Inspirationskatalog. Oxford Research A/S August 2009

Transkript

1 Inspirationskatalog Inspirationskatalog Integrationsministeriets satspulje vedrørende særlig indsats for børn og unge Oxford Research A/S August 2009 Forfatter: uhe Sidst gemt: :53:00 Sidst udskrevet: :53:00 C:\Documents and Settings\uhe\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\K4WM1DB3\Inspirationskatalog_ doc Revision: 7 Antal sider: 6

2 Anvendelige metoder og tilgange I dette inspirationskatalog gives på baggrund af den samlede evaluering af Integrationsministeriets pulje: Særlig indsats for børn og unge en sammenfatning af de mest anvendelige samt frugtbare metoder og tilgange til at opnå puljens formål: At styrke unge nydanskere uddannelses- og erhvervsvalg samt at sikre, at de unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse og opnår varig beskæftigelse. Beskrivelsen af de centrale metoder og tilgange har således til formål at fungere som inspirationskilde for fremtidige projekter med samme formål. Målgruppens interesse og tillid øger fremmødet Målgruppens deltagelse og engagement er vigtige faktorer i forhold til at sikre, at projekterne bliver velfungerende og resulterer i en opfyldelse af puljens overordnede formål. Evalueringen af projekterne viser, at det er essentielt at få målgruppen interesseret i projektet på måder, hvor de selv ser de klare fordele, der er ved at deltage og forblive engagerede. I forhold hertil er det vigtigt at have blik for at navigere i den forskel, der er mellem den måde de nydanske børn og unge fatter interesse for et projekt på i forhold til deres forældre. Hvor forældrene specielt er interesseret i at møde op, når det drejer sig direkte om deres børns uddannelse, så er de nydanske børn og unge ofte mere interesserede, når der f.eks. indgår sociale aktiviteter såsom boldspil, hygge i naturen osv. Selvom sociale aktiviteter således kan være en indgang i forhold til de nydanske børn og unge, er det i midlertid vigtigt, at projektet bevarer sit fokus på de unges uddannelsessituation og puljens målsætning om at få flere nydanske børn og unge igennem uddannelsessystemet. Vigtigt at skabe tillid til projektet Når interessen og fremmødet først er sikret, kan man gradvist begynde at indføre elementer, der mere direkte har med projektets kerne og egentlige formål at gøre. I forbindelse med den gradvise indførelse af fagligheden og fokusset på uddannelse, opnås den største effekt ved opbygningen af personlige og nære relationer til den unge. At få sat et personligt ansigt på projektet er essentielt for de nydanske børns og unges såvel som for forældrenes tillid til et projekt. En projektleder forklarer: Min erfaring er, at man banker på dørene, og så viser jeg mig personligt, så de kan se mig og mit projekt. Den personlige nærhed er især en vigtig faktor, når der skal skabes interesse hos målgruppen: Hvis du ikke informerer dem direkte mund til mund om projektet og på en måde, der er i øjnehøjde med dem også kulturelt, så kan du glemme alt om 2 Sommerskolen På Sommerskolen på Rådmandsgade skole på Nørrebro har brugen af sociale aktiviteter i sommerferien givet børnene succeshistorier og skabt anderledes positive relationer mellem lærere og børn samt mellem skolen og dets omgivende nærmiljø. Projektkoordinator Lise Lundeskov forklarer: Aktiviteterne foregår som udgangspunkt et sted nemlig skolen, hvilket er med til at skabe en tryghed og overskuelighed i forhold til såvel børnene som deres forældre.

3 det. Således er brugen af opsøgende arbejde i lokalområdet samt mere specifikt brugen af mentorordninger, ressourcestærke gate-keepers, rollemodeller, coaching-samtaler alle eksempler på gode og brugbare aktiviteter, der har mobiliseret interesse for projektet. Engagement igennem forståelse for målgruppens baggrund Betydningen af coachingsamtaler, mentorordninger og ressourcestærke gate-keepers er ikke alene udslagsgivende, når det drejer sig om at mobilisere en interesse hos de nydanske børn og unge, men også når det drejer sig om at sikre målgruppens engagement. Evalueringen viser således, at målgruppens engagement ikke mindst afhænger af evnen til at skabe tryghed og tillid, hvilket virker forstærkende på lysten til at engagere sig. De personlige, uformelle og nære relationer opstår frem for alt, når der udvises forståelse for målgruppens udgangspunkt. Ved at udvise et kendskab til målgruppens baggrund samt overholde høflighedsnormer, skabes de bedste betingelser for at opnå målgruppens fortrolighed og tillid. I de tilfælde, hvor den sproglige barriere bliver for stor, kan det desuden være nødvendigt at sørge for tolkebistand, hvorved de konkrete sproglige forståelsesbarrierer mindskes. En projektleder uddyber dynamikken i, hvordan det at anerkende målgruppens baggrund resulterer i et højnet engagement: Særligt det faktum, at eleverne via starten på det første undervisningsforløb er blevet anerkendt på deres egen kulturelle baggrund, har skabt et stort engagement og en stor interesse for undervisningen. Vigtigheden af forståelsen for målgruppen har også vist sig gældende i mange af de tilfælde, hvor det er lykkes at vinde forældrenes interesse og engagement. Projekternes erfaringer viser, at det kan være en fordel at møde de nydanske forældre på deres egen hjemmebane, hvorved dialogen omkring de unges uddannelsessituation vurderes at gå lettere. De professionelles ejerskab og engagement De professionelles ejerskab og engagement er vigtige faktorer i forhold til at sikre målgruppens deltagelse og interesse for Koordineret indsats i Sønderborg Kommune Det tværfaglige samarbejde har specielt gjort et udslag i projektet Koordineret indsats i Sønderborg Kommune, hvor UUvejledningen har dannet grobund for et samarbejde mellem ledelsen på forskellige uddannelsesinstitutioner, ligesom rådgivningsarbejdet af unge og forældre er blevet forbedret gennem hjemmebesøg og mentorordninger. Ligeledes har sparring i forbindelse med hjemmebesøg sikret, at de professionelle har haft det nødvendige mod til at opsøge forældrene i deres hjem. projektet. Ligesom målgruppen bliver de professionelle/frivillige ofte engagerede, når de får noget personligt og fagligt ud af deres engagement. Det faglige og personlige udbytte kan enten komme af et samarbejde med andre institutioner og faggrupper eller via kurser, som bidrager til de professionelles kompetenceudvikling. En projektleder forklarer, hvordan de professionelles ejerskab og engagement specielt har vist sig ansporet af et samarbejde på tværs af fag og institutioner: At der er skabt et netværk og udvidet tværfagligt samarbejde mellem skole, forældre og fritids- og klubtilbud samt fritidsaktiviteter i kvarteret, har gjort 3

4 lærere og pædagoger mere bevidste om deres faglighed og kompetencer. De professionelles ejerskab og engagement kommer altså gennem samarbejde og den inspiration, der ligger i at kunne spare med kollegaer samt andre faggrupper. Fokusset på de nydanske unge og deres forældre medvirker ofte til en ændret daglig praksis for de involverede lærer, vejledere og pædagoger i projekterne. Det kan således være nødvendigt at give de professionelle en tilskyndelse til at bevæge sig udover de vante metoder og ressourcer. Motivationen hertil kommer ikke mindst af ledelsens forståelse for det merarbejde, et projekt indebærer. Foruden generel opbakning og støtte handler det fra ledelsens side blandt andet om at give de professionelle et skulderklap ved at sætte ressourcer af til kompetenceudvikling, og det overarbejde projektet måtte give. Videndeling Udvekslingen af erfaringer i forhold til arbejdet med de nydanske børn og unge er vigtigt, når det gælder om at etablere fælles viden mellem udøvere og samarbejdspartnere i projektet. Projekternes brug af videndeling kommer til udtryk på mange forskellige måder. Mens videndelingen for enkelte projekter er selve formålet med projektet, er det for andre et middel til sikring af den interne proces i projektet. Atter andre anvender videndelingen til at få kendskabet til projektet udbredt i de lokale medier. Derved kan videndelingen være alt fra personalemøder, nyhedsindslag, nyhedsbreve, kurser, Open Space-arrangementer og internetbaserede databaser over inspirationsprojekter for nydanske børn og unge Evalueringen viser, at etableringen af fysiske fora har haft den mest positive effekt i forhold til videndelingen. En projektleder understreger forskellen mellem den medierede videndeling og det personlige fremmøde: Det internetbaserede har ikke været optimalt, og en god videndeling er grundlagt på fysisk fremmøde. Det skal dog understreges, at brugen af lokalradio, avis, hjemmesider osv. heller ikke har været [Skriv uden brødtekst succes her] i projekterne. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen er tæt forbundet med videndelingen. Projekternes kompetenceudvikling af lærere, pædagoger, vejledere og frivillige foregår både formelt og uformelt. Den formelle kompetenceudvikling sker hovedsageligt gennem forskellige kursusaktiviteter, hvor det bl.a. er kendskabet og forståelsen for målgruppens udgangspunkt, der er i centrum. Følgende citat fra en projektleder understreger et typisk eksempel på projekternes brug af kompetenceudvikling: Kompetenceudviklingen har især gået på lærernes og vejledernes viden om, hvad forældrene tænker og føler i kraft af de møder, vi har 4 Roll-on Roll off (RORO) Projektet: RORO har som målsætning at videndele erfaringer vedrørende integrationsfremmende projekter i og imellem skoler og organisationer. Videndelingen tager udgangspunkt i et elektronisk katalog, som er placeret på VIFT s hjemmeside. Ifølge projektleder Lise Hobbs, er det centralt i forhold til videndeling, at der sker en håndholdt indsats i øjenhøjde: I vores projekt har det handlet om at komme ud og snakke med skolerne om, hvad det præcist er, at de har behov for. Erfaringerne fra RORO bekræfter således, at videndelingen fungerer bedst ved fysiske møder. [Skriv tekstboks-kilde her]

5 Fra udsat ung til fastholdt ung VUC Greve har siden august 2008 haft fokus på at øge fastholdelsen blandt nydanske elever bl.a. igennem en opkvalificering af skolens lærere. En central del af opkvalificeringen har ifølge projektleder Katja Pakalski bestået i at sætte gang i en mentalitetsændring i lærergruppen: Det handler om, at få lærerne til at tage nogle andre briller på, så de tør tage udfordringen op. I stedet for, at man som lærer synes, at det er ærgerligt, at de nydanske elever er en del af elev-gruppen, handler det om at sige: de er en del af vores elever, hvordan betinger vi dem bedst? haft. Også møder med ressourcepersoner fra etniske miljøer har kompetenceudviklet os. Hvor kurser er brugt til at udvikle konkrete redskaber til at håndtere specifikke problemstillinger, der præger de professionelles hverdag, så er den uformelle kompetenceudvikling med til at sørge for sparring og erfaringsudveksling mellem projektets udøvere: En projektleder forklarer her betydningen af sparring: Jeg kan snakke med de frivillige, men de får mest ud af at snakke med hinanden. Workshops er ok, men det uformelle og personlige møde er rigtig vigtigt. Begge former for kompetenceudvikling er vigtige, men der er samtidig en dominerende forståelse blandt de projektansvarlige om, at det handler om learning by doing for at få et projekt til at lykkes. Som en projektleder siger: På et kursus kan man få at vide, hvordan man skal gøre det. Du kan bruge cases, men du bliver nødt til at gå ud og lære det. I den forbindelse er det essentielt, at der i kompetenceudviklingen af lærere, vejledere og pædagoger fokuseres på praktiske eksempler, der gør det lettere at omsætte teori i forhold til praksis og den pædagogiske hverdag. Den bedste læring opnås desuden ved at sende flere professionelle fra samme uddannelsesinstitution af sted på kurser samtidigt, idet det giver bedre mulighed for efterfølgende sparring samt opfølgning på kurset. Opsøgende arbejde indebærer nye forståelser Der er i projekterne gode erfaringer med opsøgende arbejde, herunder besøg i etniske lokalmiljøer, klubber og i de Fleksible Veje I projektet Fleksible Veje på Århus Produktionsskole har hjemmebesøg og aktiviteter i lokalmiljøet mobiliseret interesse for skolens særlige pædagogiske aktiviteter, der sætter den enkelte elev i fokus gennem alternative læringspraksisser, hvor praksis og teoretiskfaglig viden kobles: Projektleder Lis Holm forklarer her, hvordan projektet fungerer i praksis: Eleven står og laver en sekskantet trækasse, og så handler det om, at vi får noget matematik ud af det. Ved at koble tingene, så går der pludseligt et lys op for drengen, der forstår et matematisk problem. [ nydanske familiers hjem. Dels vurderer projekterne, at det er nemmere at gå i dialog med de nydanske forældre, når de er på hjemmebane, og dels skaber det opsøgende arbejde en bedre gensidig kulturel indsigt Det opsøgende arbejde i form af hjemmebesøg betyder konkret at forældrene får lov at være de gæstfrie på hjemmebane. Omvendt giver de projektansattes rolle som de besøgende mulighed for at lære de nydanske familiers baggrund og ressourcer bedre at kender: Det opsøgende arbejde i forhold til forældrene til de nydanske unge har desuden været en meget lærerig proces for 5

6 vejlederne og kontaktpersonerne, som bl.a. har givet dem en forståelse for den unges kulturelle baggrund og indsigt i elevernes mulighed for at få støtte eller ikke få støtte fra hjemmene. Pædagogiske aktiviteter Pædagogiske aktiviteter, som coachingsamtaler, mentorordninger og højskoleophold, spiller en central rolle i flere af projekterne. Især har brugen af mentorer og Etniske minoritetsbørn og unge i uddannelse coaching åbnet op for nye tillidsbaserede relationer, hvor der samtidig foregår I Red Barnets projekt Etniske minoritetsbørn og Unge i Uddannelse indgår høj- en vedvarende læring og personlig dannelse. F.eks. er mentorordninger brugt skoleophold for etniske danske og minoritetsunge som en central del af projektet. med succes i forbindelse med kontaktlærerordninger. Et andet eksempel er, at Ved at lave små hold af drenge og piger unge har fået en fast kontaktperson i for sig blev der åbnet op for at knytte form af en voksen med arbejdsmarkedserfaringer inden for det domæne, som venskaber på tværs af etnicitet. Adskillelsen åbnede desuden op for en anderledes interesserer den unge. Coaching har dynamik mellem de unge, hvor specielt også fungeret godt enten i små grupper drengene gennemgik en ændring: I starten ville de etniske minoritetsdrenge slet eller som individuelle samtaler. Større grupper betyder ofte, at de unge spiller ikke tale med de danske drenge, som de op til hinanden og kan derfor ikke anbefales. Overordnet har aktiviteter, hvor kaldte for kartoflerne. Gennem de workshops, som vi arrangerede med fokus på der har været en personlig voksenkontakt, været vellykkede. Sådanne aktivi- respekt og tolerance, blev drengene tvunget til at gå i dialog med hinanden. Højskoleopholdene har givet dem et andet teter er meget afhængige af, at læren, mentoren, coachen udviser forståelse blik på, hvem de kan være venner med. for og interesse i den enkelte elevs hverdagsproblemer, hvorved elevens tillid og fortrolighed vindes. Ved den anerkendende pædagogik åbnes der samtidig op for at udvikle de nydanske børn og unges tro på egne ressourcer, fordi de unge oplever, at de bliver taget alvorlig af en, som han eller hun har som rollemodel. Forankring af projekterne En vigtig faktor for at forankre projekternes centrale metoder og tilgang er mobiliseringen af lokalsamfundets institutioner, organisationer og erhvervsliv. På den måde opstår der samarbejdspartnere med ressourcer og med aktive interesser i at tage ansvar for at bære projektet videre på deres skuldre, også når den oprindelige periode udløber. Evalueringen peger desuden på, at intern videndeling og aktive styregrupper er vigtige for at forankre og videreføre skabelsen af et godt resultat. Netop fordi de fleste projekter har involveret forskellige aktører og målgrupper, så er et gennemgående overblik gennem etableringen af interne styregrupper helt nødvendigt for at koordinere de vidt forskellige aktørers deltagelse og engagement. Samtidig med et aktivt fokus på, hvordan man mobiliserer ressourcestærke (eksterne) samarbejdspartnere, der f.eks. kan driftsikre et projekts fremtid, så kan det dog også anbefales, at et projekt så vidt muligt gør brug af de ressourcer, som er til stede i den allerede eksisterende struktur, hvor det udfolder sig. 6