Kirken i verden af i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken i verden af i dag"

Transkript

1 1. årgang, nr. 1, 2006 Kirken i verden af i dag Kvindelige præster? Katolik eller papist Nyheder og debat

2 Kadi præsenterer sig selv som et forum for teologi, spiritualitet og samfund. Med den katolske kirke som ståsted og udgangspunkt har økumenien samt andre religioner og kirkens forhold til verden Kadi s fulde interesse. Kadi hænger ikke frit i luften. Som altid er også den historiske dimension vigtig. Kadi stiller sig midt i kirkens historiske udvikling. Konkret betyder det at det sidste historiske vejskel på kirkens vej, nemlig Det Andet Vatikankoncil er retningsgivende for Kadi. Den reformproces, som blev indledt med koncilet, ønsker Kadi at støtte og fremme. Kadi vil mere end blot formidle kendskab til fakta og begivenheder (som nyhedsbrev), men vil derudover være reflekterende og uddybende. Det indebærer: m.h.t. teologien, at Kadi reflekterer over tidligere og nuværende teologiske meninger og holdninger, over kirkelige udtalelser og konkret kirkelig praksis, m.h.t. spiritualitet, at Kadi redegør for, hvilke konsekvenser en troende erkendelse, som er vokset ud af sådanne refleksioner, har for et kristent samfund og for den enkelte kristnes holdning og handlen i hverdagen, m.h.t. samfundet, at Kadi arbejder for at overvinde det gamle skel mellem kirken og verden. At være verdens lys, jordens salt og en surdej peger klart på det medansvar, vi som kristne har for verdens gang. Kadi vil bidrage til, at de problemer, verden konfronteres med, løses i lyset af evangeliet, dvs. i lyset af Jesu egne holdninger og handlinger. Følgende nøgleord skal være normgivende for redaktionens arbejde: Mangfoldighed, perspektiv, plads til flere vinkler, åbenhed overfor samtale, plads til gamle, glemte sandheder, vilje til at grave dybere, udfordring til dialog. Redaktionen September

3 Hvorfor nyudgivelse af Katolsk Dialog? Kære læsere! To år er gået siden det gamle katolsk dialog lukkede og tidspunktet kommet for en nyudgivelse af tidsskriftet - i ny form og med en samtidig lancering af en portal: Formålet med nyudgivelsen er at genskabe det tidligere forum for dialog og som tidligere supplere Katolsk Orientering. Den primære drivkraft i nyudgivelsen har for mit vedkommende været en respekt for jesuitternes virke, som jeg selv kender den, dvs. respekt for individet og baseret på en intellektuel tilgang til tro og viden. Det var derfor ikke overraskende for mig at Niels Steensens Kollegium var positive overfor en nyudgivelse og naturligvis en stor glæde at p. A. Dekkers, S.J. også stiller sig bag nyudgivelsen. Målsætningen for udgivelsen er uforandret den af Katolsk Dialog udformede. Det hidtidige forum for dialog er udvidet med et debatforum og nyhedstjenesten er udvidet - heraf navnet Katolsk dialog & information og findes i sin mest opdaterede form på vor portal Jeg håber at kadi må medvirke til at skabe plads for en åben dialog. Philip Palmer Jørgensen Ansvarshavende redaktør Philip Palmer Jørgensen. Foto Omar Ingerslev 3

4 Kirken i verden af i dag Af Kurt Hansen For mange moderne kristne er den vigtigste adgang til troen IKKE katekismussandheder, men det at ane Guds virke i verden gennem andre mennesker, mener Kurt Hansen, der i denne artikel fortæller om hvordan kirken ændrede sit syn på omverdenen, den verdslige verden, radikalt gennem Andet Vatikankoncil. Skiftende redaktioner af Katolsk Dialog har haft Andet Vatikankoncil og ikke mindst dokumentet om Kirken i verden af i dag som en af sine vigtigste inspirationskilder. Derfor har vi fundet det naturligt, at vi ved Katolsk Dialogs genopstandelse har valgt netop en beskrivelse af tilblivelsen af Kirken i verden af i dag, som en af artiklerne til første nummer. Kom med senere Da Andet Vatikankoncil for alvor begyndte at udforme de endelige tekster i slutningen af 1962 var Kirken i Verden af i dag overhovedet ikke med, og det viser noget om den proces hele kirken havde været i op til koncilet. På trods af antydninger om en anden placering af kirken i verdenssamfundet under Første Vatikankoncil årtier før, var der tale om en reel ændring i opfattelsen af verden omkring os. Kirken blev en del af verden ikke selve verden. Det var derfor mere end banebrydende, da, koncilfædrene meget hurtigt i forløbet blev bedt om at tage stilling, selvom det ikke var en del af den oprindelige dagsorden. Allerede 4. december 1962 lagde kardinal Suenens fra Belgien planer frem om et sådant skrift, og kraftigt støttet af de to paver Johannes XXIII og Paul VI blev arbejdet med at udarbejde det sat i værk, og det blev så vedtaget på den sidste samling. Siden pave Leo XIII s banebrydende hyrdeskrivelse Rerum nova- 4

5 rum fra 1891 og pave Pius XI opfølgende hyrdeskrivelse Quadragesimo anno fra 1931 var der ellers ikke fra højeste sted sket meget m.h.t. kirkens engagement i verden. Det var pave Johannes XXIII, der med indkaldelsen af koncilet og med rundskrivelsen Vort sociale ansvar fra 1961 havde slået de nye toner an. Her tog han fat på meget stor del af de problemer, som den moderne verden kæmper med: arbejdernes retfærdige løn, en ligelig fordeling af goderne, andel i ejerforholdet, de offentlige ydelser og ikke mindst de fattige landes ret til udvikling. Den blev i 1963, på det tidspunkt hvor koncilet var i gang, fulgt op af rundskrivelsen Pacem in terris, hvor ikke mindst forholdet mellem stater og løsning af konflikter spiller en stor rolle, men hvor også menneskerettighederne understreges. Også her kalder paven i høj grad på lægfolkets engagement i løsningen af verdens problemer. Han skriver: Vi griber lejligheden til endnu engang at opfordre vore børn til ivrigt at tage del i det offentlige liv og bidrage til den hele menneskeheds vel og deres nationale samfunds gavn. Og de må være til stede i selve denne kulturs institutioner og indefra aktivt deltage i deres liv. Eftersom samtidens menneskelige civilisation og kulturliv er særpræget ved videnskabens og teknikkens landvindinger, kan naturligvis ingen have indflydelse på de offentlige institutioner uden en omfattende, teknisk dygtighed og faglig erfaring. Paven understreger, hvor nødvendigt det er med en forbindelse mellem på den ene side de videnskabelige, tekniske og faglige kvalifikationer og på den anden side de religiøse værdier: Hvis mennesker skal opnå at virkeliggøre disse grundprincipper, må de omhyggeligt arbejde hen imod for det første at følge love, der gælder for det enkelte fagområde, og kende dets særlige metoder. For det andet bør de i deres handlinger være i overensstemmelse med moralens forskrifter Det er endvidere et fornuftigt forlangende, at mennesker, som i deres samvittighed adlyder de planer og bud, Gud har fastsat af hensyn til vores frelse, handler udadtil på en sådan måde, at deres videnskabelige, tekniske og faglige ydelser harmonerer med deres eget inderste, åndelige liv. Dialog med verden I 1964, altså før koncilet sluttede, udsendte pave Paul VI en rundskri- 5

6 velse, Ecclesiam Suam, som også i høj grad var medvirkende til, at arbejdet med Kirken i verden af i dag blev intensiveret, og i den rundskrivelse skrev han: Kirken skal komme i dialog med verden, i hvilken den lever. Alt dette bidrog til, at den pastorale konstitution, Gaudium et spes blev så vellykket, som den virkelig blev. Her slår kirken virkelig vinduerne op til verden, som den er i dag. Det er i kapitel 4 vi finder de afgørende sætninger, der viser at kirken nu for alvor ønsker at løsrive sig fra de klassiske forestillinger og holdninger til verden for i stedet for Pave Johannes XXIII med iver og engagement igen at vende sig til den moderne verden med de glæder og håb, den sorg og angst som vore dages mennesker føler. Kirken mener derfor, at både dens enkelte lemmer og dens samlede fællesskab kan være til stor hjælp for at gøre menneskeheden og dens historie mere menneskeværdig. Vi får at vide, at det faglige og sociale hører sammen med det religiøse liv, og Den kristne som forsømmer sine forpligtelser her i verden, forsømmer sine forpligtelser mod næsten. Kirken anerkender nu, at der ikke blot er én kultur. Kristi budskab må udtrykkes gennem de forskellige folks forestillinger og sprog alt sammen for at opnå en frugtbar kontakt mellem kirken og de forskellige kulturer. Med Helligåndens hjælp bliver det nu hele Guds folks opgave, at lytte til vor tids skiftende udtryksformer, skønne, tolke og tage stilling til dem i lyset af Guds ord. Engagement i Verden Der kaldes nu for alvor på et engagement i verden. For enhver som tjener det menneskelige fællesskab inden for familie- eller kulturlivet, det økonomiske og sociale liv, den nationale eller internationale politik, bringer i følge Guds plan sin betyde- 6

7 lige hjælp til det kirkelige fællesskab. Senere er denne linje fulgt op. I 1967 udsendte pave Paul VI således rundskrivelsen Populorum progressio, hvor han kraftigt understregede de kristnes ansvar for, at verdens goder blev retfærdigt fordelt, og for at udviklingen kom alle folk til gode. Det må endnu engang gentages: De rige landes overflod er for de fattige. Hele anden del handler om en solidarisk udvikling af menneskeheden. Denne optagethed af verdens virkelige problemer blev endvidere taget op af pave Paul VI i et apostolsk brev, Aktuelle samfundsproblemer fra 1971 og senere af pave Johannes Paul II i fx rundskrivelserne Mennesket arbejde fra 1981 og Omsorgen for de sociale forhold fra Andre koncilsdokumenter En prøvesten på om kirken virkelig ville acceptere den moderne videnskab var spørgsmålet om tolkning af biblen. At koncilet virkelig ville åbne sig for moderne bibelvidenskab fremgår af den dogmatiske konstitution Dei Verbum. Her kan man i kapitel 3 læse: I og med at Gud i den hellige skrift har talt gennem mennesker og på menneskevis, bør den, som tolker Biblen for at erkende, hvad Gud selv har villet meddele os, nøje undersøge, hvad hagiograferne virkelig har haft til hensigt at udtrykke, hvad Gud har villet tilkendegive gennem deres ord. For at få rede på en hagiografs hensigt bør man blandt andet tage hensyn til de litterære genrer. Udlæggeren af Skriften bør altså søge den mening, som hagiografen under egne specielle omstændigheder og i pagt med sin samtid og sin kultur har villet udtrykke og har givet udtryk for ved hjælp af litterære genrer, som man brugte på hans tid. Her er helt klart åbnet op for en Pave Paul VI 7

8 moderne kritisk læsning af Biblen, hvilket er en betingelse for, at man kan komme på talefod med den moderne verden. At kirken nu også ville acceptere og værdsætte andre kulturer fremgår af de bemærkelsesværdige erklæringer Om de ikke-kristne religioner og Om religionsfriheden. Lægmandens rolle Med Andet Vatikankoncil har kirken løsnet sig fra en klassisk kulturopfattelse og vedkendt sig en moderne. Men det giver naturligvis en række problemer, som vi kæmper med endnu. For den klassiske kulturopfattelse anså det ikke for muligt, at den selv skulle opgives. Den havde sig selv som norm, der var i grunden ikke andre kulturer; hvad der var udenfor var på et lavere stade eller det rene barbari. Denne holdning har kirken endegyldigt forladt. Kirken vil nu være en røst i verden, som man lytter til, hvilket fx på den ene side understreges af utallige lægmænds engagement overalt i verden og på den anden side af de mange rejser, som paverne efter koncilet har foretaget. Alligevel kan der altid ske det, at kirken måske i omsorg for de troende bliver mest optaget af sine egne problemer. Men her må kirken ikke overse, at problemet for de troende er, hvor de finder en overbevisende argumentation for det, som de tror. Den klassiske løsning på dette problem er at henvise til fornuftsargumenter og den historiske tradition, som den er nedfældet af kirken. At tro bliver så et spørgsmål om at acceptere visse trossandheder og moralske forskrifter. Troen og katekismus Men skønt både fornuften og historien kan yde værdifulde bidrag, så er de underordnet Guds egen virke i verden. Vi er ikke alene henvist til de katekismer, vi tilbydes. Paulus siger: Guds kærlighed er udgydt vore hjerter ved Helligånden (Rom 5,5). Og Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds ånd bor i jer? (1 Kor 3,16). De troende er altså Guds tempel her på jorden, og Gud har sagt: Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk. (2 Kor 6,16). Man kan også sige, at Gud manifesterer sig, hvor Guds vilje sker, og det sker overalt, hvor mennesker drevet af en heroisk kærlighed kæmper for, at verden bliver et bedre sted at leve i. For mange moderne kristne er den vigtigste adgang til troen ikke 8

9 katekismussandheder, men det er at ane Guds virke i verden gennem mennesker, som formår at indgive andre mennesker livsmod, som stifter fred, som skaber glæde og som gør verden bedre at leve i. Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed (Gal 5 22). Det er for mange mennesker netop, når man øje på Åndens frugter, at man kommer til troen. Så længe der i kirken er mennesker, som gør Åndens frugter synlige i den verden, som har så hårdt brug for det, behøver kirken ikke frygte, at der ikke er brug for den! 9

10 Præsteembedet til kvinder i den katolske kirke? Af Eva Nordentoft På mødet i WUCWO (Verdensunion af katolske kvindeorganisationer) i 1993 kom der besked fra Rom om at debat om kvindelige præster ikke var ønsket (læs: tilladt). Ikke at tale om noget kaldte man dengang repressiv tolerance håbet med et forbud var selvfølgelig at hvad der ikke bliver talt om bliver glemt. Skal vi igen tale om Paulus brev til galaterne, hvor det i Kristus Jesus ikke kommer an på om man er træl eller fri, mand eller kvinde? Om der var kvinder med i pinsesalen og blev sendt ud for at forkynde - Maria var der! ikke én gang til - sukker nogle! Men den 22. august 06 var jeg i Aarhus domkirke til ordination af to mænd og en kvinde til som præster at gøre tjeneste i folkekirken. Det var smukt. Jeg tænkte på hvad kardinal Walter Kasper havde sagt ved sit besøg i Aarhus for to år siden: vi skulle tænke på at give hinanden gaver i stedet for at drøfte hvad der skiller os ad. Kunne den katolske kirke måske modtage gaven de kvindelige præster efter de mange gode erfaringer, som menigheder i folkekirken har gjort dermed? Hvad siger den kirkelige tradition? Den 6. juni 1997 publicerede The Catholic Socity of America (CTSA), som samler Nordamerikas fornemste teologer en udtalelse, om kirken har ret til at ændre sin tradition og åbne præsteembedet for kvinder. Adskillige komplicerede teologiske spørgsmål aktualiseres i debatten, især om hvordan man skal afgøre, hvad der er umisteligt i traditionen. Fra udtalelsen citerer jeg følgende: Hvornår kan en tradition ændres? 10

11 Eftersom Troskongregationens tekst (1) hævder, at Kirkens mangel på beføjelse til at vie kvinder til præsteembedet er en ufejlbarlig erklæret sandhed, har mange draget den slutning, at spørgsmålet om kvinders vielse til præster er blevet så definitivt fastslået, at ingen fremtidig pave eller noget koncil kan træffe nogen anden beslutning. Kommentarer, efter at Troskongregationens dokument blev publiceret, viser, at adskillige katolske teologer drager både autoritetsgraden og substansen i denne forsikring i tvivl. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad paven og hvad Troskongregationen lærer. Johannes Paulus II lærer, at Kirken ikke har nogen autoritet til at vie kvinder til præsteembedet, at denne lære har sin begrundelse i den ubrudte tradition i Kirken, og at den absolut må følges. Troskongregationen har forklaret, at denne lære hører til trosindholdet og er ufejlbart udtalt af det almindelige og universelle læreembede. Med hvilken autoritet er disse udtalelser fremsat? Kardinal Ratzinger har forsikret, at paven ikke havde til hensigt definitionsmæssigt at udtale sig ex cathedra i sin stillingtagen. Det drejede sig altså ikke om en ufejlbarlig pavelig definition, men om en udøvelse af det almindelige pavelige læreembede. Teologer har indset, at de må anstrenge sig oprigtigt for at tilpasse deres bedømmelser til pavens. Erfaringen viser, at en sådan anstrengelse måske ikke er tilstrækkelig til at overvinde menneskers tvivl og til at føre det til et oprigtigt indre samtykke. Troskongregationens udtalelse forandrer ikke den læremæssige tyngde i pavens apostoliske brev. Den ophøjer ikke dens undervisning til en ex cathedra definition, selv ikke når den forklarer, at denne lære er blevet fastslået som ufejlbar. Den kanoniske lov siger klart, at ingen lære skal opfattes som ufejlbart defineret, hvis ikke dette forhold udtrykkeligt er fastslået (2). Følgelig er det et faktisk spørgsmål, om et læresætning er blevet defineret som ufejlbar, og Kirkens lov kræver, at dette faktum bliver tydeligt fastslået. Kirkeretten berettiger katolske teologer til at stille spørgsmål ved de grunde, som Troskongregationen klart fastslår, når den vil bevise, at denne læresætning er udtalt ufejlbart. Jeg henviser til den fulde tekst fra CTSA således som den er gengivet på vor portal ( og ikke mindst til gennemgangen dér om 11

12 Troskongregationens lære har grundlag i Guds skrevne ord, om den fra begyndelsen er bestandigt blevet bevaret og tillempet i Kirkens tradition og om den er fastslået som ufejlbar af det almindelige og universelle læreembede Det præstelige embede Katolikkerne i Danmark lever side om side med en folkekirke som indtil for netop ca. 25 år siden har været helt dominerende som fælleskulturel folkelig baggrund; i dag udgør muslimerne og ikke katolikkerne det andetstørste trossamfund i Danmark. I denne situation er der kristne problemstillinger som er vigtige for troværdighedens skyld. Nadverfællesskabet er i dets mangel en forargelse og en uopfyldt længsel. Ord fra Det nye Testamente som Jesus forbarmede sig over mængden og gav dem at spise og Dette er mit blod, udgydt for alle er i stedet for at 12 være helende og opbyggelige blevet anstødssten for mange. Koncilet og de følgende paver har understreget at kirkefolket skal deltage i tidens debat, at katolikkerne skal blande sig og lytte til tidens udfordringer. De kristnes enhed i mangfoldighed er nødvendig for troværdighedens skyld. Folkekirkepræster kan være gifte, og de fleste er det; folkekirkepræster kan være kvinder og mange er det. De katolske præster skal leve i cølibat og kvinder har ikke adgang til præsteembedet i den katolske kirke. Man kan ikke nægte at disse forskelle i embedsopfattelsen også bliver overvejet og diskuteret i økumeniske kredse. Spørgsmålet om gifte Billedcollage præster har også været oppe på et møde som den nye pave havde med biskopper fra hele verden. En anden af tidens udfordringer er

13 kvindespørgsmålet, hvor man ikke på nogen måde er i mål. Kvindearbejdets vej fra kvindekamp til gensidig understøttelse i livet har i Danmark resulteret i en meget vidtgående ligestilling af kønnene. Igen og igen har disse erfaringer ladet katolske kvinder i Danmark rejse spørgsmålet om hvorvidt den katolske kirke ikke har et efterslæb; man fordrer til stor retfærdighed for alle mennesker udadtil, men realiserer det knap så meget indadtil i kirken. Ikke dogmatikken, men den katolske tradition har et efterslæb hvad angår kvinder. Præsteembedet også for kvinder, skilsmisse og sakramenterne, prævention, aids-bekæmpelse i Afrika er emner som deler meningerne indenfor og udenfor den katolske kirke; de belaster også det daglige liv sammen og de opgaver katolikker har sammen med andre kristne i udlandet. (3) Fremtiden Benedikt XVI sagde i sit første presseinterview i august 2006 at han vil lytte opmærksomt til biskoppers og lægfolkets tanker og ønsker. Altså må man nu kunne tale! Unge kvinder i den katolske kirke holder ikke op med at være katolikker men de trækker sig fra det frivillige arbejde, fra forvaltningen og fra dialogen i kirken. Det siger statistikken med al tydelighed i Europa. De føler et efterslæb af retfærdighed og ligeberettigelse og anerkendelse indad i kirken. Det er ikke et IGEN, men nødvendigheden af et DA CAPO af udveksling af tanker og erfaringer. Derfor er det vigtigt at tage dette spørgsmål op, som ikke er glemt og ikke kan ties ihjel. Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem Hvis man synes eftertanken er kedelig, så kan man jo prøve at forestille sig at alle præster var kvinder! 1) Ordinatio Sacerdotalis (maj 1994). 2) Canon 749,3. 3) Eva Nordentofts overvejelser om det præstelige embede er deltvist taget fra en forestående udgivelse fra Danske Kirkers Råd om Økumeniens historie i de sidste 25 år. 13

14 Tanker om tilladelse til tridentinsk messe skaber uro (Kipa) Den franske biskop Pierre Raffin af Metz kritiserer tankerne om, at messen efter den tridentinske ritus kan fejres på lige fod med den gudstjenesteform, der blev vedtaget på Andet Vatikankoncil. Raffin lægger vægt på, at den katolske gudstjeneste ikke er et skuespil, som de troende er samlet om. Desuden mener han, at de fleste katolikker er glade for den nuværende messeform. Pave Benedikt XVI vil ifølge presseforlydender gøre det lettere at opnå tilladelse til at fejre messen efter den gamle ritus. Nu kan man kun fejre messen efter den gamle ritus, hvor præsten står med ryggen til menigheden, hvis man har fået en speciel tilladelse af de kirkelige myndigheder. Traditionalisterne kræver, at den gamle liturgi skal være almindelig tilladt. Paven vil efter sigende forenkle procedurerne for at kunne fejre Pius V-messen. Pave Johannes Paul II tillod messefejring på latin efter den gamle ritus under nærmere snævert definerede omstændigheder. Allerede som formand for Troslærekongregationen var den nuværende pave kritisk over for forbuddet mod den førkonciliære ritus, og han arbejdede ligeledes på at opnå en forståelse med traditionalisterne. Kritik af koncilets liturgireform Sekretæren for Kongregationen for Gudstjenester, ærkebiskop Malcolm Ranjith fra Sri Lanka udtaler, at den tridentinske liturgi ikke er traditionalisternes privatejendom, men en skat for hele kirken. Ranjith kritiserer Andet Vatikankoncils liturgireform for ikke at have opfyldt forventningerne. Selv om han ikke kun vurderer udviklingen efter koncilet som negativ, må man spørge sig selv, om gudstjenestelivet er forbedret i løbet af de sidste 50 år, siger han. Mange troende har forladt kirken, og det skyldes til dels den måde liturgien er blevet behandlet og mishandlet på. I et sekulært samfund har man ladet de 14

15 guddommelige mysterier synke ned på et banalt niveau. Han understreger, at han ikke selv er en glødende tilhænger af lefebvrianerne, fordi de desværre ikke er vendt tilbage til det fulde fællesskab med paven. Liturgireformen var en af grundene til spaltningen i 1988 mellem kirken og den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre, der senere blev ekskommuniceret. For nylig anerkendte Vatikanet et fransk præstebroderskab, der består af tidligere tilhængere af den ekskommunicerede biskop. I Vatikanet forsøger kommissionen Ecclesia Dei at opnå forståelse med lefebvrianerne, men endnu uden resultat. Iagttagere ser en eventuel tilladelse til at fejre tridentinsk messe som yderligere et forsøg på at opnå genforening med de ultrakonservative traditionalister. Uro i Frankrig Der er røre mange steder i Frankrig på grund af de såkaldte traditionalister. Vatikanets anerkendelse af et nyt præstefællesskab i landet bestående af tidligere Lefebvre-tilhængere har givet anledning til bekymring. Biskoppen af Chartres, Michael Pansard, er overrasket over, at dette fællesskab har meddelt, at det vil oprette et præsteseminarium i hans bispedømme uden at have talt med ham. Dette strider både mod kirkeretten og mod almindelig høflighed, siger han. Biskoppen understreger, at reformerne fra Andet Vatikankoncil ikke er til debat. Nogle ser Vatikanets anerkendelse som et skridt mod forsoning med de ultrakonservative traditionalister, men forsoning opnås ikke ved tilladelser, men må vises i ord og handling, siger Pansard. (sw) Løbende nyheder på portalen Du kan som abonnent læse opdaterede nyheder 15

16 Alle kristne har et forhold til enheden i Kristus. Man kan ikke være kristen uden, skriver Jean-Pierre Duclos i denne fabulerende artikel om forholdet til paveembedet og den kristne enhed. Katolik eller papist? Af Jean-Pierre Duclos For en del år siden anklagede et frokostblad de højkirkelige for at være skabskatolikker på grund af deres nadversyn. Jeg blandede mig i diskussionen og gjorde opmærksom på at selvfølgelig måtte de højkirkeliges nadversyn være katolsk ligesom grundtvigianernes, ellers ville de ikke være kristne. Det er nemlig et af kendemærkerne for en kristen lære at den er katolsk. Så mødte jeg på gaden en af byens præster som med et blink i øjet sagde til mig: Kunne du ikke skrive noget om hvad du som papist mener om det at være katolsk? Det var ment som et venligt drilleri, men han havde meget mere ret end han selv var klar over. Ja, jeg er papist, og det netop min måde at være katolsk på. Det er fordi jeg føler mig i fællesskab med Roms biskop, at jeg er i fællesskab med alle de andre kristne fra pinsemorgen til i dag og overalt på kloden. Jeg understreger min måde, fordi der må findes andre måder at være katolsk på, hvis katolicitet er et af den kristne kirkes kendetegn. Der må for eksempel være en måde den danske luthersk-evangeliske kirke er katolsk på, ellers kunne man ikke hver søndag i alle kirker bekende, at vi tror på den almindelige kirke. Jeg ved godt at det på dansk hedder almindelig, men denne oversættelse er misvisende. Trosbekendelsen blev til på græsk i oldkirken, og for at udtrykke kristendommens almindelighed anvendte man et sjældent ord, et filosofisk begreb som betyder det som har et forhold til helheden (kat olou). Det forener to aspekter i et ord; det ene er at kirken er til for alle, dens universalitet, og det andet at enhver står i personligt forhold til denne helhed. Paulus udtrykker det i billedsprog: Vi er hinandens lemmer. Men et ben eller en arm er ikke 16

17 lemmer hvis de står adskilte. De er kroppens ben, legemets arm, og det er fordi jeg hører med i kroppen at er det mit ben og min arm. Hvordan kan vi synliggøre dette fællesskab? Jeg kaldte før den danske oversættelse af ordet katolsk med almindelig for misvisende. Men det er lige så misvisende at anvende betegnelse katolsk til at beskrive det som netop er et brud på katolicitet. Jeg har ikke sjældent hørt danskere skelne mellem de kristne og katolikkerne. Det er ikke uvenligt ment. Det at være kristen i Danmark, det er selvfølgelig at være medlem af Folkekirken, den almindelige kirke. Og så er der nogle få som adskiller sig og tager betegnelsen katolik som en slags varemærke. Med hvilken ret kan vi gøre krav på et fælles kristent kendemærke til at pege på det, som adskiller os? Det har vi ingen ret til og derfor betegner vi os selv som romerskkatolske. På denne måde udtrykker vi den særlige måde vi er katolske på. Alle kristne har et forhold til helheden, både i tid og rum: Man kan ikke være kristen uden det. Og den måde vi katolikker gør det på er ved at bekende vores fællesskab med Roms biskop, Peters efterfølger. Katolik eller papist? spurgte jeg i begyndelsen. Svaret er ganske enkelt: Jeg er katolik ved at være papist. Nået så langt vil jeg gerne indrømme at betegnelsen papist ikke lyder særlig godt. Det smager af persondyrkelse, af pavelig røgelse. Gud har ingen set, men paven, han kommer i fjernsynet. Så ham tror jeg på. Vrøvl! Ham tror vi med, ikke på. Når en muslim kaldes for muhamedaner opfatter han det som en fornærmelse: han tror på Allah, ikke på hans profet. Da de franske huguenotter i 1500-tallet fandt på at kalde de romtro kristne papister, var det en anklage om at de valgte paven frem for Bibelen som troens fundament. Og Grundtvig gav dem ret: Trods paverne ordet står og kirken går.. Men hvorfor opstille Bibelen og paven som alternativer? Jesus efterlod en menighed, ikke en bog. Kirken var til før Det nye Testamente blev redigeret og nedskrevet. Paulus opfattede sig selv som personligt valgt af Kristus, og alligevel rejste han til Jerusalem for at få bekræftet at hans forkyndelse var i overensstemmelse med resten af menighedens. Jeg forelagde for dem (apostlene) det evangelium jeg prædikede blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. (Gal 2,2.) Vi kristne er ikke Bogens mennesker som 17

18 muslimerne er det. Vi er fællesskabets mennesker. Det er først når Bibelen læses i menigheden at den bliver til Guds ord. At den kristne kirke har brug for en form for embede som sørger for at udtrykke fællesskabet i tid og rum, det man kalder Peters funktion, betyder ikke at den måde den opfyldes i dag i den romersk katolske kirke er den ideelle, ikke engang at det er den eneste mulige. Johannes Paul II var godt klar over det og det fik ham i 1995 at opfordre alle kirkeledere og teologer til at begynde en broderlig og tålmodig dialog med ham om emnet. Allerede i 1974 erklærede en luthersk-katolsk samtalegruppe i USA. Det eneste nødvendige punkt på juridisk plan er at pavens primat skal være tilrettelagt og fortolket på en sådan måde, at det klart tjener evangeliet og Kristi kirkes enhed og at dens udøvelse ikke må kvæle den kristne frihed. Det Paulus søgte ved at rejse til Jerusalem, fællesskabet med de andre Kristi lemmer, hvordan får vi det i dag? Gennem embederne, og derfor bygges alle de kristne menigheder på embeder. Indrømmet, bispeembedet dukkede op i kirken efter Peters generation, og overgangen fra ham til de senere biskopper i Rom giver historikerne en del hovedbrud. Men det at embederne har forandret sig må ikke gøre os blinde for deres berettigelse og deres formål. Den romerske opfattelse af Peters embede, enhedens tjeneste, tog en skarp drejning ved det 1. Vatikanerkoncil i 1870, og Johannes Paul II har på mange punkter ført den konservative linje videre, som sejrede dengang. Men han fandt også en ny måde at udtrykke fællesskabet på. Jeg tænker her på hans såkaldte apostoliske rejser. Det blev til 105 i alt og de strakte sig over km, 3,24 gange afstanden til månen har man regnet ud. Men det væsentlige var at det ikke var mennesket Karol Wojtyla, folk flokkedes om. Det var Roms biskop de tog imod. De kom ikke bare for at se giraffen, de kom for at føle sig i fællesskab med den milliard katolikker, som er spredt over hele verden, og også med alle de andre kristne, som havde delt vores tro siden dagene i Jerusalem for over 2000 år siden. Det kom tydeligt frem i de såkaldte ungdomstræf hvor hundredtusinder af unge begejstret tog imod hans indbydelse til at mødes med ham. De hørte slet ikke efter hvad han sagde, men han var et ikon som knyttede dem til alle de unge i verden som er optaget af åndelige 18

19 værdier. Og det hører afgjort med til Peters enhedsembede. Disse rejser bar præg af den centralisme, som de romerske kontorer har udviklet i de to sidste århundreder. Johannes Paul II opførte sig lidt som en enehersker. Hvorfor kom det ikke tydeligere frem, at det var Roms biskop som besøgte de tyske eller danske katolikker for at udtrykke vores fællesskab i troen? Jeg drømmer om en tale hvor paven ville have bragt en lokal kirke en hilsen fra hans eget bispedømme i Rom eller fra andre af de bispedømmer han lige havde besøgt. Det ville svare fuldstændig til den rolle, Ignatius af Antiokia (død i 110) tildelte Roms kirke, formandskab i kærligheden. Ja, Roms kirke har en særlig funktion i enhedens tjeneste, men den skal opfyldes i kærlighed. Da Jesus forlod apostlene på himmelfartsdagen efterlod han dem den opgave selv at finde ud af hvordan det kristne fællesskab skulle udtrykkes i rum og tid. Den blev løst på forskellige måder, men hver kirke må finde sin egen vej. For et par år siden udkom bogen Gud som har børnene kær hvor 8-årige Mille citeres for denne bemærkning: I Danmark har vi ikke brug for en pave, for vi er nemlig kristne. Hun er ikke klar over at for at være kristen uden pave må man finde en anden måde at virkeliggøre vores fællesskab på i tid og rum med alle de andre kristne. Folkekirken må for at være den kristne kirke i Danmark finde sin egen måde at udtrykke, at den hverken begyndte med Hans Tausen eller er begrænset til at være nord for Flensborg. 19

20 I Katolsk Orientering nr. 9, 2005 besvarede Kirsten Kjærulff i Brevkassen et spørgsmål om forskellen på katolsk og protestantisk tro. Hans Christensen har undret sig og skrevet følgende indlæg: Evangelisk-Luthersk 1 Det er synd for vore lutherske søstre og brødre og endnu mere synd for os, hvis ikke Kirsten Kjærulffs svar i Katolsk Orientering fra april/maj 2005 på hvad forskellen er på katolsk og protestantisk tro bliver korrigeret. Da læserbreve skal være korte, vil jeg koncentrere mig om nadveren. Luther holdt stædigt fast på realpræsensen (ligesom vi): Det er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen. Det er et altomfattende - om man vil - holistisk synspunkt. Luther vender sig skarpt mod Zwingli og Sværmerne, som ville skille det åndelige og det fysiske ad, så Kristus kun skulle være åndelig tilstede i et symbolsk mindemåltid bl.a. med den begrundelse at Jesus som person allerede sidder ved Faderens højre. Luther har nogle meget lidet kristelige udtalelser om Zwingli og Sværmerne desangående. Luther ser Nadveren som Mysterium Fidei - Troens Mysterium. Mysterium bruges ofte synonymt med Sakramente. Vi bekender Nadveren som Troens Mysterium i hver eneste messe. Luther afviste transsubstantiationslæren, defineret på 4. Laterankoncil år 1215, bl.a. fordi han ikke mente, at man skulle søge en forklaringsmodel (altså svar på hvordan Kristus er til stede) på en realitet, der er et Mysterium og dermed Troens eje. Naturligvis har Luthers efterfølgere mod hans råd ikke kunnet lade være med at søge forklaringsmodeller på, hvordan Kristus er til stede i Nadveren. Det sker sandelig også indenfor vor egen Kirke. Nogle viser sig at være gode, andre ikke. Men ingen forklaringer, om de så er nok så gode eller fromme, kan erstatte tro, håb og kærlighed til Jesu løfte givet ved den sidste og alle senere nadverfejringer. Skam få den, der ikke mener, at en troende lutheraner i nadveren modtager og forener sig med sin og vor Herre Jesus Kristus til syndernes forladelse, liv og salighed. Som kilde er hovedsagelig brugt: Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter + Kommentar ved Peder Nørgaard-Højen. Anis

21 Jacob Munck fortsætter debatten: Evangelisk - Luthersk 2 Når katolsk og luthersk nadverforståelse er helt forskellig, er det fordi at Luther ikke mente, at der skete en forvandling af brødet og Vinen til Kristi Legeme. Han mente at Kristi Legeme var til stede under brødet og vinen eller i en åndelig form i det lokale, hvor den lutherske nadver blev udøvet. Men han troede ikke på nogen forvandling (transsubstantiation) og derfor er det ikke korrekt at sige, at Luther troede på realpræsens. Realpræsens forudsætter nemlig en forvandling, ellers er det uden indhold. Det at lutheranere, hverken i teori eller praksis, tror på realpræsens, viser sig ved at de hælder den anvendte altervin tilbage i flasken eller smider den i køkkenvasken. Oblaterne, som er anvendt til nadver, men ikke uddelt, lægges også tilbage i æsken eller smides ud. Enten er der altså tale om groft blasfemi, eller Martin Luther malet af Lucas Cranach den Ældre 1529 også er der tale om at brødet er forvandlet tilbage igen til at være almindeligt brød. Eller også er forklaringen den, at det - iflg. præsten og menigheden - aldrig har været andet end brød. Lutherske menigheder har i dag nadverfællesskab og er i mange tilfælde fusioneret med calvinske og zwinglianske menigheder, hvor man dyrker en symbolistisk nadverforståelse. Det er muligt at Luther selv ønskede en forståelse af nadveren som værende indtagelse af Kristi Legeme, men han reviderede den klassiske lære fra Thomas Aquinas om forvandling, og derved lagde han grundlaget for det teologiske og moralske forfald, som lutheranismen har gennemgået i de sidste 450 år. Dette giver sig f.eks. udtryk i det, at enhver frit kan deltage i den lutherske nadver, uden først at have renset sin samvittighed ved skriftemål. 21

22 At vi katolikker ikke kan deltage i luthersk nadver og ikke invitere lutheranere til at deltage i vores, har den simple årsag, at Luther blev exkommuniceret. Og dermed er de, der følger ham, også exkommunicerede fra den romerskkatolske kirke. Det ville vel heller ikke være helt rimeligt eller forståeligt for almindelige katolikker, at de kan blive udelukket fra nadveren i deres egen katolske kirke, hvis de har begået alvorlige synder som de ikke har bekendt. Men samtidig skulle protestanter, som har tilladelse fra deres egen kirke til at begå synder, som er forbudt i den katolske, have lov til at gå til nadver. Resultatet ville blive, at katolikker er udelukket, men protestanter bydes velkommen, i den katolske kirke. For protestanter er kirken en forening, som man kan melde sig ind og ud af, men for os er kirken en hellig institution, som man bliver medlem af ved dåben og som man - i realiteten - ikke kan forlade igen. Nadveren er der, hvor menigheden samles i fællesskab med Kristus og det er centrum i hele vor kirke og i det katolske liv. Jeg håber derfor aldrig, at der vil ske et sådant teologisk og moralsk forfald, som protestantismen har gennemgået. For hvad skal vi så overhovedet bruge den katolske kirke til? Mere debat Der er mere debat på vores portal Hvis du melder dig ind, kan du læse artikler og følge med i debatten - det er gratis. Hvis du bliver abonnent, modtager du bladet og kan på portalen læse artikler, opdaterede nyheder samt følge med og deltage i debatten. 22

23 Redaktion Philip Palmer Jørgensen (ansv.) Dan Eriksen Eva Nordentoft Hans Christensen Jean-Pierre Duclos Karlheinz Löhrer Kjeld Wogensen Kurt Hansen Nyhedsredaktion Susanne Wogensen Redaktionssekretær Poul Erik Magnussen Layout Susanne Wogensen Katolsk dialog & information er en videreførsel af Katolsk Dialog, der i 89 år blev udgivet af jesuiterpræsterne senest ved Niels Steensens Kollegium, København. Målsætningen for bladet, der kan ses på s. 2, er uforandret i forhold til det tidligere Katolsk Dialog. Logoet er fremstillet af Anne Kathrine Vestergaard. Logoets to åbne cirkler symboliserer den åbne dialog. Cirklerne mødes i et skæringspunkt og danner et levende, dynamisk kors, som fortæller os at dialogen finder sted på et kristent grundlag. Hele logoet er i bevægelse, og minder os om at dialog og information kan skabe bevægelse og fornyelse. Katolsk dialog & information udgives af redaktionen og udkommer 4 gange om året. Som abonnent får man desuden adgang til portalen som løbende opdateres med nyheder. Abonnement koster 300 kr. om året og bestilles ved henvendelse til kassereren: Karlheinz Löhrer, Hvalsøvej 4, 2700 Brønshøj, eller kloehrer@tiscali.dk Indbetaling af beløbet på girokonto med angivelse af indbetalers navn og adresse. Citater skal forsynes med angivelse af Katolsk dialog & information som kilde; optryk af hele artikler må kun ske med forfatterens tilladelse. Indlæg sendes til Philip Palmer Jørgensen, Skovholmvej 25, 2920 Charlottenlund ISSN

24 Kalkmaleri fra Jetsmark kirke. Foto Susanne Wogensen

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere