Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur"

Transkript

1 Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur Af: Jeppe Grau Thomsen, Søren Frederik Hansen, Jonas Bergenholz, Aske Breinholt & Laura Andrea Friis-Rasmussen 2. semesterprojekt 2013, gruppe. 18 Roskilde Universitet Vejleder: Jan Andersen

2 Titelblad Titel: Muligheder for en samarbejdende forbrug Gruppe: 18 Vejleder: Jan Andersen Dato: 05/06/2013 Forfattere: Laura Andrea Friis-Rasmussen, Jeppe Grau Thomsen, Aske Breinholt, Søren Frederik Hansen og Jonas Bergenholz Anslag i opgaven: inkl. mellemrum

3 Abstract We set out to investigate the idea of collaborative consumption and how it can be promoted to be more widely used in the Danish society. When people in Denmark buy products, whether it be for functional or aesthetic reasons, they tend to go to a supplier and buy what they need. Often though, these products will only be used on rare occasions and will be sitting idly somewhere for the majority of the time. Why then, do we not seek to consume in a more collaborative way, when it allows us to save money as well as spare the environment? To answer this, we studied several theories regarding collaborative services, sustainability and how the economy will be affected by a possible rise of collaborative consumption. In order to gain more knowledge, we interviewed three experts, each with expertise in different areas. Early in the process, we had been interested in investigating the potential of using the internet, as a platform, for promoting collaborative consumption. After doing some research, we found a website called Jepti.dk, that specializes in connecting people, making them able to rent private products from each other. We quickly found, that Jepti was having trouble in getting people to use their service, even though the website seemingly did a lot of things right. Through an analysis of the website we were able to suggest some ideas that could help make Jepti more successful. In conclusion, we found that both Jepti, as well as collaborative consumption in general, have a great potential to be widely used alternatives to the consuming culture that dominates in Denmark today.

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Arbejdsspørgsmål... 5 Motivation... 5 Dimensionsredegørelse... 6 Afgrænsning... 7 Metodiske og teoretiske overvejelser... 7 Opbygning... 8 Teori- og empiriindsamling... 9 Teorierne Argumentation for den valgte empiri Kvalitativ metode og semistruktureret interview Samarbejdende forbrugskultur Præsentation af Jepti Bæredygtighed Hvordan vil vi definere bæredygtighed i vores projekt? Hvordan kan man gøre økonomien mere bæredygtig? Hvordan kan man introducere en mere bæredygtig økonomi rent politisk? Delkonklussion Overforbrug Hvad medvirker til vores forbrugskultur og hvorfor? Hvorfor vælger vi at eje fremfor at dele? Delkonklusion Væsentlige parametre for en samarbejdende platform Hvad forstås ved samarbejdende platforme? Hvilke parametre er væsentlige at have for øje ved en samarbejdende forbrugskultur, og hvordan kan man forholde sig til disse ved planlægningen af en samarbejdende platform? Delkonklusion Internettets udvikling Det tidlige internet Hvordan endte internettet med den form det har i dag? Det moderne internet Hvordan har måden internettet bliver brugt på, ændret sig? Internettet i dag Hvordan er infrastrukturen på internettet i dag? Hvordan egner internettet sig som platform til udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur? Delkonklusion... 49! 1!

5 Analyse af Jepti Frihed og fleksibilitet Delkonklusion Menneske-ting-relation Delkonklusion Tillid og sikkerhed Delkonklusion Social adfærd og kommunikation Delkonklusion Diskussion af hvilke udfordringer Jepti og en samarbejdende forbrugskultur står over for Sociale udfordringer Jeptis effekt på økonomien og bæredygtighed Befolkningens incitamenter til at vælge bæredygtige løsninger Konklusion Perspektivering Literaturliste... 76!!!!!! 2!

