Brugerundersøgelse Ina Olmer Specht Marie Elsborg Madsen

Transkript

1 Brugerundersøgelse 2010 Ina Olmer Specht Marie Elsborg Madsen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Formål...3 Metode...4 Sample...4 Resultater...5 Demografisk profil af brugerorganisationerne...5 Brugerundersøgelsen...8 Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Brugerundersøgelsens spørgeskema

3 Indledning fødevarebanken er en non-profit frivillig organisation grundlagt i fødevarebankens program og virke er den første og eneste af sin art i Skandinaven og er baseret på grundig vejledning og dokumenterede retningslinier fra lignende udenlandske fødevarebanker med over 30 års erfaring. Til sammen er fødevarebanken én i et fællesskab af mere end 2500 fødevarebanker placeret i over 32 ilande. fødevarebanken har siden november 2009 uddelt overskudsfødevarer seks dage om ugen. fødevarebanken videredistribuere ugentligt omkring 2 tons overskudsfødevarer til 23 brugerorganisationer for socialt udsatte i København og omegn. Maden bruges i den daglige menu, og vægtmæssigt svarer det til omkring 500 daglige måltider. 1 fødevarebanken leverer på ad hoc basis fødevarer til 80 brugerorganisationer i Hovedstaden, på Fyn og Malmø, Sverige. fødevarebanken er godkendt af Fødevarestyrelsen til at videredistribuere fødevarer og er under løbende kontrol. fødevarebankens overordnede formål er at skabe større adgang til gratis sunde fødevarer for socialt udsatte personer. Personers fysiske og psykiske velvære styrkes ved øget indtag af sunde fødevarer. Manglende fødevaresikring Ifølge en rapport fra Københavns kommune om levevilkår og fattigdom levede københavnere i 2006 under den fattigdomsgrænse, som kommunen har fastsat (1). En stor del af de personer lever i madfattigdom. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) betegner madfattigdom som manglende fødevaresikring. Efter World Food Summit 1996 definerer verdenssundhedsorganisationen (WHO) fødevaresikring (food security) således: Fødevaresikring (Food security), på det individuelle, husstandsmæssige, nationale, regionale og globale niveau opnås når, alle mennesker til enhver tid har fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelig, sikker og ernæringsrigtig mad, som møder deres kostmæssige behov og præferencer for at opretholde et aktivt og sundt liv (2). Ifølge rapporten fra Københavns kommune har 32,2 % af de personer der er under Københavns kommunes fattigdomsgrænse ikke råd til at spise tre måltider mad om dagen. Hele 42,2 % af dem, har ikke råd til at købe friskt frugt og grønt (1). Helt basale ting som frisk frugt og grønt og tre måltider om dagen bliver fravalgt pga. økonomien. Ofte spares der på maden, da det er en variabel omkostning i modsætning til f.eks. husleje. Markante prisstigninger på de ernæringsvigtige fødevarer betyder, at fattige ofte må vælge billigere produkter med ringere ernæringsmæssig kvalitet. Ifølge en rapport fra Eurostat i 1 Antal daglige måltider er fundet ved Sundhedsstyrelsens beregningsmodel for vægten af ét måltid mad som skal indeholde 420 gram pr. måltid. 2

4 2010 har Danmark de højeste priser på madvarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i EU, Danmark er hele 40 % over EU-gennemsnittet (3). Flere og flere personer må tage imod brugerorganisationer for socialt udsattes tilbud om et varmt måltid mad. Formål Formålet med brugerundersøgelsen er at undersøge behovet for fødevarebanken og effekten af fødevarebankens arbejde for brugerorganisationernes måltidstilbud og brugernes oplevelser heraf. Herunder at identificere kostmønstre og madfattigdom hos brugerne af de organisationer, der modtager fødevarerne. 3

5 Metode Undersøgelsens spørgeskema er baseret på FareShares National Impact Survey 2008 og tilpasset lokale danske forhold (se bilag 1 for brugerundersøgelsens spørgeskema). Dataindsamlingen forløb i perioden juni til august De 23 brugerorganisationer for socialt udsatte, der på daværende tidspunkt modtog fødevarer fra fødevarebanken, har fået spørgeskemaet tilsendt pr. brev og har derefter selv udfyldt svarene og returneret dem til fødevarebanken. De brugerorganisationer, der ikke afleverede et udfyldt skema, blev først kontaktet per e- mail og efterfølgende telefonisk. Spørgeskema-svarene er derefter blevet systematisk gennemlæst og analyseret i Excel. Sample Der blev sendt spørgeskema til i alt 23 brugerorganisationer for socialt udsatte. 65,2 % returnerede spørgeskemaerne, svarende til 15 brugerorganisationer. Grunden til den forholdsvist lave svarprocenter, kan være tidspunktet spørgeskemaet blev udsendt på. Brugerundersøgelsen blev udsendt i sommerperioden, hvor mange holder ferie. En anden grund kan være, at det er en svær målgruppe med kun få fastansatte, der ikke har meget tid til at lave yderligere opgaver end hovedopgaverne. Brugerorganisationerne er meget afhængige af frivilligarbejdskraft, der ofte ikke har så meget tid. De interviewede er ansatte eller frivillige hos brugerorganisationer. Som en del af undersøgelsen er en medarbejder hos brugerorganisationerne blevet bedt om at gennemføre interviews med fem af deres brugere. Denne del har haft fokus på brugernes behov og adfærd i forbindelse med deres daglige madforbrug. Antal interviewede brugere: 48 Svarene er anonyme, og der har således ikke været mulighed for at registrere brugerorganisationerne brugerprofil, f.eks. om de er værested for hjemløse, psykisk syge, eller krisecenter for kvinder og efterfølgende analysere for eventuelle behovsmønstre indenfor disse kategorier. Udover ovennævnte undersøgelse trækker denne rapport også på data, der er indsamlet i forbindelse med en demografisk profil-kortlægning af brugerorganisationer. Denne er blevet foretaget løbende med opstart i september 2009 og inkluderer både nuværende og kommende brugerorganisationer. I denne rapport analyseres kun demografisk data fra de brugerorganisationer, der også har modtaget brugerundersøgelsesspørgeskemaet. Der fandtes kun demografiske profiler på 19 ud af de 23 brugerorganisationer, der blev sendt spørgeskema til. Dette giver en svarprocent på 82,6 %. 4

6 Resultater Demografisk profil af brugerorganisationerne Karakteristik af brugerorganisationer fødevarebanken leverede i perioden september 2009 til august 2010 dagligt fødevarer til i alt 23 brugerorganisationer for socialt udsatte i Hovedstadsområdet. Som grafen viser, ligger størstedelen af brugerorganisationerne, som fødevarebanken donerer til, på Vesterbro, Nørrebro, Amager og Frederiksberg, og kun enkelte i Hvidovre, Sydhavnen og Nordvest. Byer/bydele hvor de brugerorganisationer der modtager fødevarer har beliggenhed Hvidovre Bydele Sydhavnen Nørrebro Amager % fødevarebanken skelner mellem organisationer for kriseramte, organisationer for psykisk syge og organisationer for misbrugere og hjemløse. De brugerorganisationer fødevarebanken uddeler fødevarer til Brugerorganisationer for: Hjemløse og misbrugere Krisecentre Psykisk syge % 5

7 Langt størstedelen af de brugerorganisationer, som fødevarebanken leverer fødevarer til, er organisationer for hjemløse og misbrugere, der udgør næsten 60%. Dernæst krisecentre med omkring en fjerdedel og i mindre grad brugerorganisationer for psykisk syge. Brugerorganisationer for psykisk syge Organisationerne tilbyder ophold på et værested, og henvender sig enten bredt til alle psykisk syge eller til specifikke målgrupper, f.eks. for unge psykisk syge eller psykisk syge med indvandrerbaggrund. Brugerorganisationer for kriseramte Døgninstitutioner for primært kvinder i krisesituationer, hvor brugerne bor døgnet rundt. Brugerne visiteres dertil. Brugerorganisationer for misbrugere og hjemløse Organisationer, der tilbyder enten overnatning på herberg og ophold i varmestue og cafeer i dagtimer og har varierende åbningstider. Antal brugere af brugerorganisationerne Antal % Som det fremgår af ovenstående graf har langt størstedelen af brugerorganisationerne, som fødevarebanken leverer til et dagligt antal brugere på mellem 0-50 brugere (ca. 28% med et antal daglige brugere på 0-25 og ca. 33% på 25-50). fødevarebanken donerer altså fødevarer til mange relativt små brugerorganisationer og til færre brugerorganisationer med et dagligt antal brugere på over 100 (sammenlagt ca. 9%). Udover kerneydelsen, der kan variere mellem de forskellige typer af brugerorganisationer tilbyder de fleste organisationer også andre typer af service til deres brugere. Det kan være rådgivning, tøjvask, frisør, hjælp til kontakt til myndigheder, sociale aktiviteter og ikke mindst varme og kolde måltider til morgen, middag og aften, samt madpakker. 6

8 For alle organisationer, der nu modtager fødevarer fra fødevarebanken gælder det, at de har mulighed for at modtage fødevarer i tidsrummet kl og enkelte dage fra kl. 12, da det er inden for dette tidsrum, at fødevarebanken pt. har mulighed for at levere. Karakteristik af brugerne Brugerorganisationer for psykisk syge Brugerne af organisationer for psykisk syge er både mænd og kvinder med overvejrende dansk baggrund. Brugerorganisationer for kriseramte I denne kategori er kvinder og deres børn med både dansk og udenlands baggrund. Kvindernes krise kan være udløst af flere faktorer såsom fysisk og psykisk vold og trusler eller jobsituation, økonomi og personlige problemstillinger. Brugerorganisationer for misbrugere og hjemløse i denne kategori er der hovedsageligt hjemløse, danske mænd, der har forskellige former for misbrug, enten narkotika eller alkohol-relateret og endvidere også i nogen grad har psykiske lidelser. De kan være enten helt uden hjem eller visiteret til kommunale botilbud. Brugerorganisationernes fødevaretilbud Brugerorganisationer for psykisk syge Primært frokost- og aftensmåltidsservering og madpakkeordning. Brugerne kan i visse tilfælde selv være med til at sammensætte menuen, foretage indkøb og tilberede maden. Blandt personalet hos disse organisationer vægtes og serveres ofte sund kost. Der er enten et køkken, hvor maden tilberedes i fællesskab eller ansatte eller frivillige, der tilbereder maden, der serveres/købes i en cafe. Enten spiser brugerne sammen på bestemte tidspunkter eller der er åben cafe, hvor brugerne kan købe et billigt måltid. Brugerorganisationer for kriseramte De enkelte brugere sørger selv for madindkøb og tilberedning i døgninstitutionernes fælles køkkener. Enkelte steder laves der lejlighedsvis fælles måltid med de frivillige medhjælpere. Organisationerne arbejder efter tilgangen empowerment, hvor kvinderne i størst udstrækning skal kunne forsætte et selvstændigt liv. Brugerorganisationer for misbrugere og hjemløse Disse organisationer består både af herberger med overnatning og væresteder og cafeer, der har åbent i dagtimer med måltidsservering morgen, middag, eftermiddag og aften. Det er primært ansatte og frivillige i organisationen, der tilbereder maden. Alt efter størrelse er der køkkenpersonale ansat til måltidstilberedning. Måltiderne serveres eller kan købes for symbolske beløb i organisationernes cafeer. 7

9 De ansatte og frivillige har ofte fokus på ernæringsrigtig kost, og at maden skal appellerer til deres brugeres lyst til mad. Brugerundersøgelsen Brugerprofil I alt udfyldte 48 personer med tilknytning til brugerorganisationerne brugerdelen af brugerundersøgelsen. Af de 48 personer var 23 kvinder og 25 mænd. Disse 48 personer er alt fra hjemløse til enlige forældre, der bor i eget hjem. Størstedelen af de brugere, der udfyldte brugerdelen var mellem år. Alder på de personer der udfyldte spørgeskemaet Antal personer År Til spørgsmålet Hvad er hovedårsagen til, at du kommer her? svarede 30 %, at hovedårsagen til, at de besøger brugerorganisationerne, er sociale grunde, 26 % svarede, at de besøger organisationerne for at få en seng at sove i, mens 19,5 % svarede, at de besøger organisationerne for at få et måltid mad. 15,2 % svarede, at der var andre grunde til, at de besøgte brugerorganisationerne. Af dem, der svarede andre grunde, var størstedelen personer fra krisecentre. Se nedenstående graf. andet seng medicin aktiviteter ligestilede vejledning socialt mad Brugernes hovedårsag for at besøge brugerorganisationerne 15,2 26,1 4,3 0,0 2,2 2,2 19,6 30,4 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 % 8

10 Til spørgsmålet Hvilke andre grunde er der til, at du kommer her? svarede størstedelen, at det at få et måltid mad og socialt samvær var efter hovedformålet de vigtigste grunde til at besøge brugerorganisationerne (graf ikke vist). Til spøgsmålet Hvad kan du bedst lide ved at spise her? svarede 27,1 % socialt samvær med venner/bekendte, 24,3 % svarede billig mad, og 20 % svarede den varierede mad (se nedenstående graf). Kan bedst lide ved at spise på brugerorganisationen andet 12,9 billig mad 24,3 socialt samvær 27,1 varierede mad 20 varmt måltid 15,7 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 % Madfattigdom og ulighed i sundhed En del af formålet med denne undersøgelse var at undersøge brugernes madfattigdom. En borger lever i madfattigdom, når personen ikke har råd til at leve efter anbefalingerne samt bliver nødt til at spare på madbudgettet, der er en variabel omkostning, for at kunne betale faste udgifter. Alle de brugerorganisationer fødevarebanken uddeler overskudsfødevarer til, på nær krisecentrene, laver mad til brugerne, som enten er gratis eller koster mellem kr. for et måltid. Brugerorganisationerne har et begrænset budget til mad, da det ofte ikke er det, de får penge til. Uden fødevarebankens bidrag, består maden ofte af meget stivelsesholdige retter med få grøntsager eller kød, eksempelvis pasta med tomatsovs eller kylling med ris. Vores brugere har nu mulighed for at få meget mere frugt og grønt og derved få et sundere liv. Derudover sparer vi penge vi kan bruge på andre aktiviteter såsom en madklub, som bestemt også nyder godt af fødevarebanken. - Ansat i en brugerorganisation for socialt udsatte På spørgsmålet Syntes du, at den mad du får her, har hjulpet dig til at få mere overskud i hverdagen? svarede 35,3 % Ja, 47,1 % svarede nogle gange, mens 17,6 9

11 % slet ikke havde fået mere overskud i hverdagen efter et måltid mad i brugerorganisationen. Overskud i hverdagen 50 47, ,3 30 % 20 17, ja nogle gange nej 60,9 % af brugerne har svaret at de ofte spiser deres hovedmåltid i organisationen. 21,7 % svarede, at de nogle gange spiste deres hovedmåltid der, mens kun 17,4 % svarede, at de ikke spiste deres hovedmåltid i organisationen. Her skal der igen tages højde for, at nogle af dem, der svarede, at de ofte spiste deres hovedmåltid i brugerorganisationen, er personer, der bor fast på krisecentre. Størstedelen af brugerne (30,8 %) spiser aftensmad på brugerorganisationen. Dette kan afspejle, at de brugerorganisationer, der modtager fødevarer fra fødevarebanken er organisationer, der har åbent om eftermiddagen og aftenen, da fødevarebankens leveringerne ofte er efter kl. 15. Måltider brugerne spiser på brugerorganisationerne andet 11,1 mellemmåltid 21,4 aftensmad 30,8 frokost morgen 18,8 17,9 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 % 10

12 Når brugerne ikke spiste på brugerorganisationerne, spiste størstedelen (39,6 %) andre steder eller hjemme (29,2 %). Denne undersøgelse undersøger ikke brugernes økonomiske situation, men at hele 14,6 % spiser på andre væresteder, hvor maden er billig, er udtryk for madfattigdom blandt brugerne. Dog spiser 8,3 % på deres arbejde, hvilket beviser, at også folk med tilknytning til arbejdsmarkedet benytter sig at brugerorganisationers tilbud. Når brugerne ikke spiser på brugerorganisaitonen spiser ikke andre steder andre steder job i det fri andre væresteder hjemme 4,2 4,2 8,3 14,6 29,2 39,6 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 % Vi mærker at vores brugere (kriseramte enlige og familier) er blevet mere og mere fattige gennem de seneste år. Så at kunne supplere deres husholdning op med varer fra fødevarebanken vækker glæde og giver lidt luft til at kunne få råd til noget andet. - Ansat på krisecenter Til spørgsmålet Har du mulighed for at købe mad hver dag? svarede 60,8 % Ja, mens 21,6 % nogle gange havde mulighed for det. Hele 17,6 % havde ikke mulighed for at købe mad hver dag (se nedenstående graf). Brugernes mulighed for at købe mad hver dag % ,8 21,6 17,6 ja nogle gange nej 11

13 Til spørgsmålet Har du flere penge til overs, når du har spist her? svarede 37 % Nej (graf ikke vist). Brugerne køber for det meste mad i supermarkeder (60,4 %), mens 14,6 % køber størstedelen af deres mad som fastfood (graf ikke vist). De to følgende spørgsmål går specifikt på frugt- og grøntindtag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal man spise 600 gram frugt og grønt dagligt. De brugerorganisationer for socialt udsatte, som fødevarebanken leverer til, får fødevarer mellem en og fire gange om ugen. Størstedelen af fødevarerne er grøntsager, frugt, brød og mejeriprodukter. På spørgsmålet Ud over den mad, du får her, hvor ofte spiser du så frugt? svarede kun 23,1 % hver dag. 53,2 % af brugerne fik sjældent eller aldrig frugt andre steder end i brugerorganisationen (se nedenstående graf). Hvor ofte brugerne spiser frugt, ud over det de får på brugerorganisationerne 40,0 32,7 % 30,0 20,0 23,1 21,2 11,5 11,5 10,0 0,0 hver flereg dagange en om gang ugen om sjældentaldrig ugen Det samme billede viste sig ved brugernes indtag af grøntsager, der dog er lidt højere end frugtindtaget. 29,4 % spiste grøntsager dagligt ud over den kost, de fik i brugerorganisationen, mens 41,2 % sjældent eller aldrig fik grøntsager (se nedenstående graf). Ud over måltiderne på brugerorganisationerne, hvor ofte spises grøntsager % 40,0 30,0 20,0 10,0 29,4 17,6 11,8 35,3 5,9 0,0 hver dag flereg ange om ugen en gang om ugen sjældent aldrig 12

14 Et tydeligt eksempel på brugernes madfattigdom er, hvor længe de har gået uden mad. De følgende to spørgsmål omhandler netop dette. Til spørgsmålet Har du gået en hel dag uden mad inden for den sidste måned? svarede hele 43 % Ja (se nedenstående figur). Inden for den sidste måned, har brugerne gået uden mad en hel dag Nej 57% Ja 43% Til spørgsmålet Inden for det sidste år, hvad er så den længste periode, du har gået uden et ordentligt måltid? svarede kun 31,3 % aldrig, mens hele 35,5 % havde gået mellem flere dage til mere end en uge uden et ordentligt måltid mad. % Inden for det sidste år - det længste en bruger har gået uden mad 33,3 35,0 31,3 30,0 27,1 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 2,1 6,3 aldrig en dag flere dage en uge mere end en uge 13

15 Brugerorganisationernes tilfredshed med fødevarebankens service I det følgende vil de svar omhandlende brugerorganisationernes tilfredshed med fødevarebanken blive analyseret. Ud fra svarmulighederne meget tilfreds, tilfreds, neutral, kunne være bedre og ikke tilfreds, svarede 80 %, at de var meget tilfredse med fødevarebankens service, de sidste 20% svarede, at de var tilfredse med servicen (se nedenstående graf). Generelle mening om fødevarebankens service ikke tilfred kunne være bedre neutral tilfreds 20 meget tilfredsstillende % De ansatte på brugerorganisationerne for socialt udsatte blev bedt om at give forskellige aspekter af fødevarebanken karakterer fra 1 til 5. Hvor 5 var meget godt og 1 var meget dårligt. Brugerorganisationernes overordnede holdning til fødevarebanken fik den gennemsnitlige karakter 4,8 (se nedenstående graf). Brugerorganisationernens tilfredshed med fødevarebanken overordnede mening om venlighed af andre i fødevarebanken venlighed af de frivillige chauffører kvaliteten af fødevarerne pålidelighed af servicen effektivitet 4 4,8 4,9 5 4,7 4, Gennemsnit 14

16 De fleste brugerorganisationer svarede på spørgsmålet Hvordan kan vi forbedre vores service til jer?, at alt var fint, som det var, mens enkelte skrev, at fødevarebanken meget gerne måtte komme oftere, at fødevarebanken kunne tilbyde frostvarer eller levere tidligere på dagen. Alle brugerorganisationer, på nær krisecentrene, hvor beboerne selv laver mad, har tilberedt mere varieret mad efter, de har fået fødevarer fra fødevarebanken (graf ikke vist). 50 % har oplevet et stigende antal brugere det sidste år. 57 % af dem, der ikke havde oplevet en stigning i antal nye brugere, var krisecentrer, der har begrænsede pladser. Af de brugerorganisationer, der har oplevet et stigende antal brugere, er det kun én organisation, hvor de nye besøgende udgør en anden målgruppe end tidligere. 15

17 Diskussion 33,3 % af de brugerorganisationer, der svarede var krisecentre. På krisecentrene bor familierne fast og har eget- eller fælles køkken. Enkelte af spørgsmålene i brugerdelen passer ikke så godt til denne målgruppe, f.eks. spørgsmål som Hvad er hovedårsagen til, at du kommer her?, Spiser du dit hovedmåltid her? eller Hvad kan du bedst lide ved at spise her?. Svarene fra krisecentrene kan have forvrænget nogle af resultaterne, dette er der forsøgt taget højde for i analysen. Manglende fødevaresikring blandt brugerne Denne undersøgelse understøtter resultater fra rapporten fra Københavns kommune om, at borgere i København oplever manglende fødevaresikring. Disse brugere har ikke råd til mad hver dag. Det er tydeligt, hvor stor en betydning brugerorganisationerne har for brugernes daglige madindtag. Socialt samvær med andre er overordnet set den mest vigtige grund til, at brugerne kommer i brugerorganisationerne, hvorefter maden har den største betydning. At kun 29,2 % af brugerne spiser hjemme, når de ikke spiser på organisationerne, er et tegn på, at det er meget hårdt ramte brugere, nogle af dem endda uden eget hjem. Brugerorganisationerne bidrager til en stor andel af brugernes daglige madindtag, da 60 % svarede, at de spiste størstedelen af måltider i brugerorganisationen. Med stigende fødevarepriser og et stigende antal besøgende brugere er dette en stor udgift for brugerorganisationerne, især i de mindre organisationer, hvor budgettet er ekstra trængt. fødevarebankens donationer er et nødvendigt bidrag til at afhjælpe den manglende fødevaresikring, som brugerne oplever. De måltider, brugerorganisationerne giver eller sælger til deres brugere, har stor betydning for brugernes energibehov, næringsstofindtag og sundhed. 84% af brugerne svarede, at de i det hele taget eller nogle gange havde fået mere overskud i hverdagen af at spise i brugerorganisationen. Denne undersøgelse viser, at en stor del af brugerne ikke indtager tilstrækkeligt frugt eller grønt, ud over det, de får i brugerorganisationen. Til spørgsmålene om brugerens daglige frugt- og grøntindtag, svarede henholdsvis 53% og 41%, at de fik frugt og grøntsager sjældent eller aldrig. Her skal der tages højde for, at andre undersøgelser tidligere har vist, at folk ofte har en tendens til at overestimere indtaget af sunde fødevarer og underestimere indtaget at usunde (4;5). Resultatet kan derfor give et skævt billede af virkeligheden, således at brugernes faktiske indtag reelt er lavere end angivet. Brugerne er herved afhængige af brugerorganisationernes madservice for at få eller opretholde et sundere liv. 16

18 Konklusion Resultaterne fra brugerundersøgelsen viser overordnet, at fødevarebanken bidrager til at brugerorganisationerne kan øge både antallet og variationen af måltider, og derved hjælpe sårbare personer med at få adgang til sund og nærende kost. Resultaterne viser endvidere tydelig madfattigdom hos brugerne af organisationerne, der igen understreger betydningen af de måltider, brugerne får i organisationerne. Formålet var at undersøge et eventuelt behov for fødevarebankens service og effekten af fødevarebankens allerede eksisterende tilbud. De identificerede behov kommer både til udtryk i de enkelte brugeres livssituation og hos organisationerne. Brugerne oplever madfattigdom i deres hverdag. Det kommer bl.a. til udtryk ved at o 17 % ikke har råd til at købe mad hver dag. o En væsentlig årsag til at brugerne besøger organisationerne er for at få et måltid mad. o Henholdsvis 53% og 41% brugere får sjældent eller aldrig frugt og grøntsager andre steder end i organisationerne. Organisationerne oplever en stigning i antallet af brugere, der øger presset på deres madbudgetter. Effekten af fødevarebankens service kommer også både til udtryk i de enkelte brugeres livssituation og hos organisationerne. 82 % af brugerne oplever et større overskud i hverdagen, som konsekvens af de måltider, de får hos organisationerne. Organisationerne tilbereder mere varierede måltider med større mængder frugt og grønt efter supplement fra fødevarebanken. Tilfredshed hos brugerorganisationerne med fødevarebankens service. Brugerorganisationerne er generelt meget tilfredse med fødevarebankens service. Brugerorganisationers efterspørger flere fødevarer fra fødevarebanken. Det afspejler deres afhængighed af fødevarebankens donationer og er et udtryk for fødevarebankens betydningsfulde rolle. De fleste af vores beboere har en meget lav indtægt og fødevarebankens leveringer er blevet et altafgørende supplement ikke mindst sidst på måneden eller hvis en familie flytter ind, knust og uden penge. Personalet tager ind i mellem noget til side til beboere vi ved ingen penge har så er vi sikre på, at de får lidt mad. - Ansat på krisecenter 17

19 Perspektivering Der er fortsat mange udfordringer for fødevarebanken f.eks. ønsket om, at leveringerne kommer tidligere på dagen, dette vil også gøre, at fødevarebanken kan levere fødevarer til flere brugerorganisationer for socialt udsatte, da mange har åben om formiddagen. fødevarebanken arbejder for tiden på, at skaffe flere kølebiler og flere fødevaredonorer, der kan give fødevarer om formiddagen. Med to kølebiler vil fødevarebanken have mulighed for at køre fire ture på en dag, to om formiddagen og to om eftermiddagen, derved vil en stor del af brugerorganisationerne i København og omegn kunne modtage et supplement af gratis fødevarer, og forbrændingen af tæt på holdbarheds fødevarer vil formindskes. De brugerorganisationer, der laver mad til brugerne og tager et mindre beløb for maden, vil kunne sænke priserne, eller måske endda gøre maden gratis, så frem de får en stor del af deres fødevarer fra fødevarebanken. Dette vil forhåbentlig kunne øge andelen af brugere, der har penge til overs efter de har spist på organisationen og som derved har større mulighed for at købe mad hver dag. Kvaliteten af fødevarerne er det eneste punkt hvor fødevarebanken ikke har fået så godt som topkarakter (der blev i gennemsnit givet 4 ud af 5). Dette er et punkt fødevarebanken muligvis kan rette op på ved at sortere fødevarerne bedre. I mange udenlandske fødevarebanker tilbydes brugerne og/eller de ansatte/frivillige kurser i sundhed og madlavning. Dette er noget fødevarebanken længe har villet starte op. I undersøgelsen blev der spurgt til brugernes interesse for at få et kursus om bl.a. madlavning og madbudgetter. 41,7 % af de spurgte brugere var interesseret i et kursus. fødevarebanken har tidligere erfaret, at på trods af stor tilslutning før kursusstart, har der ikke været så mange, der rent faktisk mødte op til selve kurset. I år 2013, når fødevarebanken har uddelt fødevarer i tre år skal der laves en ny brugerundersøgelse af de brugerorganisationer, der modtager fødevarer. Målet for den undersøgelse er, at antallet af organisationer er steget til minimum 40 brugerorganisationer, at 120 brugere er blevet interviewet, at den generelle tilfredshed med fødevarebanken er steget med 8 % i kategorien Meget tilfredsstillende, at andelen af brugere, der kan købe mad hver dag er steget, og at andelen af brugere, der har gået uden mad er faldet. 18

20 Litteraturliste 1. Analyse af levervilkår og fattigdom i Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret, World Health Organization, (2010), Glossary of globalization, trade and health terms: Food Security [Online] Tilgængelig fra: [åbnet 1/6 2010] 3. Price levels for food, beverages and tobacco across the European market differ significantly, Kurkowiak, Barbara, Statistics in Focus, Eurostat, 30/ Noia Di, Contento IR, Use of a brief food frequency questionnaire for estimating daily number of servings of fruits and vegetables in a minority adolescent population. J Am Diet Assoc Oct;109(10): Martin GS, Tapsell LT, Batterham MJ, Russell KG, Relative bias in diet history measurements: a quality control technique for dietary intervention trials. Public Health Nutrition: 5(4), ,

21 Bilag 1 Brugerundersøgelsens spørgeskema Brugerundersøgelse

22 fødevarebankens brugerundersøgelse 2010 fødevarebanken har udarbejdet denne brugerundersøgelse for at undersøge jeres tilfredshed med fødevarebankens service og for at finde ud af, hvor vi kan optimere vores arbejde. Spørgeskemaet er opdelt i to dele. En del til jer; ansatte eller frivillige, og en del til jeres brugere. Både jeres brugere og I er anonyme i brugerundersøgelsen. fødevarebanken håber meget, at I vil deltage, der er 8 spørgsmål, så det tager ikke lang tid at udfylde. Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere vejledning, er I velkommen til at ringe på Svarende i spørgeskemaet skal bruges i en rapport om fødevarebankens virke til Socialministeriet, og grundlag for, om ministeriet vil bevillige flere midler til fødevarebanken. Derfor er det vigtigt, at I deltager, da fødevarebankens fremtid ellers er uvis. Vi håber, at I vil medbringe det udfyldte spørgeskema til mødet den 17. juni i fødevarebanken. Hvis ikke I kan deltage til mødet, må I meget gerne sende spørgeskemaet til os eller give det til en af vores chauffører, når vi kommer forbi med fødevarer til jer. På forhånd mange tak og vi ses den 17. juni! 1. del af brugerundersøgelsen til de modtagende organisationer 1. Vær venlig at give et eksempel på hvordan fødevarebanken gavner/har gavnet jeres brugere 2. Må fødevarebanken bruge jeres udtalelse til offentlig brug? Ja Nej 3. Har I oplevet et stigende antal brugere det sidste år? Ja 21

23 Nej 4. Hvis ja, er det de samme slags brugere som jeres almindelige klientel? Ja Nej 5. Har I tilberedt mere varieret mad, efter I har fået overskudsfødevarer fra fødevarebanken? Ja Nej 6. Vi vil meget gerne høre jeres generelle mening om den service fødevarebanken yder jer Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Neutral Kunne være bedre Ikke tilfredsstillede 7. Hvordan kan vi forbedre vores service til jer? 8. Vær venlig at rangordne nedenstående aspekter af fødevarebankens fødevaredistribution fra 1 til 5. 22

24 1 meget dårligt til 5 rigtig godt Effektivitet Pålideligheden af vores service Kvaliteten af fødevarerne Venligheden af fødevarebankens frivillige chauffører Venligheden af andre tilknyttet fødevarebanken Jeres overordnede mening om fødevarebanken Tusind tak for jeres hjælp. I er næsten færdige. Det er fødevarebankens mål at forbedre jeres brugeres velværd. Som hjælp til at vi kan nå målet, beder vi jer udfylde spørgeskemaet på næste side sammen med 5 af jeres brugere. Denne brugerundersøgelse, sammen med den demografiske profil I tidligere har udfyldt, vil ende ud i en rapport, som I selvfølgelig vil få et eksemplar af. Rapporten vil indeholde statistiske informationer om jeres brugere, som også kan være brugbare for jer. 23

25 2. del af brugerundersøgelsen til brugerne af de modtagende organisationer I denne del af spørgeskemaet, ønsker vi information fra jeres brugere, som spiser hos jer. Vi vil derfor bede jer indhente informationer fra 5 af jeres brugere. De vil være anonyme for alle andre end jer. Et godt tidspunkt at bede jeres brugere om at deltage, kunne eventuelt være ved et måltid. I kan eventuelt samle 5 personer ved et bord, og stille spørgsmålene i plenum. At besvare spørgsmålene tager ikke mere end 10 minutter. Vær venlig at krydse kønnet af for hver deltager Kvinde Mand Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Vær venlig at krydse alderen af for hver deltager Under Alder kendes ikke Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Hvad er hovedårsagen til, at du kommer her? (Kun et svar pr deltager) Få et måltid mad Socialt samvær Vejledning Møde ligestillede Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 24

26 Aktiviteter Medicinsk vejledning En seng Andet Hvilke andre grunde er der til, at du kommer her? (Gerne mere end et svar) Få et måltid mad Socialt samvær Vejledning Møde ligestillede Aktiviteter Medicinsk vejledning En seng Andet Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Syntes du, at den mad du får her, har hjulpet dig til at få mere overskud i hverdagen? Ja, meget Ja, nogle gange Nej Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Spiser du dit hovedmåltid her? 25

27 Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Ja, ofte Ja, nogle gange Nej Hvilke(t) måltid spiser du her? (Hvis du spiser flere måltider, kan du sætte flere krydser) Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider Andet Når du ikke spiser her, hvor spiser du så henne? Hjemme Andre væresteder Spiser i det fri På jobbet Andre steder Spiser ikke andre steder Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Har du mulighed for at købe mad hver dag? 26

28 Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Ja Nogle gange Nej Har du flere penge til overs, når du spiser dine måltider her? Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Ja Nej Hvor køber du oftest din mad? Supermarkeder Pizzeriaer Andre fastfood steder Kiosker Tankstationer Andet Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Ud over den mad du får her, hvor ofte spiser du så frugt? Hver dag Flere gange om ugen En gang om ugen Sjældent Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 27

29 Aldrig Ud over den mad du får her, hvor ofte spiser du så grøntsager? Hver dag Flere gange om ugen En gang om ugen Sjældent Aldrig Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Har du gået en hel dag uden mad inden for den sidste måned? Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Ja Nej Inden for det sidste år, hvad er så den længste periode, du har gået uden et ordentligt måltid? Aldrig Én dag Flere dage En uge Mere end en uge Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Vil du finde det nyttigt at lære mere om madlavning og madbudgetter? 28

30 Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Ja Nej Hvad kan du bedst lide ved at spise her? At få et varmt måltid mad Den varierede mad Socialt samvær med venner/bekende Billig mad Andet Deltager 1 Deltager 2 Deltager 3 Deltager 4 Deltager 5 Tusind tak for jeres tid og hjælp Med venlig hilsen fødevarebanken 29