Broche i sølv, guld og brillanter under hammeren.

Transkript

1 8 Broche i sølv, guld og brillanter under hammeren.

2 11 Vær varsom med vurderingen En del medlemmer oplever desværre problemer, når en kunde beder om at få et smykke vurderet, som er blevet købt i udlandet eller på en netauktion. Problemerne opstår typisk, fordi kunden bliver vred eller chokeret over, at smykket ikke er det, det giver sig ud for, eller når man i forretningen ikke er i stand til at foretage en kvalificeret vurdering. af henriette møller. Foto: per gudmann auclock har spurgt en par repræsentanter for detailleddet om, hvilke erfaringer de har på dette område. Og har desuden fået advokat Lars Quistgaard Bay fra Dansk Erhverv til at give sit besyv med. Finn Sixtus Thomsen fra Sixtus Thomsen & Søn A/S.: Problemet med især diamanter er, at videnkompleksiteten er enorm. Mange ved lidt, få ved noget, og meget få ved nok. Derfor ser vi i branchen både nationalt og internationalt en stor usikkerhed, når det kommer til vurdering af diamanter. Uklare certifikater En af mine egne venner fra Skotland købte fx en diamantring til sin kone for kroner. Da jeg undersøgte den for ham, viste det sig, at den var højst kroner værd. I det tilfælde havde han stolet på det certifikat, der fulgte med stenen, men det kan man desværre ikke altid. Man kan regne med, at certifikater udstedt af IGI, GIA eller HRD er seriøse, og mange gemmologer gør også et seriøst arbejde, når de udsteder certifikater, men desværre kan man ikke altid regne med, at et certifikat holder, hvad det lover. I øvrigt skal man være opmærksom på, at der er oplysninger i certifikatet, som kræver indsigt for at

3 12 vær varsom med vurderingen fortolke det korrekt, fx fluorescens, proportioner, ekstra facetter mm. Kvaliteten af slibningen har stor betydning, selv om det ikke altid fremgår tydeligt af certifikatet. En dårligt slebet diamant er ca. 30 procent mindre værd, end hvis den samme sten har en god slibning. Det er også helt væsentligt at være opmærksom på, at de bedste laboratorier indlysende også vurderer de mindre værdifulde diamanter, og dermed udelukkende er en garant for, at oplysningerne i certifikatet er korrekte. Det er op til certifikatlæserens kompetence at vurdere, om den beskrevne sten lever op til de krav, man stiller til brillans, farve, klarhed, slibekvalitet mm. Diamanter med et anerkendt laboratoriums certifikat kan nemt handles telefonisk og trygt blandt kompetente branchefolk. Få kan vurdere korrekt Vi har i vores forretning brugt formuer på gemmologisk udstyr for at kunne vurdere diamanternes kvalitet og har fx lige brugt ca kroner på en maskine, der kan beregne diamanters rumfang og bruger deres vægtfylde til at beregne vægten med meget stor nøjagtighed. Det kan alle selvfølgelig ikke gøre, og det betyder, at man i mange forretninger ikke har kapacitet til at foretage en kvalificeret vurdering af et smykke. Det kræver simpelthen udstyr i millionklassen, hvis det virkelig skal gøres ordentligt. Idealistisk set burde mange derfor slet ikke give sig af med at foretage vurderinger. Det kan desuden være svært, for ikke at sige umuligt, at vurdere en sten, uden at tage den ud af fatningen. Fx kan det være vanskeligt at se, om en diamant er blevet klarhedsforbedret, så længe den sidder i fatningen. Fjerner man ikke stenen, forringer man derfor sandsynligheden for at foretage en korrekt vurdering. Kunstigt høje vurderinger I auktionshusene har det altid været god latin at sætte vurderingspriserne højt, så man derefter kan sælge billigere. Derved giver man kunden indtryk af at gøre en god forretning. Jeg har på en netauktion set et diamantsmykke vurderet til kroner, hvor det endte med at gå for kroner. Det ville aldrig have kunnet lade sig gøre, hvis vurderingsprisen havde været bare i nærheden af realistisk. Efterspørgsel på dårlig kvalitet Enhver kunde vil gerne gøre et godt køb og købe billigt, og mange kunder bliver så optaget af det, at de bliver både blinde og døve for sund fornuft, og så ender de med at blive snydt. For forretningerne er det et problem, fordi man faktisk kan bringe sig selv i en konkurrencemæssigt dårlig position, hvis man insisterer på at holde en høj standard. Hos os har vi mistet kunder, fordi vi ikke kan komme lige så langt ned i pris som konkurrenterne, fordi vi ikke vil sænke kvalitetsniveauet og kontrolniveauet. Jeg har været ude for en kvinde i branchen, der kun ville handle med mig, hvis jeg opgraderede kvaliteten på fakturaen, så diamanterne kom til at fremstå som bedre, end de reelt var. Det kunne jeg naturligvis ikke acceptere, men det betød også, at hun handlede et andet sted. Problemet sælges videre De fleste i Danmark gør et seriøst stykke arbejde, og branchen er rimelig pæn, men hvis der sælges sten, der ikke er det, de giver sig ud for, cirkulerer de dårlige sten både i forret- Enhver kunde vil gerne gøre et godt køb og købe billigt, og mange kunder bliver så optaget af det, at de bliver både blinde og døve for sund fornuft, og så ender de med at blive snydt.

4 vær varsom med vurderingen 13 ningerne og ude hos kunderne, og der kan gå en rum tid, inden det bliver opdaget. Og der behøver ikke engang altid at være ond vilje med i spillet. Når folk, der ikke er dygtige nok, importerer diamanter fra fx Belgien, handler de måske selv i god tro, men køber sten, der ikke holder den påståede kvalitet, og problemet sælges efterfølgende videre til en intetanende kunde. Kulturforskelle Som der stod på et skilt hos et lille diamantlaboratorium i Antwerpen: Make sure that what you buy is what you get. Budskabet frit fortolket: Få et laboratorium til at undersøge, om det du køber, nu også er det, du får leveret! Det er klart en pointe, blandt andet fordi mellemhandlerne ikke altid er lige omhyggelige med at tjekke, at stenene har den påståede kvalitet. Der er også, for at gøre det endnu mere besværligt, bygget kulturforskelle ind i klassifikationen af diamanter. Kineserne er fx benhårde i deres kontrol, mens amerikanerne og italienerne ser mere stort på kvalitetskontrollen. Når forskellige nationaliteter vurderer den samme sten forskelligt, bliver markedet endnu mere mudret. Hvis anerkendte laboratorier eller dygtige handlere vurderer samme sten, er der yderst sjældent uenighed om kvaliteten. Der er næsten altid en objektiv sandhed, når det kommer til kvaliteten af diamanter, men hvis ingen ved det, opdager det eller klager over fejlvurderinger, lever problemet videre i det skjulte. Køb ikke i udlandet Folk, der køber smykker på feriesteder i udlandet, bliver så godt som altid snydt, når det kommer til kvaliteten af blandt andet diamanter. Jeg har ikke en eneste gang fået sådan et smykke til vurdering, hvor den påståede kvalitet har været korrekt. Mit eneste råd i den sammenhæng er ikke at købe. Eller i det mindste at købe noget, hvor det ikke er vigtigt, at man får valuta for sine penge, men hvor det er godt nok bare at få et minde med hjem. Flemming Hertz fra Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz, Købmagergade 34, 1150 København K: Vi oplever tit problemer, når kunder kommer ind i vores forretning for at få vurderet smykker, de har købt i udlandet eller på netauktioner. Ofte har folk købt smykker, som de aldrig ville drømme om at købe i en dansk forretning. Jeg tror, at folk bliver revet med, når de byder på nettet, og billederne af smykkerne på nettet lover af og til meget mere, end de kan holde. Ringe kvalitet på netauktioner De varer, man kan købe på netauktioner, ville man ofte ikke kunne finde i en dansk guldsmedeforretning, fordi de er af så ringe kvalitet, at ingen fagmand ville lægge navn til at sælge dem. Mange af disse smykker kommer fra lande som fx Indien, og stenene er typisk af meget ringe kvalitet. Med hensyn til diamanter er det klarheden og farven, den ind i mellem er helt gal med. Jeg har set diamanter solgt på netauktioner, der var uigennemsigtige. Langt værre er det dog, når vi ser smykker, som slet ikke er det, de giver sig ud for. Et af de grelle eksempler, jeg har set, var et par øreringe med hver en brillant på 0,50 carat, hvor den ene viste sig at være en syntetisk kubisk zirkonia. Som kunde føler man sikkert ofte, at man har været for naiv, når man opdager, at man er blevet snydt, og desværre betyder det, at mange ikke går til Forbrugerstyrelsen eller pressen, så andre kan blive advaret. Er handlen foregået via et auktionshus, og henvender kunden sig efterfølgende til auktionshuset, betaler de dog oftest pengene tilbage for at undgå dårlig omtale, men det er mit indtryk, at mange lever højt på, at det kun er et fåtal af køberne, der efter at have købt smykket på fx netauktioner, får dette vurderet for rigtige og sande stenbetegnelser.

5 14 vær varsom med vurderingen Gode råd til personalet i forretningerne Vær altid ærlig. Kunden har ret til at vide, hvad han eller hun har købt, også selv om de måske ikke umiddelbart tager godt imod sandheden. Det skader hele branchen, når smykker med en forkert vurdering cirkulerer. Aflever budskabet på en skånsom måde, når vurderingen viser, at kunden har købt katten i sækken. Råd kunden til at klage og kræve deres penge tilbage. Er smykket købt på en ferie, kan det dog være umuligt. Er man i tvivl om, hvilken kvalitet et smykke har, fordi man enten mangler udstyr til at undersøge det med, eller fordi man ikke ved nok til at være sikker, så vær ærlig omkring det. Illusionen om den gode handel Vurderingspriserne på netauktionerne for de helt nye varer er tit sat kunstigt højt, for at køberne skal tro, at de gør en rigtig god handel, men ofte ser vi desværre, at priserne intet hold har i virkeligheden. Kunden vil gerne leve i illusionen om at have gjort en god handel, og det er ikke altid, det bliver lige godt modtaget, når vi må fortælle folk, at den opfattelse ikke holder. Konfronteret med beskeden om, at man har gjort en dårlig handel eller direkte er blevet snydt, får desværre nogle kunder til at lade deres vrede og frustration gå ud over budbringeren, det vil sige den fagmand, der har vurderet smykket for dem efterfølgende. Derfor skal man være meget påpasselig og veje sine ord på guldvægt, så man ikke unødigt sårer folk eller chokerer dem mere end højst nødvendigt, når man overbringer dem sandheden, som jo bekendt ofte er ilde hørt. Det siger juraen AuClock har spurgt Lars Quistgaard Bay, advokat og chefkonsulent i Dansk Erhverv, hvordan han ser på nogle af de problemer, Finn Sixtus Thomsen og Flemming Hertz skitserer: giver normalt en bødestraf. Der er fra denne bestemmelse lidt af en glidende overgang til bestemmelsen om bedrageri i borgerlig straffelov 279, men der skal meget til, at vi er derhenne men så er strafferammen også fængsel. Hvis en detailhandler vurderer forkert, er det som udgangspunkt et ansvarsfrit fejlskøn. Men er der tale om et alvorligt fejlskøn, og det er tydeligt, at fagligheden slet ikke har været i orden og skønnet er helt forkert, kan der blive tale om erstatningsansvar. Fx hvis kunden har skullet bruger vurderingen til at aftale en pris med en bekendt, der har skullet købe diamanten til en rimelig pris, som forretningen så har sat alt for lavt. Med hensyn til køb foretaget på netauktioner, har kunden fortrydelsesret. Det følger af lov om visse forbrugeraftaler. Efter min opfattelse er urealistisk høje vurderingspriser en strafbar overtrædelse af markedsføringslovens 3 om vildledning. Det