(KUN DET TALTE ORD GÆLDER)

Transkript

1 (KUN DET TALTE ORD GÆLDER) Finanskrise, fødevaremangel, oliekrise og klimaændringer - Om EU s muligheder i en stadig mere usikker verden Europa-Konference 2008 v. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke Fra Slaget ved Hastings til Omaha Beach. Fra middelalderen til D-dag. Fra 1066 til års blodig europæisk historie. Vi gik fra bue og pil til tanks og kanoner, men resultatet var det samme: Død og lemlæstelse. Alene slaget ved Somme et af historiens blodigste kostede langt over en million døde og kvæstede. Det er mindre end 100 år siden slaget ved Somme. Og vi er naturligvis stadig dybt bedrøvede, når vi tænker over det. Men tanken om Somme, om Verdun, om blitzkrig og sirener, om al den rædsel, som følger med krigen, skræmmer os ikke så meget mere? Hvorfor? 1

2 Svaret er enkelt: Vi har lært at samarbejde i Europa Jeg har siddet her i dag og lyttet til en række spændende indlæg om EU, om samarbejde og om visioner for Europa. Det er en stor ære, at få lov til at bidrage til debatten i en så vigtig diskussion. Folkestyret uanset om det er i en lille kommune eller i Europa- Parlamentet er demokratiets motor. Det frie valg om hvem vi ønsker, der skal repræsentere os, når der skal træffes beslutninger på vores vegne, er grundlaget for, at de beslutninger der træffes har opbakning i befolkningen. Det gælder ikke mindst i forhold til det europæiske samarbejde, som hele tiden er til debat. Ikke bare i Danmark, men mange steder i Europa er befolkningerne delt i forhold til Den Europæiske Union. 2

3 Selv om meningerne kan være delte om graden af samarbejdet, så er langt de fleste dog enige om, at det europæiske samarbejde har samlet og styrket Europa. Fra Kul og Stål Union til Europæisk Union har det haft enorm betydning for udviklingen i vores verdensdel. Ja, faktisk kan vi med rimelighed konstatere, at netop EU er grunden til, at vi i dag kan sige, at Europa aldrig har været så sikkert, som det er i dag. Vi kan se tilbage på den længste sammenhængende fredsperiode i nyere tid. Og det skal vel at mærke ses i lyset af, at de 50 år der gik forud, omfattede to verdenskrige, som bogstaveligt talt lagde vores verdensdel i ruiner. Det siger meget. Ikke bare at præmissen om en usikker verden er forkert. Der har aldrig været så sikkert, som det er i dag. i Europa. Men også at selve ideen bag EU er rigtig. 3

4 Kun gennem samarbejde og fri handel kan vi skabe en reel og holdbar fred. Med andre ord: Ser vi på Europa alene, så burde overskriften for i dag være folkestyret i en sikker verden. Og med udvidelsen både den del, der er gennemført, og de lande som stadig venter i kulissen har vi etableret en værdieksport, der har givet store resultater i de tidligere kommunistiske diktaturer. Udvidelsen med de Central- og Østeuropæiske lande har været et fantastisk fremskridt for Europa. Ikke bare politisk men også økonomisk, hvor udvidelsen af det Indre Marked også har givet danske virksomheder store fordele. Men udvidelsen har også haft en pris. Det ligger i samarbejdets natur, at det stadig er baseret på selvstændige nationers frie vilje, og det siger sig selv, at flere om bordet uundgåeligt begrænser handlekraften. 4

5 Vi har vundet indadtil vi har været med til at forme og udvikle nye demokratier. Men vi kan risikere at tabe udadtil et beslutningstungt Europa er et Europa med ringere indflydelse Udvidelsen var historisk. Og rigtig. Men nu har vi et nyt stort projekt foran os. Nu skal vi arbejde for at få styrket beslutningskraften i EU. Hvis jeg ser på min egen hjemmebane landbrugspolitikken så må man bare se i øjnene, at de mange nye medlemslande har gjort det vanskeligere at skabe reformer. Det betyder, at perspektiverne for at få gennemslagskraft for den danske politik, er blevet ringere. Men hvad der måske er værre: Det betyder, at det er vanskeligere for Europa at være et lokomotiv for frihandel i WTO-forhandlingerne. 5

6 De der ikke ønsker fri handel de der ikke ønsker at afvikle landbrugsstøtten de er blevet styrket med nye alliancepartnere. I en tid hvor fødevarepriserne stiger, og forudsætningerne for at få reduceret i landbrugsstøtten vel aldrig har været bedre, er det trist at se, hvordan nogle af de gamle EU-lande falder tilbage til retorikken fra 80 erne og 90 erne. Vi burde anvende de stigende priser til at lægge en offensiv linje i forhold til landbrugspolitikken. Men det er næppe muligt med de særinteresser nye og gamle medlemslande har. Og hvor jeg sagtens kan forstå, at de nye medlemslande har et ønske om at holde igen med afviklingen af landbrugsstøtten, så er det sværere at forstå de gamle medlemslande i denne sammenhæng ingen nævnt ingen glemt På den måde er landbrugspolitikken et glimrende eksempel på den situation EU er i netop i disse år. 6

7 Derfor var det også helt rigtigt, at udvikle en forfatningstraktat. Traktater havde vi jo til overflod... fra Rom over Maastricht og Amsterdam til Nice. Nu skulle de skrives sammen og beslutningsprocesserne skulle effektiviseres. Og fordi EU skulle bevæge sig i retning af et endnu tættere og endnu mere forpligtende samarbejde, var begrebet traktat ikke længere dækkende, mente nogen. Men ligefrem at kalde det en forfatning var lidt for voldsom kost og så landede man altså salomonisk med en forfatningstraktat sådan lidt af begge dele. Og i sin oprindelige form med mange gode intentioner. for der var og er brug for at sikre beslutningskraft i EU. Men det ville jo være synd at sige, at Forfatningstraktaten har været en dundrende succes. 7

8 Den folkelige skepsis ikke bare i Danmark, men mange steder i Europa har været betydelig og to af de traditionelt EU-begejstrede lande, har endda vendt tommelfingeren nedad ved folkeafstemninger. Det kan jo meget vel være, at politikerne i Frankrig og Holland lidt for ofte bruger EU som syndebuk, når de skal forklare en upopulær politik? Det er godt den slags ikke finder sted i Danmark! (Pause) Forfatningstraktaten er jo nu blevet til Lissabon-traktaten, og der er begrundet håb om, at vi får den ratificeret hele vejen rundt. Det er selvfølgelig vigtigt. En ting er at traktaten ikke er, hvad vi kunne ønske os men den er stadig et vigtigt skridt i den rigtige retning. Med justeringer af afstemningsregler og en slanket kommission får vi taget et skridt i retning af et mere beslutningsdygtigt EU. Så langt så godt. Der var fine intentioner i den oprindelige forfatningstraktat. For eksempel på det udenrigspolitiske område. 8

9 Men så langt kunne vi så ikke komme i denne omgang. Og når vi nu ikke har været i stand til at rykke afgørende om på brikkerne, så stiller det desto større krav til de enkelte medlemslande. Frem for alt til de folkevalgte i de nationale parlamenter. Hold nu op med at bruge EU som en skraldespand for jeres møgsager! Vi kan ikke være bekendt at slide sådan på et samarbejde, der har været så fuldstændigt afgørende for Europas udvikling og som stadig er det! For mig er et af de store øjeblikke i Europas historie billedet af Francois Mitterand og Helmut Kohl, der hånd i hånd mindes de faldne ved Verdun. Det er et billede som symboliserer alt det EU står for. Lederne fra to lande, der tidligere var dødsfjender nu hånd i hånd. Modige politikere, der sender et klart signal om, hvor de står... 9

10 sammen Vi har brug for modige politikere. Forandringens vinde blæser i disse år. Selve titlen til mit indlæg her i dag, siger jo en del. Finanskrise, fødevarekrise og klimakrise på en gang er en ordentlig mundfuld. Og det er udfordringer, som vi skal tage dybt alvorligt. Men det er jo netop i en sådan periode, at vi har brug for et handlekraftigt Europa. Så kan det ikke nytte noget, at vi spiller politisk hasard med EU EU er et samarbejde mellem selvstændige nationer. Sådan er det, og sådan skal det fortsat være. Men det er ikke det samme som stædigt at kæmpe for hver eneste lille nationale særinteresse. Selvfølgelig skal vi arbejde for danske interesser i fællesskabet. men ikke særinteresser. Vi skal overalt søge at samarbejde med de lande, som vi er enige med. 10

11 men ikke presse andre lande til også at indtage særstandpunkter og dermed fastlåse samarbejdet. Vi skal arbejde for fælles regler på så mange områder som muligt. For det er gennem fælles regler, at vi sikrer den bedste beskyttelse af forbrugere og miljø og det er gennem fælles regler, at vi sikrer et effektivt indre marked Vi ved godt, at befolkningerne er skeptiske. Det har vi vidst i mange år... i hvert fald i Danmark. Men hvis vi mener noget alvorligt med festtalerne om EU hvis vi rent faktisk ser EU som en afgørende faktor i fremtidens Europa så må vi også turde tage debatten og krydse klinger med folkestemningen. Derfor skal vores folkevalgte turde gå forrest. Ikke halse rundt efter folkestemningen. Vi taler i dag om folkestyret i EU. Og da der ikke er sat et spørgsmålstegn efter, må meningen bag jo være, at vi har et folkestyre i EU. Det har vi brug for mere af! 11

12 Vi har brug for et reelt, anerkendt og velfungerende folkestyre, hvor parlamentet spiller en stadig større rolle. Det kræver en folkelig legitimitet for parlamentet, som vi må være ærlige at sige, ikke eksisterer i dag. Europas befolkninger stemmer en gang hvert 4. år, men så tænker de ikke meget mere på det. Vi har brug for et parlament, der har reel indflydelse og anvender den seriøst. Og i den sammenhæng er der basis for en dansk systemeksport Vi skal bruge kræfterne på at skabe et nærværende folkestyre på europæisk plan. ikke som erstatning for de nationale parlamenter naturligvis men som et supplement, der i højere grad kan involvere alle i EU og derfor på langt sigt kan være med til at samle befolkningerne. Vi skal diskutere politik i fællesskab i stedet for at diskutere om vi vil fællesskabet. 12

13 Derfor er det også glædeligt, at parlamentet nu får større indflydelse ikke mindst på landbrugsområdet. Vi skal have en vision om et reelt europæisk folkestyre, som ikke bare handler om nationale forhold, men om politisk ståsted. Det er ikke i sig selv en garant for sammenhæng og beslutningskraft i Europa, men jo mere tydelig og klar indflydelse den folkevalgte forsamling i EU har, jo større legitimitet får hele EU Verden står over for uhørt store udfordringer i disse år. Hvis fødevarekrisen ikke kommer under kontrol, rummer den i sig kimen til en meget alvorlig udvikling med oprør, lokale krige og folkevandringer. Vi har i Europa taget nogle skridt omkring braklægning blandt andet, der skal bidrage til at øge fødevareproduktionen. Og vi bør benytte anledningen til at gå ekstra kritisk til værks, når vi nu tager hul på midtvejsevalueringen af landbrugspolitikken. 13

14 Det er klart, at den helt store udfordring er at øge produktionen i de fattigste lande, for det er den lokale produktion og handel med fødevarer, der er helt afgørende for at undgå en katastrofe. Det forekommer muligvis ikke voldsomt, at en dansker skal bruge et par procent mere af sin disponible indkomst på mad, selv om det naturligvis også rammer de socialt svagest stillede i Danmark. Men det er i de fattigste regioner, de virkelige katastrofer sker. Her betyder en prisstigning, som den vi oplever i disse måneder, forskellen på om man kan spise sig mæt eller ej. Ja, måske forskellen på liv eller død. Europa kan hjælpe på en lang række områder det gælder med viden, markedsadgang, nødhjælp og meget andet. Og det gælder med konflikthåndtering, hvis det kommer så langt i nogle områder. Men det må være en lidt træls opgave for nu at sige det på jysk at være udenrigsminister for EU og ikke kunne løfte en finger uden at skulle have lov af 27 lande først. 14

15 Hvordan skal EU reagere på krisen i Myanmar skal vi vente til 27 lande er enige om en handlingsplan eller skal vi kunne rykke ud både politisk i forhold til juntaen og praktisk med nødhjælp uden tøven? Det er måske den allerbedste måde at illustrere problemet på. Vi har talt så meget om nærdemokrati og subsidiaritet, at vi helt har mistet fokus på, at vi skal kunne træffe beslutninger, for at vi kan gøre nytte. Også i Danmark ja måske ikke mindst i Danmark har vi gjort det til en yndet sport at pleje nationale særinteresser. Men problemerne er jo som regel helt ligeglade med landegrænser. Kendsgerningen er, at selv en relativt svag europæisk miljøregulering batter langt mere på verdens miljø end selv den strammeste danske særregel. Og det ved vi jo alle sammen godt. Det ved de nationale parlamenter. Det ved den enkelte politiker. Men vi har gjort det til en nationalsport i Danmark i hvert fald at skyde skylden for alt ondt på EU. 15

16 Og så kan vi ikke begribe, hvorfor befolkningen er skeptisk, når der skal stemmes om den ene eller den anden traktat Og så må vi jo selvfølgelig ikke glemme, at vi med det udvidede EU har fået skabet et fantastisk europæisk fællesskab som har alle muligheder for at skabe fred og fremgang i vores verdensdel. Hvis jeg har lydt negativ er det udelukkende som en kærlig opsang ganske særligt til vore folkevalgte det er jo ikke mindst dem, vi taler om i dag. Vi er ikke handlingslammede i EU ikke endnu i hvert fald. Men vi skal være ærlige og erkende de udfordringer, vi står overfor. Det er i alt for høj grad blevet gjort til et spørgsmål om EU skulle udvides i bredden eller i dybden. Skal vi så vælge bredden eller dybden? Nej vi skal ej. Vi skal begge dele ellers er jeg bange for, at vi taber hele ideen på gulvet. 16

17 Hvis ikke vi magter både at fortsætte med udvidelsesprocessen blandt andet på Balkan. og fortsætte med at stramme beslutningsprocesserne op, så vil vi miste indflydelse år for år i forhold til USA, Asien og andre stærke regioner. Og værre endnu: Vi vil skade vores muligheder for at afbøde effekten af alle de kriser vi skal tackle fødevarekrise, klimakrise, finanskrise og så videre. Så hvis jeg skal ønske mig noget for de næste 50 års europæiske folkestyre, så skal det være, at der skal være en langt bedre samklang med de nationale folkestyrer. Vi skal turde slippe tøjlerne og lade det europæiske samarbejde arbejde. Tak for ordet! 17