Report. Danmark online. Hvordan internettet forvandler den danske økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Report. Danmark online. Hvordan internettet forvandler den danske økonomi"

Transkript

1 Report Danmark online Hvordan internettet forvandler den danske økonomi

2 The Boston Consulting Group (BCG) er en global managementkonsulentvirksomhed og verdens førende rådgivningsvirksomhed inden for forretningsstrategi. Vi arbejder med klienter i hele verden, inden for alle industrier, på at identificere deres mest værdifulde muligheder, løse deres vigtigste udfordringer og transformere deres forretning. Vores klienttilpassede tilgang kombinerer en dyb indsigt i virksomhedsdynamik og markeder med tæt samarbejde på alle niveauer i vore klienters organisation. Dette betyder, at vores klienter opnår en vedvarende konkurrencefordel, opbygger mere kompetente organisationer og sikrer holdbare resultater. BCG blev grundlagt i 1963 og er en privat virksomhed med 71 afdelinger i 41 lande. Yderligere oplysninger kan findes på

3 Danmark online Hvordan internettet forvandler den danske økonomi Stuart Gander Thor Jørgensen Ulrik Sanders Stine-Marie Skov Marts 2011 bestilt af bcg.com

4 The Boston Consulting Group, Inc Alle rettigheder forbeholdes. Generelle oplysninger kan fås ved at kontakte BCG i København: The Boston Consulting Group Kalvebod Brygge 24, 8. etage 1560 København V Danmark Tilladelse til genoptryk kan fås ved at kontakte BCG på: Fax: , att. BCG/Permissions Post: BCG/Permissions The Boston Consulting Group, Inc. One Beacon Street Boston, MA USA

5 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Danmarks internetøkonomi: Et øjebliksbillede 7 Internettets strømninger gennem den danske økonomi 9 Kernen: Internettets bidrag til BNP i Danmark 10 Ring 1: Den økonomiske betydning for forbrugere og virksomheder 11 Ring 2: Højere produktivitet 12 Ring 3: Sociale fordele og nogle bekymringer 13 Internetintensitet 14 I en global kontekst 14 Regional sammenligning 17 Katalysator for transformation 18 Danskerne går i banken online og via mobilen 18 SMV er har taget internettet til sig, men de fremtidige muligheder er langt fra udtømte 21 Danmark har taget føringen inden for digital forvaltning 25 På vej mod et e-samfund 27 Internetøkonomien vil fortsat vokse 29 Afsluttende bemærkninger 32 Appendiks: Metode 33 Bemærkning til læseren 36 Danmark online 3

6 Indledning De fleste er enige i, at internettet har haft en markant, endda revolutionerende, indflydelse på danskernes liv, arbejde og den måde, vi interagerer med hinanden og resten af verden på. De forskellige aspekter af internettet fra teknisk infrastruktur til applikationer, tjenester og brugere er tidligere blevet analyseret og diskuteret på kryds og tværs. Alligevel er internetøkonomien stadig svær at forstå, og der findes ingen entydig måde at angive størrelsen og væksten af dette vigtige element i økonomien. For at kunne forstå størrelsen og karakteren af internettet bestilte Google The Boston Consulting Group (BCG) til at udarbejde en række uafhængige landerapporter. Denne rapport om den danske internetøkonomi er én af disse. BCG er ansvarlig for analyser og konklusioner i denne rapport. Om forfatterne Stuart Gander er principal i The Boston Consulting Group afdeling i Stockholm. Han kan kontaktes pr. på: Thor Jørgensen er konsulent i The Boston Consulting Group afdeling i København. Han kan kontaktes pr. på: Ulrik Sanders er partner og managing director i The Boston Consulting Group afdeling i København. Han kan kontaktes pr. på: Stine-Marie Skov er konsulent i The Boston Consulting Group afdeling i København. Hun kan kontaktes pr. på: Vores mål er at sætte en faktabaseret værdi på den danske internetøkonomi og udforske det kommercielle potentiale for at skabe en bedre forståelse af, hvordan denne del af økonomien bidrager til Danmarks økonomi som helhed. Vi håber, at vores konklusioner kan give virksomheds- og politiske ledere et stærkere grundlag for at træffe bedre og mere informerede strategiske og politiske beslutninger. Vi håber desuden, at rapporten kan medvirke til at skabe en åben dialog om, hvordan handlinger, udført af internettets mange interessenter og deres målsætninger, vil påvirke internettets fremtidige udvikling. 4 The Boston Consulting Group

7 Sammenfatning Danmark er et af de førende lande på verdensplan, når det kommer til anvendelse af internettet, og for danskerne er internettet allerede en integreret del af hverdagen, både hjemme, i sociale sammenhænge og på arbejde. Alligevel findes der ikke et komplet billede af den danske internetøkonomi. Målet med denne rapport er at give et. Internettet bidrager med omkring 96 mia. kr. (eller 5,8 procent af BNP) til den danske økonomi. 1 skud som resultat af et dynamisk forbruger-til-forbruger (C2C) videresalgsmarked for varer og tjenester (f.eks. via der estimeres at udgøre mere end 70 mia. kr. om året. Forbrugerne opnår endvidere værdi ved køb af produkter offline, som de har undersøgt online (omkring 50 mia. kr. i 2009). De drager endvidere fordel af gratis eller støttet digital information samt den mere uhåndgribelige værdi af at kunne spare tid i hverdagen. Forbrug udgør den største del af den internetbaserede økonomiske aktivitet (70 procent af det samlede bidrag) drevet af privates e-handel inden for rejse- og turismeområdet samt finansielle tjenester. 2 Private og offentlige investeringer er ligeledes en væsentlig bidragsyder til det internetrelaterede BNP, og der opleves et gradvist skift fra infrastruktur og hardware til software og understøttende tjenester. Danmark er nettoimportør af forbrugsvarer købt via nettet og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) infrastruktur, men har alligevel en betydelig online eksport af både varer og tjenester (5 mia. kr.) samt software og hardware (12 mia. kr.). Fra et beskæftigelsesmæssigt perspektiv er internettet også en væsentlig bidragsyder. Omkring mennesker i Danmark er beskæftiget i virksomheder, hvor internettet udgør grundstenen i deres forretning. Virksomhederne drager også nytte af det betydelige og kraftigt voksende e-handels marked mellem danske firmaer et marked der i 2009 havde en estimeret værdi på mere end 500 mia. kr. De benytter sig endvidere af nye markedsførings- og kommunikationskanaler og oplever produktivitetsforbedringer. Internettet har skabt muligheder for nye forretningsmodeller som f.eks. online-analyseinstituttet Userneeds og rejsesøgemaskinen Momondo. Disse nye forretningsmodeller, der udelukkende er internetbaseret, bidrager ligeledes til at forbedre økonomiens samlede effektivitet. Samfundet som helhed nyder godt af internettets karakteristika; den større transparens, interaktionsfrihed, øgede adgang til oplysninger og hurtige udbredelse af nye ideer. Et indlysende eksempel er Wikipedia, der har revolutioneret distribution af indhold. Det direkte bidrag til BNP er dog kun toppen af isbjerget. Danskerne drager fordel af et direkte forbrugerover- 1. Danmark er i denne rapport opgjort eksklusiv Grønland og Færøerne. 2. Finansielle tjenester inkluderer transaktionsomkostninger, administrationsgebyrer og lign., men omfatter imidlertid ikke værdien af de underliggende aktiver, der handles. Danmark online 5

8 Danmark indtager en førende position med hensyn til at udnytte internetskabte muligheder, men der er stadig stort potentiale. Den danske økonomi vil især drage fordel af øget bredbåndshastighed, større udbredelse af det mobile bredbånd, samt endnu mere engagerede virksomheder for at kunne opfylde de stadig større krav, det omgivende digitale samfund stiller. Fastnetbredbånd er allerede meget udbredt i Danmark næsten alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd men Danmark ligger efter førende nationer med hensyn til tilgængelighed, hastighed samt udbredelse af mobilt bredbånd. Den digitale forvaltning i Danmark er langt fremme. Den offentlige sektor søger aktivt efter nye og innovative måder at tilbyde offentlige tjenester på via internettet og dermed søge at engagere hele landet mere effektivt. Efter danskerne har taget internettet til sig, benytter de den virtuelle verden mere end nogensinde før til kommunikation og interaktion. BCG forventer, at Danmarks internetøkonomi fortsat vil overgå væksten i traditionelle industrier med en vækst på ca. 8 procent årligt for at nå ca. 7,3 procent af BNP i Danskerne har taget internettet til sig som en naturlig del af hverdagen både til at kommunikere med hinanden og myndigheder og til i stadig stigende grad at forbruge online. Danmark er et innovativt, åbent og dynamisk samfund. Virksomheder, den offentlige sektor og individer vil fortsat have gode muligheder for at drage fordel af internettet. Danske virksomheder er imidlertid knap så engagerede, og udnytter i mindre grad end norske og svenske virksomheder onlinekanaler og redskaber. BCG s regionale undersøgelse viser, at virksomhederne i region Hovedstaden benytter internettet mere end gennemsnittet i de andre landsdele. Forbrug vil fortsat være den primære drivkraft for vækst. Men det forventes, at det er dagligvarer, elektronik samt tøj, der vil vinde frem i forhold til tidligere vækstområder indenfor rejser og turisme samt musik og underholdning, der på nuværende tidspunkt allerede er veletablerede online-sektorer. Visse tyndtbefolkede områder i udkantsdanmark oplever stadig lavere bredbåndshastighed og dårligere mobildækning end tættere befolkede områder og byer. Internettets udbredelse har resulteret i forandringer på tværs af sektorer, i den offentlige sektor og i samfundet generelt, og det har både udfordret og styrket det danske samfund på uventede måder. Selv store og etablerede virksomheder i konservative sektorer, som f.eks. banksektoren, implementerer nu innovative digitale løsninger for at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår. Vores undersøgelse af mere end 450 små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Danmark viser, hvordan der er stor forskel på, i hvilken grad virksomheder anvender internettet. Undersøgelsen viser også, at websofistikerede virksomheder vinder relativt til ikke websofistikerede virksomheder. En aktiv politik og de initiativer fra den offentlige sektor, der understøtter digitaliseringen af samfundet, vil fortsat være en vigtig bidragsyder til både internetøkonomien og dens påvirkning af danskerne der er ingen tvivl om, at de offentlige investeringer vil vokse for at kunne opfylde de høje forventninger om en effektiv og tilgængelig offentlig sektor. Danske virksomheder, som er bagud i forhold til øvrige nordiske virksomheder, har en god forudsætning for at øge online salg, markedsføring og kundesupport, hvilket sandsynligvis vil øge væksten i online-forbruget. Hvis der gøres en indsats for at sikre højhastighedsforbindelser over hele landet og for at øge virksomhedernes anvendelse af internettet, så forbrugeraktivitet dermed fremmes, er der i et positivt scenarie potentiale for, at internetøkonomiens bidrag til BNP kan nå omkring 10 procent i The Boston Consulting Group

9 Danmarks internetøkonomi Et øjebliksbillede Det er en milepæl at fylde 30 i ethvert menneskes liv. Det er en alder, hvor man bør have opnået en vis modenhed, men hvor ungdommens energi og evne til ændringer og udvikling stadig er stor; hvor nogle bedrifter er opnået, men der stadig er mere i vente. Det samme kan siges om Danmarks online-æra, der nærmer sig denne mærkedag. Danmark gik online i januar De første.dk-domæner blev oprettet lidt mere end 10 år senere i 1993, 3 hvor legetøjsproducent LEGO var blandt de første på nettet. I dag er Danmark blandt de mest opkoblede samfund i verden. Elementer, der bidrager til denne position, er den høje udbredelse af bredbåndsforbindelser, en proaktiv offentlig sektor og engagerede borgere og virksomheder, som har taget godt imod de muligheder, som internettet giver. I starten blev internettet betragtet som en ny sektor. Rene internetfirmaer voksede eksplosivt. I dag er internettet ikke længere et separat fænomen, men en transformativ kraft, der er dybt indlejret i og går på tværs af alle sektorer i den danske økonomi. Mens rene online-virksomheder som f.eks. Skype eller Momondo forbliver en vigtig del af internetøkonomien, omfatter den nu også et utal af virksomheder med traditionelle aktiviteter over hele landet. Internetøkonomiens påvirkning af dansk handel og det danske samfund er tydelig, vital og i vækst. Men trods dens betydningsfulde indflydelse er der endnu ikke sat tal på den fulde påvirkning. Det skyldes utvivlsom, at det er svært at danne et klart billede af den danske internetøkonomi og derved afgrænse den. Nogle elementer i internetøkonomien som f.eks. e-handel, udgifter til internetadgang og virksomhedernes IKT-værktøjer er let kvantificerbare. Ethvert måltal ville dog være mangelfuldt, hvis det ikke omfattede mindre håndgribelige elementer som øget produktivitet samt mere omkostningseffektive offentlige tjenester. 3. Danish Unix User Group. Internettet er allerede en integreret del af hverdagen i Danmark. Omfattende investeringer i infrastrukturen betyder, at mindre end husstande og virksomheder i medio 2010 ikke kunne få bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på min. 512 kbit/s. I 2009 var 86 procent af alle husstande online. 1 En voksen tilbringer i gennemsnit 1 time om dagen online ud over den tid, der bruges online på arbejde. Dette løber op i mere end 40 arbejdsdage med internetaktivitet årligt procent af danskerne i alderen har handlet online i I 2009 brugte 88 % af danske virksomheder offentlige myndigheders hjemmesider til at søge efter oplysninger Eurostat. 2. Medieudviklingen DR medieforskning Eurostat. 4. Danmarks Statistik Danmark online 7

10 Fordi internettet er en så integreret del af samfundet og erhvervslivet, påvirker det alle sektorer. Hvis internettet ikke længere eksisterede, ville det uden tvivl underminere det danske erhvervslivs internationale konkurrenceevne. Ligesom elektricitet engang transformerede adskillige sektorer, udvikler internettet sig hen mod et punkt, hvor det er så dybt rodfæstet i alle sektorers aktivitet, at det bliver umuligt at adskille og kvantificere dets relevans for økonomien. Ikke desto mindre kan en generel undersøgelse af internettets samlede makropåvirkning af økonomien bidrage til at identificere forhindringer og muligheder for at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne. 8 The Boston Consulting Group

11 Internettets strømninger gennem den danske økonomi Det er indlysende, at internettets indflydelse på erhvervslivet og samfundet i Danmark er omfattende og i vækst. Hvordan indflydelsen skal kvantificeres er derimod en anden sag. Der findes konkrete og let målbare elementer som f.eks. e-handel og udgifter til internetadgang. Andre mindre tydelige elementer som f.eks. fordelene for kunderne ved den øgede prisgennemsigtighed og forbedrede offentlige tjenester er sværere at kvantificere. Internettets påvirkning kan visualiseres som fire koncentriske ringe. (Se figur 1.) Den inderste ring, kernen, er de målbare online-transaktioner, f.eks. vægtbevidste forbrugere, der logger på madlog.dk s online-kalorietæller, men også transaktioner, der starter på internettet og ender i en verden med lastbiler og fly som f.eks. tøj købt på smartguy.dk, en af Danmarks førende online-forhandlere af tøj. Fire elementer forbrug, investeringer, offentligt forbrug og nettoeksport, udgør den håndgribelige økonomiske aktivitet, der indgår i beregningen af BNP (Bruttonationalprodukt). De resterende tre ringe repræsenterer strømninger, som internetaktiviteten sender gennem økonomien. Strømningerne kan være målbare, men er ikke inkluderet Figur 1. Kun dele af internettets indflydelse på den danske økonomi er reflekteret i BNP Den danske internetøkonomi reflekteret i BNP, inkluderer: Forbrug, investeringer, offentligt forbrug og nettoeksport Ring 1. Økonomisk indflydelse fra forbrugere og virksomheder, der ikke reflekteres i BNP, herunder: B2B e-handel Online markedsføring C2C e-handel Forbrugerøkonomiske fordele herunder: Indhentning af information online, køb offline Forbrugeroverskud fra gratis onlineindhold Ring 2. Produktivitetsforbedringer, herunder: Produktivitetsoverskud fra kommerciel dri Produktivitetsforbedringer via nye forretningsmodeller Tid og kræ er sparet for enkeltpersoner i forbindelse med daglige aktiviteter og informationsindsamling Kilde: BCG-analyse. Ring 3. Bredere social indflydelse, herunder: Øget forbindelsesniveau og engagement i hele samfundet Piratkopiering, bedrageri og anden kriminalitet online Brugergenereret indhold Danmark online 9

12 eller kun indirekte afspejlet i BNP-beregningerne. De omfatter elementer som f.eks. den måde, hvorpå internettet bidrager til at lancere nye forretningsmodeller og nedbringe transaktionsomkostninger, dets evne til at forbinde købere og sælgere, som ellers ikke ville have fundet sammen, som f.eks. den solide C2C-tradition i Danmark anført af dba.dk og trendsales.dk. De dækker også produktivitetsforbedringer, den nævneværdige størrelse og vækst af online-markedsføring samt forbrugernes øgede mulighed for at sammenligne priser på lignende produkter og services. Derudover har internettet reduceret den tid og de ressourcer, der bruges på en lang række dagligdagsaktiviteter, samt skabt hidtil usete muligheder for at kommunikere. Kernen: Internettets bidrag til BNP i Danmark I 2009 bidrog den danske internetøkonomi med omkring 96 mia. kr. til den danske økonomi, hvilket udgjorde ca. 5,8 procent af det samlede danske BNP. (Se figur 2.) Dette er højere end andelen fra traditionelle sektorer som f.eks. transport (5 procent) og byggeri (4 procent), samt det der svarer til ca. 60 procent af det samlede bidrag til dansk BNP fra Region Nordjylland. Der kan ikke foretages en direkte sammenligning af en teknologi, der er flettet ind i økonomien, og et separat element som produktion eller et geografisk område. Men det viser med tydelighed, at internettet er en meget vigtig del af den danske økonomi og bidrager med reel økonomisk værdi. (Se boks om de Tre måder at beregne BNP på. ) Forbrug. Dette element, som omfatter forbrugernes e- handel og udgifter til internetserviceudbydere og -udstyr, er langt det største element i internetøkonomien. Det bidrog med omkring 70 procent af det samlede BNP skabt af internettet i Selve udgiften til at komme på nettet 7 mia. kr. i 2009 overskygges af det beløb, der anvendes på e-handel, som udgjorde 60 mia. kr. Der bruges med andre ord 8 til 9 kroner på online-køb for hver krone brugt på at få adgang til internettet. Denne balance afspejler den entusiasme, som danskerne udviser for at handle online. Danskerne er nu blandt Europas mest aktive online-kunder. I 2009 var der flere danskere mellem 16 og 74 år, der regelmæssigt handlede online end i noget andet EU-land med undtagelse af Norge og Storbritannien, hvor 64 procent foretog indkøb på internettet sammenlignet med EU27-gennemsnittet på 37 procent. 4 I 2009 udgjorde online-forbruget ca. 15 procent af salget i 24 forbrugskategorier. I gennemsnit brugte den danske e-forbruger ca kr. i 2009 (inklusive f.eks. e-indhold og finansielle tjenester). Online penetrationen varierer meget afhængigt af sektoren. Rejse- og turismeområdet samt medier og underholdning domineres af internettet, mens andre kategorier, f.eks. dagligvarer, har markant lavere online aktivitet. I 2009 stod rejse- og turismeområdet for 23 procent af det samlede online-forbrug, medier og underholdning for 10 procent og dagligvarer for mindre end 4 procent. Investeringer. Den anden komponent omfatter teleselskabernes anlægsinvesteringer og investeringer i internetrelateret hardware og software samt tjenester for alle private virksomheder. Tilsammen bidrog disse investeringer med estimerede 24 mia. kr., eller omkring en fjerdedel af internet-bnp i 2009 primært drevet af virksomheder, der ikke er netværksoperatører. Danske virksomheder har historisk investeret massivt i IKT med årlige vækstrater på 14 procent inden for softwareinvesteringer og 7 procent inden for hardware siden Offentligt forbrug. Denne komponent omfatter udgifter til internetrelateret hardware, software, telekommunikation og internetrelaterede tjenester for den offentlige sektor staten, 5 regioner og 98 kommuner. Forbruget i 2009 anslås at være ca. 15 mia. kr. eller ca. 2 procent af de samlede offentlige udgifter. 6 Den danske offentlige sektor er i høj grad digitaliseret. Mere end tre fjerdedele af de kommunalt ansatte anvender dagligt en computer med internetforbindelse. 7 Derudover medfører den offentlige sektors høje e-engagement en øget online interaktion med borgere og virksomheder. I 2009 brugte mere end 90 procent af virksomhederne (over EU15-normen på 74 procent) og 72 procent af borger (35 procent blandt EU15) internettet til at kommunikere med de offentlige myndigheder. 8 Nettoeksport. Den sidste BNP-komponent inkluderer eksport og import af internetrelaterede IKT-varer og e-handel. Danmark er en betydelig nettoimportør. I 2009 eksporterede Danmark for ca. 17 mia. kr. og importerede for 28 mia. 4. Eurostat. 5. Bidrag til vækst og velfærd, IT Branchen og Dansk Erhverv. 6. Der findes forskellige skøn over de samlede offentlige udgifter til IKT, og manglen på centraliserede data gør sådanne skøn usikre. BCG s skøn er baseret på CEDI-tal. 7. Danmarks Statistik. 8. Eurostat. 10 The Boston Consulting Group

13 Figur 2. Byggeblokkene i den danske internetøkonomi Forbrug 67 Investeringer 24 Offentligt forbrug 15 Eksport 17 Import 28 Internetøkonomien 96 mia. kr. 5,8 % % af BNP Kilder: Danmarks Statistik; IAB Europe/Google Consumer Commerce Barometer; Economist Intelligence Unit; OVUM; PTS; International Data Corporation; Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling; Gartner; OECD; DIBS; European Information Technology Observatory; IT- og Telestyrelsen; Eurostat; FDIH. Bemærk: Komponenterne af internetøkonomien summerer muligvis ikke til 96 mia. kr. pga. afrunding. kr. Dette handelsunderskud reducerede internetøkonomiens størrelse med 10 mia. kr. eller omkring 10 procent. Omkring halvdelen af underskuddet skyldes nettoimporten af varer via internettet. Mere end 50 procent af danskerne handler i internationale butikker over nettet, hvor det kun er 33 procent i Sverige procent af alt online-forbrug importeres, men kun halvt så meget eksporteres. 10 Én mulig årsag til dette er, at kun 40 procent af danske forhandlere sælger via nettet, hvilket fører til lavere udbud af nationale produkter online. Et internationalt perspektiv. Blandt de europæiske lande, der er omfattet af BCG s undersøgelse, fremstår Danmark som værende blandt de mest internetdrevne økonomier kun overgået af Storbritannien (7,2 procent af BNP) og den skandinaviske nabo Sverige (6,6 procent af BNP). 11 Der er ligheder og forskelle, som skiller disse førende onlineøkonomier fra de øvrige lande i den gennemførte undersøgelse. Både Storbritannien og Danmark har et højt forbrugsniveau på nettet, og i begge lande investerer den offentlige sektor ivrigt i IKT-teknologier selvom Storbritannien i 2009 brugte væsentligt mere end Danmark. Danske og svenske virksomheder og offentlige myndigheder investerer i øjeblikket på samme niveau i forhold til BNP, men internetrelateret offentligt forbrug i Danmark forventes at vokse hurtigere på baggrund af en fornyet digital strategi koordineret af den Digitale Taskforce. Den største forskel på de to nordiske lande er imidlertid, at Sverige er stor nettoeksportør af internetudstyr og e-handelsprodukter og -tjenester, mens danskerne importerer varer og samtidig er afhængige af udenlandske leverandører af internetinfrastruktur. Internettets fulde betydning er imidlertid ikke reflekteret i ovenstående BNP-beregninger. De resterende tre ringe repræsenterer de yderligere strømninger, internetaktiviteten sender gennem økonomien. Herunder gennemgås hver af ringene. Ring 1: Den økonomiske betydning for forbrugere og virksomheder E-handel mellem virksomheder (B2B), online-markedsføring og diverse fordele for forbrugerne kan alle måles, også selvom de ikke bidrager direkte til BNP. 9. DIBS. 10. YouGov. 11. Sådanne sammenligninger mellem lande som disse er generelt vanskelige, eftersom det afhængigt af landet kan variere, hvad der er inkluderet i de forskellige omkostningskategorier, f.eks. mål for offentligt forbrug. Danmark online 11

14 E-handel mellem virksomheder. Eftersom en transaktion mellem to virksomheder ikke repræsenterer et endeligt salg, opfanges disse ikke af BNP-beregningen. Det er imidlertid vigtigt at anerkende værdien af B2B-e-handel for at forstå internettets størrelse. I 2009 blev værdien af online-b2b-transaktioner skønnet til 500 mia. kr. eller 8 gange det endelige business-to-consumer marked. Næsten to tredjedele af alle danske virksomheder afgav en ordre via nettet i Online-markedsføring. Markedsføringsudgifter er heller ikke indeholdt i BNP, da de ikke udgør et endeligt forbrug. Internettets rolle som kommunikations- og markedsføringskanal er imidlertid konstant stigende, hvilket gør det til et vigtigt element i internetøkonomien. I 2004 udgjorde omsætningen på online-markedsføring ca. 5 procent af den samlede reklameudgift i Danmark. I 2009 var tallet vokset til 25 procent eller ca. 3 mia. kr., og dermed var udgiften større end til tv-reklamer på 17 procent, hvilket gjorde internetmediet til en central markedsføringskanal for virksomheder. Online-markedsføring er vokset med 30 procent om året siden 2001, og hvis væksten fortsætter med denne hastighed, vil aviserne blive overgået som det primære medie til markedsføring i løbet af Forbrugerøkonomiske fordele. BNP-tilgangen udelader også adskillige indlysende forbrugerfordele genereret af internettet. Disse omfatter fordelen ved at undersøge produkter online, selvom de købes offline tiltag, der øger prisgennemsigtighed og produktopmærksomhed gennem sammenligning, samt dynamiske internetbaserede C2C gensalgsplatforme. Produkter og tjenester undersøges online og købes offline. Den anslåede værdi af varer og tjenester, som undersøges online, men købes offline udgør ca. 50 mia. kr. eller næsten 85 procent af værdien af den faktiske e- handel. 14 Ud over at være aktive online-shoppere er danskerne også ivrige brugere af internettet, når de overvejer et større køb offline, hvilket giver dem fordelen af at spare tid og kræfter, mens der indsamles information. 69 procent af alle online-undersøgelser udført af danske forbrugere startes via en søgemaskine. 15 Prisgennemsigtighed. Ved hjælp af online-prissøgemaskiner som f.eks. pricerunner.dk, edbpriser.dk, momondo. com og kelkoo.dk giver internettet forbrugeren flere muligheder og bidrager til større prisgennemsigtighed, hvilket øger konkurrencen. To tredjedele af danskerne nævner prisbesparelser som den primære årsag til at handle online, og 47 procent bruger online-prissøgemaskiner som hjælp til at tage indkøbsbeslutninger. 16 Online C2C-gensalgsplatform. Ud over at være passionerede e-kunder til nye produkter er danskerne også vilde med at købe af hinanden. I 2010 købte danskerne varer af hinanden for mere end 70 mia. kr. gennem online-rubrikannoncer og mere end danskere bekræftede i en undersøgelse af de havde sparet mellem procent på deres online second-hand køb. i Denne opadgående C2C-tendens fortsætter med al sandsynlighed nu, hvor forbrugerne endnu lettere kan søge i og undersøge udvalget og kvaliteten af varer, der er sat til salg af andre forbrugere. En nyere undersøgelse viser, at den gennemsnitlige danske husstand har for mere end kr. uønskede varer liggende, som kunne sælges online. 17 Ring 2: Højere produktivitet Internettet kan øge produktiviteten på mange måder, f.eks. ved at sænke transaktionsomkostninger, forenkle forretningsprocesser, forbedre informationsstrømme og lignende. Nyere forskning, udført af de statistiske bureauer i 13 EUmedlemsstater, tyder på, at en stigning på 10 procent i online-salg inden for detailhandel har genereret produktivitetsforbedringer på 3,1 procent. 18 Samlet for alle sektorer anførte 40 procent af de adspurgte SMV er, at internettet har øget produktiviteten i de seneste tre år. Internettets betydning er ikke begrænset til at øge produktiviteten for de traditionelle måder at drive forretning på. Det muliggør også nye forretningsmodeller ved at eliminere dele af den traditionelle værdikæde en win win situation, hvor både virksomheder og kunder drager fordel af lavere omkostninger og forbedret kvalitet af og adgang til produkter og tjenester. 12. Danmarks Statistik. 13. Zenith Consumer Commerce Barometer Survey. 15. DIBS DIBS Den Blå Avis. 18. Eurostat: Information Society: ICT Impact by Linking Data from Different Sources, The Boston Consulting Group

15 Tre måder til at beregne BNP på Der findes tre metoder til beregning af BNP, og ingen af dem blev udviklet med henblik på at estimere internettets indflydelse. I output- eller produktionsmetoden foretages en sammenlægning af den værditilvækst, der skabes via produktionen af varer og tjenester. Indkomstmetoden måler den samlede indtægt, der optjenes af enkeltpersoner og virksomheder. Udgiftsmetoden måler den samlede udgift til færdige varer og tjenester. Outputmetoden er i teorien den bedste måde at måle internettets bidrag på. Sådan beregnes bidragene for de mest traditionelle økonomiske sektorer. Men brug af denne metode ville kræve, at man så på hver eneste transaktion med alle varer og tjenester produceret i den danske økonomi for at afgøre, om den var foretaget online eller offline. Dette er ikke praktisk i forhold til de aktuelle data. Indkomstmetoden er ligeledes svær. Den kræver flere forskellige antagelser omkring andelen af traditionelle virksomheders indtægt, der stammer fra internettet, og andelen af multinationale virksomheders indtægt, der stammer fra Danmark. Disse antagelser ville frembringe tvivl om nøjagtigheden af den endelige beregning. Selvom udgiftsmetoden heller ikke er optimal, er denne tilgang valgt, fordi den viser bidragene fra forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder til internetøkonomien og estimerer summen af online-komponenter for alle de andre sektorer. Udgiftsmetoden er bygget på fire grundpiller. Forbrug: Varer og tjenester købt over internettet af husstande i Danmark, forbrugernes udgifter til internetserviceudbydere og udgiften til relevant udstyr Investeringer: Teleselskabernes kapitalinvesteringer i forbindelse med internettet og internetrelaterede private investeringer i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Offentligt forbrug: Offentlige IKT-udgifter til infrastruktur og supporttjenester Nettoeksport: Varer og tjenester købt online og IKT-udstyr, der eksporteres, minus sammenlignelig import Det er vigtigt at forstå de antagelser, der ligger til grund for vores skønnede internetbidrag på 96 mia. kr. til den danske økonomi. Det væsentligste er, at den fulde værdi af de varer, der er solgt online, tælles. Dette giver en fornemmelse af, hvor vigtigt internettet er som kanal for detailhandel. De fleste online-transaktioner afsluttes selvfølgelig i den fysiske verden, men mange ville muligvis ikke finde sted uden internettet som katalysator. Det er ikke muligt at fremskaffe data for den online -værdi, der genereres i hvert led af værdikæden, og en skønsmæssig vurdering ville give et forkert indtryk af præcisionsniveauet. Ring 3: Sociale fordele og nogle bekymringer Distributionen af information er blevet revolutioneret af internettet, og forbrugerne skaber i stigende grad selv værdifuldt indhold. Wikipedia.org har anslået omkring unikke danske besøgende dagligt, og Facebook har besøgende. Derudover anvender danskerne jævnligt en lang række forbrugergenererede produktanmeldelser, ekspertblogs, samt en bred vifte af andet unikt indhold, herunder de næsten gratis opskrifter, der findes på dk-kogebogen.dk. Internettet har også i høj grad reduceret udgiften til at holde kontakten ved lige med andre. IP-telefoniudbyderen Skype, der tilbyder en gratis opkaldstjeneste, har 23 millioner aktive brugere globalt i de mest travle timer. Med , sociale netværk, online-telefoni og websteder, hvor man kan dele billeder og hjemmevideoer, bliver det nemmere at bevare kontakten til venner og bekendte fra nær og fjern. Den høje online aktivitet har dog nogle negative følger. Mens Danmark i stigende omfang bliver et online-samfund, udveksles og opbevares stadig flere personlige oplysninger, bl.a. økonomiske og sundhedsrelaterede data, online. Dette skaber uvægerligt muligheder for internetbaserede forbrydelser, og Danmark er ikke immun over for disse trusler, der går fra relativt godartet spam til mere alvorlige problemer som bedrageri og identitetstyveri. Mens it-relaterede forbrydelser faldt i 2008 og 2009, viser den stærke stigning i webbaserede forbrydelser som hacking og botwebs, at de kriminelle også kommer online og bliver mere målrettet og sofistikeret. De offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner skal alle fortsat være opmærksomme på både fordele og risici ved dette nye og konstant skiftende miljø. I øjeblikket opvejer internettets enorme positive økonomiske og sociale påvirkning langt de trods alt håndterbare risici ved dette vigtige element i vores hverdag. Danmark online 13

16 Internetintensitet Selvom internettet er et globalt fænomen, er der stor forskel på, hvor udbredt det er i forskellige lande og inden for regioner i det enkelte land. Som metode til at kunne sammenligne internettets udbredelse inden for handel, investering og samfundet i OECD landene har vi udarbejdet et BCG e- Intensity Index. 19 En evaluering af dette indeks afslører, hvor Danmark allerede har en stærk position, og hvor der fortsat er mulighed for at få mere ud af internettet. I en global kontekst Hvor langt fremme er Danmark? Danmark kan med god grund gøre krav på at være det mest e-intense samfund i verden. Selv i en meget stærk nordisk klynge viser Danmark sig som det førende land, når man betragter de forskellige relevante mål for internettets samlede betydning. (Se figur 3.) BCG s e-intensity Index udgøres af tre overordnede mål for internetaktivitet: Adgang: Hvor veludbygget er infrastrukturen, og hvor nemt er det at få adgang? Anvendelse: Hvor udbredt er internettets anvendelse i den offentlige sektor, blandt forbrugere og virksomheder? Forbrug: Hvor mange penge spenderer forbrugere og virksomheder online på e-handel og online-markedsføring? I indekset tildeles adgang en vægtning på 50 procent mod 25 procent for både anvendelse og forbrug. (Se figur 4.) Adgang. På dette område står Danmark svagest i forhold til lignende nationer med en placering som nr. 8 ud af de 28 OECD-lande BCG har vurderet på adgang til fastnetsbredbånd, hastighed og mobilt bredbånd. Udbredelsen af fastnetsbredbånd er stor i Danmark. Således skønner IT- og Telestyrelsen, at der medio 2010 var under husstande og virksomheder, der ikke kunne få en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på min. 512 kbit/s. Til gengæld er Danmark bagud i forhold til mange lande, især Japan og Sydkorea, for så vidt angår hastighed for fastnetbredbåndsbrugere samt tilgængeligt mobilt og trådløst bredbånd. Anvendelse. Skandinaviske lande indtager tre ud af de fire øverste pladser på dette underindeks, der måler i hvilken grad den offentlige sektor, forbrugerne og virksomhederne anvender internettet. Danmark ligger nummer to kun overgået af Norge. På trods af den overordnede førende position er der imidlertid varierende grad af anvendelse blandt de forskellige interessenter i den danske internetøkonomi. De offentlige myndigheder i Danmark er blandt de mest avancerede i dette underindeks (med en plads som nr. 2) med hensyn til at have en klar digital strategi og et bredt udbud af digitale tjenester for borgere og virksomheder. De danske forbrugeres anvendelse er også meget stærk (med en plads som nr. 4), mens virksomhedernes anvendelse er relativt lavere med Danmark som nr. 8 blandt landene i OECD. (Se figur 5.) Den offentlige sektor. Danske borgere og virksomheder benytter aktivt internettet til at interagere med de offentlige myndigheder. I 2010 har 72 procent af alle borgere mellem 16 og 74 brugt internettet til at interagere med de offentlige myndigheder, hvilket er be- 19. Det har ikke været muligt at indsamle et tilstrækkeligt datagrundlag til at inkludere Chile, Mexico, Slovenien, Tyrkiet og Israel i indekset. Se venligst Appendiks for en mere detaljeret beskrivelse af, hvorledes indekset er konstrueret. 14 The Boston Consulting Group

17 Figur 3. Danmark er førende i BCG s e-intensity Index Land Score Land Score Danmark 140 Sydkorea 139 Japan 138 Sverige 134 Holland 129 Storbritannien 128 Norge 125 Finland 124 Tyskland 120 Island 111 USA 109 Luxembourg 109 Australien 108 Frankrig 105 Østrig 103 Belgien 102 Schweiz 101 Irland 99 New Zealand 95 Canada 91 Spanien 86 Tjekkiet 83 Portugal 80 Ungarn 76 Slovakiet 70 Polen 65 Italien 63 Grækenland 54 Kilder: Akamai; Eurostat; Information Technology & Innovation Foundation; Organisation for Economic Co-operation and Development; Forenede Nationer; MagnaGlobal; BCG-analyse. Bemærk: Indekset er skaleret, så den geometriske middelværdi svarer til 100. Figur 4. BCG s e-intensity underindekser viser, at danskerne i stor stil anvender internettet i hverdagen Sydkorea Japan Sverige Holland Island Schweiz Østrig Danmark Finland Norge Belgien Tyskland Luxembourg Storbritannien Frankrig Australien Irland New Zealand Spanien Portugal Italien USA Canada Slovakiet Grækenland Ungarn Tjekkiet Polen Adgang 0 Anvendelse Forbrug 165 Norge 144 Storbritannien Danmark 133 Danmark Holland 132 USA Sverige 125 Tyskland Australien 123 Sverige New Zealand 123 Finland Schweiz 122 Japan Canada 121 Holland Finland 119 Luxembourg USA 118 Norge Island 117 Tjekkiet Storbritannien 114 Sydkorea Japan 110 Frankrig Tyskland 109 Australien Irland 104 Ungarn Sydkorea 103 Irland Belgien 100 Island Frankrig 95 Canada Luxembourg 94 Belgien Østrig 91 Østrig Spanien 87 New Zealand Portugal 82 Polen Tjekkiet 80 Spanien Ungarn 76 Portugal Polen 72 Schweiz Slovakiet 71 Slovakiet Italien 60 Italien Grækenland 55 Grækenland Kilder: Akamai; Eurostat; Information Technology & Innovation Foundation; Organisation for Economic Co-operation and Development; Forenede Nationer; MagnaGlobal; BCG-analyse. Bemærk: Indekset er skaleret, så den geometriske middelværdi svarer til 100. Danmark online 15

18 Figur 5. Danske virksomheder har stadig potentiale til at øge anvendelsen af internettet Offentlige sektors anvendelse Forbruger anvendelse Norge 139 Holland 147 Danmark 136 Norge 142 Holland 136 Finland 142 Canada 127 Danmark 139 Australien 126 Sverige 124 Finland 122 Island 123 USA 121 Sydkorea 121 Storbritannien 117 Storbritannien 120 Sverige 117 Luxembourg 120 Island 115 Canada 118 Frankrig 113 USA 115 Spanien 109 Schweiz 115 Sydkorea 109 Tyskland 112 New Zealand 109 New Zealand 111 Japan 103 Australien 102 Tyskland 100 Japan 100 Irland 98 Belgien 99 Belgien 96 Frankrig 94 Ungarn 95 Østrig 90 Luxembourg 92 Irland 89 Østrig 91 Ungarn 87 Schweiz 91 Spanien 86 Portugal 83 Slovakiet 74 Slovakiet 81 Italien 70 Tjekkiet 75 Portugal 69 Italien 61 Polen 66 Polen 61 Tjekkiet 65 Grækenland 53 Grækenland Schweiz New Zealand Norge Australien Sverige Irland Japan Danmark Canada USA Holland Tyskland Island Belgien Storbritannien Tjekkiet Finland Portugal Østrig Polen Sydkorea Frankrig Luxembourg Spanien Grækenland Slovakiet Ungarn Virksomhed anvendelse Italien Kilder: Akamai; Eurostat; Information Technology & Innovation Foundation; Organisation for Economic Co-operation and Development; Forenede Nationer; MagnaGlobal; BCG-analyse. Bemærk: Indekset er skaleret, så den geometriske middelværdi svarer til tydeligt flere end i andre EU-lande, hvor gennemsnittet er 32 procent for EU I Danmark er de offentlige myndigheders succesfulde engagement bl.a. næret af udviklingen og brugen af integrerede offentlige portaler for borgere (www.borger.dk) og virksomheder (www.virk.dk). Disse portaler fungerer både som oplysningsportaler, men skaber endvidere mulighed for interaktion med flere forskellige offentlige myndigheder på et sted. Forbrugerne. Danskerne er regelmæssige brugere af internettet. 86 procent af danskerne har brugt internettet mindst én gang om ugen i løbet af de seneste tre måneder. 21 Danskerne anvender typisk internettet til aktiviteter som kommunikation, netbank og online køb, men er ligeledes blandt de hyppigste til at søge sundhedsinformationer eller finde job online. Således har danskere benyttet sig af muligheden for at uploade CV på JobIndex.dk, Danmarks førende online jobdatabase. Virksomhederne. Danske virksomheder er ligeledes engagerede, men dog i en mindre grad end danske forbrugere. Selvom 84 procent af danske virksomheder har deres egen hjemmeside (kun overgået af schweiziske og svenske virksomheder) udnytter de ikke til fulde de salgs-, markedsførings- og kundesupportmuligheder, som internettet giver. Senere i denne rapport beskriver vi, hvordan danske SMV er kan udnytte tilgængelige online-værktøjer bedre. Forbrug. Danmark er kun overgået af Storbritannien på denne målestok, som måler penetrationen af B2B e-salg, B2C e-salg samt penetrationen af online-markedsføringsudgifter. I Danmark har 64 procent af befolkningen mellem 16 og 74 handlet online inden for de seneste 12 måneder. 22 Dette svarer rundt regnet til 2,5 millioner mennesker. Blandt indbyggerne i EU er det kun nordmændene og briterne, der er mere entusiastiske e-forbrugere. Det årlige gennemsnitlige online-forbrug er omkring kr. og det vokser fortsat. Således forventer 85 procent af danske e-forbrugere at øge deres online-forbrug fremadrettet Eurostat. 21. Eurostat. 22. Eurostat. 23. DIBS E-Handelsindex The Boston Consulting Group

19 Regional sammenligning For at undersøge om der er regionale forskelle på omfanget af internetaktivitet, har BCG udviklet et regionalt e-intensity indeks, der følger samme struktur og logik som det globale indeks. Hovedkonklusionen er, at der er stor lighed mellem de danske regioner. Regioner Hovedstaden er dog mere e- intens end de fire andre regioner. (Se figur 6.) Med tilgængelig fastnetsbredbånd i hele landet består forskellene mellem regionale adgangsmuligheder primært af den tilgængelige hastighed. Højhastighedsdækningen er bedst i Sydjylland (en del af region Syddanmark) og i region Midtjylland, hvor andelen af husstande og virksomheder med adgang til 100 Mbit/s hastighed er dobbelt så høj som i Nordjylland. Denne regionale sammenligning skjuler dog, at der inden for regionerne kan være store forskelle på tilgængelighed, hvor især kommuner i udkantsdanmark typisk har lavere dækning af højhastighedsnetværk. Befolkningen og virksomheder i region Hovedstaden har på alle parametre, der definerer forbruger- og virksomhedsanvendelse, taget internettet mere til sig end andre steder i landet. Omtrent tre fjerdedele af regionens indbyggere mellem 16 og 74 købte varer online sidste år (vs. gennemsnittet for de fire andre regioner på 64 procent). 24 Et lignende mønster viser sig i forbindelse med de offentlige myndigheder og virksomheders anvendelse. Samlet viser BCG s e-intensity Index, at mens Danmark er særdeles langt fremme på de fleste områder, er der stadig punkter, hvor der kan og bør gøres noget. Virksomheder og især SMV er bør opfordres til at gribe de muligheder, som e-handel giver, og bør samtidig gøre sig klart, hvilket potentielt tab af konkurrenceevne det medfører, såfremt de ikke griber mulighederne. Der kan stadig gøres en indsats for at forbedre den underliggende infrastruktur, især i udkantskommuner, men generelt bør fokus for de offentlige investeringer i stigende grad være på at tilbyde indhold og tjenester online med fokus på at øge anvendelsen. 24. CEDI Figur 6. Trods ens e-intensity niveau på tværs af regioner fører hovedstaden Nordjylland Hovedstaden 150 Syddanmark 140 Midtjylland Midtjylland 138 Hovedstaden Sjælland 131 Syddanmark Sjælland Nordjylland 125 Kilder: CEDI; Danmarks Statistik; Bredbåndskortlægningen; BCG-analyse. Bemærk: Eftersom det regionale e-intensity indeks er udviklet i hvert enkelt land baseret på individuelle indekser, er det ikke muligt at sammenligne regionale e-intensitetsscorer på tværs af nationer. Danmark online 17

20 Katalysator for transformation I internettets tidlige år blev der talt om en ny sektor, og der var en generel opfattelse af, at der var opstået en ny økonomi bestående af dynamiske internetfirmaer, der eksisterede som en ny art i en virtuel verden adskilt fra de traditionelle sektorer. I dag er internettet ikke længere en separat sektor, men en integreret del af økonomien som helhed, og internettet er blevet en del af driften i næsten alle større firmaer samt de fleste SMV er. Det har også i betydelig grad ændret danskernes og danske virksomheders interaktion indbyrdes og interaktionen med de offentlige myndigheder og med hinanden. Internettets bidrag på 96 mia. kr. til dansk BNP i 2009 er derfor ikke kun et resultat af specialiserede internet-firmaer, men af en lang række store og små virksomheder i alle sektorer, hvis drift er blevet påvirket og/eller muliggjort af internettet f.eks. gennem mulighed for nye processer. (Se boks om Internetøkonomiens motorer. ) Internettet har transformeret samtlige sektorer, som det har berørt, og virksomhederne har draget fordel af fem grundlæggende løftestænger: Øget gennemsigtighed og dermed en reduktion i muligheden for, at nogle parter i forsyningskæden kan udnytte asymmetrisk information Disse elementer er i sig selv en signifikant drivkraft til forandring, og tilsammen har de gjort internettet til det mest transformative fænomen i årtier. Alle virksomheder har reageret individuelt i overensstemmelse med egne prioriteter og markedsvilkår, men det er kun meget få, som ikke er blevet berørt af internettet. Nogle danske virksomheder har oplevet, at deres markedsposition er blevet udfordret som følge af internettet. Og mange har taget konsekvensen af dette og tilpasset deres forretningsmodel til ændrede forbrugsvaner og dynamik i en online verden. Et eksempel på en virksomhed, der har gennemgået en markant omvæltning er Den Blå Avis, hvis annoncer oprindeligt udelukkende var tilgængelige i fysisk avisformat. I dag tiltrækker dba.dk mere end 1,1 millioner handlende hver måned, og er nu en del af ebays online handelsimperium. Den trykte avis eksisterer fortsat, men er overhalet af onlineversionen. Geografisk ekspansion af salg uden behov for fysiske butikker på nye markeder Profitabelt salg af produkter til små og før uprofitable - kundesegmenter Øget effektivitet og produktivitet grundet øget mulighed for automatisering og informationsudveksling på tværs af forsyningskæden Bedre mulighed for interaktivt samarbejde med kunder, leverandører og forretningspartnere I dette afsnit af rapporten ser vi på internettets transformering af sektorer og virksomheder med særlig fokus på banksektoren for privatkunder og SMV er og derefter på, hvordan den offentlige sektor er blevet og vil blive påvirket af internettet. Til slut undersøges kort internettets effekt på samfundet. Danskerne går i banken online og via mobilen Internettet har ikke kun transformeret individuelle virk- 18 The Boston Consulting Group

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Brasilien Markedsprofil 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Indhold Side Formål Nøgletal 3 VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE Fra værdiforskydning til et fair marked hvad har ændret sig? hvad betyder det? problemet løsningen Online-mellemled dominerer onlinemarkedet for kulturelt og kreativt indhold

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere