AT VÆRE SIG SELV KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE"

Transkript

1 AT VÆRE SIG SELV KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

2 INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL KLASSE HVEM ER VI? ICEBREAKER LIVSHISTORIER. ICEBREAKER HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? FORTÆLLINGER DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV. GRUPPEARBEJDE VIDEOER PÅ SEXFORDIG.DK. MAKKERSNAK MAN KAN VÆRE PÅ FORSKELLIGE MÅDER. FRA STOL TIL STOL DILEMMAER OM AT VÆRE SIG SELV. DE FIRE HJØRNER NÅR JEG ER SAMMEN MED ANDRE. TEST DIG SELV NÅR MAN ER SIG SELV. ROLLESPIL AT VÆRE SIG SELV. SKRIFTLIG OPGAVE ARBEJDSARK ØVELSE 3: HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? EGNE FORTÆLLINGER ØVELSE 4: DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV. GRUPPEARBEJDE ØVELSE 5: NÅR JEG ER SAMMEN MED ANDRE. TEST DIG SELV Uge Sex 2011 Sex & Samfund, 2011 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion: Line Anne Roien, Mette Gundersen, Joachim Maxen, Marianne Lomholt, Pia Sandra Ernst og Marie Benkert Holtet. Layout: Boje & Mobeck Foto: Troels Hansen Uge Sex, Temamateriale klasse 2

3 AT VÆRE SIG SELV TEMAMATERIALE TIL KLASSE Temaet for Uge Sex-kampagnen 2011 er At være sig selv. Temaet handler om, hvordan man kan være sig selv på mange måder, at man har ret til at være sig selv, og at andre også har ret til at være sig selv uden at blive drillet eller diskrimineret for at være dem, de er. Temaet kan bredes ud til mange områder, enkeltpersoners liv og i samfundet mere generelt, men i Uge Sex har vi valgt at fokusere på vinkler som krop, køn, kærester, venner, familie, følelser, seksualitet og seksuel adfærd. Målet med temaet er at øge elevernes indsigt i og anerkendelse af, hvor forskellige vi mennesker er på disse områder og se denne mangfoldighed som noget positivt frem for noget negativt. Om temamaterialet I dette temamateriale til klasse finder du en række øvelser, der er målrettet eleverne på disse klassetrin, og som er lette at gå til i undervisningen. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: mål, tidsforbrug, materialer, forberedelse, beskrivelse og tips til underviseren. Bagerst i undervisningsmaterialet findes arbejdsark til eleverne, der knytter sig til en række af øvelserne. Disse kan du frit kopiere og benytte i undervisningen. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse - afhængig af, hvilke tanker du har om elevernes behov, om mål, indhold eller den tid, du har til rådighed til undervisningen. Du kan arbejde med flere øvelser inden for temaet At være sig selv, eller du kan kombinere disse med øvelser fra Uge Sex-grundmaterialet til 6.-7 klasse. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med hjemmesiden Alle øvelser i Sex & Samfunds Uge Sex-undervisningsmaterialer er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i folkeskolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Undervisningsministeriet 2009). God fornøjelse med seksualundervisningen! Med venlig hilsen Sex & Samfund VIL DU GERNE LÆSE MERE OM SEKSUALUNDERVISNINGENS DIDAKTIK, HAVE OVERBLIK OVER UNDERVISNINGSMATE- RIALER ELLER FINDE ANDRE ØVELSER TIL UNDERVISNIN- GEN? SÅ TJEK SEX & SAMFUNDS HJEMMESIDE TIL UNDER- VISERE, DER FINDES I EN NY, BEDRE OG MERE BRUGERVENLIG UDGAVE TIL DETTE ÅRS UGE SEX. Uge Sex, Temamateriale klasse 3

4 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL At skabe et trygt læringsrum. At skabe en tryg stemning i klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden og om det fællesskab, de har i klassen. At eleverne øver sig i at tale for hele gruppen. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 15 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide eller ikke kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, jeg bor i lejlighed eller jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. Som opsamling på øvelsen kan underviseren f.eks. stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Uge Sex, Temamateriale klasse 4

5 2. LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL At skabe et trygt læringsrum. At skabe en tryg stemning i klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden og om det fællesskab, de har i klassen. At eleverne øver sig i at tale for hele gruppen. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 10 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Alle eleverne skal op og stå, og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden og efter 1 minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan f.eks. være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren f.eks. stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sig positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen. Uge Sex, Temamateriale klasse 5

6 3. HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? FORTÆLLINGER MÅL At reflektere over egen identitet og arbejde med anerkendelse af mangfoldighed. At eleverne reflekterer over, hvem de er som personer, og hvad de godt kan lide. At eleverne lærer noget nyt om hinanden og om det fællesskab, de har i klassen. At eleverne øver sig i at arbejde sammen om et fælles produkt. FORBEREDELSE Arbejdsarket til øvelsen kopieres til alle elever. Eleverne bliver bedt om at forberede sig ved at medbringe en ting til undervisningen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 1,5 time Materialer Elevernes egne ting. BESKRIVELSE Øvelsen introduceres senest dagen før, den skal laves i skolen. Underviseren gennemgår arbejdsarket med eleverne og forklarer dem, at de skal finde en ting, der fortæller noget om, hvem de er. Brug evt. eksemplerne på arbejdsarket til at forklare hvilke forskellige slags ting som eleverne kan overveje at vælge. Eleverne inddeles i grupper med to personer i hver, der skal arbejde sammen i ca. 15 minutter. Først fortæller den ene, hvilken ting han eller hun har taget med og hvorfor netop denne ting er valgt. Den anden person lytter aktivt og må gerne stille spørgsmål. Bagefter fortæller den anden person om sin ting. Når begge personer har talt, skal de skrive ned i stikord, hvilken ting deres makker har taget med og hvorfor. Herefter laves nye grupper med fire personer ved at sætte to par sammen. Disse grupper skal arbejde sammen i ca. 20 min. Hver person i gruppen skal fortælle de andre om den ting, som ens makker har med. Noterne fra før bruges, og makkeren må gerne supplere. Firemandsgruppen skal nu lave en plakat eller en elektronisk præsentation, der præsenterer de fire ting og elevernes fortællinger om dem. Plakaten/præsentationen kan laves med tegninger, digitale fotos af ting og eleverne selv, små kommentarer og stikord fra elevernes fortællinger, eller hvad gruppen selv finder på. Eleverne skal have en relativ kort tidsramme for arbejdet med præsentationerne (ca. 30 min.). Plakaterne hænges op i klassen. De elektroniske præsentationer lægges på klassens hjemmeside. Som afslutning på øvelsen taler eleverne sammen om plakaterne/præsentationerne. Underviseren kan f.eks. spørge: Hvordan var det at skulle vælge en ting? Hvordan var det at tale sammen i grupperne om de ting, I selv eller de andre havde valgt? Er der nogle af jer, der har valgt nogle ting, der minder om hinanden? Er der nogle af jer, der har været overraskede over, hvad de andre har valgt? Hvordan var det at skulle samarbejde om at lave et fælles produkt, der viste alle jeres historier? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis andre klasser på årgangen eller skolen laver samme øvelse, kan man lave en fælles udstilling med alle plakaterne eller lægge de elektroniske præsentationer på skolens hjemmeside. Underviserne kan evt. vælge at sætte nogle fælles æstetiske rammer (f.eks. farver, størrelse, brug af fotos mv.), så de bliver flotte og interessante at se på i en sammenhæng. På Sexfordig.dk kan klassen se videoer, hvor elever og kendte unge fortæller om deres ting. Øvelsen kan evt. laves i sammenhæng med den fælles Uge Sexaktivitet, der foregår onsdag den 9. februar 2011 klokken Læs mere om dette i Introduktion til Uge Sex 2011 eller på Uge Sex, Temamateriale klasse 6

7 4. DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE MÅL At reflektere over egen og andres identitet og arbejde med anerkendelse af mangfoldighed. At eleverne udvikler forståelse af og empati overfor andres livssituation. At eleverne reflekterer over, hvordan forskellige begivenheder eller forskellige forhold kan have betydning for, hvem man er. FORBEREDELSE Kopiering af arbejdsarkene til eleverne. Underviseren bør have læst historierne på arbejdsarket forinden og evt. overvejet arbejdsspørgsmål til dem. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 45 min. - 1,5 time. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. BESKRIVELSE Senest dagen før arbejdet med øvelsen udleveres arbejdsarkene til eleverne, og de får at vide, at de derhjemme skal læse de fire historier på arkene. Historierne er personlige og autentiske fortællinger med forskellige vinkler på temaet, at være sig selv. Historierne handler om: At være dansk adoptivpige. At komme tidligt i puberteten. At være den første i puberteten. At få sit første kys. Arbejdet med øvelsen indledes med, at underviseren inddeler eleverne i mindre grupper à 3-4 personer. Hver gruppe skal vælge (eller får tildelt) en af de fire historier fra arbejdsarkene, som de skal arbejde med. Grupperne genlæser evt. deres historie og taler herefter om, hvad den handler om. Underviseren kan evt. give grupperne en række arbejdsspørgsmål til teksten. Inspiration til disse kan ses herunder. Efter ca minutters gruppearbejde samles eleverne fælles i klassen. Underviseren og eleverne gennemgår nu historierne én for én. Gennemgangen foregår ved, at underviseren leder en fælles diskussion om historierne, f.eks. ud fra følgende spørgsmål: Hvilke forskelle og vinkler på det at være sig selv hører vi om i historierne? Hvad har gjort indtryk på jer i de enkelte historier? Hvilke tanker rejser historierne hos jer om det at være sig selv? Hvorfor tror I, at personen har valgt at fortælle sin historie? Hvad tror I var budskabet fra fortælleren til jer i de forskellige historier? Forslag til arbejdsspørgsmål til alle historierne: På hvilken måde handler denne historie om at være sig selv? Hvad går størst indtryk på jer i denne historie? Hvad tror I, at personen gerne vil fortælle os med historien? Fortsættes på næste side TIPS TIL UNDERVISEREN De autentiske historier på arbejdsarkene stammer fra en række personer, der frivilligt har bidraget med deres personlige historie om at være sig selv til Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne Der kan findes flere historier i Uge Sex 2011 Temamaterialet til klasse og på hjemmesiden Det er vigtigt, at underviseren forholder sig til, at der kan være elever i klassen, der har oplevelser, som ligner historierne her i øvelsen. Vær derfor opmærksom på evt. reaktioner fra eleverne, der kunne tyde på dette og sørg for, at det ikke bliver en ubehagelig situation for eleven. Uge Sex, Temamateriale klasse 7

8 4. DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side Forslag til arbejdsspørgsmål til At være dansk adoptivpige : Hvad er forskellen på at være dansk pige fra Columbia og adoptivpige i Danmark? Hvad mener Anna-Victoria med, at når man ligner hinanden, så hører man sammen? Kender I eksempler på mennesker, der hører sammen, men ikke ligner hinanden? Tror I, at der er mange, der ligesom Anna-Victoria, finder en kæreste, der ligner dem selv? Forslag til arbejdsspørgsmål til At komme tidligt i puberteten : Hvorfor tror I, at Anne synes, at hun er blevet stærkere af at have oplevet puberteten på den måde, som hun har? Hvilke forskelle og ligheder tror I, at der er på drenges og pigers oplevelse af at komme tidligt eller sidst i puberteten? Betyder det egentlig noget, hvornår man kommer i puberteten? Hvorfor eller hvorfor ikke? Forslag til arbejdsspørgsmål til At miste : Hvad har det betydet for Lonnie Michelles liv, at hun mistede sin lillebror, da hun selv var lille? Hvorfor er det svært for Lonnie Michelle at snakke om, at hun har mistet sin lillebror for så mange år siden? Hvordan kan man reagere som ven, hvis man kender én, der har mistet en person, de holder af? Forslag til arbejdsspørgsmål til At få sit første kys : Hvordan tror I, at Helle havde håbet på, at hendes første kys ville være? Kunne Helle have gjort noget for, at kysset var blevet en bedre oplevelse for hende? Hvad for eksempel? Tror I, at mange unge bliver skuffede første gang, de prøver at kysse, eller første gang de prøver at gå i seng med én? Hvorfor kan det være sådan? Uge Sex, Temamateriale klasse 8

9 5. VIDEOER PÅ SEXFORDIG.DK MAKKERSNAK MÅL At udvikle visioner for egen og andres trivsel og rettigheder. At eleverne oplever identifikation og engagement ved at høre kendte unge og unge lige som dem selv tale om temaet, at være sig selv. At eleverne gennem inspiration fra videoerne får lyst til at diskutere deres egne forestillinger om at være sig selv. FORBEREDELSE Det er en god ide, hvis underviseren ser videoerne igennem inden undervisningen og evt. udvælger en eller flere videoer, man vil sætte fokus på. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka min. Materialer Computer med internetforbindelse og projektor/smartboard. BESKRIVELSE På hjemmesiden findes en række videoer optaget særligt til Uge Sex I nogle af videoerne deltager kendte unge, og i andre deltager almindelige skoleelever fra de ældste klasser. Videoerne er korte, men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for dialog i klassen. Videoerne med de kendte er sammenklip af en række interviews med kendte unge, der har sagt ja til at bidrage med oplevelser og tanker om temaet at være sig selv. Deltagerne i videoerne er bl.a. Pelle Hvenegaard (tv-vært), Felix Smith (tv-vært), Amalie og Peter (reality-stjerner), Emilie Turunen (politiker i EU-parlamentet) og Dúné (musikere). I videoerne behandles f.eks. spørgsmål som: Hvis du skulle vælge en ting, der viser noget om, hvem du er, eller hvordan du er - hvilken ting skulle det så være? Hvorfor skulle det være netop denne ting? Hvornår synes du, at du kan være mest dig selv? Hvordan viser du andre, hvem du er? Tror du, at det er almindeligt, at man er usikker på sig selv, når man er teenager? Er det vigtigt, at alle har ret til at være sig selv? Hvorfor? Underviseren viser én eller flere af videoerne fælles for klassen. Herefter inddeles klassen i grupper à to personer, der taler om følgende spørgsmål i en makker-snak : Var der noget af det, som de kendte eller skoleeleverne sagde, som I lagde særlig mærke til eller undrede jer over? Hvad var det? Var der noget af det, der blev sagt, som I var uenige i? Var der noget af det, der blev sagt, som I var enige i, eller som I kan genkende fra jer selv? Hvis videoerne skulle have et eller flere budskaber om det at være sig selv hvilke budskaber ville det så være? Underviseren samler op på makker-snakken ved at høre kort fra eleverne, hvad de har talt om. TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse er god at bruge i indledningen til et forløb om temaet at være sig selv. Eleverne kan også se videoerne i mindre grupper ved hver deres computer. Dette kan dog gøre det svært at høre interviewene rigtigt, hvis det gøres på samme tid i det samme rum. Arbejdet med videoerne kan evt. udvides ved, at lade eleverne lave deres egne videoer om at være sig selv ; evt. senere i undervisningsforløbet. Videoerne kan f.eks. laves ved hjælp af mobiltelefoner og evt. sammenklippes i et program på computeren. Videoerne kan senere vises i klassen eller uploades på klassens hjemmeside. Vær opmærksom på, at eleverne er bevidst om konsekvenserne, hvis de vælger at uploade dem andre steder f.eks. på YouTube. Uge Sex, Temamateriale klasse 9

10 6. MAN KAN VÆRE PÅ FORSKELLIGE MÅDER FRA STOL TIL STOL MÅL At udvikle kritisk sans og evne til at tage personligt stilling. At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over øvelsens temaer. FORBEREDELSE Alle elever introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?. Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er netop denne, der er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer på banen. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv. Udsagn til øvelsen: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr osv.). Alle mennesker ser forskellige ud. Alle mennesker kan lide de samme ting. Alle mennesker har de samme meninger. Alle mennesker har ret til at have deres egen mening. Alle mennesker har ret til at se ud, som de har lyst til. Alle mennesker har ret til at være sig selv. Man er mest sig selv, når man er sammen med sin familie. Man er mest sig selv, når man er sammen med sine venner. Man er mest sig selv, når man er sammen med sin klasse. Man er mest sig selv, når man er alene. Man kan være på forskellige måder - alt efter hvem man er sammen med. Man kan have lyst til at være en anden end den, man er. Man kan ændre på sig selv, for at andre kan lide én. Det er vigtigt at være ligesom alle andre. Det er vigtigt at være anderledes end alle andre. Andre mennesker er ikke altid gode til at acceptere folk, der er anderledes end dem selv. På vores skole skal man helst være ligesom alle andre. På vores skole er der plads til ikke at være som alle andre. TIPS TIL UNDERVISEREN I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet Det kan være svært at mene noget andet end andre. Det er væsentligt, at eleverne ikke presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det er helt okay kun at lytte til, hvad de andre siger. Hvis elevernes standpunkter skal anerkendes, er det vigtigt at undgå en diskussion mellem eleverne om, hvilke standpunkter der er rigtige eller forkerte. Lad i stedet baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. Uge Sex, Temamateriale klasse 10

11 7. DILEMMAER OM AT VÆRE SIG SELV DE FIRE HJØRNER MÅL At udvikle visioner for egen og andres seksuelle sundhed samt evne til at tage personligt stilling. At eleverne trænes i at træffe kompetente og oplyste valg i forhold til deres egen og andres seksuelle sundhed og rettigheder. At eleverne øver sig i brugen af konkrete redskaber til håndtering af vanskelige situationer. At eleverne reflekterer over, at der er flere handlemuligheder samt mulige konsekvenser ved forskellige handlinger. FORBEREDELSE Alle elever introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca minutter afhængig af hvor mange dilemmaer, der arbejdes med. Materialer Ingen. TIPS TIL UNDERVISEREN BESKRIVELSE Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Herefter stiller eleverne sig i det hjørne, som de synes, beskriver den bedste svarmulighed. Hjørnet Andre muligheder er for de elever, der ikke synes, at nogle af de tre andre svar er gode. Når alle har placeret sig ved et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen i mindre grupper på to-tre personer. Gruppen skal blive enige om, hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser. Ingen grupper skal tvinges til at sige noget - det er ok at melde pas. Underviseren slutter hvert dilemma af med at spørge eleverne, hvordan dilemmaet handler om at være sig selv. Dilemma A: I Berkays klasse skal man helst gå i tøj, der har nogen særlige mærker, for at være populær. Berkay vil gerne være sammen med de populære, for de laver altid sjove ting sammen. Men hans tøj har ikke de rigtige mærker. Hvad skal Berkay gøre? 1. Overtale sine forældre til at købe det rigtige tøj til ham. 2. Prøve at blive venner med de populære på en anden måde end gennem sit tøj. 3. Finde nogle andre at være sammen med, hvor tøjet ikke betyder så meget. 4. Andre muligheder. Dilemma B: Jeppe er kæreste med Kathleen. Han er meget forelsket i hende, men han har et problem: Kathleen vil gerne have, at hendes første gang bliver med ham. Jeppe har ikke Fortsættes på næste side Hvis et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne og evt. fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Uge Sex, Temamateriale klasse 11

12 7. DILEMMAER OM AT VÆRE SIG SELV DE FIRE HJØRNER fortsat fra forrige side rigtig lyst, men han ved ikke helt hvorfor. Han er bange for, at hun vil droppe ham, hvis han ikke gør det. Hvad skal Jeppe gøre? 1. Gå i seng med Kathleen alligevel, for at hun ikke tvivler på, at han kan lide hende. 2. Sige til Kathleen, at de ikke kan være kærester, hvis hun ikke kan respektere, at han ikke vil have sex. 3. Undgå at tale med Kathleen om det og håbe på, at hun glemmer det hele. 4. Andre muligheder. Dilemma C: Mia ved, at hun bliver forelsket i andre piger, men hun har ikke fortalt nogen om det. Hun er bange for, hvad andre vil sige til det. Hvad skal Mia gøre? 1. Lade være med at sige det, for hun vil sikkert bare blive drillet. 2. Prøve at tale med sine forældre om, hvordan hun har det. 3. Prøve at finde nogle andre, der har det ligesom hende. 4. Andre muligheder. Uge Sex, Temamateriale klasse 12

13 8. NÅR JEG ER SAMMEN MED ANDRE TEST DIG SELV MÅL At udvikle kritisk sans samt visioner for sine egne og andres seksuelle rettigheder. At eleverne udvikler erkendelse af, at man kan være på forskellige måder afhængig af, hvem man er sammen med. At eleverne reflekterer over, at der findes nogle normer for, hvordan man er over for andre, og at disse normer også påvirker dem selv. FORBEREDELSE Arbejdsarket kopieres til alle elever. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca min. Materialer Kopier af arbejdsark til øvelsen. BESKRIVELSE Alle elever får arbejdsarket udleveret, og de får ca. fem minutter til at besvare det individuelt. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal vise deres svar til andre, men at de i fællesskab skal tale generelt om svarene efterfølgende. Herefter leder underviseren en fælles dialog i klassen. Her kan f.eks. tales om: Var der nogen af jer, der var i tvivl om, hvor I skulle sætte kryds ved de forskellige spørgsmål? Hvad var I f.eks. i tvivl om? Var der nogen af jer, der kunne se, at I er på forskellige måder, når I er sammen med nogen på jeres egen alder i forhold til, når I er sammen med nogle, der er voksne? Hvorfor tror I, at det er sådan? Tænker I, at der er forskel på, hvordan man er alt efter hvem man er sammen med? Hvad tror I, at det skyldes? Synes I, at det er en god ting eller en knap så god ting, at man kan være på forskellige måder, alt efter hvem man er sammen med? Hvorfor synes I det? Tror I, at nogle prøver at være på en bestemt måde over for andre, f.eks. i en klasse eller når man er med sin familie? Hvorfor kunne man have lyst til at gøre det? Er der nogen måder at være på, som er mere accepterede end andre, f.eks. i en klasse eller når man er sammen med nogen, man ikke kender så godt? Kan I give nogle eksempler? Tænker I, at disse måder at være på ( normer ) også påvirker, hvordan I er? Hvordan kan de gøre det? Hvordan synes I, at det var at udfylde testen? Var det svært/let/okay? Har I før tænkt over, at man kan være på forskellige måder, alt efter hvem man er sammen med eller var det nyt for jer? TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at underviseren forholder sig til, at det kan være svært for eleverne at udfylde arbejdsarket til øvelsen. Øvelsen tager udgangspunkt i, at eleverne skal reflektere over sig selv som person, hvilket kan være både udfordrende og utrygt. Derfor skal underviseren sørge for at skabe nogle gode rammer for øvelsen, hvor ingen elever føler sig udstillet eller får overskredet deres personlige grænser. Dette kan bl.a. gøres ved, at den efterfølgende dialog så vidt muligt holdes på et generelt plan, og ingen elever dermed sættes i en situation, hvor de tvinges til at fortælle, hvordan de opfatter sig selv. Uge Sex, Temamateriale klasse 13

14 9. NÅR MAN ER SIG SELV ROLLESPIL MÅL At udvikle kritisk sans samt visioner for sin egen og andres trivsel og rettigheder. At eleverne øver sig i brugen af konkrete redskaber til håndtering af vanskelige situationer. At eleverne reflekterer over, at der er flere handlemuligheder samt mulige konsekvenser ved forskellige handlinger. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Ca. 1 time. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne skal arbejde med korte rollespil, der handler om dilemmaer eller udfordringer ved at være sig selv. Det kan f.eks. være dilemmaer i forhold til at stå ved den, man er i en klasse, hvis alle andre er på en anden måde end en selv - eller dilemmaer i forhold til forældre, der mener, man skal gøre eller være på en bestemt måde, som man ikke har lyst til. Det er imidlertid væsentligt, at eleverne formulerer dilemmaer, der opleves som relevante for dem selv. Eleverne inddeles i grupper à 5-6 personer, som hver skal lave et rollespil, der varer højst 2-3 min. Grupperne får min. til at forberede rollespillet. Ikke alle i gruppen behøver at spille en rolle, men alle skal deltage i idéudviklingen. Hver gruppe fremviser sit rollespil, og efter hvert spil (eller når alle er vist) leder underviseren en dialog med klassen om: Hvad handlede situationen/situationerne om? Hvilke dilemmaer og udfordringer i forhold til at være sig selv havde I valgt? Hvilke muligheder for handlinger var der i rollespillene? Hvad kunne karaktererne have gjort anderledes? Hvilke elementer i rollespillene var genkendelige for jer? Handlede de om noget, som mange unge oplever? Tror I, at mange unge oplever, at det kan være svært at være den, de har lyst til at være? Hvorfor kan det være sådan? Hvad kan man gøre ved det? Gruppens opgave er: 1. At finde på en situation, hvor man som ung kan opleve, at der er dilemmaer eller udfordringer forbundet med at være sig selv. 2. At finde på de karakterer, der optræder i situationen. 3. At lave en dialog, der knytter sig til situationen. TIPS TIL UNDERVISEREN Rollespil er en god måde at konkretisere vanskelige dilemmaer og situationer, og det træner eleverne i at tage stilling og handle i situationer, som de selv kan komme i. Uge Sex, Temamateriale klasse 14

15 10. AT VÆRE SIG SELV SKRIFTLIG OPGAVE MÅL At udvikle kritisk sans samt visioner for sin egen og andres trivsel og rettigheder. At eleverne i fællesskab formulerer deres tanker og holdninger om temaet. At eleverne skaber et konkret skriftligt produkt om temaet. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 timer evt. længere afhængigt af kravene til produktet. Materialer Evt. computere. BESKRIVELSE Eleverne skal skrive en kort historie, der handler om temaet At være sig selv. Eleverne kan vælge én af de fire overskrifter herunder, som de gerne vil skrive om: At have ret til at være sig selv. At være sig selv på forskellige måder. At turde være sig selv. At være usikker på sig selv. Eleverne bestemmer selv, hvilken form for historie, som de gerne vil skrive. Alternativt kan underviseren definere en fælles genre for klassen (f.eks. novelle, digt, tegneserie eller lignende). Underviseren bestemmer om eleverne skal arbejde individuelt eller i mindre grupper samt hvilke krav, der er til selve teksten (f.eks. længde). Historierne kan afslutningsvist præsenteres for resten af klassen, f.eks. ved højtlæsning eller ved samling i et hæfte, på en hjemmeside eller lignende. Øvelsen kan også laves således, at kun læreren læser det skriftlige produkt. TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren bør overveje, om eleverne skal skrive en fiktiv historie eller evt. må tage udgangspunkt i sig selv. Der kan være gode grunde til at gøre begge dele, men hvis eleverne får lov til at skrive om sig selv, er det væsentligt, at underviseren sikrer, at ingen elever udstilles uhensigtsmæssigt i denne sammenhæng. Arbejdet med denne skriftlige opgave kan være en god måde at afslutte et længerevarende undervisningsforløb. Igennem tekstskrivningen kan eleverne få mulighed for at trække på de øvrige diskussioner, de måtte have haft om at temaet at være sig selv. Opgaven kan dermed få en opsamlende og evaluerende funktion i forhold til undervisningen. Uge Sex, Temamateriale klasse 15

16 ARBEJDSARK Uge Sex, Temamateriale klasse 16

17 ARBEJDSARK ØVELSE 3 HVILKEN TING FORTÆLLER NOGET OM MIG? EGNE FORTÆLLINGER TÆNK OVER Hvis du skulle vælge en ting, der fortæller andre noget om, hvem du er hvilken ting skulle det så være? Det kan f.eks. være noget, der viser: Hvad du godt kan lide at lave. Hvem du er særlig glad for. En rigtig god oplevelse du har haft. Noget du altid har med dig. Eller noget helt andet TAG MED Når du har fundet ud af, hvilken ting, du vil vælge, så skal du tage den med i skole. Hvis det ikke kan lade sig gøre (hvis tingen f.eks. er meget stor), så kan du tage et billede eller tegne en tegning af den. FORTÆL OM Når du kommer hen i skolen, skal du fortælle andre om din ting, og hvad du synes, at den fortæller om dig. Derfor skal du ikke vælge noget, som du ikke har lyst til at vise andre (f.eks. noget som er en hemmelighed). EKSEMPLER Jeg ville vælge et billede af mine tre brødre, hvis jeg skulle finde en ting, der fortæller, hvem jeg er. For mine brødre betyder meget for mig. De er søde mod mig, og de beskytter mig. Hvis der er nogle store drenge, der har sagt noget til mig, så truer de tit med, at gå over til dem, men det vil jeg ikke have. Men jeg ved, at de altid vil hjælpe mig. Pige, 6. klasse Hvis jeg skulle vælge en ting, der fortæller om mig, så ville det være en hel masse gymnastikredskaber. Fordi jeg er rigtig god til gymnastik og jeg kan rigtig godt lide det. Jeg går til gymnastik to gange om ugen. Min bedste ven og mange af de andre fra skolen går også til gymnastik. Det sjove ved gymnastik er udfordringen. Der er altid et spring, som man kan lave bedre. Du kan aldrig blive den bedste. Det er rigtig fedt. Dreng, 6. klasse Jeg har taget min ipod Touch med, som jeg har købt for nogle penge, som jeg selv har sparet op. Det er det dyreste, jeg ejer, så jeg holder rigtig meget af den. Jeg har haft den i et kvart år nu, og jeg havde ønsket mig den længe. Jeg er den eneste, der har den. Den fortæller noget om mig på grund af det indhold, der er på den. Hvilke sange, der er på den for eksempel. Det fortæller noget om ens smag. Jeg bruger den meget til at lytte til musik på. Pige, 7. klasse Uge Sex, Temamateriale klasse 17

18 ARBEJDSARK ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE HISTORIE 1: AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Alder: 18 Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens Da jeg var ca. 12 år, begyndte jeg at komme i puberteten. Jeg var den første i klassen, der fik bryster. Den første der fik menstruation. Og den første der fik en kæreste, da jeg var 13 år. Mine veninder kunne ikke forstå, hvordan det var at være mig. De forstod ikke, at jeg nogen gange havde lyst til at være sammen med min kæreste efter skole. De var egentlig ikke sure eller fornærmede, de kunne bare ikke forstå det. Vi var i to forskellige verdener på en måde. Jeg snakkede meget med min mor om det. Hun sagde, at mine venner på et tidspunkt ville kunne forstå mig, og hun støttede mig i, at det ikke var pinligt eller skamfuldt, men på en måde sejt at være den første i puberteten. Kun én gang var jeg rigtig ked af det. Og det var, da vi havde været hos sundhedsplejersken, og sammenlignede vores vægt, som man jo altid gjorde. Jeg vejede selvfølgelig mere end mine veninder, fordi min krop jo havde udviklet sig med bryster og hofter og den slags. Men hverken mine veninder eller jeg selv forstod, at det var derfor. Vi så bare, at jeg vejede mere og derfor måtte være tykkere. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Med min historie vil jeg gerne fortælle andre, hvor vigtigt det er, at man ikke er flov over sin krop, selvom man f.eks. er den første. Det er da også sejt at være den første. Så jeg synes, at man skal være stolt, og hvis man bliver drillet med, at man har bryster f.eks., så løft hagen og sig: Ja, det har jeg! Oplevelsen af at have været anderledes end de andre og ikke blive forstået har gjort mig stærkere. Jeg er blevet mere forstående overfor alle mulige forskelle hos mennesker, og jeg er også begyndt at tænke, at mennesker har ret til at være forskellige. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 18

19 ARBEJDSARK ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side HISTORIE 2: AT VÆRE DANSK ADOPTIVPIGE Navn: Anna-Victoria Alder: 18 Beskæftigelse: Studerende på HHX Jeg er født i Columbia i hovedstaden Bogota og bor nu lidt uden for Horsens med mine dejlige adoptivforældre og min adoptivbror. Det har været, og er stadig, meget svært for mig at være adopteret i Danmark. Både fordi jeg har et stort savn efter det liv og den familie, som jeg ikke kender. Og fordi jeg ser anderledes ud end mine kammerater og min familie. Når man ligner hinanden, hører man sammen, det tænkte jeg meget over, da jeg var lille. Når de andre i skolen f.eks. snakkede om at: du har din fars næse eller du har din mors øjne, så var det nogens andre øjne og næse, som jeg havde. Engang hvor jeg var med mine forældre og min veninde på tur, var der nogen, der troede, at min veninde var mine forældres datter i stedet for mig. Det gjorde rigtig ondt. Mine forældre er meget åbne overfor mine følelser, og snakker meget med mig om dem. Da jeg fyldte 18 fik jeg f.eks. et nyt navn af dem. Før hed jeg kun Anna. Nu hedder jeg også Victoria, som er mit Colombianske navn. Men selvom de er åbne, har jeg alligevel en stor skyldfølelse overfor dem. Fordi jeg savner et andet liv og en anden familie, og de kunne føle at de ikke er gode nok forældre. To af mine kærester har været fra Colombia. Det har ikke været et bevidst valg, men det er nemmere at være sammen med en anden, som har oplevet at savne på den specielle måde. Og det er dejligt at have nogen at udvikle tanker, historier og drømme med. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Hver dag bliver jeg mindet om, at jeg ikke har nogen viden om min rigtige familie, og jeg har brugt meget af mit liv på at være splittet mellem at være dansk pige fra Colombia eller adoptivpige i Danmark? Min konklusion er, at jeg er begge dele. Og jeg håber, at min historie kan bruges af andre adopterede til at se, at der er andre, der har det ligesom dem. Samtidig vil jeg gerne sende et budskab om, at man skal tænke sig virkelig godt om, hvis man ønsker at opsøge sine rigtige forældre. Jeg er ikke selv afklaret, og jeg tror, at man skal være forberedt på det værste og håbe det bedste. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 19

20 ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side HISTORIE 3: AT MISTE Navn: Lonnie Michelle Alder: 18 Beskæftigelse: Studerende på HG Da jeg var lille, ønskede jeg mig meget en lillebror eller lillesøster og plagede min mor om at få en. Det fik jeg, da jeg var 4½ år. En totalt yndlings-lillebror. Jeg elskede ham over alt på jorden. Han var multihandikappet. Han kunne ikke synge, danse, grine eller gå, men han gav de bedste kys, man nogensinde kunne få, for han gav nemlig aldrig slip igen. Nærkontakt var hans måde at finde tryghed på. Jeg husker min lillebror som en, der altid var glad, og alle, som så ham, var fuldstændig forelsket i ham. På grund af sin sygdom gennemgik min lillebror mange operationer, og han døde af en operation, da han var 1½ år. Jeg husker så tydeligt hans begravelse, hvor alting ligesom stod helt stille i mit hoved. Selvom det nu er 14 år siden til januar, gør det stadigvæk ufattelig ondt. Efter det fik jeg MEGET hurtigt en følelse af, det var mit job at passe på min mor, selvom jeg kun var en lille pige på 6 år, der ikke forstod meget af det hele. Alting ramlede sammen omkring mig. Skolen tacklede det elendigt, og jeg kom i plejefamilie i en periode, fordi min mor var så ked af det. Siden har jeg snakket meget med både min mor, min lillebrors far og en psykolog om det hele, men det er svært for mig at snakke om. Det er også svært for folk at forstå, og mange siger bare nej, hvor er det synd for dig, når jeg egentlig har mere brug for at de spørger ind. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Det har fyldt meget i mit liv, at jeg mistede min lillebror. Både fordi jeg i dag har det meget svært ved at miste f.eks. kærester. Men også fordi jeg aldrig fik fortalt ham, alt det jeg ville. Jeg fik aldrig svar på, hvem han ville være, og hvorfor han bare døde fra mig? Med min historie vil jeg gerne vise andre i samme situation, at der er andre, der har prøvet at miste nogen, som de elskede. Kærlighed er det smukkeste og skønneste i livet. Men lige så godt som det kan være, lige så meget kan det gøre rigtig ondt. Fortsættes på næste side Uge Sex, Temamateriale klasse 20

21 ØVELSE 4 DEN PERSONLIGE HISTORIE OM AT VÆRE SIG SELV GRUPPEARBEJDE fortsat fra forrige side HISTORIE 4: AT FÅ SIT FØRSTE KYS Navn: Helle Alder: 37 Beskæftigelse: Redaktionssekretær på Tidens Kvinder Jeg var 13 år og meget, meget forelsket i Mark som var 14 eller 15 år. Vi mødtes en aften på mælkedisk (alkoholfrit diskotek) i Frederiksværk. Han skulle holde mine øreringe, fordi de var så tunge. Et totalt banalt scoretrick og så skulle han have et kys som tak for hjælpen. Jeg var aldrig nogensinde blevet kysset før, så jeg var selvfølgelig meget spændt på, hvordan det ville føles. Men det var bare så ulækkert! Han åbnede sin mund op på fuld gab, slugte nærmest hele mit underansigt, og så kastede han ellers bare fire pund lever ind i min mund og roterede tungen rundt i min sagesløse mund. Jeg var sjask-våd i hele hovedet bagefter. Så helt diskret lænede jeg hovedet ned på hans skulder og lod som om, jeg var kærlig og fuld af kram. Det var jeg også lidt, men det var allermest for at tørre min mund af i hans skjorte. Og da han ville have flere kys, gentog historien sig. Jeg har selvfølgelig senere oplevet andre kys, der var for våde eller kiksede. Faktisk har jeg som voksen oplevet den modsatte situation. Jeg havde mødt en dejlig mand, og vi skulle kysse for første gang, hvorefter han bare åbnede munden på vid gab og satte den mod min. Jeg ventede på, at der skulle ske noget mere og følte også efter med min tunge, men der skete absolut ingenting. Der var bare dette her store, tomme rum, som blev ved at være lige stort og tomt og passivt. På den måde var det lige så skuffende og provokerende som mit første kys. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Efter historien med Mark troede jeg jo til at begynde med, at sådan var alle kys. Men heldigvis har jeg oplevet millioner af kys sidenhen, der har været sublime, intime, sanselige, frække, blide, dybe, lette, tørre og våde (på den gode måde) og meget mere. At kysse er vidunderligt og kan være en fantastisk erotisk og sensuel oplevelse i sig selv. Så selv om mit første kys ikke var mindeværdigt, fik jeg lukket op for posen. Frem for at blive skræmt, fik jeg blod på tanden og fik lyst til at prøve, om det virkelig skulle være sådan og ikke kunne gøres meget bedre. Og det kunne det. Uge Sex, Temamateriale klasse 21

22 ARBEJDSARK ØVELSE 8 NÅR JEG ER SAMMEN MED ANDRE TEST DIG SELV DU MÅ GERNE SÆTTE FLERE KRYDSER VED HVERT SPØRGSMÅL. NÅR JEG ER SAMMEN MED MINE KLASSEKAMMERATER, ER JEG OFTEST Sød Vild Hjælpsom Irriterende Genert Drillende Forsigtig Fræk Brokkende Sjov Sur Stille NÅR JEG ER SAMMEN MED MIN VENNER, ER JEG Sød Vild Hjælpsom Irriterende Genert Drillende Forsigtig Fræk Brokkende Sjov Sur Stille NÅR JEG ER SAMMEN MED MINE FORÆLDRE, ER JEG Sød Vild Hjælpsom Irriterende Genert Drillende Forsigtig Fræk Brokkende Sjov Sur Stille NÅR JEG ER SAMMEN MED ANDRE VOKSNE I MIN FAMILIE, ER JEG Sød Vild Hjælpsom Irriterende Genert Drillende Forsigtig Fræk Brokkende Sjov Sur Stille NÅR JEG ER SAMMEN MED MINE SØSKENDE, ER JEG (SPRING OVER HVIS DU IKKE HAR NOGEN SØSKENDE) Sød Vild Hjælpsom Irriterende Genert Drillende Forsigtig Fræk Brokkende Sjov Sur Stille NÅR JEG ER SAMMEN MED FREMMEDE, ER JEG Sød Vild Hjælpsom Irriterende Genert Drillende Forsigtig Fræk Brokkende Sjov Sur Stille Uge Sex, Temamateriale klasse 22

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 8. - 10. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 8. - 10. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 8. - 10. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 8.-10. KLASSE................................ 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel. temamateriale 2010. Din krop dit liv dit valg 8. 10. klasse 2010 / 1. Undervisningsmateriale til lærere

Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel. temamateriale 2010. Din krop dit liv dit valg 8. 10. klasse 2010 / 1. Undervisningsmateriale til lærere Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel temamateriale 2010 8. 10. klasse Undervisningsmateriale til lærere 2010 / 1 Introduktion I temamaterialet for 8.-10. klasse sættes fokus på retten til kroppen,

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Køn betyder noget 7.-9. klasse. Temamateriale til lærere

Køn betyder noget 7.-9. klasse. Temamateriale til lærere Køn betyder noget 7.-9. klasse Temamateriale til lærere indhold forord 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 5 Elever med særlige behov 7 1. tanker om køn. dobbeltcirkler 8 2. Køn på mange måder. Billeddesign

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN... 6 2.1. FÆLLES AFTALER...

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere