Kliniske ekspertsygeplejersker
|
|
- Bo Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge
2 Indhold Forord 5 Kronisk syge skal have bedre sundhedstilbud 6 Hvad er kliniske ekspertsygeplejersker? 11 Hvor møder patienterne de kliniske ekspertsygeplejersker? 15 Hvordan får danske patienter gavn af kliniske ekspertsygeplejersker? 18 Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge Juni 2007 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Hoved og Hale
3 Forord Der kommer flere og flere kronisk syge i Danmark. Men sundhedsvæsenet er ikke i tilstrækkelig grad indrettet på de kronisk syges præmisser. Der er behov for at tænke nyt. Dansk Sygeplejeråd foreslår, at det danske sundhedsvæsen lærer af erfaringerne fra mange af de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Lande som Holland, Belgien og England har nemlig indført advanced nurse practitioners også kaldet kliniske ekspertsygeplejersker. De medvirker til, at kronisk syge bl.a. diabetes-, astma-, hjerte-, KOL- og kræftpatienter får bedre sundhedstilbud. Kliniske ekspertsygeplejersker har udvidet kompetence på afgrænsede felter, bl.a. til at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler og igangsætte sygepleje og behandling. Det betyder, at kliniske ekspertsygeplejersker varetager den kronisk syge patients samlede behov for sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling. Udlandet har gode erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker: De kliniske resultater er lige så gode, som når læger løser opgaven, og patienttilfredsheden er høj. Og så skabes der i tilgift en karrierevej tæt på patienterne, som vil medvirke til at rekruttere sygeplejersker og fastholde dem i faget. Jeg synes, det danske sundhedsvæsen skal lære af udlandet, så de kronisk syge får bedre sammenhæng, høj kvalitet og stor patienttilfredshed. Connie Kruckow Formand for Dansk Sygeplejeråd 5
4 Kronisk syge skal have bedre sundhedstilbud flere og flere kronisk syge Mere end 1,7 mio. danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme og antallet stiger. Det er en enorm udfordring for det danske sundhedsvæsen, ikke mindst fordi det er stærkt specialiseret og i høj grad er indrettet på at give sundhedstilbud til patienter med akutte sundhedsproblemer. Fakta om kronisk syge Folkesygdommene tegner sig for ca. 70% af de tabte gode leveår på grund af sygdom, nedsat funktionsevne og tidlig død. Borgere med kroniske sygdomme lægger beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Der er en betydelig social ulighed i folkesygdommene og på en række områder er uligheden stigende. De mest udbredte folkesygdomme er hjertesygdomme, diabetes, kræft, KOL, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, overfølsomhedssygdomme og psykiske sygdomme. En betydelig andel af befolkningen lever med risikofaktorer for en eller flere folkesygdomme. Derimod tager sundhedsvæsenet ikke tilstrækkelig godt udgangspunkt i de kronisk syges behov. Det betyder, at der i dag er mange kronisk syge, der ikke får de nødvendige sundhedstilbud, hverken når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje, behandling eller rehabilitering. Oven i købet er der stor social ulighed både i sundhed og i de sundhedstilbud, de kronisk syge modtager. Sundhedsstyrelsen påpeger, at mange kronisk syge oplever følgende problemer: De får ikke optimal sygepleje, behandling og rehabilitering, hvilket er hyppig årsag til sygdomsforværring og indlæggelser. Informationen om og patientuddannelse i egen sygdom herunder hvordan man mestrer den er mangelfuld. Der er ikke tilstrækkelige sundhedsfremme og forebyggelsestilbud, hverken til borgere i risiko for at få en kronisk sygdom eller til patienter, der allerede har en kronisk sygdom. Der er mange kontakter med mange forskellige sundhedsprofessionelle. Sammenhængen i patientforløbet internt i og mellem de forskellige sektorer er ikke god nok. Tilbuddene til kræftpatienter er ikke gode nok Kræftens Bekæmpelses undersøgelse Kræftpatientens verden viser, at 32% af kræftpatienterne ikke mener, de har fået optimal behandling, 27% har savnet vejledning, rådgivning og støtte, 55% har ikke eller kun i nogen grad fået tilbud om fysisk genoptræning og rehabilitering på grund af manglende koordinering mellem sygehus og kommune, og 71% har ikke fået dækket deres behov for kontakt med andre patienter i samme situation. mangelfulde sundhedstilbud til de kronisk syge De mangelfulde sundhedstilbud til de kronisk syge har negative konsekvenser for den enkeltes sundhed og livskvalitet. Det har også negative konsekvenser for sundhedsvæsenets ressourceforbrug. F.eks. lægger kronisk syge i dag beslag på % af de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet, bl.a. fordi vi ikke sætter tilstrækkeligt effektivt ind med sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Derfor er det nødvendigt at forbedre det danske sundhedsvæsens tilbud til kronisk syge. 6 7
5 en moderat sygdom, som behandles i almen praksis med inddragelse af en udgående advanced nurse practitioner fra sygehusets ambulatorium. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog: De kliniske resultater er lige så gode eller bedre, end når det er læger, der har ansvaret for de kronisk syge. 90 % af de kronisk syge patienter er mere tilfredse med denne ordning end med de almindelige sundhedstilbud. Omkostningerne er lavere end i de almindelige sundhedstilbud. Gode udenlandske erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker En lang række lande har gode erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker. Foruden Holland og England er det bl.a. Canada og USA, hvor der har været kliniske ekspertsygeplejersker siden Et andet eksempel er Belgien, hvor kliniske ekspertsygeplejersker selvstændigt behandler bl.a. en række af diabetesog KOL-patienterne. Også Sverige har gode erfaringer. I de svenske vårdcentraler har specialuddannede sygeplejersker kompetence til at visitere patienter, skrive recepter i begrænset omfang og selvstændigt behandle patienter. Der er allerede iværksat en række initiativer, både nationalt via Sundhedsstyrelsen og i de enkelte regioner og kommuner. Det gælder f.eks. udviklingen af forløbsprogrammer til kronisk syge, forløbskoordinatorer og patientuddannelsesprogrammer. Men initiativerne kan ikke stå alene. lær af de udenlandske erfaringer Erfaringerne fra mange af de lande, vi traditionelt sammenligner os med, f.eks. England, Holland og USA viser, at det er nødvendigt at tænke helt nyt, for at de kronisk syge kan få de nødvendige sundhedstilbud. F.eks. har det hollandske sundhedsvæsen indført advanced nurse practitioners. Det er sygeplejersker med et udvidet ansvar for kronisk syge med diabetes, KOL, astma eller hjertekarsygdomme. 65 % af de kronisk syge i Holland har Også England har gode erfaringer med advanced nurse practitioners. Undersøgelser viser, at de giver patienter i almen praksis mere information end lægerne, og de har lige så gode kliniske resultater og højere patienttilfredshed. Undersøgelser viser også, at når advanced nurse practitioners spiller den centrale rolle i forhold til kronisk syge, ses tydeligt en øget egenomsorg og øget livskvalitet hos patienten. Dansk Sygeplejeråd opfordrer de danske sundhedspolitikere til at lære af de gode udenlandske erfaringer og indføre kliniske ekspertsygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Det er nødvendigt, hvis det også skal lykkes at indrette sundhedsvæsenet på de kronisk syges præmisser. 8
6 En dansk definition Dansk Sygeplejeråd foreslår, at det danske sundhedsvæsen anvender betegnelsen Klinisk ekspertsygeplejerske, og at definitionen er følgende: En klinisk ekspertsygeplejerske har inden for et afgrænset felt af sygdomme/tilstande ret til selvstændigt at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler, igangsætte sygepleje og behandling, henvise til andre sundhedstilbud og udskrive/afslutte patienter. En klinisk ekspertsygeplejerske har flere års kliniske erfaringer efterfulgt af videreuddannelse. Herigennem har hun erhvervet viden og kliniske kompetencer på ekspertniveau. En klinisk ekspertsygeplejerske er en beskyttet titel. Autorisation opnås efter gennemførelse af en videreuddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hvad er kliniske ekspertsygeplejersker? sygeplejersker med udvidede kompetencer på ekspertniveau En klinisk ekspertsygeplejerske yder sygepleje på ekspertniveau. Hun har udvidet kompetence på et afgrænset felt, bl.a. til at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler og igangsætte sygepleje og behandling. Det betyder, at den kliniske ekspertsygeplejerske kan varetage den kronisk syge patients samlede behov for sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling. kliniske ekspertsygeplejerskers funktioner Helt konkret har kliniske ekspertsygeplejersker i f.eks. England og Holland bl.a. til opgave at: Modtage patienter, der endnu ikke har fået stillet en diagnose, og foretage en klinisk undersøgelse, der ligger ud over, hvad sygeplejersker normalt foretager. Erfaringerne fra England viser, at 60 % af patienterne i almen praksis ikke har en diagnose, før de tilses af en klinisk ekspertsygeplejerske. Opspore og screene patienter for risikofaktorer og tidlige tegn på sygdom, f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes. Stille diagnoser inden for eget felt. Det kan f.eks. være en diabetespatient, der er ved at udvikle øjenkomplikationer. Planlægge sygepleje og behandling med vægt på forebyggende foranstaltninger i tæt samarbejde med patienten. Det kan f.eks. være antikoagulationsbehandling (AK) for at forebygge blodpropper. En vigtig indsats er at oplære patienten i AK-behandling, så han bliver i stand til selv at administrere medicinen. Ordinere lægemidler inden for det speciale, hun praktiserer i, f.eks. lipidsænkende medicin til patienter med forhøjet kolesterol. Ordinere undersøgelser og henvise til relevante afdelinger og instanser, f.eks. ved komplikationer hos en patient med hjertekarsygdom, der udvikler diabetes
7 Udskrive patienter. Undervise patienter i egenomsorg og patientuddannelse. Det handler bl.a. om at hjælpe og støtte patienter i at lære at leve med en kronisk sygdom, f.eks. gennem samtaler og undervisning i sygdommen (bl.a. om, hvordan forværring forebygges) og ved at henvise til patientuddannelsesgrupper om Lær at leve med kronisk sygdom i lokalområdet. Yde sundhedsfremme og forebyggelse. F.eks. rådgiver og underviser hun patienter og pårørende i sundhedsfaglige emner for at ændre deres sundhedsadfærd. Det kan f.eks. dreje sig om rygestopkurser, kost- eller motionsvejledning. Det betyder, at de kliniske ekspertsygeplejersker løser en lang række opgaver, som ligger uden for sygeplejerskernes virksomhedsfelt, som det formelt set er defineret i Danmark. Hvis de kronisk syge i det danske sundhedsvæsen skal have bedre sundhedstilbud, er det derfor nødvendigt, at de sundhedspolitiske beslutningstagere tør bryde traditionerne og formelt udvide kompetencerne hos de sygeplejersker, der skal være kliniske ekspertsygeplejersker. En række danske sygeplejersker har udvidede kompetencer i praksis, men ikke formelt Nogle danske sygeplejersker har et udvidet funktionsområde, men autorisationsloven og sundhedsloven giver ikke mulighed for, at sygeplejerskerne selvstændigt kan f.eks. diagnosticere eller ordinere undersøgelser og lægemidler. Et godt eksempel er på et hjerteambulatorium, hvor sygeplejerskerne har kompetence til at ordinere antikoagulationsmidler men det foregår inden for lægens rammeordination. Sygeplejerskerne står også for at udvælge patienter i henhold for fastlagte kriterier, de oplærer patienter i peroral AK-behandling, holder kurser til patienter i selvadministration, og overvåger kvaliteten af AKbehandlingen. Alligevel har sygeplejerskerne ikke et selvstændigt ansvar for patienternes samlede forløb. Det ligger hos lægen. Et andet godt eksempel er, at sygeplejersker i et lægehus står for et ambulatorium, hvor de bl.a. gennemfører konsultationer med diabetes- og lungepatienter. Heller ikke her har sygeplejerskerne et selvstændigt ansvar for patienternes samlede forløb. Andre faggrupper på samme uddannelsesniveau som sygeplejersker har allerede i dag udvidede kompetencer sammenlignet med sygeplejerskerne. Et godt eksempel er jordemødrene, der har selvstændig ret til at varetage forebyggende helbredsundersøgelser i svangerskabet, med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber. mange fordele for de kronisk syge Fordelene for de kronisk syge er mange. De udenlandske erfaringer viser, at kliniske ekspertsygeplejersker bl.a. er med til at sikre: Langt bedre sammenhæng i patientforløbet. Studier viser, at patientforløbet er bedre i sygeplejeledede forløb. Høj kvalitet. Forskning viser, at kliniske ekspertsygeplejersker yder mindst samme kvalitet i behandlingen som læger. Forskning viser også, at der ikke er forskel i lægers og sygeplejerskers ordinationer og henvisninger eller i patientens helbredstilstand. Høj patienttilfredshed. Internationale undersøgelser viser, at patienter, der har været i konsultation hos en klinisk ekspertsygeplejerske, er mere tilfredse end dem, der blev tilset af en læge. Det hænger bl.a. sammen med, at de kliniske ekspertsygeplejersker er gode til at kommunikere med patienterne og rådgiver om selvhjælp, foretager flere undersøgelser og bruger længere tid sammen med patienten. De kronisk syge får også mere indirekte gavn af de kliniske ekspertsygeplejersker. Det skyldes, at kliniske ekspertsygeplejersker får en vigtig funktion i forhold til at udvikle den sygeplejefaglige kvalitet, f.eks. når det gælder oplæring af patienter i selvadministration af medicin. Videre indgår kliniske ekspertsygeplejersker i undervisning, rådgivning og supervision af andre sundhedsprofessionelle, bl.a. når det handler om at implementere den nyeste forskningsbaserede viden, og de igangsætter og deltager i klinisk forskning inden for deres felt
8 kun behov for et begrænset antal kliniske ekspertsygeplejersker Der er ikke alle sygeplejersker, der skal være kliniske ekspertsygeplejersker. Langt fra. Med afsæt i de udenlandske erfaringer anslår Dansk Sygeplejeråd, at et hensigtsmæssigt mål på kort sigt er, at 2 % af sygeplejerskerne videreuddannes til kliniske ekspertsygeplejersker. Tallet skal ses i forhold til, at Sundhedsstyrelsen anslår, at der i dag er 1,7 mio. kronisk syge. Indførelse af kliniske ekspertsygeplejersker har først og fremmest til formål at skabe bedre sammenhæng i de kroniske patienters forløb, forbedre kvaliteten og øge patienttilfredsheden. Men der er også behov for at give sygeplejerskerne bedre karriereveje tæt på patienterne, hvis udfordringen med at rekruttere og fastholde sygeplejersker skal løses. Hvor møder patienterne de kliniske ekspertsygeplejersker? kronisk syge er en sammensat gruppe Kronisk syge har forskellige behov for sundhedstilbud, afhængig af deres sygdom eller sygdommes sværhedsgrad og kompleksitet. I den ene ende af spektret findes kronisk syge med velreguleret eller nydiagnosticeret kronisk sygdom uden betydelige komplikationer. I midten findes patienter, hvis kroniske sygdom er dårligt reguleret eller svær at regulere, og som eventuelt har komplikationer. I den anden ende af spektret findes patienter med komplekse kroniske sygdomme. Befolkningsorienteret indsats beskrevet ved kronikerpyramiden Sygehus og speciallæger Niveau 3 Intensiv og kompleks sygdom Sygehus, ambulatorier og primærsektor Niveau 2 Moderat sygdom Primærsektor Niveau 1 let, ukompliceret sygdom Erfaringerne fra bl.a. Holland viser, at kliniske ekspertsygeplejersker især har positiv effekt for kronisk syge, effekt for kronisk syge på figurens Niveau 1 og Niveau 2, og som primært får deres sundhedstilbud i almen praksis, på ambulatorier eller i det kommunale sundhedsvæsen. De kronisk syge, der har de mest komplekse sygdomsbilleder, har brug for sundhedstilbud, der primært er forankret på sygehusene eller på speciallægeklinikker
9 vigtig rolle på ambulatorier, i det kommunale sundhedsvæsen og i almen praksis Kliniske ekspertsygeplejersker kan ansættes mange steder i sundhedsvæsenet. De udenlandske erfaringer viser, at kliniske ekspertsygeplejersker især er ansat på ambulatorier og i almen praksis f.eks. som udgående sygeplejersker fra et ambulatorium, i store lægehuse eller på tværs af flere, mindre lægepraksisser. Det samme mønster vil være relevant i Danmark, hvor kliniske ekspertsygeplejersker også kan spille en væsentlig rolle i det kommunale sundhedsvæsen, bl.a. i sundhedscentrene. Det hænger sammen med, at en styrket indsats over for kronisk syge især skal ske i lokalområdet og på et så lavt LEON-niveau som muligt. De kliniske ekspertsygeplejersker vil derfor være et værdifuldt supplement til f.eks. de konsultationssygeplejersker, der allerede i dag er ansat i almen praksis, til specialiserede sygeplejersker på ambulatorierne og til hjemmesygeplejerskerne. Regioner: Behov for store lægeklinikker med både læger og sygeplejersker Nye, større lægehuse med flere faggrupper, eksempelvis sygeplejersker og diætister, kan håndtere ambulante sundhedstilbud, diagnostik og kontrol af kronisk syge, der i dag er henvist til sygehusene. Det påpeger blandt andre Danske Regioner. Med den model bliver det muligt at give langt flere og langt bedre behandlinger tæt på, hvor folk bor % af al sundhedsbehandling vil kunne foregå her, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner (Berlingske Tidende, 8. februar 2007). I England er de kliniske ekspertsygeplejerskers placering i sundhedsvæsenet på følgende måde: Ca. 2/3 af de kliniske ekspertsygeplejersker arbejder i primærsektoren, først og fremmest i almen praksis, hvor de stiller diagnoser, behandler og udskriver stort set al medicin. De kliniske ekspertsygeplejersker er enten ansatte eller fungerer som selvstændige eller partnere. F.eks. har en lægepraksis en astmaklinik, som ledes af en sygeplejerske. Andre ansvarsområder er hjerterehabilitering og KOL. Ca. 1/4 arbejder på hospitalerne. Dels på ambulatorier, hvor de varetager forløbet efter udskrivelsen, og dels på skadestuer, hvor de har den første kontakt til patienterne og bl.a. vurderer patientens problemer og behov for sygepleje og behandling. Ca. 1 ud af 20 arbejder på et walk-in center. Walk-in centrene har åbent alle ugens dage fra morgen til aften og tilbyder sundhedsrådgivning og behandling af lettere sygdomme som forkølelse, hoste og infektioner samt småskader som sår og forstuvninger. Ca. 1 ud af 20 arbejder på en skadeklinik (Minor Injuries Unit). Her kan patienter uden tidsbestilling få behandlet brækkede arme, forstuvninger, hundebid, betændte sår, mindre hovedskader, øjeninfektioner, få fjernet fremmedlegemer etc. Også i Holland spiller de kliniske ekspertsygeplejersker en vigtig rolle i almen praksis. F.eks. er der på astmaområdet gode erfaringer med, at almen praksis screener og stratificerer alle patienter. Den praktiserende læge eller konsultationssygeplejersken behandler de milde tilfælde, mens en klinisk ekspertsygeplejerske tager sig af patienter med moderate tilfælde af astma. De svære tilfælde henvises til en specialist på hospitalet. Mange lægehuse er ikke store nok til at have tilknyttet en klinisk ekspertsygeplejerske på fuld tid, men går sammen med andre lægehuse i lokalområdet om at have én tilknyttet. Nytænkning af tilbuddene til kronisk syge så småt i gang Nogle steder i sundhedsvæsenet er man allerede i gang med at nytænke sundhedstilbuddene til de kronisk syge. F.eks. har et sygehus etableret en rehabiliteringsklinik i et karkirurgisk ambulatorium. Klinikken, der er sygeplejerskedrevet, har vist sig meget effektiv til at forebygge forværringer i patienternes tilstand: Efter 6 måneders behandling var patienternes kolesteroltal og blodtryk faldet markant, og størsteparten af patienterne tog deres medicin. Efter et år var andelen af rygere faldet. Et andet eksempel er en kommune, der har etableret et sundhedscenter som en paraplyorganisation for 25 sygeplejeklinikker. Sundhedscenteret tager sig især af patienter med kroniske sygdomme, bl.a. via rehabilitering, og undervisning i egen sygdom af patienter med astma, KOL, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Et pilotprojekt viser bl.a., at udsatte borgere - f.eks. med psykiske sygdomme - har fået styrket deres mestringsevne og etableret sociale netværk
10 Hvordan får danske patienter gavn af kliniske ekspertsygeplejersker? fjern barriererne i det danske sundhedsvæsen Det kræver politisk vilje at indføre kliniske ekspertsygeplejersker til kronisk syge i det danske sundhedsvæsen. Konkret er det nødvendigt at justere autorisationsloven og sundhedsloven, så kliniske ekspertsygeplejersker får et udvidet virksomhedsområde, bl.a. når det gælder ret til at diagnosticere, ordinere og henvise. Mange specialiserede sygeplejersker i ambulatorier, almen praksis og på skadestuer har allerede i dag et udvidet funktionsområde. Men det er nødvendigt at formalisere de udvidede kompetencer, for at kliniske ekspertsygeplejersker kan give kronisk syge bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene. F.eks. skaber det uhensigtsmæssige arbejdsgange, at specialiserede diabetessygeplejersker i dag kun må arbejde inden for en læges rammeordination, selv om det er sygeplejersken, der løbende observerer og rådgiver patienten. Det er også uhensigtsmæssigt, at sygeplejersken kun i begrænset omfang kan henvise patienten til andre sundhedstilbud, når der er et sundhedsfagligt behov for det. Formalisering af sygeplejerskernes udvidede kompetencer er også nødvendigt for at sikre ensartet høj kvalitet i sundhedsvæsenet. En formaliseret anerkendelse af sygeplejerskernes udvidede kompetencer indebærer, at patienter overalt i landet sikres at få den samme høje kvalitet. Det er på en række områder ikke tilfældet i dag. F.eks. er der stor forskel på, hvor meget videreuddannelse sygeplejersker får, inden de på skadestuer får udvidede kompetencer uden lægefaglig backup, f.eks. ret til at anlægge lokal anæstesi og sy mindre sår. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Sundhedsstyrelsen får til opgave at forberede udvidelsen af de kliniske ekspertsygeplejerskers virksomhedsfelt. I den forbindelse kan styrelsen med fordel inddrage erfaringerne fra bl.a. England, Holland og Sverige. Gode erfaringer med sygeplejerskeordination Engelske sygeplejersker kan få tilladelse til at udskrive stort set al slags medicin, på nær visse slags morfika. Det kræver dog, at de har mindst tre års erhvervserfaring og gennemgår en videreuddannelse i brugen af medicin. I praksis har langt de fleste af de sygeplejersker, der får ordinationsretten, mere end 10 års erfaring efter grunduddannelsen. Erfaringerne er gode: Sygeplejerskerne følger de kliniske retningslinjer, patienterne er tilfredse, bl.a. fordi de får god information, og lægerne vurderer i det store og helt ordningen positivt. I England har der været en markant politisk opbakning bag indførelsen af kliniske ekspertsygeplejersker. Den britiske regering har gennem en række initiativer aktivt styrket sygeplejerskernes rolle i sundhedsvæsenet og sikret en formaliseret udvidelse af deres arbejdsfelt. Hensigten er at skabe et mere patientrettet sundhedsvæsen, hvor adgangsmuligheder og sundhedstilbud i højere grad imødekommer patienternes behov. Samtidig ses tiltagene som 18 19
11 en vej til at fastholde og rekruttere sygeplejersker. På den baggrund har den engelske regering brudt lægernes monopol på bl.a. at stille diagnoser og udskrive medicin. sæt systematisk fokus på arbejdsdelingen mellem faggrupperne Arbejdsdelingen mellem faggrupperne er under kraftig ændring i disse år. Der er mange eksempler på, at f.eks. lægesekretærer, farmakonomer, diætister, kostfaglige medarbejdere og social- og sundhedsassistenter løser opgaver, som det traditionelt har været sygeplejersker, der løste. Et eksempel er afdelinger, hvor lægesekretærer spiller en udvidet rolle i forbindelse med koordinationen af patientforløb eller dokumentation af den faglige kvalitet. Et andet eksempel er medicinske eller reumatologiske afdelinger, hvor social- og sundhedsassistenter yder sygeplejen til de færdigbehandlede patienter i stabile forløb. Et tredje eksempel er afdelinger, hvor diætister og kostfaglige medarbejdere spiller en central rolle i forhold til patienternes ernæring. Der er også mange eksempler på, at sygeplejerskernes arbejdsfelt ændrer sig, f.eks. på skadestuer, hvor sygeplejersker håndterer en række lettere skader og lukkede frakturer, eller på ambulatorier, hvor sygeplejersker varetager kontrol og opfølgning af f.eks. patienter med inkontinensproblemer, diabetes og hjertekarsygdomme. Det er en god udvikling. Og det er en helt nødvendig udvikling, for det er en forudsætning for, at de knappe medarbejderresourcer anvendes bedst muligt. Men en række steder er arbejdsdelingen mellem faggrupperne for gammeldags, bl.a. fordi rutiner og traditioner er en barriere for at tænke nyt. Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd, at regeringen nedsætter en task force, der skal se på den samlede opgavedeling i sundhedsvæsenet. etabler en uddannelse til klinisk ekspertsygeplejerske: skab karriereveje tæt på patienterne Sundhedsstyrelsen skal etablere et formaliseret uddannelsesforløb, der leder frem til titlen klinisk ekspertsygeplejerske. Uddannelsesforløbet bør tage afsæt i de udenlandske erfaringer. Der kan også hentes inspiration i den nye sundhedsplejerskeuddannelse, som er en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der bliver tale om en videreuddannelse på masterniveau med integration af og fokus på både teoretiske og kliniske kompetencer. Uddannelsen skal være forudgået af mindst 5 års klinisk erfaring på det relevante ekspertområde. Varigheden af uddannelsesforløbet bør være 1-2 år, og der kan indgå merit fra eksisterende efter-, videre- eller specialuddannelse. Med indførelsen af kliniske ekspertsygeplejersker skabes der bedre karriereveje tæt på patienterne. I dag er mange sygeplejersker henvist til at søge væk fra patienterne, hvis de vil gøre karriere, f.eks. som ledere, forskere eller undervisere. Men det er vigtigt både for patienterne og for muligheden for at rekruttere og fastholde sygeplejersker at der etableres nye karriereveje tæt på patienterne
12 22 23
13 Der kommer flere og flere kronisk syge i Danmark. Men sundhedsvæsenet er ikke i tilstrækkelig grad indrettet på de kronisk syges præmisser. Der er behov for at tænke nyt. Det danske sundhedsvæsen bør lære af erfaringer fra lande som Holland, Belgien og England, der har indført advanced nurse practitioners også kaldet kliniske ekspertsygeplejersker. Kliniske ekspertsygeplejersker har udvidet kompetence på afgrænsede felter, bl.a. til at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler og igangsætte sygepleje og behandling. Udlandet har gode erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker, hvor de kliniske resultater er lige så gode, som når læger løser opgaven, og patienttilfredsheden er høj. DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed
Kliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereKom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide
Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereKommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen
Danske Ældreråds Konference om Det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsen Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen Seminaroplæg ved sundheds-
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om kliniske ekspertsygeplejersker
2009/1 BSF 215 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen(S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S),
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereFå mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer
Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt
Læs mereSæt kursen for fremtidens sygepleje
Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereSkadeklinikker og nærskadestuer
Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger
Læs mereKonsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis
NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers
Læs mereKvalitetsreform: Syv fikspunkter for fremtidens sundhedsvæsen Copyright Sundhedskartellet 2007
Kvalitetsreform: Syv fikspunkter for fremtidens sundhedsvæsen Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed 07-63 1. oplag, maj 2007
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereDSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereMINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL
MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereBedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer
Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette
Læs mereINFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE
INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren
Læs mereSamarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark
Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereSygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere
Sygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2016 Alle rettigheder forbeholdes.
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereDen kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereTYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS
UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereDSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSpørgsmå l & Svår om EVA
Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereStrategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune
Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Borgere som er i risiko for eller lever med en kronisk sygdom Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. 33 % af den danske befolkning med en kronisk sygdom.
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereSpecialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune
DSR Fagdag 2018: Specialuddannelsen i borgernær sygepleje Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune Medlem af skrivegruppen og medlem af KL uddannelsesrådet & Kirsten Honoré, ledende sundhedsfaglig
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereSærligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.
Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereInformationsmøde om den nye APN uddannelse
Informationsmøde om den nye APN uddannelse Program 1. Velkomst og præsentation af program 2. Hvorfor APN-sygeplejersker i kommunerne? Hvad vil vi opnå på borgernes vegne? 3. Præsentation af APNuddannelsen
Læs mere