Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur"

Transkript

1 Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur Af: Jeppe Grau Thomsen, Søren Frederik Hansen, Jonas Bergenholz, Aske Breinholt & Laura Andrea Friis-Rasmussen 2. semesterprojekt 2013, gruppe. 18 Roskilde Universitet Vejleder: Jan Andersen

2 Titelblad Titel: Muligheder for en samarbejdende forbrug Gruppe: 18 Vejleder: Jan Andersen Dato: 05/06/2013 Forfattere: Laura Andrea Friis-Rasmussen, Jeppe Grau Thomsen, Aske Breinholt, Søren Frederik Hansen og Jonas Bergenholz Anslag i opgaven: inkl. mellemrum

3 Abstract We set out to investigate the idea of collaborative consumption and how it can be promoted to be more widely used in the Danish society. When people in Denmark buy products, whether it be for functional or aesthetic reasons, they tend to go to a supplier and buy what they need. Often though, these products will only be used on rare occasions and will be sitting idly somewhere for the majority of the time. Why then, do we not seek to consume in a more collaborative way, when it allows us to save money as well as spare the environment? To answer this, we studied several theories regarding collaborative services, sustainability and how the economy will be affected by a possible rise of collaborative consumption. In order to gain more knowledge, we interviewed three experts, each with expertise in different areas. Early in the process, we had been interested in investigating the potential of using the internet, as a platform, for promoting collaborative consumption. After doing some research, we found a website called Jepti.dk, that specializes in connecting people, making them able to rent private products from each other. We quickly found, that Jepti was having trouble in getting people to use their service, even though the website seemingly did a lot of things right. Through an analysis of the website we were able to suggest some ideas that could help make Jepti more successful. In conclusion, we found that both Jepti, as well as collaborative consumption in general, have a great potential to be widely used alternatives to the consuming culture that dominates in Denmark today.

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Arbejdsspørgsmål... 5 Motivation... 5 Dimensionsredegørelse... 6 Afgrænsning... 7 Metodiske og teoretiske overvejelser... 7 Opbygning... 8 Teori- og empiriindsamling... 9 Teorierne Argumentation for den valgte empiri Kvalitativ metode og semistruktureret interview Samarbejdende forbrugskultur Præsentation af Jepti Bæredygtighed Hvordan vil vi definere bæredygtighed i vores projekt? Hvordan kan man gøre økonomien mere bæredygtig? Hvordan kan man introducere en mere bæredygtig økonomi rent politisk? Delkonklussion Overforbrug Hvad medvirker til vores forbrugskultur og hvorfor? Hvorfor vælger vi at eje fremfor at dele? Delkonklusion Væsentlige parametre for en samarbejdende platform Hvad forstås ved samarbejdende platforme? Hvilke parametre er væsentlige at have for øje ved en samarbejdende forbrugskultur, og hvordan kan man forholde sig til disse ved planlægningen af en samarbejdende platform? Delkonklusion Internettets udvikling Det tidlige internet Hvordan endte internettet med den form det har i dag? Det moderne internet Hvordan har måden internettet bliver brugt på, ændret sig? Internettet i dag Hvordan er infrastrukturen på internettet i dag? Hvordan egner internettet sig som platform til udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur? Delkonklusion... 49! 1!

5 Analyse af Jepti Frihed og fleksibilitet Delkonklusion Menneske-ting-relation Delkonklusion Tillid og sikkerhed Delkonklusion Social adfærd og kommunikation Delkonklusion Diskussion af hvilke udfordringer Jepti og en samarbejdende forbrugskultur står over for Sociale udfordringer Jeptis effekt på økonomien og bæredygtighed Befolkningens incitamenter til at vælge bæredygtige løsninger Konklusion Perspektivering Literaturliste... 76!!!!!! 2!

6 Indledning De fleste danskere vil formentlig kunne genkende følelsen af at eje et produkt, der sjældent bliver brugt. Produktet kan have været dyrt at anskaffe taget i betragtning af, hvor sjældent det bliver anvendt, og derfor kan man sidde med en ærgerlig følelse. Vi deles om bl.a. fodboldbaner, parker, indkøbsvogne - hvorfor er vi så ikke samarbejdende, når det kommer til forbrug? Hvorfor fortsætter vi i det samme spor, hvor alle køber nyt på trods af, at genboen, man aldrig har snakket med, er i besiddelse af præcis den genstand, man står og mangler? Kan der findes et svar på dette, og hvad er mulighederne for en kultur der baseres på samarbejde? Problemfelt Menneskers traditionelle måde at anskaffe sig fysiske genstande på, er at sikre sig ejerskab igennem køb. Drivkræfterne bag denne traditionelle forbrugskultur, der gennem mere end 100 år har udviklet sig, er individualiseringen, øget velstand og industrialiseringen (Mogensen & Bøttger-Rasmussen 2013). Disse drivkræfter er nødvendige at opretholde, hvis vores samfund skal fungere med vores nuværende samfundsstruktur. Dog er der en lang række problematikker forbundet med denne struktur, da man i 80 erne fik øjnene op for jordens sårbarhed. Begrebet bæredygtighed blev introduceret, og siden da har der været en stigende bevidsthed omkring miljø- og ressourceproblemer, herunder at de fossile ressourcer vil slippe op indenfor en overskuelig årrække. Med den traditionelle forbrugskultur, er der en række sociale dimensioner forbundet. Er den nuværende tanke bag den gængse økonomiske model stadig den mest hensigtsmæssige, hvis vi medregner de konsekvenser, der er ved måden, vi forbruger på? I takt med at tiderne skifter, ændrer moder og tendenser sig samtidigt, og mange mennesker i den vestlige verden stræber efter at have de nyeste produkter for at opnå social anerkendelse. Producenterne gør alt, hvad de kan for at sælge produkter og skabe nye behov til forbrugerne, bl.a. gennem reklamer og promovering. Dette gør at forbrugerne ofte udskifter produkter, uden at have udnyttet det fuldt ud. Eksempelvis bruges en boremaskine i gennemsnit 15 minutter i hele dens levetid (TED, 2010). Dette paradoks, altså bevidstheden om klodens sårbarhed kontra samfundets drivkræfter, der indebærer lav ressourceudnyttelse, udgør realiteten af den overordnede problemstilling. Hvis der ikke bliver gjort en indsats for en omstilling af den nuværende samfundsmodel, risikerer vi på sigt! 3!

7 at stå uden tilstrækkelige ressourcer. Ønsket er derimod, at vi foretager ændringer i måden, vi lever og forbruger på, så ressourceeffektiviteten vil blive styrket. Vi har derfor tænkt os at udarbejde dette projekt, hvor vi undersøger en alternativ forbrugskultur, der netop har potentiale til at styrke ressourceeffektiviteten. Denne alternative forbrugskultur bliver oprindeligt kaldt collaborative consumption, men vi vil dog benytte os af den danske oversættelse, samarbejdende forbrugskultur. Her handler det om at sikre sig adgang til produkter og tjenester, så man ikke nødvendigvis har behov for at eje, men anser det at leje som et fordelagtigt alternativ. Formålet med en samarbejdende forbrugskultur er overordnet set, at udnytte de produkter vi har i stedet for at anskaffe os nye og derved styrke ressourceeffektiviteten. Derfor har vi, med ønsket om at udbrede en samarbejdende forbrugskultur, valgt at formulere projektets problemformulering som følger: Problemformulering Hvordan kan man udbrede en samarbejdende forbrugskultur i det danske samfund vha. en platform, og hvorledes kan denne kultur bidrage til et mere bæredygtigt samfund? Vi vil i dette projekt undersøge, hvilke muligheder der er for at udbrede en samarbejdende forbrugskultur, og hvilke parametre der kan understøtte en udbredelse. Først vil vi, for at understrege problemstillingen der ligger til grund for en samarbejdende forbrugskultur, undersøge, hvordan bæredygtighed skal forstås, og hvordan overordnet planlægning kan styrke bæredygtighed, herunder økonomisk politik. I forbindelse med udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur vil vores fokus være rettet mod internettet som en såkaldt samarbejdende platform, der kan fungere som et kommunikationsredskab mellem parterne, hvilket er essentielt for en samarbejdende forbrugskultur. Vi vil derudover undersøge, hvilke elementer der understøtter vores nuværende forbrugskultur og i forlængelse heraf se på, hvilke parametre der skal ændres i forbindelse med en samarbejdende forbrugskultur og samtidigt hvilke nye parametre, der skal understøttes. Vi har udvalgt disse fire væsentlige parametre at arbejde ud fra: - Frihed og fleksibilitet - Menneske-ting-relation - Tillid og sikkerhed - Social adfærd og kommunikation! 4!

8 Disse fire parametre vil, efter en uddybende præsentation, blive benyttet som struktur i en analyse af den danske virksomhed Jepti. Jepti er et koncept, der som hjemmeside fungerer som en platform, der understøtter mulighederne for at udleje og leje produkter fra private til private. Jepti er selv inspireret af tanken om en samarbejdende forbrugskultur, hvorfor netop denne bevægelse er oplagt for os at tage udgangspunkt i. Formålet med analysen vil være at undersøge, hvordan Jepti vælger at bygge deres koncept op, og hvordan dette stemmer overens med de væsentlige parametre for til sidst at komme med vores egne bud på hvilke forbedringer, Jepti kunne foretage sig. Dette vil til sidst ende ud i en diskussion omkring, hvorvidt en samarbejdende forbrugskultur er en bæredygtig tendens i samfundet og om denne kultur, eksemplificeret ved Jepti, overhovedet har muligheder for at få en betydelig dominans. Arbejdsspørgsmål Vi har udvalgt en række arbejdsspørgsmål, der omfavner projektets væsentlige berøringspunkter, som senere vil lægge op til en fyldestgørende analyse og diskussion. Vores arbejdsspørgsmål lyder som følger: - Hvordan vil vi definere bæredygtighed i vores projekt? - Hvordan kan økonomien gøres mere bæredygtig? - Hvordan kan man introducere en mere bæredygtig økonomi rent politisk? - Hvad medvirker til vores forbrugskultur og hvorfor? - Hvorfor vælger vi at eje fremfor at dele? - Hvad forstås ved samarbejdende platforme? - Hvilke parametre er væsentlige at have for øje ved en samarbejdende forbrugskultur, og hvordan kan man forholde sig til disse ved planlægningen af en samarbejdende platform? - Hvordan egner internettet sig som platform til udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur? Motivation Motivationen til at udarbejde projektet kommer af, at vi alle er optaget af bæredygtighedstanken og synes på mange måder ikke, at den nuværende forbrugskultur er bæredygtig. Vi overvejede tanken! 5!

9 om, det at leje og dele, ikke kun af venner og bekendte, men også af fremmede, kunne være en løsning på dette. Denne ide udsprang sig også af en artikel i Politiken, hvor der bliver fortalt, at miljøminister Ida Auken tror, at vi i fremtiden vil låne mere af hinanden fremfor at købe alting selv (Ritzau, 2013). Tanken var ligeledes, at det føltes som spildte penge at betale den fulde nypris, for eksempelvis en boremaskine, hvorefter den kun bliver brugt meget sjældent. Vi opdagede hurtigt termen collaborative consumption, eller på dansk samarbejdende forbrugskultur, og syntes, det ville være spændende at se på denne alternative forbrugskultur og de dynamikker der gælder, når folk skal dele ting. Vi ville kigge på i hvilket omfang, det ville være muligt at indføre en samarbejdende forbrugskultur i det danske samfund, hvilke konsekvenser en sådan kultur ville have for vores økonomiske system, og kunne det evt. blive en integreret del af måden, vi forbruger og samarbejder på og derved forbruge mere bæredygtigt. Dimensionsredegørelse Til projektopgaven på 2. semester, lyder semesterbindingen på inddragelse af kurset Teknologiske Systemer og Artefakter, samt enten Subjektivitet, Teknologi og Samfund eller Design og Konstruktion. I vores projekt bliver kravet om inddragelse af Teknologiske Systemer og Artefakter indfriet igennem en teknisk analyse af internettet og en gennemgang af Jepti. Denne analyse gennemgår internettets opbygning og udvikling fra at være et lille lukket netværk til at være noget nær en sekundær virkelighed, hvor mennesker befinder sig i en stor del af deres hverdag. Udviklingen i tilliden og måden individer har taget teknologien til sig og oprettet en digital identitet, bliver også illustreret mhp. at kunne analysere, hvor stort potentiale der er i internettet som platform for en samarbejdende forbrugskultur. Subjektivitet, Teknologi og Samfund anvendes som den anden dimension. Dimensionen inddrages i projektarbejdet da vi arbejder med samfund, og forskellige teknologiers indflydelse på samfundet og forholdet mellem subjekt og samfund. Subjektet kan have et ønske om at leve mere bæredygtigt, og hvordan er det så muligt inden for de samfundsfastsatte rammer, og hvordan påvirker det samfundet i en anden retning, når et eller flere subjekter ønsker, at vi lever på en anden måde f.eks. i tråd med en samarbejdende forbrugskultur.! 6!

10 Der er ligeledes et krav om en audio/visuel præsentation. Vi har valgt at udarbejde en visuel præsentation i form af en plakat. Formålet med plakaten er, at præsentere projektets overordnede problemer, kapitler og diskussioner. Vi håber, det vil gøre folk interesserede i at læse resten af rapporten. Udkastet til plakaten er vedhæftet som Bilag 1. Afgrænsning Vi arbejder med udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur i det danske samfund med fokus på ressourceeffektivitet. Vi vælger internettet som udbredelsesplatformen. Vi har valgt at koncentrere os om Jepti, fordi det er det bedste bud på en platform på internettet, der forsøger at udbrede samarbejdende forbrug i Danmark, da Jepti ikke er specificeret på f.eks. delebiler, lejligheder, men faktisk er en hjemmeside, hvor der er mulighed for at dele alle slags produkter og genstande. Vi vil se, hvorvidt en samarbejdende forbrugskultur kan fungere med den økonomipolitik, Danmark benytter, men vi vil ikke gå i dybden med den nuværende økonomiske struktur. Vi arbejder ikke med en samarbejdende forbrugskulturs betydning for økonomien i detaljer men forsøger at ridse op hvilke faktorer, der bliver påvirket, hvis ressourceudnyttelsen stiger, og forbruget falder. Dette har vi fravalgt, da området er meget omfattende, og en fyldestgørende gennemgang heraf ville nemt kunne kræve et projekt for sig. Dette har vi fravalgt på grund af tidsmangel samt relevans for vores fokusområde, som er at se på udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur ved hjælp af Jepti.! 7!

11 Metodiske og teoretiske overvejelser Dette kapitel vil forklare opbygningen af rapporten, gennemgå de teorier, der er blevet benyttet i de følgende teoriafsnit og præsentere personerne, vi har benyttet i vores indsamling af empiri. Opbygning Indledning Dette kapitel er struktureret med en indledning til rapporten, et problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål, motivation, dimensionsredegørelse og afgrænsning. Igennem denne struktur, skulle læseren gerne få en god forståelse for det indhold, der følger ved videre læsning af rapporten samt få et indtryk af, hvorfor emnet er blevet valgt, hvordan semesterbindingen bliver opfyldt, og hvilken emner vi vil afgrænse os fra. Teori Projektets teorikapitel er delt op i fire afsnit, Bæredygtighed, Overforbrug, Væsentlige parametre for en samarbejdende platform og Internettets udvikling, der alle er bygget op om selvstændige arbejdsspørgsmål og hver især afrundes med en delkonklusion. Arbejdsspørgsmålene fokuserer på de emner, som er nødvendige at behandle for at kunne besvare rapportens problemformulering. Delkonklusionerne inddrages i analysen, som redskaber til at komme med løsningsforslag til udbredelsen af en samarbejdende forbrugskultur, med henblik på den udvalgte case, Jepti. Analyse Analysekapitlet vil benytte teorien, der er blevet gennemgået i det foregående kapitel mph., at kunne analysere vores valgte case Jepti og komme med forslag til hvad, der kan højne sandsynligheden for udbredelse af konceptet bag denne. Analysen af Jepti er opbygget af parametre, der indeholder teorien fra afsnittene Overforbrug, Væsentlige parametre for en samarbejdende platform, Internettets udvikling og hedder følgende: Frihed og! 8!

12 fleksibilitet, Menneske-ting-relation, Tillid og sikkerhed samt Social adfærd og kommunikation. Disse parametre er taget fra afsnittet Væsentlige parametre for en samarbejdende platform og bliver gennemgået og forklaret heri. Hvert parameter vil i analysen blive afsluttet med en delkonklusion der bliver benyttet senere i både diskussions- og konklusionskapitlerne. Diskussion Diskussionen vil tage højde for alt det stof, der er gennemgået i rapporten mhp. at koble det økonomiske aspekt sammen med resten af teorien. Diskussionen vil dog hovedsageligt omhandle teorien fra afsnittet Bæredygtighed, da teorien fra de andre afsnit bliver gennemgået i analysen af Jepti. Konklusion Konklusionen opsummerer de resultater, gruppen har opnået i arbejdet med rapporten og opstiller de løsningsforslag, der er blevet gennemgået i analyse- og diskussionskapitlet. Perspektivering I perspektiveringen vil der blive kigget på det bredere perspektiv bag en samarbejdende forbrugskultur, og herudover vil der blive set på hvilke muligheder, der kunne være for en udbredelse i resten af verden, og om den vil bidrage med at øge den generelle bæredygtighed internationalt. Teori- og empiriindsamling For at indsamle den nødvendige information til at sikre besvarelse af vores problemformulering, har vi benyttet os af forskellige arbejdsteknikker. Vi har hentet informationer om vores emne, der endeligt skal analyseres, diskuteres og vurderes. Herunder er der foretaget litteratursøgning og læsning af rapporter og videnskabelige artikler samt TEDtalks. For at supplere den viden vi har indsamlet gennem litteratur, har vi foretaget en række interviews af fagpersoner for at få mulighed! 9!

13 for at stille vores egne spørgsmål. Alt dette giver et nuanceret billede af vores problemfelt, som ikke lader sig begrænse til et enkelt område men derimod er komplekst. Teorierne Vi har udvalgt forskellige teorier, med det henblik at kunne besvare de forskellige problematikker som problemformuleringen indebærer og som begrænser sig til projektets afgrænsning. Vi har altså, som tidligere nævnt, delt teoriafsnittet op i følgende afsnit, som gør brug af forskellige teoretikere, og valget af disse vil blive uddybet herunder. Bæredygtighed Dette kapitel har til hensigt at uddybe problemstillingen præsenteret i problemfeltet, som vil danne baggrunden for resten af projektet. Vi har også brug for at tilegne os en viden om de økonomiske og bæredygtige teorier for at få et bud på hvorledes ressourceeffektivitet kan bane vejen for et mere bæredygtigt samfund. Her har vi brugt Herman Daly, Anders Chr. Hansen, Dale Jamieson, Klaus Æ. Mogensen og Inge Røpke. Inge Røpkes artikel Forbrug er benzin til vækstmotoren fra bogen Modvækst har vi anvendt, fordi hun forsker i mulighederne for en udskiftning af vækstmotoren, og det er det, vi undersøger, om en samarbejdende forbrugskultur kan bidrage med. Herman Daly har vi anvendt, da han giver et konkret forslag til, hvad problemet er med den nuværende økonomiske model i bogen Nødvendighedens Økonomi. Han giver konkrete eksempler og kommer med løsningsforslag, der kan bidrage til at gøre økonomien mere bæredygtig, og det er et af vores fokusområder i projektet. Dale Jamieson kommer med et perspektiv på forskellige typer af bæredygtighed, og anvendes til at komme med eksempler på, at man også skal være kritisk overfor bæredygtighed. Dette er relevant, da vi ønsker at undersøge, i hvor høj grad en samarbejdende forbrugskultur er bæredygtig. Anders Chr. Hansen anvender vi, fordi vi gerne vil have et perspektiv fra en økonom. Han bidrager med et andet perspektiv på vores teori, som vi bruger til diskussionen.! 10!

14 Klaus Æ. Mogensen bliver anvendt, da han forsker i fremtiden og forbrugstrends. Han kommer med input til vores teori om, hvad man kan gøre i fremtiden i forhold til forbrug, for at gøre samfundet mere bæredygtigt. Han præciserer, hvordan det kan udføres i praksis, bl.a. ved at sige, hvad teknologien giver af muligheder, og hvad de nyeste trends på området er. I afsnittet om bæredygtighed arbejder vi med følgende arbejdsspørgsmål: - Hvordan vil vi definere bæredygtighed i vores projekt? - Hvordan kan økonomien gøres mere bæredygtig? - Hvordan kan man introducere en mere bæredygtig økonomi rent politisk? Overforbrug Dette afsnit har til formål at finde ud af mulige årsager til overforbrug. Både hvorledes individets adfærd medvirker, men også hvordan de økonomiske kræfter kan påvirkes. Måden på at klarlægge dette, har vi også valgt at inddrage Klaus Æ. Mogensen, bl.a. med hans medvirken i tv-magasinet Magasinet Penge, samt anden litteratur fra bogen Modvækst, hvori der specielt er fokus på Inge Røpkes artikel, Forbrug er benzin til vækstmotoren, og Toke Haunstrup Christensens artikel Vækst og hverdagsliv. Derudover bliver bogen Materialitet af Mikkel Bille og Tim Flohr Sørensen også taget i brug. Alle disse reflekterer over de nuværende strukturer og tendenser i samfundet, og derigennem bl.a. ser på drivkrafterne til overforbrug. Ydermere bliver der inddraget litteratur om reklamer, da vi også mener, at det kan være medvirken til det høje forbrug. Klaus Æ. Mogensen er som sagt fremtidsforsker fra instituttet for fremtidsforskning. Han forsker i forbrugstrends og er derfor bekendt med overforbrug. Christensens og Røpkes artikler omhandler også, hvilke faktorer der medfører til et overforbrug. Dette supplerer Mogensens syn og giver samtidigt flere nuancer til problemet.! 11!

15 Bogen Materialitet er brugt for at kende til visse begreber, der vedrører menneskelig adfærd, som fører til overforbrug, hvilket også understøtter og sætter begreber på inddragelsen omkring hvad, der er baggrunden for overforbrug. Afsnittet, der har til formål at kende til årsagerne til det høje forbrug, bliver besvaret med arbejdsspørgsmålene: - Hvad medvirker til vores forbrugskultur og hvorfor? - Hvorfor vælger vi at eje fremfor at dele? Væsentlige parametre for en samarbejdende platform I følgende afsnit inddrages bogen af professor i industriel design, Ezio Manzini og medforfatter Jegou Francois, Collaborative Services, Social Innovation and Design for Sustainability fra 2008, som består af en række essays, udarbejdet over to år af en række design-studier i Europa. Denne bog kommer med forslag til, hvorledes en samarbejdende platform kan effektiviseres. Disse forslag vil vi placere i en sammenhæng med en samarbejdende forbrugskultur. Herudover inddrages ligeledes fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, som har en stor viden indenfor lejefænomenet, hvilket er relevant for projektet, idet vi ser lejeordninger af forbrugsgenstande, som en måde at forbedre ressourceeffektiviteten på. Vi vil løbende diskutere og komme med egne refleksioner omkring, hvad der er væsentligt at have for øje, når man ønsker at udbrede en samarbejdende forbrugskultur. Denne teoretiske viden vil danne et grundlag forud for analysen af Jepti. I dette afsnit vil følgende arbejdsspørgsmål blive besvaret: - Hvad forstås ved samarbejdende platforme? - Hvilke parametre er væsentlige at have for øje ved en samarbejdende forbrugskultur, og hvordan kan man forholde sig til disse ved planlægningen af en samarbejdende platform?! 12!

16 Internettets udvikling Afsnittet om internettets udvikling benytter sig ikke af deciderede teorier men baserer på referencer fra hjemmesider, bøger, statistikker og forskning om, hvordan internettet benyttes. Valg af referencer bygger på et ønske om at opnå en god forståelse for, hvordan internettet har udviklet sig, og hvor det er i dag, så det er muligt at se, hvorvidt internettet er en god platform for udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur, herunder særligt Jepti. Afsnittet vil benytte følgende overordnede arbejdsspørgsmål. - Hvordan egner internettet sig som platform til udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur? Argumentation for den valgte empiri I rapporten foretager vi tre semistrukturerede interviews med forskere og initiativtager, der hver især besidder viden indenfor de eksisterende arbejdsspørgsmål. Den eksisterende empiri bruges i det omfang, det er i stand til at besvare arbejdsspørgsmålene. Valget af forskere afhænger derfor primært af mangel på uddybninger i den eksisterende empiri, som vi ønsker udpenslet i et interview. Kvalitativ metode og semistruktureret interview Vi gør brug af kvalitativ metode som vægter beskrivelse og forståelser af socio-kulturelle fortolkningsskemaer, relationer og identitetsdannelse, ofte uden at tilsigte generelle teorier. Kvalitativ metode søger efter konstruktionen af idealtyper, som er modeller der kan forklare fænomener man fortolker og iagttager. Der kan også udvælges cases, der giver gode eller kritiske eksempler for at eksemplificere en generel pointe. Den kvalitative metodes indsamlede data kan altså ikke måles og vejes men derimod belyse forskellige sider af samme sag. Det har her været vigtigt for os at finde frem til personer med en viden indenfor problemformulerings forskellige aspekter, herunder de økonomi- og miljømæssige, samt de socio-kulturelle problemer som en samarbejdende forbrugskultur står overfor. Vi har derfor valgt at gøre brug af semistrukturerede interviews, idet denne form for interviews giver den interviewede plads til at udfolde sig indenfor rammen. Det har her været nødvendigt for os at! 13!

17 udforme en interviewguide, som kun indeholder vejledende spørgsmål og som tager udgangspunkt i problemstillingen. Det semistrukturerede interview kan karakteriseres ved følgende; Semistrukturerede interview gennemføres på baggrund af en ramme af spørgsmål, hvor der er plads til at følge op med enkelte spørgsmål for at få svarene uddybet. (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse of Forskning, 2013) Denne interviewform muliggør således en nuanceret dialog mellem intervieweren og den interviewede idet spørgsmålenes rækkefølge ikke er bestemt på forhånd. Der er altså tale om en samtale, hvor intervieweren har frihed til at gå i dybden med særlige spørgsmål undervejs, hvis behovet opstår. Sagt på en anden måde, hvis et spørgsmål ikke besvares tilfredsstillende, har intervieweren mulighed for at gå yderligere i dybden med det, ved hjælp af dertil fortolkende spørgsmål. Vi har foretaget tre semistrukturerede interviews af Jesper Wacherhausen, Klaus Æ. Mogensen og Anders Christian Hansen, og argumentationerne for, hvorfor de er udvalgt, er beskrevet tidligere i gennemgangen af teoriafsnittene. Interview med Klaus Æ. Mogensen forefindes på CD og har navnet Interview med Klaus Æ, mogensen.m4a Interview med Anders Christian Hansen forefindes på CD og har navnet Interview med Anders Chr. Hansen.m4a Interview med Jesper L. Wacherhausen forefindes som Bilag 2! 14!

18 Samarbejdende forbrugskultur Samarbejdende forbrugskultur er, som tidligere nævnt, en oversættelse af det engelske begreb, collaborative consumption, som går ud på at være fælles om at forbruge. Samarbejdende forbrugskulturer er en modreaktion på den dominerende såkaldte hyper-consumption, hvor alle og enhver ejer sine genstande og tilsammen skaber en ressourceoverflod (TED, 2010). Måden at være fælles om forbruget på, er ikke bestemt. Det kan ske ved traditionelt at dele, låne, handle, leje eller i form af en byttehandel. Disse forskellige måder at være fælles om forbruget på, er måden vi anskuer en samarbejdende forbrugskultur i dette projekt. Samarbejdende forbrugskulturer springer ud af 4 væsentlige faktorer:, a renewed belief in the importance of social networks, a torrent peer-to-peer social networks and real-time technologies, pressing unresolved environmental concerns, a global recession that has fundementally shocked consumer behaviours. (ibidem) Disse fire faktorer er drivkraften for ideen om en samarbejdende forbrugskultur. Ovenpå den globale økonomiske krise, har vi fået færre penge mellem hænderne, og der er derfor behov for at spare. Dette er et incitament for at deles om tingene, da man derved vil spare på sit forbrug. Samtidigt har internettet og mange nyere teknologier, eksempelvis smartphones, gjort det lettere at samarbejde end førhen: we now live in a connected age, where we can locate anyone, anytime, in real-time (TED, 2010). Internettet gør det også muligt for folk at handle/dele indbyrdes ofte kaldet peer-to-peer revolutionen (ibidem). Derudover er der en stigende bekymring for miljøpåvirkningerne, som også er en del af denne bevægelse. Der findes mange eksempler på samarbejdende forbrugskulturer. Overordnet set kan de deles op i 3 typer:, Redistribution markets: at flytte en ting fra et sted, hvor der ikke er brug for den, til et sted, hvor der er brug for den (f.eks. ebay, Dba), Collaborative lifestyles: deling og bytte af ressourcer og aktiver som mad, plads, færdigheder og penge (f.eks. Couchsurfing, Airbnb)., Product service systems: handler om udførelsen/funktionen genstanden giver, og ikke at man nødvendigvis behøver at eje genstanden. (ibidem)! 15!

19 I denne opgave vil vi arbejde ud fra tanken om at udbrede alle tre former, da vi ser dem som sammenhængende og overlappende. Vi vil arbejde med en samarbejdende forbrugskultur der er fokuseret på, adgang fremfor ejerskab, samtidigt med at man flytter genstande fra steder, hvor de ikke bliver brugt, til steder hvor der er brug for dem. Men også at man f.eks. formår at udnytte et ubrugt sommerhus. Formålet er altså at effektivisere udnyttelsen af ressourcer; genstande som folk har brug for, men man ikke altid bruger.! 16!

20 Præsentation af Jepti Som beskrevet i vores problemformulering og afgrænsning, vil vi tage udgangspunkt i det danske marked, når vi skal forsøge at analysere mulighederne for udbredelse af en samarbejdende forbrugskultur. Med baggrund i dette, har vi udvalgt hjemmesiden Jepti, der på mange måder ligner det mest kvalificerede bud på en internetplatform, der har potentiale til at fremme en samarbejdende forbrugskultur på det danske privat-til-privat marked. Jepti blev startet af Jesper L. Wacherhausen og Jens Johansen, der begge er idémænd og udviklerne bag konceptet. Igennem vores interview med Wacherhausen, fortæller han at idéen udspringer fra et ideologisk synspunk; et ønske om at være med til at gøre en forskel, omend lille, i den verden hans børn i fremtiden skal leve i 1. Både Wacherhausen og Johansen har mange års erfaring som forretningsmænd, hvor de tidligere har arbejdet med markedsføring. Jepti tilbyder en service, der gør det muligt for private at sætte deres ejendele til udlejning over Jepti.dk. Tanken er dermed, at ejendele man typisk har til at ligge uden at blive brugt i længere perioder, bliver sat til rådighed for en person, som har brug for netop denne genstand og ikke selv ejer den. Ved denne form for udlejning er der fordele for både lejer og udlejer, da lejer slipper for at betale nypris for et givent produkt han evt. kun skal bruge en enkelt gang, og udlejer får mulighed for at tjene lidt penge på det stykke værktøj, han f.eks. har liggende i garagen, og alligevel ikke skal bruge foreløbig. Måden, som funktionen på jepti.dk er bygget op om, er udbredt fra andre internetsider. Besøgende opretter en bruger med deres informationer såsom navn, adresse osv., hvorefter de kan komme i kontakt med andre brugere eller tilbyde et produkt eller en service, som de derefter afventer henvendelse på. Andre hjemmesider, der benytter denne model, er bl.a. gomore.dk, hvor brugere kan søge opslag fra andre, der har planlagt en tur fra f.eks. København til Aarhus. Hjemmesiden gør det derefter muligt at kontakte personen, så de to parter kan aftale at følges og dele transportomkostningerne. Den nok mest kendte hjemmeside i Danmark, der sætter private i forbindelse med hinanden, når det kommer til handel af produkter, er dba.dk. Modellen, Jepti benytter, er derfor ikke unik, men skiller sig ud ved, at det handler om leje og udleje frem for køb. Hvilket giver en række problematikker der er specifikke for Jepti som f.eks. at skabe sikkerhed og tryghed. Jepti forsøger at komme problemstillingerne til livs igennem en række tiltag som standardkontrakter, forsikring etc. Disse tiltag vil blive gennemgået i kapitlet Analyse af Jepti.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 Se Bilag 2 Interview med Jesper Wacherhausen! 17!

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TRENDS. for bilbranchen. v. Claus Andersen, Strategisk Direktør Danmark

TRENDS. for bilbranchen. v. Claus Andersen, Strategisk Direktør Danmark TRENDS for bilbranchen v. Claus Andersen, Strategisk Direktør Danmark "No man ever steps in the same river twice" FORBRUGERNE ER IKKE RATIONELLE Tulipanpriser 1636-1637 Holland FORBRUGERNE ER IKKE RATIONELLE

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi 31.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Lad os eliminere affald, og kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Lad os bygge et samfund hvor

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4 Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS

Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Fra Share of Wallet til Share of Life Finanskonferencen 2015 Per Østergaard Jacobsen, CBS Dagens filosofiske betragtning Det var godt, vi fik det bedre - men det havde været bedre, hvis vi havde fået det

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere