Bachelorprojekt i sygepleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt i sygepleje"

Transkript

1

2 Resume Bachelorprojekt i sygepleje Formålet med dette projekt er, at undersøge hvordan sygeplejersker der arbejder med korttidssygepleje på et gynækologisk ambulatorium oplever relationsdannelsen til patienten, og hvilken betydning denne relation har for at varetage patientens blufærdighed. Dette er undersøgt gennem et kvalitativt studie, hvor der er foretaget et fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker ansat på gynækologisk ambulatorium. Resultaterne af projektet viser, at sygeplejerskerne oplever, at have kort tid til patienten og til at danne en relation. De ser kommunikation som et vigtigt redskab til denne at danne relation og dermed til at kunne varetage patientens blufærdighed, som dagligt opleves i gynækologisk ambulatorium. Fundende er diskuteret ud fra Kari Martinsens teori om omsorg og relation, Jocalyn Lawlers teori om blufærdighed samt Hilde Eide & Tom Eides kommunikationsteori.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Problembeskrivelse Afgrænsning af problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Korttidssygepleje Relation Blufærdighed Metode Litteratursøgning Indledende søgning Systematisk søgning Kædesøgning Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologi og hermeneutik Design Fokusgruppeinterview Interviewguide Etiske og juridiske overvejelser Antal Informanter Tid Sted Komfort Roller Transskription Analyse Analyse af data Korttidssygepleje Relation Kommunikation Blufærdighed Diskussion Præsentation af teoretikere til teoretisk fortolkning Diskussion af korttidssygepleje Delkonklusion... 26

4 4.3 Diskussion af relation Delkonklusion Diskussion af kommunikation Delkonklusion Diskussion af blufærdighed Delkonklusion Metodediskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse... 44

5 1.0 Indledning 1.1 Baggrund Bachelorprojekt i sygepleje Vi har i vores klinik på henholdsvis urologisk ambulatorium og gynækologisk ambulatorium (herefter forkortet GA) oplevet, at skulle gøre en patient klar til undersøgelse. Dette indebærer at tage imod patienten i venteværelset, for efter få minutter på undersøgelsesstuen, at bede patienten om at tage sine benklæder af og lægge sig op på lejet. I GA er der afsat kort tid til hver enkelt patient, så sygeplejersken når sjældent at tale meget med patienterne, før de beder dem tage tøjet af. Vi ser det som en udfordring, at man har så kort tid til at danne en relation til den enkelte patient, da det kan virke grænseoverskridende for patienten, at en næsten fremmed beder dem om at tage tøjet af. 1.2 Problembeskrivelse Det danske sundhedsvæsen har indenfor de sidste år stået overfor markante udfordringer for at sikre mere og bedre behandling, for de samme penge og med begrænsede personaleressourcer til rådighed. Udfordringerne nødvendiggør et større fokus på ambulant behandling af patienter (Danske regioner, 2007a, s. 5). Ambulant behandling defineres som behandling, der ikke kræver indlæggelse (Bundgaard, Delmar & Sørensen, 2011a, s. 19). I 2006 udarbejdede Danske Regioner et debatoplæg om fremtidens samlede strategi for ambulant behandling, som indeholder en række forslag til, og forbedringer af det danske sundhedssystem. Forslagene lægger vægt på en udbygning, som har til mål, at patienter kan få en mindre indgribende og mere sammenhængende behandling, samtidig med at det er samfundsøkonomisk billigere (Danske regioner, 2007b, s. 5). Dette stiller krav til Den Danske Kvalitetsmodel som bliver et af de dominerende redskaber i kvalitetsarbejdet, da Den Danske Kvalitetsmodel skal sikre kvaliteten på det ambulante område (Danske Regioner, 2007a, s. 20; IKAS, 2013, s. 8,104). Flere patienter bliver behandlet ambulant og på danske somatiske sygehuse er ambulante besøg steget fra ca. 3,8 mio. i 1997 til ca. 9,6 mio. i 2010 (Bundgaard et al., 2011a, s. 18; Danske regioner, u.å). I Danske Regioners Rammer og vilkår for ambulant behandling, stilles der krav til den nye sygehusstruktur, som danner nye rammer til flere ambulante modtagelser og afsnit, mere specialiseret personale for at fremme og sikre kvaliteten af tilbuddet til 1

6 borgere og patienter. Ønsket er at personalet undergår en kompetenceudvikling i forbindelse med kommunikation og betydningen af ambulant behandling. Strukturen stiller et patientkrav om, at personlige ressourcer spiller en central rolle i behandlingen, og at de selv har et større ansvar for behandling, samt inddragelse af patienten og pårørende og egenomsorg spiller en rolle i ambulant behandling (Danske Regioner, 2007a, s ). I 2001 definerede Sundhedsstyrelsen korttidsafsnit som en samlet betegnelse for ambulatorier, undersøgelse- og behandlingsafsnit samt skadestuer. Denne definition kan dog ikke længere findes i senere udgivelser fra Sundhedsstyrelsen (Bundgaard et al., 2011a, s. 19). Vi vil i afsnittet om begrebsafklaring komme ind på vores definition på korttidssygepleje. I litteraturstudiet Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje af Bundgaard et al. beskrives, at flere undersøgelser og behandlinger, der tidligere krævede indlæggelser i dag foregår ambulant, og patientens kontakt med sundhedspersonalet som følge heraf er blevet kortere (Bundgaard et al., 2011a, s. 19). Der stilles krav til sygeplejen i korttidsafsnit, som skal betragtes som en ressource og sundhedsydelse og det forventes, at der i sygeplejen arbejdes for høj produktivitet, professionalitet og kvalitet hvilket, som også er beskrevet i Danske Regioners rammer og vilkår, vil medføre øgede krav til sygeplejerskens relationsdannelse samt kommunikative evner (Bundgaard et al., 2011a, s. 23). Sygeplejerskerne i litteraturstudiet finder det problematisk, at få tid og rum til at lære patienten at kende i et korttidsafsnit, så sygeplejen kan tilpasses den enkelte patients forventninger og behov. De føler, at de ikke formår at udøve en tilstrækkelig sygepleje med fokus på relationen, medmenneskelighed og omsorg, da det realistisk set ofte bliver tilsidesat med teknisk-instrumentelle opgaver, som findes på de højteknologiske kortidsafsnit i dag (Bundgaard et al., 2011a, s.23). Et kvalitativt studie fra Irland viser endvidere ti sygeplejerskers oplevelser af dagshospitaler. De føler sig under konstant pres og føler ikke, at de kan udføre en holistisk sygepleje. Der er ikke tid til at lære patienten at kende, og i de tilfælde hvor de udvikler et godt sygeplejerske-patient forhold rejser der sig spørgsmål omkring hvor intens denne relation i grunden er (Mcilfatrick, 2006, s. 1174). Dansk Sygeplejeråds formand Grethe Christensen fastslår, at sygeplejersker i dag løber stærkere end nogensinde, for at øge landets produktivitet. Sygeplejersker arbejder allerede mere effektivt og behandler flere patienter, men grundet store 2

7 produktionsstigninger uden tilsvarende flere midler, mener formanden, at dette vil hæmme kvaliteten i arbejdet og ramme patienterne (DSR, 2012, s. 1). I observationsstudiet: What to know and how to know it? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay beskrives, at sygeplejersker oplever, at have begrænset tid til at læse om patienten inden konsultationens start, og skal derfor gøre brug af deres kommunikative evner, for at få basisinformation om patienten inden undersøgelsen. Endvidere føler de det stressende, at næste patient allerede venter i venteværelset. Patienterne giver i studiet udtryk for, at det vigtigste for dem, er at sygeplejersken har tid til at lytte til dem, samt forklare proceduren i behandlingen på en forståelig måde. Der gives udtryk for at, det værste for patienten er oplevelsen af, at sygeplejersken er for travlt optaget af dokumentation og andre gøremål, så patienten ikke føler lyst til at kommunikere (Bundgaard, Delmar & Sørensen, 2011b, s. 2280). Ifølge Eide & Eides kommunikationsteori er sygeplejerskens evne til at danne en god relation vigtig for behandlingsresultatet. Endvidere er evnen til at lytte, forstå den anden og skabe en god alliance afgørende for, at yde en god hjælp og motivere samt bidrage til forandring og udvikling (Eide & Eide, 2007, s. 126). På Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet har 60 sygeplejersker netop haft fokus på evnen til at kommunikere, lytte og forstå den anden. Dette har gjort sygeplejerskerne mere rustede og de føler, at deres kommunikative kompetencer er øgede i mødet med patienten (Munk, Simonsen & Strømberg, 2010, s. 2-3). Som tidligere nævnt er der øget krav til sygeplejerskens relationsdannelse for netop at skabe den gode kommunikation. Ifølge Kari Martinsen er samtalen truet i nutidens sundhedsvæsen. Det domineres af tænkemåden om uret og klokkeslæt dvs. tiden (Martinsen, 2006, s ). I enhver samtale er tillid elementært og skal bidrage til at patienten kan føle, at hun kan udlevere sig selv. Dette gør, at sygeplejersken skal fordre udleveretheden, sensitiviteten, sårbarheden samt en emotionel involvering for at kunne sætte sig i den andens situation og derved danne den gode relation og blive den andens tillid værdig (Martinsen, 2006, s ). Da det fremgår, at en god relation er vigtig for både patienter og sygeplejersker stiller vi spørgsmålstegn, ved hvorvidt dannelsen af denne relation er mulig på et korttidsafsnit. Her er hverdagen præget af kort tid til den enkelte patient, og sygeplejersker har som tidligere skrevet, givet udtryk for, ikke at have meget tid til at lære patienten at kende og dermed kunne tilpasse den enkelte patients forventninger 3

8 og behov. Vi tænker derfor, om det kan blive problematisk i forhold til undersøgelser i ambulatorier, hvor patienten skal vise sine mest intime områder af kroppen. Sygeplejersken skal ifølge den sygeplejeetiske retningslinje 2.4 arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet (Sygeplejeetisk råd, 2004). At undergå undersøgelser, hvor man er nødsaget til at fremvise sine mest intime områder på kroppen, er for mange patienter grænseoverskridende og de kan føle krænkelse af værdighed. I et svensk, kvalitativt studie bliver ni kvinder mellem 18 og 25 år interviewet omkring deres oplevelse med gynækologisk undersøgelse. Det påvises, at kvinderne har følelsen af, at de mister kontrollen når undersøgeren rører private områder af deres krop (Grundström, Wallin & Bertero, 2011, s ). Kvinderne føler det, som en meget intim situation, hvor det er flovt at klæde sig af foran undersøgeren og de føler sig udstillet, når de skal ligge på lejet og blotte kønsdelene (Grundström et al., 2011, s. 62). I et engelsk kvalitativt studie omhandlende urodynamiske undersøgelser interviewes 21 patienter omkring deres oplevelser af disse. Resultaterne viser, at patienterne føler sig angst og forlegne over, at få foretaget disse undersøgelser. Angst fremkommer pga. patienterne ikke er klar over, hvad der kommer til at ske og forlegenhed opstår, da patienterne føler krænkelse af privatliv ved, at de skal urinere foran sygeplejersken og lægen. Endvidere føler patienterne det svært, at skulle undersøges foran andre (Shaw, Assassa & Jackson, 2000, s ). Ifølge Lawler skal sygeplejersken hjælpe patienten til at overvinde denne forlegenhed og værne om patientens privatliv. For at kunne dette skal sygeplejersken overvinde sin egen forlegenhed og give det indtryk, at hun ikke føler ubehag (Lawler, 2003, s ). I begge førnævnte studier omhandlende forlegenhed påpeger patienterne, at relationen er vigtig. En venlig, afslappet og uformel tone giver et jævnbyrdig forhold og en god relation. Samtidig kan et tillidsfuldt forhold mellem patienten og undersøgeren reducere følelsen af at være udstillet (Grundström et al., 2011, s. 62; Shaw et al., 2000, s. 1359). 4

9 1.3 Afgrænsning af problemstilling Der synes at mangle viden om hvordan sygeplejersker håndterer mødet med patienten, som de efter kort tids bekendtskab skal bede om at blotte sine private kropsdele. Derfor finder vi det interessant og relevant at undersøge dette perspektiv på et GA. Vi ved, at en af værdierne på et GA er, at skabe en hurtig kontakt til patienterne (Bilag 1). Formålet med vores projekt er på baggrund af dette, at finde ud af hvordan sygeplejersken i en hverdag præget af kort tid til hver enkelt patient, oplever at skabe kontakt til patienten, som kort tid efter bliver bedt om at blotte sine private kropsdele. Vi vil undersøge dette, ved at foretage en empirisk undersøgelse på et GA. Dataindsamlingen vil være på baggrund af et semistruktureret fokusgruppeinterview, hvor vi har fokus på at indsamle data fra sygeplejerskernes daglige livsverden. Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende problemformulering: 1.4 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning tager dette bachelorprojekt afsæt i følgende problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersker, i et gynækologisk ambulatorium med korttidssygepleje, relationsdannelse til patienten, og hvordan har denne relation betydning for at varetage patientens blufærdighed 5

10 1.5 Begrebsafklaring Korttidssygepleje Korttidsygepleje er ifølge Bundgaard et. al (2011a, s. 19) den sygepleje der udføres på et korttidsafsnit og dette kan variere fra et 10 minutters forløb i en skadestue til et forløb der strækker sig over uger på aflastningspladser i et plejecenter. Vi definerer i denne opgave korttidssygepleje som den korte tid sygeplejersken, på GA, har til hver enkelt patient og i vores tilfælde vil det være max. 3o min Relation Ifølge Sygepleje Leksikon beskrives relation som et forhold, en kontakt eller forbindelse, hvor der mindst indgår to parter som gensidigt påvirker hinanden gennem verbal og nonverbal kommunikation. Inden for sygeplejen anvendes begrebet relation ofte om det gensidige forhold, der er mellem patienten og sygeplejersken (Lyngaa & Jørgensen, 2012, ). Vores opgave afspejler relationen mellem patient og sygeplejerske på GA og der lægges vægt på Kari Martinens teori om relationsdannelse Blufærdighed Den danske ordbog definerer ordet blufærdig som det at være tilbageholdende eller genert, især med hensyn til sex og nøgenhed eller blottelse af intime følelser (Det Danske Sprog- og litteraturselskab). I vores opgave omhandler blufærdighed, det at skulle blotte sig foran fagpersoner på GA, og vi lægger vægt på Jocalyn Lawlers teori om blufærdighed. 6

11 2.0 Metode Bachelorprojekt i sygepleje I følgende afsnit redegøres for vores litteratursøgning og den videnskabelige tilgang beskrives. Dernæst redegøres for design af vores interview, herunder fokusgruppeinterview, interviewguide, etiske og juridiske overvejelser, antal informanter, tid, sted, komfort, roller og transskription. Sidst i afsnittet beskrives meningskondensering, som bruges i opgavens videre analyseafsnit. 2.1 Litteratursøgning I dette afsnit vil vi redegøre for vores litteratursøgning i relation til den sygeplejefaglige problemstilling Indledende søgning Indledningsvis har vi foretaget en usystematisk bred søgning på VIA bibliotekerne, bibliotek.dk samt Hobro bibliotek, med henblik på at finde litteratur om videnskabsteori og mulige teoretikere til videre analysebearbejdning. Vi har vidst vi ville beskæftige os med korttidssygepleje, relation og blufærdighed på enten gynækologisk eller urologisk ambulatorium, og derfor har vores første søgninger fokuseret på empiri indenfor dette felt. Med henblik på indkredsning af problemet, har vi søgt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søgemaskinerne Google og Google Scholar samt Danske Regioner med søgeordene: korttidssygepleje, korttidsafsnit, ambulatorium og ambulant behandling. Der fremkom brugbart litteratur til at begrunde vores problembeskrivelse, fx det sygeplejevidenskabelige kandidatspeciale: Kort men godt! - om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit (Mikkelsen, 2008), samt Rammer og vilkår for ambulant behandling i Danmark, (Danske Regioner, 2007a). Endvidere fandt vi på Google Scholar den sygeplejefaglige artikel, der bygger på en kvalitativ undersøgelse: Patient satisfaction with urodynamics: a qualitative study (Shaw et al., 2000). Vi fandt senere artiklen i Cinahl og fik herved bekræftet at artiklen er sygeplejefaglig relevant. Vi har endvidere søgt i fagbladene Ugeskrift For Læger, Sygeplejersken og Klinisk Sygepleje. Disse er danske databaser som indeholder relevant og validt sygeplejefaglig og lægefaglig litteratur. Her anvendte vi søgeord som: korttidssygepleje, ambulatorium, korttidsafsnit, sygeplejersker, kommunikation, 7

12 relation, blufærdighed, gynækologiske patienter, urologiske patienter. Ud fra disse søgninger fandt vi relevant litteratur, bl.a. den sygeplejevidenskabelige artikel: Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje (Bundgaard et al., 2011a), samt artiklen: Sygeplejersker løber stærkere end nogensinde. (DSR, 2012) omhandlende sygeplejerskers travlhed og artiklen: Lær at kommunikere. Mens du arbejder (Munk et al., 2010), om sygeplejerskens kommunikative evner. Til bearbejdning af vores diskussion har vi søgt efter ny empiri og har i fagbladet Sygeplejersken fundet den sygeplejefaglige artikel: Humor et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse, som er en kvalitativ undersøgelse der beskriver effekten af humor anvendt i sygeplejen (Sønder et al. 2006). Endvidere er der ved søgning i Google Scholar fremkommet kandidatspecialet: Sygeplejerskens fortælling om patienten til kolleger- Fra indlæggelsessamtale til sygeplejedokumentation, som omhandler sygeplejerskers dokumentation og måden hvorpå de etablerer deres fortællinger om patienten på egne subjektive forforståelser af patienten (Højskov, 2009) Systematisk søgning De systematiske søgninger har vi primært foretaget på CINAHL og PubMed. CINAHL betyder Cumulative Index to Nursing and Allied Health og indeholder primært engelske tidsskrifter inden for sygepleje og beslægtede emner. CINAHL er god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer og oplevelser, og det sygeplejefaglige indhold er vurderet i forhold til den faglige relevans og niveau (Hørmann, 2011, s. 42). Her anvendte vi søgeordene short term stay, outpatient, short-term, ambulatory care, communication, nursing, embarrassment og modesty. Disse blev søgt på enten individuelt eller med AND. Endvidere benyttede vi os af MeSH-systemet, der er udbygget med emneord som gør det lettere at søge. Vi anvendte emneordene outpatients, communication, ambulatory care og urodynamics. Ud fra disse søgninger har vi ved gennemlæsning af overskrifter og abstracts fundet frem til én relevant artikel som er et sygeplejefagligt observationsstudie og bygger på semistruktureret interview: What to know and how to know it? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay. (Bundgaard et. al, 2011b). 8

13 PubMed hører under MEDLINE som er verdens første og største medicinske database. PubMed indeholder artikler og tidsskrifter med hovedvægt på amerikansk og engelsksproget materiale. Artiklerne er peer-reviewed og vi ser den derfor som yderst brugbar (Hørmann, 2011, s. 41). Vi har anvendt søgeordene: Short term, communication, nursing, gynaecology, intimate examination og modesty. Ordene er søgt på enten individuelt eller med AND. Endvidere er der søgt på emneordene outpatients og ambulatory care facilities. Søgeproces kan ses i bilag 2. Ud fra disse søgninger fremkom en del litteratur. Dog forekom ikke alle relevante for vores problemformulering og ved hjælp af gennemlæsning af overskrifter og abstracts har vi valgt at udvælge artiklen der er sygeplejefaglig og bygger på kvalitative interviews: You expose yourself in so many ways: young women s experiences of pelvic examination (Grundström et al., 2011) Kædesøgning Via kædesøgning har vi benyttet os af artiklers bibliografiske referencer til at tilføre mere empiri. Vi fandt på denne måde frem til den sygeplejefaglige artikel, der indeholder interviews som bygger på sygeplejerskers oplevelser i et ambulatorium: Nursing the clinic vs. nursing the patient: Nurses experiences of a day hospital chemotherapy service (Mcilfatrick et al., 2006), via kandidatspecialet Kort men godt! - om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit (Mikkelsen, 2008). 2.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi har i forbindelse med udførelsen af vores interview valgt at anvende en fænomenologisk tilgang, da fænomenologien lægger op til åbne spørgsmål som giver indblik i sygeplejerskens daglige livsverden. I vores analyse af data anvender vi meningskondensering, som ifølge Kvale og Brinkmann (2009, s ) er udviklet på grundlag af fænomenologisk filosofi. Vores fortolkning af temaer vil være ud fra en hermeneutisk tilgang. I det følgende afsnit præsenteres hvordan vi har arbejdet med disse videnskabsteoretiske tilgange. 9

14 2.2.1 Fænomenologi og hermeneutik Fænomenologien blev grundlagt af Edmund Husserl omkring år 1900 og omhandler at forstå menneskets livsverden. I forbindelse med vores fokusgruppeinterview bliver fænomenologien brugt som et begreb, der peger på at forstå sociale fænomener ud fra vores egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Vi beskæftiger os med fænomenerne korttidssygepleje, relation, og blufærdighed for at forstå sygeplejerskernes daglige livsverden på et GA (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 44). Under interviewet sætter vi, så godt som muligt, vores egne bevidsthedsfænomener i baggrunden, for at kunne opnå forståelse for sygeplejerskernes bevidsthedsfænomener. Husserl anvender begrebet epoche, som betyder holden tilbage, og hermed holder vi vores egne bevidsthedsfænomener, forudbestemte meninger og holdninger tilbage, så vi efter interviewet, som forskere kan gå til undersøgelsesmaterialet og se de naturlige meningsenheder som sygeplejerskerne har udtrykt dem (Birkler, 2009, s ). For at få organiseret materialet i meningsbærende enheder, har vi fokus på hvad teksten siger og stiller ikke spørgsmålstegn ved eller forsøger, at finde en dybere mening med udsagnene. I det transskriberede materiale udvælger vi udsagn der har relevans for vores problemformulering. Vi inddeler herefter de meningsbærende enheder i temaer, hvilket indbefatter, at vi reducerer og strukturerer de enheder interviewpersonerne har fortalt (Dahlager og Fredslund, 2013, s. 176). Dette har vi gjort ved at klippe informanternes udsagn ud og delt dem ind i emner. Herefter har vi inddelt emnerne i temaer og undertemaer. For videre tolkning af vores meningsbærende enheder, anvender vi hermeneutikken. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Hermeneuein fortolke, udlægge, forkynde). Ifølge Gadamer er vores forforståelse altid tilstede, men også en nødvendig betingelse for forståelse. Forforståelsen sætter betingelserne for forståelse, og omfatter alt hvad vi i forvejen ved eller tror om den anden (Dahlager og Fredslund, 2013, s. 161). Vi har inden opgavens start, en forforståelse som indebærer, at der er kort tid til patienterne på GA og at denne korte tid gør det svært for sygeplejersken, at danne en god relation til patienten og værne om dennes blufærdighed. I sidste del af vores meningskondensering sætter vi vores forforståelse på hold, og formulerer i kondenseret form hvad sygeplejerskerne har fortalt. Således bliver det 10

15 sygeplejerskernes egne synspunkter, men ud fra den måde vi har forstået det på (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 237). Til fortolkning af sygeplejerskernes udsagn anvender vi en teoretisk forståelse og vil bruge udvalgte teoretikere og sygeplejefaglig litteratur, til at opnå en ny forståelse af udsagnene (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 239). Vi sætter vores forforståelse i spil for at besvare vores problemformulering og vil med de udvalgte teoretikere og sygeplejefaglig litteratur diskutere de tematikker, vi har fundet frem til i vores meningskondenseringsanalyse og efter hvert diskuteret begreb, udarbejde en delkonklusion. 2.3 Design Fokusgruppeinterview Til besvarelse af vores problemformulering har vi valgt fokusgruppeinterview som metode, idet vi ønsker at opnå større indsigt i, samt forståelse for hvordan sygeplejersker oplever relationsdannelsen i korttidssygeplejen samtidig med, at de skal varetage patientens blufærdighed. Vores tilgang i interviewet vil være fænomenologisk, idet vi holder vores egne bevidsthedsfænomener, forudbestemte meninger og holdninger tilbage. Fokusgruppeinterview er karakteriseret ved en diskuterende samtale mellem flere mennesker. I samtalen, er et af formålene, at stimulere gruppens deltagere til at afdække så bred en vifte af synspunkter, meninger og erfaringer som muligt. Interviewet blev styret af en moderator der satte dagsordenen for diskussionens emne, tidsramme mm. (Præstegaard, 2011, s. 109). Fokusgruppeinterviews er karakteriseret ved, at de har en forholdsvis åben interviewstil, og et sådant interview har ikke som mål at fremkomme med løsninger på en given problemstilling, men derimod at frembringe forskellige meninger og perspektiver på det givne tema (Præstegaard, 2011, s. 110). Endvidere er fokusgruppeinterview velegnet til at afdække tabubelagte og vanskelige italesatte emner (Præstegaard, 2011, s. 113), og vi ser det derfor som en styrke når vi bl.a. skal behandle emnet blufærdighed. For at sikre os et bredt og nuanceret svar på problemformuleringen, og da formålet med undersøgelsen tager udgangspunkt i et curologisk perspektiv har vi valgt at interviewe tre sygeplejersker på GA. Selve interviewet, som blev optaget på diktafon, blev gennemført på en undersøgelsesstue, hvor de tre informanter har deres daglige virke. Interviewet 11

16 startede med en kort briefing hvor vi beskrev formålet med interviewet, hvilke roller vi som interviewere havde og informanterne underskrev samtykkeerklæringer. Det gennemførte interview formede sig ud fra spørgsmålene i vores udarbejdede interviewguide til en samtale, hvor emnerne relation, korttidssygepleje og blufærdighed blev belyst. Interviewet blev afsluttet med en debriefing og dermed en naturlig afslutning. I interviewet har vi gjort os overvejelser omkring det asymmetriske magtforhold og er klar over, at vi som interviewer har magten i forhold til hvilke spørgsmål der stilles og igangsætter interviewsituationen. Vi er dog bevidste om, at vi som studerende, i forhold til det hierarkiske perspektiv, må vise en vis ydmyghed overfor sygeplejerskerne (Kvale og Brinkmann, 2009, s ) Interviewguide Vi har forberedt vores interview ud fra en interviewguide, der strukturerer interviewforløbet og indeholder de emner vi gerne vil have dækket. (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 151). Interviewguide er udarbejdet ud fra det, vi gerne vil vide noget om og spørgsmålene prøver at indkredse vores problemformulering. De er formuleret således, at de lægger op til diskussion og ikke til af- eller bekræftelse (Præstegaard, 2011, s. 112). Et interviewspørgsmål kan vurderes både ud fra en tematisk og en dynamisk dimension: En tematisk med hensyn til produktion af viden og dynamisk med hensyn til relationen i interviewet. Et godt interviewspørgsmål bør bidrage tematisk til produktion af viden og dynamisk til at fremme et godt interviewsamspil. I vores fokusgruppeinterview tænker vi derfor, at den dynamiske del skal bidrage blandt alle informanter samt interviewer. Vi har valgt at udarbejde en interviewguide (Bilag 3) med projektets tematiske forskningsspørgsmål og de interviewspørgsmål der skal stilles, og som både tager hensyn til de tematiske og dynamiske dimensioner (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 152). 12

17 2.3.3 Etiske og juridiske overvejelser I forbindelse med vores undersøgelse, har vi gjort os nogle etiske og juridiske overvejelser. I forhold til vores dataindsamling med sundhedsfagligt personale som informanter, har vi kontaktet afdelingssygeplejersken pr. telefon og aftalt et personligt møde for at få lavet videre aftale omkring interviewets tid, sted, valg af informanter. Til mødet har vi argumenteret med vores problemformulering, hvorfor vi finder det interessant at undersøge dette emne nærmere, med hjælp fra et sygeplejefagligt gynækologisk indblik (Sygeplejerskeuddannelsens lederforsamling, 2009, s. 1-3),(Bilag 4). Deltagelsen i selve undersøgelsen, foregår ud fra de juridiske retningslinjer, at sygeplejerskernes deltagelse er frivillig og uden konsekvenser. Informanterne har til enhver tid ret til at trække sig fra undersøgelsen eller vælge og få fjernet deres udsagn fra indsamlet data. Vores hensigt var, at informanterne skulle informeres via. deres arbejdsmail, hvor de ville få tilsendt et informationsbrev, (Bilag 5) sammen med vores interviewguide. I mailen kan informanterne se hvad interviewet vil omhandle, og få mulighed for at overveje spørgsmålene inden interviewets start. Informanterne skulle medbringe den underskrevne samtykkeerklæring (Bilag 6) på interviewdagen. Vi havde lavet en aftale med afdelingssygeplejersken, som havde fået tilsendt informationerne, om at videresende disse, men på interviewdagen blev vi opmærksomme på, at dette ikke var gjort. I stedet blev informanterne informeret før interviewet og underskrev samtykkeerklæring som vi havde med. Vi har anonymiseret hospitalets og afdelingens navn i vores opgave og ved transskribering er sygeplejerskerne anonymiseret som spl.1, spl.2 og spl.3. Ifølge Præstegaard (2011, s. 118) kan man alternativt til diktafonen bruge et videokamera til at få bedre lyd og et billede på de forskellige stemmer og for at lette transskribering. Vi har i vores undersøgelse valgt kun at benytte os af diktafon, da vi mener at der kan være etiske overvejelser ved at sygeplejerskerne bliver optaget på film, og derved måske ikke vil være åben og sandfærdig omkring deres oplevelser, og evt. føle det ubehagelig at blive filmet. Vi har inden interviewets start, budt informanterne velkomne og der er startet ud med en præsentationsrunde. Endvidere er der i gruppen indgået aftale om intern tavshedspligt (Præstegaard, 2011, s ). Vi har gjort informanterne 13

18 opmærksomme på, at alt der optages på diktafonen, samt alle juridiske papirer bliver slettet og destrueret efter opgavens bedømmelse Antal Informanter Som tidligere skrevet har vi valgt at interviewe tre sygeplejersker. Det valgte antal sygeplejersker bunder i, at der skal skabes en god gruppedynamik og plads til en forholdsvis bred vifte af synspunkter og perspektiver. Præstegaard anbefaler til et bachelorprojekt at have mellem tre og seks deltagere for dynamikken og overskuelighedens skyld (Præstegaard, 2011, s. 112). På GA har sygeplejerskerne forskellige specialer og vi har valgt tre sygeplejersker der arbejder med gynækologi. Vi havde drøftet hvorvidt sygeplejerskerne skulle komme fra forskellige gynækologiske afsnit, men da emnerne bl.a. omhandler blufærdighed finder vi det vigtigt, at sygeplejerskerne kender hinanden, da de på den måde måske er mere åbne i interviewet Tid Fokusgruppeinterviewet varede 40 minutter. Vi havde set det som optimalt med en time til halvanden, men afdelingssygeplejersken kunne give os 50 min, som så blev afkortet til 40 min, fordi afdelingen ikke var forberedte. Vi har diskuteret muligheden for at afholde interviewet efter arbejdstid, men kan være bange for om nogle vil blive frivilligt en time til halvanden efter kl. 15, og derfor så vi det som en styrke i interviewet at informanterne blev interviewet i deres arbejdstid og dermed får løn for det. Herved opstår der heller ikke den risiko, at en eller flere sygeplejersker pludselig bliver forhindret efter arbejdstid Sted Interviewet foregik på en undersøgelsesstue på GA hvor sygeplejerskerne arbejder til daglig. Ifølge Præstegaard (2011, s. 113) understøtter miljøet i og omkring gruppen ærlige svar. Vi ville egentlig have foretaget interviewet i en personalestue, men afdelingssygeplejersken udvalgte en undersøgelsesstue som ramme for interviewet. Efter interviewet er vi dog blevet bevidst om, at valg af undersøgelsesstue giver et mere fagligt miljø, frem for at afholde interview i et rum, hvor sygeplejerskerne til daglig snakker privat i deres pauser, og der her kunne opstå for meget useriøs samtale. 14

19 2.3.7 Komfort Ifølge Præstegaard (2011, s ) er det vores opgave, at sikre en positiv atmosfære, hvor alle gruppedeltagere trygt kan udtrykke sig og sætte sine synspunkter på spil. Endvidere beskrives det at snacks osv., kan have en tendens til at fremme samtalen og det kan overvejes, om det skal tilbydes inden interviewet går i gang og/eller under interviewet. Vi havde derfor valgt at sørge for kaffe, vand og chokolade som blev budt inden interviewets start, så sygeplejerskerne kunne føle sig mere afslappede i omgivelserne, miljøet og derved være mere åbne overfor debat Roller Vi har under udførelse af vores fokusgruppeinterview valgt en moderator og en aktiv observatør. Moderator sørger for at byde velkommen, fastsætte den tidsmæssige ramme, informere om selve interviewmetoden og om at interviewet optages på bånd. Under interviewet skal moderator fremme diskussionen og sikre alle taletid og det er vigtigt, aktivt at stimulere gruppens medlemmer til at interagere med hinanden i diskussionen. Moderator har endvidere den opgave, at sikre en positiv atmosfære, hvor alle gruppemedlemmer trygt kan udtrykke sig. (Præstegaard, 2011, s ). Observatøren sørger for kaffe, vand og chokolade og er den teknikansvarlige, som optager interviewet på diktafon samtidig med, at hun skriver feltnoter der relaterer sig til interviewets indhold. Endvidere støtter hun moderator med uddybende spørgsmål og laver en opsamling sidst i interviewet (Præstegaard, 2009, s ). I vores valg af moderator og aktiv observatør har vi gjort os overvejelser omkring, at en af os har været i klinik på afdelingen, og derfor har en relation til de sygeplejersker der skal interviewes. Personen er blevet aktiv observatør, da vi tænker, det kan give problematiske forhold, at hun er moderator, fx at nogle af svarene kan komme til at bygge på nogle oplevelser, de har haft sammen i klinikken eller at der bliver for meget udenomssnak og derved tager vi forbehold for vores forforståelse omkring arbejdet i ambulatoriet Transskription Ved transskription som betyder at transformere, at skifte fra én form til en anden, klargøres interviewmaterialet til videre analyse. I en transskription bliver en samtale mellem mennesker der er fysisk tilstede, fikseret i en skriftlig form. Stemmeleje og 15

20 kropsudtryk fremtræder umiddelbart for deltagerne, men ikke for den, der uden for denne kontekst læser udskriften (Kvale og Brinkmann, 2009, s ). Vi foretog selv transskription af interviewet, det foregik umiddelbart efter, at interviewet havde fundet sted, så vi på den måde stadig havde det i frisk erindring. Vi valgte at dele interviewet op, så vi hver især transskriberede halvdelen. Vi var forud blevet enige om skriveprocedure så det blev gjort ens, og dermed transskriberede vi interviewene ordret med gentagelser, pauser og følelsesudtryk som latter og suk. På denne måde forsøgte vi at fastholde interviewets mening og stemning. Efterfølgende lyttede vi interviewene igennem sammen og hver for sig for at sikre, at det transskriberede stemte overens med det sagte i interviewet. Dette gøres for at sikre den fænomenologiske tilgang hvor vi bibeholder interviewpersonernes oplevede verden og dagligdagssprog og dermed sikrer, at vi som interviewere ikke har fortolket udtalelserne forskelligt (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 228). 3.0 Analyse I dette afsnit vil vi redegøre for vores meningsbærende enheder som er blevet tildelt temaer og undertemaer. Dette er ud fra en fænomenologisk tilgang hvor vi undgår at stille spørgsmålstegn ved udsagnene og derved sætte vores forforståelse på hold, så vi får den vigtige virkelighed som den sygeplejerskerne oplever. 3.1 Analyse af data Efter at have organiseret materialet fra interviewet i meningsbærende enheder (Bilag 7) er disse blevet tildelt et tema, som hver især dækker over begreberne relation, blufærdighed og korttidssygepleje, som vi har fokus på i vores problemformulering (Dahlager & Fredslund, 2013, s. 176). Vi fandt igennem interviewet ud af, at kommunikation spiller en større rolle på GA, mht. at få dannet en relation til patienten, end vi havde forventet. Vi ser kommunikation som relevant i forhold til relationsdannelsen og har derfor valgt at medtage begrebet i vores analyse samt diskussion for at få nuanceret begreberne i vores problemformulering. Der er til alle fire begreber blevet koblet tema og undertemaer på og de fordeler sig således: 16

21 Korttidssygepleje: Nogle gange er den der halve time ikke nok Relation: Man får ikke langtidsrelationen Man får ikke den fulde sandhed Det betyder noget, at vi tager imod dem i venteværelset Kommunikation: Vi skal møde patienterne hvor de er, med det sprog de kommer med Vi skal prøve at spotte dem Sådan er der mange der har det Man kan altid sige det man ser Blufærdighed: Specialet lægger jo op til blufærdighed At man ikke negligerer det Vejen om bag forhænget er svær Der sidder nogen og kigger ind i en forneden Disse temaer og undertemaer vil i det følgende afsnit blive formuleret ud fra hvordan sygeplejerskerne har udtrykt dem og vi bruger sygeplejerskernes begreber, til at få den mening frem, som vi er nået frem til i de næste afsnit om korttidssyge, relation, kommunikation og blufærdighed. MSL Korttidssygepleje Nogle gange er den der halve time ikke nok Interviewet startede ud med, at spørge sygeplejerskerne ind til det, at arbejde med korttidssygepleje. En sygeplejerske giver udtryk for et ønske om mere tid: Ind imellem kunne jeg ønske jeg havde mere tid, men det er jo igen en økonomisk ramme (Spl.3) Dette er de to andre sygeplejersker enige i, der fortælles videre: Altså at vi skal have kørt en masse patienter igennem indenfor de rammer vi har, der må man bruge tiden bedst muligt (Spl.3) De udtaler, at i og med tiden er blevet så presset i GA, er man nødt til at have erfaring, og gerne fra sengeafdelinger, hvor der er en langtidssygepleje, da man i GA er nødt til at være meget målrettet i sin sygepleje: Man skal være meget målrettet i forhold til den sygepleje, man skal varetage (Spl.3) 17

22 Her menes, at man i GA har kort tid til at spotte sig ind på patienten. En sygeplejerske siger: Du har en halv time og du skal sørge for så godt som muligt at komme omkring de ting som vi skal, og gøre det så godt for hende (patienten) som muligt (Spl.1) De fortæller endvidere, at da de kun har max 30 minutter pr. patient, er de ofte nødsaget til at hjælpe hinanden på stuerne, og de har en uskrevet regel om dette på GA, da de kan opleve, at stå med patienter som fx har fået en dårlig nyhed om, at der er observeret cancer eller kvinder som har aborteret. Sygeplejerskerne fortæller, at i disse situationer er det svært, kun at have en halv time til rådighed. En sygeplejerske udtaler: Nogle gange oplever vi så bare, at den der halve time ikke er nok, og giver noget tidsskred og så kommer man de der 20 min, en halv time bagefter (Spl.3) Sygeplejersken fortæller, at de hjælper hinanden på den måde, at en anden kollega kan overtage stuen og den næste patient, så sygeplejerskeren kan sætte sig et andet sted med patienten der har brug for det. Der udtales dog, at det kun er i særlige situationer, og at det ikke er noget de kan tillade sig at gøre hver dag, da de altid er presset i tidsrammen. GSH Relation Man får ikke langtidsrelationen En sygeplejerske i interviewet giver udtrykker glæden ved, at have arbejdet på en sengeafdeling tidligere, hvor man oplever at have en langtidsrelation til patienten. Hun mener ikke, at man får en langtidsrelation når man er i et GA. Den der langtidsrelation, den får man jo ikke her. Man får sådan lige det, det handler om her og nu, men hvor man ikke når så dybt ned (Spl. 3) Hun påpeger også, at man på kort tid skal danne en relation og at man kort efter det første møde med patienten, skal bede hende om at tage bukserne af, så hun kan blive klar til undersøgelse. Altså vi har jo meget kort tid til at kunne nå at skabe noget relation inden de bliver bedt om at smide bukserne (Spl. 3). GSH Man får ikke den fulde sandhed Der hersker enighed blandt sygeplejerskerne om, at man med den korte tid til relationdannelse ikke altid kommer til at se det hele menneske hos patienten. Man kommer ikke til at kende mennesket som den er, udover dens sygdom (Spl. 3) og 18

23 Man danner jo en relation, men man når ikke at vide så meget om personen (Spl. 3) Man har i stedet fokus på hvorfor patienten er kommet. En af sygeplejerskerne siger dog, at man ikke altid kan være sikker på, at man får det fulde indtryk af patienten, da man kun ser dem i GA, i en halv time. Man skal ikke tro, at man får den fulde sandhed, fordi at hun har sådan en gusten hud (Spl. 1). Med dette mener hun, at bare fordi en patient umiddelbart giver sygeplejersken et indtryk af, at hun har nogle problematikker i forhold til sin livsituation, har sygeplejersken ikke tid til at varetage disse i den konkrete situation, og får derfor ikke altid den fulde sandhed om patienten. En anden sygeplejerske siger: Nogle gange kan man godt have en forforståelse for hvad det er for en patient man får ind (Spl. 3) Fx ved at have læst nogle data om patienten i journalen og forholdt sig til disse. GSH Det betyder noget, at vi tager imod dem i venteværelset I interviewet fremkommer det, at sygeplejerskerne prioriterer, at tage imod patienterne i venteværelset. De mener, at dette er med til at skabe en god relation til patienten, på den korte tid de har til det. Jeg synes det er vigtigt at det er os der henter dem i venteværelset (Spl. 2) og Selvom det kun er kort tid vi er herinde, så betyder det noget, at vi har taget imod dem og vi sidder ved siden af dem og skal hjælpe dem mens de får lavet undersøgelsen (Spl. 2). Ifølge en sygeplejerske er det ikke nok, kun at tage imod dem i venteværelset, men også vigtigt, at man er ved deres side under undersøgelsen og på den måde får sig placeret rigtigt i rummet; Det at være nærværende, og også placere sig rigtigt i rummet så de også føler man er nærværende (Spl. 2) Sygeplejerskerne tænker over hvordan de tager imod patienterne i venteværelset og hvordan de optræder på stuen: Prøve at virke imødekommende (Spl. 3). Ikke nok med at sygeplejerskerne tager imod patienterne i venteværelset og prøver at virke imødekommende, har de også en stor opgave i at stå ved siden af patienten under undersøgelsen: Der har vi jo en stor opgave i og stå med dem ansigt til ansigt [ved lejet] (Spl. 2). Med dette menes, at sygeplejersken her kan observere patienten og se hvordan hun har det under selve undersøgelsen. 19

24 MSL Kommunikation Vi skal møde patienterne hvor de er, med det sprog de kommer med Sygeplejerskerne i interviewet, giver udtryk for at kommunikation er en vigtig del i arbejdet med specialet og i mødet med de mange forskellige patienter. En sygeplejerske udtaler, at det er vigtigt, at forme sin kommunikation til hver enkelt patient, så den er enkel og forståelig, så patienten hele tiden er indforstået med de informationer der bliver givet og om hvad der skal ske i en evt. behandling. Det er vigtigt, at vi former vores kommunikation meget enkel til dem og ikke bruger for mange ord, men gør det meget enkelt (Spl. 3) Samtidig lægger de vægt på, at for at kunne forenkle kommunikationen til hver enkelt patient, må man møde patienten, der hvor patienten er. Vi skal jo møde patienterne hvor de er, med det sprog de nu kommer med (Spl. 2) MSL Vi skal prøve at spotte dem En af sygeplejerskerne fortæller, at det er med at have hovedet med sig, når man skal møde så mange patienter i løbet af en dag og udtaler, at der her også kræves en vis form for erfaring som sygeplejerske, og at man ikke kan gøre andet end at prøve og spotte de signaler og indtryk patienten giver dem: Jeg synes det er hovedet med, og prøve at spotte dem. Man prøver at fange de signaler som de sender både verbalt og non-verbalt (Spl.3) Disse signaler bliver allerede opfanget af sygeplejersken i venteværelset, hvor hun får de første og vigtige verbale og nonverbale udtryk fra patienten: Og allerede i venteværelset se hvordan de er og agere efter det (Spl.2) og Man fornemmer hurtig en stemning ud fra hvordan de bevæger sig og hvad de siger (Spl.3) Der fortælles endvidere at: Det er jo også meget forskelligt hvordan folk træder ind af døren. Det der med, nogle de kommer bare, og andre kryber langs væggen (Spl.3) Herved pointerer sygeplejerskerne, at de hurtigt spotter patientens kropssprog og ved at fange patientens signaler, giver dette større mulighed for at forme deres kommunikation i sygeplejen, så patienten oplever tryghed, selvom de giver udtryk for ikke at bryde sig om at få foretaget en gynækologisk undersøgelse. 20

25 MSL Sådan er der mange der har det Sygeplejerskerne fortæller, at da mange patienter ikke bryder sig om at få foretaget en gynækologisk undersøgelse, prøver de derfor til tider i kommunikationen, og på de rigtige tidspunkter at bringe humor ind i sygeplejen: Hvis man er bange for undersøgelsen, kan det hurtigt løse op at man bruger det [humor] ( Spl.2). De mener, at ved at bringe humor ind i sygeplejen, kan man på denne måde få patienten til at slappe mere af, og give en følelse af, at undersøgelsen ikke er så farlig som nogle patienter har en forestilling om, at den er: Der er nogle der i hvert fald har det på den måde der kan vende det sådan lidt sjovt og hvis man selv kører lidt med på det, så kan det godt være hun synes, nåh de er også selv afslappet, så går det nok (Spl.2) De pointerer dog, at humor kun skal benyttes i de rigtige situationer og at man skal afveje, om det er det rigtige tidspunkt og til gavn for patienten. En sygeplejerske fortæller videre, at de oplever at mange patienter er pinlig berørte over det problem de kommer med, og at der her bliver lagt stor vægt på at få fortalt patienterne: At vi kan pointere at vi har stået i det mange gange. Og at vi har tavshedspligt og sådan (Spl.2) Og: At de skal vide, at det ikke er noget der er svært for os, selvom det kan være svært for dem (Spl.3) Dette mener sygeplejerskerne, er med til at få skabt ro og tryghed i mødet med det gynækologiske regi. MSL Man kan altid sige det man ser Sygeplejerskerne er enige om, at kommunikation til så mange forskellige patienter kan være svært, men at man er nødt til at kaste sig ud i tingene: Man er bare nødt til at kaste sig ud i det, fordi det er her og nu de er her og det kan ikke hjælpe at holde sig tilbage hvis det har betydning for hele forløbet (Spl.1) De mener, det er deres fornemmeste opgave, at kunne læse patienten, så de er opmærksomme på hvad patienten fortæller dem eller giver udtryk for, så de kan spørge ind til patienten og det de ser: Hvis en patient ser ked ud af det, eller bange så kan man jo starte med at sige det i hvert fald (Spl.2) og: Jeg synes du får lidt mange rynker i panden nu (Spl.3) Det samme gør de under undersøgelsen, da det er dem der står ved patienten, imens hun er på lejet, og her har de det formål at fortælle lægen hvad patienten giver udtryk for: 21

26 Og også nogle gange os der skal fortælle lægen, at nu er patienten altså rigtig ked (Spl.2). Sygeplejerskerne giver samlet udtryk for, at de ikke altid formår at ramme plet i kommunikationen til patienten; Det er svært at vide om jeg altid rammer plet (Spl.3). Dog er det vigtig man ikke lader sig skræmme men i stedet tør tage nogle chancer, og at turde være i det, med patienten, og reagere på sin intuition; Så må man nogle gange tage en chance og tåle et afslag, men så har man reageret på den intuition man havde (Spl.2) GSH Blufærdighed Specialet lægger jo op til blufærdighed Ifølge en af sygeplejerskerne på GA lægger det at arbejde med gynækologi op til blufærdighed. Det kommer til udtryk i følgende citat: Specialet lægger jo op til blufærdighed det er en stor del af det (Spl. 2) GSH At man ikke negligerer det Sygeplejerskerne fastslår, at de dagligt arbejder med blufærdighed. De gør dog hvad de kan, for at patienten kommer til at føle sig godt tilpas ved situationen, selvom de bliver blufærdige, blandt andet ved at gøre patienterne opmærksomme på, at det er helt i orden at føle som de gør: Jamen det er noget med at gøre det legalt de har det som de har det, at det er okay at de er blufærdige og syntes det er svært det her. At man ikke negligerer det (Spl. 3) Endvidere gør de hvad de kan, for at patienterne kommer igennem undersøgelsen på en måde der er til at holde ud. Man kan se de sådan spænder i inderlårene, og siger prøv lige og slap af, og der kan jeg da godt lige prøve at lægge en hånd på dem og sige, prøv lige og slappe af i dine ben, fordi så bliver undersøgelsen også nemmere for dig (Spl. 3). Her kan vi se at sygeplejersken prøver at gøre det mere behageligt for patienten, at skulle have foretaget denne undersøgelse. 22

27 GSH Vejen om bag forhænget er svær Allerede når patienten skal tage tøjet af, oplever sygeplejerskerne at nogle patienter ikke føler sig godt tilpas ved situationen. De spotter dog ret hurtigt, hvem der er blufærdige og hvem der ikke giver udtryk for at være det: Man beder dem om at gå over og klæde sig af, og der fornemmer man jo hurtigt lidt hvordan har de det. Nogle giver man det hvide stykke til at tage omkring sig, og nogle siger hvad skal de dog bruge det til og jeg havde fx en pige i går som skulle have 3 næsten, for at hun følte det kunne dække (Spl.3) Et andet udsagn der bakker op omkring blufærdighed er: Man siger, du må gerne gå om bag forhænget og lægge dine bukser og trusser, at man kan næsten mærke, at vejen derom er svær (Spl. 3). GSH Der sidder nogen og kigger ind i en forneden Sygeplejerskerne er bevidste om at patienterne kan føle ubehag ved at være nøgen over for dem og lægen. Det kan godt virke voldsomt, at der er 3 mennesker et sted hvor man skal smide bukserne (Spl. 3) og Det er også det, at man sidder der og der sidder nogen og kigger ind i en forneden. Hvor jeg siger, når først man går over til scanningen der bare er et apparat, at der synes jeg tit de slapper lidt mere af (Spl. 3). Sygeplejerskerne har altså den opfattelse, at patienterne synes det er sværest når det er mennesker der undersøger dem, fremfor en scanner. Når patienterne føler sig blufærdig gør sygeplejerskerne hvad de kan for at patienten ikke skal føle sig nøgen: Så det der med at prøve og få dem dækket af (Spl. 3) Dog er det ofte at patienterne stadig føler det ubehageligt: Næsten dagligt syntes jeg, jeg hører nogle der siger, det bryder jeg mig slet ikke om (Spl. 2) 4.0 Diskussion I dette afsnit vil vi først præsentere teoretikere, som er udvalgt til at diskutere de udvalgte temaer med. Vi vil i diskussionen endvidere anvende anden relevant empiri til at besvare vores problemformulering. Diskussion af temaerne vil være på baggrund af en hermeneutisk fortolkning, hvor vi sætter vores forforståelse i spil. Vores forforståelse bygger på den opfattelse vi havde 23

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers BILAG A Eksempler på systematisk søgestrategi Database Søgeord Dato Hits Udvalgt litteratur Cinahl Colonoscopy* AND nurse* AND assessment* 23/10-12 19 Medication-free colonoscopy - factors related to pain

Læs mere

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Muligheder og barrierer for at skabe en god relation til den akutte patient i et modtageafsnit. Modul: 14 Anslag 79.084

Muligheder og barrierer for at skabe en god relation til den akutte patient i et modtageafsnit. Modul: 14 Anslag 79.084 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (baeksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Muligheder og barrierer for at skabe en god relation

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bachelorprojekt. Sheena Rechendorff Sofie Lyhne Kousholt Christina Bechmann Sørensen. Hold S10S Modul 14. Bachelorprojekt.

Bachelorprojekt. Sheena Rechendorff Sofie Lyhne Kousholt Christina Bechmann Sørensen. Hold S10S Modul 14. Bachelorprojekt. Bachelorprojekt Patienters oplevelser af samarbejde med sygeplejersken i det korte møde Patients eperiences of nurse-patient-relationship in short-term stays Sheena Rechendorff Sofie Lyhne Kousholt Christina

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Bachelorprojekt 2014/2015

Bachelorprojekt 2014/2015 Opgaveløsere Katrine Lau Poulsen 163048 Trine Moss 164004 Mia Arielle Larsen 163906 Klasse/gruppe nummer SA112A Modul Modul 14 Opgavetype Bachelorprojekt Antal tegn 78.982 Vejleder Anette Bjerregaard Nielsen

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Ambulante patienters forventninger og behov, samt sygeplejerskers mulighed for at imødekomme disse

Ambulante patienters forventninger og behov, samt sygeplejerskers mulighed for at imødekomme disse Bachelorprojekt Ambulante patienters forventninger og behov, samt sygeplejerskers mulighed for at imødekomme disse Ambulatory patients epectations and needs and nurses opportunity to meet these Tina Vilslev

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Afholdt d. 5. maj 2014

Afholdt d. 5. maj 2014 Brugen af plastforklæde et udviklingsområde! Mette Detlefsen, Hygiejnesygeplejerske Projektarbejde Projektarbete i Smittskyd/Vårdhygien ved NHV Nordiska högskolan för folkhälsoventenskap, Gøteborg, Sverige,

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Når børn ikke er en selvfølge

Når børn ikke er en selvfølge Opgaveskriver: Linda Damgaard Kruse og Stine Thorslund Østbjerg Holdnummer: SSS10 Modul: 14 Opgaves art: Ekstern teoretisk prøve, Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: 01/2014 Samlet antal tegn: 71.876

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV The tabooed death between the dying and the relatives - Viewed from a nurse perspective Professionshøjskolen metropol

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Helene Højer Damgaard 2011B SV Bachelorprojekt. Indledning... 5. Problemindkredsning... 6. Problemformulering... 11. Begrebsafklaring...

Helene Højer Damgaard 2011B SV Bachelorprojekt. Indledning... 5. Problemindkredsning... 6. Problemformulering... 11. Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemindkredsning... 6 Problemformulering... 11 Begrebsafklaring... 11 Sygeplejefaglige kompetencer:... 11 Omsorg/sygepleje:... 12 Udvikling:... 12 Kvalitetssikring:...

Læs mere

Sygeplejerske patient relationer inden for korttidssygepleje

Sygeplejerske patient relationer inden for korttidssygepleje Sygeplejerske patient relationer inden for korttidssygepleje Nurse-patient relations in short term care Charlotte Callesen & Kathrine Søndergaard Hold S13vy Modul 14 Bachelorprojekt University College

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere