DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA

Transkript

1 DECEMBER 2010 BRUGERUNDERSØGELSE NOTA

2 RESUME HVEM BRUGER NOTA? Alder, beskæftigelse og anvendelse af materiale Uddannelse Brugernes mulighed og behov for hjælp til anvendelse services fra NOTA NOTAS PRODUKTER OG SERVICES Lydbøger E-bøger Punktskrift Tidsskrifter Hjemmesiden E Nyhedsmagasinet Inspiration Ønsker til nye services TEKNOLOGIANVENDELSE Brugernes adgang til informationsteknologi Brug af mobiltelefoner Brug af pc og internet BRUGERTILFREDSHED MED SERVICE Generel brugertilfredshed Service ved personlig betjening Kontakt til nota Hjælp til at finde materiale Lydbøger Tilfredshed med service METODE Fordeling af respondenter i stikprøven og I notas database Kilder og baggrundsmateriale BILAG 1: TABELLER Stamdata Lydbøger E-bøger E Punkt Teknologi NOTAs service BILAG 2: SPØRGESKEMA BRUGERUNDERSØGELSE NOTA BILAG 3: FRITEKSTKOMMENTARER... 75

3 RESUME Denne brugerundersøgelse har haft til formål at skabe grundlag for, at Nota bedre kan tilrettelægge sine ydelser og services over for brugerne. Undersøgelsen giver dels en måling på brugernes tilfredshed med den personlige betjening, dels en måling af deres tilfredshed med udvalget af materialer inden for de fleste materialetyper. Undersøgelsen giver også et indblik i brugernes anvendelse af materialet, i brugernes uddannelsesbaggrund, erhvervsstatus og i brugernes adgang til og brug af informationsteknologi. Undersøgelsen kan dermed give Nota input til, hvordan serviceniveauet kan forbedres og Notas ressourcer kan anvendes mere effektivt. Undersøgelsen bygger på 500 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte brugere på Nota. De indsamlede data er suppleret med data fra Notas produktions- og abonnementssystemer. Der er gennemført indledende kvalitative interviews for at forberede spørgeskemaet. Brugergrupperne Aldersmæssigt fordeler brugerne sig med forholdsvis mange unge brugere, som oftest er ordblinde, og forholdsvis mange ældre, der som oftest er synshandicappede. Denne aldersfordeling skyldes dels at antallet af synshandicappede i befolkningen er stigende med alderen, dels at ordblinde er en ny brugergruppe hos Nota, og at ordblindhed i dag diagnosticeres langt hyppigere i skolen end tidligere. Det må forventes, at antallet af ordblinde brugere af Nota vil stige i takt med, at stadig flere indmeldes i skolealderen og fortsætter som brugere resten af livet. Godt 50 pct. af Notas brugere er i gang med eller har afsluttet folkeskole som uddannelsesbaggrund. Godt 25 pct. har en ungdomsuddannelse eller kort videregående uddannelse og omkring 22 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De synshandicappede er typisk ældre, pensionister og anvender primært Notas materialer til fritid/underholdning, mens de ordblinde typisk er unge, under uddannelse eller i job og anvender i betydelig grad også materialer fra Nota til uddannelse. De mindre brugergrupper er svagt repræsenteret i denne brugerundersøgelse, da de udgør en forholdsvis lille andel af Notas brugere. Det, at en brugergruppe er lille, gør imidlertid ikke, at de særlige behov, som gruppen kan have, er mindre relevant end behovene hos de brugergrupper, hvor der er mange med samme karakteristika. Det skal også bemærkes, at f.eks. unge eller erhvervsaktive på tværs af brugergrupper i nogle sammenhænge har mere sammenlignelige behov eller større sammenfald i livssituation end brugergrupper med samme handicap men forskellig alder. Det er derfor vigtigt, at Nota fortsat arbejder dynamisk med brugersegmenter, så nye og forbedrede services bliver brugt så bredt som muligt på tværs af segmenter og brugergrupper. 14 pct. af respondenterne angiver, at de ikke har mulighed for at få hjælp fra familie, hjemmehjælpere eller andre med anvendelsen af Notas materialer. Gruppen, der angiver ikke at 1

4 have adgang til hjælpere, er forholdsvis bredt sammensat. Dog er der den signifikante forskel, at der i gruppen er færre med adgang til PC end blandt de øvrige brugere. Øget hjælp via internettet er dermed ikke en entydig måde at afhjælpe manglen på hjælpere. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør fortsætte og styrke brugerinddragelse, herunder iværksætte miniundersøgelser for at afdække synspunkter og behov hos brugerne. Det gælder især de brugergrupper, der ikke er godt dækket i denne undersøgelse. Nota kan overveje om man i forbindelse med brugernes indmeldelse på Nota kan afdække om nye brugere har behov for og kan få hjælp fra ressourcepersoner i deres netværk. Nota kan med fordel anvende data og resultater fra denne brugeranalyse til at fortsætte arbejdet med at segmentere og målrette tilbud og services til relevante brugergrupper. Brugertilfredshed Respondenternes tilfredshed med Notas service er undersøgt på tre parametre. For det første serviceindstillingen ved personlig kontakt med medarbejderne på Nota. For det andet hvor vanskeligt eller let det er at komme i kontakt med Nota og endelig hvor god eller dårlig hjælp der gives til at finde materiale. Det gælder for alle tre spørgsmål, at omkring 40 pct. af respondenternes svarer ved ikke på spørgsmålene. Langt hovedparten af respondenterne, der svarer ved ikke, bestiller deres materiale via automatisk levering eller bestiller materialet via E17. Blandt de respondenter, der har vurderet serviceniveauet, er der en generel høj tilfredshed. Den gennemsnitlige tilfredshed på en skala fra 1-5 er henholdsvis 4,7 for personlig betjening, 4,4 for muligheden for at få kontakt og 4,4 for hjælp til at finde materiale. Tilfredsheden er dog mindre blandt de ordblinde brugere end blandt de øvrige brugergrupper. Endvidere er yngre brugere herunder også andre end ordblinde mindre tilfredse end ældre brugere. Ifølge Notas rammeaftale for skal brugertilfredsheden i 2009 være på mindst 75 pct. tilfredse med Notas service og ydelser. I 2011 skal den være på mindst samme niveau. Nota opfylder på de tre undersøgte tilfredshedsmålinger kravet om at 75 pct. er tilfredse eller meget tilfredse. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør være opmærksom på, at 40 pct. af brugerne ikke har personlig kontakt med Nota, og at der derfor også arbejdes med denne gruppes brugertilfredshed af andre kanaler. Nota bør være opmærksom på, at brugernes tilfredshed er mindst blandt de yngre brugere. Da denne brugergruppe er i stærk vækst, er der risiko for, at den samlede meget høje brugertilfredshed ikke kan opretholdes i de kommende år uden øget opmærksomhed på de yngre brugeres synspunkter og behov 2

5 Lydbøger Lydbøger anvendes af 88 pct. og er dermed det medie, der når bredest ud blandt Notas brugere. Lydbøger anvendes af stort set alle synshandicappede, men af kun 75 pct. af de ordblinde. Sammenlignes lydbogsbrugernes læsefrekvens med befolkningens som den ser ud i Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse er lydbogsbrugerne langt mere frekvente brugere. 55 pct. af lydbogsbrugerne anvender lydbøger dagligt. I befolkningen læser kun 16 pct. skønlitteratur dagligt. Ordblinde er lavfrekvente brugere af lydbøger. Selvom gruppen udgør 35 pct. af lydbogsbrugerne, er gruppens samlede tidsanvendelse på lydbøger relativt set langt mindre. Der er generelt en tendens til at yngre, uanset brugergruppe, er mere lavfrekvente brugere end ældre, men tendensen til lavfrekvent brug blandt ordblinde kan ikke forklares med alder alene. Tidsanvendelse, antal brugere og gennemsnitlig tidsanvendelse Antal brugere Synshandicappede Ordblinde Andre Antal timer der anvendes lydbøger pr. bruger pr. uge Anm.: Boblens størrelse angiver gruppens samlede tidsanvendelse i timer. Antal brugere er opregnede tal. Godt 53 pct. af lydbogsbrugerne laver ofte andre aktiviteter, når de anvender lydbøger. Blandt ordblinde brugere er der flere end gennemsnittet, der udfører andre aktiviteter. Aldersmæssigt er der en forholdsvis stor andel af de, der er over 80 år, som ikke udfører aktiviteter i forbindelse med anvendelse af lydbøger. Over 90 pct. af lydbogsbrugerne hører sjældent eller aldrig lydbøger sammen med andre. Vedrørende udvalget af lydbøger er der en høj tilfredshed med udvalget inden for romaner. I gennemsnit vurderes udvalget til 4,2 på en skala fra 1 til 5. Mere end 38 pct. af lydbogsbrugerne vurderer udvalget til at være helt tilfredsstillende (5). For de øvrige materialegrupper faglitteratur, bøger til børn og bøger til unge er der flere som finder udvalget tilfredsstillende end utilfredsstillende. Inden for disse materialegrupper er der markant flere, der ikke finder det relevant at vurdere udvalget. Knap 19 pct. af lydbogsbrugerne køber selv lydbøger som supplement til lån fra Nota. 3

6 60 pct. af respondenterne angiver, at indlæseren/indlæsningen betyder meget for læseoplevelsen, men brugerne er stort set delt på spørgsmålet om oplæsning skal være neutral eller dramatiseret. Knap 41 pct. foretrækker neutral oplæsning og godt 45 pct. foretrækker dramatiseret oplæsning. 44 pct. af Notas brugere bestiller selv lydbøger via E pct. får automatisk levering, mens 28 pct. bestiller via telefonisk betjening. Opgjort på brugergrupper er der stor forskel på de foretrukne kanaler. Blandt synshandicappede er den mest anvendte kanal automatisk levering som anvendes af 46 pct. af gruppen, mens den mest anvendte kanal blandt ordblinde er bestilling via E17 som benyttes af 67 pct. af gruppen. Blandt brugere der anvender personlig betjening via telefon har 60 pct. adgang til en computer. Der er dermed et betydeligt potentiale for at flytte bestillinger fra personlig betjening til E17. Brugere med automatisk levering modtager flere lydbøger på CD end brugere uden automatisk udlån mere end dobbelt så mange titler pr. bruger pr. år og det uanset, hvor ofte de læser, og hvor meget af det modtagne materiale, de rent faktisk får anvendt. Knap 50 pct. af lydbogsbrugerne afspiller lydbøger på Daisy-afspillere mens 29 pct. afspiller dem på computere. 16 pct. afspiller dem på mp3 afspillere, mens knap 12 pct. bruger mobiltelefon, tablet PC og andet. Der er meget stor forskel på brugergruppernes anvendelse af afspillere. 80 pct. af de synshandicappede brugere anvender Daisy-afspillere, mens det kun gælder for knap 7 pct. af de ordblinde. PC er med knap 63 pct. den mest hyppigt anvendte afspiller af lydbøger for de ordblinde, mens kun 8 pct. af de synshandicappede anvender PC til at afspille lydbøger. Når Daisy-afspilleren anvendes, betegner 49 pct. kapitler som en vigtig funktion. 36 pct. vægter afsnit og sidetal og billeder er vigtigt for henholdsvis 21 pct. og knap 10 pct. af brugerne. 33 pct. bruger kun afspillerfunktionen. Opgjort i forhold til det samlede antal lydbogsbrugere er der 35 pct. som både afspiller på Daisyafspiller, og som angiver, at de bruger Daisy-opmærkningen. 84 pct. af Daisy-brugerne oplever sjældent eller aldrig fejl på afspilningerne. 12 pct. oplever det af og til. Kun 1,4 pct. oplever fejl næsten hver gang, der afspilles. Blandt de, der angiver ikke at anvende lydbøger, begrunder 17 pct. det med at de ikke kender til lydbøger. 13 pct. foretrækker andre medier. Mens den største gruppe på 65 pct. har andre årsager. 85 pct. af de, der ikke anvender lydbøger, er ordblinde. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter For at sikre en højere brugertilfredshed kunne Nota overveje at styrke brugerinddragelsen i materialeudvalget inden for især børne- og ungdomsbøger. Der er stor uenighed blandt brugerne om oplæsning skal være neutral eller dramatiseret. 4

7 Blandt brugere, der anvender personlig betjening via telefon, har 60 pct. adgang til en computer. Der er dermed et betydeligt potentiale for at overføre bestillinger fra personlig betjening til E pct. af brugerne, der anvender automatisk levering, angiver, at de højst læser halvdelen af bøgerne. Blandt brugere, der ikke anvender automatisk levering, er andelen 7 pct. Nota bør undersøge nærmere, hvorfor ordblinde i så ringe omfang anvender Daisyafspillere. Hvis det skyldes manglende kendskab, kunne en målrettet informationsindsats give denne brugergruppegruppe en merværdi ved Notas ydelser. Hvis den manglende anvendelse skyldes, at ordblinde brugere ikke oplever en væsentlig fordel ved Daisy-formatet, bør det overvejes, om dette forhold skal have konsekvenser for prioriteringen af materialeproduktionen og anskaffelsen på børne- og ungdomsområdet. 35 pct. af lydbogsbrugerne anvender aktivt Daisy-opmærkningen. Med mindre de ordblinde brugere i højere grad kommer til at benytte Daisy-opmærkning, vil denne andel falde i takt med, at flere ordblinde brugere bliver tilmeldt Nota. E-bøger Omkring 17 pct. af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de anvender e-bøger. Blandt ordblinde anvender 29 pct. e-bøger. Knap 8 pct. af de synshandicappede anvender e-bøger. 75 pct. af de, der anvender e-bøger, er ordblinde. Omkring 15 pct. af de, der anvender lydbøger, hører dem dagligt, 26 pct. ugentligt og 31 pct. månedligt. 28 pct. af brugerne anvender kun sjældnere lydbøger. I forhold til brugsmønstret for lydbøger, er anvendelsen af e-bøger mere lavfrekvent. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere udvalget af e-bøger inden for en række kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er helt tilfredsstillende. Tilfredsheden med udvalget af e-bøger er højest for bøger til unge. I gennemsnit vurderes udvalget til 3,8 i denne kategori målt på en skala fra 1 til 5. Tilfredsheden med udvalget indenfor romaner er 3,5 mens tilfredsheden med børnebøger og faglitteratur ligger på 3,3. Det helt dominerende hjælpemiddel til læsning af e-bøger er computeren. Knap 85 pct. af e- bogsbrugerne anvender computeren til at læse e-bøger. Anvendelse af øvrige hjælpemidler ligger alle under 5 pct. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere vigtigheden af opmærkning. Svarene viser, at jo mere basal opmærkningen er, des større enighed er der blandt brugerne om vigtigheden. Af de brugere, der ikke anvender e-bøger, begrunder 48 pct. det med, at de ikke kender til dem. 20 pct. foretrækker andre medier, mens knap 11 pct. ikke kan finde ud af at anvende dem. 5

8 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter For alle brugergrupper er manglende kendskab til e-bøger den hyppigste forklaring på den manglende anvendelse. 67 pct. af de respondenter, der angiver, at de ikke kender e- bøger, har adgang til en PC. Det er derfor nærliggende at pege på et betydeligt potentiale for at øge anvendelsen af e-bøger via en øget informationsindsats. Punkt-materiale 5 pct. af brugerne angiver at anvende punktmateriale. 52 pct. af punktskriftlæserne læser tidsskrifter, 64 pct. læser bøger og 24 pct. læser noder. 68 pct. læser dagligt eller ugentligt punktskrift, mens 32 pct. læser punktskrift månedligt eller sjældnere. Blandt de, der læser punkt mindst en gang om måneden, angiver 48 pct. at læse op til 2 timer om ugen, mens 24 pct. læser fra 2-5 timer og 28 pct. læser 5 timer eller mere. Tilfredsheden med udvalget inden for punktbøger er lavere end de tilsvarende målinger for lydbøger og e-bøger. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør være opmærksom på, at tilfredsheden med udvalget af punktmateriale er lavere end for lydbøger og e-bøger. Tidsskrifter 12 pct. af Notas brugere angiver, at abonnere på tidsskrifter fra Nota. De synshandicappede brugere er med 17 pct. de hyppigste abonnenter på tidsskrifter. Blandt de der abonnere på tidsskrifter er hovedparten knap 89 pct. - tilfredse med udvalget. Blandt de brugere der ikke abonnerer på tidsskrifter, angiver 44 pct. at de ikke kender ordningen. 13 pct. mener at udvalget er for uinteressant til at abonnere. Kun 2 pct. angiver at ordningen er for dyr. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Den relative store andel af respondenterne, der ikke kender ordningen, indikerer, at der er et betydeligt potentiale for at udvide brugerkredsen gennem en øget informationsindsats. Det er ikke prisen på tidsskriftsordningen som er årsag til den relativt lave anvendelse af ordningen. Hjemmesiden E17 59 pct. af NOTAs brugere kender til E17. I forhold til brugergrupper er kendskabet højst for ordblinde, hvor 78 pct. kender E17. Blandt gruppen af synshandicappede brugere er kendskabet 42 pct.. 6

9 Stort set alle 94 pct. - af de der kender E17 har adgang til en PC. Blandt de 40 pct. af respondenterne som ikke kender E17 har over halvdelen 52 pct. adgang til PC. Den mest hyppige aktivitet på E17 er bestilling af materiale og søgning af materiale. Omkring 60 pct. af de der angiver at kende E17 bestiller materiale på E17. Godt halvdelen af de der kender E17 udfører søgninger. Godt 30 pct. af de der kender E17 anvender ingen services på E pct. af de der angiver at læse dokumenter på nettet angiver ikke at anvende services på E17 og 45 pct. af de der har en PC angiver ikke at bruge internettet eller services på E17. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Der er et betydeligt potentiale for at løfte kendskab og anvendelsen af E17 gennem en forstærket informationsindsats. Der er flere fritekst kommentarer vedrører brugervenligheden og overskueligheden på E17. Det tyder på, at der bør gennemføres nærmere analyser af hjemmesiden for at øge brugervenligheden yderligere. Denne aktivitet bør gennemføres før informationsindsatsen øges. Nyhedsmagasinet Inspiration Nota udgiver et nyhedsmagasin ved navn Inspiration. Magasinet indeholder nyheder, anmeldelser og læsetemaer. Magasinet distribueres gennem alle Notas kanaler fra tryk over lydbog til punkt. 44 pct. af brugerne kender til magasinet, mens 55 pct. ikke kender til det. 25 pct. af de brugere, der ifølge NOTA's abonnementssystem allerede modtager Inspiration, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke kender magasinet. Tilsvarende kender kun 50 pct. af de brugere, der ikke modtager Inspiration, til magasinet. I forhold til aldersfordelingen blandt alle brugere, er andelen blandt de der kender til inspiration, er høj hos ældre brugere og lav blandt de årige. Blandt de der ikke kender til magasinet, er 34 pct år. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Det lave kendskab til nyhedsmagasinet gør det oplagt nærmere at undersøge brugernes behov og ønsker til information. Det kunne derfor overvejes, om der skulle gøres en indsats for at udbrede kendskabet til inspiration blandt de helt unge brugere eller om de yngste brugere mere effektivt kan informeres af andre kanaler. Ønsker til nye services Der er generelt ikke stor interesse for nye services blandt de adspurgte respondenter, når der spørges direkte efter Søgning og afspilning af lydbøger på mobiltelefon, Læseklub, Synstolkede 7

10 film, Musik eller Flere sociale tjenester f.eks. Facebook. Kun en mulighed for at låne musik får en gennemsnitlig vurdering over 3 på en skala fra 1 til 5. Endvidere kan det bemærkes, at interessen for synstolkede film er den samme for synshandicappede og ordblinde. Alle respondenter er blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan Nota kan forbedre service og tilbud. Alle kommentarer er samlet og tematiseret i et selvstændigt bilag. En del af kommentarerne kunne tolkes i retning af, at der især er ønske om, at Notas kerneydelser forbedres. Der tegner sig følgende temaer, hvor der er særligt mange beslægtede kommentarer: Hjemmeside: Der er en tendens til, at der efterspørges en mere brugervenlig hjemmeside. Af de ca. 110 forslag som blev registreret, omhandler 16 forslag til en mere brugervenlig hjemmeside. Der er to forskellige typer forslag. Den ene type kunne godt tænke sig at hjemmesiden bliver gjort mere brugervenlig., mens den anden type ønsker en bedre søgemaskine, som en slags google, der er bedre til at finde frem til de ting, man kunne tænke sig. Lydbøger: Der er desuden kommet 38 forslag til udvalget af lydbøger. De indeholder en bred vifte af forskellige ideer, men især blandt faglitteraturønsker er der gengangere, som kan være værd at følge op på. Vejledninger: Blandt forslagene er der flere der efterspørger bedre vejledninger til hjemmesiden, til hvordan man kommer i gang med nota og til lydbøger. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nota bør læse de indkomne fritekstkommentarer. Udsagnene giver et godt supplement til de kvantitative vurderinger i denne rapport. Nota bør anvende fokusgrupper og anden brugerinddragelse før der tages initiativ til nye services og ydelser Teknologianvendelse Det er nødvendigt at anvende teknologiske hjælpemidler for at anvende de fleste af Notas produkter og services. Notas muligheder for at igangsætte nye services eller flytte brugere og produkter til andre distributionskanaler er også afhængig af brugernes adgang til og anvendelse af teknologi. Notas brugere ligger samlet set lidt lavere i teknologioptag end gennemsnittet for den øvrige befolkning. I betragtning af, at den aldersmæssig sammensætningen af Notas brugere er noget skæv i forhold til befolkningen, er dette ikke overraskende. Det relativt set høje teknologioptag i Notas brugergruppe bør derfor give gode muligheder for, at Nota vil kunne introducere produkter og services på nye platforme. 8

11 Teknologiplatforme blandt Nota s brugere og i befolkningen Notas brugere Famlier i DK 83 pct. af Notas brugere har en mobiltelefon. Omkring 80 pct. af disse brugere angiver at have en almindelig mobiltelefon, mens omkring 20 pct. angiver at have en smartphone eller anden type mobiltelefon. 96 pct. bruger deres mobiltelefon til at tale med andre, 64 pct. til SMS, 19 pct. til MMS og 14 pct. til at gå på nettet. Knap 9-10 pct. bruger henholdsvis sociale tjenester og applikationer. Opdelt på aldersgrupper fremgår det klart, at de yngre aldersgrupper i langt højere grad anvender andre funktioner end telefonsamtaler og SMS. 77 pct. af Notas brugere angiver at have adgang til en PC. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er ifølge Danmarks Statistik 88 pct. 67 pct. af PC-brugerne er dagligt på nettet, 15 pct. er på flere gange om ugen, mens 16 pct. er på sjældnere. Samlet set er 69 pct. af Notas brugere på internettet. I befolkningen mellem år er det tilsvarende tal 91 pct. Den lavere andel PC-adgang og anvendelse af internettet skyldes primært, at Nota har flere brugere over 74 år end der er i befolkningen som helhed. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Notas brugergrupper har et meget forskelligt teknologisk udgangspunkt. De yngre aldersgrupper har et højt teknologioptag, mens de ældre har et lavere teknologioptag. Data viser, at Notas yngre brugergrupper i stort omfang adapterer nye teknologier i sammen tempo som resten af befolkningen. 9

12 PC og internetanvendelsen vil stige i de ældre brugergrupper i takt med, at de yngre aldersgrupper bliver ældre. På kort og mellemlang sigt vil der fortsat være en gruppe, som ikke vil kunne betjenes over nettet via selvbetjening. Der er et betydeligt potentiale for øget selvbetjening. En betydelig del af brugerne der i dag bestiller via personlig betjening vil ud fra tilstedeværelsen af teknologiske platforme kunne flyttes 10

13 1. HVEM BRUGER NOTA? I forbindelse med indmeldelsen i Nota registreres brugerne i brugergrupper efter årsag til læsevanskeligheden. Nota arbejder med kategorierne Afasi, Synshandicappede, Ordblinde, Delvis synshandicappede og Andet. De to største grupper er henholdsvis Synshandicappede, der udgør 49,9 pct. og Ordblinde, der udgør 36,2 pct. I de følgende afsnit uddybes karakteristikken af Notas brugere ALDER, BESKÆFTIGELSE OG ANVENDELSE AF MATERIALE Aldersmæssigt fordeler brugerne sig med forholdsvis mange unge brugere, som i overvejende grad er ordblinde, og forholdsvis mange ældre, der som oftest er synshandicappede. Denne aldersfordeling skyldes, dels at antallet af synshandicappede i befolkningen er stigende med alderen, dels at ordblinde er en ny brugergruppe hos Nota, og at ordblindhed i dag diagnostikers langt hyppigere i skolen end tidligere. Det må forventes, at antallet af ordblinde brugere af Nota vil stige i takt med, at stadig flere indmeldes i skolealderen og fortsætter som brugere i resten af livet. Alder og brugergruppe Andet Afasi Ordblinde Synshandicappede Anm.: Data fra Notas produktionsystem. Enkelte brugere optræder i flere brugergrupper. Sammenfaldet mellem alder og årsag til læsevanskelighed betyder, at størstedelen af brugergruppen hos Nota deler sig i to meget forskellige brugergrupper med meget forskellig adfærd, behov og placering i livscyklus. De synshandicappede er typisk ældre, pensionister og anvender primært Notas materialer til fritid/underholdning, mens de ordblinde typisk er unge, under uddannelse eller i job og anvender i betydelig grad også materialet fra Nota til uddannelse. De mindre brugergrupper er svagt repræsenteret i denne brugerundersøgelse, da de udgør en forholdsvis lille andel af Notas bruger og derfor også udgør en lille del af stikprøven. Disse brugergrupper fremgår af resultaterne som andre brugere i udvalgte tabeller og figurer. 11

14 Syndhandicappede 8% 3% Erhvervsaktiv Ordblinde 9% 38% Erhvervsaktiv 89% Uddannelsessøgende Uddannelsessøgende Pensionist 53% Pensionist Anvendelse af materialer fra Nota i pct Synshandicappede Ordblinde Erhvervsarbejde Uddannelse Fritid Anvender ikke 1.2. UDDANNELSE Godt 50 pct. af Notas brugere er i gang med eller har afsluttet folkeskole som uddannelsesbaggrund. Godt 25 pct. har en ungdomsuddannelse eller kort videregående uddannelse og omkring 22 pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Den forholdsvis høje andel af brugere, der har en folkeskole som højeste uddannelse, skyldes dels de mange unge brugere som endnu ikke har afsluttet folkeskolen, dels at de ældre generationer har en lavere uddannelsesfrekvens end de yngre. 70 pct. af de ordblinde brugere er enten i gang med folkeskolen eller har folkeskole som højest afsluttede uddannelse. For de synshandicappede er det tilsvarende tal 36 pct. Hvis de ordblinde brugere, som i de seneste år er tilgået Nota, fortsætter som brugere, vil den uddannelsesmæssige baggrund for brugerne ændres betydeligt i de kommende år. Den vil gå i retning af en højere andel med videregående uddannelser, i takt med af de yngre brugere afslutter deres uddannelser. 12

15 Tabel 1: Højeste afsluttede uddannelse blandt respondenterne (pct.) Folkeskoleelev (i gangværende) 14,6 Folkeskole (7-10 år) (afsluttet) 35,6 Ungdomsuddannelse 11,6 Kortere videregående uddannelse 14,6 Mellemlang videregående uddannelse 15,8 Lang videregående uddannelse 6,0 Ved ikke 1, BRUGERNES MULIGHED OG BEHOV FOR HJÆLP TIL ANVENDELSE SERVICES FRA NOTA Omkring 40 pct. af respondenterne angiver, at de ikke har behov for at få hjælp i forbindelse med bestilling eller anvendelse af materialer fra Nota. 14 pct. angiver, at de ikke har mulighed for at få hjælp. De resterende 45 pct. af respondenterne har mulighed for at få hjælp fra en eller flere personer omkring dem. Nedenstående figur viser, i hvilket omfang Notas brugere har behov og mulighed for at få hjælp i deres omgangskreds. Andel der angiver mulighed for at få hjælp i pct Synshandicappede Ordblind Alle Som det fremgår af figuren, angiver omkring 30 pct. af de ordblinde, at de ikke har behov for at få hjælp mod 47 pct. af de synshandicappede. Der er stort set samme andel synshandicappede og ordblinde, der angiver, at de ikke har nogen, der kan hjælpe (i begge tilfælde omkring 15 pct.). For ordblinde udgør forældre og lærere de mest frekvente hjælpere, mens ægtefælle og familie er de mest frekvente hjælpere for synshandicappede. 13

16 Gruppen, der angiver ikke at have adgang til hjælpere, er forholdsvis bredt sammensat. Dog er der den signifikante forskel, at der i gruppen er færre med adgang til PC end blandt de øvrige brugere. Øget hjælp via internettet er dermed ikke en entydig måde at afhjælpe manglen på hjælpere. 14

17 2. NOTAS PRODUKTER OG SERVICES NOTA tilbyder en række produkter og services. De mest anvendte er lydbøger og e-bøger. Det er dog vigtigt at understrege, at materialernes udbredelse ikke kan anvendes som en absolut målestok for relevans eller nytte. Nogle brugergrupper er små og derfor er udbredelsen af materialer også begrænsede. Men for den enkelte bruger kan netop adgangen til materialer i et format, der er tilgængeligt for brugeren, være helt afgørende for, at brugeren kan få adgang til kultur og samfundsinformation. I det følgende gives der et overblik over det faktiske forbrug af fire udvalgte produkter hos NOTA 1. Et væsentligt formål med sammenligningen er at give et overblik over forholdet mellem forbruget af det mest udbredte af NOTA s produkter lydbøger på CD der distribueres fysisk ved hjælp af postforsendelse med tre nyere tjenester, der har det til fælles, at de distribueres digitalt via NOTA s hjemmeside E17. Nedenstående figur viser det gennemsnitlige udlån forstået som antal titler pr. bruger pr. år fordelt på aldersgruppe og produkttyper. Forbrug af produkter - alle brugergrupper Antal titler pr. bruger Lydbøger på CD Lydbøger - streamet Lydbøger - download E-bøger - download År Som det fremgår af figuren, er der væsentlige forskelle i udlånsmønstret på tværs af aldersgrupperne. Brugere på over 50 år låner således i gennemsnit dobbelt så mange titler pr. bruger som brugerne på 50 år og derunder. En sammenligning af de to største brugergrupper synshandicappede og ordblinde viser, at de synshandicappede bruger langt flere lydbøger på CD end de ordblinde. Gruppen af synshandicappede brugere over 30 år låner således i gennemsnit dobbelt så mange lydbøger på CD som gruppen af ordblinde over 30 år. For brugere på 30 år og derunder er forskellen mindre, men fortsat markant. 1 Dette afsnit bygger på data for den brugergruppe, der også indgår i spørgeskemaundersøgelsen. Data er trukket fra NOTA s produktionssystemer. Data vedrørende lydbøger på CD og download af e-bøger via E17 dækker perioden 16. november 2009 til 15. november Streaming af lydbøger er først lanceret 15. februar 2010 og download af lydbøger er lanceret 10. oktober

18 For de tre internetbårne produkttyper gælder det, at de alle har en meget lille udbredelse blandt brugerne. Her er det dog vigtigt at påpege, at de to produkttyper, der direkte vil kunne erstatte lydbøger på CD nemlig lydbøger via download eller streamet kun har været tilbudt brugerne i henholdsvis én og ni måneder ud af den undersøgte periode. Anvendelsen af disse produkter må derfor forventes at stige i takt med at kendskabet udbredes blandt NOTA s brugere. For yderligere at forstå brugsmønstret for NOTA s produkter har vi set på, hvor stor en andel af lånerne inden for de enkelte bruger- og aldersgrupper, der benytter sig af de forskellige produktyper. De to følgende figurer viser netop dette. Altså, hvor stor en procentdel af brugerne inden for hver aldersgruppe, der gør brug af hver af de fire produkttyper. Første figur viser fordelingen for gruppen af synshandicappede brugere, anden figur viser den tilsvarende fordeling for gruppen af ordblinde brugere. Forbrug af produkter - synshandicappede (andel af aldersgruppe) % 90% 80% 70% 60% Lydbøger på CD Lydbøger - streamet Lydbøger - download E-bøger - download2 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Som det fremgår af figuren gør stort set alle synshandicappede brugere over 30 år brug af lydbøger på CD, mens brugen af dette produkt i de to yngste aldersgrupper er markant lavere (omend det stadig er over halvdelen af alle brugere i de to yngste aldersgrupper). Omvendt er det netop brugerne på 40 år og derunder, der i størst omfang gør brug af de produkter, NOTA har gjort tilgængelige via nettet. Af nedenstående figur fremgår det, at forbrugsmønstret for de ordblinde brugere på nogle punkter adskiller sig væsentligt fra de synshandicappede brugere. Den primære forskel er, at de ordblinde brugere helt generelt bruger lydbøger på CD i mindre omfang end de synshandicappede brugere. Og selvom begge brugergrupper helt generel har en lav brugsfrekvens på de øvrige produkttyper, så er andelen af de ordblinde brugere under 40 år, som anvender streamede og downloadede produkter, også her mindre end andelen af synshandicappede brugere. 16

19 Forbrug af produkter - ordblinde (andel af aldersgruppe) % 90% 80% 70% 60% Lydbøger på CD Lydbøger - streamet Lydbøger - download E-bøger - download 50% 40% 30% 20% 10% 0% År De følgende afsnit giver en uddybende gennemgang af de væsentligste produkter og services hos Nota: Lydbøger E-bøger Punkt Tidsskrifter Hjemmesiden E17 Magasinet Inspiration Ønsker til nye services 2.1. LYDBØGER Nota s største produktområde er lydbøger. Omkring 88 pct. af respondenterne angiver i undersøgelsen, at de anvender lydbøger. Lydbøger er dermed det medie, der når bredest ud blandt Notas brugere. Blandt ordblinde anvender godt 75 pct. lydbøger, mens stort set alle inden for de øvrige brugergrupper anvender lydbøger Anvendelse af lydbøger Omkring 55 pct. af de, der anvender lydbøger, hører dem dagligt. 20 pct. hører dem ugentligt og 14,8 pct. månedligt. 10 pct. af brugerne anvender lydbøger sjældnere. Som det fremgår af nedenstående figur er de ordblinde mindre frekvente brugere end de synshandicappede. 17

20 Anvendelsen af lydbøger 80,00% 70,00% 60,00% Synshandicappede Ordblinde Alle 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Denne forskel i brugsmønster mellem synshandicappede og ordblinde brugere bliver bekræftet, når man ser på brugernes skønnede tidsforbrug. Som det fremgår af nedenstående figur anvender omkring 33 pct. af de ordblinde lydbogsbrugere lydbøger i mindre end en time om ugen, mens det kun er tilfældet for 9 pct. af de synshandicappede brugere. 6 pct. af de ordblinde lydbogsbrugere anvender lydbøger mere end 10 timer ugentligt, mens det er tilfældet for 46 pct. af de synshandicappede lydbogsbrugere. Ordblinde er dermed både mindre frekvente brugere og anvender mindre tid på lydbøger end de øvrige lydbogsbrugere. Anvendelsen af lydbøger, timer om ugen 35,00% 30,00% 25,00% Synshandicappede Ordblinde Alle 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% <30 min. 1 time 2 timer 2-5 timer 5-10 timer timer >15 timer Af nedenstående diagram fremgår det, at gruppen af ordblinde er lavfrekvente brugere af lydbøger. Selvom gruppen udgør 35 pct. af lydbogsbrugerne, er gruppens samlede tidsanvendelse på lydbøger relativt langt mindre. 18

21 Der er generelt en tendens til at yngre, uanset brugergruppe, er mere lavfrekvente brugere end ældre, men tendensen til lavfrekvent brug blandt ordblinde kan ikke forklares med alder. Tidsanvendelse, antal brugere og gennemsnitlig tidsanvendelse Antal brugere Synshandicappede Ordblinde Andre Antal timer der anvendes lydbøger pr. bruger pr. uge Anm.: Boblens størrelse angiver gruppens samlede tidsanvendelse i timer. Antal brugere er opregnede tal Aktiviteter i forbindelse med brug af lydbøger Godt 53 pct. af lydbogsbrugerne laver ofte andre aktiviteter, når de anvender lydbøger. Blandt ordblinde brugere er der flere end gennemsnittet, der udfører andre aktiviteter. Aldersmæssigt er der en forholdsvis stor andel af de, der er over 80 år, som ikke udfører aktiviteter i forbindelse med anvendelse af lydbøger. Det er derfor nærliggende at antage, at respondenternes fysiske tilstand har en stor betydning for, om man gennemfører aktiviteter, mens man anvender lydbøger. Aktiviteter i forbindelse med brug af lydbøger Procent Synshandicappede Ordblinde Alle Vasker Op/reng. Håndarbejde Transport Motion Andet Ingen aktivitet 19

22 Undersøgelsen viser også, at brug af lydbøger ikke er en social aktivitet. Som det fremgår af nedenstående tabel hører mere end 90 pct. af lydbogsbrugerne sjældent eller aldrig lydbøger sammen med andre. Knap 10 pct. hører ofte eller altid lydbøger sammen med andre. Der er forskelle i frekvenserne mellem brugergrupperne, men de er ikke signifikante. Hører du lydbøger sammen med andre (ægtefælle, forældre, kammerater, lærer mv)? (pct.) Aldrig 79,8 Sjældent 10,5 Ofte 8,0 Altid 1, Lydbogsanvendelse fordelt på genre Når man ser på brugernes valg af genre er der også forskelle mellem de synshandicappede og ordblinde brugere. Nedenstående figur viser, hvordan det faktiske udlån af lydbøger på CD til synshandicappede brugere fordeler sig på genre. Lydbøger fordelt på genre - synshandicappede % 90% 80% 70% 60% Faglitteratur Skønlitteratur Ungdomsbøger Børnebøger 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Data over materialeforbruget er genereret fra Notas produktionssystem Som det fremgår af figuren udgør skønlitteratur den klart største andel af det samlede udlån til synshandicappede brugere på tværs af samtlige aldersgrupper. Børne- og ungdomslitteratur fylder dog op mod en tredjedel af det samlede udlån blandt de helt unge, mens disse genrer er minimalt eller helt fraværende i udlånet til synshandicappede brugere over 40 år. Efterspørgslen efter faglitteratur er med undtagelse af de helt gamle brugere stort set konsistent på tværs af de forskellige aldersgrupper. Nedenstående figur viser, hvordan det faktiske udlån af lydbøger på CD til ordblinde brugere fordeler sig på genre. 20

23 Lydbøger fordelt på genre - ordblinde % 90% 80% 70% 60% Faglitteratur Skønlitteratur Ungdomsbøger Børnebøger 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Data over materialeforbruget er genereret fra Notas produktionssystem Som det fremgår af figuren er udlånet til ordblinde brugere noget mere sammensat end for de synshandicappede brugere. For brugere på 30 år og derunder udgør de fire genrer næsten lige store andele af udlånet, mens udlånet af børne- og ungdomslitteratur til ordblinde brugere over 30 år kun er halvt så stort som for de yngre ordblinde. For ordblinde brugere over 30 år udgør faglitteratur og skønlitteratur næsten lige store andele af det samlede udlån. Det skal i den forbindelse bemærkes, at efterspørgslen efter faglitteratur helt generelt er større blandt de ordblinde brugere end blandt de synshandicappede brugere og efterspørgslen efter skønlitteratur er tilsvarende mindre Tilfredshed med udvalg og vurdering af egenskaber ved lydbøger Respondenterne er blevet bedt om at vurdere udvalget af lydbøger inden for en række kategorier på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende og 5 er helt tilfredsstillende. Tilfredsheden er høj for romaner. I gennemsnit vurderes udvalget til 4,2. Mere end 38 pct. af lydbogsbrugerne vurderer udvalget til at være helt tilfredsstillende (5). For de øvrige materialegrupper faglitteratur, bøger til børn og bøger til unge er der flere som finder udvalget tilfredsstillende end utilfredsstillende. Inden for disse materialegrupper er der markant flere, der ikke finder det relevant at vurdere udvalget. Den mindre tilfredshed i disse materialegrupper skyldes formentlig, at udvalget er mindre og relativt flere får derfor ikke deres behov opfyldt. Tilfredshed med udvalg Bøger til børn Bøger til unge Faglitteratur Romaner Gennemsnitlig tilfredshed, skala 1-5 3,4 3,8 3,8 4,2 Pct. der ikke svarer på kategori 81,4. 69,8 42,3 14,3 Anm.: Tilfredsheden er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er helt utilfredsstillende udvalg og 5 er helt tilfredsstillende udvalg. 21

24 For at sikre en højere brugertilfredshed kunne Nota overveje, at styrke brugerinddragelsen i materialeudvalget inden for især børne- og ungdomsbøger. Der er også spurgt til, om lydbogsbrugerne køber lydbøger. Knap 19 pct. angiver at købe lydbøger. Da der er få respondenter, som er utilfredse med udvalget, giver data ikke mulighed for statistisk at afgøre om utilfredse også køber flere bøger end de tilfredse. Det er især de unge og yngre, der køber lydbøger, mens det blandt brugerne over 80 år er under 6 pct., der køber lydbøger. Køber du nogle gange lydbøger? (pct.) Ja 18,6 Nej 80,9 Ved ikke 0,5 440 Lydbogsbrugerne er blevet bedt om at vurdere i hvilket omfang indlæseren/indlæsningen betyder meget eller lidt for læseoplevelsen. Knap 60 pct. angiver, at indlæseren/indlæsningen betyder meget for respondenten, mens indlæseren/indlæsningen betyder noget for knap 22 pct. Betyder indlæseren/indlæsningen meget eller lidt for din læseoplevelse? (pct.) Betyder intet 3,0 Betyder lidt 6,4 Hverken/eller 6,1 Betyder noget 21,8 Betyder meget 59,5 Ved ikke 3,2 440 For at afdække hvilke egenskaber der kan have betydning, er respondenterne blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om oplæsningen/stemmen. Der er blevet spurgt til, om det passer respondenten bedst, at oplæsningen/stemmen er neutral eller dramatiseret, at oplæsningen/stemmen er fra en mand eller kvinde og at oplæsningen/stemmen er ung eller ældre. Med hensyn til en neutral eller dramatiseret oplæsning mener knap 41 pct., at en neutral oplæsning er bedst, mens godt 45 pct. mener, at en dramatiseret oplæsning er bedst. Forskellen er statistisk signifikant. Med hensyn til en mandlig eller kvindelig stemme mener knap 18 pct., at en mandlig stemme er bedst, mens knap 11 pct. mener at en kvindelig stemme er bedst. 71 pct. svarer ved ikke eller vurderer, at det ikke er relevant for læseoplevelsen. Med hensyn til en ung eller ældre stemme mener knap 12 pct., at en yngre stemme er bedst, mens knap 16 pct. mener, at en ældre stemme er bedst. 72 pct. svarer ved ikke eller vurderer, at det ikke er relevant for læseoplevelsen. 22

25 Resultaterne sammenfattes i nedenstående tabel. Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er (pct.) Neutral 40,9 Dramatiseret 45,7 Ved ikke/ikke relevant 13.4 Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er Mand 18,0 Kvinde 10,7 Ved ikke/ikke relevant 71,4 Det passer mig bedst hvis oplæsningen/stemmen er Ung 11.6 Ældre 15.9 Ved ikke/ikke relevant Bestilling af lydbøger 44 pct. af NOTAs brugere bestiller selv lydbøger via E pct. får automatisk levering, mens 28 pct. bestiller via telefonisk betjening. Opgjort på brugergrupper er der stor forskel på de foretrukne kanaler. Blandt synshandicappede er den mest anvendte kanal automatisk levering som anvendes af 46 pct. af gruppen, mens den mest anvendte kanal blandt ordblinde er bestilling via E17, som benyttes af 67 pct. af gruppen. Blandt brugere der anvender personlig betjening via telefon har 60 pct. adgang til en computer. Der er dermed et betydeligt potentiale for at flytte brugernes bestillinger fra personlig betjening til E17. 23

26 Bestillingsform fordelt på handicap Automatisk levering E17 Telefon Tast selv SMS Telefon Ved ikke Synshandicappede Ordblinde Alle 85 pct. af samtlige Notas brugere læser alle eller næsten alle de bøger, de får tilsendt. 12 pct. læser højst halvdelen. Der er forskelle i dette forhold mellem bestilling og forbrug afhængig af, om brugerne anvender automatisk levering eller ej. 20 pct. af brugerne, der anvender automatisk levering angiver således, at de højst læser halvdelen af bøgerne. Blandt brugere, der ikke anvender automatisk levering, er andelen kun 7 pct.. Modtager du ofte flere lydbøger end du anvender? (pct.) Ja, læser højst halvdelen af bøgerne (50 pct.) 12,3 Nej, læser næsten alle bøger (mere end 75 pct.) 24,5 Nej, læser alle bøger 60,7 Ved ikke 2,5 440 For at komme dybere i forholdet mellem bestilling og forbrug af NOTA s mest udbredte produkt lydbøger på CD er sammenhængen mellem det faktiske udlån, bestillingskanal og brugernes oplevede brugsmønster blevet undersøgt. De to nedenstående tabeller viser således det gennemsnitlige antal titler pr. bruger pr. år fordelt på brugernes egen oplevelse af, hvor ofte de bruger lydbøger og om de synes, at de bestiller for mange titler hjem. Den første tabel omfatter brugere MED automatisk levering, den anden tabel omfatter bruger UDEN automatisk levering. 24

27 Antal titler pr. bruger pr. år for brugere med automatisk levering Læser højest halvdelen (50 pct.) Læser næsten alle (75 pct.) Læser alle ( pct.) Dagligt 103,1 119,1 101,4 Ugentligt 79,4 56,0 35,3 Månedligt 38,5 50,0 22,8 Sjældnere 27,8 36,0 - Antal titler pr. bruger pr. år for brugere uden automatisk levering Læser højest halvdelen (50 pct.) Læser næsten alle (75 pct.) Læser alle ( pct. ) Dagligt 25,5 82,0 65,4 Ugentligt 21,3 14,9 16,8 Månedligt 13,7 8,7 10,4 Sjældnere 2,0 15,3 11,4 Anm.: Der er anvendt data fra Notas produktions system vedrørende abonnementsform. Den faktiske abonnementsform og brugernes angivelse af abonnementsform kan afvige. Helt generelt viser de to ovenstående tabeller meget tydeligt, at brugere med automatisk levering modtager flere lydbøger på CD end brugere uden automatisk levering 70,9 titler pr. bruger pr. år mod 30,1 titler pr. bruger pr. år eller mere end dobbelt så mange. Dette forhold gælder uanset, hvor ofte brugerne læser, og hvor meget af det modtagne materiale, de rent faktisk får anvendt. Tabellerne indikerer endvidere, at der er et mere udtalt kalibreringsproblem i nogle brugergrupper end andre. Det vil sige, at det, brugerne bestiller, ikke modsvarer deres reelle behov. Det gælder først og fremmest: Brugere MED automatisk levering som kun læser højest halvdelen af det tilsendte materiale. Denne gruppe modtager lige så mange eller flere lydbøger på CD som de brugere med automatisk levering, der læser alle bøger. Gruppen udgør godt 18 pct. af samtlige brugere med automatisk levering og består i al væsentlighed af ordblinde brugere under 50 år (46 pct.) og synshandicappede brugere over 70 år (36 pct.). Brugere UDEN automatisk levering, der læser ugentligt eller månedligt og som kun læser højest halvdelen af det tilsendte materiale. Denne gruppe bestiller flere bøger end de tilsvarende brugere, der læser alle eller næsten alle bøger. Gruppen udgør kun 5-6 pct. af samtlige brugere uden automatisk levering og består hovedsagligt af ordblinde brugere under 30 år (50 pct.) og synshandicappede brugere med en mere spredt aldersprofil (50 pct). Det forholder sig lige omvendt for de brugere uden automatisk levering, der læser enten dagligt eller meget sjældent her synes der at være en bedre overensstemmelse mellem antallet af bestilte titler og faktisk forbrug Afspilning af lydbøger Knap 50 pct. af lydbogsbrugerne afspiller lydbøger på Daisy-afspillere, mens 29 pct. afspiller dem på computere. 16 pct. afspiller dem på mp3-afspiller, mens knap 12 pct. bruger mobiltelefon, tablet-pc og andet. 25

28 Der er meget stor forskel på brugergruppernes anvendelse af afspillere. 80 pct. af de synshandicappede brugere anvender Daisy-afspillere, mens det kun gælder for knap 7 pct. af de ordblinde. PC er med knap 63 pct. den mest hyppigt anvendte afspiller af lydbøger for de ordblinde, mens kun 8 pct. af de synshandicappede anvender PC til at afspille lydbøger. Nota bør undersøge nærmere, hvorfor ordblinde i så ringe omfang anvender Daisy-afspillere. Hvis det skyldes manglende kendskab, kunne en målrettet informationsindsats give denne brugergruppegruppe en merværdi ved Notas ydelser. Hvis den manglende anvendelse skyldes, at ordblinde brugere ikke oplever en væsentlig fordel ved Daisy-formatet, kunne det overvejes om færre børne- og ungdomsbøger fremover skal opmærkes. Anvendelse af afspillere til lydbøger PC Daisy CD MP3 Andet Synshandicappede Ordblinde Alle Brugernes anvendelse af Daisy-formatet er blevet yderligere undersøgt ved at spørge til brugernes anvendelse af forskellige elementer og funktioner i formatet. Svarene er samlet i nedenstående tabel. Når du anvender daisy-afspiller, hvilken af følgende punkter er så vigtig for dig? (gerne flere svar) (pct.) Kapitler 49,3 Afsnit 36,1 Sidetal 21,0 Billeder 9,6 Andet 11,0 Ingen, bruger den bare som afspiller 33,3 Ved ikke 2,3 219 Når Daisy-afspilleren anvendes, betegner 49 pct. kapitler som en vigtig funktion. 36 pct. vægter afsnit og sidetal og billeder er vigtigt for henholdsvis 21 pct. og knap 10 pct. af brugerne. 33 pct. bruger kun afspiller-funktionen. 26

29 Opgjort i forhold til det samlede antal lydbogsbrugere er der 35 pct. som både afspiller på Daisyafspiller og som angiver, at de bruger Daisy-opmærkningen. De som bruger Daisy-afspillere anvender lydbøger i flere timer om ugen end de øvrige lydbogsbrugere. 84 pct. af Daisy-brugerne oplever sjældent eller aldrig fejl på afspilningerne. 12 pct. oplever det af og til. Kun 1,4 pct. oplever fejl næsten hver gang der afspilles. Oplever du fejl på indspilningerne? (pct.) Nej 42,5 Næsten hver gang 1,4 Af og til 12,3 Sjældent 41,1 Ved ikke 2,7 219 Knap 49 pct. af Daisy-brugerne anvender Victor-afspilleren, mens 16 pct. bruger Plextalk. Knap 27 pct. ved ikke, hvilken type de bruger. Der er ikke en signifikant forskel på oplevelsen af fejl mellem brugere af de forskellige typer af Daisy-afspillere og brugernes oplevelse af fejlhyppighed. Hvilken Daisy-afspiller anvender du? (pct.) Plextalk 16,4 Victor 48,9 Telex Scholar 0,5 Intel Reader 0,5 DM-4 Audio Recorder 0,9 Anden 6,4 Ved ikke Hvorfor man ikke anvender lydbøger Af de, der ikke anvender lydbøger, begrunder 17 pct. det med, at de ikke kender til lydbøger. 13 pct. foretrækker andre medier. Mens den største gruppe på 65 pct. har andre årsager, som ikke er afdækket nærmere i undersøgelsen. 85 pct. af de, der ikke anvender lydbøger, er ordblinde. Hvorfor anvender du ikke lydbøger (pct.) Kender ikke til lydbøger 16,7 Foretrækker andre medier (e-bøger, punkt) 13,3 Udvalget er for dårligt 5,0 Andet 65,0 pct

30 2.2. E-BØGER E-bøger er et andet af Nota s produktområder. Omkring 17 pct. af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de anvender e-bøger. Ser man på forskellen i brugsmønster mellem de to største brugergrupper, så anvender 29 pct. af de ordblinde e-bøger, mens kun knap 8 pct. af de synshandicappede gør det samme. 75 pct. af de, der anvender e-bøger, er ordblinde Anvendelse af e-bøger Omkring 15 pct. af de, der anvender e-bøger læser dem dagligt, 26 pct. ugentligt og 31 pct. månedligt. 28 pct. af brugerne anvender e-bøger sjældnere. I forhold til brugsmønstret for lydbøger, er anvendelsen af e-bøger mere lavfrekvent. Ordblinde er den største brugergruppe af e-bøger, men anvender dem i gennemsnit i kortere tid end resten af brugerne. Den gennemsnitlige brugstid opdelt på brugergrupper er usikker, da antallet af respondenter er begrænset. Hyppighed i anvendelsen af e-bøger 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere 28