Bachelorprojekt Fra sikkerhed til udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Fra sikkerhed til udvikling"

Transkript

1 Bachelrprjekt Fra sikkerhed til udvikling Et studie der undersøger barnets udviklingsmuligheder, under et sikkerhedsplansfrløb. Juni Hld KF11/ Gruppe 43 Vejleder: Jhn Steen Jhansen Anslag: Anne- Sfie Bergman Møller Sphia Ziegler Nielsen

2 Indhldsfrtegnelse Resumé af prjektet...4 Intrduktin til emnet...4 Prblemfrmuleringen...6 Prblemfeltsbeskrivelse...6 Sikkerhedsplan g Signs f Safety...7 Hvad er en sikkerhedsplan?...7 Afgrænsning...8 Redegørelse fr mtivatin...8 Frfrståelse...9 Videnskabsteretisk psitinering:...9 Dataindsamlingsmetde:...9 Validitet Præsentatin af Interviewpersner Primær empiri Frtællebgen Legeinterview- børn sm infrmanter Sekundær empiri Begrebsafklaring Teriramme Baggrund fr valg af teri Den kulturhistriske tilgang Analysestrategisk metde: Brnfenbrenner Lev Semenvitj Vygtsky - af Sphia Intrduktin til Habermas - Af Anne-Sfie Intrduktin til Øyvind Kvell Lazarus cping - Af Anne-Sfie Analyse i et Makrperspektiv - af Sphia Princippet m barnets bedste De plitiske frmuleringer Børneperspektivet Børne- g værdisyn:

3 Delknklusin Analyse i et Eksperspektiv Metdik g inddragelse Inddragelsesmetder i sikkerhedsplanen - af Sphia Frandringskmpasset af Sphia Samarbejdet med barnet- af Anne-Sfie Delknklusin Analyse i et Mesperspektiv - af Anne-Sfie Netværket g familien - Barnets livsverden Delknklusin Analyse i et mikrperspektiv Sagen m Viktr Casebeskrivelse Analyse i Viktrcasen Handling Delknklusin Knklusin Den Sciale Indsats Litteraturliste Bøger Upubliceret materiale/ ikke ffentlig tilgængelig Internetkilder Bilag Refleksiner mkring interviewprcessen

4 Resumé af prjektet Dette prjekt mhandler en undersøgelse af børns udviklingsmuligheder i sikkerhedsplansarbejdet. I gennem vres uddannelsesfrløb har vi begge beskæftiget s med temaer fra børne- g familiemrådet, hvilket har skærpet vres pmærksmhed på de indsatser g franstaltninger der skal tilgdese trivsel, sundhed g udvikling. Vi fandt det bemærkelsesværdigt i frundersøgelsen af sikkerhedsplansarbejdet, at aspekter mkring udvikling ikke std beskrevet, eller m det verhvedet indgår sm en del af sikkerhedsplansarbejdet I vres frundersøgelse til prjektet m sikkerhedsplan sm indsats verfr højrisik familier, fandt vi det bemærkelsesværdigt at der ikke std beskrevet hvilke aspekter af udvikling sikkerhedsplansmedarbejderne arbejder med, g m det verhvedet indgår sm en del af sikkerhedsplanen sm kncept. Prjektet er bygget p m de øklgiske systemer fra Urie Brnfenbrenners teri sm udgør rammen fr analysen. Systemerne benyttes til at belyse hvilke elementer der er fremtrædende i frhld til barnets udvikling under sikkerhedsplansarbejdet, g vigtigst hvrdan disse elementer tilgdeses af sikkerhedsplansmedarbejderen. Vres knklusin henviser til, at refleksin g tydelighed mkring værdi- g menneskesyn mkring begreber sm barnets bedste g udvikling må anses sm en frudsætning førhen begreberne kan anvendes g msættes til praksis. Vi fandt frem til, at udviklingsptentialet kan tilgdeses ved at støtte p m barnets nærmeste relatiner g lade barnet få medindflydelse i planlægning af knkrete udviklingsmål. Inddragelsesmetder kan være effektive i frbindelse med dette, men metderne skal tilpasses det enkelte barns frudsætninger g ikke mvendt. Knklusinen retter sig derfr md en indsats der kan give scialarbejderen redskaber g metder til at få større indsigt i barnets livsverden, behv g handlemtiver g derefter få målt p på hvrdan barnet plever sig selv i udvikling under sin sikkerhedsplanssag. - Gd læselyst! Intrduktin til emnet Arbejdet med udsatte børn g unge samt deres familier, er et krævende g følsmt mråde fyldt med minefelter. Samfundet, her i særdeleshed Scialfrvaltningen, bærer et klssalt ansvar fr hvrdan udsatte børn kmmer til at udvikle sig sm individer i kraft af hvilken 4

5 indsats der træffes afgørelse m, g derefter hvrdan de kmmer til tackle vksentilværelsen. Gennem de sidste tre år er der sket mange lvgivningsmæssige tiltag på børne- g familiemrådet 1. Det vidner m, at måden hvrpå kmmunen ledes til at varetage ansvarspgaven er under løbende udvikling. Der er især en del frskning mkring anbringelse uden fr hjemmet g tidligere anbragtes plevelser, sm præger de nye tiltag i lven g de nye måder at tænke anbringelsesmuligheder på (Olsen, R.F. mfl Tidligere anbragte sm unge vksne ). Ifølge psyklg g lektr ved Københavns Universitet Svend Aage Rasmussen, præges den sciale indsats verfr børn af de t dilemmaer: at verse g undlade at gribe ind verfr prblemet eller mdsat at se et prblem sm ikke eksisterer (Turnell, A. 2013: 10) Det er en vervejning de sciale myndigheder må have med sig i arbejdet, fr knsekvenserne er alvrlige fr både barn g frvaltning, hvis der handles frkert. Det er et velkendt fænmen, at kmmuner er presset på øknmiske ressurcer 2. Det er ffentligt kendt, at et barn anbragt udenfr hjemmet kan løbe helt p i en sum af m året 3. Sikkerhedsplan sm franstaltning går ud på at indsætte massiv støtte i hjemmet, så barnet ikke tvangsanbringes selvm der er anbringelsesgrundlag. Det kan umiddelbart fremstå sm en nem øknmisk besparelse, g sm en ekstra chance til de frældre, sm står med kniven fr struben i angsten fr at få tvangsfjernet deres børn. Terier m msrgssvigt g de knsekvenser det medfører ift. barnets udviklingsptentiale, underbygger vigtigheden af at samfundets sikkerhedsnet ikke blt skal gribe m barnet g beskytte det. Sikkerhedsnettet skal gså sikre støtte til barnets udvikling. Ud fra den tankegang kan det synes prblematisk at fasthlde udsatte børn i et belastet miljø i hjemmet. Derfr bliver emnet mkring sikkerhedsplansarbejdet, sat i frbindelse med barnets udviklingsmuligheder, relevant fr den sciale indsats på børnemrådet. En af ideerne i sikkerhedsplansarbejdet er, at familiens eget netværk g frældrene skal genfinde deres ansvarsrller til sikring af barnets velbefindende. Dette er selvm disse ikke tidligere har frmået at drage tilstrækkelig msrg. Denne idé går umiddelbart i knflikt, med den frembrusende pmærksm medierne har udlagt m systemets msrgssvigt ved ikke at anbringe børn hvr der freligger et anbringelsesgrundlag. Grundtanken mkring sikkerhedsplansarbejdet er udviklet i en udenlandsk kntekst, hvr frmålet prindeligt var at redde udsatte børn i livstruende situatiner. Deraf rdet 1 Fx Barnets refrm fra 2011 samt Overgrebspakken fra 1. ktber til styrke af kmmunernes håndtering af underretninger m børn, så kmmunen hurtigere kan gribe ind, hvis der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung har behv fr særlig støtte. 2 Litteraturliste: Artikler - henvisning nr. 1 3 Litteraturliste: Artikler - henvisning nr. 2 5

6 sikkerhedsplan, ikke trivsels- eller udviklingsplan. Så hvrdan får man de nye krav i frhld til indsatsen på børnemrådet, til at indgå i en mdel sm ikke har tiltænkt samme elementer i udførelsen? De vervejelser har ledt s hen til frmålet med dette prjekt, hvilket præciseres i vres frmulering af prblemstilling. Prblemfrmuleringen Hvrdan kan man med en scialfaglig indsats sm prfessinel scialarbejder skabe de frudsætninger, der bedst tilgdeser barnets udviklingsptentiale under sikkerhedsplansarbejdet? Prblemfeltsbeskrivelse Vres fkuspunkt udvikling er bl.a. udledt af servicelvens frmålsparagraf, jf. kapitel 11- særlig støtte til børn g unge. Jf. servicelven 46 stk. 1, nr. 1 g 2 beskrives det, at man skal sikre kntinuitet i pvæksten g et trygt msrgsmiljø, der tilbyder nære g stabile relatiner til vksne. Bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relatiner g øvrige netværk. Derudver skal man sikre barnets muligheder fr persnlig udvikling g pbygning af kmpetencer til at indgå i sciale relatiner g netværk. Ud fra dette std t begreber s fr øje, persnlig udvikling samt kmpetencepbygning Det har henledt s til en nysgerrighed på hvrdan disse begreber ptræder i arbejdet med sikkerhedsplaner, g hvrdan man på længere sigt sikrer barnets mulighed fr persnlig udvikling g pbygning af kmpetencer til at indgå i sciale relatiner. Da begreberne er svære at peratinalisere, har vi undersøgt hvrdan de defineres i de pågældende børnefamiliecentre i Københavns kmmune. Vi vil have fkus på den persnlig udvikling fr barnet, men vil berøre begrebet kmpetence i frhld til at indgå i sciale samspil med andre børn g vksne. Ud fra et kulturpsyklgisk perspektiv er vi nødt til se på barnets kmpetence til at indgå i sciale relatiner førend begreberne persnlig udvikling g trivsel kan kmpneres. Dette er med afsæt i, at persnlig udvikling sker i samværet g samspillet med andre mennesker (Skdvin, A. 2011: ). Ifølge evalueringsrapprten af Scialfrvaltningen m Sikkerhedsplaner fra Københavns kmmune ( Når frældre g netværk skaber sikkerhed fr barnet, 2012), udtrykker enkelte 6

7 medarbejdere tvivl m planen har nk pmærksmhed på barnets behv, samt m en sikkerhedsplan er den bedste løsning fr barnet. Dette har haft indflydelse ved indsamlingen af empiri. Hvis ikke det er barnets tarv der varetages, må det frmdes, at barnet til stadighed befinder sig i en udsat psitin. Sikkerhedsplan g Signs f Safety I Københavns kmmune startede man med Signs f Safety eller SOS sm redskab til risikvurdering g analyse i Det var en del af prjektet familien i centrum (Sørensen, T. 2009). Med familien i centrum). Frmålet var at få en ny ressurcerienteret g løsningsfkuseret faglig tilgang til sagsbehandling af udsatte børn g familier (Sørensen, T. 2009). Siden 2009 påbegyndte Københavns kmmune arbejdet med den frebyggende indsats Sikkerhedsplan i frhld til særligt udsatte børn g familier. Siden 1. september 2011 er indsatsen blevet by dækkende, g der er etableret sikkerhedsplansgrupper i alle 8 Børnefamilieenheder i kmmunen. Arbejdet med sikkerhedsplaner er evalueret i 2012 (Sørensen, T. 2013). Hvad er en sikkerhedsplan? Arbejdet med sikkerhedsplaner er prindeligt udviklet i Australien af Andrew Turnell g Sussie Essex. Sikkerhedsplaner kræver at Scialfrvaltningen kan arbejde helhedsrienteret g systematisk med meget udsatte børn g familier. Lgikken ved sikkerhedsplan sm franstaltning bygger på, at familien er eksperter på eget liv g får mulighed fr i samarbejdet med frvaltningen, at finde løsninger familien selv kan tilpasse sig. Tilgangens hvedfrmål er til enhver tid, at skabe sikkerhed g trivsel fr barnet g bidrage til, at de prfessinelle, på trds af sagens kmpleksitet, bevarer barnet i centrum g sikrer, at det får den hjælp, de har brug fr (Turnell, A. 2013:13) Betingelser fr Sikkerhedsplanen: Lvgrundlaget: Sikkerhedsplaner er en frebyggende franstaltning jf. Servicelvens 52 stk. 3 nr. 3. Målgruppen fr sikkerhedsplansarbejdet er familier, hvr der freligger en risik fr barnets sikkerhed g psykiske/fysiske helbred samt anbringelsesgrundlag 7

8 Afgrænsning Vres afgrænsning går på udviklingsmuligheder fr barnet. Vi går derfr ikke i dybden med begreber sm retssikkerhed, kblingen mellem systemet g livsverdenen, tilknytning, familiesystemer, msrgssvigt g andre frhld der kan have betydning fr barnet, selvm disse er frbundet med begrebet udvikling. Vi kigger udelukkende på den udviklingsprces der hægter sig til barnets persnlige evner g kmpetencer g hvrdan disse fremtræder i en sikkerhedsplan. Man kan undersøge mange aspekter under valgte emne. Vi har fr øje at netværket, deres rlle g betydning fr barnet g familien, er en essentiel del af sikkerhedsplanen, g de vil blive nævnt undervejs i pgaven. Vi vil dg ikke gå i dybden med netværket sm målgruppe ved at inddrage deres perspektiv, da dette ville blive fr mfattende. Vi vil ikke beskrive emnet m udvikling sm en universel frståelse af hvrdan børn udvikler sig på frskellige alderstrin, da vres fkus er hvilket udviklingsptentiale der freligger det individuelle barn g hvrdan man tager hensyn til diversiteten mellem de frskellige børn heri. Vi vil ikke gå videre ind i de psyklgiske aspekter g knsekvenser hvr sikkerhedsplansarbejdet influerer børn, selvm dette er yderst relevant. Vi vil udelukkende anskue prblemstillingen fra eget kmpetencemråde, sm berr på at afdække g få øje på muligheder g begrænsninger i kblingen mellem sikkerhedsplansarbejdet g børns udvikling. Redegørelse fr mtivatin I frbindelse med praktikken i efteråret 2012, er vi blevet bekendt med sikkerhedsplaner, sm på daværende tidspunkt var relativt nyt. Vi fandt det nteringsværdigt, at det kun er t-tre kmmuner i landet der benytter sig af sikkerhedsplaner, hvr der er flere kmmuner der benytter sig af SOS. Det ld til, at være en tilgang til anbringelse, der ikke er særlig udbredt på trds af gde resultater ved effektstudierne 4 i udlandet. Tilgangen skal dg ses i en dansk kntekst, g derfr må den tilrettes de lvgivningsmæssige rammer der arbejdes ud fra i Danmark, g effektstudierne er således ikke målt ud fra samme udgangspunkt. Dette aspekt gjrde s nysgerrige, i frhld til m franstaltningen matcher de lvgivningsmæssige krav på børnemrådet. 4 Se litteratur henvisning: Arbejdsntat nr. 3 8

9 Frfrståelse Inden vres frmulering af prblemstilling, fik vi diskuteret hvilken frfrståelse vi havde med s ind i undersøgelsen, således at vres bevidsthed mkring emnet var skærpet. Vi antager at barnet ikke vil have samme mulighed fr persnlig udvikling, hvis barnet skal frtsætte sin hverdag i et msrgssvigtet miljø, hvr barnet ptentielt stadig udsættes fr risikfaktrer. Der vil frekmme en unødvendig stressfaktr hs barnet ved evt. at gå g frygte frældrenes manglende verhldelse af kravene i sikkerhedsplanen, g derfr vil barnet være i lyalitetsknflikt verfr sine frældre g kmmunen i frygt fr knsekvenserne ved at tale åbent m prblemerne. Dette har ledet s hen til spørgsmålet m hvrvidt man verhvedet kan tale m udviklingsmuligheder fr barnet, udver den sikkerhed man har til frmål at skabe. Videnskabsteretisk psitinering: I analysen anvendes en filsfisk hermeneutisk tilgang fr at frtlke de fænmener der ptræder. Kernen i den filsfiske hermeneutik er at der søges svar i væren i verden, Heidegger beskriver det således, at frskeren aldrig er uden fr verden, han er tværtimd altid en del af den verden han studerer, via den cirkulære prces i den hermeneutiske cirkel. Den filsfiske hermeneutik berr yderligere på de frfrståelser g frdmme sm frskeren har med sig, i sin tilgang til undersøgelsesaspektet. Dette er prduktivt fr erkendelsen, uden dette ville frskeren ikke være i stand til, at stille relevante spørgsmål g dermed erfare nget nyt (Juul, S & Pedersen, K. 2012: 121 & 122). Ud fra en hermeneutisk frtlkning frsøges det at nå frem til en gyldig g almen frståelse af en tekst, samtale eller handlings betydning fra en subjektiv anskuelse. Dette betyder at vi ikke pfatter vres analyse sm kun bjektiv g derved ikke mulig at generalisere, men set i et perspektiv bestemt af de briller vi har på g den kntekst vi arbejder inden fr (Juul, S & Pedersen, K. 2012: 2013:111). Dataindsamlingsmetde: I prjektet benyttede vi s af det semistrukturerede kvalitative interview til at indsamle empiri, da denne frsøger at frstå temaer fra interviewpersnernes eget perspektiv. Her søgte vi at indhente beskrivelser fra de invlverede i sikkerhedsplanen herunder både barnet g sikkerhedsplansmedarbejderne. Hensigten var at reflektere g derefter frtlke på 9

10 interviewpersnernes udsagn. Denne frm fr interview er hverken helt åben eller helt lukket, da vi havde bestemte aspekter g emner vi gerne ville have svar på. Qua denne frm fr interview frsøgte vi ikke at påvirke interviewpersnerne med vres egne subjektive hldninger under interviewet. Derimd valgte vi at bruge en kritisk hermeneutisk spørgetilgang, fr at skabe dynamik g lade interviewpersnen blive udfrdret på sine svar. (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009: 45). I prjektet benyttede vi s af det semistrukturerede kvalitative interview til at indsamle empiri, da denne frsøger at frstå temaer fra interviewpersnernes eget perspektiv. Her søgte vi at indhente beskrivelser fra de invlverede i sikkerhedsplanen herunder både barnet g sikkerhedsplansmedarbejderne. Hensigten var at reflektere g derefter frtlke på interviewpersnernes udsagn. Denne frm fr interview er hverken helt åben eller helt lukket, da vi havde bestemte aspekter g emner vi gerne ville have svar på. Qua denne frm fr interview frsøgte vi ikke at påvirke interviewpersnerne med vres egne subjektive hldninger under interviewet. Derimd valgte vi at bruge en kritisk spørgetilgang, fr at skabe dynamik g lade interviewpersnen blive udfrdret på sine svar. Interviewguiden blev tilsendt inden interviewet, g interviewpersnerne havde derfr mulighed fr på frhånd, at gøre sig tanker m hvrdan dialgen skulle udfldes.(kvale, S. & Brinkmann, S. 2009: 45). Dette kan have haft sine udfrdringer i at vi ikke har fået interviewpersnens umiddelbare frudsætningsløse beskrivelser, men derimd svar sm interviewpersnen har reflekteret ver hvrdan bør frmuleres, g måske har rådført sig hs sine klleger med. (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009: 151). Validitet I frlængelse af vres videnskabsteretiske psitinering, vil vi se på undersøgelses gyldigheden i frhld til vres metde. Hermeneutikkens ærinde er ikke at frklare en bjektiv realitet, men at frtlke menneskelige livsytringer i bred frstand (Juul, S. g Pedersen, K. 2012: 428). Gyldigheden her, er et spørgsmål m frtlkningens indre khærens dvs. sammenhæng mellem helhed g de enkeltdele der hævdes. Er der fr mange løse ender der ikke passer ind i helheden mister den sin gyldighed. Vi har i vres tilgang medbragt frdmme i vres frståelsesprces, hvilket implicerer at vres frtlkning ikke kan leve p 10

11 til et krav m reliabilitet i frhld til reprducerbarhed. Vres valg af infrmanter med relevant erfaring g uddanelse på feltet, sikrer den faglige kvalitet af empiri. Præsentatin af Interviewpersner Primær empiri Vres empiri er indsamlet gennem Københavns kmmunes børne- g familieenheder. City Østerbr Barbr Lundquist- sikkerhedsplanskrdinatr (Barbr SK), hun har arbejdet med sikkerhedsplaner siden 2009 g har frinden 3 års erfaring sm scialrådgiver, men er uddannet scinm i Sverige. Nørrebr: (Ane SPM)- uddannet scialrådgiver, har siddet i børnegruppen et par år, har arbejdet på Nørrebr siden 2011 g været i sikkerhedsplansgruppen i 1 år. (Birgitte FB)- uddannet scialrådgiver i 1979 g været familiebehandler siden Været en del af sikkerhedsplansgruppen i 2 år. Ane g Birgitte arbejder i makkerpar i sikkerhedsplanssagerne. Valby: (Anders SPM)- sagsbehandler, han er uddannet cand.mag.phil, han har arbejdet på et børnehjem fr tvangsanbragte drenge i Hillerød g arbejdet på Nørrebr med øknmiske trængte familier. 4 års erfaring i Børns Vilkår. Han har taget diplmuddannelse (på metrpl) i frbindelse med Børns Vilkår. Anders er på nuværende tidspunkt i gang med at uddanne sig til familiebehandler g har været i sikkerhedsplansgruppen i 1 år. (Susanne SPM)- uddannet scialrådgiver i 2007, hun blev ansat i Valby i 2008, hvr hun sad i børnegruppen (0-12 år) i 3 år. Nu er hendes funktin halv sklescialrådgiver g halv sikkerhedsplansmedarbejder. Nørrebr: Hanna Grinda Rasmussen- sikkerhedsplanskrdinatr (Hanne SK) fra staben på Nørrebr siden Hun er uddannet scialpædagg, 3 årig uddannet på Dispuk. Afsluttet sin master i udsatte børn g unge i Januar Jette Wilhelmsen (Jette SR)- Scialrådgiver g F1 underviser på Metrpl. Hun er uddannet scialrådgiver i 2000, arbejdet i børnefamilieteamet på daværende indre Nørrebr i 5,5 år. Knsulent i Københavns amts kmmuner i 2 år. Ansat i Børns Vilkår, hvr hun prettede et prjekt mkring bisidderrdning til børn. Hun har i den frbindelse været inde ver Barnets Refrm. Hun har en del uddannelser bag sig, bl.a. prjektlederuddannelse, supervisinsuddannelse. Børneinfrmanter Pige 4 år (B4) g Dreng 7 år (B7). 11

12 Vi har efter indsamling af empiri gjrt s ngle refleksiner 5 Frtællebgen Vi har ud fra refleksiner m børn sm infrmanter, fremstillet en Frtællebg 6, sm er et redskab udviklet til at interviewe børn. Det er et spørgeskema med plads til et kvalitativt beskrivende indhld. Frtællebgen kan ses sm empirisk materiale, der ud ver at kunne blive brugt sm selvstændigt analysemateriale gså kan anvendes sm afsæt fr g støtte til et efterfølgende interview. Vi har balanceret mellem at have fkus på undersøgelsesfrmålet, g udarbejde spørgsmål i børnehøjde, fr at barnets stemme kunne tilkendegives så rendyrket sm muligt (Hansen, M. mfl :31) Det essentielle ved Frtællebgen er, at alle børn skal have mulighed fr at besvare spørgsmålene, enten selv, eller ved hjælp af en vksen, hvrfr spørgsmålene er lavet, så de rammer en bred aldersgruppe af børn. I bgen har vi udarbejdet et frrd/vejledning m hvad bgen skal benyttes til g hvem vi er- der er lavet en intrduktin til barnet, frældrene g til de prfessinelle, fr at imødekmme alle parter g ikke mindst fr at mtivere frældrene til at hjælpe deres barn/børn med at udfylde bgen så ærligt sm muligt (Harbe, T. 2010: 97). På baggrund af, at vi ikke har direkte kntakt til familierne sm skal svare på Frtællebgen, blev den præsenteret fr sikkerhedsplansmedarbejderne i de enheder vi var i kntakt med, med det frmål, at de kunne udlevere den til familierne. Legeinterview- børn sm infrmanter I vres valg af børneinfrmanter var der flere etiske g praktiske vervejelser vi måtte gøre s i tilrettelæggelsen af interview. Vi var pmærksmme på, at tilgangen hertil skal justeres, så den matcher barnets udgangspunkt fr frtælling, g tager højde fr, at vi sm interviewer frtlker deres udsagn g gestik. Børnene skal derfr ikke stilles til ansvar verfr det, vi kan udlede af interviewet, hvrfr vi har valgt at annymisere børnene. Der frekmmer etiske spørgsmål i frhld til varigheden af et legeinterview. Afhængigt af børnenes alder vil det være meget frskelligt, hvr lang tid børnene ønsker g kan fasthlde pmærksmheden md interviewsituatinen. Den vksne interviewer skal derfr kunne aflæse de signaler børnene giver undervejs i frløbet. I frbindelse med børn sm infrmanter er det vigtigt, at børnenes 5 Se bilag 1 fr refleksiner g bilag 2 fr interviewguide. 6 Se bilag 3 12

13 accept g tilsagn m at medvirke i interview ikke kun skal knfirmeres på frhånd, men må stå til løbende frhandling. Dette betyder, at vi sm interviewere undervejs i frløbet må være pmærksm på, m barnet selv mener at tilsagnet er phørt. Disse signaler kan være indirekte, men tydelige nk, hvis man blt sm interviewer kender kden. I frbindelse med interviewet har vi indraget frskellige typer af støttefranstaltninger f.eks. Til legeinterviewet blev der benyttet rekvisitter: Little Cperatin 7 et spil hvr det gælder m at samarbejde m, vi benyttede gså at frtælle en histrie sm barnet derefter har kmmenteret på. Her har vi ønsket, at få barnets hldning frem mkring en bestemt type prblemstilling i frhld til sikkerhedsplaner, msrgssvigt g hvad der gør børn glade (Kampmann, J. 1998). Sekundær empiri Vi har fået mulighed fr at benytte materiale m børneinterviews fra et treårigt frskningsprjekt i sikkerhedsplaner, i en sjællandsk kmme, med tilladelse fra prjektleder g diskussin med vejleder. Kmmunen er annymiseret g vil derfr henvises til sm X kmmune, børn er ligeledes annymiseret g vil blive henvist til således pige 13 år (B13) g dreng 12 år (B12). Vi har gennem praktikken fået udleveret en beskrivelse af sikkerhedsplaner sikkerhedsplaner- metde g prcesbeskrivelse (Tve Hlmgaard Sørensen, ) det er en vejledning til medarbejderne i BFCK m brugen af sikkerhedsplaner. Det er et internet materiale, g er derfr ikke ffentligt tilgængelig. Begrebsafklaring Den prfessinelle Begrebet dækker ver prfessinelle sm er kendetegnet ved eller lever p til den faglige standard der gælder inden fr arbejdet med børn g unge. Vi henviser primært til den prfessinelle der er invlveret i sikkerhedsplansarbejdet såsm, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psyklger, familiebehandlere. Sikkerhedsplansmedarbejderen 7 Se bilag fr billede af spillet 4 13

14 I analysen mfatter dette begreb, alle prfessinelle invlverede i sikkerhedsplansarbejdet på et internt niveau- herunder: familiebehandlere, sagsbehandlere g krdinatrer. Vi vil indimellem benytte frkrtelsen SPM i prjektet. Barn, familie g netværk Familie g netværk dækker ver persner sm er invlveret i sikkerhedsplanen fra brgerens side. Barn/børn, unge der evt. har en sikkerhedsplan. Det er dg fte børn under 15 år. Derfr skelnes der ikke på alderen g betegnelsen er barn/børn. Persnlig Udvikling: Drejer sig i dette prjekt m aldersrelaterede frandringer der fører barnet fremad sm gør det større, mere mdent g ældre i psykisk frstand (Gulbrandsen, L. M. 2011:18). Vi har valgt at definere det persnlige, sm nget der referer tilbage til barnet g de frhld mkring udvikling der er af særlig betydning fr netp det barn. Livsverden: Betegnelsen bruges verrdnet i prjektet sm den verden man indgår i, dvs. de nrmer, værdier, kulturer, måder hvrpå man anskuer verden. Det bruges derudver gså sm betegnelsen fr barnets daglige hverdags liv g de relatiner der indgår heri. Teriramme Baggrund fr valg af teri I prjektet har vi valgt at belyse vres genstandsfelt ud fra flere frskellige teretiske perspektiver. Alligevel vil det aldrig kunne være udtømmende i frhld til, hvad der ellers kunne være relevant at inddrage til vres prblemstilling. Vi vil både trække teri gennem det psyklgiske, scialt faglige g scilgiske felt. Dette med baggrund i vres bevidsthed m at viden m børn ikke er et afgrænset fagligt vidensfelt, g det er vigtigt at få flere perspektiver i spil, når man skal sammensætte en helhedsfrståelse af børns udviklingsmuligheder. De frskellige discipliner fkuserer på frskellige aspekter ved børn g børns liv, g derfr kan man drage nytte af de frskellige indfaldsvinkler, her i frhld til udviklingsperspektivet, sm i dette prjekt refererer til de frandringer hs børn, sm gør at de gennem pvæksten fremtræder ældre g mere kmpetente. Indenfr de faglige retninger, vi har valgt at præsentere i prjektet, vil de frandringer, børn gennemlever under sikkerhedsplansarbejdet, blive anskuet ud fra den præmis at barnet g dets samspilspartnere (i 14

15 bestemte miljømæssige sammenhænge) gensidigt påvirker hinanden g frandrer hinanden hen ver tid (gså kaldet transaktinsmdel). Vi har derfr valgt en verrdnet g helhedsrienteret metateretisk ramme fr analysens fremtrædende påvirkningsfaktrer i udviklingsperspektivet. Dette har vi valgt på baggrund af begrebets kmplekse g mfattende karakter, sm udspiller sig på flere frskellige niveauer i barnets liv. Den kulturhistriske tilgang Den kulturhistriske tilgang anser udvikling sm en kntinuerlig, løbende prces gennem hele livsfrløbet. Altså sker udvikling gennem hele livet g ikke blt i barndmmen. Ydermere præges de menneskelige udviklingsprcesser af str variatin g skal altid ses i lyset af den kntekst de fregår i. Vi har valgt at bruge den kulturpsyklgiske pfattelse af udvikling sm bryder med de typiske stadiemdeller indenfr udviklingspsyklgien. Man er ikke ptaget af universelle udviklingsstadier- eller frløb ud fra alder sm fx Jean Piaget s teri m børns udvikling sm resultat af mdning g erfaringer i frskellige stadier. En femårig er i et kulturpsyklgisk perspektiv kun mulig at frstå i barnets sciale g kulturelle fællesskab, hvr der bliver taget ansvar fr barnets pvækst. Der vil derfr være stre variatiner på hvrdan man er en femårig. Vi har i prjektet rettet fkus md det individuelle barns udviklingsmuligheder i de sciale knstellatiner barnet begærer sig i. Dette er med afsæt i at terierne bag udviklingen af sikkerhedsplanen tager udgangspunkt i de bærende relatiner der i frvejen er i barnets liv g, at barnet trives bedst i sit vante miljø med det familiære netværk mkring sig (Skdvin, A. 2011: ). Analysestrategisk metde: Brnfenbrenner Brnfenbrenners øklgiske udviklingsmdel giver s mulighed fr at systematisere g bruge vres teretiske perspektiver på ngle af de sammenhænge, barnet er en del af, g sm barnets udvikling udspiller sig i. 15

16 Vi anvender dermed sagt mdellen sm et krt i vres analyse ver de frhld, der kan være af størst udviklingsmæssig betydning. Vi inddrager her andre faglige terier til at belyse de frskellige frhld. Man kan derfr sige, at vi anvender den øklgiske udviklingsmdel sm metamdel 8 fr analysens afsnit (Gulbrandsen, L.M. 2011:50). Brnfenbrenner er inspireret af den kulturhistriske skle ( barnet sm grundlæggende scialt rienteret), g i den frbindelse fremstillede han en udviklingsmdel, sm berører de frhld, der har en betydning fr barnets situatin. Med sine fem samvirkende systemer kigger den på et bredt spektrum af fænmener, sm alle må tages i betragtning i en eller anden grad, når man skal tilegne sig frståelse af barnets udvikling. Ingen af enkeltdelene kan frstås uafhængigt af hinanden. Det betyder, at hvis nget sættes i gang i et af systemerne, vil det få knsekvenser i resten af systemerne, g det vil gå tilbage g påvirke det system, hvr bevægelsen blev sat i gang, g en lille frandring kan ske (Gulbrandsen, L.M. 2011: 50). Vi vil derfr anvende strukturen i en dynamisk frstand fr at skabe sammenhæng mellem de frskellige systemer, så analysen kan betragtes i en helhedsfrståelse. Strukturen er mikr- mes, eks, makr- g tidssystemerne. Nedenfr skitseres krt de frskellige niveauer i Brnfenbrenners øklgiske systemteri. Makrsystemet er et verrdnet system, sm barnet både kan indgå i, g sm barnet kan påvirkes af. Eksempelvis børneplitikken, kulturen, børneknventinen. Makrsystemet repræsenterer således de verrdnede institutinelle g rganisatriske frhld, plitiske systemer, lvgivningen m.v. Barnet er sm regel ikke til stede, men påvirkes af de beslutninger, der træffes, den måde hvrpå rller bliver defineret, børnesynet, der betinger den verrdnede rganisering af samspilsrelatinerne m.v. Ekssystemet er der, hvr barnet ikke selv er til stede, eksempelvis frældrenes arbejdsplads, mødregruppen g frvaltningens møde m barnet. En begivenhed i eks kan stadig få en betydning fr barnet i mikr selvm barnet ikke er fysisk til stede i ekssystemet. Messystemet er det sted, hvr mikrsystemerne samles. Et messystem kan være familien, svømmehldet, børnehaven, klassen, fritidsjbbet, net- caféen, eller når vennerne på netcaféen samles sammen med barnets familie. Mikrsystemet, eller ansigt til ansigt, refererer til det knkrete udviklingsmiljø, hvr 8 Mdel fr mdeller 16

17 barnet eller den unge gør sine erfaringer sammen med andre g skaber et billede af sig selv g sin mverden. Et eksempel er barnets skle, hvr barnet gør sig erfaringer fagligt g scialt med sine klassekammerater g, igennem dem, gså skaber et billede af sig selv g dem barnet interagerer med. Mikrsystemet er dér, hvr barnet selv direkte indgår i et samspil/interaktin med en anden, g hvr barnet er til stede. Krnar (tiden) refererer til frandringen ver tid, udtrykt sm dels udviklingstid, dels histrisk tid g dels generatinsværdier ver tid. Vi vil udelukkende kigge på tid i frhld til udviklingsprcesser fr barnet, men er bevidste m at de andre tidsperspektiver gså har en indflydelse på mulighederne fr udvikling. (Gulbrandsen, L.M. 2011:53-66) Lev Semenvitj Vygtsky - af Sphia Vi har valgt at inddrage den hviderussiske jurist g filsf Lev Semenvitj Vygtskijs teri m barnets nærmeste udviklingszne, da han er en af grundlæggerne til det kulturhistriske perspektiv. Vygtskijs hvedfkus var at beskrive den menneskelige bevidsthed g derefter, hvrdan udvikling skal ses i et dialektisk perspektiv. Altså hvrdan samspillet mellem t fænmener både kan påvirke hinanden g være en virkning af hinanden. På mikrniveau kan terien hjælpe s til at belyse de udviklingsmuligheder g faktrer, sm den prfessinelle skal rette sin pmærksmhed md i frhld til samspillet i de relatiner, der understøtter barnets udviklingsptentiale. Dvs. at de invlverede parter i sikkerhedsplanen skal kunne kmmunikere g samarbejde m den fælles pgave; at skabe sikkerhed g bane vej fr barnets udviklingsmuligheder (Skdvin, A 2011:235). Nærmeste udviklingszne Vygtskij udviklede sin egen metde til at undersøge børns udvikling med. Han skelnede mellem det, man kan kaldte barnets faktiske udviklingsniveau (Udvikling der allerede har fundet sted) g barnets ptentielle udviklingsniveau (udvikling sm er i færd med at begynde). Znen fr nærmeste udvikling er afstanden mellem disse t kmpnenter (Skdvin, A. 2011: 248). Vygtskij var ptaget af, at de højere psykiske funktiner hs mennesket kunne frmes gennem sciale relatiner g samspil. Det var derfr nyttigt at undersøge børns evne til at prfitere af de sciale samspil med andre fr at det kunne sige nget m udviklingen (Skdvin, A. 2011:248). Vygtskijs metde tager fat i 3 trin fr at finde en læringszne 17

18 mellem barn g vksen. Ved 1. trin skal den vksne præsentere en pgave g løse den i fællesskab med barnet, men hvr det er den vksne, der demnstrerer g frklarer, hvrdan den skal løses. 2. trin går ud på at den vksne træder i baggrunden, g barnet skal herefter løse pgaven på egen hånd. Det 3. g sidste trin er der, hvr det vurderes, hvrvidt barnet i sin individuelle prblemløsning har været i stand til at drage nytte af den erfaring, barnet fik ved den vksnes hjælp g samarbejde ved trin 1. Hvis dette lykkedes, er der skabt en zne, hvr udvikling kan begynde at finde sted. Hvis det ikke lykkedes at lkalisere en læringszne, har man skudt ver mål (Ibid, 2011:248). Kreativitet hs børn: Vygtskij hævder, at virkelighedspfattelse g kreativitet er uløseligt frbundet, g at fantasi g virkelighed må hænge sammen allerede fra barndmmen. Børn kan fx danne sig billeder af andres frtællinger g dermed frestille sig nget, de aldrig har set. Vygtskij beskrev børns kreative udvikling på frskellige mråder; f.eks. nævner han tegning, skrivning g dramatisering, hvilket han gså beskrev, sm den mest udprægede frm fr kreativitet hs børn. Fr at stimulere børns fantasi til at kunne udvikle deres kreativitet, er det vigtigt at børnene har rekvisitter til rådighed i frm af udklædningstøj, dekratiner eller rllefigurer. Dette er fr at give børnene mulighed fr at skabe nye knstruktiner (Skdvin, A. 2011:248). Intrduktin til Habermas - Af Anne-Sfie Vi har valgt at benytte Habermas begreb m den kmmunikative handlen fr at kunne analysere på frståelser af dialger. Den kmmunikative handlen er rettet md at pnå frståelse med andre. Dette sker ved at taleren åbent rejser gyldighedskrav. Kmmunikativ handlen har en ratinel basis, frdi taleren (sagsbehandleren) implicit giver en garanti m, at hun vil indfri de gyldighedskrav, hvis tilhøreren (barnet, frældre, netværk, mv.) kræver det. Det indebærer, at det er muligt at påvirker/mtivere med gde grunde eller på ratinel vis. (Rstbøll, F.C. 2011: 36) Habermas benytter sig i denne henseende af Austins teri m illkutinære g perlkutinære effekter. Det illkutinære frmål, er at få tilhøreren til at frstå det sagte. Dvs. at den illkutnære talehandlen først er vellykket, når den bliver frstået, g dens effekt ligger i den fælles frståelse af det sagte. Den perlkutinære handling er at prducere en effekt i tilhøreren. Han bruger eksemplet; P siger km med mig. Her vil den perlkutinære 18

19 effekt være meget frskellig, alt efter m P er en ven (glæde), en frbryder (frygt) eller en sagsbehandler/myndighed (bekymring). Det er her de t handlinger sættes sammen. Fr at tilhøreren kan frstå den perlkutinære effekt, må tilhøreren frstå knteksten fr handlingen g talerens hensigt, - her den illkutinære effekt. Summen er, at sprget kun kan bruges med perlkutinære mål, hvis taleren først har gjrt sig selv frståelig (illkutinær), hvrfr tilhøreren kan frstå meningen med ytringen (Rstbøll, F.C. 2011: 35-37). Men fr at få en fuld frståelse, sm Habermas kalder fr det herredømmefrie rum, skal man have blik fr tre frmer fr scial reprduktin, der påvirker frståelsen: symblsk reprduktin er hændelser g kendsgerninger, sm barnet g sagsbehandler har til fælles, en scial reprduktin, hvr der tilkendegives, hvilke nrmer g værdier, der er fælles samt afkdning af mennesker g sciale interaktiner, g, til sidst, scialisering, hvr der tilkendegives egne følelser, plevelser eller vurdering (Rstbøll, F.C. 2011: 38). Den kmmunikative handlen benyttes i analysen ved at belyse hvilke kntekster, det er hensigtsmæssigt at have en basis fr at skabe fælles frståelse af dialgen mellem sikkerhedsplansmedarbejdere, frældre g barn. Eksempelvis i frbindelse med netværksmøder g børneinddragelse. Intrduktin til Øyvind Kvell Vi har valgt at bruge denne frfatter til nærmere beskrivelse af målgruppen i prjektet, da der er flere faktrer, man skal være pmærksm på, når man taler m udvikling hs meget udsatte g msrgssvigtede børn. Vi mener derfr, det er nødvendigt at se på verrdnede knsekvenser af msrgssvigt, fr at frstå hvilke prblematikker børnene skal håndtere sideløbende med sikkerhedsplanen. Vi vil anvende frfatteren sm et supplerende perspektiv i analysen. Fremtrædende karakteristika hs frældre til børn sm msrgssvigtes Kendetegn ved familiens sciale netværk er fte isleret fra nablag g har sm regel et spinkelt g scialt belastet netværk, hvr der er begrænset adgang til scial støtte, g familien har fte alvrlige g langvarige knflikter med det familiære netværk (Kvell, Ø : 41) Stress Stress kan give frskellige vanskeligheder i frhld til børns udvikling. Fx ved man, at mødre sm plever meget stress i barnets første leveår indebærer en str risik fr, at barnet udvikler 19

20 adfærdsvanskeligheder, når det når 3-årsalderen (Kvell, Ø. 2010:174). Traumatiserede børn, uanset hvrdan de har plevet traumer eller årsagen dertil, får hurtigere et højt stressniveau, når de udsættes fr stress, end andre børn (Kvell, Ø. 2010:175). Risik-g beskyttelsesfaktrer Frebyggende indsatser g tidlige interventiner er baseret på viden m risik- g beskyttelsesfaktrer. Risikfaktrer er en samlet betegnelse fr de frhld, sm øger risiken fr at persner udvikler prblemer. Ngle af faktrerne er tæt frbundet med udviklingen af bestemte prblemer, mens andre er knyttet til grupper af prblemtyper. Beskyttelsesfaktrerne nedsætter risiken fr udvikling af prblemer, når man er ramt af risikfaktrer (Kvell, Ø. 2013: 223). Efter en lang række studier er der t beskyttelsesfaktrer, sm er mest effektive på tværs af typerne af risikfaktrer. Disse t er; 1. Frældrenes msrgsudøvelse, 2. Barnets (sciale) kmpetencer (Kvell, Ø. 2010:172). Lazarus cping - Af Anne-Sfie Lazarus bruger cpingprcessen i frhld til en psyklgisk stress prces. I analysen vil vi belyse knkrete eksempler med t af frmerne fr cping: indre g aktiv cpingstrategier. Indre cping, indre eller tankemæssige består i at barnet bearbejder prblemet ved indre tanke aktivitet, f.eks. ved at tænke ver, m det nu er gået galt. Persnen vil hlde vanskelighederne fr sig selv g dermed ikke søge andres råd g vejledning. Aktiv cping kan være et frsøg på at imødegå g læse de prblemer, der skaber stresstilstande. På det tankemæssige plan vil aktiv cping være at se prblemerne i øjnene g tænke målrettet på frskellige løsninger; persnen ser vanskelighederne g dilemmaerne i øjnene g vil tage kampen p, - gså når man møder mdstand. Passiv cping betyder, at man på det adfærdsmæssige plan vil gemme sig eller flygte fra prblemer g på det tankemæssige plan undgå at se prblemerne i øjnene, f.eks. vha. frsvarsmekanismer: frtrængning, frskydning, prjektin sv. (Kster, T. & Frandsen, K. 2011: & 628). Analyse i et Makrperspektiv - af Sphia 20

21 Princippet m barnets bedste Når man vil undersøge, hvrdan barnets udviklingsmuligheder kan tilgdeses i sikkerhedsplansarbejdet, mener vi, at det er nødvendigt at se på frståelsen af, hvad der er bedst fr børn i de enheder, sm praktiserer denne franstaltning, herunder hvr udvikling placeres sm element i den frståelse. Barnets bedste er et mdiskuteret begreb, sm der ikke er en klar definitin af, på trds af at det anvendes i lvgivning g i praksis. Spørgsmålet er, m det verhvedet er muligt at lave en entydig definitin af, hvad der er barnets tarv i sikkerhedsplansarbejdet, da alle børn må ses g frstås ud fra den livsverden g kntekst, de befinder sig i. Hvis man nærlæser Håndbg m Barnets Refrm, ser vi både angivelser af, hvrdan barnet skal pfattes ntlgisk, g hvrdan vi skal se på dets udvikling. Det bærende element deri er det menneskesyn, der ligger bag frmuleringer i bgen; nemlig at børn g frældre skal ses sm aktører i eget liv, g derfr ses prcessen, i f.eks. sikkerhedsplansarbejdet, lige så vigtig sm resultatet. Derudver står der gså at barnet skal ses sm et individ, der er født med kmpetencer til udvikling. Herunder m frståelsen af udvikling står der, at barnet udvikler sig gennem samspil med andre, g barnet har en frståelse g indsigt i sin egen situatin g er i stand til at være aktør i sin egen prces (Scialstyrelsen, 2011: 181) Grundantagelsen er, at barnet ses sm et scialt væsen, der frmår at have indsigt i egen livssituatin g sm har kmpetencer til at kunne udvikle sig ver tid g i samspil med relevante medspillere. Dette syn på udvikling stemmer verens med dette prjekts teretiske grundlag transaktinsmdellen, hvr pfattelsen går på, at udviklingen sker i et gensidigt samspil i miljøer. I mange praksisser står værdigrundlaget i en dynge af begreber, sm kan være gældende fr f.eks. hele Scialfrvaltningen eller kun de enkelte afdelinger. Disse værdier skal være i verensstemmelse med lvgivningen indenfr børnemrådet, da sikkerhedsplansmedarbejderne mralsk skal handle efter de krav. Dette kræver en peratinalisering af de frskellige værdibegreber mellem medarbejderne (Kvell, Ø. 2013: 27). 21

22 Følgende afsnit er først en redegørelse fr de plitiske mål g frmuleringer, hvr princippet m barnets bedste kmmer til udtryk, derefter en analytisk frtlkning af princippet m barnets bedste i sikkerhedsplansarbejdet, hvilket værdi- g børnesyn, der er i spil, g hvilken betydning det har fr den sikkerhedsplansmedarbejder, der skal tilgdese princippet i de beslutninger, der tages under sikkerhedsplansfrløbet. De plitiske frmuleringer Centralt beskrevet i De Frenede Natiners Børneknventin ses princippet m barnets tarv: I alle franstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af ffentlige eller private institutiner fr scialt velfærd, dmstle, frvaltningsmyndigheder eller lvgivende rganer, skal barnets tarv kmme i første række. -artikel 3, nr. 1 9 Mere står der ikke, da barnets tarv varierer fra barn til barn, g det er derfr vanskeligt at fastsætte nærmere indhld i beskrivelsen. Øyvind Kvell fremhæver i sin bg Børn i risik ud fra Haugli s udsagn m, at et princip der skal gælde fr alle børn verden ver med frskellige baggrunde aldrig vil være entydigt. Indhldet vil afhænge af den kntekst man befinder sig i, sm varierer ver tid g mellem kulturer. Hvad der derfr er bedst fr børn bliver meget hurtigt et spørgsmål m værdier ( Kvell, Ø s ). I Barnets Refrm fremhæves begrebet ud fra frmålsparagraffen jf. Servicelven 46 stk. 1 (Scialstyrelsen, 2011: 13). I bgen Børn i risik påpeges det, at det først er når man analyserer g pbryder begrebet barnets bedste at man kan argumentere fr eller imd. Det er i den prcess at man kan få øje på de værdier, præmisser g valg sm ligger til grund fr, g sm er indlejret i selve begrebet. Dette er netp hvad vi kan udlede af Barnets Refrm med sine 5 punkter i frmålsparagraffen, der skal tilgdese princippet m barnets bedste. Man må knytte den generelle viden på børnemrådet p md det man ved m lige netp det enkelte barn i dennes situatin. Fr at få viden m det enkelte barn, må man undersøge barnets egne hldninger, g derved få barnets perspektiv belyst, men er det barnets eget perspektiv, eller den prfessinelles frståelse af perspektivet der får indflydelse på definitinen af barnets bedste? (Kvell, Ø : 20). 9 Se litteraturliste henvisning til FN s Børneknventin 22

23 Børneperspektivet Empiri 1 Det er j derfr jeg er varsm med at sige hvad er det gde barneliv, altså det kmmer an på fra hvilket udkigstårn du ser det g fra hvilket sted barnet er...der er mange udkigstårne...der er meget ved Barnets Refrm jeg hlder meget af, men jeg bryder mig ikke m sætninger sm til barnets bedste - fr hvem er det der definerer barnets bedste? - (Hanne SK ). I dette citat fremtræder pinten m, at begrebet kan betragtes ud fra flere udkigstårne, altså hvilke parametre vælger man sm prfessinel at anskue barnets tarv ud fra? Ydermere vil den prfessinelle sætte barnet i en pdelt kategrisering defineret ud fra de frskellige faktrer der berører barnets liv. Hanne Warming snakker i bgen Børneperspektiver m et udefra-perspektiv på barnet. Dette er de vksnes kategrisering af barnet g den vksnes frståelse af barnets livsituatin, behv, prblemer g udviklingsmuligheder. Her er børneperspektivet baseret på en generel frståelse af hvad det vil sige at være barn. Børneperspektivet knytter sig til begrebet m barnets bedste ud fra en frestilling m, at det er muligt bjektivt g vidensbaseret at identificere børns behv, herunder prblemer g løsninger med henblik på ptimering af deres livskvalitet g udviklingsmuligheder. Således bliver det i denne frståelse den vksnes viden g terier m børns behv g udvikling, der skal sikre eller fremme barnets bedste i frbindelse med diskussiner g beslutninger m børn (Warming, H. 2011: 13-14). I Empiri 1 peges der på, at det er nødvendigt at være pmærksm på hvem der sidder med definitinsmagten, når barnets bedste skal italesættes. Warming pinterer, at barnets bedste er defineret af den prfessinelle, i dette tilfælde sikkerhedsplansmedarbejderen g dennes frståelseshrisnt, g det er vigtigt at han/hun er bevidst m at egen subjektivitet har indvirkning på frståelsen, g dermed gså på de beslutninger pågældende træffer?. Man kan sige, at den prfessinelle derfr gså må udfrdre sin egen frståelse af begrebet g være meget pmærksm på, at det er barnets eget perspektiv der skal stå frem. Nedenstående citat bekræfter, at barnets eget perspektiv er svært at få adgang til, g stiller gså spørgsmålstegn ved hvrdan de prfessinelle i sikkerhedsplansarbejdet undersøger barnets egne plevelser (ibid, 2011: 13-14). 23

24 Empiri 2 Hvrdan tester de barnets plevelse af at være i sikkerhed, jeg tænker der er børneperspektivet, sm er sådan det prfessinelle blik på g så er der barnets perspektiv, når jeg taler barnets perspektiv, så taler jeg j det rene barneperspektiv, g det er j ekstremt svært at få fat i g få adgang til, g hvrdan gør de det? - (Jette, SR, ) Hannes spørgsmål i Empiri 1 m hvem der definerer barnets bedste samt Jettes undren i Empiri 2 ver hvrdan barnets eget perspektiv kmmer til udtryk i sikkerhedsplansarbejdet, påviser at der kan freligge en prblematik i at få det rene barneperspektiv frem. Barnets bedste i sikkerhedsplansarbejdet defineres ud fra den prfessinelles frståelse af hvad et gdt børneliv vil sige, g denne frståelse vil være frskellig alt efter hvilke værdier der er af betydning herunder afdelingens eget værdigrundlag g fr den enkelte sikkerhedsplansmedarbejder g på hvrdan han/hun frstår det pågældende barns livsverden. Børne- g værdisyn: Vi har undersøgt hvrdan sikkerhedsplansmedarbejderne selv italesætter de værdier der er fremtrædende i deres frståelse af det gde børneliv, fr at skabe et samlet børnesyn mkring begrebet. Empiri 3 Nu svarer jeg lige på afdelingen, altså først g fremmest arbejder vi j ud fra børnenes strategi det handler j m syv fkuspunkter,...det er virkelig grundlag sm skinner igennem hele afdelingen g det arbejde der bliver lavet her Tidlig indsats, sklegang, fkus på kriminalitet øh, gd vergang til vksenlivet, udbredelse af anbringelsesmønstre eller typerne af anbringelser bedre myndighedsarbejde, g sådan mere vidensbaseret... - (Susanne SPM, ). Citatet her er et eksempel på hvrdan sikkerhedsplansmedarbejderen først taler m det gde børneliv ud fra afdelingens plitiske frmulering. Fkuspunkterne deri har referencer til lvgivningen, samt de fr kmmunen prblematiske mråder sm kræver større indsats. Dg frsøgte vi i interviewet, at få sikkerhedsplansmedarbejderne til at beskrive det gde børneliv ud fra et børneperspektiv g altså ikke det gde børneliv ud fra frvaltningens frmulering. Dette fandt mange af sikkerhedsplansmedarbejderne kmplekst at svare på, g flere gav 24

25 udtryk fr at det ikke var nget de definerede. Dg kunne alle pege på de elementer sm de mente ville være vigtigst fr børn. Her er et udpluk af de elementer der blev peget på: Empiri 4 Masser af kærlighed, masser af msrg. Sm sklescialrådgiver har jeg en sag, hvr mderen har fem børn, men hvr der er masser af prblemer. Men jeg tænker de børn er langt bedre stillet end de børn hvr der ikke er den msrg g kærlighed - (Susanne, SPM )....der er mange faktrer der gør hvr pfyldt det (gde børneliv) bliver. Det med at føle man er anerkendt g en del af din hverdag g respekteret. Og dine menneskerettigheder bliver verhldt... -(Anders SPM, ). Når jeg kigger på en mr g en far, g det de kan give...når der er ngen sm virkelig elsker g hlder af en. Det synes jeg er begyndelsen til et gdt børneliv... Fr det er j faktisk sådan at der findes ikke frældre sm behandler sine børn dårligt frdi de ønsker det....msrg g kærlighed,...det bedste frældrene kan g så er det frskelligt hvad man lægger i det... g det er meget nemt at dømme andre mødre g fædre, g sige at deres børn ikke har et gdt liv, men altså frskning viser at et gdt børneliv hvedsageligt drejer sig m at man får kærlighed der hvr man br. Det behøver nødvendigvis ikke at være hs sine frældre, men at det er en genuin, ikke-købt kærlighed. -(Barbr SK, ) Værdierne msrg g kærlighed skaber samklang hs samtlige af de adspurgte sikkerhedsplansmedarbejdere, g står højere end de faktrer der kmplicerer familiefrhldene, sådan at kærligheden g intentinen i frældrerllen står stærkere end familiens prblematikker. Dette begrundes ud fra frskning g persnlige erfaringer. Dette stemmer verens med den beskyttelsesfaktr der har størst effekt verfr risikfaktrerne, nemlig frældrenes msrgsudøvelse (Kvell, Ø. 2010: 172). Barbr nævner at validiteten af kærligheden er essentiel, da kærligheden skal være genuin/ikke-købt, g derfr afgrænser hun sig fra den kærlighed g msrg et barn kan få gennem en prfessinel -f eks. pædagg i en døgninstitutin. Derfr er det gså frældrenes msrgsudøvelse der har størst betydning g ikke blt msrgsudøvelse fra andre vksne. I Barnets refrm frmuleres selv samme pinte således: et trygt msrgsmiljø med nære 25

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Studieordningens nationale del

Studieordningens nationale del Studierdningens natinale del (Besluttet af uddannelsesledernetværket den 29. maj 2017). PRØVER I GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål

Læs mere

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle

Læs mere

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4

Målgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4 1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...

Læs mere

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative ressurcer - Hvrdan viden m de enkeltes kmmunikative

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier: Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn Ishøj Kmmune Analyse af støtten til de mindste børn 1. maj 2013 Ishøj Kmmune/Evaluering af Tlmiea g småbørnsanbringelser 1. Baggrund g metde Familiecentret i Ishøj Kmmune henvendte sig i nvember 2012 til

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Visions og rammepapir

Visions og rammepapir Visins g rammepapir Indsatsen fr børn g unge i familier med rusmiddelprblemer i Københavns Kmmune Indhld 1. INDLEDNING/INDHOLD... 2 2. VISION OG MÅL FOR INDSATSEN... 3 3. PRINCIPPER FOR INDSATSEN I KØBENHAVNS

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner Indsatsmråde 2005/2007: UPLA med et særligt fkus på vksenlæring g pædaggiske læreplaner Arbejdsgrundlag fr dagtilbud Udarbejdet af: Marianne Frederiksen g Lisbeth Ræbild, Børne- g Kulturfrvaltningen, Daginstitutiner,

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Studieordningens nationale del

Studieordningens nationale del Studierdningens natinale del Pædagguddannelsen 2014- bekendtgørelsen Indhldsfrtegnelse Afsluttende prøver i Fællesdelen... 2 Udprøvning af grundfagligheden... 2 Prøvefrm: Grundfagligheden K1... 2 Prøvefrm:

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3 Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme Samfundsfag på A-, B- g C-niveau Detaljeret lektinsgennemgang 1. blk (90 minutter) Radikalisering g ekstremisme: 1. Præsentatin fr klassen af det verrdnede tema,

Læs mere

Studieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN

Studieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Studierdningens natinale del Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål retter sig md første praktik. Prøve: Grundfaglighedens

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Fonden Kanonen 1

UDDANNELSESPLAN. Fonden Kanonen 1 UDDANNELSESPLAN Fnden Kannen 1 Indhldsfrtegnelse Praktikstedsbeskrivelse side 3 7 Frmål side 3 Tanker g visiner side 3 Værdigrundlag side 4 Karakteristik af ungegruppen side 6 Arbejdsmetder side 7 Uddannelsesplan..

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

12-09-2014. Grundlag for udvikling, læring og trivsel

12-09-2014. Grundlag for udvikling, læring og trivsel Grundlag fr udvikling, læring g trivsel Mtivatin g drivkraft Opmærksmhedsfunktinen Sprglige- g kmmunikative kmpetencer Erfaringsdannelse Arbejdshukmmelse 1 Rbusthed Ydre mtivatin Indre mtivatin Sårbarhed

Læs mere

2) Socialforvaltningens bemærkninger i forhold til børns behov for terapi i voldsramte familier.

2) Socialforvaltningens bemærkninger i forhold til børns behov for terapi i voldsramte familier. Ntat Til Scialudvalgsmøde d. 29.10.2015 Til Orientering Kpi til Følgende ntat indehlder; 1) Status på Mødrehjælpens prjekt Ud af vldens skygge 2) Scialfrvaltningens bemærkninger i frhld til børns behv

Læs mere

Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet

Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Danmarksmesterskabet fkuserer på at være med til at skabe de nyeste g bedste iværksættere fra de krte g mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Til

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab: Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

YDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE

YDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE YDELSESKATALOG 2015 Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen Rådmandsgade 43, 2.

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har

Læs mere

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION CIVILSAMFUNDET Den del af samfundet, der ligger uden fr den frmelle øknmi g det plitiske system, g hvr der indgår enkeltpersner g frskellige frmer

Læs mere

SMTTE-model for temaet Indianer

SMTTE-model for temaet Indianer SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,

Læs mere

Center for Social Service Underretningsguide

Center for Social Service Underretningsguide Center fr Scial Service Underretningsguide Børn g unge med udfrdringer har brug fr hjælp i tide 1 Indhld Frrd... 3 Underretningspligten... 4 Hvrnår har du skærpet underretningspligt... 4 Hvrnår skal du

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Standard fr Tidlig indsats i frhld til børn g unge med behv fr særlig støtte. 1. Plitiske målsætninger: Lkale løsninger Ressurcefkusering Tværfaglighed 2. Metder, indsats g initiativer til realisering

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel: LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes Lkal instruks fr kmmunikatin Skrænten, Sødisbakke Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Skrænten, Sødisbakke. Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Belbin Teamrolle Profil for

Belbin Teamrolle Profil for Belbin Teamrlle Prfil fr J Pink Clurful Cmpany PLC Rainbw HR Belbins 9 Teamrller Teamrlle Bidrag Tilladelige svagheder Idémand Kreativ, fantasifuld, frit tænkende. Genererer ideer g løser vanskelige prblemer.

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart

Læs mere