Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 7. april Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 7. april 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø"

Transkript

1 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 7. april 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orientering april ET - Temadrøftelse vedr. international markedsføring, andre aktører og regeringens vækstplan ET - Turismeindsats. Markedsføringskampagner for Visit Lejre ET - Besøg i Vejen ET - Etablering af Erhvervs- og Vækstforum ET - Mål og proces for branding- og udviklingsstrategi ET - Opbygning af erhvervsservice ET - Præsentation af nationale og regionale fødevarestrategier SSÆ - Opfølgning på Handicappolitik for 2013 med høringssvar ET - Eventuelt...24

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orientering april 2014 Sagsnr.: 14/795 Resumé: Orientering torvedage Ole Blickfeldt har på et tidligere møde i Udvalg for Erhverv og Turisme spurgt om der er mulighed for opstart af torveaktiviteter på Kropladsen i Hvalsø. Administrationen har undersøgt dette nærmere og det viser sig at flere parter har udvist interesse for at få et torv realiseret på pladsen. Som midlertidigt arrangement planlægger Bager Sofus Store Bagedag i samarbejde med Hvalsø Spisehus den maj. Temaet for dagene er bagværk og cykler og Team Rynkeby får hele dagens omsætning på torvet til børne cancer fonden. Herudover har følgende udvist interesse for torveaktiviter; Flemming Jensen, Lejre Erhverv, Line Jakobsen og Karen Hertz fra LØFF. Hvalsø Spisehus vil gerne delvist stå for tilmeldinger samt at servere kaffe, kage mv. Men de ønsker ikke at være torvemestre og dermed ansvarlige for planlægning og afholdelse. Her forslår de et samarbejde med Lejre Kommune om at inkassere penge og stå for rengøring og annoncering. Endelig har Kr. Såby DagliBrugs og Kr. Såby Bylaug ønske om to markedsdage i 2014 på p-pladsen ved DagliBrugsen. Administrationen vurderer, at Lejre Kommune kan invitere interessenter til dialogmøde for at skabe fælles overblik over, hvad der skal til for at markedsaktiviteter kan startes op i kommunen. Dialogmøde for håndværkere Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune inviterer nuværende og kommende samarbejdspartnere til dialogmøde onsdag den 30. april 2014 kl hvilke typer anlægsarbejder og projekter Lejre Kommune regner med at udbyde i Se invitation i vedhæftede bilag. Orientering, stormøde vedr. Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken I forbindelse med vedtagelse af Kultur-, Fritids- og Turismepolitikken, Oplev Lejre november 2013, blev det samtidigt besluttet, at politikken skulle understøttes af handleplaner. Processen vedr. handleplaner kickstartes med et stormøde for området den 23. april Se vedlagte handleplan. Indstilling: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til orientering. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag:

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 1. Notat vedr. handleplaner.pdf 2. Dialogmøde april 2014.docx

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 3. ET - Temadrøftelse vedr. international markedsføring, andre aktører og regeringens vækstplan Sagsnr.: 14/4213 Resumé: Østdansk Turisme giver en kort præsentation af den internationale markedsføring, som Lejre kommune deltager i, samt de relevante aktører på turismeområdet og hvordan disse er strukturerede. Desuden præsenteres kort regeringens nye vækstplan for turisme. Peter Sørensen, Souschef i Østdansk Turisme, deltager under punktet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at oplægget tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Vedr. international markedsføring. Lejre kommune deltager i 2014 i Øst Dansk Turismes internationalemarkedsføring. Denne satsning sætter primært fokus på Sverige og Tyskland. Lejre kommune anvender 2,50kr per indbygger på denne satsning, der uddybes på mødet. Vedr. relevante aktører på turismeområdet. Det er centralt at etablere brede samarbejder som giver et nemt overblik over aktiviteter og oplevelser for turisten. Sammenhængskraften er vigtig, turisten tænker ikke i kommunale afgrænsninger. Visit Lejre er koblet op på Visit Denmark og dermed gives muligheden nemt for at søge på aktiviteter i hele landet. Der uddybes med aktøroversigt for området. Vedr. regeringens vækstplan for turisme. Danmark har et stort turismeerhverv, der skaber ca fuldtidsstillinger og omsætter for ca. 82 mia. kr. årligt. Men væksten i dansk turisme er i de senere år gået i stå. København har oplevet fremgang i turismen, mens resten af landet har haft et betydeligt fald de seneste 20 år. Regeringen vil med vækstplanen skabe vækst og arbejdspladser i dansk turisme ved at udnytte og synliggøre de danske styrkepositioner og skabe en mere effektiv turismefremmeindsats. Vækstplanens initiativer fordeler sig over fire indsatsområder: Dansk turisme skal være kvalitetsturisme Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges Kyst- og naturturismen skal udvikles Bedre organisering af turismefremmeindsatsen Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering:

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 Sagen har ingen økonomiske konsekvenser Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Bilag: 1. Østdansk Turisme - markedsføring og salgsprojektet 2014 jan14.pdf 2. Vaekstplan-for-dansk-turisme pdf

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 4. ET - Turismeindsats. Markedsføringskampagner for Visit Lejre Sagsnr.: 14/2093 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 21. maj 2013 at godkende etablering af portalen Visit Lejre samt udarbejdelse af konkret markedsføringsoplæg. I juli 2013 lancerede Lejre Kommune hjemmesiden Visit Lejre, og via kampagner blev hjemmesiden markedsført. For at sikre Visit Lejre synlighed og dermed øge præferencer for Lejre kommune som turistmål, er det nødvendigt at gentage markedsføringen i Udvalget for Erhverv & Turisme bad på mødet den 3. marts 2014 om nærmere belysning af økonomien i sagen. Sagen forelægges derfor igen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der bevilges kr. til 2 markedsføringskampagner for Visit Lejre, 2. at markedsføringsindsatsen finansieres med kr. fra udvalgets pulje. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt med bemærkning om, at markedsføringskampagnerne tidsmæssigt skal samordnes med turismeaktiviteter i Lejre Kommune. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede den 21. maj 2013 at godkende etablering af portalen Visit Lejre samt udarbejdelse af konkret markedsføringsoplæg. I juli 2013 lancerede Lejre Kommune Visit Lejre. Via markedsføringskampagner kom antallet af besøgende på hjemmesiden op på unikke besøgende i juli måned. Til sammenligning havde Roskilde i samme måned besøgende. I den efterfølgende periode uden markedsføring har Visit Lejre haft i gennemsnit 300 besøgende om måneden, hvilket understreger behovet for synliggørelse. Administrationen foreslår at gennemføre to markedsføringskampagner i Kampagnerne skal bygge videre på det eksisterende kendskab, der er til Lejre kommune og hjemmesiden Visit Lejre og afvikles fx april-maj og juni-juli. Kampagnen i 2013 bestod af dels en online kampagne på tv2.dk og go.tv2.dk samt en printkampagne i Søndagsavisen, Sjælland. Alt sammen i juli og august måned. Kampagnen medførte besøgstal på hjemmesiden der matcher langt større destinationer. I forhold til 2014, hvor brandingstrategien er under udarbejdelse, vil det være hensigtsmæssigt at benytte samme strategi fra I forbindelse med markedsføring for 2014 skal det endvidere forsøges at profilere tilbud og produkter fra kommunens attraktioner. Kampagnerne koordineres med den markedsføring Lejre deltager i via Østdansk Turisme og med attraktionernes egen markedsføring for at sikre optimal synlighed. Tilføjet den 2. april vedr. markedsføringskampagnen:

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 Firmaet, Face Media, der stod for markedsføringen sidste år, fremhæver følgende mål for markedsføringen: Målsætningen; at få flere weekend-/dagsbesøgende til Lejre. Målgrupper: Børnefamilier, som er motiveret af attraktioner, forlystelser, børnevenlighed, aktiviteter og natur. EmptyNesters (EmptyNesters defineres som en voksende, kapitalstærk målgruppe bestående af rejselystne voksne over 45 år). Kampagnemålgruppe: Kampagnens primære fokus er at ramme kvinden i børnefamilien, da det viser sig, at det som oftest er kvinden der afgør familiens udflugter. Nielsen survey fra 2011 viser at 92 % af alle rejser bliver besluttet af kvinder. Når medievalget har fokus på kvinder skeles der også til EmptyNesters, så vi forsøger at ramme så bredt i begge målgrupper som muligt For at kunne oplyse og informere målgruppen henover kampagneperioden, skal der ledes så meget trafik hen til og/eller undersider som muligt. Derfor er det også oplagt udelukkende at afvikle kampagnen på nettet. I 2013 var der stor succes med at køre kampagne på nettet, hvor mere end besøgende kom ind på Kampagnen i 2014 anbefales afviklet online på sites, hvor affinitet i målgruppen er størst, og hvor der tillades at afvikle bannerformater med en høj synlighed og kvalitet, da dette vil skabe bedst mulig effekt og maksimal synlighed henover kampagneperioden Kampagnen geo-segmenteres således, at man primært rammer personer, der er bosiddende på Sjælland og med hovedvægt på HT-området. Bannerne frekvensstyres, så der ikke spildes for mange visninger på den samme person og derved sikrer vi os en så høj klikrate som muligt. Se vedlagte bilag for mere om den planlagte kampagne samt en evaluering af kampagnen i Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at det er nødvendigt at gennemføre markedsføringskampagner for at øge synligheden af Visit Lejre og der igennem at øge præferencerne for Lejre kommune som turistmål. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Markedsføringskampagnen i 2013 kostede ca kr. Midlerne til annoncering i 2013 blev finansieret af de midler, der blev afsat til turismeindsatsen i 2013 i forbindelse med hjemtagelse af opgaven fra ZBC. Mediebureauet, Face Media, oplyser, at der skal anvendes kr. pr. kampagne, dvs. i alt kr. Markedsføringsindsatsen i 2014 foreslås finansieret fra udvalgets pulje med kr. Tilføjet den 2. april vedr. markedsføringskampagnen: Face Media tjener 10% af den samlede udgift til kampagnen. Reelt er udgiften for Lejre Kommune til Face Media dog kun 3% af den samlede udgift. Face Media får mængderabatter fra de mediekanaler, som bureauet køber medietid hos, svarende til 7% af den samlede sum, som Face Media investerer.

10 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 8 Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv og Turisme Bilag: 1. Lejre_Medieplan2014.pdf

11 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 9 5. ET - Besøg i Vejen Sagsnr.: 14/4082 Resumé: Erhvervs- og Turismeudvalget har som led i sit arbejde ønsket at gennemføre inspirationsture til andre kommuner, der i størrelse og beliggenhed har fællestræk med Lejre kommune. På denne baggrund er der taget kontakt til Vejen Kommune, hvor der er planlagt et besøg for udvalget den 7. maj fra kl På mødet vil borgmester Egon Færch, kommunaldirektør Ole Slot og afdelingschef for erhverv og udvikling Peer M. Rexen fortælle om organisering af erhvervsindsatsen i Vejen kommune. Senere på dagen vil der være et fagligt indlæg fra enten Sønderborg eller Thisted kommune, der omhandler hvilken rolle kommunen har taget i forhold til grøn erhvervsudvikling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Vejen kommune har gennem de seneste år arbejdet målrettet med deres erhvervsfremmeindsats på flere områder. Formålet med besøget er derfor at høre mere om, hvordan Vejen kommune har valgt at organisere erhvervsfremmeindsatsen, og hvilken erfaring der er gjort på baggrund af denne indsats. Der er i Vejen kommune både en erhvervsfunktion i den kommunale forvaltning samt en ekstern operatør: Udviklingvejen, som er etableret som en erhvervsdrivende forening bestående af 450 betalende medlemmer, et repræsentantskab og en bestyrelse. I både repræsentantskab og bestyrelse udpeger byrådet henholdsvis fire og to medlemmer, hvoraf det ene medlem altid er borgmesteren. Udviklingvejen modtager udover medlemsbidrag et fast tilskud fra Vejen kommune for at drive den lokale erhvervsservice. Denne omfatter: Iværksættervejledning og kurser Virksomhedsvejledning (mentorordning, ejerskifte, eksport osv) Drift af iværksætterhuset: Innovationshus Syd i Rødding, hvor Udviklingvejen selv er fysisk forankret Faglige arrangementer Erhvervsfunktionen i Vejen kommune arbejder med salg af erhvervsgrunde, tiltrækning af virksomheder samt en målrettet satsning på tiltrækning af fødevareproducenter. I forbindelse med besøget vil det være interessant at høre mere om: Hvad har været de foreløbige resultater af at gennemføre en kampagne på tiltrækning af fødevareproducenter? Hvor mange arbejdspladser har det i alt lykkedes Vejen kommune at tiltrække gennem de seneste fem år? Hvor mange midler allokeres i alt til erhvervsfremmeområdet? Hvad er lykkedes særligt godt for Vejen på erhvervsområdet? Hvad er lykkedes mindre godt og hvorfor? Efter besøget i Vejen drager udvalget til Kolding, hvor der vil være et fagligt indlæg fra enten Sønderborg eller Thisted kommune. Indlægget vil handle om, hvordan man som kommune kan understøtte den grønne omstilling hos det lokale erhvervsliv.

12 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 10 Administrationens vurdering: Sagen forelægges til orientering og som forberedelse til udvalgets besøg i Vejen. Administrationen vurderer, at UET med fordel kan indhente nyttig viden og perspektiver på organisering af den kommunale erhvervsservice. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

13 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Etablering af Erhvervs- og Vækstforum Sagsnr.: 14/4070 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 24. september 2013, at der skulle arbejdes videre med etablering af et Erhvervs- og Vækstforum for Lejre kommune i det følgende benævnt som Erhvervsforum. Udvalget for Erhverv & Turisme overtog sagen ved udvalgets etablering i Etablering af et Erhvervsforum indgår endvidere i den erhvervspolitiske handleplan for 2014, som blev forelagt udvalget på mødet den 20. januar På denne baggrund forelægges udvalget et oplæg til hvilke funktioner det nye Erhvervsforum bør rumme, samt processen for hvorledes det nye forum etableres mest hensigtsmæssigt. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme godkender det foreløbige oplæg og procesplan for etablering af Erhvervsforum, 2. at der indledes dialog med erhvervs- og turistforeninger med henblik på udarbejdelse af det endelige kommissorium for Erhvervsforum. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt med den ændring, at den politiske deltagelse i Erhvervsforum udvides til to medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Der gennemføres en evaluering af Erhvervsforum efter at det har virket 1 års tid. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24. september 2013, at der skal etableres et Erhvervsform med henblik på at sikre en bred lokal forankring og implementering af erhvervssatsningen i Lejre kommune. UET fik i februar forelagt en nærmere orientering om, hvordan andre kommuner har tilrettelagt deres udviklings- eller erhvervsråd m.v. Det fremgik, at det er meget forskelligt spændende fra selvstændige /private organisationer i armslængde fra kommunen til mere rådgivende råd. I UETs indledende drøftelse blev følgende fremhævet: - Det er vigtigt, at formålet med et Erhvervsforum er klart og tydelig. - Formål og rolle for Erhvervsforum skal tilpasses særlige Lejre forhold, herunder de allerede eksisterende fora og det forhold, at der netop er nedsat et Erhvervsog Turismeudvalg for de næste fire år. - Ønske om temamøder mellem et Erhvervsforum og Erhvervs- og Turismeudvalget. - Påpegning af, at der er mange nøglepersoner med vigtig viden, og at et Erhvervsforum ikke må blive en lukket klub men skal bidrage til at nye idéer bringes op politisk. Eksisterende aktører På denne baggrund har administrationen undersøgt forskelige modeller for erhvervsfora hos andre danske kommuner. Endvidere har administrationen taget højde for de eksisterende aktører på erhvervsfremmeområdet i Lejre kommune, som det nye Erhvervs- og Vækstforum skal spille sammen med. De eksisterende aktører omfatter: - Lejre Erhverv - Lejre Erhvervsforening - Hornsherred erhvervsforening

14 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 12 - Lejre Turistforening Dertil kommer de forskellige nationale erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer m.fl. Endvidere er der de politiske udvalg i Lejre Kommune, særligt Erhvervs- og Turismeudvalget som for at føre sin mission ud i livet, skal have tæt føling med de erhvervs- og turismepolitiske indsatser. Principper Administrationen anbefaler, at det nye Erhvervsforum baseres på følgende principper: Missionen for Erhvervsforum er at kvalificere, skabe indflydelse og opbakning til den kommunale erhvervsfremmeindsats i Lejre kommune Erhvervsforum skal være det organ, der koordinere de mange forskellige tiltag blandt erhvervs- og turismeaktører i Lejre kommune Erhvervsforum består af en fast kerne af medlemmer, men inddrager relevante nøglepersoner i og uden for Lejre kommune efter behov. Nøglepersonernes opgave er at bidrage med nye perspektiver eller specialiseret viden på udvalgte indsatsområder Den politiske repræsentation varetages af udvalgsformanden for Erhverv & Turisme, men der kan inddrages andre nøglepersoner fra det politiske niveau efter behov og indflydelse Formål og funktioner Da de eksisterende erhvervsforeninger i Lejre kommune i forvejen driver en række sociale og faglige aktiviteter, er det vigtigt, at det nye Erhvervs- og Vækstforum understøtter disse initiativer og sikrer en koordinering mellem erhvervs- og turistforeningerne og Udvalget for Erhverv & Turisme. Det foreslås, at det nye Erhvervs- og Vækstforum har følgende funktioner: Er erhvervslivets talerør overfor Udvalget for Erhverv & Turisme, Bidrager til øget samarbejde og dialog mellem kommunen og de lokale virksomheder, Er initiativtager til nye idéer og satsninger på erhvervsområdet, som kan forelægges udvalget for Erhverv og Turisme, Gennemføre temadage med udvalget for Erhverv & Turisme og andre udvalgte aktører, der går i dybden med vækstmuligheder for erhvervslivet i Lejre kommune, Bidrager til en positiv branding af Lejre kommune i samarbejde med et netværk af nøglepersoner fra dansk erhvervsliv, Gennemfører en årlig opfølgning på kommunens erhvervsfremme indsats. Det foreslås derfor, at Erhvervsforums faste kerne af medlemmer udgøres af: Udvalgsformand for Erhverv og Turisme 1 repræsentant for erhvervsforeninger 1 repræsentant for turismeerhvervet 1 repræsentant for erhvervsorganisationerne 2 repræsentanter for lokale erhvervsmæssige styrkepositioner Såfremt Udvalget for Erhverv & Turisme godkender oplægget til etablering af et Erhvervs- og Vækstforum, vil der blive taget initiativ til en dialog mellem udvalgsformanden for Erhverv & Turisme og erhvervs- og turistforeningerne om organiseringen. På baggrund af denne dialog vil der bliver udarbejdet et endeligt

15 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 13 kommissorium, som Udvalget for Erhvervs & Turisme kan tage stilling inden sommerferien og som endeligt godkendes af Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler, at udvalget for Erhverv- og Turisme godkender det foreløbige kommissorium og proces for etablering af Erhvervs- og Vækstforum. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Der er ikke direkte økonomiske omkostninger forbundet med sagen Beslutningskompetence: Udvalget for Erhvervs & Turisme Bilag: 1. Erhvervspolitisk handleplan 2014

16 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Mål og proces for branding- og udviklingsstrategi Sagsnr.: 14/2392 Resumé: Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. til en branding- og markedsføringsstrategi. Strategien skal give svar på spørgsmålet om, hvad Lejre Kommunes særlige kendetegn er, og hvad vores kommune skal leve af i fremtiden. På den baggrund har administrationen udarbejdet udkast til Kommissorium, der beskriver formål, mål og proces for strategien. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme godkender udkast til Kommissorium branding- og udviklingsstrategi. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstilling anbefales. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. til en branding- og markedsføringsstrategi. På den baggrund har administrationen igangsat en afklaringsfase, der har til formål at skitsere, hvordan strategien bedst opfylder formål og mål med indsatsen. Undervejs i afklaringsfasen er der hentet inspiration fra andre kommuner, konsulenthuse m.v. Strategi/indsats Hvad er gået godt? Hvad er gået mindre godt? Bornholms regionskommune: Bright Green Island Samsø 100% vedvarende energi-ø på 10 år (Vision fra 1998) Ambitiøs og har skabt opmærksomhed Har skabt afsættet for det Bæredygtige Videns- og konferencecenter, som åbner i 2014 Samsø er i dag nettoeksportør af energi Energiakademiet med utallige projekter og aktiviteter åbnede i 2006 og er i dag drivkraft for lokal udvikling. Involverende proces, der stadig er i gang. Pt. arbejdes på Samsø 2.0 Vision for 100 % fossilfri ø. Forankring. Strategien taber terræn. -

17 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 15 Klitmøller Aktørdrevet. Har udnyttet hav og vind til at skabe nyt forretningsområde wind surfing - Administrationens vurdering: Afklaringsfasen peger sammenfattende på at følgende er af betydning for at visioner/brandingstrategier skaber handling/udvikling: Visioner/brandingstrategier kan fungere som afsæt for helt nye lokale udviklingsmuligheder, men stedbundne ressourcer i form af aktører med handlemod og/eller lokale fysiske forhold er en forudsætning for at det lykkes. Handling og resultater er branding. Walk the talk. Forankring bør være en integreret del af planlægningsprocessen fra start for at sikre strategiens levedygtighed og mulighed for at folde sig ud. En vellykket vision/brandingstrategi skiller sig ud fra andre strategier og skal kunne kommunikeres og opleves som ønsket af omverdenen. Udefrakommende skal gide at høre om strategien/temaer. En realisering af en vision/brandingstrategi kan tage år. En vedholdende indsats er nødvendig for succes. På baggrund af ovenstående er nedenstående formål formuleret. På baggrund af ovenstående formuleres følgende formål med Lejre Kommunes Branding og Udviklingsstrategi. Formål Branding- og udviklingsstrategien skal gøre en forskel for kommunen, dens borgere og virksomheder. Målet er et brand - et omdømme - som er holdbart i mange år frem og som skaber handling og opmærksomhed, også uden for kommunegrænsen og gerne internationalt. Det skal tage afsæt i Lejre Kommunes stedbundne ressourcer og særlige kendetegn, og være med til at give stolthed over at bo, drive virksomhed og arbejde i Lejre kommune. Mål Kommunalbestyrelsens mål de kommende år er at fastholde og tiltrække flere Lejreborgere og arbejdspladser. Branding- og udviklingsstrategien skal med afsæt i Lejre strategien, de styrkepositioner, som Lejre Kommune har relativt i regionen/landet, samt de store tendenser (globale, nationale tendenser og vækstplaner) give svar på, hvordan. Derfor er målet med branding- og udviklingsstrategien at adressere reelle strategiske udfordringer i Lejre Kommune, f.eks.: Tiltrækning af børnefamilier til kommunen Tiltrækning af særlige typer af virksomheder Muligheder for at tiltrække finansiering til at investere f.eks. fra private fonde

18 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 16 Aktiv politisk prioritering af investeringer mhp at udvikle kommunen Proces Første skridt er en strategiworkshop, som har til formål at: Aktivere relevant erfaring og viden Engagere og skabe handlemod Formulere temaer til strategien Skabe fællesskab og troværdigt fundament for det videre arbejde skabe opmærksomhed og afstemme forventninger til strategien blandt de mange aktører, der skal bidrage Den nærmere planlægning af workshoppen gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Formål, mål og proces for branding- og udviklingsstrategien er nærmere beskrevet i Kommissorium for Branding- og udviklingsstrategi, som er vedhæftet denne sag. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. kommissorium_brandingstrategi_ doc

19 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Opbygning af erhvervsservice Sagsnr.: 14/4138 Resumé: Økonomiudvalget har tidligere besluttet at hjemtage erhvervsservicefunktionen fra det nu nedlagte Zealand Business Connection med henblik på at opbygge en lokal erhvervsservicefunktion for Lejre kommune. I den forbindelse er der etableret et Udvalg for Erhverv- & Turisme, der er ansat en erhvervschef og et Erhvervsforum er under etablering. Definition og opbygning af den lokale erhvervsservicefunktion indgår som en del af den erhvervspolitiske handleplan for 2014, som blev præsenteret for udvalget den 20. januar 2014 (se bilag). På denne baggrund gives der her status for processen og indholdet i den lokale erhvervsservicefunktion. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Udvalget for Erhverv- & Turisme tager sagen til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget har tidligere besluttet at hjemtage erhvervsservicefunktionen fra det nu nedlagte Zealand Business Connection i Roskilde. Der er efterfølgende etableret et udvalg for Erhverv og Turisme, og der er blevet rekrutteret og ansat en erhvervschef, som skal opbygge og drive erhvervsservicefunktionen. Erhvervsservicefunktionen er nu ved at blive defineret og opbygget, hvorfor det er naturligt at orientere om de ydelser og services, som virksomhederne i Lejre kommune frem-over vil kunne trække på. Erhvervsfremmesystemet i Danmark er opdelt i den basale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice. Den specialiserede erhvervsservice retter sig mod vækstvirksomheder og varetages regionalt af Væksthus Sjælland. Den basale erhvervsservice er derimod kommunernes egen opgave og retter sig både mod iværksættere og etablerede virksomheder. Den basale erhvervsservice kan bestå af følgende ydelser: Etableringsvejledning Iværksætterkurser Individuel sparring og rådgivning på forretningsplan, salg og markedsføring Virksomhedernes indgang til kommunen Formidling af lokaler eller erhvervsarealer Vejledning, sparring og kontaktformidling Faglige arrangementer Med henblik på at definere de konkrete ydelser indenfor erhvervsservicefunktionen i Lejre er der igangsat en intern proces og en ekstern proces: Den interne proces er en afklaring af kommunens samlede virksomhedsrettede ydelser Den eksterne proces er en afklaring af ydelser, der kan leveres i samarbejde eksterne organisationer og aktører (f.eks. investeringsmiljøer, opfinderrådgivning etc). I forhold til den interne proces er der taget initiativ til en samlet drøftelse med den virksomhedsrettede del af jobcentret om at definere kommunens ydelser overfor erhvervslivet. Denne proces skal både munde ud i en kortlægning af

20 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 18 ydelser samt en fælles markedsføring, således at erhvervsservice og jobcenter kan præsentere deres ydelser i en samlet model og dermed markedsføre hinanden på virksomhedsbesøg. Der er i forhold til indholdet af kommunens erhvervsservice indgået samarbejde om brug af Vækstjulet, som er et 360 graders perspektiv på virksomhedernes udviklingsmuligheder, hvilket omfatter: Forretningside, markedsføring, drift og organisation. Med dette værktøj kan der foretages vejledningssamtaler med lokale virksomheder, som gerne vil arbejde målrettet med deres udviklingsmuligheder. På den eksterne side er der en række aktører i det danske erhvervsfremmesystem, som hver udfylder sin rolle i forhold til finansiering, investering, fundraising, patent- og ophavsrettigheder osv. Ydelserne hos disse aktører vil blive indarbejdet i den samlede kortlægning af ydelser. Endelig er der kommunens udbudsside, som også kan skabe lokal erhvervsudvikling, idet lokale virksomhede kan byde på kommunale opgaver. Der er et stort potentiale for lokale håndværksvirksomheder, der kan bringe sig i spil til disse udbud. I forhold til dialogen med virksomheder er der pt. et initiativ i gang målrettet DIvirksomheder med henblik på at definere deres særlige behov i forhold til kommunen. Svarene fra denne undersøgelse vil også give anledning til, hvilke ydelser, som kommunens erhvervsservicefunktion skal tilbyde. Med baggrund i ovennævnte aktiviteter vil der inden sommerferien foreligge et koncept for ydelserne i kommunens erhvervsservicefunktion, som både er koordineret med kommunens andre centre (f.eks. jobcenter) og med eksterne aktører. Det vil skabe flere muligheder for at arbejde målrettet med virksomhedernes udviklings- og vækstmuligheder. Administrationens vurdering: Sagen forelægges Udvalget for Erhverv- og Turisme til orientering som led i opbygning af den lokale erhvervsservice. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er ikke forbundet særskilte udgifter med initiativet. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

21 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Præsentation af nationale og regionale fødevarestrategier Sagsnr.: 14/3905 Resumé: Fødevarer vurderes at være ét af flere mulige vækstspor i Danmark. I denne sag præsenteres Regeringens Vækstplan Fødevarer samt status for fødevareindsatsen under den Fokuserede Vækstdagsorden for at give indblik i de nationale og regionale tendenser indenfor dansk fødevareerhverv, hvor Lejre Kommune med fordel kan bidrage til opfyldelsen af mål i strategierne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst. Det medfører et stigende behov for en øget og mangfoldig fødevareproduktion. Udviklingen lægger samtidig pres på verdens knappe naturressourcer med stigende ressource- og fødevarepriser til følge. Det er derfor nødvendigt med et øget fokus på bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion. Det samlede fødevareerhverv eksporterede i 2012 for 148 mia. kr. eller ¼ af den samlede danske vareeksport. På landsplan er 9 % af den private beskæftigelse i fødevareerhvervet. I denne sag præsenteres Regeringens Vækstplan Fødevarer samt status for fødevareindsatsen under den Fokuserede Vækstdagsorden for at give indblik i de nationale og regionale tendenser indenfor dansk fødevareerhverv. Regeringens Vækstplan Fødevarer 2013 Regeringens vækstplan for fødevarer blev offentliggjort mandag den 16. december Med vækstplanen for fødevarer vil regeringen, i samarbejde med fødevarevirksomhederne og andre aktører inden for fødevareerhvervet, styrke mulighederne for at skabe vækst og beskæftigelse på et område, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor den globale efterspørgsel skaber nye muligheder. De konkrete indsatser i vækstplanen er et resultat af en række anbefalinger formuleret af Vækstteam Fødevarer og understøtter samtidig Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra Med vækstplanen sætter regeringen ind på fem områder: Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion Løsningsorienteret regulering og kontrol Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling Styrket adgang til finansiering Hvert område indeholder en række forslag til konkrete initiativer, som både adresserer udfordringer og muligheder for SMV-fødevareproducenter og store landbrug. Læs Faktaark om Vækstplan Fødevarer 2013 her.

22 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 20 Flere initiativer under Vækstplan for fødevarer er meget relevante for Lejre Kommunes SMV-fødevareerhverv. F.eks. kan nævnes indsatser indenfor: servicetjek af fødevarelovgivning, styrket vejledning af virksomheder om fødevareregulering, ændring af krav til nye miljøgodkendelser til SMV er, Pilotprojekt under eksportstrategien f.eks. om offentlig-privat samarbejde om udvikling af en eksportfremme-platform for danske SMV er, der producerer økologiske/højkvalitetsfødevarer. Andre initiativer er interessante for især de større svinelandbrug i kommunen. F.eks. kan nævnes: nye finansieringsløsninger, miljøvenlige staldanlæg, foderoptimering Fokuseret vækstdagsorden Den Fokuserede vækstdagsorden er et initiativ taget af KKR Sjælland og KKR Hovedstaden, samt Region Sjælland og Region Hovedstaden i efteråret 2012 med det formål at skabe vækst og udvikling i Region Sjælland og Region København. Siden er Skåne koblet på. Ønsket er at samle de relevante parter og få sat fælles retning på de mange initiativer på vækst og erhvervsfremmeområdet for at få skabt en konkurrencedygtig region. Udgangspunktet er at de forskellige styrker i hele metropolen, skal bruges, anerkendes og bringes sammen. Der er formuleret en fælles vision: 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa Ud af den fælles dagsorden er der formuleret seks fælles konkrete projekter i 2014 som er: 1. Fælles indsats om markant kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv 2. Nordisk Knudepunkt (Fælles Charter på infrastrukturområdet) 3. Fælles Fødevareindsats 4. Fælles Brand 5. Fælles international besøgstjeneste og modtagerapparat 6. Fælles Investorportal/Digitalt erhvervskort Den fælles fødevareindsats skal: Udvikle og fastholde erhvervsmæssig og forskningsmæssig styrke inden for fødevareområdet Udnytte fordelene ved international storby efterspørgsel og stort opland med mange producenter Spille sammen med national vækstplan for fødevarer og Danish Food Cluster Administrationens vurdering: Fødevareminister Dan Jørgensen har udtrykt ønske om at besøge Lejre Kommune i den nærmeste fremtid. Her vil der være mulighed for at præsentere hvordan Lejre kan bidrage til implementering af Vækstplan for Fødevarer.

23 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 21 Tina Unger har deltager i arbejdsgruppen, der skal byde ind til Den fælles fødevareindsats. Der pågår lige nu et arbejde med at kvalificere udpegede styrkepositioner samt at spille fyrtårnsprojekter ind. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv og Turisme Bilag: 1. faktaark-vaekstplan-for-foedevarer.pdf 2. Fokuseret vækstdagsorden - fødevaremøde 29 jan 2014.pdf

24 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side SSÆ - Opfølgning på Handicappolitik for 2013 med høringssvar Sagsnr.: 11/18317 Resumé: Da Kommunalbestyrelsen vedtog Lejre Kommunes handicappolitik december 2012 blev det samtidig besluttet, at der udarbejdes en årlig opfølgning for at sikre den nødvendige forankring af politikken. Hermed forelægges opfølgning på handicappolitikken for 2013 med Handicaprådets høringssvar. I denne sag drøftes opfølgningen på Handicappolitikken med henblik på at beslutte, om der er indsatsområder, som skal understøttes yderligere fremadrettet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At opfølgning på Handicappolitikken for 2013 tages til efterretning. 2. At det besluttes, hvorvidt der er indsatsområder, som skal understøttes yderligere fremadrettet. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Udvalget peger på følgende indsatsområder som skal løftes i dialog med erhvervslivet: - tilgængelighed til det offentlige rum, herunder øget tilgængelighed for borgere med handicap i detailhandel og virksomheder i øvrigt; - tilgængelighed til natur og turismetilbud i kommunen; - videreudvikle et rummeligt arbejdsmarked for borgere med både psykisk eller psykisk handicap. Sagsfremstilling: Da Kommunalbestyrelsen vedtog Lejre Kommunes handicappolitik december 2012 blev det samtidig besluttet, at der udarbejdes en årlig opfølgning for at sikre den nødvendige forankring af politikken. Opfølgningen, som er udarbejdet af administrationen, samler op på, hvilke konkrete initiativer, der er iværksat i forhold til vision og målsætninger i handicappolitikken. Oversigten er en status på konkrete gennemførte og planlagte indsatser i 2013 og frem. Der er derfor tale om et øjebliksbillede og der vil løbende kunne blive planlagt og gennemført nye indsatser udover de indsatser, der er skitseret i oversigten. Udover at være en status på indsatser, imødekommer opfølgningen også et ønske om at evaluere administration af model for implementeringen. Opfølgningen indeholder derfor en evaluering af den nuværende praksis, hvor alle politiske sagsfremstillinger skriftligt har skullet forholde sig til handicappolitikken, og om handicappolitikken løbende inddrages i beslutningsprocesser vedr. opgaveløsningen. Opfølgningen konkluderer, at:

25 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 23 Handicappolitikken løbende bliver inddraget i beslutningsprocesser vedr. kommunens opgaveløsning. Der er bredt i administrationen et godt kendskab til Handicappolitikken, og politikken anses for aktuel og relevant for opgaveløsningen. I takt med at Handicappolitikken i stigende grad forankres i kommunens opgaveløsning, bør det overvejes at lade kravet, om at alle politiske sagsfremstillinger skriftligt skal forholde sig til Handicappolitikken, gælde for en tidsbegrænset periode. Der er i Lejre Kommune iværksat en omfattende række aktiviteter, som bidrager til at understøtte Handicappolitikkens vision og målsætninger. Enkelte af Handicappolitikkens målsætninger er ikke dækket af de nuværende aktiviteter. Det gælder handicapidræt og tilgængelighed til naturen. Udtalelser: Handicaprådet har følgende anbefalinger til indsatsområder i 2014 og frem: Udvikling af tilbud i Socialpsykiatrien Handicapidræt Tilgængelighed til natur Administrationens vurdering: Det vurderes, at det nuværende niveau af indsatser og bredden i indsatserne, der understøtter Handicappolitikken, er tilfredsstillende. Der er enkelte målsætninger, som endnu ikke er understøttet på nuværende tidspunkt, hvilket dog ikke vurderes som værende problematisk, idet de nuværende indsatser skal ses i sammenhæng med, at politikken har et fire-årigt sigte og skal evalueres i Det bemærkes, at kommunens haller i dag anvendes til handicapidræt, idet hallerne anvendes af flere botilbud for voksne og en gruppe forældre til børn med handicap. Handicappolitik: Opfølgningen på Handicappolitikken for 2013 udarbejdes for at sikre at politikkens målsætninger og vision understøttes af indsatser på kommunens forskellige opgaveområder. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Årlig opfølgning på handicappolitikken for 2013

26 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Besluttet at der forelægges en sag om resultater af dialogmøde om torveaktiviteter på Kropladsen i Hvalsø, når dialogmødet er gennemført. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

27 Bilag: 2.1. Notat vedr. handleplaner.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31839/14

28 Notat vedr. vedr. stormøde om handleplaner Kultur, Fritids og Turistpolitikken. I forbindelse med vedtagelse af Kultur, Fritids og Turismepolitikken, Oplev Lejre november 2013, blev det samtidigt besluttet, at politikken skulle understøttes af handleplaner. Politikken tager udgangspunkt i, at Lejre kommune har et rigt og velfungerende kultur, fritids og turismeliv. Kendetegnede for området er, at alle er engagerede, ildsjæle at alle er med til at løfte området. Området er også kendetegnet ved, at styringen er ekstrem decentral, og vi vurderer at dette er en præmis for at have et rigt kultur, fritids og turismeliv. Men udvikling er også central at for have relevante tilbud til borgerne. Politikken sætter fokus på, at alle har et ansvar for denne udvikling. Der sættes fokus på bevægelse af fire områder; kroppen, sindet, hinanden og syneliggørelse. Det gøres med tro på, at arbejder det samlede kultur- fritids og turismeområde med disse fokusområder får vi sammen skabt et rigere kultur, fritids og turistliv.

29 Tidsplan: Udvikling af handleplaner Frivillig fredag - frivillighedsbørs Handleplaner revideres årligt og holdes op mod politikken Stormøde Stormødet: Dato: Tidsrum: specifik tidspunkt tilkommer senere Sted: Sonnerupgaard Deltagere: Der inviteres særdeles bredt; Kultur og fritidsliv, turisterhvervet, skoler, daginstitutioner, erhvervsliv. Tanker om program( Stadig under udarbejdelse): 1. Rammen sættes (Politiske niveau.) Her uddybes hvorfor det er spændende at arbejde med handleplaner, og hvorledes det kan berige området, og medvirke til at gøre politikken levende og tidsplan for arbejdet med handleplanen fremlægges. Det præsenteres, at tanken nu er, at alle har mulighed for at synliggøre deres ambitioner inden for områderne. Vi forestiller os at alle områder har deres handleplaner klar medio august. Sidste fredag i august (frivillig fredag) inviteres alle til frivillighedsbørs. Her præsenteres alle handleplaner og man får mulighed for at indgå aftaler og kontrakter med hinanden. Et sådant arrangement er med stor succes afholdt i en række andre kommuner.

30 2. Politikken Herefter følger 4 indlæg med udgangspunkt de fire indsatser: 1) Bevægelse af krop, 2) sind, 3) hinanden og 4) synliggørelse. Til hvert tema er der således tilknyttet en oplægsholder der dels giver en overordnet forståelse af indsatsen, dels konkretiserer hvorledes man kan arbejde med handleplaner inden for feltet. Hver oplægsholder står til rådighed for alle i perioden 23.4 til medio september. På den måde kan den enkelte aktør benytte dette tilbud til inspiration, hjælp, eller yderligere uddybning. 3. Goddialog Næste punkt er præsentation af den digitale platform administrationen har udviklet til lejligheden; goddialog. På goddialog kan alle hvis de vil - oploade deres handleplan særdeles nemt. Dette giver et samlet overblik over aktiviteterne. 4. Åben debat Herefter formentligt diskussion / drøftelser. 5. Tidsplan Præsentation af tidsplan og frivillig fredag. 6. Afslutning ( politisk niveau). Vedr. udvikling af handleplaner: For yderligere at nærme sig en definition af, hvad handleplaner bør være for noget her, i kulturpolitisk sammenhæng i Lejre, kunne man sige at en handleplan er eller skal betragtes som et detaljeret kontraktudkast mellem brugeren og interessenten/aktivitetsforvalteren/udbyderen, som altså lover sig ud her - og at en handleplan derfor omhandler alt dét, der foregår, eller lægges op til at skulle foregå Det er vigtigt, at huske på at politikken er der allerede, at de overordnede tanker er gjort. Intentionerne med det hele er allerede. OPLEV LEJRE ser og vil se alle interessenternes aktiviteter og mulige aktiviteter med begrebet bevægelse, bevægelser eller bevægelsen som omdrejningspunkt - og tredelt med de altid nærværende fysiske, mentale og/eller sociale sider af udfoldelserne, aktiviteterne. Det er endvidere centralt, at erindre sig, at den største trussel mod politikker med dertil hørende handleplaner erfaringsmæssigt er, at de efter at være blevet formuleret, og hvis de overhovedet når at blive færdigformuleret ofte havner i skuffen ubenyttet, akkurat ligesom det materiale, der eventuelt ikke måtte blive færdigformuleret.

31 Politikken og handleplanerne skal bruges, skal være til nytte men det kræver, udover at de skal være formuleret meget vedkommende og inspirerende, at de skal være brugbare for interessenterne selv og først og sidst interessante og brugbare for borgerne. Der skal derfor tænkes i synliggørelse på alle planer. Sådan noget er en kæmpe udfordring, er næsten en kunstart, i et samfund, også i Lejre, hvor borgerne bombarderes med indtryk og tilbud, og hvor det herskende kommunikationskaos driver den enkelte borger og hendes familie afsted i det daglige. Det er ikke en skam at søge hjælp hertil - det kan være nødvendigt. Dét må i hvert fald føre frem til, at handleplaner her skal være meget konkret og engagerende formulerede. Det er jo helt tilstrækkeligt, at selve politikken er formuleret i generelle termer! Handleplaner her skal altså være udmøntningen af politikken. Et bud på hvad handleplanerne ihvertfald skal bruges til - Udvikle området og få politikken til at leve. De skal give borgerne/brugerne noget at vælge imellem, skal inspirere borgerne/brugerne på et veloplyst grundlag De skal stimulere den enkelte interessents selvforståelse, samle indadtil, skabe en intern fælles forståelse og dermed skabe basis for ændringer i takt med, at man bliver klogere De skal bruges interessenterne imellem, for at lægge op til (mere) samarbejde eller samdrift, for evt. at finde (nye) berøringsflader eller samarbejdsmuligheder De skal, samlet, præsentere hele paletten, hele kulturlivet, alle mulighederne - til brug for dét overblik, som det politiske udvalg og kommunalbestyrelsen efterspørger, og for at give kommunalpolitikerne mulighed for at give relevant med- og tilbagespil De skal bruges som grundlag for (senere) at udforme et ekstrakt til turister - som turister altså kan guide rundt i, udvælge fra Vedr. Frivilligfreddag / Frivillighedsbørs Her kobles frivillighedsfredag og en slags frivillighedsbørs. Handleplanerne skal synliggøres og leves. Det gøres bedst i direkte dialog med andre interessenter og derfor vil der være en synergi i, at koble de to arrangementer; Pt. er det primært et ældre segment der er kommet til frivillig fredag, nu vil vi formentligt opleve et særdeles bredt fremmøde. Det er tanken at handleplanerne skal præsenteres på en nem overskuelig møde, at værktøjet Goddialog kan bruges hertil, men også, at der

32 skal være øl kasser hvor man kan italesætte sine behov inspireret af frivilligfredags arrangementet Det er erfaringen fra andre kommuner er at en slags frivillighedsbørs har afstedkommet massivt med aftaler og efterfølgende aktiviteter. I forhold til frivilligfredag. Årets underoverskrift Frivillig der hvor du lever har en dobbeltbetydning. Det handler dels om at vise den energi og livsglæde, frivilligt arbejde giver og dels om sætte fokus på de typer af frivilligt arbejde, der har lokalsamfundet som omdrejningspunkt. I sammenhæng hermed vil Frivilligrådet i år arbejde med at involvere aktører på lokalsamfundsområdet på Frivillig Fredag. Vi vil dels udarbejde et aktivitetskoncept rettet mod denne målgruppe og dels afholde et arrangement, der har frivillighed i lokalsamfundet som tema. Her vil vi bl.a. undersøge, hvordan forskellige parter i et område kan bruge frivillighed til at skabe og ændre livsvilkår, hvordan et lokalområde bliver til mere end bare et sted, hvor man bor og hvordan frivillighed kan tilføre mening og sammenhængskraft. Vedr. Evalueringer politik sammenholdning Platformen goddialog som handleplanerne i vid udstrækning bliver skrevet ind i, giver mulighed for en særdels brugbar statistikopfølgning på selve politikken. Det giver mulighed for, at man politisk kan forholde sig strategisk til indsatser for at få politikken til at leve. Det gøres fx én gang årligt under denne politiks levetid.

33 Bilag: 2.2. Dialogmøde april 2014.docx Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 32147/14

34 Att.: Lejre Kommunes samarbejdspartnere Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Invitation til dialogmøde Center for Ejendomsdrift i Lejre Kommune inviterer nuværende og kommende samarbejdspartnere til dialogmøde Onsdag den 30. april 2014 kl Multisalen i Sæby, Hornsherredvej 446, 4070 Kirke Hyllinge Dagsorden: Velkomst og indledning ved konstitueret centerchef i Center for Ejendomsdrift, Lene Jensen Oplæg omkring anvendelse af sociale klausuler i Lejre Kommune ved jurist, Stine Rich Hansen Præsentation-/oplæg af den nye erhvervschef i Lejre Kommune, Thomas Hørdam Herefter vil der ved caféborde være mulighed for en snak med Lejre Kommunes bygherrerådgivere omkring hvilke typer anlægsarbejder og projekter Lejre Kommune regner med at udbyde i Undervejs vil vi byde på en sandwich samt lidt at drikke. Tilmelding inden (dato): (link til Conference Manager) QR kode

35 Bilag: 3.1. Østdansk Turisme - markedsføring og salgsprojektet 2014 jan14.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31626/14

36 Status på fælleskommunalt markedsførings og salgsprojekt 2014 Østdansk Turisme Januar 2014

37 Hvad får kommunerne for deres investering? Planen er pr. 7. januar 2014 og vil løbende blive opdateret. DKK 2,5 pr. indbygger DKK 1,25 pr. indbygger Danmark Danmark 1 side i OPLEV ½ side i OPLEV By/kommuneprofil på By/kommuneprofil på Sverige Sverige ½ side i avisindstik i Sydsvenskan 1/4 side i avis indstik i Sydsvenskan 1 redaktionel annonce (advertorial) med billeder Deltagelse i redaktionel annonce (advertorial) m. billeder Tyskland 1 partnerboks på kampagneportal for børnefamilier 1 partnerboks på kampagneportal for voksne par uden børn Rusland Udviklingsindsats for det russiske feriemarked i Region Sjælland Bookingportal Google Adwords kampagne for pakketilbud fra de deltagende kommuners område Introduktions og inspirationsmøde for erhvervet i kommunen Go online Specialtilbud tilbydes til turismevirksomheder og organisationer i deltagende kommuner. Tyskland 1 partnerboks på kampagneportal for børnefamilier eller voksne par uden børn Rusland Udviklingsindsats for det russiske feriemarked i Region Sjælland Bookingportal Lille Google Adwords kampagne for pakketilbud fra de deltagende kommuners område Go online Specialtilbud tilbydes til turismevirksomheder og organisationer i deltagende kommuner. OBS! Aktiviteterne er uddybet i nedenstående præsentation. I bliver kontaktet vedr. input til disse aktiviteter.

38 Kampagneprioritering Midlerne i kampagnen fordeles efter følgende princip: 20 % på bookingportal 30 % på det danske marked 22,5 % på det tyske marked 22,5 % på det svenske marked 5 % på det russiske marked

39 Målgrupper og segmenter Overordnede målgrupper: Familier med børn Par uden børn Østdansk Turisme vil via analyser identificere turistsegmenter i de overordnede målgrupper, som har præference for turismeprodukterne i Region Sjælland.

40 OPLEV i Danmark Offline og online oplevelsesmagasin på 32 sider. Samdistribueres med Skøn, Lime og Kulør eller husstandsomdeles. Oplag min stk. Målsætning: 60 % af læserne får mere/meget mere lyst til at tage på en tur til Sjælland, Møn og Lolland Falster. 75 % af læserne vil købe eller bestille et turismeprodukt fra magasinet. De deltagende kommuner vil få ½ eller 1 sides redaktionel omtale i magasinet. Tidsplan: Magasinet udkommer medio maj 2014 Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: 1 sides annonce i magasinet kr ½ sides annonce i magasinet kr ¼ sides annonce i magasinet kr

41 Visiteastdenmark.dk Præsentation af oplevelser, overnatning m.m. på Sjælland, Møn og Lolland Falster med online booking. Målsætning: besøgende De deltagende kommuner får 1 by/kommuneprofil på Visiteastdenmark.dk Tidsplan: Januar december

42 Indstik i Sydsvenskan Offline indstik i Sydsvenskan på 16 siders tabloid. Oplag min stk. Målsætning: 40 % af læserne får mere/meget mere lyst til at tage på en tur til Sjælland, Møn og Lolland Falster. 50 % af læserne vil købe eller bestille et turismeprodukt fra magasinet. Indstikket vil rumme ¼ eller ½ sides redaktionel omtale af hver af de deltagende kommuner. Tidsplan: Indstikket udkommer medio maj 2014 Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: 1 sides annonce i indstikket kr ½ sides annonce i indstikket kr /4 sides annonce i indstikket kr /8 sides annonce i indstikket kr

43 Oversundet.se Temasite om Sjælland, Møn og Lolland Falster på ny online portal Oversundet.se drevet af avisen Sydsvenskan. Trafikskabende kampagner til temasiten via annoncering i Sydsvenskan og online kampagner på Sydsvenskan.se. Målsætning: besøgende på temasite De deltagende kommuner vil hver få deltagelse i digital advertorial. Tidsplan: Marts oktober 2014 Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: Deltagelse i 1 advertorial med tekst og billeder i 3 mdr. Teaser på forside af oversundet.se i 14 dage kr

44 Sverige: Det gode liv Voksne par uden børn VisitDenmark kampagne: 2 digitale advertorials. Deltagelse i VisitDenmarks nyhedsbreve. 1 tilbud på VisitDenmarks svenske tilbudsside. Pressebearbejdning. Trafikkampagne til digitale advertorials. Målsætning: besøgende på de digitale advertorials Hver kommune får redaktionel omtale i de digitale advertorials. Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: Tidsplan: April juni og augustseptember 2014 Pakketilbud med VisitDenmark indeholdende 1 digital advertorial, 1 tilbud på VisitDenmarks tilbudsside, nyhedsbrev og pressebearbejdning kr

45 Sverige: Sjov, leg og læring Børnefamilier VisitDenmark kampagne: 2 digitale advertorials. Deltagelse i VisitDenmarks nyhedsbreve. 1 tilbud på VisitDenmarks svenske tilbudsside. Pressebearbejdning. Trafikkampagne til digitale advertorials. Målsætning: besøgende på de digitale advertorials Hver kommune får redaktionel omtale i de digitale advertorials Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: Tidsplan: April juni og augustseptember 2014 Pakketilbud med VisitDenmark indeholdende 1 digital advertorial, 1 tilbud på VisitDenmarks tilbudsside, nyhedsbrev og pressebearbejdning kr

46 Tyskland: Ostsee Børnefamilier Online kampagneportal med tilhørende trafikkampagne. Målsætning: besøgende De deltagende kommuner er med på et interaktivt kort, som præsenterer de turismemæssige highlights i hver kommune. Derudover får hver kommune en partnerboks med tekst, billede og link på den online kampagneportal. Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: Partnerboks med billede, tekst og link pr. kvartal kr Banner på kampagneportal pr. kvartal kr Tidsplan: Marts oktober

47 Tyskland: Ostsee Voksne par uden børn Online kampagneportal med tilhørende trafikkampagne. Målsætning: besøgende De deltagende kommuner er med på et interaktivt kort, som præsenterer de turismemæssige highlights i hver kommune. Derudover får hver kommune en partnerboks med tekst, billede og link på den online kampagneportal. Købsmuligheder for turismevirksomheder og organisationer: Partnerboks med billede, tekst og link pr. kvartal kr Banner på kampagneportal pr. kvartal kr Tidsplan: Marts oktober

48 Rusland Samarbejde med førende turoperatører og udvalgte journalister. Målsætning: Min. 5 nye produkter på hylderne hos turoperatørerne Indsatsen fokuserer på de deltagende kommuners områder. Tidsplan: Februar december

49 Ny bookingportal Etablering af ny online bookingportal i samarbejde med ekstern partner, som er medlem af Rejsegarantifonden. Portalen giver mulighed for booking af pakker med overnatning, oplevelser, bespisning og transport. Portalen giver yderligere mulighed for virksomhederne at blive online bookbare. Målsætning: Min. 100 nye produkter til salg på bookingportal. Omsætning på DKK 1. mio. Google Adwords kampagne for pakker fra de deltagende kommuner. Tidsplan: Marts december

50 Go online Strategisk indsats med Krakmediagroup for at forbedre niveauet for virksomhedernes indsats på online aktiviteter. Målsætning: 20 virksomheder gør brug af et af tilbuddene Specialtilbud tilbydes til turismevirksomheder og organisationer i deltagende kommuner. Tidsplan: Januar december

51 Bilag: 3.2. Vaekstplan-for-dansk-turisme pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31627/14

52 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

53

54 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

55

56 INDHOLD SAMMENFATNING... 7 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN... 35

57

58 SAMMENFATNING Turismen og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv for Danmark. Turismen i Danmark skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og fuldtidsjob. Turismen og oplevelsesøkonomien er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er, at der også skabes job til den kortuddannede del af befolkningen og job til mange nydanskere. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund. Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Væksten i dansk turisme er imidlertid i de senere år gået i stå. Fra har Danmark oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Danmark har således tabt markedsandele til konkurrenterne i Europa. Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På den ene side er der vækst i storbyog erhvervsturismen, mens der er et betydeligt fald i kyst- og naturturismen. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Hvis Danmark skal have en større del af væksten i storby- og erhvervsturismen og vende udviklingen i kyst- og naturturismen, er der behov for at styrke turismeindsatsen. Prisen på turismeydelser er globalt set et vigtigt konkurrenceparameter, men da Danmark hverken kan eller vil konkurrere på løn og arbejdsforhold med lande som fx Bulgarien eller Thailand, må konkurrenceevnen på turismeområdet baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service. Danmarks styrkepositioner skal gøres synlige for at udnytte potentialerne i den internationale turisme, hvor turisterne fra de nye vækstmarkeder som fx Rusland og Kina markerer sig i stigende grad. På den ene side skal de umiddelbare potentialer og styrkepositioner inden for storbyturisme og erhvervsturisme udnyttes. På den anden side skal der arbejdes med de styrkepositioner og grundlæggende produktmæssige udfordringer, der findes inden for kystturismen og i relation til vores nærmarkeder, herunder særligt det store tyske marked. En central udfordring og et indsatsområde, der går på tværs af både storbyturisme, erhvervsturisme og kyst- og naturturisme er at løfte det danske serviceniveau og den danske servicekultur. Det er regeringens holdning, at der bredt inden for turismeområdet skal arbejdes på at styrke service og kvalitet, så turisterne oplever, at de får value for money. Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Turismeindsatsen skal tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Der skal større skala på indsatsen, og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Regeringen vil sammen med regionerne og kommunerne skabe en bedre organisering af turismefremmeindsatsen. 7

59 Turismen er et internationalt konkurrenceudsat erhverv, og regeringen er derfor opmærksom på at arbejde for at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og rammevilkår. Med Vækstplan DK er selskabsskatten blevet sat ned for at gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Derudover sker der med virkning fra 1. januar 2014 en forøgelse af momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark fra 50 til 75 procent. De ændrede fradragsregler vil styrke det danske turismeerhverv med i alt 220 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Samtidig har regeringen valgt at udvide BoligJobOrdningen til udover helårshuse fremover at gælde sommerhuse, fritidshuse og flexboliger samt at udvide perioden til at gælde hele 2013 og Sommerhusejere eller lejere af fritidshuse kan nu også få tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen. At man som turist og forretningsrejsende mødes af en nem og smidig proces for ansøgning om visum har også betydning for dansk turismes konkurrenceevne. Regeringen har besluttet at indføre en Red Carpet ordning, der indebærer en mere smidig adgang til visum for forretningsrejsende. Derudover vil der ske en justering af de danske rejsebureau- og turistordninger, som bl.a. betyder, at rejsebureauer i bl.a. Kina og Rusland kan akkrediteres uanset om de samarbejder med et akkrediteret rejsebureau eller en akkrediteret hotelkæde/sommerhusudlejningskæde i Danmark. Det betyder, at en større gruppe af turister får nemmere adgang til visum til Danmark. Visionen for vækstplanen er: Dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod 2020 opnå vækstrater på mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå ovenstående vision om vækst og beskæftigelse i erhvervet. 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler. Hvis dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 opnår vækstrater på samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande, betyder det ifølge VisitDenmarks prognoser en stigning på ca. 4 mia. kr. i turismeomsætningen i 2020 i forhold til Vækstplanen vil således over de kommende år understøtte, at der vil kunne ske en beskæftigelsesforøgelse i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med flere tusinde job. 8

60 Indsatsområder og initiativer i vækstplanen Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme 2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur 3. Udvikling af en online bookingplatform Denmark Direct 4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner 5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet 8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet 12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet Kyst- og naturturismen skal udvikles 13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen 14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye nationalparker 15. Udvikling af cykelturisme af international klasse 16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges 17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder 18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og mobildækning i sommerhusområder 19. Forenkling af regler Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme 22. Fælles national turismestrategi 23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring 9

61 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG 10

62 2011 skabte dansk turisme en samlet omsætning på 82,4 mia. kr. Heraf stod udenlandske turister for 34,1 mia. kr., hvilket svarer til 3,6 procent af Danmarks eksportind- I tægter. Inklusiv afledte effekter står turismeforbruget bag, hvad der svarer til knap fuldtidsstillinger i Danmark, hvilket svarer til 4,3 procent af den samlede beskæftigelse. Det er arbejdspladser, som er stedbundne og ikke kan udflyttes til andre lande. Danmark har et stærkt udgangspunkt med næsten ligeså mange udenlandske turister som Sverige og Norge tilsammen. Turismen skaber job til et højt antal ufaglærte, folk med en kortere uddannelse og nydanskere sammenlignet med det samlede danske erhvervsliv. I turismen er der i gennemsnit ansat 57 procent ufaglærte, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er ca. 35 procent. Dansk turisme dækker over en bred gruppe af erhverv. Det gælder bl.a. de traditionelle turismeerhverv som hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejsebureauer og restauranter. Turismen giver derudover omsætning til en række erhverv, fx transport og detailhandel, hvor virksomhedens primære drift ikke nødvendigvis er turismerelateret. Oplevelsesøkonomien betegner bredt en række oplevelseserhverv som fx kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser, forlystelser og sportsbegivenheder, hvor turismen står for en central del af omsætningen i disse erhverv, men hvor der også er dele af omsætningen, som ikke er direkte turismerelateret. Erhvervsområder der indgår i dansk turisme og oplevelsesøkonomi Overnatningssteder, herunder hoteller, konferencecentre, ferieboliger, campingpladser mv. Transportvirksomheder, herunder togtransport, rutebuskørsel, metro, taxikørsel, turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv. Rejseservice, herunder rejsebureauer, rejsearrangører og reservationstjenester mv. Restauranter og øvrige udskænkningssteder mv. Kultur og forlystelser, herunder museer, zoologiske haver, sportsbegivenheder, forlystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og fritidsaktiviteter. Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder fødevareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien og detail- og engroshandel. 11

63 Figur 1: Turismens omsætning fordelt på brancher Lokal transport 18% 16% Anden detailhandel 2% 2% 2% 3% 6% 16% Føde og drikkevarer samt tobak Restaurant Andet Kultur og forlystelser* Boligbenyttelse og ejendomsmægler Finans og forsikring 8% 13% 14% Rejseservice Offentlige tjenester Overnatning Kilde: Turismens økonomiske betydning 2011, VisitDenmark. Udfordringer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Der har gennem de seneste år været vækst i den internationale turisme og oplevelsesøkonomi. Det skyldes bl.a. en voksende middelklasse på vækstmarkederne, fx Kina, Rusland og Brasilien, som i stigende grad får råd til at rejse efter oplevelser i udlandet. Ifølge FN s turismeorganisation UNWTO vokser den globale turisme væsentligt mere end forventet. Fra 2011 til 2012 var der 40 millioner flere overnatninger på verdensplan, svarende til en vækst på 4 procent i den globale turisme. For første gang var der dermed over 1 milliard internationale overnatninger i den internationale turisme. I samme periode var der ifølge Danmarks Statistik et fald på 1,4 procent i antallet af udenlandske overnatninger i Danmark. Én årsag til faldet i udenlandske overnatninger i Danmark er nye rejsemønstre og nye destinationer, som tiltrækker mange turister fra vores traditionelle nærmarkeder. Turisterne kommer ikke af sig selv, og flere vælger Danmark fra, når de rejser. Sammenlignet med vores europæiske nabolande mister Danmark markedsandele, jf. figur 2. 12

64 Figur 2: Udenlandske overnatninger i udvalgte lande (1995=100) Tyskland Norge Sverige Danmark Finland Europa Kilde: Nationale statistikbureauer og Eurostat for de enkelte lande og Tourism Economics for Europa samlet. Note: Faldet i udenlandske overnatninger i Sverige i 2008 skyldes en ændring i måden at opgøre campingovernatninger. En anden årsag til nedgangen i udenlandske overnatninger er udviklingen i rejseforbruget, hvor tendensen er, at turisterne afholder flere, men kortere rejser i forhold til tidligere. Denne udvikling vurderes at være en medvirkende årsag til fx faldet i tyske overnatninger i de seneste år. En tredje årsag bag nedgangen i dansk turisme er forholdet mellem pris og kvalitet i Danmark. Danmark er udfordret af et relativt højt løn- og omkostningsniveau i sammenligning med vores nabolande. Det afspejler sig i, at Danmark er ét af de dyreste lande i Europa at være turist i. Danmark scorer derfor også lavt sammenlignet med andre destinationer, når internationale turister vurderer kvaliteten af det danske turismeprodukt. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 og Center for Kystturismes undersøgelse fra november 2013 viser, at internationale turister er mest utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Særligt de tyske turister mener ikke, at kvaliteten står mål med prisen. Endelig er det en grundlæggende udfordring, at Danmark i global sammenhæng er en lille destination og at kendskabsgraden til Danmark i udlandet er begrænset. Udviklingen i dansk turisme tegner et todelt billede. Mens storbyturismen har skabt en vækst på 78 procent fra 1992 til 2012, har kystturismen haft et fald på 27,5 procent i samme periode, jf. nedenstående figur. 13

65 Figur 3: Udenlandske overnatninger i hhv. kystturismen og storbyturismen i Danmark Mio. overnatninger Kystturismen Storbyturismen Kilde: Danmarks Statistik Note: Opgørelsen indeholder både ferie- og forretningsovernatninger. Det er især de traditionelle kernemålgrupper, der vælger Danmark fra. Det gælder primært de tyske og svenske børnefamilier, som tidligere har holdt ferie ved de danske kyster. Potentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Med væksten i den internationale turisme og Europas generelle fremgang, er der vækstpotentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Danmark skal benytte sine styrkepositioner og komparative fordele til at tiltrække turister og få del i den internationale vækst. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme Danmark kan og skal ikke konkurrere på pris i den globale konkurrence om internationale turister. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Service og kvalitet kan være med til at løfte og udvikle dansk turisme. Dansk turisme skal være kendt for dansk service af international klasse og høj kvalitet i turismeproduktet. Det gælder det personlige møde og servicen over for turisterne, overnatningsfaciliteterne, madoplevelserne, turistinformationen, vejvisningen, sproglige barrierer mm. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges Storby- og erhvervsturismen, herunder særligt i København, har været i vækst de seneste år. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent 1. Denne vækst skal fortsætte gennem udvikling af 1 Kilde: European Cities Marketing Benchmarking report Note: I opgørelsen indgår udover København også Oslo, Stockholm, Helsinki, Berlin, Hamborg, Amsterdam, Wien, London og Barcelona. 14

66 Danmarks styrkepositioner, fastholdelse af eksisterende turister og tiltrækning af nye højtforbrugende turister. Der skal tiltrækkes flere turister til storby- og erhvervsturismen fra såvel vore nærmarkeder, som fra de nye vækstmarkeder, som efterspørger danske high end produkter og dansk kultur, arkitektur, design, gastronomi mv. Der ligger et særligt potentiale for Danmark i Kina og Rusland. Over 80 mio. kinesere rejste på ferie i udlandet i 2012 og det forventes, at 25 mio. kinesere vil foretage deres første rejse til udlandet hvert eneste år i de næste ti år. I 2012 var der kinesiske overnatninger i Danmark, hvilket er mere end en fordobling siden Ligeledes er et stort antal russere begyndt at rejse mere. Fra 2007 til 2012 er antallet af registrerede russiske overnatninger i Danmark steget med næsten 90 procent 3. Hvis væksten i turismen fra Kina og Rusland stiger med 12 procent årligt, svarende omtrent til de sidste års vækstrater, vil der i 2020 være ca kinesiske og russiske overnatninger i Danmark. Dermed kan både Kina og Rusland potentielt være blandt de 5-10 vigtigste markeder for dansk turisme og oplevelsesøkonomi i Hertil kommer, at kinesiske og russiske turister og forretningsrejsende har et højt døgnforbrug, når de rejser. Som det ses af figur 4 bruger den gennemsnitlige kinesiske og russiske turist i Danmark hhv. ca kr. og kr. pr. døgn. Figur 4: Anslået døgnforbrug i Danmark for udvalgte nationaliteter (kr. pr. døgn) Tyskland Sverige Norge Kina Rusland Japan Døgnforbrug Kilde: VisitDenmark Note: Figuren dækker alle typer af overnatninger, herunder familiebesøg og endagsturisme. Det gennemsnitlige døgnforbrug dækker både over turister på kyst- og naturferie og storbyferie. Døgnforbruget for turister på storbyferie er i gennemsnit højere end for turister på traditionel kyst- og naturferie. 2 VisitDenmark 3 VisitDenmark 15

67 Kyst- og naturturismen skal udvikles Kyst- og naturturismen står for den største del af omsætningen og beskæftigelsen i dansk turisme i dag og tiltrækker især turister fra vores nabolande, som Tyskland, Sverige og Norge, jf. figur 5. Figur 5: Udenlandske overnatninger i Danmark fra kernemarkederne, (mio) Øvrige markeder Storbritannien Holland Sverige Norge Tyskland Kilde: Danmarks Statistik Selvom udviklingen i kyst- og naturturismen har været faldende over de seneste år, er det stadig det vigtigste marked for dansk turisme. Vores nærmarkeder har en høj rejseintensitet og en konstant stor efterspørgsel efter rejse- og ferieprodukter af høj kvalitet 4. Hvis udviklingen i kyst- og naturturismen skal vendes, kræver det, at der tiltrækkes turister fra vores nærmarkeder ved at målrette vores turismeprodukt til nye turistsegmenter og kundegrupper fra primært Tyskland, Sverige og Norge. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 viser bl.a., at der er et stort potentiale i målgruppen, der kaldes det gode liv. Denne målgruppe består af unge og voksne par uden børn, der holder ferie for at nyde livet, opleve naturen, kulturelle tilbud, cykelture, gastronomiske middage mv. Målgruppen kommer primært fra Tyskland, Norge og Sverige og sekundært fra Holland og Storbritannien og er kendetegnet ved et højt forbrug. 4 VisitDenmark 16

68 DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME 17

69 Det er regeringens ambition, at den danske turismesektor skal være kendt for høj kvalitet og service. Hvis vi skal vinde i konkurrencen om de internationale turister, skal dansk turisme være kvalitetsturisme. Turister, der kommer til Danmark, skal mødes med god service og kvalitetsoplevelser fra de ankommer til Danmark, til de rejser igen. Det kræver, at Danmark har en stærk digital turistservice og turistinformation, så det bliver let og gennemskueligt for turister fra hele verden at finde rundt i det danske turismeprodukt. De danske kyst-, natur- og kulturoplevelser skal gøres synlige og være lette at booke for turisterne. Det gælder både, når de planlægger og bestiller rejsen til Danmark, og når de skal rundt og opleve Danmarks turistoplevelser. Vi skal have fokus på at styrke produktivitetsudviklingen i den danske turismesektor og skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet, som bidrager til at gøre dansk turisme til kvalitetsturisme. 1. DER UDVIKLES EN STANDARD FOR DANSK KVALITETS- TURISME Dansk turisme skal være internationalt kendt for høj kvalitet og service. Vi skal udvikle en standard for kvalitetsturisme, som kendetegner den danske turismesektor bredt, og som skal gøres internationalt kendt. Den skal være gældende for hele turismesektoren, men målrettes de forskellige udfordringer inden for kyst- og naturturismen og storby- og erhvervsturismen. I tilknytning til standarden udvikles en frivillig certificeringsordning, hvor virksomhederne kan tilkøbe målrettede uddannelsesforløb inden for fx god service og kundetilfredshed til deres medarbejdere. Med en standard for dansk kvalitetsturisme får turismeoperatørerne mulighed for at styrke servicen og kvaliteten i deres turismeprodukt, samt at profilere sig som garant for god service og høj kvalitet over for turisterne. Mål: Kvalitets- og serviceniveaet i dansk turisme skal være internationalt konkurrencedygtigt og bidrage til at tiltrække flere udenlandske turister til Danmark. Initiativer: Gennem Dansk Standard udvikles standarden Dansk kvalitetsturisme, som skal bidrage til at forbedre kvaliteten og servicen i dansk turisme. Som del af standarden udvikles en frivillig certificeringsordning inkl. uddannelsesforløb. Udviklingen af standarden ledes af Dansk Standard i tæt samarbejde med det kommende nationale turismeforum og relevante turismeaktører. Gennem VisitDenmark markedsføres standarden Dansk kvalitetsturisme internationalt. 18

70 2. PARTNERSKAB OM AT DRIVE OG UDVIKLE DEN DIGITALE TURISMEINFRASTRUKTUR De digitale medier og nye kommunikationsformer skal anvendes mere offensivt i turismeindsatsen og medvirke til at udvikle kvaliteten af den officielle danske turistinformation, der leveres af VisitDenmark, de regionale turismeselskaber og de lokale turistbureauer. Området digital turistinformation vurderes at være et af de felter, hvor Danmark og dansk turisme besidder en grundlæggende styrkeposition, som kan og bør udvikles yderligere for at skabe ny vækst i turismen til Danmark. Den teknologiske udvikling gør, at en meget stor del af markedsføring og turistinformation i dag leveres digitalt på PC, informationsstandere eller mobile teknologier som tablets og smartphones. Dette stiller nogle særlige krav til modtageforhold inden for hotspots og mobilt bredbånd samt til de formater, som informationerne kan læses i. For at gøre turistinformationen mere opdateret og aktuel, kan der desuden anvendes QRkoder på informationsstanderne rundt om i landet, som henviser turisterne til relevante hjemmesider. Turismen bliver samtidig stadig mere global. Det stiller krav til den officielle turistinformation, dels i form af nye sprogversioner, men også i form af informationsindhold rettet mod turister, der har et meget begrænset forhåndskendskab til Danmark. Hele det overordnede ejerskab og ansvar for den officielle danske digitale turistinformation er i dag placeret hos VisitDenmark, der driver databasen Guide Danmark på hjemmesiden Med en bred forankring, hvor kommunerne og turistbureauerne er samarbejdspartnere, bliver det muligt at sikre ejerskab til dansk turismes digitale infrastruktur. Mål: Udvikle kvaliteten af den officielle digitale danske turistinformation om Danmark som rejsemål. Initiativ: Via VisitDenmark etableres et partnerskab, der skal skabe en digital turistinformation i international topklasse. 3. UDVIKLING AF EN ONLINE BOOKINGPLATFORM DENMARK DIRECT Danmark har et stort udbud af oplevelser inden for natur-, kultur- og friluftsaktiviteter som i dag ikke er synlige og bookbare for udenlandske turister. Mange af disse oplevelser kan danne grobund for vækst og nye jobs på turismeområdet. Det skal være muligt at pakke disse oplevelser med fx overnatning og transport således at de samles til attraktive ferietilbud, og at disse ferietilbud bliver markedsført og gjort bookbare på internettet. Regeringen ønsker derfor at udvikle digital markedsføring, information og bookingmuligheder, som turisterne kan bruge i forbindelse med planlægning og gennemførelse af rejser og ferier i Danmark. Et forbillede på dette område er Schweiz, der i gennem flere år har haft stor succes med markedsføring og salg af bl.a. færdigpakkede cykel- og vandreferier på internetportalen SwitzerlandMobil. 19

71 Mål: Skabe bedre grundlag og rammer for online markedsføring og booking af danske ferietilbud med fokus på natur-, kyst-, kultur-, og friluftsaktiviteter. Initiativ: Gennem VisitDenmark udvikles internetplatformen Denmark Direct til booking af samlede kyst-, natur- og kulturbaserede aktiviteter i Danmark for internationale turister. 4. EVALUERING AF MULIGHEDERNE FOR AT UDBREDE KOMMUNALE HOTSPOTS TIL FLERE KOMMUNER Under frikommuneforsøgsordningen er et forsøgsprojekt godkendt, der giver frikommunerne mulighed for at etablere trådløse netværk på udvalgte steder i byen. Det vil sige, at kommunen kan tilbyde internetadgang på udvalgte steder i kommunen ved fx turistinformationen og i byparker. Trådløse netværk kan være en forudsætning for, at turister kan få adgang til den offentlige digitale turistinformation på de steder og de tidspunkter, der er relevante, da det i dag kan være dyrt for udenlandske turister at oprette internetforbindelse via roaming. Kommunale trådløse netværk kan således gøre byen mere turistvenlig, samtidig med at øvrige besøgende samt borgere også kan få glæde af tilbuddet. Forsøget løber fra sommeren 2013 frem til den 31. december 2015, hvorefter dets resultater evalueres. Det er Vejle kommune og Viborg kommune, der gennemfører forsøget. Mål: Turisterne i Danmark oplever god service og nem adgang til turistinformation. Initiativ: Der gennemføres en evaluering af frikommuneforsøgets resultater. På baggrund heraf vurderes mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner. 5. UDDANNELSES- OG KOMPETENCENIVEAUET I BL.A. TURISMEERHVERVET SKAL LØFTES Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Faglært til fremtiden bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det indebærer også mulighed for kompetencegivende videregående uddannelse af faglærte. Udspillet indeholder samtidig en ny erhvervsuddannelse målrettet voksne. Regeringen ønsker, at flere ufaglærte skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse, og regeringen vil derfor blandt andet gøre det mere attraktivt for voksne ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse og blive faglærte. Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal bygge videre på de kompetencer, som den voksne allerede har opnået gennem sit arbejdsliv, for eksempel inden for turisme og oplevelsesøkonomi. 20

72 Med Vækstplan DK har regeringen sat en ambitiøs uddannelsesdagsorden. På voksenog efteruddannelsesområdet afsætter Vækstplan DK en pulje på en milliard kroner i perioden til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der blandt andet kan tilgodese turisme- og oplevelseserhvervet. Mål: Den danske arbejdsstyrke får et markant kompetenceløft. Flere ufaglærte voksne skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Og flere faglærte skal have mulighed for kompetenceløft i form af voksen- og efteruddannelse eller kompetencegivende videregående uddannelse. Initiativ: Sammen med arbejdsmarkedets parter igangsættes et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal munde ud i anbefalinger til et kompetenceløft, der skal forbedre produktivitet og vækst i Danmark. 6. UDVEKSLING AF VIDEN MELLEM TURISMEERHVERVET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREMMES Det er regeringens ambition, at de videregående uddannelser inden for turisme og oplevelsesøkonomi er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og relevans, så dimittenderne er i stand til at udvikle og tilføre innovation og ny vækst i virksomhederne inden for erhvervet. Det er derfor vigtigt, at der løbende samarbejdes og skabes videnudveksling mellem uddannelsesinstitutionerne og turismeerhvervet, så turismeerhvervet på denne måde kan udvikle sig og blive mere innovativt, hvilket vil styrke produktiviteten i erhvervet. Mål: Turismeerhvervet udvikler sig gennem kvalificeret viden og forskning samt bedre uddannede medarbejdere. Initiativ: Opfordre turismeerhvervet og de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå aktivt i samarbejde om udviklingsprojekter, praktikforløb og efteruddannelse inden for turismeerhvervet. 7. TURISMEERHVERVET BLIVER ET INDSATSOMRÅDE FOR GTS- OG ERHVERVSFREMMESYSTEMET Turismeerhvervet består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder ofte med kortuddannet personale. Erhvervet er generelt udfordret i forhold til innovation, nytænkning, brugen af it og udvikling. Der eksisterer i dag en række initiativer i GTS- og erhvervsfremmesystemet, som kan medvirke til at skabe innovation og udvikling i erhvervet. Der findes såkaldte innovationsagenter, der kommer ud til små og mellemstore virksomheder og gennemfører gratis innovationstjek og afdækker, hvordan virksomhedens innovative udvikling kan styrkes. 21

73 Derudover eksisterer der 22 innovationsnetværk, der hver især dækker ét eller flere faglige eller erhvervsmæssige områder, hvor Danmark har gode forudsætninger for at skabe vækst og innovation. Endeligt eksisterer der et IBIZ-innovationscenter, der bl.a. afholder kurser og arrangementer omkring små og mellemstore virksomheders brug af it, mobile løsninger, sociale medier mm. Det er regeringens ambition at styrke fokuseringen på turisme- og oplevelseserhvervets særlige udfordringer og derigennem bidrage til at skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet. Mål: Skabe mere innovation og effektivitet i turisme- og oplevelseserhvervet gennem erhvervsfremmesystemet. Initiativ: Turismeerhvervet gøres til et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet. Dette vil bl.a. omfatte, at innovationsagenterne besøger og rådgiver flere virksomheder inden for turisme og oplevelseserhvervet, og at IBIZ-innovationscentret holder kurser målrettet virksomheder i turismeerhvervet. 8. TILTRÆKNING AF FLERE UDENLANDSKE TURISME- INVESTERINGER TIL DANMARK Tiltrækning af udenlandske investeringer kan spille en positiv rolle for turismesektoren. I tider med begrænset udbud af finansiering i Danmark kan udenlandske investorer bidrage til at realisere projekter, der på sigt kan komme til at fungere som drivere for øget tiltrækning af turister. Udenlandske investeringer inden for blandt andet hotel- og restaurationsbranchen og temaparker vil kunne bidrage til styrket markedsføring for det danske turismeerhverv. Udenlandske investorer viser i dag stigende interesse for turismesektoren samtidig med, at den danske turismesektor efterspørger investeringer. Mål: Der tiltrækkes flere udenlandske investeringer til turismesektoren, så dansk turisme står stærkt i den internationale konkurrence om turisterne og kan tilbyde et produkt af høj kvalitet, som imødekommer turisternes efterspørgsel. Initiativer: Der arbejdes for, at turisme- og oplevelsesøkonomien prioriteres i Invest in Denmarks indsats for at tiltrække investeringer til Danmark. Gennem det kommende nationale turismeforum i samarbejde med relevante aktører professionaliseres arbejdet med at tiltrække flere udenlandske investeringer i dansk turisme. 22

74 VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES 23

75 Der bliver flere og flere turister på verdensplan og efterspørgslen efter attraktive turistattraktioner er stigende. Denne positive udvikling drives ikke mindst af en voksende middelklasse i vækstlandene, som Kina og Rusland, hvor befolkningerne i stigende grad har fået råd til at rejse efter oplevelser. De nyere grupper af turister fra vækstmarkederne er kvalitetsbevidste og efterspørger produkter af høj kvalitet inden for hoteller, restauranter, kultur, shopping og ferieoplevelser. 9. UDVIKLING AF DET DANSKE KULTURTURISMEPRODUKT RETTET MOD ET INTERNATIONALT PUBLIKUM Kulturturisme og de tilknyttede oplevelseserhverv er en vækstskaber i den internationale turisme og udgør i dag et af de største og hurtigst voksende turismemarkeder på globalt plan. Kulturoplevelser favner bredt og kulturturisme skal derfor indtænkes bredt i udviklingen af dansk turisme. Der ligger et særligt potentiale i kulturturisme i byerne, men der er også et potentiale uden for de store byer i Danmark. Med en bred vifte af interessante kulturelle oplevelser inden for kunst, musik, museer, mode og livsstil, design og arkitektur, samt nordisk gastronomi skal Danmark udvikles yderligere som et oplevelsesrigt rejsemål for turister med interesse for kultur. Men hvis Danmark skal have del i den positive udvikling globalt set, kræver det en strategisk satsning på udvikling af det danske kulturturismeprodukt. Mål: Danmark skal have en større andel af den internationale vækst i kulturturismen. Initiativer: Styrke produktudvikling i kulturturismen i Danmark gennem øget samarbejde på lokalt, regionalt og nationalt plan og i tæt koordination med det nationale turismeforum. Gå aktivt ind i udviklingen af kulturturismen i Hovedstadsregionen i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune mhp. at indsatsen videreudvikles i landets øvrige regioner, bl.a. som del af vækst- og udviklingsplanen for turismen på Vestkysten og Østersøsamarbejdet. I samarbejde med museerne og andre kulturinstitutioner fastsætte konkrete mål om at tiltrække flere internationale turister, fx via fleksible åbningstider kombineret med arrangementer, sprog, skiltning mv. 10. STYRKET INDSATS FOR AT TILTRÆKKE FLERE KINESISKE OG RUSSISKE TURISTER Kinesiske og russiske turister rejser mere og mere, og det kan også mærkes i Danmark. Antallet af kinesiske overnatninger i Danmark er allerede mere end fordoblet fra ca overnatninger i 2008 til ca overnatninger i Fra 2007 til 2012 er antallet af russiske overnatninger i Danmark ligeledes steget med over 80 procent 5. 5 VisitDenmark 24

76 Russiske og kinesiske turister er desuden nogle af de mest højtforbrugende turister, hvilket gør dem til en attraktiv målgruppe for storbyturismen. Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt for turistgrupperne fra disse nye vækstmarkeder. Sproget er oftere en barriere for disse markeder end hos turister fra nærmarkederne. Det forudsætter en god og forståelig vejvisning og skiltning til de steder, attraktioner og seværdigheder, som turisterne gerne vil opleve. Det er derfor nødvendigt at udvikle den turistinformation, vi leverer til turisterne, bl.a. ved at udvikle sprogversioner og justere informationen, så det er relevant for nye gæster fra lande som Rusland og Kina. H.C. Andersens eventyr nyder stor international popularitet i bl.a. Kina, Korea og Japan. Det er derfor oplagt at se på, hvordan H.C. Andersen og hans eventyr kan anvendes for at tiltrække flere turister til landet. H.C. Andersen har en væsentlig betydning for turismen særligt i Odense og København. Mål: Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt over for ikke mindst kinesiske og russiske turister, så flere vælger at komme hertil og opholde sig længere tid i Danmark. Initiativer: Opfordre kommunerne til at styrke servicevejvisningen til udenlandske turister, herunder bl.a. turister fra Kina og Rusland, og hvis ikke, tage spørgsmålet op i de årlige kommunalforhandlinger. Indgå en Memorandum of Understanding (MOU) om turisme med Kina og arbejde for indgåelse af en MOU om turisme med Rusland. Fremme udviklingen af en kvalificeret og velorganiseret modtagelse af kinesiske turister i Danmark i samarbejde med centrale aktører. Der søges oprettet et H.C. Andersen besøgscenter målrettet internationale turister i nærheden af Den Lille Havfrue i København. Samtidig opføres der i de kommende år et internationalt profileret Eventyrhus i Odense, der skal byde velkommen til H.C. Andersens univers. Som led heri etableres et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Odense Kommune mhp. at styrke samarbejdet om at tiltrække flere internationale turister til Danmark. Styrke bearbejdningen af det kinesiske og det russiske marked. I samarbejde med centrale aktører lave en analyse af de største barrierer og muligheder for russiske turister i Danmark. 11. FREMME OMTALEN AF DANMARK I UDLANDET Internationale mediers dækning af Danmark og danske styrkepositioner udgør en væsentlig dimension af en offensiv erhvervs- og vækstpolitik og er med til at øge turismen til Danmark, samt understøtte vækst i oplevelsesøkonomien. Erfaringer viser, at internationale journalistbesøg i Danmark og formidling af historier fra Danmark til internationale medier er med til at skabe øget positiv omtale af Danmark. Via få midler er det muligt at skabe et troværdigt og attraktivt billede af Danmark, bl.a. som rejsemål for udenlandske turister. 25

77 Det er regeringens ønske at fremme den internationale medieeksponering af Danmark og danske styrkepositioner på udvalgte markeder med væsentligt turisme- og vækstpotentiale for Danmark. Initiativet forankres i Udenrigsministeriet og iværksættes i tæt samarbejde med relevante aktører inden for turisme, erhverv og investeringsfremme samt kultur, herunder markedsføringskonsortierne. Mål: Øge eksponeringen af Danmark som rejsemål for at tiltrække flere internationale turister. Initiativ: Der arbejdes for at fremme omtalen af Danmark i udenlandske medier. 12. INTERNATIONALE EVENTS SKAL SÆTTE DANMARK PÅ VERDENSKORTET Internationale kongresser og events er et globalt udstillingsvindue for danske forskningsresultater og for danske virksomheders innovative produkter og services. Et dansk værtskab er en vigtig platform for at vise danske styrkepositioner frem, fx på vandområdet, hvor regeringen har afgivet bud på værtskabet for World Water Forum i Tendensen er, at Danmark i de seneste fem år har tiltrukket et stigende antal internationale kongresser og begivenheder. Markedsføringskonsortiet MeetDenmark har i perioden bidraget til at tiltrække 95 konferencer til Danmark. Internationale sportevents, som afholdes i Danmark, er ligeledes med til at skabe positiv international opmærksomhed og fungerer som en stærk markedsføringsplatform for Danmark, fx ved VM i landevejscykling i København i Samtidig er der et stort potentiale i at udnytte internationale sports- og kulturbegivenheder i udlandet, som en stærk markedsføringsplatform for Danmark både som et attraktivt land at rejse til, investere i og købe produkter fra mm. Erfaringerne fra bl.a. OL i London i 2012 har vist, at begivenheder som disse er en effektiv platform for markedsføring af dansk turisme, kultur- og eksportprodukter. Mål: Der tiltrækkes flere internationale turister samt flere internationale kongresser og værtskaber til Danmark. Initiativer: Gennem MeetDenmark understøttes indsatsen for at tiltrække værtskaber for flere internationale kongresser og events inden for forskning, politik, kultur og erhvervsliv til Danmark. Målet er, at der i pr. år tiltrækkes 10 procent flere internationale konferencer og begivenheder til Danmark sammenlignet med Fremme markedsføringen af Danmark ved internationale begivenheder i udlandet. Indsatsen for at tiltrække store internationale idrætsbegivenheder fortsættes i Prioritere det internationale Melodi Grand Prix i Danmark i 2014, som en platform til at markedsføre Danmark som turistland over for et stort internationalt publikum. 26

78 KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES 27

79 Naturen og landskabet danner ikke kun grundlag for udvikling inden for landbruget og fødevaresektoren, men også for turismeerhvervet. Mere end seks ud af ti udenlandske turistovernatninger findes under kystturismen, mens omsætningen samlet set udgør 40 procent. Kystturismen er derfor et centralt indkomst- og beskæftigelsesgrundlag for mange lokalsamfund i de danske landdistrikter og især langs den jyske vestkyst og på øerne. Turismen er en vigtig katalysator for byudvikling, kulturelle aktiviteter og friluftsliv. Tilbagegangen i antallet af udenlandske overnatninger har derfor ramt disse områder hårdt samtidig med, at de små lokalsamfund igennem en årrække har været udfordret i forhold til fraflytning. Særligt har tilbagegangen på 3,2 mio. tyske overnatninger siden 1990 erne sat fokus på behovet for en revitalisering af kystturismeproduktet. 13. UDVIKLING AF DANSK KYSTTURISME PÅ VESTKYSTEN OG OMKRING ØSTERSØEN Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes en kombination af flere forhold, bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst og det generelt høje danske prisniveau. Tilbagegangen i den udenlandske turisme skyldes imidlertid også en mangel på innovation og kvalitetsudvikling. I de sidste 25 år er der investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at skabe ny vækst i kystturismen. Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet regeringen at udvikle turismen på Vestkysten og derigennem at skabe et vækstlokomotiv, som styrker produktudviklingen så udviklingen inden for kystturismen kan vendes. Vækstteamet vurderede, at den danske vestkyst har det grundlæggende potentiale til at blive et sådan vækstlokomotiv, hvis vestkysten fra Skagen til Tønder bliver udviklet og markedsført som en fælles destination i partnerskab mellem alle relevante aktører med udgangspunkt i vestkystens lokale stedbundne potentialer. Det er regeringens ambition, at et sådant partnerskab på vestkysten skal kunne tiltrække kommercielle investeringer på markedsvilkår, der kan styrke konkurrencen, innovationen og produktudviklingen på Vestkysten til gavn for hele den danske kyst- og naturturisme. Som led i et partnerskabsprojekt på Vestkysten forankret i det kommende udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme er det regeringens ønske, at der via demonstrationsprojekter skabes nye muligheder for turismeudvikling inden for rammerne af planlovens og naturbeskyttel-seslovens bestemmelser. Der kan, når der tages hensyn til naturbeskyttelsen og udlejen foregår på markedsvilkår, stilles naturarealer til rådighed for turistaktiviteter, eksempelvis Miljøministe-riets arealer på Rømø eller i nærheden af badebyerne langs den jyske vestkyst. Dette kan være med til at skabe nye former for aktiviteter og oplevelsesmuligheder ved kystområderne, hvilket turisterne i stigende grad efterspørger. Visionen for et partnerskabsprojekt er, at vestkysten udvikles til en attraktiv europæisk turistdestination målt i form af oplevelseskvalitet, kvalitet i det byggede miljø og kvalitet i relation til kultur, natur og miljø. 28

80 Turisme er også økonomisk vigtig for Femern Bælt-regionen og er især centreret i de kystnære områder i Nordtyskland, hvor der i 2011 eksempelvis var ca. 30 millioner turistovernatninger ved den tyske Østersøkyst 6. Åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2021 vil derfor være et centralt omdrejningspunkt for en kystturismeindsats med fokus på Østersøen. Femern Bælt-forbindelsen vil bidrage til at skabe en langt bedre trafikal tilgængelighed til Danmark ved Østersøen fra hele det europæiske kontinent. Det betyder styrkede muligheder for at tiltrække flere turister, da hovedmålgruppen for dansk turisme i Tyskland befinder sig inden for en transporttid på få timer fra Femernforbindelsen. Det vil give gode muligheder for tiltrækning af flere tyske turister baseret på ferie- og oplevelsestilbud på Sjælland, Lolland-Falster og i hovedstadsområdet. Forudsætningen for at udnytte de nye potentialer og muligheder er, at Danmark ved Østersøen opbygger en turismemæssig infrastruktur i form af kyst-, natur- og kulturoplevelser og ferieboliger, der gør det attraktivt for særligt tyskere, svenskere og nordmænd at besøge Danmark ved Østersøen. Samtidig kan lokalområdet mellem de to metropoler Hamburg og København synliggøres yderligere over for det meget store tyske marked, som om få år rykker tættere på. Området kan eksempelvis markedsføres på nye muligheder for herregårdsturisme, naturoplevelser og cykelturisme. Mål: Udviklingen i dansk kyst- og naturturisme vendes til fremgang. Initiativer: I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et partnerskab sammen med de 11 vestkystkommuner fra Tønder i syd til Frederikshavn i nord, de tre jyske regioner, relevante ministerier, fonde og VisitDenmark, der i samarbejde skal skabe en vækst- og udviklingsplan for turismen på vestkysten. I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et Østersøsamarbejde bestående af relevante regioner, kommuner, fonde og VisitDenmark, der kan udnytte potentialet for øget turisme ved den danske Østersø. Regeringen bidrager frem mod sommeren 2014 til et arbejdsforløb mellem tre lokale kommuner, Region Sjælland, erhvervsliv, turismeaktører og fagbevægelsen om parternes konkrete muligheder for samarbejde om, hvordan turismeudviklingen på Lolland-Falster og Sydsjælland kan drives frem set i lyset af den kommende Femern-forbindelse. Der iværksættes en kortlægning af dansk kystturismeforskning. Kortlægningen færdiggøres således at partierne i forbindelse med finansloven for 2015 kan vende tilbage til spørgsmålet om opfølgning og finansiering, jf. Aftale om fordeling af forskningsreserven i Regionaldatenbank Deutschland 29

81 14. NATUREN SKAL UDNYTTES MERE AKTIVT SOM DEL AF TURISMEPRODUKTET, HERUNDER DE NYE NATIONAL- PARKER Omkring 70 procent af de turister, der året rundt holder ferie i Danmark, angiver naturen som et hovedmotiv for at holde ferie i Danmark 7. En stor del af turisterne bruger naturen som basis for mange forskellige aktiviteter, som eksempelvis cykel- og vandreture, lystfiskeri, svampeplukning, sejlads, surf, geocatching, fugle-kikkeri og udforskning af kulturlandskaber og -miljøer. Naturen og friluftslivet skaber allerede i dag masser af arbejdspladser i turismeerhvervet inden for overnatning, bespisning og transport. Et vigtigt grundlag er det danske badevands fortsat høje kvalitet, hvor det særligt for tyske turister er vigtigt, at en strand kan føre Blå Flag som et kvalitetsstempel. I Norge har den norske stat siden 1994 investeret mere end 3,5 mia. norske kroner i spektakulære udsigtspunkter, servicebygninger, parkeringspladser, møbler, stier og kunst på 18 udvalgte turistruter og veje rundt i hele Norge. Udkigsposter, bygninger, parkeringspladser mv. er alle designet af internationale arkitekter og er tilpasset og opført under hensyntagen til naturen. Formålet med investeringerne har været at gøre naturen tilgængelig for et bredere publikum. Anlæggene er blevet en succesfuld del af norsk turisme. Regeringen ser gerne et styrket samspil mellem friluftsliv, herunder nationalparker, og turismeerhverv. Et styrket samspil skal ske under hensyntagen til den omgivende natur. Danmark har på en række friluftsområder et udmærket produkt i form af friluftsaktiviteter, men i sammenligning med andre lande er vi ikke lige så gode til at pakke disse aktiviteter og oplevelser til attraktive ferietilbud, som udenlandske turister kan booke og købe på fx internettet. Videnscentret for Kystturismes tilfredshedsundersøgelse fra oktober 2013 viser endvidere, at smuk natur og brede strande ikke længere er nok for turisterne. Kystturisterne efterspørger bedre rammer til at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter ved de danske kyster. Mål: Naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen. Initiativer: Udlejning af statsejede naturarealer til erhvervsmæssig brug på markedsvilkår, under forudsætning af, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr. Det skal være muligt, at der efter inspiration fra Norge kan opføres fx arkitektonisk tilpassede udkigsposter og servicebygninger i kyst- og naturturismen. Gennem det nationale turismeforum vil der blive etableret en dialog med relevante dele af turismerhvervet om, hvordan der kan skabes et udbud af aktiviteter og oplevelsesmuligheder i naturen, herunder i kystområderne. Det kan fx være indenfor mountainbiking, lystfiskeri og maritime oplevelser, bl.a. i de nye nationalparker. Aktiviteterne skal tilbydes og kunne reserveres direkte af udenlandske turister via den fælles online bookingportal Denmark Direct. 7 VisitDenmark, Turistundersøgelse

82 15. UDVIKLING AF CYKELTURISME AF INTERNATIONAL KLASSE Danmark har med sin veludviklede cykelkultur og hele km skiltede cykelruter de grundlæggende forudsætninger for at være en stærk cykelferiedestination. Kendsgerningen er imidlertid, at Danmark ikke har et produkt på højde med lande som Schweiz, Tyskland, Østrig og Frankrig, når det gælder tiltrækning af udenlandske cykelturister. Cykelturisme udvikles ikke kun ved at etablere skilte og cykelstier. Cykelturisme handler i ligeså høj grad om værktøjer til planlægning af cykelruter, fx i form af adgang til en fælles interaktiv cykelruteplanlægger på internettet, udvikling af feriepakker og tilbud om oplevelser, såsom overnatning, spisemuligheder på ruten og service i form af online information og booking af fx cykel- og bagagetransport. Mål: Danmark skal kunne hævde sig i den internationale konkurrence som attraktiv cykelturismedestination. Initiativer: Inden for rammerne af den kommende nationale turismestrategi udvikles den internationale cykelturisme i Danmark. Udarbejdelse af en ny cykelstrategi, der som et af temaerne sætter fokus på udvikling af cykelturismen. 16. TURISTERNES TILFREDSHED MED MADOPLEVELSER SKAL ØGES Danmark er i de senere år blevet internationalt anerkendt for sin gastronomi, der har rødder i det nye nordiske køkken. Ny Nordisk Mad har haft afgørende indflydelse på omverdenens opfattelse af Danmark som turistland, og har været med til at gøre København til en attraktiv destination. Dog viser undersøgelser, at en stor andel af de udenlandske turister har en lav vurdering af de madoplevelser, de bliver tilbudt i Danmark. Det gælder særligt i kyst- og naturturismen. Madoplevelser er ét af de områder, hvor turisterne i Danmark er utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Der skal derfor skabes mere udvikling og samarbejde på tværs af aktørerne på dette område for at styrke turisterne tilfredshed med Danmark. Mad skal tænkes som oplevelser for turister, eksempelvis gennem arrangementer som FOOD festivalen i Århus og mad som souvenirs ude på turistdestinationerne. Der findes gode eksempler rundt omkring i landet på initiativer, der forbedrer turisters oplevelser med den danske madkultur. Eksempelvis har FOOD og Madkulturen sammen med regionale og lokale aktører udviklet en række koncepter, som flytter smagsoplevelserne hen, hvor turisterne er. Af eksempler kan nævnes madkasser med lokale råvarer og opskrifter til sommerhuslejere, pop-up-restauranter og muslingekoncepter for børnefamilier i ferieparker. 31

83 Med udgangspunkt i den succes, der er etableret omkring nordiske råvarer og gastronomi, er det regeringens ønske, at udviklingen breder sig til kystområderne, ligesom det har bredt sig i København. Det bør overvejes, om indsatsen skal tage sit udspring i en fælles nordisk strategi og branding af det nordiske køkken i en nordisk kontekst, fx via Nordisk Ministerråd. Mål: Danmark skal være internationalt anerkendt for gode madoplevelser i hele landet. Initiativer: Sammen med de andre nordiske lande arbejdes for en markant fællesnordisk indsats for at markedsføre og brande Norden som en fødevareturismeregion i global topklasse. Der sættes fokus på potentialerne ved fødevareerhvervets samspil med turismen. 17. STYRKE SMÅSKALATURISME PÅ ØER OG I LAND- OMRÅDER Dansk kystturisme er kendetegnet ved mange små fragmenterede virksomheder, hvoraf to tredjedele af de ansatte er kortuddannede, og som oftest ansat i kortere perioder i forbindelse med turismens højsæsoner. Samtidig er der for mange lokale ildsjæle i kystog landdistriktsområder, gode muligheder for at bidrage til udvikling af de mindre dele i turisme og oplevelsesøkonomiens samlede værdikæde. Mål: Lokale iværksættere i landdistrikter og på øer bidrager til et samlet løft af delelementerne i turismens værdikæde. Initiativer: Der laves en værktøjskasse og vejledning om lokale aktørers muligheder for at udvikle produkter til turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter og på småøer. Inden for rammen af den kommende nationale turismestrategi forbedres muligheden for at igangsætte lokale initiativer til fremme af turismeaktiviteter i landdistrikterne og på småøerne både i og uden for højsæsonen. 18. STYRKELSE AF DEN GENERELLE DIGITALE INFRA- STRUKTUR, HERUNDER BEDRE BREDBÅNDS- OG MOBILDÆKNING I SOMMERHUSOMRÅDER Digital infrastruktur i verdensklasse kan skabe øget digitalisering og vækst i hele Danmark. Internationale turister stiller i stigende grad krav om adgang til bredbåndsforbindelser med højere hastigheder på både download og upload i dag. Regeringen har med udspillet Bedre bredbånds og mobildækning i hele Danmark taget en række initiativer til forbedringer af mobil- og bredbåndsdækningen, som blandt andet også vil komme den danske turisme- og oplevelsesindustri til gode. 32

84 Regeringen har stillet dækningskrav ved den seneste 800 MHz-auktion, som vil bidrage til, at 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil få adgang til mobilt bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s. Regeringen har igangsat flere initiativer, som skal forbedre konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Bl.a. gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at forbedre konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet, og kommunerne får klare rammer for fremover at spille en mere aktiv rolle i at fremme bredbåndsinfrastruktur. Begge initiativer vil komme hoteller og sommerhusejere til gode. Regeringen har samtidig gennemført en ændring af planloven, som trådte i kraft i maj Lovændringen har bl.a. til formål at forbedre mobildækningen i landområderne og kysterne ved at gøre det nemmere for mobilselskaberne at opsætte antenner i det åbne landskab. Dette vil også bidrage til en bedre mobildækning i sommerhusområder. Endelig har regeringen forbedret rammerne for fortsatte investeringer i bredbånds- og mobiltaledækning gennem ændring af teleloven. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2013 og indebærer at kommuner kan udleje grunde til opsætning af master til 0 kr. Dette forventes også at give bedre mobildækning. Det er vigtigt, at der er god mobildækning og roaming i hele Danmark samt rimelige priser for turisterne, hvis Danmark skal være et attraktivt turistland, også for turister fra vækstmarkederne. Mål: Skabe digital infrastruktur i verdensklasse, som kan bidrage til vækst og øget digitalisering i hele Danmark. Initiativer: I samarbejde med erhvervet arbejdes for at indgå roamingaftaler med relevante vækstmarkeder, såsom Kina og Rusland, samt arbejde for rimelige priser på telefoni i EU. Ved de kommende auktioner i 2016 og 2018 over frekvenser i henholdsvis 1800 Mhz og 900 Mhz, er der fortsat fokus på at stille dækningskrav for at fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark. 19. FORENKLING AF REGLER Turismeerhvervet har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at planloven og administrationen af planloven udgør en barriere for investeringer i nye anlæg, der kan skabe grundlag for udvikling og vækst på turismeområdet. Problemerne knytter sig især til planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne og planlægning i sommerhusområderne. Miljøministeriet har nedsat et Dialogforum om turismeplanlægning med deltagelse af en række af turismeerhvervets organisationer samt KL og Danske Regioner. Dialogforum om turismeplanlægning har til opgave at tydeliggøre planprocessen og mulighederne for udvikling af turismen inden for planlovens rammer. 33

85 Planloven fastlægger bl.a. rammer for udbygning langs kysterne til turismeformål, men udgør ikke en generel forhindring for turismemæssig udvikling. Dialogforum har bl.a. konstateret, at fraværet af klare kommunale turismestrategier sammenholdt med forvaltningen af planloven gør, at planloven bliver opfattet som en barriere. Det er regeringens holdning, at administrationen af planlovens bestemmelser bør tage hensyn til både at medvirke til etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægsprojekter og at bevare den natur og de landskaber, som mange turister kommer til Danmark for at opleve. I forlængelse heraf vil regeringen som led i opfølgningen på Produktivitetskommissionen udarbejde en analyse af planlovens effekter bl.a. på turismeområdet. Regeringens vedvarende fokus på at skabe mere enkle regler gavner det brede turismeerhverv, herunder bl.a. feriehusudlejningsbranchen. Feriehusudlejerne er en af turistens første indgange til information om oplevelser på de enkelte destinationer. Regeringen ønsker at understøtte, at feriehusudlejernes kan spille en aktiv rolle som formidler af oplysninger om de forskellige oplevelser og attraktioner på den pågældende destination. En ny lov om flexboliger trådte i kraft pr. 1. maj 2013 og udvider mulighederne for at anvende helårshuse som fritidsboliger og dermed bidrage til at skabe nyt liv på landet via salg, brug og udlejning af huse som fritids- og ferieboliger. Mål: At administration af lovgivningen ikke bør udgøre en barriere for udvikling af turismen i Danmark. Initiativer: SKAT præciserer de gældende regler, så det bliver lettere for feriehusudlejere at videreformidle andre services i kombination med formidling af indkvartering. Medlemskredsen for Dialogforum for turismeplanlægning udvides med DI og DE. I forlængelse af regeringens generelle analyse af planlovens effekter på produktivitetsudviklingen, vil Dialogforum undersøge, om der er yderligere problemer og barrierer i planlægningen på turismeområdet. I 2015 vil der som opfølgning på loven om flexboliger blive gennemført en evaluering af kommunernes anvendelse af ordningen samt indsamlet erfaringer til inspiration for øvrige kommuner i forbindelse med turismen. 34

86 BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN 35

87 Med vækstplanen vil regeringen iværksætte en række konkrete initiativer, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i dansk turisme. Hvis vi skal nå disse mål, er det nødvendigt, at organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats svarer til de udfordringer, der skal løses og den indsats, der skal gennemføres. Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres en bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats. Det sker i forlængelse af at Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi har peget på, at turismeindsatsen i dag er spredt ud på flere aktører uden en egentlig fælles koordinering. Vækstteamet har derfor anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi for turismefremmeindsatsen. Målet er, at der kommer større skala på indsatsen, så der opnås en større effekt af de midler, der hvert år fra offentlig side investeres i at fremme dansk turisme. I figur 1 er den fremtidige organisering af den offentlige turismefremmeindsats illustreret. Turismefremmeindsatsen skal tilrettelægges efter en fælles national turismestrategi, som er baseret på udvalgte centrale pejlemærker. Alle aktører skal trække i samme retning. For bedre at kunne tiltrække købestærke og kvalitetsbevidste internationale turister til Danmark, skal VisitDenmark have bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring. Figur 1: Ny organisering af den offentlige turismefremmeindsats 8 Advisory Board EVM (formand) Erhvervsorganisationerne Øvrige ministerier Nationalt Turismeforum EVM (formand) Danske Regioner VisitDenmark KL Erhvervsrepræsentanter med turismeindsigt Forsker VisitDenmark International markedsføring Dansk Kyst- og Naturturisme Dansk Erhvervs- og Mødeturisme [MeetDenmark] Dansk Storbyturisme [Wonderful Copenhagen] Udviklingsaktivitet: Vestkystpartnerskab Udviklingsaktivitet: Turisme ved Østersøen Global Connected Tiltrækning af int. flyruter 8 Udover udviklingsenhederne er den øvrige regionale og kommunale turismeindsats. 36

88 20. ETABLERING AF ET NATIONALT TURISMEFORUM Regeringen ønsker at styrke samordningen af turismefremmeindsatsen i Danmark. Til at gennemføre dette vil der med hjemmel i en ny lov om turisme blive oprettet et nationalt turismeforum, som får en strategisk og koordinerende rolle. Loven vil fastlægge arbejdsdelingen og opgaverne for de forskellige dele af den offentlige turismefremmeindsats. Det nationale forum får til opgave at udarbejde en ny fælles strategi for turismefremmeindsatsen på tværs af landet. Strategien skal bygge på de eksisterende erfaringer og et stærkt analytisk grundlag. På basis af strategien skal det nationale forum samordne den statslige, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Erhvervs- og Vækstministeriet er formand for forummet. Forummet sammensættes derudover med to repræsentanter fra Danske Regioner, hvoraf en bliver næstformand, bestyrelsesformanden fra VisitDenmark, som også bliver næstformand, en repræsentant fra KL, to repræsentanter fra turismeerhvervet og en forsker. Erhvervs- og Vækstministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af det nationale forum. I tilknytning til forummet etableres et rådgivende forum (Advisory Board) med Erhvervsog Vækstministeriet som formand, og hvor erhvervsorganisationerne og øvrige relevante ministerier er repræsenteret. Advisory Board sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det nationale turismeforum vil i henhold til loven få til opgave at koordinere turismeindsatsen. Forummet skal udstikke de centrale prioriteter og pejlemærker for, hvordan man fra offentlig side understøtter turismen. Forummet vil ligeledes tilvejebringe den viden og det analytiske grundlag, som indsatsen skal baseres på. VisitDenmark vil fortsat stå for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål. 37

89 21. STYRKELSE AF UDVIKLINGSINDSATSEN FOR DANSK KYST- OG NATURTURISME, DANSK ERHVERVS- OG MØDETURISME OG DANSK STORBYTURISME Med vækstplanen styrkes indsatsen for at udvikle det danske turismeprodukt. Det er regeringens ambition, at der sker en bedre og langt stærkere samordning og skalering af den offentlige udviklingsindsats for dansk turisme. Udviklingsindsatsen samles derfor fremover i tre udviklingsenheder dækkende hhv. kystog naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen. Det er planen, at de involverede regioner i samarbejde med staten etablerer et fælles udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme med en selvstændig bestyrelse og direktion. Selskabet får ansvaret for udvikling af kyst- og naturturismen i hele Danmark, herunder partnerskaber om udvikling af turismen hhv. på vestkysten og omkring Østersøen. Den nuværende aftale om Videncenter for Kystturisme udløber med udgangen af Videncentret har til opgave at styrke innovation og viden om vækstmulighederne i dansk kystturisme. Fra og med 2015 vil denne funktion indgå som del af det nye udviklingsselskab for dansk kyst- og naturturisme. Ansvaret for udvikling af storbyturismen forankres i Wonderful Copenhagen, som skal udvikle storbyturismen til glæde for alle større danske byer. Det nuværende konsortium MeetDenmark for tiltrækning af internationale møder og kongresser til Danmark skal styrkes og organisatorisk tilpasses. MeetDenmark får ansvaret for udvikling af møde- og erhvervsturismen i Danmark. Med henblik på at sikre sammenhæng mellem indsatsen for at udvikle dansk turisme og den internationale markedsføring af dansk turisme, er det regeringens hensigt, at de tre udviklings-enheder får adgang til at indstille i alt to repræsentanter til VisitDenmarks bestyrelse. Regeringen vil indgå en politisk aftale med Danske Regioner om modellen og dens nærmere udformning. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fastsættes mål for effekten af de tre udviklingsenheders aktiviteter. Efter en 4-årig periode gennemføres en evaluering af, om udviklingsindsatsen i de tre enheder fremmer den ønskede udvikling af dansk turisme. 38

90 22. FÆLLES NATIONAL TURISMESTRATEGI Danmark er et lille land og der skal være én fælles dansk turismestrategi for, hvordan vi udvikler vores turisme samt markedsfører os over for udenlandske turister. Vi kan opnå en større effekt af den betydelige indsats, som såvel private som offentlige aktører lægger i at fremme dansk turisme, hvis vi koordinerer indsatsen endnu bedre i fremtiden. Værdikæden, som den opleves af turisten, skal være det centrale pejlemærke for indsatsen. Vi skal med andre ord sætte turisten i centrum og tilbyde det produkt og de oplevelser, som bliver efterspurgt. Det er regeringens ønske, at det nationale turismeforum udarbejder en fælles national turismestrategi, som kan styrke kyst- og naturturismen, storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen i Danmark. Det betyder, at konkrete strategier for at fremme markedsføring, kulturturisme, krydstogtturisme, tiltrækning af events, cykelturisme, udvikling af madoplevelser, styrkelse af serviceniveauet og digitalisering af erhvervet i Danmark skal behandles i det nationale turismeforum. Strategien vil bidrage til at koble markedsføring og udvikling, så der skabes nye turismeprodukter, som kan markedsføres på en effektiv måde over for turisterne. Mål: Skabe en effektiv offentlig turismefremmeindsats, der bidrager til vækst i dansk turisme. Initiativer: Der oprettes et nationalt turismeforum gennem en ny lov om turisme. Der etableres udviklingsselskaber/konsortier for hhv. Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme. Det nationale turismeforum får bl.a. til opgave at udarbejdes en fælles national turismestrategi. 39

91 23. BEDRE MULIGHEDER FOR LANGSIGTET STRATEGISK MARKEDSFØRING VisitDenmark skal som national turismeorganisation med ansvar for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål have mulighed for at investere i den markedsføring, som giver størst mulig værdi for dansk turisme samlet set. Det tager tid at opbygge et stærkt brand og kendskab til Danmark som rejsemål. Visit- Denmark skal derfor have mulighed for at gennemføre en langsigtet strategisk markedsføringsindsats på nye uopdyrkede markeder med et stort turismemæssigt potentiale, som fx Kina og Rusland, og at opdyrke nye områder af nærmarkederne fx Sydtyskland. Oftest vil turismens enkelte aktører ikke have incitament til at investere i markedsføring på disse markeder på kort sigt. Regeringen vil derfor gøre kravet til VisitDenmarks medfinansiering fra eksterne parter mere fleksibelt. Det vil fortsat være et krav, at VisitDenmark i gennemsnit på markedsføringsindsatserne har en medfinansieringsprocent på mindst 50 procent fra eksterne partnere. Mål: Fremme VisitDenmarks mulighed for at lave langsigtede og strategiske markedsføringsindsatser på både nær- og fjernmarkeder. Initiativ: Kravet om ekstern medfinansiering på markedsføringskampagner gøres mere fleksibelt. 40

92 41

93 42

94 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme 2013/14 : 10 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Tlf. : ISBN Elektronisk publikation Design af omslag e-types & e-types Daily Foto Forside: istock Indhold: Visit Denmark Tryk Rosendahl Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på 541 TRYKSAG 457

95

96 Bilag: 4.1. Lejre_Medieplan2014.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31868/14

97 Medieplan 2014

98 Præsentation af Face Media Face Media er et 11 år gammelt mediebureau med 10 ansatte Vi medieindkøber på tværs af vores 60 annoncører for næsten 100 mio. om året Vi hjælper vores kunder med strategisk medieplanlægning og indkøb - primært i Danmark og Skandinavien. Vi rådgiver således vores kunde i at foretage de mest optimale mediebeslutninger for at sikre maksimal effekt af deres marketingbudget Vores arbejde bygger på faglig forståelse og et solidt kendskab til alle medietyper deres styrker, dækning og effekt

99 Formål med kampagnen Lejre kommune / Center for kultur og fritid har et ønske om at afvikle endnu en markedsføringskampagne, som har til formål at gøre målgruppen opmærksom på Lejre Kommunes mange attraktioner og seværdigheder. Målsætningen er at få flere weekend/dagsbesøgende til lejre. For at kunne oplyse og informere målgruppen henover kampagneperioden, skal der ledes så meget trafik hen til og/eller undersider som muligt. Derfor er det også oplagt udelukkende at afvikle kampagnen på nettet. Vi har også tidligere haft en stor succes med at køre kampagne på nettet, hvor vi her fik ledt mere end besøgende ind på Kampagnen afvikles online på sites, hvor affinitet i målgruppen er størst, og hvor der tillades at afvikle bannerformater med en høj synlighed og kvalitet, da dette vil skabe bedst mulig effekt og maksimal synlighed henover kampagneperioden Kampagnen geo-segmenteres så vi primært rammer personer, der er bosiddende på Sjælland og med hovedvægt på HT-området. Bannerne frekvensstyres, så vi ikke spilder for mange visninger på den samme person og derved sikrer vi os en så høj CTR (klikrate) som muligt

100 Målgruppe Visitlejre.dk har to primære målgrupper: Børnefamilier, som er motiveret af attraktioner, forlystelser, børnevenlighed, aktiviteter og natur Empty Nesters (Empty Nesters defineres som en voksende, kapitalstærk målgruppe bestående af rejselystne voksne over 45 år) Kampagnemålgruppe: Kampagnens primære fokus er at ramme kvinden i børnefamilien, da det som oftest er kvinden der afgør familiens udflugter (Nielsen survey fra 2011 viser at 92% af alle rejser bliver besluttet af kvinder). Når medievalget har fokus på kvinder skeles der også til Empty Nesters, så vi forsøger at ramme så bredt i begge målgrupper som muligt

101 Ordforklaringer CPM = Pris pr visninger Klikrate (CTR) = ( klik / eksponering ) x 100 CPC = Pris pr. klik ROS = Run of site RON = Run of network Unikke eksponeringer = antallet af forskellige brugere, der har set kampagnen Frekvens = hvor mange gange den enkelte bruger bliver eksponeret for budskabet pr. dag Målgruppeaffinitet = angiver hvor godt/dårligt en given målgruppe er repræsenteret Hvis affiniteten er over 100, er målgruppen overrepræsenteret.

102 Medieplan Online display Kampagnetype Format (bredde x højde) Antal eksponeringer i alt Frekvens CPM Periode DKK. Ekskl. Moms TV2.dk Ejerskab (ROS) 930x x x / dag burst: burst: kr ,00 go.tv2.dk Fast ejerskab 930x x dage kr / dag 1. burst: kr ,00 Krak.dk Take over burst: burst: kr ,00 Produktion kr ,00 Kampagnepris i alt ( ekskl. Moms) kr ,00

103 Hvordan rammer vi? Medie Antal brugere Antal sidevisninger i målgruppen Reach i målgruppe Målgruppeaffinitet krak.dk ,16% 113,18 tv2.dk ,87% 87,32 go.tv2.dk ,49% 110,13 Målgruppen er defineret som kvinder, hvis hustand består af mindst to personer (>14 år) samt mindst et barn (<14 år). De er bosiddende på Sjælland og har en hustandsindtægt på kr + (før skat).

104

105

106 Take over

107 Evaluering af sommer-kampagne (2013) Kampagnen for VisitLejre er afviklet yderst til fredsstillende Alt i alt har kampagnen fået tæt på 2,5 mio. visninger. Budskabet er altså kommet bredt ud budgettets størrelse taget i betragtning Kampagnen har haft en gennemsnitlig klikrate på 0,71 %, hvilket er over markedsgennemsnittet på 0,1 %, hvilket tyder på, at det grafiske materiale og de valgte bannerplaceringer har spillet godt sammen Kampagnen har genereret kliks, der har navigeret brugere hen til

108 Evaluering af sommer-kampagne (2013) Medie Visninger Klik Klikrate Tv2.dk (ROS) % Go.tv2.dk (ejerskab 7/7) ,29% Go.tv2.dk (ejerskab 8/7) ,22% Go.tv2.dk (ejerskab 14/7) ,25% Go.tv2.dk (ejerskab 18/7) ,33% Go.tv2.dk (ejerskab 25/7) ,46%

109 Medieforbrug henover døgnet Spørgsmål: Hvilke enheder og medier benyttede du i går i løbet af dagen? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% PC/Bærbar/notebook Smartphone Tablet Kilde: Digital Life interviews

110

111 Bilag: 6.1. Erhvervspolitisk handleplan 2014 Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31939/14

112 Erhvervspolitisk Handleplan 2014 Tiltag Status Deadline Planlægning erhvervsindsats Generelle erhvervsmæssige rammebetingelser Vækstpolitisk fokusområde Afholdelse af inspirationsdag for erhvervslivet Rekruttering af erhvervschef (Opslag vedhæftet som bilag) Etablering af tværgående program for erhverv og turisme Erhvervsstrategi Erhvervs- og vækstforum Definere erhvervsservicefunktioner samt etablere én indgang til kommunen Øget dialog Lejre Erhvervsforum Revision af erhvervsrelaterede del af Brugertilfredshedsundersøgelse i Center for Byg og Miljø Reviderede servicemål for myndighedsbehandlingen til politisk godkendelse Uddannelsesindsats for alle medarbejdere med virksomhedskontakt Fødevareseminar for lokale aktører i fødevareværdikæden Gennemført Der gennemføres to samtalerunder i januar 2014 Under planlægning Baggrundsanalyser gennemført Tidligere beslutninger vedr. det nye Erhvervs- og vækstforum præsenteres for UET den 20. januar Der forelægges forslag til Forretningsorden på kommende møde i UET. Afventer ny erhvervschef Første møde planlagt 2. oktober 2013 Forventet tiltrædelse marts 2014 Første kvartal April 2014 Sommer januar I gang Marts 2014 Gennemført 26. november december 2013 Under planlægning 2. kvartal 2014 Administration er i dialog med to leverandør mhp. at lave den rette aftale om uddannelsesindsatsen. Aftale ultimo januar/primo februar Uddannelse herefter. Deadline 2. kvartal 2014 Gennemført 26. november 2013 Iværksætterkursus I gang Afsluttes januar 2014

113 Bilag: 7.1. kommissorium_brandingstrategi_ doc Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30742/14

114 Kommissorium branding- og udviklingsstrategi 1. Motivation/baggrund for strategien Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H D Kommunalbestyrelsen har i budget 2014 afsat 0,5 mio. kr. til en branding- og E markedsføringsstrategi. På den baggrund har administrationen igangsat en afklaringsfase, der har til Dato: 24. marts 2014 formål at skitsere, hvordan strategien bedst opfylder formålet med strategien. Strategien skal give svar på spørgsmålet om, hvad Lejre Kommunes særlige kendetegn er, og hvad vores kommune skal leve af i fremtiden. Strategien skal således have bund og skabe handling. Derfor kaldes strategien en Branding og udviklingsstrategi. Undervejs i afklaringsfasen er der hentet inspiration fra andre kommuner, konsulenthuse m.v. Sammenfattende vurderes det, at følgende er af betydning for at visioner/brandingstrategier skaber handling/udvikling: Visioner/brandingstrategier kan fungere som afsæt for helt nye lokale udviklingsmuligheder, men stedbundne ressourcer i form af aktører med handlemod og/eller lokale fysiske forhold er en forudsætning for at det lykkes. Handling og resultater er branding. Walk the talk. Forankring bør være en integreret del af planlægningsprocessen fra start for at sikre strategiens levedygtighed og mulighed for at folde sig ud. En vellykket vision/brandingstrategi skiller sig ud fra andre strategier og skal kunne kommunikeres og opleves som ønsket af omverdenen. Udefrakommende skal gide at høre om strategien/temaer. En realisering af en vision/brandingstrategi kan tage år. En vedholdende indsats er nødvendig for succes. På baggrund af ovenstående er nedenstående formål formuleret. 2. Formål Branding- og udviklingsstrategien skal gøre en forskel for kommunen, dens borgere og virksomheder. Målet er et brand - et omdømme - som er holdbart i mange år frem og som skaber handling og opmærksomhed, også uden for kommunegrænsen og gerne internationalt. Det skal tage afsæt i Lejre Kommunes stedbundne ressourcer og særlige kendetegn, og være med til at give stolthed over at bo, drive virksomhed og arbejde i Lejre kommune. 3. Mål

115 UDKAST Kommunalbestyrelsens mål de kommende år er at fastholde og tiltrække flere Lejreborgere og arbejdspladser. Branding- og udviklingsstrategien skal med afsæt i Lejre strategien, de styrkepositioner, som Lejre Kommune har relativt i regionen/landet, samt de store tendenser (globale, nationale tendenser og vækstplaner) give svar på, hvordan. Derfor er målet med branding- og udviklingsstrategien ikke at tegne et lyserødt glansbillede, som kan omsættes i en ny designlinje og en markedsføringsplan. Branding- og udviklingsstrategien skal derimod adressere reelle strategiske udfordringer i Lejre Kommune, f.eks.: Tiltrækning af børnefamilier til kommunen Tiltrækning af særlige typer af virksomheder Muligheder for at tiltrække finansiering til at investere f.eks. fra private fonde Aktiv politisk prioritering af investeringer mhp at udvikle kommunen Lejre kommune ønsker et konsistent brand. D.v.s. et brand som sætter en retning for Kommunalbestyrelsens fremadrettede politiske prioriteringer, men som også inspirerer borgere og virksomheder til at medvirke i at løse de udfordringer, som kommunen står over for. Med andre ord: hvis f.eks. bæredygtighed eller fællesskaber (taget fra Lejre strategien) indgår som hjørnesten i brandings- og udviklingsstrategien, så må det også indgå som rammesættende mål /værdier i en række svære processer og beslutninger der skal tages af KB i samarbejde med bestyrelser, råd, borgere, virksomheder, byer m.v. de kommende år. F.eks. beslutninger om, hvordan vi skaber bæredygtige børnetilbud for de penge kommunen har til rådighed til at drive dagpleje, børnehave (i lyset dels det faldende børnetal og dels det stigende antal ældre). Eller hvordan investeringerne i bæredygtig byudvikling skal prioriteres i lyset af tendensen til urbanisering og nye Lejre-borgeres forventninger til faciliteter, samvær m.v. Branding- og udviklingsstrategien skal således bidrage til en aktiv prioritering i en tid, hvor borgernes forventninger til velfærd er større end det kommunen som velfærdsleverandør kan levere. Branding- og udviklingsstrategien skal herunder inspirere til, at vi i Lejre Kommune løser de opgaver der egner sig til det sammen og på tværs af sektorer, og at kommunen aktivt understøtter borgere og virksomheder (ildsjæle) i at få ting til at ske. 4. Sammenhæng til politikker og strategier Lejrestrategien, som er kommunens planstrategi, indgår som et vigtigt grundlag for brandinggstrategien. Planstrategien skal revideres hvert 4. år, d.v.s. senest i 2015, hvor brandingstrategien vil være udarbejdet. Branding- og udviklingsstrategien vil således kunne indgå som et blandt flere afsæt for at beslutte, hvordan revisionen af Lejre strategien tilrettelægges. Andre politikker og strategier vil ligeledes tjene som baggrundspapirer for branding- og udviklingsstrategien. F.eks. kan nævnes Turisme- og erhvervspolitiske handleplaner 2014 (forelagt UET den 20. januar 2014 og 3. februar 2014) 5. Projektets produkt(er) Side 2 af 3

116 UDKAST Projektet er rullende. Dvs. der udarbejdes ikke en færdig projektplan fra start, men der igangsættes en proces, hvor hvert skridt former det næste. Første skridt er en strategiworkshop, som beskrives nærmere nedenfor. Den nærmere planlægning af workshoppen gennemføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Skridt 1 - Strategiworkshop Målgruppe: Politikere og lokale aktører, der kan, vil og handler i og for Lejre Kommune (administrationen fungerer som facilitatorer, videnspersoner) Formål med workshop Formålet med workshoppen er at: Aktivere relevant erfaring og viden Engagere og skabe handlemod Formulere temaer til strategien Skabe fællesskab og troværdigt fundament for det videre arbejde skabe opmærksomhed og afstemme forventninger til strategien blandt de mange aktører, der skal bidrage Forarbejde: Analyse af hvad har vi? Fx Arbejdsstyrke, erhvervsgrunde, erhvervsbygninger, byggegrunde, tomme stole i skoler og børnehaver, andre relevante informationer? Vurdere hvilke analyser vi allerede har og hvilke vi skal have fremskaffet 6. Projektets organisering Projektejer: Kommunaldirektør Inger Marie Vynne. Projektet er i afklaringsfasen forankret i Programledergruppen for Erhverv, turisme og branding. Politisk forankring: UET/KB. 7. Tidsramme Skal gennemføres senest 2 halvårl Økonomi/ressourcer 0,5 mio. kr. i 2014 samt interne ressourcer. Side 3 af 3

117 Bilag: 9.1. faktaark-vaekstplan-for-foedevarer.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30731/14

118 NOTAT 16. december 2013 Fakta: Vækstplan for fødevarer Indholdsfortegnelse 1. Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi 2. Finansieringsudfordringer og -initiativer 3. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet 4. Nye finansieringsløsninger i Landbrugets Finansierings- Bank 5. Model for Medarbejderinvesteringsselskaber M/S mio. kr. til miljøvenlige staldanlæg 7. Eksportstrategi på fødevareområdet 8. Vækst- og nabotjek af fødevarereguleringen 9. Styrket vejledning af virksomheder om fødevarereguleringen 10. Foderoptimering giver mulighed for flere producerede slagtesvin 11. Nye miljøgodkendelser til virksomheder 12. Initiativer i vækstplan for fødevarer

119 2/ december Fakta: Fødevareerhvervets betydning for dansk økonomi Der er ca beskæftigede i 2011 i fødevareerhvervet, dvs. landbrug, fiskeri og fremstillingsindustri. Det svarer til ca. 9 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. En stor andel er beskæftigede i land- og yderkommuner. 86 pct. svarende til 6 ud af 7 af de beskæftigede er enten faglært eller ufaglært, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 69 pct. Der er 14 pct. i fødevareerhvervet, som har en videregående uddannelse. Danmarks fødevareeksport udgør ca. 148 mia. kr. i 2012 svarende til 24 pct. af den samlede vareeksport. Eksporten er siden 2004 steget med 18 pct. Landbrugsprodukter udgør i 2012 over halvdelen af fødevareeksporten, mens den resterende del udgøres af agroindustrielle produkter, fiskeriprodukter og maskiner til agroindustrien. Danmark eksporterer fødevarer til 150 forskellige markeder i verden. Det vigtigste marked for dansk fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia. kr. svarende til knap 70 pct. af den samlede fødevareeksport. Eksporten består hovedsageligt af svinekød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter. De største europæiske markeder er Tyskland, Storbritannien og Sverige. Det næstvigtigste marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr. svarende til 23 pct. af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig stigning på 10 pct. siden 2008 i faste priser. Ud over Asien er de største vækstmarkeder for fødevareeksporten Afrika og Mellemøsten.

120 3/14 2. Fakta: Finansieringsudfordringer og -initiativer 16. december 2013 En gennemsnitlig heltidsbedrift har i dag jordbrugsaktiver (jord, bygninger mm.) for ca. 40 mio. kr. Det er mere end 10 gange så meget som i En fortsat udvikling i retning af større og mere effektive bedrifter forudsætter, at landbruget har adgang til finansiering. Til trods for, at landbruget de seneste år har haft en pæn og stigende indtjening, har en del landbrug opbygget en så høj gældsbyrde, at det kan være vanskeligt for selv sunde bedrifter at få finansiering. Knap én ud af 10 landbrug havde i 2012 en belåningsgrad på over 100 pct. og var dermed teknisk insolvent. Omkring tre ud af 10 landbrug havde en belåningsgrad på over 80 pct. Landbrugets vanskeligheder med at låne til investeringer og en lav egenkapital i erhvervet betyder, at der i dele af landbruget ikke bliver gennemført de nødvendige investeringer, der skal sikre vækst og jobskabelse. Regeringen har taget en række initiativer, senest med Aftaler om Vækstplan DK, der skal skabe bedre adgang til finansiering for danske virksomheder. De igangsatte finansieringsinitiativer har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at løsne op for finansieringssituationen i landbruget. Der er behov for at tage yderligere initiativer, som kan sætte gang i de nødvendige rekonstruktioner, ejerskifter og investeringer i landbruget. Regeringen vil derfor iværksætte følgende nye initiativer: Afvikle landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet. For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil der i et samarbejde mellem Landbrugets FinansieringsBank og Vækstfonden blive adgang til mere risikofyldte finansieringsløsninger. Landbrugets FinansieringsBank vil udvikle lånegarantier til pengeinstitutter, der yder lån til landbruget, og vil tilbyde nye lån med mere attraktiv afdragsprofil. Landbrugets FinansieringsBank vil i en periode suspendere kravet om kapitalindskud i forbindelse med brug af deres produkter. Etablere en 3-årig forsøgsordning, hvor medarbejderne via et selskab kan indskyde lønmidler og investere i vækst og arbejdspladser, og hvor indkomstskatten udskydes til udbetalingen af midler fra selskabet. Under Landdistriktsprogrammet yde tilskud på yderligere 45. mio. kr. til investeringer i miljøvenlige staldanlæg

121 4/14 3. Fakta: Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet 16. december 2013 Landbrugsloven indeholder barrierer, som begrænser muligheden for institutionelle investorer, som fx pensionskasser og investeringsfonde, til at få bestemmende indflydelse over landbrugsejendomme. Dette hæmmer kapitaltilførslen til erhvervet fra eksterne investorer. Ifølge landbrugsloven kan et selskab kun erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse ( 20 stk. 4). Yderligere indeholder landbrugsloven retten til fortrinsstilling, der er en sikring af mindre landmænds mulighed for at erhverve sig yderligere arealer/ejendomme ( 29). En afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestriktioner vil kunne introducere nye ejerskabsformer og medvirke til at tiltrække nye investorer som eksempelvis pensionskasser og investeringsfonde og dermed imødekomme nogle af de finansielle udfordringer, der hæmmer udviklingen i erhvervet. Det handler om at fjerne begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv. Samtidig vil en revision af landbrugsloven kunne tilføre landbruget værdifuld forretningsmæssig knowhow.

122 5/14 4. Fakta: Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBank 16. december 2013 Der er behov for at styrke produktivitetsudvikling i fødevareerhvervet og landbruget, hvis erhvervene fortsat skal være konkurrencedygtige. Omstillingen i retning af større og mere effektive landbrugsbedrifter er et vigtigt element i at skabe en mere effektiv fødevareproduktion. Det forudsætter imidlertid, at landbruget har adgang til den nødvendige finansiering. Der er behov for at få sat skub i udviklingen i landbruget, så nødvendige ejerskifter og rekonstruktioner kan blive gennemført, og dygtige landmænd kan foretage investeringer i udviklingen af deres bedrifter. Det vil styrke vækst og jobskabelse og samtidig sikre, at værdierne i landbruget bevares og udbygges. Der er på den baggrund enighed i ejerkredsen bag LFB om følgende initiativer: For at styrke de nødvendige omstruktureringer og ejerskifter i landbruget vil LFB indgå i mere risikofyldte finansieringsløsninger sammen med Vækstfonden mod at få andel i en eventuel upside. Finansieringsløsningerne vil kunne anvendes til ejerskifter, restruktureringer samt investeringer i relation til ejerskifte eller restrukturering, der er nødvendige for at sikre, at landbrugsbedriften er konkurrencedygtig. Yde lånegarantier over for pengeinstitutter, der låner til landbrug. LFB får mulighed for at stille garanti for op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til investeringer eller ejerskifter i et landbrug samt yde en forbedringsgaranti, der kan dække 50 pct. af mindre, ukomplicerede investeringer. Det begrænser pengeinstitutternes risiko ved at finansiere ejerskifter og investeringer. Give lån med en mere attraktiv afdragsprofil ved at LFB yder annuitetslån med løbetider på op til 20 år til investeringer og ejerskifter. Suspendere kravet om, at pengeinstitutterne skal indskyde kapital i LFB, når de bruger bankens produkter. Der er aktuelt ledig kapital i LFB. Kravet om kapitalindskud suspenderes, indtil 75 pct. af kapitalen i banken er disponeret. De nye initiativer skal bidrage til at løfte finansieringsudfordringerne i landbruget. Det er imidlertid helt nødvendigt, at pengeinstitutterne konstruktivt medvirker til at få gang i ejerskifter og rekonstruktioner i landbruget, hvis de nye produkter skal blive en succes. Om Landbrugets FinansieringsBank Banken udspringer af den politiske aftale om Udviklingspakken, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative i marts Finansrådet, Landbrug & Fødevarer og Finansiel Stabilitet A/S etablerede LFB i oktober 2012 som et selvstændigt pengeinstitut med et kapitalgrundlag på 300 mio. kr. Det betyder, at der i første omgang kan udlånes op til ca. 2 mia. kr.

123 Finanssektoren har indskudt 125 mio. kr., Landbrug og Fødevarer 30 mio. kr., og Finansiel Stabilitet 75 mio. kr. Finansiel Stabilitet yder derudover et ansvarligt lån på 70 mio. kr. til LFB. Finansrådet ejer ca. 54 pct. af aktierne, mens Landbrug & Fødevarer ejer ca. 13 pct. og Finansiel Stabilitet A/S ejer ca. 33 pct. 6/14

124 7/ december Fakta: Model for Medarbejderinvesteringsselskaber M/S Regeringen vil etablere en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber (M/S), hvorigennem medarbejdere kan investere lønmidler i vækst og arbejdspladser. Der ansøges om tilladelse til at oprette et M/S i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernes interesser sikres med en kompetent ledelse. Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab. Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år. Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således at udbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne. Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører, aftagere, eller i andre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser. I forbindelse med oprettelsen skal der fastlægges vedtægter, der sikrer en varetagelse af medarbejderinvestorernes interesser. Skatteforholdene udfærdiges på en måde som muliggør indskud af bruttolønmidler. Der betales ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, ved indskud af lønmidler i selskabet. Derimod beskattes alle udbetalinger som personlig indkomst Det løbende investeringsafkast beskattes i medarbejderinvesteringsselskabet med selskabsskattesatsen og efter de regler, der gælder for aktieselskaber. Indskud kan udgøre op til 5-10 pct. af lønindkomsten, og maksimalt kr. årligt for den enkelte medarbejder En række forhold skal afklares nærmere i det kommende lovforberedende arbejde, som forudsætning for at kunne etablere en forsøgsordning, således at det sikres, at ordningen anvendes efter hensigten. Forsøgsordningen vil kræve ændringer i selskabslovgivningen og skattelovgivningen.

125 8/ december Fakta: 45 mio. kr. til miljøvenlige staldanlæg Fakta I 2013 er der som led i miljøteknologiordningen under Landdistriktsprogrammet gennemført en målrettet indsats for at styrke landbrugets investeringer i miljøvenlige staldanlæg og miljøteknologi til gavn for produktiviteten og miljø. I 2013 har Fødevareministeriet således ydet tilskud på 150 mio. kr. til nye miljøvenlige staldanlæg og 65 mio. kr. til øvrige investeringer i miljøteknologi i landbruget. Tilskud til miljøvenlige staldanlæg giver landmanden incitament til at tænke miljøet ind i de nødvendige investeringer for at opretholde produktionen og konkurrenceevnen. Det er godt for både landmanden, dyrene og miljøet, men også for beskæftigelsen i de omkringliggende erhverv som eksempelvis slagterierne. Fødevareministeriet afsætter yderligere 45 mio.kr i 2013 til en miljøvenlig staldindsats. Hermed kommer den samlede tilskudspulje i 2013 til miljøvenlige staldanlæg op på 195 mio.kr. Indsatsen er et godt eksempel på, at miljø og vækst kan gå hånd i hånd, samtidig med at der også gøres noget godt for dyrevelfærden. Miljøteknologiordningen er med til at fremme miljørigtige investeringer i landbruget og samtidig styrke konkurrenceevnen. Miljøteknologiordningen trækker landbruget i en grønnere retning ved bl.a. at give tilskud til teknologier der reducere landbrugets udledning af klimagasser og næringsstoffer. Ordningen har igennem de sidste fire år givet tilsagn for 900 mio.kr. til investeringer i miljø og klimavenlige teknologier er første år med en specifik indsats for miljøvenlige staldanlæg med henblik på at få investeret i flere miljøvenlige staldanlæg. NaturErhvervstyrelsen har modtaget ansøgninger for ca. 221 mio.kr. til denne indsats, heraf har svinesektorer søgt for ca. 132 mio. kr. Ansøgninger fra svinesektoren vil generelt være højst prioriteret pga. de teknologier som er til rådighed for dem reducerer udledningen eller forbruget billigere end teknologier i andre sektorer. Departementet Slotsholmsgade 12 Tel DK-1216 København K Fax

126 9/14 Fakta 7. Fakta: Eksportstrategi på fødevareområdet 16. december 2013 Dansk fødevareerhverv eksporterer allerede i dag for 148 mia. kr. og har unikke forudsætninger for at øge eksporten af sunde, sikre og bæredygtige danske kvalitetsfødevarer. Regeringen ønsker at styrke potentialet ved at udvikle en eksportstrategi på fødevareområdet i dialog med erhvervsorganisationer og virksomheder samt relevante offentlige myndigheder. Det er regeringens målsætning at understøtte såvel eksisterende som nye eksportpotentialer for fødevareerhvervet, herunder at øge fokus på flere konkurrenceparametre, herunder: fødevaresikkerhed, bæredygtighed, ressourceeffektivitet og sundhed/ernæring, fx ved udforskning af potentialer for grøn omstilling og øget salg af værdikædeprodukter indenfor hele fødevareklyngens produktsortiment. Eksportstrategien skal skabe et længerevarende og strategisk fokus på markeder, hvor man forventer fødevareerhvervet har stort eksportpotentiale inden for de næste år. En del af strategien omfatter en række pilotprojekter, som skal understøtte enkelte eller flere af strategiens målsætninger. Pilotprojekterne kan fx være offentlig-privat samarbejde om udvikling af en eksportfremme-platform for danske SMV er der producerer økologiske/ højkvalitetsfødevarer eller klyngesamarbejder inden for fiskeindustrikæden, der fokuserer på bæredygtig udnyttelse af eksisterende foder, udstyrs- og dambrugsressourcer. Eksportstrategien udvikles i tæt dialog med fødevareklynges interessenter. Eksportstrategien ventes lanceret foråret Danmarks fødevareeksport udgør ca. 148 mia. kr. i 2012 svarende til 24 pct. af den samlede vareeksport. Eksporten er siden 2004 steget med 18 pct. Danmark eksporterer fødevarer til 150 forskellige markeder i verden. Det vigtigste marked for dansk fødevareeksport er Europa, som aftager for over 100 mia. kr. svarende til knap 70 pct. af den samlede fødevareeksport. Dernæst kommer det asiatiske marked er Asien, som aftager for knap 30 mia. kr. svarende til 23 pct. af den samlede fødevareeksport. Det asiatiske marked er i stor vækst med en årlig stigning på 10 pct. siden 2008 i faste priser. Departementet Slotsholmsgade 12 Tel DK-1216 København K Fax

127 10/ december Fakta: Vækst- og nabotjek af fødevarereguleringen Fakta Vækstteam for Fødevarer har peget på at fødevareregulering og kontrol for mange virksomheder opleves som ufleksibel og kan være en barriere for vækst. Særligt for små og mellemstore virksomheder kan regelmængden opleves som en betydelig byrde, der bremser iværksætteri og vækstmuligheder. Vækstteam for fødevarer har også peget på, at lovgivning og kontrol ikke må stille virksomheder i Danmark ringere end virksomheder i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Som opfølgning vækstteamets anbefalinger har regeringen her i efteråret påbegyndt et vækst- og nabotjek af dansk fødevareregulering og kontrol. Hvis reguleringen eller kontrollen uden væsentligt formål stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, så skal der ske tilpasninger. Vækst- og nabotjekket, der også indgår i regeringens opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefalinger, forventes gennemført inden udgangen af marts Relevante tilpasninger i regulering og kontrol vil herefter skulle implementeres. Vækst- og nabotjekket gennemføres i tæt dialog med fødevareerhvervet. Opgaven er forankret i Fødevarestyrelsen, som til løsningen af dele af opgaven benytter konsulentbistand. Der er nedsat en tværministeriel gruppe, der følger arbejdet (Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, samt Økonomi- og Indenrigsministeriet). Departementet Slotsholmsgade 12 Tel DK-1216 København K Fax

128 11/14 Fakta 16. december Fakta: Styrket vejledning af virksomheder om fødevarereguleringen Vækstteam for Fødevarer har peget på at mængden af regler på fødevareområdet, særligt for små og mellemstore virksomheder, kan opleves som en betydelig byrde, der bremser iværksætteri og vækstmuligheder. Vækstteam for Fødevarer har peget på, at Fødevarestyrelsens kontrolpersonale har unikke kompetencer i forhold til den komplicerede lovgivning på fødevareområdet. Vækstteamet ønsker, at denne viden kommer virksomhederne til gavn. Kontrolpersonalet skal således i højere grad vejlede særligt små om mellemstore virksomheder og iværksættere i stedet for kun at kontrollere. Regeringen ønsker, at styrke overførslen af viden fra Fødevarestyrelsen til virksomhederne. Det er et centralt tema for det kommende fødevareforlig 3, som skal forhandles på plads med Folketingets politiske partier i løbet af 1. halvår Regeringen ønsker endvidere, at sætte fokus på en styrket vejledning af de iværksættere, som ønsker at opstarte ny fødevarevirksomhed. Regeringen ligger derfor op til, at der iværksættes en startpakke der skal hjælpe nye fødevarevirksomheder i gang. Startpakken vil bl.a. omfatte kurser, bedre vejledningsmaterialer og mere tid til rådgivning og vejledning, når den nye virksomhed får sit første kontrolbesøg. Det nuværende fødevareforlig 2.0 udløber ved udgangen af 2014, hvorfor et nyt fødevareforlig skal forhandles på plads, så det kan træde i kraft i Vækstteam for Fødevarer har peget på, at iværksætteri er afgørende for dynamik og udvikling i den danske fødevareklynge. Antallet af iværksættere på fødevareområdet er faldet med ca. 350 om året i perioden til ca. 250 om året efter krisen. I forhold til den generelle opstartsrate i Danmark ligger fødevareerhvervene relativt lavt. Fra 2001 til 2010 er antallet af fuldtidsansatte fødevareiværksættere faldet fra 500 til 150. Analyser fra bl.a. Vækstteam for fødevarer viser, at mangel på markedsadgang samt udfordringer med fødevarereguleringen udgør betydelige barrierer for iværksætteri. Departementet Slotsholmsgade 12 Tel DK-1216 København K Fax

129 12/14 Den 16. december Fakta: Foderoptimering giver mulighed for flere producerede slagtesvin Dansk landbrug har gennem de seneste år forbedret foderoptaget i husdyrproduktionen. Det gælder særligt producenterne af slagtesvin. Dette medfører, at der udskilles mindre kvælstof til miljøet pr. produceret slagtesvin. Regeringen vil på den baggrund fremrykke en opdatering af omregningsfaktoren for dyreenheder indenfor alle husdyrproduktioner. Omregningsfaktoren for dyreenheder: Anvendes bl.a. til at fastsætte hvor meget husdyrgødning der kan udbringes på bedrifternes arealer. Opdateres med flere års mellemrum. Større opdateringer er senest gennemført i 2001/2002 og 2009/2010. De fremrykkede opdateringer af omregningsfaktorer for dyreenheder vil: I særlig grad medføre fordele for producenterne af slagtesvin. Producenter af slagtesvin kan øge produktionen med ca. 8 pct. med det samme udbringningsareal, hvis der er godkendelse eller tilladelse fra kommunen til produktionsudvidelsen. Ændringen giver samlet set et potentiale for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin årligt med de nuværende udbringningsarealer på bedrifter med slagtesvin. Også medføre mindre justeringer for andre former for husdyrproduktion. Blive gennemført pr. 1. august 2014 på baggrund af de nuværende normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer.

130 13/14 Den 16. december Fakta: Nye miljøgodkendelser til virksomheder I dag skal ca danske virksomheder have en miljøgodkendelse, inden de etablerer sig, og inden de udvider eller foretager større ændringer i produktioner. Der udarbejdes årligt ca. 500 nye godkendelser. De største 800 virksomheder skal have en individuel miljøgodkendelse i henhold til EU-krav, men sagsbehandlingen vil kunne lettes for hovedparten af de resterende virksomheder. En miljøgodkendelse sætter i dag typisk mål for, hvor meget virksomheder må modtage (såkaldte indvejningsmængder f.eks. mælk til et mejeri), eller hvor meget en virksomhed må producere (såkaldte produktionslofter f.eks. ton slagtesvin fra et slagteri. Som udgangspunkt skal miljøgodkendelser fra 2015 i stedet baseres på maksimale emissioner (udledning til virksomhedens omgivelser) i stedet for produktionslofter. Det betyder, at miljøgodkendelserne bliver mere rummelige og fleksible. Eksempelvis vil et mejeri godt kunne udvide produktionen af mælk, så længe de ikke udleder mere spildevand. Virksomhederne får et incitament til at tænke i miljø- og ressourceeffektive teknologier grøn omstilling på virksomhedsniveau. Til gengæld skal virksomhederne dokumentere, at de overholder kravene ved at foretage emissionsmålinger. Regeringen vil fremme standardiserede miljøkrav til specifikke brancher, så virksomheder kan nøjes med at sende en anmeldelse i stedet for en ansøgning om miljøgodkendelse. For at sikre miljøbeskyttelsen tjekker myndighederne, at en virksomhed lever op til kravene på det første tilsynsbesøg efter, at den har fået grønt lys. I første omgang vil der blive udarbejdet branchebekendtgørelser for biogasanlæg og korn- og foderstofvirksomheder, der skal virke fra Reglerne skal sænke sagsbehandlingstiden med 90 procent. På sigt er det planen, at fire ud af fem miljøgodkendelser skal kunne undværes. Regeringen igangsætter derfor et forberedende arbejde, der skal samtænke miljøregulering og skabe en effektiv digital sagsbehandling. I dag tager en miljøgodkendelse i gennemsnit ni måneder og i enkelte tilfælde op til flere år.

131 14/ Fakta: Initiativer i vækstplan for fødevarer 16. december 2013 Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion 1. En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed 2. Større tilgængelighed og bedre anvendelse af bæredygtig biomasse 3. Udvikling af nye forretningsmodeller som begrænser madspild og udnytter overskydende ressourcer 4. Sikre en bæredygtig og effektiv anvendelse af havets ressourcer 5. Skabe bæredygtig udvikling og vækst i akvakultursektoren 6. Mindre vandforbrug og bedre udnyttelse af alternative vandkilder i fødevareerhvervet 7. Fremme danske interesser og sikre et højt ambitionsniveau i internationale foras bæredygtighedsinitiativer 8. Fremme danske interesser i de europæiske miljøkrav til fødevarevirksomheder Løsningsorienteret regulering og kontrol 9. Styrke udbredelsen af rummelige miljøgodkendelser for fødevarevirksomheder mm. reguleret af fastsatte emissionsgrænser og ikke produktionslofter 10. Fremme anvendelsen af generelle standarder frem for individuelle krav 11. Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevarevirksomheder mm. gennem en mere sammentænkt miljøregulering og effektiv, digital sagsbehandling 12. Foderoptimering giver mulighed for flere producerede slagtesvin 13. Væksttjek af væsentlig dansk fødevareregulering og -kontrol 14. Bedre vækstvilkår for erhvervet ved en styrket dialog om lovgivningen på fødevareområdet 15. Mere effektiv og dialogbaseret fødevarekontrol for at fremme innovation og iværksætteri Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet 16. Øge rekrutteringsgrundlaget og tiltrække talenter gennem mere attraktive fødevareuddannelser 17. Bedre sammenhæng mellem uddannelser og erhvervslivets kompetencebehov 18. Styrket iværksætteri gennem støtte til udvikling og afsætning af økologiske produkter 19. Støtte op om regional indsats for udvikling af kraftcenter for fødevareerhvervet 20. Flere og bedre fødevarer på markedet 21. Bedre markedsadgang for bæredygtige og lokalt producerede fødevarer 22. Fremme eksporten gennem bedre handelspolitiske rammevilkår 23. Strategisk udnyttelse af fødevareerhvervets internationale markedspotentiale gennem udvikling af en eksportstrategi Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling 24. Styrket dansk deltagelse i europæisk forsknings- og innovationssamarbejde 25. Målrettet indsats for en stærk dansk deltagelse i det kommende europæiske viden- og innovationsfællesskab Food- KIC 26. Fortsat stærkt fokus på fødevareforskning, herunder produktions- og procesteknologi 27. Styrket forskning og innovation i virksomhederne gennem revision af rådsstrukturen 28. Styrke innovationsindsatsen gennem samfundspartnerskaber om forskning og innovation på fødevareområdet 29. Mål for øget erhvervssamarbejde i universiteternes udviklingskontrakter 30. Mere innovation og større erhvervsinddragelse i den forskningsbaserede myndighedsbetjening Styrket adgang til finansiering 31. Afvikling af landbrugslovens barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet 32. Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBank 33 Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S) som forsøgsordning 34. Tilskud til investeringer i miljøvenlige staldanlæg

132 Bilag: 9.2. Fokuseret vækstdagsorden - fødevaremøde 29 jan 2014.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 07. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30733/14

133 Fokuseret Vækstdagsorden Fokuseret Vækstdagsorden ved Per Anders Foss KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D 1

134 FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

135 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles udfordringer ift. at fremme job-skabende vækst og styrke rollen som vækstmotor. I hård konkurrence med andre internationale regioner som har en større vækst Vækst og beskæftigelse BNP vækst pr indbygger (%) Vækst i beskæftigelse (%) -1 KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D 3

136 Fokuseret Vækstdagsorden Et fælles arbejdsmarked på tværs af hele det østlige Danmark Stor pendling på tværs udfordres af eksisterende infrastruktur og trængselsproblemer KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D 4

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Foreløbig evaluering af fælleskommunal turismemarkedsføring 2013. Østdansk Turisme Juni 2013

Foreløbig evaluering af fælleskommunal turismemarkedsføring 2013. Østdansk Turisme Juni 2013 Foreløbig evaluering af fælleskommunal turismemarkedsføring 2013 Østdansk Turisme Juni 2013 Status her et halvt år inde i vores fælles turismemarkedsførings projekt er, at vi sammen har skabt 5.268 rejsebeslutninger

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 2. februar 2015. Kl. 16:30 i European Freeze Dry, Karlebyvej 81, Kr. Hyllinge

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 2. februar 2015. Kl. 16:30 i European Freeze Dry, Karlebyvej 81, Kr. Hyllinge Referat mandag den 2. februar 2015 Kl. 16:30 i European Freeze Dry, Karlebyvej 81, Kr. Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orientering - Februar...2 3. ET - Foreningen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune

Organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune Vækst & Erhverv Dato: 03.03..2015 Sagsbehandler: Jesper Kjærgaard Direkte tlf.: 7376 7071 E-mail: jkj@aabenraa.dk Organisering af erhvervsfremmeindsatsen i Aabenraa Kommune Møder med foreningerne Som opfølgning

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

September 2014 VIL DU VIDE MERE OM TEAM ODSHERRED? VisitOdsherred, Holtets Plads 1, 4500 Nykøbing Sj., tlf. 59 91 08 88

September 2014 VIL DU VIDE MERE OM TEAM ODSHERRED? VisitOdsherred, Holtets Plads 1, 4500 Nykøbing Sj., tlf. 59 91 08 88 Hermed har vi fornøjelsen at præsentere vores markedsføringsplan for 2015 Vi håber, du finder netop de tilbud, som passer din virksomhed. September 2014 HVAD ER TEAM ODSHERRED? Vi møder tit spørgsmålet:

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 8. september 2014

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 8. september 2014 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 8. september 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø Afbud: Grethe Saabye (C) Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orientering

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016

Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016 Team Odsherred og VisitOdsherred.dk præsenterer her markedsføringsplan for sæson 2016 Vi i Team Odsherred arbejder med markedsføringsprojekter, med fokus på hele Odsherred. Hvilke projekter, der sættes

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014 Referat tirsdag den 24. juni 2014 Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Udbud af kommunalt ejet jord...2 3. Person - ØU - Ansættelse af ny

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Dagsorden tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat Tirsdag den 29. april 2014 Mødested: RebildPorten Praktiske oplysninger: Mødetidspunkt kl. 7.30-9.30 Mødets tema Ordinært møde Afbud/ Fraværende: Flemming

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 1. december 2014

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 1. december 2014 Referat mandag den 1. december 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø Afbud: Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orientering - December 2014...2 3. ET - Fjordsamarbejde

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Direktionen Business Region North Denmark Referat

Direktionen Business Region North Denmark Referat Direktionen Business Region North Denmark Referat Tirsdag d. 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Mødedeltagere Deltagere: Carsten Sand Nielsen Niels Højgaard Søren Steensen Johan

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Fælleskommunalt turismeselskab - ny turismedestination for Faxe, Næstved, Vordingborg og Stevns Kommuner

Fælleskommunalt turismeselskab - ny turismedestination for Faxe, Næstved, Vordingborg og Stevns Kommuner Fælleskommunalt turismeselskab - ny turismedestination for Faxe, Næstved, Vordingborg og Stevns Kommuner Acadresag 14/2716 - BjoVol Resumé Forprojekt for etablering af et tværkommunalt turismesamarbejde

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere