Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

Transkript

1 Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick Tel

2 Den store reform og Den lille reform

3 Forskellige aktører fortolker de samme forskningsresultater forskelligt: Fx: Niels Egelund Anders Bondo Christensen /DLF Christine Antorini

4 Fra DLF s hjemmeside: ( Men ifølge den internationalt anerkendte uddannelsesforsker John Hattie er det den forkerte vej at gå. Der findes nemlig ingen forskning, der dokumenterer, at helhedsskolen virker, når det kommer til elevernes læringsresultater. Det gør derimod lærernes kompetencer og mulighed for at forbedre og forberede praksis i klasselokalerne.

5 Fra Berlingske: regeringens folkeskolereform kræver, at vi skal undervise mere, er der kun ét sted, de timer kan tages fra, og det er fra forberedelsestiden,«har Anders Bondo Christensen sagt. Han henviser ofte til den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie, der har langet ud efter regeringens helhedsskole og ud fra sin forskning hævder, at mere undervisning ikke er svaret på, hvordan vi får en bedre skole, men at det er kvaliteten, der er afgørende. John Hattie taler dog ikke om forberedelsestid, men det gør til gengæld den danske uddannelsesforsker Michael Søgaard Larsen, der mener, at der ikke er sammenhæng mellem forberedelse og kvalitet.

6 Hvilken effekt har følgende indsatser (Hattie 2009)? (fra Egelund, N. (2012): PISA perspektiv og inklusion Matematikdag, 29. marts 2012 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet Reducer forstyrrende adfærd i klassen Feedback til elever Acceleration af elever med særlige forudsætninger Time on task Studieteknik Lærerassistenter Hjemmearbejde Lavere klassekvotient Individualiseret undervisning Tolærerordning Klassedeling efter evner 6

7 Niels Egelund henviser til effektundersøgelsen af Hattie (2009): Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 Feedback til elever 0,72 Acceleration af elever med særlige forudsætninger 0,60 Time on task 0,59 Studieteknik 0,59 Lærerassistenter 0,41 Hjemmearbejde 0,30 Lavere klassekvotient 0,21 Individualiseret undervisning 0,20 Tolærerordning 0,19 Klassedeling efter evner 0,10 7

8 Christine Antorini J. Hattie:»Det er irrelevant, om skoledagen er kort eller lang. Der findes intet bevis for, at det virker. Hvis Danmark går den vej, kan man komme til at spilde en masse ressourcer, som en helhedsskole jo koster. Det er en absurd måde at forandre skolesystemet på, hvis man ikke tilsvarende forbedrer lærerne og deres effekt,«siger John Hattie. C. Antorini:»John Hattie pointerer, at de fleste ting, der foregår i et klasseværelse har en effekt, der er bare nogle ting, der har større effekt. Skolen skal altså udgøres af mange forskellige ting, og for at udfylde rammerne lægger vi netop også stor vægt på et kompetenceløft af lærerne, og ved at decentralisere styring prøver vi også at understøtte sparringen mellem lærerne og lederne,«siger Christine Antorini. Niels Egelund:»Der er ikke noget i den forskning, John Hattie har gennemført, der understøtter hovedelementerne i reformudspillet,«siger Niels Egelund, men påpeger, at han ser positivt på skolereformen i kombination med det planlagte kompetenceløft af den danske lærerstab.

9 Vi skal gøre det, der virker bare det var så nemt!

10 Effekt: 0,1 karakterpoint ved en klasse der har 10 færre elever

11 J. Hattie s undersøgelse ( 800 metaanalyser i alt altså ca undersøgelsesresultater mere end 200 millioner forsøgspersoner

12 Hattie kommer frem til: Næsten alt virker! (90% har en positiv effekt og af de resterende 10% er forklaringen næsten logisk) Virker ikke: Sommerferie, straf

13 Fordeling af størrelsen af effekten (effect-size) af alle undersøgte interventioner

14 Betydning af Feedback Processer for elevernes læring

15 Faktorer der relaterer sig til eleven Interessant er det, at den faktor ud af 138 belyste faktorer, der udviser størst positiv sammenhæng med elevers faglige præstationer, er elevernes realistiske vurdering af deres egen faglige formåen. Det kan for eksempel betyde, at læreren sammen med sine elever tydeliggør, hvor eleverne befinder sig i forhold til læringsmålene. (100%) Ikke overraskende er lærerens kompetence i at arbejde differentieret i forhold til elevernes udviklingsniveau en anden markant faktor, der udviser positiv sammenhæng med elevers faglige præstationer. (91%). Differentiering er ikke det samme som undervisningsdifferentiering!

16 Faktorer der relaterer sig til lærerens betydning Særlig effektfuld for elevers læring er det, når lærere medvirker i superviserende læring/udviklingsforløb, hvor undervisningen videooptages og superviseres af kolleger med henblik på feedback (62%). Det tyder på, at det er gavnligt for elevernes faglige præstationer, hvis der i et eller andet omfang kan skabes en lærende organisation i lærerkollegiet. Læreren skal desuden fremtræde tydeligt, det vil sige med tydelige udmeldinger og med tydelig respons til eleverne i forhold til intentionerne i hans eller hendes undervisning (53%). Som andre metaundersøgelser (Clearinghouse, 2008 og 2010) viser, er det effektfuld, at læreren formår at skabe gode relationer til eleverne (51%).

17 Faktorer der relaterer sig til undervisningen Vigtigst er, at læreren hele tiden evaluerer og tilpasser sin undervisning med henblik på at vurdere elevernes læreprocesser og læringsprodukter (64%). Undervisning skal desuden indeholde mangesidige indsatser over for elever med særlige behov (54%). Undervisning skal indeholde megen respons på elevpræstationer (52%). Her ser det ud til at feedbacken skal gives på 3 niveauer: Feed up: som er en respons på undervisningens mål Feed back: som er en respons på, hvor godt det går i forhold til undervisningens mål Feed forward: som er en respons på, hvad der skal ske nu Hvis læreren kan give støtte til elevernes kognitive og metakognitive færdigheder, som fx at opsummere, at forståeliggøre, at støtte eleven i at forstille sig, hvad der kunne komme efterfølgende, at stille meningsfulde spørgsmål til undervisningens indhold osv. (49%).

18 Faktorer der relaterer sig til skolen Det er især lærerens evne til klasseledelse dvs. at kunne skabe ro i klassen og fremme et klasseklima, hvor alle arbejder hen i mod de samme mål, støtter hinanden i deres læring osv., der har betydning for elevernes læringsudbytte (56%). Et andet review (Dansk Clearinghouse, 2010), der har et bredere sigte end de faglige præstationer, når det belyser hvad der kendetegner en god skole, kommer frem til følgende faktorer: I forhold til skoleledelse er det vigtigst at varetage den pædagogiske ledelse og håndtere de menneskelige ressourcer. I forhold til skolekulturen skal skolen sørge for, at skolen har en rolig atmosfære, og eleverne føler sig trygge. Desuden må der gerne herske en skolekultur med høje akademiske forventninger til eleverne (Rosenthal effekt) og et godt læringsmiljø. Derudover spiller elevsammensætningen og skole-hjem samarbejde en vigtig rolle. Rosenthal effekten henviser til det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt, en slags selvopfyldende profeti

19 Hjemmet

20 Hjemmet David Paul Ausubel (Psykolog): The most important single factor influencing learning is what the learner already knows. Den vigtigste enkeltstående faktor for læring er, hvad barnet ved i forvejen.

21 Faktorer der relaterer sig til hjemmet Mest betydningsfuld er forældrenes engagement, og om de kan give deres barn en positiv attitude til det at lære. Betydningen af at anstrenge sig og følelsen af at være et lærende individ har generelt større indflydelse end høj intelligens. Høje forventninger til barnets formåen. Det ser også ud til, at forældrene helst skal anvende de samme begreber som skolen, (læringens sprog) så der opstår en genkendelighed for børnene, når forældrene engagerer sig i deres læring (40%). af stor betydning for forældre samarbejde! Nogenlunde samme betydning har forældres socioøkonomiske status for læringsresultaterne (40%) (PISA!). Under den socioøkonomiske status forstås forældrenes position i det sociale hierarki i samfundet og de ressourcer de kommer med (finansiel, uddannelsesmæssige baggrund, jobsituation m.fl.).

22 Faktorer der relaterer sig til hjemmet Nærmest ingen effekt: Velfærdspolitikker, som retter sig mod familien 1 forælder vs. 2 forældre Skilsmisse-børn Familier med et barn vs. familier med flere børn Fjernsyn

23 Sammenfatning Ud fra Hattie s perspektiv synes en åben kommunikation og gensidighed mellem lærere og elever om læringens indhold og hvilken læring, der finder sted at være grundlaget for gode læringsresultater. Hattie taler om, at læring er bedst, når læreren ser sin undervisning med elevernes øjne, og eleverne ser deres egne læreprocesser fra lærerens perspektiv. Det er ikke det samme, som at eleverne skal tage ansvar for egen læring. Der er derimod tale om et læringsrum, hvor både lærere og elever er bevidste om vejene til gode præstationer. Der er fx tale om læringsrum, hvor forkerte svar er velkomne, fordi de giver anledning til at forstå, hvor man er, hvad man mangler, og hvad man dernæst skal gøre. Hattie s og Thomas Nordahls (Nordahl, 2010 s.94) undersøgelse peger dermed også på, at en undervisningstilgang, som udelukkende satser på elevens indre og psykologisk orienterede motivation kun har moderat effekt på læring. Det ser ud til, at elevernes engagement i egne læringsprocesser ikke bare afhænger af individuelle egenskaber, men i mindst lige så høj grad af de ydre betingelser, der gør sig gældende for deres læringssituationer. Lærerne må begynde med at korrigere deres egne fejl og gå sammen i teams om at løse de problemer, der opstår, sagde John Hattie.

24

25 fra undervisning til læring?

26 Samfund Skole - Skolevæsen Skole - Forældre T eam / Prof. - Ledelse Prof. Prof. / Team Børnene Prof. / Team Kilde: Wick, P. / Paulisen, S.

27 Læring?

28 Fra undervisning til læring betyder for den professionelle, et skift fra Fokus på stoffet (faglighed) Fokus på trivsel (relationer) til Omsorg for børnenes læreprocesser

29 og hvad betyder det for en længere og mere varierede skoledag og den understøttende undervisning? Der skal tænkes i omsorg for børnenes læreprocesser Det betyder: Læring skal på lystavlen, når der laves aktiviteter

30 Folkeskolereformen er en læringsreform! Skiftet betyder: Fokus på læring (fra undervisning til læring, fokus på læringens outcome) Betoningen af læringsmiljøet og læringsrummet er centralt (inklusion) Udvikling af en dialogisk refleksiv samarbejdskultur (pædagogisk ledelse, teamstruktur)

31 Lærerne: Ultra kort Hvad skal børnene lære i dag? og hvordan lærer de? i stedet for Hvad skal vi lave i dag? og Forældrene: Hvad har du lært i dag? i stedet for Hvad har du lavet i dag?

32 fra undervisning til læring fra hvad skal vi lave til hvad skal vi lære fra fuldstændig metodefrihed til videnskabelig begrundet effektiv læring / undervisning fra klasseværelset til at udfordre tid, sted og rum Skabe en rød tråd mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning fra undervisning til Synlig læring - at have omsorg for børnenes læreprocesser fra privatpraktiserende til at tænke sig som del af en organisation - at gøre sine kollegaer bedre fra at tænke på sine egne behov til at tænke på skolens behov fra at tænke: Hvad synes jeg, er det bedste for mit barn til Hvordan kan jeg bedst understøtte skolen i løsningen af sin opgave?

33

34 Litteratur Bendixen, C. og Wick, P. (2012): Læring - vi skal tage udgangspunkt i eleven. Politikken, Analyse Dansk Clearinghouse (2008): Lærerkompetanser og elevers læring i førskole og skole. Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse (2010): Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI). København: Danish Clearingshouse for educational research and the Danish School of Education, Aarhus University EVA (2011) Undervisning som bærende pædagogisk projekt - En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning Hattie, J. (2009): Visible learning. A synthesis og over 800 meta-analyses relating to achievement. London andnew York: Routeledge Nordahl, T. et alt. (2010): Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. En kvantitativ analyse af elever, pædagoger og læreres fortælling om dansk folkeskole. University College Nordjylland Sveriges Kommuner och Landsting (2011): Synligt lärande. Kan hentes her: h_titn=% %22&db=kata&from=1&toc_length=20&currdoc=1