den største del af den internetbaserede økonomiske aktivitet (70 procent af det samlede bidrag) drevet af privates e-handel inden for rejse- og turismeområdet samt finansielle tjenester. 2 Private og offentlige investeringer er ligeledes en væsentlig bidragsyder til det internetrelaterede BNP, og der opleves et gradvist skift fra infrastruktur og hardware til software og understøttende tjenester. Danmark er nettoimportør af forbrugsvarer købt via nettet og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) infrastruktur, men har alligevel en betydelig online eksport af både varer og tjenester (5 mia. kr.) samt software og hardware (12 mia. kr.). Fra et beskæftigelsesmæssigt perspektiv er internettet også en væsentlig bidragsyder. Omkring mennesker i Danmark er beskæftiget i virksomheder, hvor internettet udgør grundstenen i deres forretning. Virksomhederne drager også nytte af det betydelige og kraftigt voksende e-handels marked mellem danske firmaer et marked der i 2009 havde en estimeret værdi på mere end 500 mia. kr. De benytter sig endvidere af nye markedsførings- og kommunikationskanaler og oplever produktivitetsforbedringer. Internettet har skabt muligheder for nye forretningsmodeller som f.eks. online-analyseinstituttet Userneeds og rejsesøgemaskinen Momondo. Disse nye forretningsmodeller, der udelukkende er internetbaseret, bidrager ligeledes til at forbedre økonomiens samlede effektivitet. Samfundet som helhed nyder godt af internettets karakteristika; den større transparens, interaktionsfrihed, øgede adgang til oplysninger og hurtige udbredelse af nye ideer. Et indlysende eksempel er Wikipedia, der har revolutioneret distribution af indhold. Det direkte bidrag til BNP er dog kun toppen af isbjerget. Danskerne drager fordel af et direkte forbrugerover- 1. Danmark er i denne rapport opgjort eksklusiv Grønland og Færøerne. 2. Finansielle tjenester inkluderer transaktionsomkostninger, administrationsgebyrer og lign., men omfatter imidlertid ikke værdien af de underliggende aktiver, der handles. Danmark online 5

8 Danmark indtager en førende position med hensyn til at udnytte internetskabte muligheder, men der er stadig stort potentiale. Den danske økonomi vil især drage fordel af øget bredbåndshastighed, større udbredelse af det mobile bredbånd, samt endnu mere engagerede virksomheder for at kunne opfylde de stadig større krav, det omgivende digitale samfund stiller. Fastnetbredbånd er allerede meget udbredt i Danmark næsten alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd men Danmark ligger efter førende nationer med hensyn til tilgængelighed, hastighed samt udbredelse af mobilt bredbånd. Den digitale forvaltning i Danmark er langt fremme. Den offentlige sektor søger aktivt efter nye og innovative måder at tilbyde offentlige tjenester på via internettet og dermed søge at engagere hele landet mere effektivt. Efter danskerne har taget internettet til sig, benytter de den virtuelle verden mere end nogensinde før til kommunikation og interaktion. BCG forventer, at Danmarks internetøkonomi fortsat vil overgå væksten i traditionelle industrier med en vækst på ca. 8 procent årligt for at nå ca. 7,3 procent af BNP i Danskerne har taget internettet til sig som en naturlig del af hverdagen både til at kommunikere med hinanden og myndigheder og til i stadig stigende grad at forbruge online. Danmark er et innovativt, åbent og dynamisk samfund. Virksomheder, den offentlige sektor og individer vil fortsat have gode muligheder for at drage fordel af internettet. Danske virksomheder er imidlertid knap så engagerede, og udnytter i mindre grad end norske og svenske virksomheder onlinekanaler og redskaber. BCG s regionale undersøgelse viser, at virksomhederne i region Hovedstaden benytter internettet mere end gennemsnittet i de andre landsdele. Forbrug vil fortsat være den primære drivkraft for vækst. Men det forventes, at det er dagligvarer, elektronik samt tøj, der vil vinde frem i forhold til tidligere vækstområder indenfor rejser og turisme samt musik og underholdning, der på nuværende tidspunkt allerede er veletablerede online-sektorer. Visse tyndtbefolkede områder i udkantsdanmark oplever stadig lavere bredbåndshastighed og dårligere mobildækning end tættere befolkede områder og byer. Internettets udbredelse har resulteret i forandringer på tværs af sektorer, i den offentlige sektor og i samfundet generelt, og det har både udfordret og styrket det danske samfund på uventede måder. Selv store og etablerede virksomheder i konservative sektorer, som f.eks. banksektoren, implementerer nu innovative digitale løsninger for at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår. Vores undersøgelse af mere end 450 små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Danmark viser, hvordan der er stor forskel på, i hvilken grad virksomheder anvender internettet. Undersøgelsen viser også, at websofistikerede virksomheder vinder relativt til ikke websofistikerede virksomheder. En aktiv politik og de initiativer fra den offentlige sektor, der understøtter digitaliseringen af samfundet, vil fortsat være en vigtig bidragsyder til både internetøkonomien og dens påvirkning af danskerne der er ingen tvivl om, at de offentlige investeringer vil vokse for at kunne opfylde de høje forventninger om en effektiv og tilgængelig offentlig sektor. Danske virksomheder, som er bagud i forhold til øvrige nordiske virksomheder, har en god forudsætning for at øge online salg, markedsføring og kundesupport, hvilket sandsynligvis vil øge væksten i online-forbruget. Hvis der gøres en indsats for at sikre højhastighedsforbindelser over hele landet og for at øge virksomhedernes anvendelse af internettet, så forbrugeraktivitet dermed fremmes, er der i et positivt scenarie potentiale for, at internetøkonomiens bidrag til BNP kan nå omkring 10 procent i The Boston Consulting Group

9 Danmarks internetøkonomi Et øjebliksbillede Det er en milepæl at fylde 30 i ethvert menneskes liv. Det er en alder, hvor man bør have opnået en vis modenhed, men hvor ungdommens energi og evne til ændringer og udvikling stadig er stor; hvor nogle bedrifter er opnået, men der stadig er mere i vente. Det samme kan siges om Danmarks online-æra, der nærmer sig denne mærkedag. Danmark gik online i januar De første.dk-domæner blev oprettet lidt mere end 10 år senere i 1993, 3 hvor legetøjsproducent LEGO var blandt de første på nettet. I dag er Danmark blandt de mest opkoblede samfund i verden. Elementer, der bidrager til denne position, er den høje udbredelse af bredbåndsforbindelser, en proaktiv offentlig sektor og engagerede borgere og virksomheder, som har taget godt imod de muligheder, som internettet giver. I starten blev internettet betragtet som en ny sektor. Rene internetfirmaer voksede eksplosivt. I dag er internettet ikke længere et separat fænomen, men en transformativ kraft, der er dybt indlejret i og går på tværs af alle sektorer i den danske økonomi. Mens rene online-virksomheder som f.eks. Skype eller Momondo forbliver en vigtig del af internetøkonomien, omfatter den nu også et utal af virksomheder med traditionelle aktiviteter over hele landet. Internetøkonomiens påvirkning af dansk handel og det danske samfund er tydelig, vital og i vækst. Men trods dens betydningsfulde indflydelse er der endnu ikke sat tal på den fulde påvirkning. Det skyldes utvivlsom, at det er svært at danne et klart billede af den danske internetøkonomi og derved afgrænse den. Nogle elementer i internetøkonomien som f.eks. e-handel, udgifter til internetadgang og virksomhedernes IKT-værktøjer er let kvantificerbare. Ethvert måltal ville dog være mangelfuldt, hvis det ikke omfattede mindre håndgribelige elementer som øget produktivitet samt mere omkostningseffektive offentlige tjenester. 3. Danish Unix User Group. Internettet er allerede en integreret del af hverdagen i Danmark. Omfattende investeringer i infrastrukturen betyder, at mindre end husstande og virksomheder i medio 2010 ikke kunne få bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på min. 512 kbit/s. I 2009 var 86 procent af alle husstande online. 1 En voksen tilbringer i gennemsnit 1 time om dagen online ud over den tid, der bruges online på arbejde. Dette løber op i mere end 40 arbejdsdage med internetaktivitet årligt procent af danskerne i alderen har handlet online i I 2009 brugte 88 % af danske virksomheder offentlige myndigheders hjemmesider til at søge efter oplysninger Eurostat. 2. Medieudviklingen DR medieforskning Eurostat. 4. Danmarks Statistik Danmark online 7

10 Fordi internettet er en så integreret del af samfundet og erhvervslivet, påvirker det alle sektorer. Hvis internettet ikke længere eksisterede, ville det uden tvivl underminere det danske erhvervslivs internationale konkurrenceevne. Ligesom elektricitet engang transformerede adskillige sektorer, udvikler internettet sig hen mod et punkt, hvor det er så dybt rodfæstet i alle sektorers aktivitet, at det bliver umuligt at adskille og kvantificere dets relevans for økonomien. Ikke desto mindre kan en generel undersøgelse af internettets samlede makropåvirkning af økonomien bidrage til at identificere forhindringer og muligheder for at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne. 8 The Boston Consulting Group

11 Internettets strømninger gennem den danske økonomi Det er indlysende, at internettets indflydelse på erhvervslivet og samfundet i Danmark er omfattende og i vækst. Hvordan indflydelsen skal kvantificeres er derimod en anden sag. Der findes konkrete og let målbare elementer som f.eks. e-handel og udgifter til internetadgang. Andre mindre tydelige elementer som f.eks. fordelene for kunderne ved den øgede prisgennemsigtighed og forbedrede offentlige tjenester er sværere at kvantificere. Internettets påvirkning kan visualiseres som fire koncentriske ringe. (Se figur 1.) Den inderste ring, kernen, er de målbare online-transaktioner, f.eks. vægtbevidste forbrugere, der logger på madlog.dk s online-kalorietæller, men også transaktioner, der starter på internettet og ender i en verden med lastbiler og fly som f.eks. tøj købt på smartguy.dk, en af Danmarks førende online-forhandlere af tøj. Fire elementer forbrug, investeringer, offentligt forbrug og nettoeksport, udgør den håndgribelige økonomiske aktivitet, der indgår i beregningen af BNP (Bruttonationalprodukt). De resterende tre ringe repræsenterer strømninger, som internetaktiviteten sender gennem økonomien. Strømningerne kan være målbare, men er ikke inkluderet Figur 1. Kun dele af internettets indflydelse på den danske økonomi er reflekteret i BNP Den danske internetøkonomi reflekteret i BNP, inkluderer: Forbrug, investeringer, offentligt forbrug og nettoeksport Ring 1. Økonomisk indflydelse fra forbrugere og virksomheder, der ikke reflekteres i BNP, herunder: B2B e-handel Online markedsføring C2C e-handel Forbrugerøkonomiske fordele herunder: Indhentning af information online, køb offline Forbrugeroverskud fra gratis onlineindhold Ring 2. Produktivitetsforbedringer, herunder: Produktivitetsoverskud fra kommerciel dri Produktivitetsforbedringer via nye forretningsmodeller Tid og kræ er sparet for enkeltpersoner i forbindelse med daglige aktiviteter og informationsindsamling Kilde: BCG-analyse. Ring 3. Bredere social indflydelse, herunder: Øget forbindelsesniveau og engagement i hele samfundet Piratkopiering, bedrageri og anden kriminalitet online Brugergenereret indhold Danmark online 9

12 eller kun indirekte afspejlet i BNP-beregningerne. De omfatter elementer som f.eks. den måde, hvorpå internettet bidrager til at lancere nye forretningsmodeller og nedbringe transaktionsomkostninger, dets evne til at forbinde købere og sælgere, som ellers ikke ville have fundet sammen, som f.eks. den solide C2C-tradition i Danmark anført af dba.dk og trendsales.dk. De dækker også produktivitetsforbedringer, den nævneværdige størrelse og vækst af online-markedsføring samt forbrugernes øgede mulighed for at sammenligne priser på lignende produkter og services. Derudover har internettet reduceret den tid og de ressourcer, der bruges på en lang række dagligdagsaktiviteter, samt skabt hidtil usete muligheder for at kommunikere. Kernen: Internettets bidrag til BNP i Danmark I 2009 bidrog den danske internetøkonomi med omkring 96 mia. kr. til den danske økonomi, hvilket udgjorde ca. 5,8 procent af det samlede danske BNP. (Se figur 2.) Dette er højere end andelen fra traditionelle sektorer som f.eks. transport (5 procent) og byggeri (4 procent), samt det der svarer til ca. 60 procent af det samlede bidrag til dansk BNP fra Region Nordjylland. Der kan ikke foretages en direkte sammenligning af en teknologi, der er flettet ind i økonomien, og et separat element som produktion eller et geografisk område. Men det viser med tydelighed, at internettet er en meget vigtig del af den danske økonomi og bidrager med reel økonomisk værdi. (Se boks om de Tre måder at beregne BNP på. ) Forbrug. Dette element, som omfatter forbrugernes e- handel og udgifter til internetserviceudbydere og -udstyr, er langt det største element i internetøkonomien. Det bidrog med omkring 70 procent af det samlede BNP skabt af internettet i Selve udgiften til at komme på nettet 7 mia. kr. i 2009 overskygges af det beløb, der anvendes på e-handel, som udgjorde 60 mia. kr. Der bruges med andre ord 8 til 9 kroner på online-køb for hver krone brugt på at få adgang til internettet. Denne balance afspejler den entusiasme, som danskerne udviser for at handle online. Danskerne er nu blandt Europas mest aktive online-kunder. I 2009 var der flere danskere mellem 16 og 74 år, der regelmæssigt handlede online end i noget andet EU-land med undtagelse af Norge og Storbritannien, hvor 64 procent foretog indkøb på internettet sammenlignet med EU27-gennemsnittet på 37 procent. 4 I 2009 udgjorde online-forbruget ca. 15 procent af salget i 24 forbrugskategorier. I gennemsnit brugte den danske e-forbruger ca kr. i 2009 (inklusive f.eks. e-indhold og finansielle tjenester). Online penetrationen varierer meget afhængigt af sektoren. Rejse- og turismeområdet samt medier og underholdning domineres af internettet, mens andre kategorier, f.eks. dagligvarer, har markant lavere online aktivitet. I 2009 stod rejse- og turismeområdet for 23 procent af det samlede online-forbrug, medier og underholdning for 10 procent og dagligvarer for mindre end 4 procent. Investeringer. Den anden komponent omfatter teleselskabernes anlægsinvesteringer og investeringer i internetrelateret hardware og software samt tjenester for alle private virksomheder. Tilsammen bidrog disse investeringer med estimerede 24 mia. kr., eller omkring en fjerdedel af internet-bnp i 2009 primært drevet af virksomheder, der ikke er netværksoperatører. Danske virksomheder har historisk investeret massivt i IKT med årlige vækstrater på 14 procent inden for softwareinvesteringer og 7 procent inden for hardware siden Offentligt forbrug. Denne komponent omfatter udgifter til internetrelateret hardware, software, telekommunikation og internetrelaterede tjenester for den offentlige sektor staten, 5 regioner og 98 kommuner. Forbruget i 2009 anslås at være ca. 15 mia. kr. eller ca. 2 procent af de samlede offentlige udgifter. 6 Den danske offentlige sektor er i høj grad digitaliseret. Mere end tre fjerdedele af de kommunalt ansatte anvender dagligt en computer med internetforbindelse. 7 Derudover medfører den offentlige sektors høje e-engagement en øget online interaktion med borgere og virksomheder. I 2009 brugte mere end 90 procent af virksomhederne (over EU15-normen på 74 procent) og 72 procent af borger (35 procent blandt EU15) internettet til at kommunikere med de offentlige myndigheder. 8 Nettoeksport. Den sidste BNP-komponent inkluderer eksport og import af internetrelaterede IKT-varer og e-handel. Danmark er en betydelig nettoimportør. I 2009 eksporterede Danmark for ca. 17 mia. kr. og importerede for 28 mia. 4. Eurostat. 5. Bidrag til vækst og velfærd, IT Branchen og Dansk Erhverv. 6. Der findes forskellige skøn over de samlede offentlige udgifter til IKT, og manglen på centraliserede data gør sådanne skøn usikre. BCG s skøn er baseret på CEDI-tal. 7. Danmarks Statistik. 8. Eurostat. 10 The Boston Consulting Group

13 Figur 2. Byggeblokkene i den danske internetøkonomi Forbrug 67 Investeringer 24 Offentligt forbrug 15 Eksport 17 Import 28 Internetøkonomien 96 mia. kr. 5,8 % % af BNP Kilder: Danmarks Statistik; IAB Europe/Google Consumer Commerce Barometer; Economist Intelligence Unit; OVUM; PTS; International Data Corporation; Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; Gartner; OECD; DIBS; European Information Technology Observatory; IT- og Telestyrelsen; Eurostat; FDIH. Bemærk: Komponenterne af internetøkonomien summerer muligvis ikke til 96 mia. kr. pga. afrunding. kr. Dette handelsunderskud reducerede internetøkonomiens størrelse med 10 mia. kr. eller omkring 10 procent. Omkring halvdelen af underskuddet skyldes nettoimporten af varer via internettet. Mere end 50 procent af danskerne handler i internationale butikker over nettet, hvor det kun er 33 procent i Sverige procent af alt online-forbrug importeres, men kun halvt så meget eksporteres. 10 Én mulig årsag til dette er, at kun 40 procent af danske forhandlere sælger via nettet, hvilket fører til lavere udbud af nationale produkter online. Et internationalt perspektiv. Blandt de europæiske lande, der er omfattet af BCG s undersøgelse, fremstår Danmark som værende blandt de mest internetdrevne økonomier kun overgået af Storbritannien (7,2 procent af BNP) og den skandinaviske nabo Sverige (6,6 procent af BNP). 11 Der er ligheder og forskelle, som skiller disse førende onlineøkonomier fra de øvrige lande i den gennemførte undersøgelse. Både Storbritannien og Danmark har et højt forbrugsniveau på nettet, og i begge lande investerer den offentlige sektor ivrigt i IKT-teknologier selvom Storbritannien i 2009 brugte væsentligt mere end Danmark. Danske og svenske virksomheder og offentlige myndigheder investerer i øjeblikket på samme niveau i forhold til BNP, men internetrelateret offentligt forbrug i Danmark forventes at vokse hurtigere på baggrund af en fornyet digital strategi koordineret af den Digitale Taskforce. Den største forskel på de to nordiske lande er imidlertid, at Sverige er stor nettoeksportør af internetudstyr og e-handelsprodukter og -tjenester, mens danskerne importerer varer og samtidig er afhængige af udenlandske leverandører af internetinfrastruktur. Internettets fulde betydning er imidlertid ikke reflekteret i ovenstående BNP-beregninger. De resterende tre ringe repræsenterer de yderligere strømninger, internetaktiviteten sender gennem økonomien. Herunder gennemgås hver af ringene. Ring 1: Den økonomiske betydning for forbrugere og virksomheder E-handel mellem virksomheder (B2B), online-markedsføring og diverse fordele for forbrugerne kan alle måles, også selvom de ikke bidrager direkte til BNP. 9. DIBS. 10. YouGov. 11. Sådanne sammenligninger mellem lande som disse er generelt vanskelige, eftersom det afhængigt af landet kan variere, hvad der er inkluderet i de forskellige omkostningskategorier, f.eks. mål for offentligt forbrug. Danmark online 11

14 E-handel mellem virksomheder. Eftersom en transaktion mellem to virksomheder ikke repræsenterer et endeligt salg, opfanges disse ikke af BNP-beregningen. Det er imidlertid vigtigt at anerkende værdien af B2B-e-handel for at forstå internettets størrelse. I 2009 blev værdien af online-b2b-transaktioner skønnet til 500 mia. kr. eller 8 gange det endelige business-to-consumer marked. Næsten to tredjedele af alle danske virksomheder afgav en ordre via nettet i Online-markedsføring. Markedsføringsudgifter er heller ikke indeholdt i BNP, da de ikke udgør et endeligt forbrug. Internettets rolle som kommunikations- og markedsføringskanal er imidlertid konstant stigende, hvilket gør det til et vigtigt element i internetøkonomien. I 2004 udgjorde omsætningen på online-markedsføring ca. 5 procent af den samlede reklameudgift i Danmark. I 2009 var tallet vokset til 25 procent eller ca. 3 mia. kr., og dermed var udgiften større end til tv-reklamer på 17 procent, hvilket gjorde internetmediet til en central markedsføringskanal for virksomheder. Online-markedsføring er vokset med 30 procent om året siden 2001, og hvis væksten fortsætter med denne hastighed, vil aviserne blive overgået som det primære medie til markedsføring i løbet af Forbrugerøkonomiske fordele. BNP-tilgangen udelader også adskillige indlysende forbrugerfordele genereret af internettet. Disse omfatter fordelen ved at undersøge produkter online, selvom de købes offline tiltag, der øger prisgennemsigtighed og produktopmærksomhed gennem sammenligning, samt dynamiske internetbaserede C2C gensalgsplatforme. Produkter og tjenester undersøges online og købes offline. Den anslåede værdi af varer og tjenester, som undersøges online, men købes offline udgør ca. 50 mia. kr. eller næsten 85 procent af værdien af den faktiske e- handel. 14 Ud over at være aktive online-shoppere er danskerne også ivrige brugere af internettet, når de overvejer et større køb offline, hvilket giver dem fordelen af at spare tid og kræfter, mens der indsamles information. 69 procent af alle online-undersøgelser udført af danske forbrugere startes via en søgemaskine. 15 Prisgennemsigtighed. Ved hjælp af online-prissøgemaskiner som f.eks. pricerunner.dk, edbpriser.dk, momondo. com og kelkoo.dk giver internettet forbrugeren flere muligheder og bidrager til større prisgennemsigtighed, hvilket øger konkurrencen. To tredjedele af danskerne nævner prisbesparelser som den primære årsag til at handle online, og 47 procent bruger online-prissøgemaskiner som hjælp til at tage indkøbsbeslutninger. 16 Online C2C-gensalgsplatform. Ud over at være passionerede e-kunder til nye produkter er danskerne også vilde med at købe af hinanden. I 2010 købte danskerne varer af hinanden for mere end 70 mia. kr. gennem online-rubrikannoncer og mere end danskere bekræftede i en undersøgelse af de havde sparet mellem procent på deres online second-hand køb. i Denne opadgående C2C-tendens fortsætter med al sandsynlighed nu, hvor forbrugerne endnu lettere kan søge i og undersøge udvalget og kvaliteten af varer, der er sat til salg af andre forbrugere. En nyere undersøgelse viser, at den gennemsnitlige danske husstand har for mere end kr. uønskede varer liggende, som kunne sælges online. 17 Ring 2: Højere produktivitet Internettet kan øge produktiviteten på mange måder, f.eks. ved at sænke transaktionsomkostninger, forenkle forretningsprocesser, forbedre informationsstrømme og lignende. Nyere forskning, udført af de statistiske bureauer i 13 EUmedlemsstater, tyder på, at en stigning på 10 procent i online-salg inden for detailhandel har genereret produktivitetsforbedringer på 3,1 procent. 18 Samlet for alle sektorer anførte 40 procent af de adspurgte SMV er, at internettet har øget produktiviteten i de seneste tre år. Internettets betydning er ikke begrænset til at øge produktiviteten for de traditionelle måder at drive forretning på. Det muliggør også nye forretningsmodeller ved at eliminere dele af den traditionelle værdikæde en win win situation, hvor både virksomheder og kunder drager fordel af lavere omkostninger og forbedret kvalitet af og adgang til produkter og tjenester. 12. Danmarks Statistik. 13. Zenith Consumer Commerce Barometer Survey. 15. DIBS DIBS Den Blå Avis. 18. Eurostat: Information Society: ICT Impact by Linking Data from Different Sources, The Boston Consulting Group

15 Tre måder til at beregne BNP på Der findes tre metoder til beregning af BNP, og ingen af dem blev udviklet med henblik på at estimere internettets indflydelse. I output- eller produktionsmetoden foretages en sammenlægning af den værditilvækst, der skabes via produktionen af varer og tjenester. Indkomstmetoden måler den samlede indtægt, der optjenes af enkeltpersoner og virksomheder. Udgiftsmetoden måler den samlede udgift til færdige varer og tjenester. Outputmetoden er i teorien den bedste måde at måle internettets bidrag på. Sådan beregnes bidragene for de mest traditionelle økonomiske sektorer. Men brug af denne metode ville kræve, at man så på hver eneste transaktion med alle varer og tjenester produceret i den danske økonomi for at afgøre, om den var foretaget online eller offline. Dette er ikke praktisk i forhold til de aktuelle data. Indkomstmetoden er ligeledes svær. Den kræver flere forskellige antagelser omkring andelen af traditionelle virksomheders indtægt, der stammer fra internettet, og andelen af multinationale virksomheders indtægt, der stammer fra Danmark. Disse antagelser ville frembringe tvivl om nøjagtigheden af den endelige beregning. Selvom udgiftsmetoden heller ikke er optimal, er denne tilgang valgt, fordi den viser bidragene fra forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder til internetøkonomien og estimerer summen af online-komponenter for alle de andre sektorer. Udgiftsmetoden er bygget på fire grundpiller. Forbrug: Varer og tjenester købt over internettet af husstande i Danmark, forbrugernes udgifter til internetserviceudbydere og udgiften til relevant udstyr Investeringer: Teleselskabernes kapitalinvesteringer i forbindelse med internettet og internetrelaterede private investeringer i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Offentligt forbrug: Offentlige IKT-udgifter til infrastruktur og supporttjenester Nettoeksport: Varer og tjenester købt online og IKT-udstyr, der eksporteres, minus sammenlignelig import Det er vigtigt at forstå de antagelser, der ligger til grund for vores skønnede internetbidrag på 96 mia. kr. til den danske økonomi. Det væsentligste er, at den fulde værdi af de varer, der er solgt online, tælles. Dette giver en fornemmelse af, hvor vigtigt internettet er som kanal for detailhandel. De fleste online-transaktioner afsluttes selvfølgelig i den fysiske verden, men mange ville muligvis ikke finde sted uden internettet som katalysator. Det er ikke muligt at fremskaffe data for den online -værdi, der genereres i hvert led af værdikæden, og en skønsmæssig vurdering ville give et forkert indtryk af præcisionsniveauet. Ring 3: Sociale fordele og nogle bekymringer Distributionen af information er blevet revolutioneret af internettet, og forbrugerne skaber i stigende grad selv værdifuldt indhold. Wikipedia.org har anslået omkring unikke danske besøgende dagligt, og Facebook har besøgende. Derudover anvender danskerne jævnligt en lang række forbrugergenererede produktanmeldelser, ekspertblogs, samt en bred vifte af andet unikt indhold, herunder de næsten gratis opskrifter, der findes på dk-kogebogen.dk. Internettet har også i høj grad reduceret udgiften til at holde kontakten ved lige med andre. IP-telefoniudbyderen Skype, der tilbyder en gratis opkaldstjeneste, har 23 millioner aktive brugere globalt i de mest travle timer. Med , sociale netværk, online-telefoni og websteder, hvor man kan dele billeder og hjemmevideoer, bliver det nemmere at bevare kontakten til venner og bekendte fra nær og fjern. Den høje online aktivitet har dog nogle negative følger. Mens Danmark i stigende omfang bliver et online-samfund, udveksles og opbevares stadig flere personlige oplysninger, bl.a. økonomiske og sundhedsrelaterede data, online. Dette skaber uvægerligt muligheder for internetbaserede forbrydelser, og Danmark er ikke immun over for disse trusler, der går fra relativt godartet spam til mere alvorlige problemer som bedrageri og identitetstyveri. Mens it-relaterede forbrydelser faldt i 2008 og 2009, viser den stærke stigning i webbaserede forbrydelser som hacking og botwebs, at de kriminelle også kommer online og bliver mere målrettet og sofistikeret. De offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner skal alle fortsat være opmærksomme på både fordele og risici ved dette nye og konstant skiftende miljø. I øjeblikket opvejer internettets enorme positive økonomiske og sociale påvirkning langt de trods alt håndterbare risici ved dette vigtige element i vores hverdag. Danmark online 13

16 Internetintensitet Selvom internettet er et globalt fænomen, er der stor forskel på, hvor udbredt det er i forskellige lande og inden for regioner i det enkelte land. Som metode til at kunne sammenligne internettets udbredelse inden for handel, investering og samfundet i OECD landene har vi udarbejdet et BCG e- Intensity Index. 19 En evaluering af dette indeks afslører, hvor Danmark allerede har en stærk position, og hvor der fortsat er mulighed for at få mere ud af internettet. I en global kontekst Hvor langt fremme er Danmark? Danmark kan med god grund gøre krav på at være det mest e-intense samfund i verden. Selv i en meget stærk nordisk klynge viser Danmark sig som det førende land, når man betragter de forskellige relevante mål for internettets samlede betydning. (Se figur 3.) BCG s e-intensity Index udgøres af tre overordnede mål for internetaktivitet: Adgang: Hvor veludbygget er infrastrukturen, og hvor nemt er det at få adgang? Anvendelse: Hvor udbredt er internettets anvendelse i den offentlige sektor, blandt forbrugere og virksomheder? Forbrug: Hvor mange penge spenderer forbrugere og virksomheder online på e-handel og online-markedsføring? I indekset tildeles adgang en vægtning på 50 procent mod 25 procent for både anvendelse og forbrug. (Se figur 4.) Adgang. På dette område står Danmark svagest i forhold til lignende nationer med en placering som nr. 8 ud af de 28 OECD-lande BCG har vurderet på adgang til fastnetsbredbånd, hastighed og mobilt bredbånd. Udbredelsen af fastnetsbredbånd er stor i Danmark. Således skønner IT- og Telestyrelsen, at der medio 2010 var under husstande og virksomheder, der ikke kunne få en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på min. 512 kbit/s. Til gengæld er Danmark bagud i forhold til mange lande, især Japan og Sydkorea, for så vidt angår hastighed for fastnetbredbåndsbrugere samt tilgængeligt mobilt og trådløst bredbånd. Anvendelse. Skandinaviske lande indtager tre ud af de fire øverste pladser på dette underindeks, der måler i hvilken grad den offentlige sektor, forbrugerne og virksomhederne anvender internettet. Danmark ligger nummer to kun overgået af Norge. På trods af den overordnede førende position er der imidlertid varierende grad af anvendelse blandt de forskellige interessenter i den danske internetøkonomi. De offentlige myndigheder i Danmark er blandt de mest avancerede i dette underindeks (med en plads som nr. 2) med hensyn til at have en klar digital strategi og et bredt udbud af digitale tjenester for borgere og virksomheder. De danske forbrugeres anvendelse er også meget stærk (med en plads som nr. 4), mens virksomhedernes anvendelse er relativt lavere med Danmark som nr. 8 blandt landene i OECD. (Se figur 5.) Den offentlige sektor. Danske borgere og virksomheder benytter aktivt internettet til at interagere med de offentlige myndigheder. I 2010 har 72 procent af alle borgere mellem 16 og 74 brugt internettet til at interagere med de offentlige myndigheder, hvilket er be- 19. Det har ikke været muligt at indsamle et tilstrækkeligt datagrundlag til at inkludere Chile, Mexico, Slovenien, Tyrkiet og Israel i indekset. Se venligst Appendiks for en mere detaljeret beskrivelse af, hvorledes indekset er konstrueret. 14 The Boston Consulting Group

17 Figur 3. Danmark er førende i BCG s e-intensity Index Land Score Land Score Danmark 140 Sydkorea 139 Japan 138 Sverige 134 Holland 129 Storbritannien 128 Norge 125 Finland 124 Tyskland 120 Island 111 USA 109 Luxembourg 109 Australien 108 Frankrig 105 Østrig 103 Belgien 102 Schweiz 101 Irland 99 New Zealand 95 Canada 91 Spanien 86 Tjekkiet 83 Portugal 80 Ungarn 76 Slovakiet 70 Polen 65 Italien 63 Grækenland 54 Kilder: Akamai; Eurostat; Information Technology & Innovation Foundation; Organisation for Economic Co-operation and Development; Forenede Nationer; MagnaGlobal; BCG-analyse. Bemærk: Indekset er skaleret, så den geometriske middelværdi svarer til 100. Figur 4. BCG s e-intensity underindekser viser, at danskerne i stor stil anvender internettet i hverdagen Sydkorea Japan Sverige Holland Island Schweiz Østrig Danmark Finland Norge Belgien Tyskland Luxembourg Storbritannien Frankrig Australien Irland New Zealand Spanien Portugal Italien USA Canada Slovakiet Grækenland Ungarn Tjekkiet Polen Adgang 0 Anvendelse Forbrug 165 Norge 144 Storbritannien Danmark 133 Danmark Holland 132 USA Sverige 125 Tyskland Australien 123 Sverige New Zealand 123 Finland Schweiz 122 Japan Canada 121 Holland Finland 119 Luxembourg USA 118 Norge Island 117 Tjekkiet Storbritannien 114 Sydkorea Japan 110 Frankrig Tyskland 109 Australien Irland 104 Ungarn Sydkorea 103 Irland Belgien 100 Island Frankrig 95 Canada Luxembourg 94 Belgien Østrig 91 Østrig Spanien 87 New Zealand Portugal 82 Polen Tjekkiet 80 Spanien Ungarn 76 Portugal Polen 72 Schweiz Slovakiet 71 Slovakiet Italien 60 Italien Grækenland 55 Grækenland Kilder: Akamai; Eurostat; Information Technology & Innovation Foundation; Organisation for Economic Co-operation and Development; Forenede Nationer; MagnaGlobal; BCG-analyse. Bemærk: Indekset er skaleret, så den geometriske middelværdi svarer til 100. Danmark online 15

18 Figur 5. Danske virksomheder har stadig potentiale til at øge anvendelsen af internettet Offentlige sektors anvendelse Forbruger anvendelse Norge 139 Holland 147 Danmark 136 Norge 142 Holland 136 Finland 142 Canada 127 Danmark 139 Australien 126 Sverige 124 Finland 122 Island 123 USA 121 Sydkorea 121 Storbritannien 117 Storbritannien 120 Sverige 117 Luxembourg 120 Island 115 Canada 118 Frankrig 113 USA 115 Spanien 109 Schweiz 115 Sydkorea 109 Tyskland 112 New Zealand 109 New Zealand 111 Japan 103 Australien 102 Tyskland 100 Japan 100 Irland 98 Belgien 99 Belgien 96 Frankrig 94 Ungarn 95 Østrig 90 Luxembourg 92 Irland 89 Østrig 91 Ungarn 87 Schweiz 91 Spanien 86 Portugal 83 Slovakiet 74 Slovakiet 81 Italien 70 Tjekkiet 75 Portugal 69 Italien 61 Polen 66 Polen 61 Tjekkiet 65 Grækenland 53 Grækenland Schweiz New Zealand Norge Australien Sverige Irland Japan Danmark Canada USA Holland Tyskland Island Belgien Storbritannien Tjekkiet Finland Portugal Østrig Polen Sydkorea Frankrig Luxembourg Spanien Grækenland Slovakiet Ungarn Virksomhed anvendelse Italien Kilder: Akamai; Eurostat; Information Technology & Innovation Foundation; Organisation for Economic Co-operation and Development; Forenede Nationer; MagnaGlobal; BCG-analyse. Bemærk: Indekset er skaleret, så den geometriske middelværdi svarer til tydeligt flere end i andre EU-lande, hvor gennemsnittet er 32 procent for EU I Danmark er de offentlige myndigheders succesfulde engagement bl.a. næret af udviklingen og brugen af integrerede offentlige portaler for borgere (www.borger.dk) og virksomheder (www.virk.dk). Disse portaler fungerer både som oplysningsportaler, men skaber endvidere mulighed for interaktion med flere forskellige offentlige myndigheder på et sted. Forbrugerne. Danskerne er regelmæssige brugere af internettet. 86 procent af danskerne har brugt internettet mindst én gang om ugen i løbet af de seneste tre måneder. 21 Danskerne anvender typisk internettet til aktiviteter som kommunikation, netbank og online køb, men er ligeledes blandt de hyppigste til at søge sundhedsinformationer eller finde job online. Således har danskere benyttet sig af muligheden for at uploade CV på JobIndex.dk, Danmarks førende online jobdatabase. Virksomhederne. Danske virksomheder er ligeledes engagerede, men dog i en mindre grad end danske forbrugere. Selvom 84 procent af danske virksomheder har deres egen hjemmeside (kun overgået af schweiziske og svenske virksomheder) udnytter de ikke til fulde de salgs-, markedsførings- og kundesupportmuligheder, som internettet giver. Senere i denne rapport beskriver vi, hvordan danske SMV er kan udnytte tilgængelige online-værktøjer bedre. Forbrug. Danmark er kun overgået af Storbritannien på denne målestok, som måler penetrationen af B2B e-salg, B2C e-salg samt penetrationen af online-markedsføringsudgifter. I Danmark har 64 procent af befolkningen mellem 16 og 74 handlet online inden for de seneste 12 måneder. 22 Dette svarer rundt regnet til 2,5 millioner mennesker. Blandt indbyggerne i EU er det kun nordmændene og briterne, der er mere entusiastiske e-forbrugere. Det årlige gennemsnitlige online-forbrug er omkring kr. og det vokser fortsat. Således forventer 85 procent af danske e-forbrugere at øge deres online-forbrug fremadrettet Eurostat. 21. Eurostat. 22. Eurostat. 23. DIBS E-Handelsindex The Boston Consulting Group

19 Regional sammenligning For at undersøge om der er regionale forskelle på omfanget af internetaktivitet, har BCG udviklet et regionalt e-intensity indeks, der følger samme struktur og logik som det globale indeks. Hovedkonklusionen er, at der er stor lighed mellem de danske regioner. Regioner Hovedstaden er dog mere e- intens end de fire andre regioner. (Se figur 6.) Med tilgængelig fastnetsbredbånd i hele landet består forskellene mellem regionale adgangsmuligheder primært af den tilgængelige hastighed. Højhastighedsdækningen er bedst i Sydjylland (en del af region Syddanmark) og i region Midtjylland, hvor andelen af husstande og virksomheder med adgang til 100 Mbit/s hastighed er dobbelt så høj som i Nordjylland. Denne regionale sammenligning skjuler dog, at der inden for regionerne kan være store forskelle på tilgængelighed, hvor især kommuner i udkantsdanmark typisk har lavere dækning af højhastighedsnetværk. Befolkningen og virksomheder i region Hovedstaden har på alle parametre, der definerer forbruger- og virksomhedsanvendelse, taget internettet mere til sig end andre steder i landet. Omtrent tre fjerdedele af regionens indbyggere mellem 16 og 74 købte varer online sidste år (vs. gennemsnittet for de fire andre regioner på 64 procent). 24 Et lignende mønster viser sig i forbindelse med de offentlige myndigheder og virksomheders anvendelse. Samlet viser BCG s e-intensity Index, at mens Danmark er særdeles langt fremme på de fleste områder, er der stadig punkter, hvor der kan og bør gøres noget. Virksomheder og især SMV er bør opfordres til at gribe de muligheder, som e-handel giver, og bør samtidig gøre sig klart, hvilket potentielt tab af konkurrenceevne det medfører, såfremt de ikke griber mulighederne. Der kan stadig gøres en indsats for at forbedre den underliggende infrastruktur, især i udkantskommuner, men generelt bør fokus for de offentlige investeringer i stigende grad være på at tilbyde indhold og tjenester online med fokus på at øge anvendelsen. 24. CEDI Figur 6. Trods ens e-intensity niveau på tværs af regioner fører hovedstaden Nordjylland Hovedstaden 150 Syddanmark 140 Midtjylland Midtjylland 138 Hovedstaden Sjælland 131 Syddanmark Sjælland Nordjylland 125 Kilder: CEDI; Danmarks Statistik; Bredbåndskortlægningen; BCG-analyse. Bemærk: Eftersom det regionale e-intensity indeks er udviklet i hvert enkelt land baseret på individuelle indekser, er det ikke muligt at sammenligne regionale e-intensitetsscorer på tværs af nationer. Danmark online 17

20 Katalysator for transformation I internettets tidlige år blev der talt om en ny sektor, og der var en generel opfattelse af, at der var opstået en ny økonomi bestående af dynamiske internetfirmaer, der eksisterede som en ny art i en virtuel verden adskilt fra de traditionelle sektorer. I dag er internettet ikke længere en separat sektor, men en integreret del af økonomien som helhed, og internettet er blevet en del af driften i næsten alle større firmaer samt de fleste SMV er. Det har også i betydelig grad ændret danskernes og danske virksomheders interaktion indbyrdes og interaktionen med de offentlige myndigheder og med hinanden. Internettets bidrag på 96 mia. kr. til dansk BNP i 2009 er derfor ikke kun et resultat af specialiserede internet-firmaer, men af en lang række store og små virksomheder i alle sektorer, hvis drift er blevet påvirket og/eller muliggjort af internettet f.eks. gennem mulighed for nye processer. (Se boks om Internetøkonomiens motorer. ) Internettet har transformeret samtlige sektorer, som det har berørt, og virksomhederne har draget fordel af fem grundlæggende løftestænger: Øget gennemsigtighed og dermed en reduktion i muligheden for, at nogle parter i forsyningskæden kan udnytte asymmetrisk information Disse elementer er i sig selv en signifikant drivkraft til forandring, og tilsammen har de gjort internettet til det mest transformative fænomen i årtier. Alle virksomheder har reageret individuelt i overensstemmelse med egne prioriteter og markedsvilkår, men det er kun meget få, som ikke er blevet berørt af internettet. Nogle danske virksomheder har oplevet, at deres markedsposition er blevet udfordret som følge af internettet. Og mange har taget konsekvensen af dette og tilpasset deres forretningsmodel til ændrede forbrugsvaner og dynamik i en online verden. Et eksempel på en virksomhed, der har gennemgået en markant omvæltning er Den Blå Avis, hvis annoncer oprindeligt udelukkende var tilgængelige i fysisk avisformat. I dag tiltrækker dba.dk mere end 1,1 millioner handlende hver måned, og er nu en del af ebays online handelsimperium. Den trykte avis eksisterer fortsat, men er overhalet af onlineversionen. Geografisk ekspansion af salg uden behov for fysiske butikker på nye markeder Profitabelt salg af produkter til små og før uprofitable - kundesegmenter Øget effektivitet og produktivitet grundet øget mulighed for automatisering og informationsudveksling på tværs af forsyningskæden Bedre mulighed for interaktivt samarbejde med kunder, leverandører og forretningspartnere I dette afsnit af rapporten ser vi på internettets transformering af sektorer og virksomheder med særlig fokus på banksektoren for privatkunder og SMV er og derefter på, hvordan den offentlige sektor er blevet og vil blive påvirket af internettet. Til slut undersøges kort internettets effekt på samfundet. Danskerne går i banken online og via mobilen Internettet har ikke kun transformeret individuelle virk- 18 The Boston Consulting Group

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

De digitale muligheders land

De digitale muligheders land 10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac Agenda E handel er Danmarks vækstmotor Dansk e handelsanalyse: Hvem, hvad og hvorfor? Trends i dansk e handel www.fdih.dk 2 Vi støtter væksten Viden & Netværk Politik

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel Agenda Om FDIH E business er Danmarks vækstmotor FDIH E Handelsanlyse: Hvem handler på nette,hvad handler de og hvorfor? Eksporteventyr www.fdih.dk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Få kontrol over omkostninger, indkøb og overblik over likviditet. Purchase-to-Pay Canon Business Solutions

Få kontrol over omkostninger, indkøb og overblik over likviditet. Purchase-to-Pay Canon Business Solutions Få kontrol over omkostninger, indkøb og overblik over likviditet Purchase-to-Pay Canon Business Solutions Purchase-to-Pay automatisering giver et samlet styresystem for både indkøbs- og økonomiafdelingen

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING 28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Oftede Stillede Spørgsmål

Oftede Stillede Spørgsmål Oftede Stillede Spørgsmål Værd at vide om Shopbox Hvorfor bruge Shopbox? Mere end 3 millioner danskere bruger dagligt Facebook, Google og læser e-mail på nettet. Med Shopbox kan virksomheder drage fordel

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Guiding Innovation Forward - Bliv en del af holdet hos Arrow ECS

Guiding Innovation Forward - Bliv en del af holdet hos Arrow ECS Guiding Innovation Forward - Bliv en del af holdet hos Arrow ECS 2 Arrow ECS Stedet hvor udfordringer bliver til muligheder Som medarbejder hos Arrow ECS bliver du en del af et innovativt arbejdsmiljø,

Læs mere

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620

Læs mere