6 Indledning De fleste danskere vil formentlig kunne genkende følelsen af at eje et produkt, der sjældent bliver brugt. Produktet kan have været dyrt at anskaffe taget i betragtning af, hvor sjældent det bliver anvendt, og derfor kan man sidde med en ærgerlig følelse. Vi deles om bl.a. fodboldbaner, parker, indkøbsvogne - hvorfor er vi så ikke samarbejdende, når det kommer til forbrug? Hvorfor fortsætter vi i det samme spor, hvor alle køber nyt på trods af, at genboen, man aldrig har snakket med, er i besiddelse af præcis den genstand, man står og mangler? Kan der findes et svar på dette, og hvad er mulighederne for en kultur der baseres på samarbejde? Problemfelt Menneskers traditionelle måde at anskaffe sig fysiske genstande på, er at sikre sig ejerskab igennem køb. Drivkræfterne bag denne traditionelle forbrugskultur, der gennem mere end 100 år har udviklet sig, er individualiseringen, øget velstand og industrialiseringen (Mogensen & Bøttger-Rasmussen 2013). Disse drivkræfter er nødvendige at opretholde, hvis vores samfund skal fungere med vores nuværende samfundsstruktur. Dog er der en lang række problematikker forbundet med denne struktur, da man i 80 erne fik øjnene op for jordens sårbarhed. Begrebet bæredygtighed blev introduceret, og siden da har der været en stigende bevidsthed omkring miljø- og ressourceproblemer, herunder at de fossile ressourcer vil slippe op indenfor en overskuelig årrække. Med den traditionelle forbrugskultur, er der en række sociale dimensioner forbundet. Er den nuværende tanke bag den gængse økonomiske model stadig den mest hensigtsmæssige, hvis vi medregner de konsekvenser, der er ved måden, vi forbruger på? I takt med at tiderne skifter, ændrer moder og tendenser sig samtidigt, og mange mennesker i den vestlige verden stræber efter at have de nyeste produkter for at opnå social anerkendelse. Producenterne gør alt, hvad de kan for at sælge produkter og skabe nye behov til forbrugerne, bl.a. gennem reklamer og promovering. Dette gør at forbrugerne ofte udskifter produkter, uden at have udnyttet det fuldt ud. Eksempelvis bruges en boremaskine i gennemsnit 15 minutter i hele dens levetid (TED, 2010). Dette paradoks, altså bevidstheden om klodens sårbarhed kontra samfundets drivkræfter, der indebærer lav ressourceudnyttelse, udgør realiteten af den overordnede problemstilling. Hvis der ikke bliver gjort en indsats for en omstilling af den nuværende samfundsmodel, risikerer vi på sigt! 3!

7 at stå uden tilstrækkelige ressourcer. Ønsket er derimod, at vi foretager ændringer i måden, vi lever og forbruger på, så ressourceeffektiviteten vil blive styrket. Vi har derfor tænkt os at udarbejde dette projekt, hvor vi undersøger en alternativ forbrugskultur, der netop har potentiale til at styrke ressourceeffektiviteten. Denne alternative forbrugskultur bliver oprindeligt kaldt collaborative consumption, men vi vil dog benytte os af den danske oversættelse, samarbejdende forbrugskultur. Her handler det om at sikre sig adgang til produkter og tjenester, så man ikke nødvendigvis har behov for at eje, men anser det at leje som et fordelagtigt alternativ. Formålet med en samarbejdende forbrugskultur er overordnet set, at udnytte de produkter vi har i stedet for at anskaffe os nye og derved styrke ressourceeffektiviteten. Derfor har vi, med ønsket om at udbrede en samarbejdende forbrugskultur, valgt at formulere projektets problemformulering som følger: Problemformulering Hvordan kan man udbrede en samarbejdende forbrugskultur i det danske samfund vha. en platform, og hvorledes kan denne kultur bidrage til et mere bæredygtigt samfund? Vi vil i dette projekt undersøge, hvilke muligheder der er for at udbrede en samarbejdende forbrugskultur, og hvilke parametre der kan understøtte en udbredelse. Først vil vi, for at understrege problemstillingen der ligger til grund for en samarbejdende forbrugskultur, undersøge, hvordan bæredygtighed skal forstås, og hvordan overordnet planlægning kan styrke bæredygtighed, herunder økonomisk politik. I forbindelse med udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur vil vores fokus være rettet mod internettet som en såkaldt samarbejdende platform, der kan fungere som et kommunikationsredskab mellem parterne, hvilket er essentielt for en samarbejdende forbrugskultur. Vi vil derudover undersøge, hvilke elementer der understøtter vores nuværende forbrugskultur og i forlængelse heraf se på, hvilke parametre der skal ændres i forbindelse med en samarbejdende forbrugskultur og samtidigt hvilke nye parametre, der skal understøttes. Vi har udvalgt disse fire væsentlige parametre at arbejde ud fra: - Frihed og fleksibilitet - Menneske-ting-relation - Tillid og sikkerhed - Social adfærd og kommunikation! 4!

8 Disse fire parametre vil, efter en uddybende præsentation, blive benyttet som struktur i en analyse af den danske virksomhed Jepti. Jepti er et koncept, der som hjemmeside fungerer som en platform, der understøtter mulighederne for at udleje og leje produkter fra private til private. Jepti er selv inspireret af tanken om en samarbejdende forbrugskultur, hvorfor netop denne bevægelse er oplagt for os at tage udgangspunkt i. Formålet med analysen vil være at undersøge, hvordan Jepti vælger at bygge deres koncept op, og hvordan dette stemmer overens med de væsentlige parametre for til sidst at komme med vores egne bud på hvilke forbedringer, Jepti kunne foretage sig. Dette vil til sidst ende ud i en diskussion omkring, hvorvidt en samarbejdende forbrugskultur er en bæredygtig tendens i samfundet og om denne kultur, eksemplificeret ved Jepti, overhovedet har muligheder for at få en betydelig dominans. Arbejdsspørgsmål Vi har udvalgt en række arbejdsspørgsmål, der omfavner projektets væsentlige berøringspunkter, som senere vil lægge op til en fyldestgørende analyse og diskussion. Vores arbejdsspørgsmål lyder som følger: - Hvordan vil vi definere bæredygtighed i vores projekt? - Hvordan kan økonomien gøres mere bæredygtig? - Hvordan kan man introducere en mere bæredygtig økonomi rent politisk? - Hvad medvirker til vores forbrugskultur og hvorfor? - Hvorfor vælger vi at eje fremfor at dele? - Hvad forstås ved samarbejdende platforme? - Hvilke parametre er væsentlige at have for øje ved en samarbejdende forbrugskultur, og hvordan kan man forholde sig til disse ved planlægningen af en samarbejdende platform? - Hvordan egner internettet sig som platform til udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur? Motivation Motivationen til at udarbejde projektet kommer af, at vi alle er optaget af bæredygtighedstanken og synes på mange måder ikke, at den nuværende forbrugskultur er bæredygtig. Vi overvejede tanken! 5!

9 om, det at leje og dele, ikke kun af venner og bekendte, men også af fremmede, kunne være en løsning på dette. Denne ide udsprang sig også af en artikel i Politiken, hvor der bliver fortalt, at miljøminister Ida Auken tror, at vi i fremtiden vil låne mere af hinanden fremfor at købe alting selv (Ritzau, 2013). Tanken var ligeledes, at det føltes som spildte penge at betale den fulde nypris, for eksempelvis en boremaskine, hvorefter den kun bliver brugt meget sjældent. Vi opdagede hurtigt termen collaborative consumption, eller på dansk samarbejdende forbrugskultur, og syntes, det ville være spændende at se på denne alternative forbrugskultur og de dynamikker der gælder, når folk skal dele ting. Vi ville kigge på i hvilket omfang, det ville være muligt at indføre en samarbejdende forbrugskultur i det danske samfund, hvilke konsekvenser en sådan kultur ville have for vores økonomiske system, og kunne det evt. blive en integreret del af måden, vi forbruger og samarbejder på og derved forbruge mere bæredygtigt. Dimensionsredegørelse Til projektopgaven på 2. semester, lyder semesterbindingen på inddragelse af kurset Teknologiske Systemer og Artefakter, samt enten Subjektivitet, Teknologi og Samfund eller Design og Konstruktion. I vores projekt bliver kravet om inddragelse af Teknologiske Systemer og Artefakter indfriet igennem en teknisk analyse af internettet og en gennemgang af Jepti. Denne analyse gennemgår internettets opbygning og udvikling fra at være et lille lukket netværk til at være noget nær en sekundær virkelighed, hvor mennesker befinder sig i en stor del af deres hverdag. Udviklingen i tilliden og måden individer har taget teknologien til sig og oprettet en digital identitet, bliver også illustreret mhp. at kunne analysere, hvor stort potentiale der er i internettet som platform for en samarbejdende forbrugskultur. Subjektivitet, Teknologi og Samfund anvendes som den anden dimension. Dimensionen inddrages i projektarbejdet da vi arbejder med samfund, og forskellige teknologiers indflydelse på samfundet og forholdet mellem subjekt og samfund. Subjektet kan have et ønske om at leve mere bæredygtigt, og hvordan er det så muligt inden for de samfundsfastsatte rammer, og hvordan påvirker det samfundet i en anden retning, når et eller flere subjekter ønsker, at vi lever på en anden måde f.eks. i tråd med en samarbejdende forbrugskultur.! 6!

10 Der er ligeledes et krav om en audio/visuel præsentation. Vi har valgt at udarbejde en visuel præsentation i form af en plakat. Formålet med plakaten er, at præsentere projektets overordnede problemer, kapitler og diskussioner. Vi håber, det vil gøre folk interesserede i at læse resten af rapporten. Udkastet til plakaten er vedhæftet som Bilag 1. Afgrænsning Vi arbejder med udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur i det danske samfund med fokus på ressourceeffektivitet. Vi vælger internettet som udbredelsesplatformen. Vi har valgt at koncentrere os om Jepti, fordi det er det bedste bud på en platform på internettet, der forsøger at udbrede samarbejdende forbrug i Danmark, da Jepti ikke er specificeret på f.eks. delebiler, lejligheder, men faktisk er en hjemmeside, hvor der er mulighed for at dele alle slags produkter og genstande. Vi vil se, hvorvidt en samarbejdende forbrugskultur kan fungere med den økonomipolitik, Danmark benytter, men vi vil ikke gå i dybden med den nuværende økonomiske struktur. Vi arbejder ikke med en samarbejdende forbrugskulturs betydning for økonomien i detaljer men forsøger at ridse op hvilke faktorer, der bliver påvirket, hvis ressourceudnyttelsen stiger, og forbruget falder. Dette har vi fravalgt, da området er meget omfattende, og en fyldestgørende gennemgang heraf ville nemt kunne kræve et projekt for sig. Dette har vi fravalgt på grund af tidsmangel samt relevans for vores fokusområde, som er at se på udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur ved hjælp af Jepti.! 7!

11 Metodiske og teoretiske overvejelser Dette kapitel vil forklare opbygningen af rapporten, gennemgå de teorier, der er blevet benyttet i de følgende teoriafsnit og præsentere personerne, vi har benyttet i vores indsamling af empiri. Opbygning Indledning Dette kapitel er struktureret med en indledning til rapporten, et problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål, motivation, dimensionsredegørelse og afgrænsning. Igennem denne struktur, skulle læseren gerne få en god forståelse for det indhold, der følger ved videre læsning af rapporten samt få et indtryk af, hvorfor emnet er blevet valgt, hvordan semesterbindingen bliver opfyldt, og hvilken emner vi vil afgrænse os fra. Teori Projektets teorikapitel er delt op i fire afsnit, Bæredygtighed, Overforbrug, Væsentlige parametre for en samarbejdende platform og Internettets udvikling, der alle er bygget op om selvstændige arbejdsspørgsmål og hver især afrundes med en delkonklusion. Arbejdsspørgsmålene fokuserer på de emner, som er nødvendige at behandle for at kunne besvare rapportens problemformulering. Delkonklusionerne inddrages i analysen, som redskaber til at komme med løsningsforslag til udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur, med henblik på den udvalgte case, Jepti. Analyse Analysekapitlet vil benytte teorien, der er blevet gennemgået i det foregående kapitel mph., at kunne analysere vores valgte case Jepti og komme med forslag til hvad, der kan højne sandsynligheden for udbredelse af konceptet bag denne. Analysen af Jepti er opbygget af parametre, der indeholder teorien fra afsnittene Overforbrug, Væsentlige parametre for en samarbejdende platform, Internettets udvikling og hedder følgende: Frihed og! 8!

12 fleksibilitet, Menneske-ting-relation, Tillid og sikkerhed samt Social adfærd og kommunikation. Disse parametre er taget fra afsnittet Væsentlige parametre for en samarbejdende platform og bliver gennemgået og forklaret heri. Hvert parameter vil i analysen blive afsluttet med en delkonklusion der bliver benyttet senere i både diskussions- og konklusionskapitlerne. Diskussion Diskussionen vil tage højde for alt det stof, der er gennemgået i rapporten mhp. at koble det økonomiske aspekt sammen med resten af teorien. Diskussionen vil dog hovedsageligt omhandle teorien fra afsnittet Bæredygtighed, da teorien fra de andre afsnit bliver gennemgået i analysen af Jepti. Konklusion Konklusionen opsummerer de resultater, gruppen har opnået i arbejdet med rapporten og opstiller de løsningsforslag, der er blevet gennemgået i analyse- og diskussionskapitlet. Perspektivering I perspektiveringen vil der blive kigget på det bredere perspektiv bag en samarbejdende forbrugskultur, og herudover vil der blive set på hvilke muligheder, der kunne være for en udbredelse i resten af verden, og om den vil bidrage med at øge den generelle bæredygtighed internationalt. Teori- og empiriindsamling For at indsamle den nødvendige information til at sikre besvarelse af vores problemformulering, har vi benyttet os af forskellige arbejdsteknikker. Vi har hentet informationer om vores emne, der endeligt skal analyseres, diskuteres og vurderes. Herunder er der foretaget litteratursøgning og læsning af rapporter og videnskabelige artikler samt TEDtalks. For at supplere den viden vi har indsamlet gennem litteratur, har vi foretaget en række interviews af fagpersoner for at få mulighed! 9!

13 for at stille vores egne spørgsmål. Alt dette giver et nuanceret billede af vores problemfelt, som ikke lader sig begrænse til et enkelt område men derimod er komplekst. Teorierne Vi har udvalgt forskellige teorier, med det henblik at kunne besvare de forskellige problematikker som problemformuleringen indebærer og som begrænser sig til projektets afgrænsning. Vi har altså, som tidligere nævnt, delt teoriafsnittet op i følgende afsnit, som gør brug af forskellige teoretikere, og valget af disse vil blive uddybet herunder. Bæredygtighed Dette kapitel har til hensigt at uddybe problemstillingen præsenteret i problemfeltet, som vil danne baggrunden for resten af projektet. Vi har også brug for at tilegne os en viden om de økonomiske og bæredygtige teorier for at få et bud på hvorledes ressourceeffektivitet kan bane vejen for et mere bæredygtigt samfund. Her har vi brugt Herman Daly, Anders Chr. Hansen, Dale Jamieson, Klaus Æ. Mogensen og Inge Røpke. Inge Røpkes artikel Forbrug er benzin til vækstmotoren fra bogen Modvækst har vi anvendt, fordi hun forsker i mulighederne for en udskiftning af vækstmotoren, og det er det, vi undersøger, om en samarbejdende forbrugskultur kan bidrage med. Herman Daly har vi anvendt, da han giver et konkret forslag til, hvad problemet er med den nuværende økonomiske model i bogen Nødvendighedens Økonomi. Han giver konkrete eksempler og kommer med løsningsforslag, der kan bidrage til at gøre økonomien mere bæredygtig, og det er et af vores fokusområder i projektet. Dale Jamieson kommer med et perspektiv på forskellige typer af bæredygtighed, og anvendes til at komme med eksempler på, at man også skal være kritisk overfor bæredygtighed. Dette er relevant, da vi ønsker at undersøge, i hvor høj grad en samarbejdende forbrugskultur er bæredygtig. Anders Chr. Hansen anvender vi, fordi vi gerne vil have et perspektiv fra en økonom. Han bidrager med et andet perspektiv på vores teori, som vi bruger til diskussionen.! 10!

14 Klaus Æ. Mogensen bliver anvendt, da han forsker i fremtiden og forbrugstrends. Han kommer med input til vores teori om, hvad man kan gøre i fremtiden i forhold til forbrug, for at gøre samfundet mere bæredygtigt. Han præciserer, hvordan det kan udføres i praksis, bl.a. ved at sige, hvad teknologien giver af muligheder, og hvad de nyeste trends på området er. I afsnittet om bæredygtighed arbejder vi med følgende arbejdsspørgsmål: - Hvordan vil vi definere bæredygtighed i vores projekt? - Hvordan kan økonomien gøres mere bæredygtig? - Hvordan kan man introducere en mere bæredygtig økonomi rent politisk? Overforbrug Dette afsnit har til formål at finde ud af mulige årsager til overforbrug. Både hvorledes individets adfærd medvirker, men også hvordan de økonomiske kræfter kan påvirkes. Måden på at klarlægge dette, har vi også valgt at inddrage Klaus Æ. Mogensen, bl.a. med hans medvirken i tv-magasinet Magasinet Penge, samt anden litteratur fra bogen Modvækst, hvori der specielt er fokus på Inge Røpkes artikel, Forbrug er benzin til vækstmotoren, og Toke Haunstrup Christensens artikel Vækst og hverdagsliv. Derudover bliver bogen Materialitet af Mikkel Bille og Tim Flohr Sørensen også taget i brug. Alle disse reflekterer over de nuværende strukturer og tendenser i samfundet, og derigennem bl.a. ser på drivkrafterne til overforbrug. Ydermere bliver der inddraget litteratur om reklamer, da vi også mener, at det kan være medvirken til det høje forbrug. Klaus Æ. Mogensen er som sagt fremtidsforsker fra instituttet for fremtidsforskning. Han forsker i forbrugstrends og er derfor bekendt med overforbrug. Christensens og Røpkes artikler omhandler også, hvilke faktorer der medfører til et overforbrug. Dette supplerer Mogensens syn og giver samtidigt flere nuancer til problemet.! 11!

15 Bogen Materialitet er brugt for at kende til visse begreber, der vedrører menneskelig adfærd, som fører til overforbrug, hvilket også understøtter og sætter begreber på inddragelsen omkring hvad, der er baggrunden for overforbrug. Afsnittet, der har til formål at kende til årsagerne til det høje forbrug, bliver besvaret med arbejdsspørgsmålene: - Hvad medvirker til vores forbrugskultur og hvorfor? - Hvorfor vælger vi at eje fremfor at dele? Væsentlige parametre for en samarbejdende platform I følgende afsnit inddrages bogen af professor i industriel design, Ezio Manzini og medforfatter Jegou Francois, Collaborative Services, Social Innovation and Design for Sustainability fra 2008, som består af en række essays, udarbejdet over to år af en række design-studier i Europa. Denne bog kommer med forslag til, hvorledes en samarbejdende platform kan effektiviseres. Disse forslag vil vi placere i en sammenhæng med en samarbejdende forbrugskultur. Herudover inddrages ligeledes fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, som har en stor viden indenfor lejefænomenet, hvilket er relevant for projektet, idet vi ser lejeordninger af forbrugsgenstande, som en måde at forbedre ressourceeffektiviteten på. Vi vil løbende diskutere og komme med egne refleksioner omkring, hvad der er væsentligt at have for øje, når man ønsker at udbrede en samarbejdende forbrugskultur. Denne teoretiske viden vil danne et grundlag forud for analysen af Jepti. I dette afsnit vil følgende arbejdsspørgsmål blive besvaret: - Hvad forstås ved samarbejdende platforme? - Hvilke parametre er væsentlige at have for øje ved en samarbejdende forbrugskultur, og hvordan kan man forholde sig til disse ved planlægningen af en samarbejdende platform?! 12!

16 Internettets udvikling Afsnittet om internettets udvikling benytter sig ikke af deciderede teorier men baserer på referencer fra hjemmesider, bøger, statistikker og forskning om, hvordan internettet benyttes. Valg af referencer bygger på et ønske om at opnå en god forståelse for, hvordan internettet har udviklet sig, og hvor det er i dag, så det er muligt at se, hvorvidt internettet er en god platform for udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur, herunder særligt Jepti. Afsnittet vil benytte følgende overordnede arbejdsspørgsmål. - Hvordan egner internettet sig som platform til udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur? Argumentation for den valgte empiri I rapporten foretager vi tre semistrukturerede interviews med forskere og initiativtager, der hver især besidder viden indenfor de eksisterende arbejdsspørgsmål. Den eksisterende empiri bruges i det omfang, det er i stand til at besvare arbejdsspørgsmålene. Valget af forskere afhænger derfor primært af mangel på uddybninger i den eksisterende empiri, som vi ønsker udpenslet i et interview. Kvalitativ metode og semistruktureret interview Vi gør brug af kvalitativ metode som vægter beskrivelse og forståelser af socio-kulturelle fortolkningsskemaer, relationer og identitetsdannelse, ofte uden at tilsigte generelle teorier. Kvalitativ metode søger efter konstruktionen af idealtyper, som er modeller der kan forklare fænomener man fortolker og iagttager. Der kan også udvælges cases, der giver gode eller kritiske eksempler for at eksemplificere en generel pointe. Den kvalitative metodes indsamlede data kan altså ikke måles og vejes men derimod belyse forskellige sider af samme sag. Det har her været vigtigt for os at finde frem til personer med en viden indenfor problemformulerings forskellige aspekter, herunder de økonomi- og miljømæssige, samt de socio-kulturelle problemer som en samarbejdende forbrugskultur står overfor. Vi har derfor valgt at gøre brug af semistrukturerede interviews, idet denne form for interviews giver den interviewede plads til at udfolde sig indenfor rammen. Det har her været nødvendigt for os at! 13!

17 udforme en interviewguide, som kun indeholder vejledende spørgsmål og som tager udgangspunkt i problemstillingen. Det semistrukturerede interview kan karakteriseres ved følgende; Semistrukturerede interview gennemføres på baggrund af en ramme af spørgsmål, hvor der er plads til at følge op med enkelte spørgsmål for at få svarene uddybet. (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse of Forskning, 2013) Denne interviewform muliggør således en nuanceret dialog mellem intervieweren og den interviewede idet spørgsmålenes rækkefølge ikke er bestemt på forhånd. Der er altså tale om en samtale, hvor intervieweren har frihed til at gå i dybden med særlige spørgsmål undervejs, hvis behovet opstår. Sagt på en anden måde, hvis et spørgsmål ikke besvares tilfredsstillende, har intervieweren mulighed for at gå yderligere i dybden med det, ved hjælp af dertil fortolkende spørgsmål. Vi har foretaget tre semistrukturerede interviews af Jesper Wacherhausen, Klaus Æ. Mogensen og Anders Christian Hansen, og argumentationerne for, hvorfor de er udvalgt, er beskrevet tidligere i gennemgangen af teoriafsnittene. Interview med Klaus Æ. Mogensen forefindes på CD og har navnet Interview med Klaus Æ, mogensen.m4a Interview med Anders Christian Hansen forefindes på CD og har navnet Interview med Anders Chr. Hansen.m4a Interview med Jesper L. Wacherhausen forefindes som Bilag 2! 14!

18 Samarbejdende forbrugskultur Samarbejdende forbrugskultur er, som tidligere nævnt, en oversættelse af det engelske begreb, collaborative consumption, som går ud på at være fælles om at forbruge. Samarbejdende forbrugskulturer er en modreaktion på den dominerende såkaldte hyper-consumption, hvor alle og enhver ejer sine genstande og tilsammen skaber en ressourceoverflod (TED, 2010). Måden at være fælles om forbruget på, er ikke bestemt. Det kan ske ved traditionelt at dele, låne, handle, leje eller i form af en byttehandel. Disse forskellige måder at være fælles om forbruget på, er måden vi anskuer en samarbejdende forbrugskultur i dette projekt. Samarbejdende forbrugskulturer springer ud af 4 væsentlige faktorer:, a renewed belief in the importance of social networks, a torrent peer-to-peer social networks and real-time technologies, pressing unresolved environmental concerns, a global recession that has fundementally shocked consumer behaviours. (ibidem) Disse fire faktorer er drivkraften for ideen om en samarbejdende forbrugskultur. Ovenpå den globale økonomiske krise, har vi fået færre penge mellem hænderne, og der er derfor behov for at spare. Dette er et incitament for at deles om tingene, da man derved vil spare på sit forbrug. Samtidigt har internettet og mange nyere teknologier, eksempelvis smartphones, gjort det lettere at samarbejde end førhen: we now live in a connected age, where we can locate anyone, anytime, in real-time (TED, 2010). Internettet gør det også muligt for folk at handle/dele indbyrdes ofte kaldet peer-to-peer revolutionen (ibidem). Derudover er der en stigende bekymring for miljøpåvirkningerne, som også er en del af denne bevægelse. Der findes mange eksempler på samarbejdende forbrugskulturer. Overordnet set kan de deles op i 3 typer:, Redistribution markets: at flytte en ting fra et sted, hvor der ikke er brug for den, til et sted, hvor der er brug for den (f.eks. ebay, Dba), Collaborative lifestyles: deling og bytte af ressourcer og aktiver som mad, plads, færdigheder og penge (f.eks. Couchsurfing, Airbnb)., Product service systems: handler om udførelsen/funktionen genstanden giver, og ikke at man nødvendigvis behøver at eje genstanden. (ibidem)! 15!

19 I denne opgave vil vi arbejde ud fra tanken om at udbrede alle tre former, da vi ser dem som sammenhængende og overlappende. Vi vil arbejde med en samarbejdende forbrugskultur der er fokuseret på, adgang fremfor ejerskab, samtidigt med at man flytter genstande fra steder, hvor de ikke bliver brugt, til steder hvor der er brug for dem. Men også at man f.eks. formår at udnytte et ubrugt sommerhus. Formålet er altså at effektivisere udnyttelsen af ressourcer; genstande som folk har brug for, men man ikke altid bruger.! 16!

20 Præsentation af Jepti Som beskrevet i vores problemformulering og afgrænsning, vil vi tage udgangspunkt i det danske marked, når vi skal forsøge at analysere mulighederne for udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur. Med baggrund i dette, har vi udvalgt hjemmesiden Jepti, der på mange måder ligner det mest kvalificerede bud på en internetplatform, der har potentiale til at fremme en samarbejdende forbrugskultur på det danske privat-til-privat marked. Jepti blev startet af Jesper L. Wacherhausen og Jens Johansen, der begge er idémænd og udviklerne bag konceptet. Igennem vores interview med Wacherhausen, fortæller han at idéen udspringer fra et ideologisk synspunk; et ønske om at være med til at gøre en forskel, omend lille, i den verden hans børn i fremtiden skal leve i 1. Både Wacherhausen og Johansen har mange års erfaring som forretningsmænd, hvor de tidligere har arbejdet med markedsføring. Jepti tilbyder en service, der gør det muligt for private at sætte deres ejendele til udlejning over Jepti.dk. Tanken er dermed, at ejendele man typisk har til at ligge uden at blive brugt i længere perioder, bliver sat til rådighed for en person, som har brug for netop denne genstand og ikke selv ejer den. Ved denne form for udlejning er der fordele for både lejer og udlejer, da lejer slipper for at betale nypris for et givent produkt han evt. kun skal bruge en enkelt gang, og udlejer får mulighed for at tjene lidt penge på det stykke værktøj, han f.eks. har liggende i garagen, og alligevel ikke skal bruge foreløbig. Måden, som funktionen på jepti.dk er bygget op om, er udbredt fra andre internetsider. Besøgende opretter en bruger med deres informationer såsom navn, adresse osv., hvorefter de kan komme i kontakt med andre brugere eller tilbyde et produkt eller en service, som de derefter afventer henvendelse på. Andre hjemmesider, der benytter denne model, er bl.a. gomore.dk, hvor brugere kan søge opslag fra andre, der har planlagt en tur fra f.eks. København til Aarhus. Hjemmesiden gør det derefter muligt at kontakte personen, så de to parter kan aftale at følges og dele transportomkostningerne. Den nok mest kendte hjemmeside i Danmark, der sætter private i forbindelse med hinanden, når det kommer til handel af produkter, er dba.dk. Modellen, Jepti benytter, er derfor ikke unik, men skiller sig ud ved, at det handler om leje og udleje frem for køb. Hvilket giver en række problematikker der er specifikke for Jepti som f.eks. at skabe sikkerhed og tryghed. Jepti forsøger at komme problemstillingerne til livs igennem en række tiltag som standardkontrakter, forsikring etc. Disse tiltag vil blive gennemgået i kapitlet Analyse af Jepti.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 Se Bilag 2 Interview med Jesper Wacherhausen! 17!

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Indkøbsturen. Beslutningsprocessens digitale processer

Indkøbsturen. Beslutningsprocessens digitale processer Indkøbsturen Mortens bemærkninger med lidt om købsroller Beslutningsprocessens digitale processer Fysiske aktører påvirker via digitale agenter Bannere, URL, nyhedsgrupper, e- Need identification (Recognition)

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED TÆNK! BUDGETHOTELLET NU MOODBOARD...forsøger at imitere en følelse af hjemlighed, ved at genskabe en miniudgave af gæsternes hjem med discountprodukter. GRUPPENS MÅL...at understrege at man befinder sig

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere